Gettrup sogn

(Helligsø-G. kom.) omgives af Ydby og Helligsø so., Nissum bredning samt Vestervig so. Terrænet er mest jævnt bakket, mod n. dog småbakket, men over dette landskab hæver der sig nogle isolerede bakketoppe som Sangershøj (60 m) og Hjælpensbjerg (69 m), og fra disse høje er der vid udsigt over Limfjorden. Det høje land når helt ud til Nissum bredning, hvor der er 30–40 m høje klinter. De bedste jorder findes mod s. og v., mens de nordl. dele er af mere blandet beskaffenhed, med mose- og vandhuller. Gennem so. går landevejen Ydby-Vestervig.

Areal i alt 1955: 1088 ha. Befolkning 1/10 1955: 398 indb. fordelt på 105 husstande (1801: 255, 1850: 407, 1901: 523, 1930: 422).

I so. byerne: Gettrup (*1453 Gettrup; u. 1796 og 1801) (delvis i Helligsø, s.d.) m. kirke, centralskole (opf. 1940) m. sognebibl. (opret. 1958; 800 bd.), alderdomshjem (opf. 1957, arkt. Ove Erfurt Andresen, 12 pl.) m. kom.kontor, sportsplads, mølle, posteksp. og telf.central; Gundtoft (*1453 Gundtofftt; u. 1797 og 1800); Kobberø (*1353 Koberøe; u. 1802). – Gårde: Gettrupgd. (*1476 Giettrwph gardh); Stensgd. (1512 Stensgord) (7,4 tdr. hartk., 75 ha; ejdv. 243, grv. 106); Grim Nørgd. (1606 Nørgaardt); Østergd. (1608 Østergrdt); Knudsgd.; V. og Ø. Kobberøgd. (1603 Koboregrdt, 1664 Kobberøe grd); Gundtoftgd.; Olesgd.; Thaliasminde.

G. so., der sa. m. Helligsø so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vestervig. So. udgør 5. udskrivningskr., 235. lægd og har sessionssted i Vestervig.

Kirken er en romansk granitkvaderbygn. bestående af apsis, et meget skævt udstukket kor samt skib. Hertil føjedes i sengotisk tid et o. 1820 nedrevet v.tårn, der skal have været det højeste i Thy; 1940 genrejstes tårnet, og et våbenhus tilføjedes i s. (arkt. Jens Foged). Den opr. kirke har skråkantsokkel, og apsiden har rester af en ligeledes skråkantet gesims. Af opr. vinduer er kun korets n.vindue bevaret. I det indre, hvor murene står i rå kamp, er den kvadersatte korbue bevaret m. forsk. profilerede kragbånd, mens apsisbuen, der har skråkantede kragbånd, er delvis ommuret i gotisk tid, samtidig med at apsishvælvet fornyedes i munkesten. Kor og skib har bjælkelofter. Det nye tårn, hvis underrum er hvælvet, har adgang til skibet gennem det gotiske † tårns velbevarede bue. Efter o. 1820 hang klokken i en tømret † klokkestabel foran v.gavlen. Korets falsede og skibets to smigede s.vinduer er fladrundbuede, fra 1700t. og 1800t. Skibets to nyromanske n.vinduer er fra 1898. Apsidens ø.vindue er nu retkantet s. 675 kantet udvendig. De romanske dele står m. blanke kvadre og kalkstriber om vinduer og under sugfjæl. Tårn og våbenhus er hvidkalkede. Alle fyrretræstagværkerne er teglhængt.

Inventar. Romansk alterbord af granitkvadre, stående i apsisbuen; i pladen en helgengrav, hvori blyæske m. relikvier (skal være af Skt. Gertrud). Bordet dækkes af renæssancepanel fra slutn. af 1500t., m. arkader. Altertavlen, delvis af Næssund-type, fra o. 1600, firsøjlet, m. topstykke og gavl (nyere?) samt vinger. Malerier på lærred (Jesu dåb flankeret af knælende engle, sign. Søren Sørensen 1921) dækker malerier på trægrund: Nadveren, Gethsemane og Kristus på korset, malet o. 1850–60, sikkert af en af brødrene Gjørup. Istandsat 1922, delvis nymalet 1928 og 1955. Kalk og disk 1719, af Mikkel Jensen, Ålborg. Sengotiske alterstager på tre siddende løver. Et »hjemmegjort« røgelsekar af kobberplader er i Thisted Museum. Romansk granitdøbefont, særtype (Mackeprang. D. 418) m. indristede symboler på kummen (spydspidser, forsk. slags kors). Nederlandsk dåbsfad o. 1650 af messing. Smuk tin-dåbskande 1844, stemplet Bunch. Sengotisk korbuekrucifiks fra o. 1400, korset nu uden randskiver og evangelistfelter. Renæssance prædikestol med malet årst. 1617 og »RPW«, karnaptype m. seks fag, i hvis arkader malerier fra 1870 har erstattet »Tålmodighed«, »Tro« og de fire evangelister. Opr. staffering fremdraget 1940. Nyt stoleværk. V.pulpitur fra 1700t. m. frisefyldinger nu borte; orgel o. 1900. Tre lysekroner 1924. Pengeblok fra 1700t. En støbestålsklokke afløste 1912 en revnet klokke, der var støbt af Svend Andersen (Uldall. 241).

Litt.: DanmKirk. XII. 2. Tisted a. 1942. 718–26.

Gettrupgård tilhørte 1476 Bendit Jensdatter (Udsen), Steenfelds efterleverske, som havde pantsat den til Vestervig kloster.

Gden Nørre Gettrup (1600 Nørgiettrup) nævnes endnu i 1800t. Gden Rishove (1606 Rishoffue, 1688 Rishauge; kort før 1800 lagt ind under Stensgd.) lå ved Revshove høje.

Fredede oldtidsminder: 19 høje, en stenkiste og et areal med lave volde, mul. tomter af oldtidshuse, ved Grim Nørgård. Flere af højene er ret anselige: Kobbeshøj, Torshøj, en af Revs Overhøje, en høj ved Kobberø og Sangershøj, ved hvis nø.fod der er fundet en lille kiste med et bronzesværd. – Sløjfet el. ødelagt: 55 høje.

Ved Gundtoft er påvist en boplads fra romersk jernalder.

Ved n.siden af Hjælpensbjerg på Kobberø hede er en hellig kilde. I bjerget skal if. sagnet være en stor høvding begravet med sine skatte; når Danmark kommer i nød, skal skattene komme for dagens lys og landets gæld betales dermed (se AarbThisted. 1915.34–36; 1930. 96–101. Schmidt. DH. 134).

Nogle gårde i Flarup i Ydby so. (se s. 672) synes i ældre tid at have hørt under G. so.

I so. fødtes 1884 klarinettisten Aage Oxenvad.

Litt.: AarbThisted. 1931. 154–62 (indskrifter). Henr. Laursen. Strid om Kirkestole, AarbThisted. 1942. 193–98; 1950. 93 ff. Olaf Nørgaard. Slægten Nørgaard fra Grim Nørgaard i Gjettrup Sogn, AarbThisted. 1959. 48–71; 1960. 163–82. Sa. Landboforhold i Sydthy 1870–1900. I, sst. 227–50.