Karlby sogn

(K.-Voldby kom.) omgives af Voldby, Veggerslev og Gjerrild so. samt Kattegat. Overfladen har karakter af en jævnt bølget moræneflade, hvis højtliggende kalkundergrund kommer frem i Karlby klint, som består af en flintrig bryozokalk fra danienperioden. Mod ø., ved skellet til Voldby so., findes en lang, trugformet lavning af senglacial oprindelse, afvandet af Hjembæk. De kalkrige, lermuldede jorder hører til hrd.s bedste.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1961: 482 ha. Befolkning 26/9 1960: 193 indb. fordelt på 49 husstande (1801: 173, 1850: 232, 1901: 235, 1930: 246, 1955: 199).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I so. byen: Karlby (1388 Karlby; u. 1791) m. kirke, præstegd., forsamlingshus (opf. 1905). Midt i byen beplantet »genforeningsplads«.

O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.

K. so., der sa. m. Voldby so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Djurs Nørre og Sønder hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Gammelsogn. So. udgør sa. m. Voldby so. 4. udskrivningskr., 352. lægd og har sessionssted i Grenå.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Den hvidkalkede kirke, der ligger ret højt sv. i byen, består af et romansk skib, der er forlænget mod v. og i sengotisk tid omdannet til en langhusbygn., samt sengotisk tårn mod v. og ubest. våbenhus mod s. Den romanske kernebygn. er opf. af kridtstenskvadre, og bedst bev. er n.siden, der har høj sokkel og et stykke af en rundbuefrise. Den næsten helt forsv. n.dør har siddet s. 913 i et svagt portalfremspring, og over dørstedet er der indsat to billedkvadre af kridt, den ene m. Samson og løven (Mackeprang.JG. 134, 181). Den rundbuede s.dør er bev. i brug. Uvist hvornår, mul. endnu i romansk tid, er bygn. udv. mod v. Udvidelsen, der også er opf. af kridtkvadre, har i det nordvestl. hjørne en indbygget trappe til loftsrummet. I sengotisk tid, o. 1500, er det opr. kor nedrevet og erstattet af et langhuskor, væsentligst af munkesten, og i hele langhuset indbyggedes fire krydshvælv. Ved sa. tid opførtes mod v. et lille tårn af kridt og tegl m. stor spidsbueåbning mod v. Overdelen m. glatte kamgavle i n.-s. er af små mursten. Våbenhuset mod s. er uden daterbare enkeltheder, men stammer snarest fra tiden o. 1800. Kirkens murværk er især på s.siden meget omsat m. benyttelse af små mursten, og i en kridtstenskvader på n.siden er der indskårne initialer og årst. 1777. – Alterbordet skjules af panelværk fra renæssancetiden m. portalfelter. Altertavlen, hvis rammeværk rummer dele af en højrenæssancetavle (if. Pont.Atlas fra 1596), består af et maleri, nadveren af A. Chr. Lemvigh-Müller, fra 1928. Det ældre maleri, ligeledes nadveren, fra o. 1700 er ophængt i kirken. De små sengotiske alterstager fra o. 1550 hviler på liggende løver. Romansk granitfont, hvis kumme m. bladranke hviler på et regulært terningkapitæl (Mackeprang.D. 301). Prædikestolen er et enkelt snedkerarbejde i renæssance o. 1600, m. samtidig himmel. Præsterækketavle o. 1750. En †klokke fra 1795 omstøbtes 1922. – Mindetavle over sgpr. L. K. Bergmann, † 1822. På kgd. er begr. præsterne Chr. Valeur, † 1836, og T. Hammer, † 1893.

Erik Horskjær redaktør

Litt.: H. Storck m.fl. Grenaa Egnens Kridtstenskirker. 2.

1406 blev Karlby på rettertinget tildømt kronen.

Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so.; men der har været den anselige Torsagerhøj og et par dysser, hvis plads nu ikke kendes. – I Karlby mose er fundet et skelet m. tøjstykker og skindslag.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Litt.: Margr. Hald i Nord. Fortidsm. V. 41–42. P. Severinsen. K.-Voldby Præstehistorie, AarbRanders. 1912. 5–89, 1913. 136.