Kulturelle forhold

En detaljeret redegørelse for de forskellige institutioner, der beskæftiger sig med folkeoplysningen inden for det storkøbenhavnske område, burde egentlig indledes med en gennemgang af de talrige børnehaver, hvoraf enkelte er meget gamle, men de fleste oprettet inden for den sidste menneskealder. Som påpeget I s. 269–70 har disse institutioner også et vigtigt pædagogisk formål og virker som en slags forgård til den offentlige skole. Af praktiske grunde har man imidlertid anbragt afsnittet om børnehaverne under det efterfølgende afsnit om de sociale forhold sammen med de andre eksisterende institutioner for forebyggende børneog ungdomsforsorg.

s. 180
Københavns kommune

Københavns kommunes skolevæsen er ordnet ved lov af 12/4 1949 om det kommunale skolevæsens styrelse og tilsyn samt lov af 18/5 1937 om folkeskolen med senere ændringer, sidst lov af 7/6 1958. Herefter træffer Kbh.s kommunalbestyrelse bestemmelse i alle sager vedr. skolevæsenets økonomi, stadfæster den af skoledirektionen udarbejdede skoleplan og undervisningsplaner og vedtager planer angående skoleopførelser.

Overledelsen og overtilsynet med kommunens skolevæsen påhviler en skoledirektion, der består af 10 medlemmer, nemlig: magistratens 1. afdelings borgmester (formand), magistratens 1. afdelings rådmand, 4 medlemmer valgt af borgerrepræsentationen og 4 medlemmer valgt af og blandt de forældrevalgte medlemmer af samtlige skolenævn ved kommunens skoler. Yderligere tiltrædes direktionen af en repræsentant valgt af fælleslærerrådet. Han har ikke stemmeret og deltager ikke i forhandlingerne om embedsbesættelser. Valget af de af skolenævnene valgte medlemmer gælder for 4 år. De øvrige valgte har valgperiode sammen med borgerrepræsentationen.

Den daglige ledelse af skolevæsenet forestås af en skoledirektør, der vælges af borgerrepræsentationen efter indstilling af den samlede magistrat. Skoledirektøren er skoledirektionens forretningsfører. Til medhjælp ved tilsynet med skolerne har skoledirektøren 3 vicedirektører. Desuden findes følgende faginspektører: 2 gymnastikinspektører (1 mandlig og 1 kvindelig), 1 tegneinspektør, 1 skolekøkkeninspektør, 1 håndarbejdsinspektør, 1 sløjdinspektør og 1 sanginspektør.

Ved hver skole, der if. kgl. resol. af 26/5 1847 ledes af en skoleinspektør, findes et skolenævn på 5 medlemmer, hvoraf de to er valgt af borgerrepræsentationen, 3 valgt af og blandt forældre og værger, der på det tidspunkt, valget foregår, har børn indskrevet i pågældende skole. Disse valg, der foregår i overensstemmelse med en særlig rådstueplakat af 25/4 1950 med senere ændringer skal i øvrigt foretages i de år, i hvilke der afholdes almindeligt valg til borgerrepræsentationen. Skolenævnenes opgave er bl.a. at gøre sig bekendt med skolens virksomhed, at føre tilsyn med, at undervisningen følges af børnene, og at modarbejde skoleforsømmelser.

Hver skoles leder og samlede lærerstab (herunder faste vikarer) danner skolens lærerråd, og for det samlede skolevæsen findes et fælleslærerråd bestående af 3 skoleledere, 3 mandlige og 3 kvindelige lærere, valgt henh. af samtlige skoleledere, samtlige mandlige og samtlige kvindelige lærere. Valgene gælder for 4 år. Fælleslærerrådets erklæring skal indhentes i en række sager blandt andet angående byggeplaner, autorisation af skolernes undervisningsmidler, ordensbestemmelser m.m.

Under Københavns skolevæsen henhørte 31/12 1957: 71 almindelige skoler (heraf 3 endnu ikke fuldførte), 5 gymnasier, 8 særskoler og 2 heldagsskoler (heraf 1 endnu ikke fuldført). Af de 8 særskoler er 6 hjælpeskoler; de øvrige 2 særskoler er henh. skole for svagthørende og for talelidende. Seminarieskolen på Kapelvej er øvelsesskole for Blågårds Seminarium og Sankt Annæ Gymnasium (De forenede Kirkeskoler) speciel sangskole.

Antallet af skolelokaler, gymnastiksale og legestuer medregnet, var 31/12 1957 2764.

s. 181
(Foto). Sølvgades skole, Københavns ældste i brug værende skolebygning (opført 1847).

Sølvgades skole, Københavns ældste i brug værende skolebygning (opført 1847).

Til skolevæsenet hører bl.a. flg. underinstitutioner: Film- og lysbilledsamlingen, Christianshavns skole; Båndoptagercentralen, Christianshavns skole; Biologisk Studiesamling, Håbets Allé 5, og Skolebotanisk have, Mørkhøj Bygade 10.

Antallet af elever i kommunens skoler var 31/12 1957 85.738 (43.467 drenge og 42.271 piger), heri ikke medregnet heldagsskolernes elevtal. Af disse elever gik 46.549 i grundskoleklasser, 13.031 i FM-klasser, 33 i repetitionsklasser, 2575 i læseklasser, 2294 i øvrige særklasser, 18.870 i EM-klasser og 2386 i real- og gymnasieklasser. Heldagsskolerne for drenge og piger havde 31/12 1957 henh. 91 og 11 børn. Af de i Kbh.s kom. boende skolesøgende børn var der 9372, der modtog undervisning uden for Kbh.s kommunale skolevæsen.

Pr. 31/3 1958 var ansat 95 skoleledere, heraf 77 mandlige (inkl. 4 rektorer) og 18 kvindelige (inkl. 1 rektor), 81 viceskoleinspektører, 73 viceskoleinspektricer, 1295 lærere (heraf 485 overlærere), 1234 lærerinder (heraf 532 overlærere) samt 80 lektorer og adjunkter, i alt 2609 personer.

Undervisningen i grundskolen, den eksamensfri mellemskole, repetitionsklasserne og hjælpeklasserne foregår i overensstemmelse med de for disse klasser af kommunalbestyrelsen stadfæstede undervisningsplaner af 15/3 1945 (m. sen. s. 182 ændringer). Børn, der vanskeligt kan undervises i de almindelige klasser, kan henvises til repetitionsklasser og særklasser (hjælpeklasser, klasser for svagthørende, svagsynsklasser, taleklasser, læseklasser og observationsklasser) samt til friluftsskolens klasser.

Fra beg. af skoleåret 1959/60 findes, sideordnet klasser efter den gamle skoleordning, klasser oprettet i henhold til den nye skolestruktur.

Skolepsykologisk kontor, Krausesvej 3, opret. 1935, beskæftigede 1/1 1958 2 skoleinspektører, 12 skolepsykologer og 12 skolepsykologassistenter. Desuden er der til kontoret knyttet en talekonsulent samt fornødent kontorpersonale. Skolepsykologerne foretager efter indstilling fra klasselærere, skolelæge eller hjem undersøgelser af børn, der skønnes at være tilbage i udvikling, volder opdragelsesvanskeligheder på grund af afvigende opførsel eller har særlig vanskeligt ved at følge den alm. undervisning. Undersøgelserne foretages dels med standardiserede prøver, dels gennem frie samtaler med børnene eller observation af dem i observationsklasser eller på observationskolonier uden for byen (»Ellebo«, »Furesøkolonien« og »Terrasserne«). Kontoret har samarbejde med skolepsykiatrisk konsultation angående de børn, der udviser særlige nervøse forstyrrelser og med børnepsykiatriske og pædiatriske hospitalsklinikker.

Skolelægeinstitutionen oprettedes 1896. Personalet bestod i skoleåret 1957–58 af skoleoverlægen, 41 skolelæger, 1 skolepsykiater med 3 assisterende læger, speciallægerne ved friluftsskolen, hjælpeskolerne, svagsynsskolen og skolen for svagthørende samt 68 skolesundhedsplejersker (ansattes første gang under navnet skolesygeplejersker 1909), 1 kontorist og 4 heldagskontormedhjælpere. Udover de årlige undersøgelser og undersøgelser af kontrolbørn mødte i skoleåret 1957–58 5290 drenge og 6072 piger i skolelægernes konsultation. Til skolepsykiatrisk konsultation blev i samme skoleår henvist 219 drenge og 125 piger.

Skoletandplejen indførtes 1922. Personalet bestod i skoleåret 1957–58 af overtandlægen, 73 tandlæger, 76 klinikdamer, 3 tandteknikere, 1 overassistent, 1 assistent, 3 kontorister og 5 opsynsdamer. Der blev udført i alt 336.089 behandlinger, hvoraf 221.768 var tandfyldninger.

Foreningen »Skolebespisningen« begyndte (under navnet »Foreningen for Friskolebørnenes Bespisning«) sin virksomhed i vinteren 1883. Dens anliggender ledes nu af skoledirektøren. I regnskabsåret 1957–58 var der i perioderne 1/4–30/4 1957 og 1/11 1957–31/3 1958 adgang for eleverne i de 7 yngste klasser til at vælge mellem skolefrokost og mælkeydelse, medens de samme elever i den øvrige del af året (perioderne 1/5–18/6 og 14/8–31/10 1957) kunne få gratis mælk. Det samlede antal portioner, uddelt af skolebespisningen, var 15.333.062 eller i gnmst. pr. dag (226 dage) 67.845.

Københavns kommunelærerindeforenings og kommunelærerforenings ferie- og svagbørnskolonier udsendte i skoleåret 1957–58 henh. 5320 piger og 4839 drenge til feriekolonierne og 1341 piger og 1616 drenge til svagbørnskolonierne.

Komiteen for københavnske skolebørns landophold sendte i sommeren 1957 – komiteens 104. virkeår – 1057 børn (518 piger og 539 drenge) ud i nye pladser, medens ca. 3000 børn blev geninviteret af de gamle værter.

Foreningen Gabriel Jensens Ferieudflugter foranstalter gratis udflugter for de børn, der ikke kommer på landet i sommerferien. Turene er almindeligvis dagture.

s. 183

Foreningen »Skolehaven« driver 31 skolehaver i Kbh. med ca. 7000 elever. Skolehavernes samlede areal udgør 30 tdr. land.

Ca. 38.000 skolesøgende børn fra Kbh.s kom. fik i sommeren 1957 frirejse på jernbaner og på bådene til Bornholm (heri ikke medregnet skolerejser).

Der er skolesparekasser ved 7 skoler. Antallet af sparere udgjorde 31/3 1958 2147 og den i årets løb indsatte sparesum 83.132 kr. I årets løb blev der ved skolerne solgt for 381.632 kr. sparemærker.

Skolebibliotekerne indeholdt 1/4 1958 i alt 560.747 bind, hvoraf 159.418 i elevernes udlånsbiblioteker. Fællesbogsamlingen, der beror på Hovedbiblioteket på Kultorvet, indeholder 34.714 bind.

Til teaterforestillinger, arrangeret af institutionen Dansk Skolescene (stiftet som foreningen »De højere Skolers Kunstaftener« 1920, udv. 1923 til at omfatte alle skoler under navn af »Foreningen Dansk Skolescene«) indmeldtes i skoleåret 1957–58 fra Kbh.s kom. skoler 20.207 elever til yngste hold og 1279 elever til ældste hold.

Litt.: Københavns Skolevæsen, dets Oprindelse og Udvikling samt nuværende Organisation. Udg. af Vald. Olsen. 1940. Se iøvrigt: Kbh.’s Bibliografi. II. 1958. 291–348.

ALMINDELIGE SKOLER

Alsgades skole, Alsgade 14, opf. 1921 (stadsarkt. H. B. Wright) for 1.310.000 kr. 29 lærere. 1087 elever.

Amagerbro skole, tidligere Sundholm skole, Amagerfælledvej 49, opf. 1910 (arkt. N. C. Christensen) for 357.200 kr. Filial: Peter Vedels Gade 8–10, opf. 1928, overtaget af kom. 1934 fra »De forenede Skoler«. 44 lærere. 1649 elever.

Bavnehøj skole, Natalie Zahles Vej 9, opf. 1930 (stadsarkt. P. Holsøe) for 1.050.025 kr. 54 lærere. 1825 elever.

Bellahøj skole, Svenskelejren 18, opf. 1936 (arkt. Viggo Jacobsen) for 1.360.795 kr. Foruden de alm. faglokaler findes her et stjernekammer, der benyttes af elever fra de københavnske kommuneskoler. 50 lærere. 1549 elever.

Bispebjerg skole, Frederiksborgvej 107, opf. 1912 (arkt. C. Thonning) for 330.983 kr., udv. 1931 (arkt. A. Ekberg). Filial: Utterslev skole, Horsebakken 19, træpavilloner, opf. 1950 (stadsarkt. F. C. Lund). 46 lærere. 1686 elever.

Bryggervangens skole, Wennerbergsgade 1, opf. 1919 (arkt. V. Nyebølle) for ca. 1.100.000 kr. 36 lærere. 1174 elever.

Brønshøj skole, Liselundvej 2, opf. 1924 (stadsarkt. H. B. Wright) for ca. 890.000 kr. Filial: Brønshøj gamle skole, Brønshøjvej 3, opf. 1900 (arkt. Chr. Klingsey), indlemmet i kom. 1901. 53 lærere. 1540 elever.

Christianshavns skole, Prinsessegade 45, opf. 1915, overtaget af kom. 1949 fra Østifternes Aandssvageanstalt; har tidl. været marinehospital. Filial: Prinsessegade 54 (tidl. Prinsessegades skole), en ældre bygning, der 1865 ombyggedes (arkt. J. H. Nebelong) for 47.000 kr. 37 lærere. 1221 elever.

Den Classenske Legatskole, Vester Voldgade 98 (tidl. Vester Voldgades skole), opf. 1890 (arkt. L. P. Fenger) for 179.954 kr. Legatskolen flyttet hertil fra Wildersgade 1936. Tilbygning 1956 for 659.891 kr. 15 lærere. 707 elever.

Skolen opr. ved kgl. resol. 15/11 1893 og overtaget af kommunen 1919. Fra 1895 havde skolen til huse i Borgerdyskolens gamle bygn. i Wildersgade, som man købte 1897 og udvidede med en tilbygning.

s. 184

Ellebjerg skole, P. Knudsens Gade 37–39, opf. 1948 (arkt. P. Baumann) for 3.713.785 kr. 44 lærere. 1794 elever.

Emdrup skole, Lersø Parkallé 152, opf. 1940 og 1943 (stadsarkt. Poul Holsøe) for 2.208.713 kr. 53 lærere. 1563 elever.

Emdrupborg skole, Emdrupvej 101–105, opf. af tyskerne under Danmarks besættelse 1940–1945 som påtænkt tysk skole; bor til leje i statsseminariet Emdrupborg. Opr. 1948 som kommunal forsøgsskole. 34 lærere. 884 elever. Billede s. 235.

Enghave Plads skole, Enghave Plads 21, opf. 1892 (arkt. L. P. Fenger) for 162.325 kr. 24 lærere. 868 elever.

Enghavevejens skole, Enghavevej 49, opf. 1895 (arkt. L. P. Fenger) for 174.688 kr. 24 lærere. 960 elever.

Frankrigsgades skole, Frankrigsgade 4, opf. 1878 og 1900, overtaget fra Tårnby kom. 1901. 18 lærere. 659 elever.

Frederikssundsvejens skole, Frederikssundsvej 77, opf. 1904 (arkt. L. P. Fenger) for ca. 155.000 kr., udv. 1934 (arkt. A. Ekberg) for 695.464 kr. 45 lærere. 1407 elever.

Gasværksvejens skole, Gasværksvej 22, opf. 1880 (arkt. Hans J. Holm) for ca. 137.000 kr. 19 lærere. 822 elever.

Gerbrandskolen, Gerbrandsvej 9, opf. 1948 (stadsarkt. F. C. Lund) for 4.013.029 kr. 43 lærere. 1511 elever.

Grundtvigskolen, Magistervej 4, opf. 1938 (stadsarkt. Poul Holsøe) for 1.364.050 kr. 46 lærere. 1535 elever.

Skolen opførtes 1937–38 af stadsarkitekt Poul Holsøe med arkitekt F. C. Lund som medarbejder. Planens udformning med den lange sydvendte normalklassefløj, der spænder over hele grundens bredde, er betinget af, at der kun fra syd er uhindret adgang for lys og luft. Midt for denne fløj er mod nord aulaen anbragt, flankeret af to fløje vinkelret på den førstnævnte fløj. Denne indeholder specialklasser. Aulaen får lys dels gennem et højtsiddende sydvendt vindue, dels gennem den nordvendte udbrudte vinduesvæg, hvorigennem man har en storslået udsigt til Grundtvigskirken. Skolen er i 3 etager, har flade tage og er opført af røde håndstrøgne sten; den er en typisk aulaskole fra 1930erne og viser klassisk følelse i de store monumentale former. Samtidig peger anlægget ved sin frie placering af aulaen frem til 1940ernes mere opløste planløsninger.

Litt.: Arch. Månedshefte. 82.

Grøndalsvængets skole, Kærsangervej 8, opf. 1924 (arkit. Victor Nyebølle) for ca. 955.000 kr. 44 lærere. 1328 elever.

Hanssted skole, Rødbyvej 2, opf. 1955–59 (stadsarkt. F. C. Lund). 24 lærere. 594 elever.

Hans Tavsens Gades skole, Hans Tavsens Gade 4, opf. 1903 (arkt. L. P. Fenger) for ca. 230.000 kr. 27 lærere. 951 elever.

Havremarkens skole, Husumgade 44 (tidl. Husumgades skole) opf. 1890 (arkt. L. P. Fenger) for 176.032 kr. 25 lærere. 892 elever.

Hellig Kors skole, Hans Tavsens Gade 5, opf. 1895 (arkt. L. P. Fenger) for 173.433 kr. 26 lærere. 941 elever.

Hillerødgades skole, Ørholmsgade 8, opf. 1915 (arkt. N. C. Christensen) for ca. 346.000 kr. 31 lærere. 1120 elever.

Holbergskolen, Frederiksborgvej 214, opf. 1952 (arkt. Carl H. Nimb) for 4.714.122 kr. 40 lærere. 1326 elever.

s. 185
(Foto). Aulaen i Grundtvigskolen (opført 1938).

Aulaen i Grundtvigskolen (opført 1938).

Holsteinsgades skole, Holsteinsgade 41, opf. 1910 (arkt. O. Rosendahl Langballe) for 364.232 kr. Filial: Rosenvangskolen, Strandboulevarden 46–48, opf. 1923, (arkt. Niels Hauberg), overtaget af kom. 1934 fra »De forenede Skoler«. 45 lærere. 1774 elever.

Husum skole, Karlslundevej 23, opf. 1930 (arkt., prof. Edv. Thomsen og Frits Schlegel) for 1.066.789 kr. 46 lærere. 1452 elever.

Hyltebjerg skole, Hanstholmvej 10, under opførelse 1959 (arkt. Charles I. Schou). 11 lærere. 531 elever.

Højdevangens skole, Grønløkkevej 1, opf. 1930 (arkt., prof. Kaj Gottlob) for 1.041.565 kr. 49 lærere. 1667 elever.

Jagtvejens skole, Jagtvej 34, opf. 1888 (arkt. L. P. Fenger) for 175.517 kr. 23 lærere. 865 elever.

Seminarieskolen på Kapelvej, Kapelvej 42 (tidl. Kapelvejens skole), opf. 1879 (arkt. H. J. Holm) for ca. 155.000 kr. Flere klasseværelser udlejes til Blågårds Seminarium. 12 lærere. 375 elever.

Katrinedals skole, Vanløse Allé 44, opf. 1934 (arkt., prof. Kaj Gottlob) for 1.118.619 kr. 52 lærere. 1653 elever.

s. 186

Kirkebjerg skole, Vanløsehøj 4, opf. 1940 og 1943 (arkt. Viggo Jacobsen) for 2.334.457 kr. 47 lærere. 1518 elever.

Kirsebærhavens skole, Kirsebærhaven, taget i brug 1959 (arkt. P. Hougaard Nielsen og C. J. Nørgaard Pedersen). Eneste kbh.ske skole med svømmehal. 17 lærere. 432 elever. Yderligere afsnit under opførelse.

Klostervængets skole, Biskop Krags Vænge 3–7, opf. 1932 (stadsarkt. P. Holsøe) for 1.004.500 kr. 39 lærere. 1177 elever.

Korsager skole, Gislingevej 14, opf. 1948 (arkt. Magnus Stephensen) for 4.446.463 kr. 41 lærere. 1484 elever.

Lykkebo skole, Vigerslevvej 141, opf. 1940 (arkt. Helge Holm og S. C. Larsen) for 2.283.934 kr. 47 lærere. 1632 elever.

Matthæusgades skole, Matthæusgade 33, opf. 1883 (arkt. H. J. Holm) for 174.500 kr. 24 lærere. 808 elever.

Nansensgades skole, Nansensgade 44–46, opf. 1870 (arkt. N. S. Nebelong) for 98.000 kr. 18 lærere. 797 elever.

Nyboder skole, Øster Voldgade 15, opf. 1920 (arkt. N. C. Christensen) for 1.300.000 kr. 41 lærere. 1308 elever.

Ny Carlsberg Vejens skole, Ny Carlsberg Vej 35, opf. 1913 (stadsarkt. H. B. Wright) for ca. 354.000 kr. 32 lærere. 1138 elever.

Ny Østensgård skole, Blommehaven 6–10. Træpavilloner opf. af flygtningebarakker 1950 (stadsarkt. F. C. Lund) for 2.380.482 kr. 32 lærere. 1307 elever.

Nørre Allés skole, Nørre Allé 7, opf. 1857 (arkt. Stillmann) for ca. 69.000 kr. Ombygget 1876–77, udv. 1891. 15 lærere. 595 elever.

Nørrevold skole, Nørre Voldgade 28 (tidl. Larslejsstrædes skole), opf. 1850 (arkt. P. C. Hagemann) for 40.400 kr., udv. 1891 (arkt. L. P. Fenger) for 90.372 kr. og 1901 (sa. arkt.) for 111.000 kr. 20 lærere. 682 elever.

Oehlenschlægersgades skole, Oehlenschlægersgade 57, opf. 1885 (arkt. A. Clemmensen) for ca. 178.000 kr., udv. 1912. 22 lærere. 763 elever.

Prinsesse Charlottes Gades skole, Prinsesse Charlottes Gade 42, opf. 1875 (arkt. H. J. Holm) for ca. 131.400 kr. 19 lærere. 671 elever.

Randersgades skole, Randersgade 38, opf. 1886 (arkt. A. Clemmensen) for 166.790 kr. 22 lærere. 809 elever.

Ryesgades skole, Ryesgade 101, opf. 1881 (arkt. H. J. Holm) for ca. 160.000 kr. 22 lærere. 803 elever.

Rødkilde skole, Godthåbsvej 274, opf. 1948 (arkt. Viggo Jacobsen) for 4.246.907 kr. 46 lærere. 1752 elever.

Rådmandsgades skole, Rådmandsgade 22, opf. 1889 (arkt. L. P. Fenger) for 175.043 kr. 20 lærere. 828 elever.

Skt. Hans Gades skole, Skt. Hans Gade 25, opf. 1882 (arkt. H. J. Holm) for ca. 170.000 kr. Filial: Skt. Hans Torv 28, opf. 1851 (arkt. P. C. Hagemann). 21 lærere. 657 elever.

Sjællandsgades skole, Sjællandsgade 10, opf. 1887 (arkt. H. J. Holm) for 208.320 kr., udv. 1921 (stadsarkt. H. B. Wright) for 615.852 kr. 37 lærere. 1080 elever.

Stevnsgades skole, Stevnsgade 36–38, opf. 1914 (stadsarkt. H. B. Wright) for 328.800 kr. 28 lærere. 1070 elever.

Strandvejsskolen, Sionsgade 1 (tidligere Østre Gasværks skole), opf. 1897 (arkt. Fritz Koch) for 186.940 kr. 32 lærere. 919 elever.

s. 187
(Foto). Nyboder skole (opført 1920). I forgrunden Christian den Fjerdes statue ved Nyboder.

Nyboder skole (opført 1920). I forgrunden Christian den Fjerdes statue ved Nyboder.

Sundbyvester skole, Sundholmsvej 4, opf. 1918 (arkt. N. C. Christensen) for 821.060 kr. 29 lærere. 1334 elever.

Sundbyøster skole, Smyrnavej 5–7, opf. 1913 (arkt. N. C. Christensen) for 330.000 kr. 42 lærere. 1283 elever.

Skolen ved Sundet, Samosvej 50, opf. 1938 (arkt., prof. K. Gottlob) for 1.931.440 kr. Filial: Friluftsskolen, Samosvej 50, opf. 1938 (arkt., prof. K. Gottlob). 41 lærere. 1486 elever. Billede s. 189.

Hovedskolen er en 3-etages bygn. med fladt tag, udført i jernbeton; façaderne er pudsede med farvepuds, der danner et spinkelt krydsmønster mellem de sammenhængende vinduesbånd. Klasseværelserne grupperer sig om en central, ellipseformet aula, der strækker sig op gennem hele bygningens højde og afsluttes med en lanterneagtig overbygning i glas, hvorigennem rummet får sit lys; denne bygn. viser en skoletype, der var almindelig i 1930ernes danske skolebyggeri.

Friluftsskolen er en nydannelse; den består af en 2-etages klassefløj med 6 ottekantede klasser og en overetage med en gennemgående liggehal, hvortil der er adgang ad en lav rampe; bag denne klassefløj, der er vendt mod syd, lukkes gårdspladsen af en 1-etages fløj med spiselokale, vaskerum, lægeafdeling o.s.v. Klassefløjen, hvis hele sydfaçade er udformet som en samlet glasfront, er påvirket af en lignende skole i Suresnes ved Paris af arkt. Beaudouin og Lods. Formålet er at skaffe så meget lys og luft til svage børn i en bygning, hvor de både undervises, hviler, spiser, og hvor deres helbredstilstand bliver kontrolleret ofte.

Litt.: Arch. Månedshefte. 1938. 173. Esbjørn Hiort. Nyere dansk Bygningskunst. 1949. 52.

Sundpark skole, Wittenberggade 2–8 (tidl. Lergravsvejens skole), opf. 1918 (stadsarkt. H. B. Wright) for ca. 797.000 kr. 44 lærere. 1518 elever.

s. 188

Sølvgades skole, Sølvgade 16, opf. 1847 (arkt. P. C. Hagemann) for 65.500 kr. 15 lærere. 522 elever. Billede s. 181.

Valby skole, Rughavevej 6, opf. 1898, indlemmet i Kbh.s skolevæsen 1901, udv. 1904 (arkt. L. P. Fenger). Filial: Valby gamle skole, Skolegade 11, opf. 1899. 30 lærere. 1213 elever.

Vanløse skole, Ålekistevej 121, opf. 1915 (stadsark. H. B. Wright) for ca. 175.000 kr., udv. 1925 (sa. arkt.) for 593.700 kr. 56 lærere. 1663 elever.

Vibenshus skole, Strandboulevarden 147, opf. 1892 (arkt. L. P. Fenger) for 161.592 kr. 29 lærere. 1044 elever.

Vigerslev Allés skole, Vigerslev Allé 108–110, opf. 1910 (stadsarkt. H. B. Wright) for 401.458 kr. 39 lærere. 1533 elever.

Vognmandsmarkens skole, Bellmansgade 1, opf. 1912 (stadsarkt. H. B. Wright) for ca. 318.500 kr. Anneks: Bellmansgade 1, opf. 1942 (stadsarkt. P. Holsøe). 37 lærere. 1314 elever.

Voldparkens skole, Åkandevej 31, opf. 1952 (arkt., prof. Kay Fisker) for 5.997.958 kr. 41 lærere. 1449 elever.

Øresundsvejens skole, Øresundsvej 6, opf. 1883 og 1892, overtaget af Kbh.s skolevæsen fra Sundbyernes kom. 1901, udv. 1903 (arkt., prof. L. P. Fenger). 29 lærere. 1217 elever.

Øster Farimagsgades skole, Øster Farimagsgade 40, opf. 1885 (arkt. H. J. Holm) for 173.210 kr. 24 lærere. 906 elever.

Østrigsgades skole, Østrigsgade 14, opf. 1906 (arkt. O. R. Langballe) for 262.018 kr. Filial: Ungarnsgade 34, opf. 1931 (stadsarkt. P. Holsøe). 38 lærere. 1351 elever.

Ålholm skole, Vibeholmen 1, opf. 1934 (arkt. Helge Holm og S. C. Larsen) for 1.206.034 kr. 47 lærere. 1496 elever.

Litt.: Kbh.s Bibliografi. II. 1958. 348–51.

SÆRSKOLER MED HJÆLPEKLASSER

Frederiksgård skole, Frederiksgårds Allé 13, opf. 1951 (arkt. Frits Schlegel) for 2.199.609 kr. 27 lærere. 428 elever.

Fælledvejens skole, Fælledvej 12, opf. 1874; ejes af Kbh.s kom.s belysningsvæsen, der siden 1915 udlejer bygningen til skolevæsenet; har 1958 overtaget Ravnsborggades skole, Ravnsborggade 11, opf. 1891, overtaget af kom. 1919 (opr. Nørrebros Latin- og Realskole, senere kommunal mellem- og realskole). 21 lærere. 333 elever.

Maria Kirkeplads skole, Maria Kirkeplads 3, opf. 1877, overtaget af Kbh.s kom. 1899 for 106.500 kr. (opr. Hauchs Latin- og Realskole). 15 lærere. 247 elever.

Ole Suhrs Gades skole, Ole Suhrs Gade 10, opf. 1882, overtaget af kom. 1919. 8 lærere. 153 elever.

Rugbakkens skole, Øresundsvej 7, opf. 1903, overtaget af kom. 1919. 16 lærere. 281 elever.

ANDRE SÆRSKOLER

Frihavnskolen, Strandboulevarden 48, svagsynsklasser, opf. 1949 (stadsarkt. F. C. Lund). Filial: Rosenvængets Hovedvej 14, opf. 1868, overtaget af kom. 1919. 13 lærere. 190 elever.

s. 189
(Foto). Skolen ved Sundet (opført 1938).

Skolen ved Sundet (opført 1938).

Rysensteensgades skole, Rysensteensgade 3, tidl. Rysensteens Gymnasium, nu skolen for svagthørende samt taleklasser, opf. 1895 (arkt. G. Møller). 16 lærere. 277 elever.

HELDAGSSKOLER

Heldagsskolen for drenge, Stevnsgade 34, bestående af en grundmuret bygning og 3 træpavilloner (ny skolebygning under opførelse). 8 lærere. 91 elever. Skolen er oprettet 1915 og modtager børn, som henvises fra børneværnet.

Heldagsskolen for piger, Frederikssundsvej 79, bestående af 2 træpavilloner. 1 lærer. II elever. Skolen er oprettet 1948 og modtager børn, som er henvist fra børneværnet. Vil blive nedlagt 1959.

Alfred Jeppesen overlærer

Frederiksberg

Fr.berg kommunale Skolevæsen er ordnet ved folkeskoleloven af 7/6 1958 og ved lov af 12/4 1949 om det kommunale skolevæsens styrelse og tilsyn.

Kommunalbestyrelsen træffer i henhold hertil bestemmelse om alle sager vedr. skolevæsenet, såfremt disse ikke er henlagt til andre myndigheder. Tilsynet med og styrelsen af kommunens skoler føres af en skolekommission på 15 medlemmer. Sager, som medfører forøgede udgifter for kommunen, skal forelægges kommunalbestyrelsen til afgørelse.

Den daglige ledelse af skolevæsenet er overdraget en skoledirektør, som virker som sekretær for skolekommissionen og repræsenterer denne over for samtlige s. 190 funktionærer i skolevæsenet og skolesøgende børns forældre. I tilsynsarbejdet med undervisningen m.m. bistås han af en viceskoledirektør.

Hver skole ledes af en skoleinspektør, gymnasiet af en rektor. Som medhjælpere for skolelederen er der ved de 4-sporede skoler ansat en mandlig og en kvindelig viceskoleinspektør, ved de 2-sporede skoler enten en mandlig eller en kvindelig. Endvidere er der ved det samlede skolevæsen ansat pædagogiske konsulenter i følgende fag: dansk, regning, fysik, naturhistorie/geografi, håndgerning, sang, gymnastik og skolebiblioteksarbejde. Konsulenterne er normeret som viceskoleinspektører.

Det skolepsykologiske arbejde forestås af en ledende skolepsykolog, normeret som skoleinspektør, og tre faste skolepsykologer, normeret som viceskoleinspektører, samt et antal medhjælpere, for tiden 5.

31/12 1958 havde Frederiksberg 14 almindelige kommuneskoler, hvortil kommer et kommunalt gymnasium, en hjælpeskole samt en 3-årig mellem- og realskole opret. i henhold til kgl. anordning af 11/9 1952. Skolelokalernes antal var samme år ialt 531, heraf 170 særlokaler og 361 almindelige klasseværelser. Elevtallet udgjorde 11.695, fordelt i 449 klasser. Foruden de foran nævnte lokaler har Fr.berg kom. erhvervet en bondegård, Dalhøjgård, ved Lumsås i Ods herred, til brug ved anbringelse af børn med tilpasningsvanskeligheder. Gården er indrettet som observationskoloni for 15 drenge. Siden 1932 har skolevæsenet udsendt elever på lejrskole.

I tilknytning til skolerne findes forskellige sociale og hygiejniske foranstaltninger, hvis oprindelse i adskillige tilfælde går helt tilbage til forrige århundrede. Skolelægeordningen indførtes således 1874, tandbehandling påbegyndtes 1900. Den første skolebespisning fandt sted juleaften 1876 og er fortsat siden under forskellige former.

1865 indførtes badning for drengeklasserne og for de ældre elever tillige svømmeundervisning i badeanstalten ved Kalveboderne. Først 1879 gik man i gang med badning og svømning for pigerne. Nu er svømning obligatorisk fag for alle elever fra 4. grundskoleklasse.

Med udsendelse af enkelte kirtelsvage børn til Hornbæk og Hellebæk 1882, senere også til Kikhavn og Liseleje, blev grunden lagt til et forebyggende arbejde i kampen mod tuberkulosen. Behandlingen blev senere henlagt til Høve Kystsanatorium (opf. 1910). Efter at have været benyttet af tyske flygtninge 1945 blev det nyopf. 1950–51 som helårsinstitution med plads til 32 drenge og 32 piger. Foruden Høve Kystsanatorium ejer kom. to svagbørnskolonier: Højstrup og Nordstrand, der administreres af Fr.berg Kommunelærerforenings Ferieudvalg. Til svagbørnskolonierne udsendtes 1958 343 elever, der hver fik et landophold på 6 uger uden for den egentlige sommerferie, medens 1916 børn fik et feriekoloniophold på 3 uger. Udvalget disponerede 1958 over 15 kolonier fordelt over hele landet.

Skolevæsenets personale bestod 1958 af 1 rektor, 18 skoleinspektører (heri indbefattet den ledende skolepsykolog, forstanderen for de kommunale fortsættelseskursus samt lederen af Høve Kystsanatorium), 39 viceskoleinspektører (heri medregnet konsulenterne, de faste skolepsykologer, lederen af Dalhøjgård og lederen af svagbørnskolonien Nordstrand), 16 lektorer, 8 adjunkter, 113 overlærere, 340 lærere og 31 timelærere. Desuden fungerer ved skolevæsenet 29 årsvikarer s. 191 og et antal løse vikarer, 5 skolelæger, hvoraf den ene tillige er skoleoverlæge, 5 skolesundhedsplejersker, det ved tandklinikkerne ansatte personale: 1 overtandlæge, 21 børnetandlæger, 20 klinikdamer, 2 tandteknikere og 1 kontordame, endvidere 14 skolebetjente samt 1 mandlig og 1 kvindelig bademester.

J. Jeppesen viceskoledirektør

Skolen på Duevej, Duevej 63, opf. 1905–6 (arkt. Vald. Schmidt) for 411.299 kr. 38 lærere. 935 elever.

Skolen på Fuglevangsvej, Fuglevangsvej 5, opf. 1884 (arkt., prof. C. L. Thuren) for 146.260 kr., udv. 1939 (Teknisk Forvaltning). 39 lærere. 818 elever.

Skolen på Godthåbsvej, Godthåbsvej 15, opf. 1880–81 (arkt., prof. C. L. Thuren) for 180.562 kr., udv. 1900 (sa. arkt.). 32 lærere. 816 elever.

Joakim Larsen skolen, Sofus Francks Vænge 12, opf. 1956 (arkt. Ole Hagen). Den samlede opførelsessum for denne skole og den med den sammenbyggede Sofus Franck skolen er 8.388.211 kr. 25 lærere. 476 elever.

Skolen på La Cours Vej, E. Chr. Hansens Vej 6, opf. 1911 (Teknisk Forvaltning) for 418.460 kr., udv. 1938–39 (sa. arkt.). 44 lærere. 1008 elever.

Lindevangskolen, P. G. Ramms Allé 26, opf. 1927–29 (Teknisk Forvaltning) for 1.253.533 kr. 47 lærere. 1056 elever.

Skolen på Lollandsvej, Lollandsvej 40, opf. 1898–99 (arkt., prof. C. L. Thuren) for 195.114 kr. 36 lærere. 768 elever.

Niels Ebbesenskolen, Carl Plougs Vej 4, opf. 1876–77 (arkt. H. Drewsen) for 208.324 kr., udv. 1879 (arkt., prof. C. L. Thuren), ombygget 1936 (Teknisk Forvaltning). 37 lærere. 875 elever.

Skolen på Nyelandsvej, Nyelandsvej 23, opf. 1891–92 (arkt., prof. C. L. Thuren) for 137.847 kr. 40 lærere. 747 elever.

Rahbekskolen, Rahbeks Allé 4 B, opf. 1924 (arkt. Niels Hauberg), ombygget 1951 (Teknisk Forvaltning). 27 lærere. 676 elever.

Sofus Franck skolen, Sofus Francks Vænge 14, opf. 1957 (arkt. Ole Hagen). Sammenbygget med Joakim Larsen skolen. 21 lærere. 522 elever.

Solbjergskolen (hjælpeskole), Dr. Priemes Vej 3, opf. 1899 (arkt. F. Koch), ombygget 1956 (Teknisk Forvaltning). 13 lærere. 128 elever.

Sønderjyllandskolen, Sønderjyllands Allé 2, opf. 1942 (arkt. G. B. og Ole Hagen) for 2.072.623 kr. 49 lærere. 1041 elever.

Søndermarkskolen, Hoffmeyersvej 32, opf. 1934 (arkt. G. B. Hagen) for 1.126.234 kr. 54 lærere. 1015 elever.

Thorvaldsenskolen, Thorvaldsensvej 24, opf. 1869 (villaen) og 1924 (arkt. Niels Hauberg), ombygget 1955 (Teknisk Forvaltning). 25 lærere. 528 elever.

Litt.: Litteratur om Frederiksberg. 1950. 66–68.

Gentofte

Bakkegårdsskolen, Skolebakken 20, opf. 1935 (arkt. Frederik Wagner) for 810.000 kr. 32 lærere. 726 elever.

Dyssegårdsskolen, Dyssegårdsvej 26, opf. 1932 (arkt. Alfr. Brandt, G. B. Hagen og Carl Schiøtz). 37 lærere. 839 elever.

Gentofte skole, Baunegårdsvej 33, opf. 1943 (arkt. J. Bøwing Nielsen) for 2.130.000 kr. 44 lærere. 1095 elever.

s. 192

Hellerup skole, Hellerupvej 26, opf. 1904 (arkt. A. Thejll), udv. 1914 (arkt. E. Norup) og 1941 (arkt. F. Schlegel). 46 lærere. 968 elever.

Hyldegårdsskolen, Hyldegårdsvej 22, opf. 1900 (arkt. A. Thejll). 12 lærere. 120 elever.

Maglegårdsskolen, Mantziusvej 21, opf. 1909 (arkt. A. Thejll), udv. 1912 (arkt. F. Thierry) og 1930 (sa. arkt.). 46 lærere. 1110 elever.

Mosegårdsskolen, Stolpehøj 148, opf. 1950 (arkt. B. Helweg-Møller) for 4.660.000 kr. 36 lærere. 760 elever.

Munkegårdsskolen, Vangedevej 178, opf. 1956 (arkt. Arne Jacobsen) for 7.000.000 kr. 28 lærere. 600 elever.

Ordrup skole, Grønnevænge 16, opf. 1920 (arkt. K. E. Mandrup Poulsen). 38 lærere. 873 elever.

Skovgårdsskolen, Skovgårdsvej 56, opf. 1949–51 for 4.500.000 kr. 40 lærere. 960 elever.

Skolen er bygget på den smukt bevoksede grund ved Ordrup Krat, hvor storkøbmanden Puggaard havde sit landsted i begyndelsen af 1800-t. 1874–78 var der folkehøjskole på stedet. Fra 1880 tilhørte ejendommen den Hegelske familie. Da den nuværende skole skulle opføres, blev landstedets hovedbygning flyttet til en privat grund i Ordrup og de tilhørende bygninger nedrevet. Skovgårdsskolen opførtes 1949–51 med H. E. Langkilde og Ib Martin Jensen som arkitekter. Den er i éen etage, bortset fra vestfløjen, hvor terrænforholdene har gjort det muligt at opføre 2 etager, som vender ud mod en sportsplads. Skolen er udformet som et sammenhængende anlæg, grupperet omkring 2 gårde, en mindre for småbørn med 8 klasseværelser, legesal og småsløjdlokale og en større gård omgivet af hovedskolens 16 normal- og 8 specialklasser; desuden findes en forsamlingssal med scene med plads til omkring 400 mennesker, nogle kontorer samt 2 gymnastiksale. Alle klasserne vender ud mod havearealet, gangene ind mod gårdene, der fungerer som legepladser. Skolen har lyse skurede façader og store røde tegltage; bygningernes placering tager hensyn til den gamle værdifulde beplantning, og hele anlægget giver et udmærket eksempel på, hvor smukt moderne arkitektur kan arbejde sammen med naturen.

Litt.: Arch. Månedshefte. 1951. 137.

Skovshoved skole, Korsgårdsvej 1, opf. 1908 (arkt. A. Thejll), udv. 1930 (arkt. A. Brandt). 31 lærere. 656 elever.

Søgårdsskolen, C. L. Ibsensvej 3, opf. 1898 (arkt., murermester E. C. Olsen), udv. 1905, 1908 og 1911 (arkt. O. Gammelgaard). 10 lærere. 114 elever.

Tjørnegårdsskolen, Brogårdsvej 40, opf. 1924 (arkt. E. Norup), udv. 1931 (sa. arkt. og arkt. H. Gottschalch-Hansen). 44 lærere. 1078 elever.

Tranegårdsskolen, Gersonsvej 34, opf. 1932 (arkt. N. Hauberg). 20 lærere. 499 elever.

Litt.: Litteratur om Gjentofte kommune. 1943. 36–38.

Lyngby-Tårbæk

Engelsborgskolen, Bagsværdvej 41, Lyngby, opf. 1909 (arkt. J. Magdahl Nielsen) for ca. 190.000 kr., udv. 1930 og 1935. 52 lærere. 1314 elever.

Fuglsanggårdsskolen, Askevænget 10, Virum, opf. 1958–59 (arkt. Christian, Erik og Aage Holst) for 5,1 mill. kr. 21 lærere. 720 elever.

s. 193
(Foto). Skovgårdsskolen (opført 1950). Småbørnenes legeplads.

Skovgårdsskolen (opført 1950). Småbørnenes legeplads.

Hummeltofteskolen, Grønnevej 218, Virum, opf. 1953 (arkt. Edwin Christiansen) for 3.760.000 kr. 50 lærere. 1372 elever.

Kongevejens skole, Ved Kongevejsskolen, Virum, opf. 1937 (arkt. Knud Friederichsen) for 690.000 kr., udv. 1948. 37 lærere. 927 elever.

Lindegårdsskolen, Lyngbygårdsvej 37–39, Lyngby, opf. 1933 (arkt. Knud Friederichsen) for 440.000 kr., udv. 1946 (arkt. Arne Poulsen). 37 lærere. 932 elever.

Lundtofte skole, Nøjsomhedsvej 1–11, Lyngby, opf. 1953 (arkt. Arne Poulsen) for 3,2 mill. kr. 49 lærere. 1382 elever.

Rådvad skole, Rådvad, Springforbi, opf. 1919 (arkt. Aage Lønborg-Jensen) for 220.000 kr. 5 lærere. 149 elever.

Sorgenfriskolen, Kongevejen 55, Lyngby, indrettet 1949 i bestående villaejendom for 130.000 kr., udv. 1958. Hjælpeskole for svagtbegavede børn. 13 lærere. 173 elever.

Tårbæk skole, Tårbæk Strandvej 96, Klampenborg, opf. 1914 (arkt. Aage Lønborg-Jensen) for 70.000 kr., udv. 1931 og 1957 (arkt. A.Helbo). 15 lærere. 358 elever.

Trongårdsskolen, Trongårdsvej, Lyngby, under opførelse 1959 (arkt. Hans Erling Langkilde og Ib Martin Jensen).

s. 194

Ulrikkenborgskolen, Ulrikkenborg Allé 60, Lyngby, opført 1952 (arkt. Christian, Erik og Aage Holst) for 3.290.000 kr. 37 lærere. 856 elever.

Virum skole, Parcelvej 165, Virum, opf. 1920 (arkt. J. Magdahl Nielsen) for 310.000 kr., udv. 1938 og 1949. 46 lærere. 1119 elever.

Søllerød

Gl. Holte skole, Kohavevej 121, Holte, opf. 1923 (arkt. Anders P. Kirkerup), udv. 1929 og 1936. 23 lærere. 462 elever.

Ny Holte skole, Kongevej 64, Holte, opf. 1909 (arkt. Philip Smidth), udv. flere gange af kommunens bygningsafdeling, sidst 1957–58. 28 lærere. 838 elever.

Nærum gl. skole, Concordiavej 1–3, Nærum, opf. 1901 (arkt. E. og L. Jeppesen), udv. 1947 og 1957–58. 13 lærere. 336 elever.

Nærumgårdskolen, Fruerlund 7–9, Nærum, opf. 1950 (arkt. Henry Kryger) for ca. 4 mill. kr. 32 lærere. 496 elever.

Rundforbiskolen, Rundforbivej 133, Nærum, opf. 1956 (arkt. kommunens bygningsafdeling) for ca. 3 mill. kr., udv. flere gange, sidst 1958–59. 15 lærere. 408 elever.

Vangeboskolen, Vangeboled 9, Nærum, opf. 1959 (arkt. Max Brüel, J. Selchau og G. Bornebusch) for ca. 5 mill. kr. 15 lærere. 290 elever.

Vedbæk skole, Trørødvej 28, Vedbæk, opf. 1903 (arkt. Martin Larsen og Mandrup Poulsen), udv. 1915 (arkt. Fr. Wagner). 8 lærere. 203 elever.

Øverød skole, Øverødvej 92, Holte, opf. 1902 (arkt. A. Thejll), udv. 1923, 1928 og 1939. 10 lærere. 215 elever.

Ballerup-Måløv

Lindeskolen, Linde Allé 18–20, Ballerup, opf. 1915 (arkt. Ole Falkentorp), udv. 1920 (sa. arkt.), 1936–37 (arkt. Hjalmar Nielsen) og 1956–57 (arkt. C. J. Nørgaard Pedersen og P. Hougaard Nielsen). Opret. som privat realskole, overtaget af kom. 1945 for 240.000 kr. 25 lærere. 680 elever.

Måløv skole, Skolevej, Måløv, opf. 1920 (arkt. Aage Funch Lassen), udv. 1943 (arkt. Hjalmar Nielsen) og 1958 (arkt. P. Hougaard Nielsen og C. J. Nørgaard Pedersen). Opr. en rytterskole. 10 lærere. 213 elever.

Parkskolen, Rådhusvej 13, Ballerup, opf. 1902 (arkt. Mandrup Poulsen) for ca. 40.000 kr., udv. 1930–31 (arkt. L. Bendixen og C. J. Klein) og 1956 (arkt. Ejn. Graae, Flemming Lassen og Kjeld Bentzen). Opr. en rytterskole. 35 lærere. 957 elever.

Skovlunde skole, Torvevej 19, Skovlunde, opf. 1935 (arkt. Knud V. Barfoed) for 133.500 kr., udv. 1954 og 1957 (arkt. Tyge Olsson og Knud Bartholdy). 18 lærere. 525 elever.

Gladsakse

Bagsværd skole, Bagsværd Hovedgade 157, Bagsværd, opf. 1906 (arkt. Mandrup Poulsen) for ca. 105.000 kr., udv. 1932 (arkt. Mandrup Poulsen) for ca. 270.000 kr., 1940 (arkt. Vilh. Lauritzen) for ca. 454.000 kr., 1945 (Teknisk Forvaltning, arkt. T. Baggesen) for ca. 52.000 kr. og 1957 (Arbejderbo) for ca. 550.000 kr. 44 lærere. 1160 elever.

s. 195

Buddinge skole, sammenbygget med Gladsakse Gymnasium, Buddinge Hovedgade 81, Søborg, opf. i 2 afsnit 1955 og 1956 (arkt. Eva og Nils Koppel) for ca. 11,5 mill. kr. 48 lærere. 990 elever.

Egegård skole, Ræveholmen 1, Søborg, opf. 1957 og 1958 (arkt. Gert Edstrand, Eva og Nils Koppel); bygges i 4 afsnit, hvoraf de to første er taget i brug. 19 lærere. 572 elever.

Gladsakse skole, Tobaksvejen 6, Søborg, opf. 1921 (arkt. Hagen) for ca. 555.000 kr., udv. 1930 (arkt. H. P. Jacobsen) for ca. 57.000 kr. og 1937 (sa. arkt.) for ca. 419.000 kr. 38 lærere. 799 elever.

Marielyst skole, Gladsaksevej 198, Søborg, opf. 1938 (arkt. Vilh. Lauritzen) for ca. 1.200.000 kr. 44 lærere. 978 elever.

Mørkhøj skole, Ilbjerg Allé 25, Herlev, opf. 1954 og 1955 (arkt. Vilh. Lauritzen) for ca. 5.700.000 kr. Filial: Mørkhøjvej 233, Herlev, opf. 1948 (Teknisk Forvaltning, arkt. T. Baggesen) for ca. 700.000 kr. Hovedskole og filialskole: 42 lærere. 1055 elever.

Stengård skole, Triumfvej 1, Lyngby, opf. 1950 (arkt. Vilh. Lauritzen) for ca. 6.100.000 kr. 54 lærere. 1353 elever.

Søborg skole, Søborg Hovedgade 79, Søborg, opf. 1908 for ca. 545.000 kr., udv. 1927 (arkt. K.T. Seest) for ca. 550.000 kr. 44 lærere. 944 elever.

Vadgård skole, Kong Hans Allé 32, Søborg, opf. 1954 og 1955 (arkt. Vilh. Lauritzen) for ca. 6.200.000 kr. 46 lærere. 1200 elever.

Herlev

Borgerdigets skole under opførelse, 1. afdeling, taget i brug 1958 (arkt. J.P. Wetling). I forb. med denne skole er projekteret en tvillingskole, Tvedvangsskolen, der skal være færdig 1960. 11 lærere. 425 elever.

Elverhøjens skole, Ederlandsvej, opf. 1953–55 (arkt. H. E. Langkilde og Ib Martin Jensen) for 5.204.247 kr. 43 lærere. 1000 elever.

Engskolen, Engløbet, tidl. en filial af Herlev skole, opf. 1948 (arkt. G. Ponsaing) udv. 1957 (arkt. Knud Bartholdy og Tyge Olsson) for 1.592.018 kr. 20 lærere. 463 elever.

Herlev skole, Engløbet, opf. 1906, udv. flere gange, sidst 1955 (arkt. G. Ponsaing) for i alt 2.727.867 kr. 33 lærere. 762 elever.

Hjortespring skole, grl. 1846, omb. 1893. Den nuv. skole, Klausdalsbrovej, opf. 1929, med støtte af Ny Carlsberg Fondet udsmykket af maleren Sigurd Swane, udv. 1955 (arkt. G. Ponsaing) for 1.358.431 kr. 15 lærere. 312 elever.

Ledøje-Smørum

Ledøje hovedskole, opf. 1924. 2 lærere. 70 elever.

Smørum hovedskole, opf. 1860 og skænket kom. af godsejer Fr. W. Tutein, Edelgave. 1 lærer. 65 elever. Til hovedskolen hører Smørumnedre forskole, opf. 1924, og Hove forskole, opf. 1874.

1958 påbegyndtes bygningen af en centralskole for hele kom.; den opføres som kerneskoletype (arkt. Monrad Hansen og Steen Andersen). Overslagssummen er på ca. 800.000 kr.

s. 196
Værløse

Lille Værløse skole, Fiskebækvej 15, Værløse, opf. 1950 (arkt. Holger Næsted) for ca. 700.000 kr., udv. 1956 for 1.350.000 kr. og 1958 for 2.000.000 kr. 28 lærere. 680 elever.

Brøndbyerne

Brøndby Strandskole, Brøndby Strand. 2-klasset landsbyskole i brug 1870–1942; fra 1942 til 1950 blev børnene fra Brøndby Strand kørt til Brøndbyvester centralskole. Den nuv. skole opf. 1950 (arkt. Jørgen Hartmann-Petersen) for 674.000 kr. 9 lærere. 193 elever. Kan udvides til at rumme ca. 600 elever.

Brøndbyvester skole, Krogagervej 34, Glostrup, opf. 1942 (arkt. J. Hartmann-Petersen og sønnen, arkt. Jørgen H-P) for 3.370.000 kr., udv. 1952 og 1956 (sidstnævnte arkt.). 1942–50 kaldtes den Brøndbyvester centralskole. Skolen kan føres tilbage til en af Fr. IV.s rytterskoler. 46 lærere. 1070 elever.

Brøndbyøster skole, opr. en af Fr. IV.s rytterskoler, der var i brug 1721–1928, da Brøndbyøster nye landsbyskole byggedes (arkt. Carl Møller) for 180.000 kr. Benyttes stadig som skole i forbindelse med Brøndbyøster skole, hvis første byggeafsnit blev taget i brug 1952, færdigbygget 1958 (arkt., prof. Kay Fisker) for 4.250.000 kr. 36 lærere. 900 elever.

Glostrup

Avedøre skole, Østre Strandvej, opf. 1956 (arkt. V. K. Jensen) for ca. 2,7 mill. kr. (1. byggeafsnit). 9 lærere. 364 elever.

Højvangskolen, Skolevej 6, opf. 1902 (arkt. A. Thejll). 36 lærere. 882 elever.

Nordvangskolen, Sofielundsvej 120, opf. 1950 (arkt. V. K. Jensen) for ca. 5,6 mill. kr. 43 lærere. 976 elever.

Søndervangskolen, Florasvej 2, opf. 1956 (arkt. V. K. Jensen) for ca. 5 mill. kr. 20 lærere. 710 elever.

Herstederne

Herstedvester skole, Herstedvester pr. Tåstrup, opf. 1911 for ca. 18.000 kr. 1931 opførtes gymnastiksal for 14.000 kr. 3 lærere. 62 elever.

Herstedøster skole, Herstedøster pr. Glostrup, opf. 1914 for 20.000 kr. 1953 opførtes barakbygn. i tilslutning til skolen for 22.000 kr. 3 lærere. 44 elever.

Vridsløselille skole, Vridsløselille pr. Tåstrup, opf. 1921 for 50.000 kr. (arkt. Møller, Roskilde). Skolen er senere udvidet med tilbygninger 1930 (gymnastiksal og lærerboliger, arkt. Møller), 1953 og 1958 (klasseværelser og ny gymnastiksal, arkt. V.K. Jensen, Glostrup). Samtlige udvidelser har kostet ca. 2 mill. kr. 15 lærere. 334 elever.

Hvidovre

Holmegårdsskolen, Plovheldvej, opf. 1940 (arkt. E. Norup) og udv. 1950 (sa. arkt. og arkt. Hans Wilhardt) for en samlet sum af 3.302.000 kr. 39 lærere. 939 elever.

s. 197

Præstemoseskolen, M. Bechs Allé 122, 1. del opf. 1955, 2. del 1957 og 3. del 1958. (arkt. Hans Wilhardt). 1. og 2. del kostede i alt 3.857.000 kr. 30 lærere. 772 elever.

Risbjergskolen, Risbjergvej 10, opf. 1953 (arkt. Hans Wilhardt), udv. 1954 (sa. arkt.) for en samlet sum af 5.958.900 kr. 48 lærere. 1244 elever.

Strandmarksskolen, Strandmarksvej, opf. 1934 (arkt. E. Norup), udv. 1950 (sa. arkt. og arkt. Hans Wilhardt) for en samlet sum af 3.121.900 kr. 43 lærere. 1246 elever.

Sønderkærskolen, Kettegårds Allé 2 (tidl. Kettevejsskolen), opf. 1924 (arkt. E. Norup), udv. 1926 og 1938 (sa. arkt.); fuldført 1947 (sa. arkt. og arkt. Hans Wilhardt) for en samlet sum af 2.209.000 kr. 41 lærere. 1071 elever.

Høje Tåstrup

Hedehusene skole, Hovedgaden 2, opf. 1858 under navn af Baldersbrønde skole, afløst 1901 af en anden bygning, som nedlagdes 1917 og erstattedes af en ny bygning (arkt. Carl Møller), udv. 1927 (arkt. Appel) og 1954 (arkt. Th. Petersen). 14 lærere. 420 elever. Den 1858 opførte bygning var i mange år kunstnerbolig, først for L. A. Ring, sea. for Ludvig Find.

Høje Tåstrup skole, Præstegårdsvej 2, opf. 1884 og 1904, udv. 1930. 2 lærere. 60 elever.

Tåstrup Borger-og Realskole, Skolevej 4, Tåstrup, opf. 1901, udv. 1912, 1924, 1930, 1943 og 1955. 35 lærere. 932 elever.

Rødovre

Hendriksholm skole, Hendriksholms Boulevard 20, opf. 1938–39 (arkt. Georg Ponsaing) for 1.352.066 kr., udv. 1957–58 (sa. arkt.) for 1.449.133 kr. 42 lærere. 1072 elever.

Islev skole, Islevbrovej 44, opf. 1917 for 573.013 kr., udv. 1925, 1928, 1935 og 1956–57; sidste udvidelse (delvis arkt. Georg Ponsaing) for 3.063.395 kr. 37 lærere. 941 elever.

Rødovre skole, Rødovrevej 139, opf. 1927 (arkt. Georg Ponsaing) for 1.314.962 kr., udv. 1930 og 1936. 36 lærere. 918 elever.

Tinderhøj skole, Fortvej 71–73, opf. 1950–54 (arkt. Georg Ponsaing) for 7.035.857 kr. 42 lærere. 1134 elever.

Valhøj skole, Rødager Allé 102, opf. 1956–59 (arkt. H. H. Skaarup og J. M. Jespersen). 23 lærere. 662 elever.

Sengeløse

Sengeløse centralskole, opf. 1925 (arkt. Anders P. Kirkerup) for 170.000 kr., udv. 1943 (arkt. Paul Marstrand) for 192.000 kr. og 1958 (arkt. Theodor Petersen) for 225.000 kr. Lærerboligerne udv. 1953 og 1956 (arkt. Theodor Petersen) for henh. 90.000 kr. og 110.000 kr. Danmarks første centralskole, der afløste en skole i Sengeløse, en skole i Vadsby og en skole i Vridsløsemagle. 6 lærere. Ca. 200 elever.

s. 198
Torslunde-Ishøj

Ishøj centralskole, Ishøj pr. Tåstrup, opf. 1939–40 (arkt. Carl Møller) for ca. 280.000 kr., udv. 1957. 11 lærere. 285 elever. Særundervisning i dansk og regning siden 1947. Indtil 1940 fandtes 3 skoler i kom., 1 i Torslunde, 1 i Ishøj og 1 i Tranegilde.

Vallensbæk

Vallensbæk skole, Bygaden, Vallensbæk, opf. 1954–55 (arkt., kommuneing. Hans Remfeldt) for 1.197.000 kr., 1958 projekteret en tilbygning til ca. 450.000 kr. 7 lærere. 172 elever.

Dragør

Dragør skole, Vestgrønningen 9, (1934–55 Dragør Borger- og Realskole), omfatter 3 komplekser: Røde Skole, opf. 1891 (arkt. J. H. Wessel) for 20.000 kr., Grå Skole, opf. 1914 (arkt. Chr. Christiansen) for 300.000 kr., og Ny Skole, opf. 1955 (arkt. Christian Brandi) for 3 mill. kr. 23 lærere. 606 elever.

Store Magleby

Store Magleby skole, opf. 1927 (arkt. Kaj Grøning), udv. 1955 og 1957. 14 lærere. 325 elever.

Tårnby

Kastrup skole, Saltværksvej 67, opf. 1906 (arkt. P. J. Bacher), udv. 1927 (arkt. Svend Møller) og 1951 (arkt. C. Brix) for i alt 745.249 kr. 41 lærere. 1117 elever.

Korsvejens skole, Amager Landevej 60, opf. 1923 (arkt. Svend Møller), udv. 1932 (sa. arkt.), 1936 (arkt. C. Brix) og 1955 (sa. arkt.) for i alt 2.064.449 kr. 54 lærere. 1291 elever.

Løjtegårdsskolen, Løjtegårdsvej 36, 1. afsnit opf. 1958 (arkt. P. Grøning) for 1.056.557 kr. 9 lærere. 320 elever.

Pilegårdsskolen, Ole Klokkers Vej 17, 1. afsnit opf. 1956–57 (arkt. P. Grøning) for 3.274.316 kr. 24 lærere. 719 elever.

Skottegårdsskolen, Saltværksvej 65, opf. 1954 (arkt. C. Brix) for 5.451.635 kr. 47 lærere. 1231 elever.

Tårnby skole, Sneserevej 10, opf. 1906 (arkt. P.J. Bacher), udv. 1926–28 (arkt. Svend Møller og G. Ponsaing), 1940 (arkt. C. Brix) og 1955 (arkt. P. Grøning) for i alt 4.501.812 kr. 39 lærere. 915 elever.

Alfred Jeppesen overlærer

Københavns kommune

Adventistsamfundets Skole, Svanevej 10, bor i lejede lokaler, opret. specielt for menighedens børn. 3 lærere. 50 elever.

Barneskolen for Vanføre, Esplanaden 34, drives under institutionen Samfundet og Hjemmet for Vanføre. 5 lærere. 64 elever, heraf 45 interne. 1955 blev institutionens s. 199 barneskole delt, idet man tog den nyopførte Geelsgård Kostskole i Virum i brug. Se iøvrigt s. 489.

Comtesse Moltkes Pigeskole, Østersøgade 86, opret. 1870 af komtesse Th. Moltke; fik først 1895 egen bygning. 12 lærere. 281 elever. Vil blive slået sammen med Østersøgades Gymnasium (se s. 223) og omdannet til fællesskole.

Carolineskolen, Prinsesse Charlottes Gade 34–36. Jødisk fællesskole. Drengeskolen stiftet 1805, pigeskolen 1810. Bygningen opf. 1916 (arkt. Fr. Levy). 13 lærere. 200 elever. Skolen opkaldt efter Fr. VI.s datter Caroline.

Christianshavns Døttreskole, Dronningensgade 67, opret. 1799 af en kreds af forældre, benyttede lejede lokaler, indtil den 1912 erhvervede sin nuv. bygning, opf. 1778, rest. og udv. til brug for skolen af arkt. J. C. F. Olrik. 14 lærere. 204 elever.

Katolsk Centralskole, Nørrebrogade 27, opret. 1940 som en sammenslutning af flere katolske menighedsskoler. 18 lærere. 390 elever.

Krebs’ Skole, Stockholmsgade 5, er stiftet 1872 af daværende inspektør ved Metropolitanskolen, overlærer C. P. J. Krebs, og havde opr. til opgave at erstatte Metropolitanskolens 1. klasse, som bortfaldt efter skoleloven af 1871. Skolen fik egen bygning 1878 (arkt. Ch. Abrahams) for ca. 50.000 kr. 17 lærere. 314 elever (drenge).

N. Zahles Seminarieskole, Linnésgade 8, opret. af Natalie Zahle som øvelsesskole til N. Zahles Seminarium. Bygningen opf. 1882 (arkt. Frederik Bøttger), sen. ombygget. 25 lærere. 314 elever.

Skt. Annæ Skole, Hans Bogbinders Allé 4. Opret. 1897 som katolsk skole for Amager; har siden 1938 i begrænset omfang også optaget ikke-katolske elever. Ny skole (som selvejende institution) under opførelse Peder Lykkes Vej 14. 14 lærere. 337 elever.

Skt.Joseph Søstrenes Mellem- og Realskole (Institut Saint Joseph), Østerbrogade 7D. Opret. 1857. Skolen havde en årrække til huse på Toldbodvej og flyttede 1915 til nuv. anselige bygn. (indv. 7/7 1915). 1928 og 1950 er der foretaget tilbygninger. 32 lærere. 690 elever.

Skt. Joseph søstrene oprettede 1878 en anden skole på Bülowsvej, der 1884 flyttedes til Frederiksberg Allé 15–17. 1924 rykkede man ind i en nybygn., Frederiksberg Allé 74, kaldet: Institut Jeanne d’Arc (opf. 1923–24 af arkt. Mandrup Poulsen). Det 3-fløjede anlæg var opført af røde mursten i 4 etager med mansard og indeholdt 29 klasseværelser, sangsal og gymnastiksal med scene. I en af fløjene var indrettet et huskapel, hvis hvælvinger blev båret af 2 søjlerækker. Over hovedalteret fandtes 5 glasmalerier, desuden to sidealtre. 21/3 1945 ødelagdes skolen og det omliggende kvarter ved forkert kastede bomber af Royal Airforce. Ca. 200 børn og lærerinder indespærredes under de sammenstyrtede ruiner, og af disse dræbtes 109, medens 102 såredes. Skolen blev ikke genopbygget. På dens grund findes i dag et moderne boligkompleks. Et mindesmærke bestående af en tilhugget granitblok og en figurgruppe af sa. materiale (billedhuggeren Max Andersen) og forestillende en nonne, der beskytter en dreng og en pige mod en truende fare ovenfra, er opstillet og afsløret 1953 på grunden ud imod Frederiksberg Allé. I fliserne, der omgiver monumentet, er de omkomnes navne og data indhugget.

Skt. Petri Skole, Larslejstræde 5, opret. af Fr. II 1575. Bygn. fra 1899. Der undervises i tysk fra 1. klasse. 14 lærere. 270 elever.

s. 200

Vor Frue Skole, Hans Bogbinders Allé 4, bor til leje i Skt. Annæ Stiftelse. Nær knyttet til Skt. Annæ Skole samme sted. 10 lærere. 91 elever.

Litt.: Kbh.s Bibliografi. II. 1958. 355–64.

Frederiksberg

Bordings Friskole, bor til leje Kochsvej 36, er opret. 1945 og virker som grundtvigsk friskole. Til skolen er knyttet et 3-årigt præliminærkursus, som if. den ny skolelov fra 1/8 1959 omdannes til en 3-årig realskole. 10 lærere. Ca. 200 elever.

Frederik Barfods Skole, Kochsvej 36, er opret. af historikeren Frederik Barfod 1834 som den første friskole i Danmark; blev 1884 eksamensskole (nu kun mellemog realskole); har altid ydet gratis undervisning til eleverne, idet den er blevet drevet af »Det forenede Velgørenhedsselskab«, der 1832 ligeledes stiftedes af Fr. Barfod; skolen drives dog nu væsentligst for statsmidler. Bygn. er opf. 1907–1908 (arkt. Viggo A. Thalbitzer) for ca. 90.000 kr. som filial for »Det tekniske Selskabs Skoler«, Julius Thomsens Gade 5, der afhændede den til Statens Politiskole, som atter 1944 afstod den til Frederik Barfods Skole. 7 lærere. 132 elever.

Godthåbs Privatskole, Kongensvej 4, opret. i privatvilla, købt 1884 for 13.000 kr., omb. 1892, udv. 1927. Opr. kun skole for børnehjemmet Godthåbs drenge, sen efterhånden også børn fra privathjem. 8 lærere. 163 elever.

Kaptajn Johnsens Skole, Lykkesholms Allé 3 A, stiftet 1899 af J. Bille, 1936 flyttet til den nuv. bygn., opf. 1899 (arkt. Knud Barfoed), udv. 1936 og 1948. 22 lærere. 350 elever.

Litt.: Litteratur om Frederiksberg. 1950. 69–73.

Gentofte

Bernadotteskolen, Den internationale Skole i Danmark, Hellerupvej 11, opret. 1949 af tidl. rektor for Danmarks Lærerhøjskole G. J. Arvin som initiativtager og første leder. Skolen anvender ikke den alm. undervisningsplan. 35 lærere. Ca. 500 elever, hvoraf ca. 75 er udenlandske, hvorfor der undervises på både dansk og engelsk. Bygningen overtaget fra Gentofte kommune 1955.

Busses Privatskole, Strandparksvej 15, opf. 1917 (arkt. P. Andersen). 15 lærere. 165 elever.

Copenhagen American School, Vangedevej 168, Søborg, bor til leje i en bygning, opf. ca. 1910. Skolen hører under den amerikanske ambassade i København, men er tilknyttet et stort system af skoler hørende under det amerikanske luftvåben med hovedkvarter i Wiesbaden. Eleverne er 6–14 år gamle, og undervisningsformen er den samme som for skoler af tilsvarende størrelse i Amerika. 5 amerikanske lærere. 108 elever.

Gunnar Jørgensens Skole, Gersonsvej 43. 19 lærere. 309 elever.

Ordrup Privatskole, Ordrup Jagtvej 181, Charlottenlund, opret. 1918. 9 lærere. 150 elever.

Rygårds franske Skole, Bernstorffsvej 54, drives af assumptionssøstrene, en orden, der er udgået fra Frankrig og nu har skoler over hele verden. Skolen har tre selvstændige afdelinger: Rygårds franske Skole (mellem- og realskole), opret. 1948, Assumptionssøstrenes Friskole (grundskole og friskole), opret. 1930, og en fransksproget afdeling, opret. 1908. De opr. bygninger stammer fra Rygård, der hørte under Bernstorff slot. Købesum 235.000 kr. Omb. 1935 (arkt. Alf. Cock-Clausen). s. 201 1959 toges en ny skolebygning med kost- og kollegieafdeling i brug. 22 lærere. Rygårds franske Skole 94, Assumptionssøstrenes Friskole 134 og den fransksprogede afdeling 86 elever.

Skt. Joseph Søstrenes Skole, Skovkrogen 17–19, Ordrup, opf. 1891, udv. 1952–53 (arkt. Witmaack-Hvalsøe). 9 lærere. Ca. 200 elever.

Vidar Skolen, Duntzfelts Allé 8, opret. 1950, bor til leje i Teknisk Museum og Gentofte Handelskoles lokaler. Undervisningen er baseret på Rudolf Steiners pædagogiske impulser. 15 lærere. 255 elever.

Lyngby-Tårbæk

Billums Skole, Kastanievej 6–8, opf. 1945 (arkt. Viggo Boesen) for 175.000 kr., sen. udv. for 25.000 kr. 12 lærere. 235 elever.

Den lille Skole, »Stengården«, Gammelmosevej 228, Lyngby, opf. ca. 1850 (tidligere optagelseshjem), udv. 1958 (arkt. Henrik Iversen). Skolen er en selvejende institution, oprettet af en kreds af forældre, og der undervises efter friskoleloven. 4 lærere. 76 elever.

Lyngby private Underskole, Hovedgaden 56, opr. 1871 af A. D. Thyssen som Lyngby Realskole, fra 1900 Lyngby højere Almenskole, der 1920 blev delt, således at mellemskole og gymnasium blev købt af staten, og skolen kun fik underskole. Bygn. opf. 1920 (arkt. Ivar Bentsen). 11 lærere. 270 elever.

Sankt Knud Lavard Skole, Lyngbygårdsvej 1, opf. 1953–54 (arkt. Carl R. Frederiksen) for ca. 1 mill. kr. Fortrinsvis for elever fra katolske hjem. 9 lærere. 224 elever.

Gladsakse

Hanna-Skolens Børneskole, Skovalleen 6, Bagsværd, bor til leje hos Hanna-Skolen (efterskole), opr. 1957; arbejder på grundlag af kvækernes religiøse overbevisning og lægger stor vægt på tidlig sprogundervisning samt sang og musik. 4 lærere. 19 elever.

Høje Tåstrup

Tåstrup Realskole, Elme Allé 17–21, opf. 1906 (arkt. Appel), udv. flere gange, sidst 1956. Aktieselskab indtil 1916, derefter selvejende institution. 25 lærere. 630 elever.

Alfred Jeppesen overlærer

Københavns kommunes aftenskole og aftenhøjskole (begyndt 1897 som fortsættelseskursus) er organiseret i overensstemmelse med aftenskoleloven af 11/6 1954. Den ledes af 1 aftenskoleinspektør, 43 forstandere og fagkonsulenter. 750 lærere er knyttet til skolen. Elevantallet er ca. 24.000 pr. sæson. Adgang til undervisningen, som er gratis, har enhver borger, der er bosiddende i kommunen og fyldt 14 år. På aftenskolen undervises i 40 fag og på aftenhøjskolen i lige så mange emner af almendannende karakter.

Alfred Jeppesen overlærer

s. 202

Den praktiske ungdomsskole Ellekilde, Torslunde pr. Tåstrup. Opret. 1950 af forstander Folke Jacobsen, der stadig ejer og driver skolen. Skolen kan optage 60 kostelever – drenge og piger – der modtager en undervisning, der tager sigte på en fremtidig virksomhed inden for erhvervslivet. Skolen har overtaget den gl. Torslunde kommuneskole, der er blevet ombygget og moderniseret.

Hanna-Skolen, Skovalleen 6, Bagsværd. Efterskole f. unge piger, opret. 1947 af Debora Halfdan-Nielsen. Bag skolen står en forældrekreds og et kvækersamfund. Skolen, der er en selvejende institution, organiserer et- til treårige kursus, der begynder 1/9. Skolen underviser i sådanne fag, som har betydning for den unge kvindes fremtidige plads i hjemmet og samfundet. Skolen kan modtage indtil 48 elever. En særlig højskoleafd. havde pr. 1/4 1959 6 elever. Skolen har til huse i den tidl. funktionærbolig, der hørte til Hareskov Kuranstalt. En større udvidelse er planlagt. Om Hanna-Skolens børneskole se s. 201.

Hjemmets Skole, Svanemøllevej 41, Hellerup. Opret. 1941 af fru Edith Graae Baksø, der stadig ejer og driver skolen. Skolen kan optage 28 kostelever over 15 år, der modtager teoretisk og praktisk undervisning i sådanne fag, som har interesse for vordende husmødre og barneplejersker. Kursus varer 10 måneder (sept.-juni).

Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24, Kbh. K. Opret. 1891 af Johan Borup og videreført af Hans Borup. Skolen har ydet en betydelig kulturel indsats, navnlig i arbejderkredse. Efter en landsindsamling kunne skolen 1926 flytte ind i det tidligere Frijs’ske Palæ i Frederiksholms Kanal. 1952 omdannedes skolen til en selvejende institution og optog ved siden af egentlig højskoleundervisning forberedelseskursus for sygeplejersker. Skolen kan i øjeblikket huse ca. 16 elever, men vil blive udv. til at modtage ca. 30. Pr. 1/4 1959 besøgtes daghøjskolen af ca. 30, sygeplejerske-afd. af ca. 50 og aftenhøjskolen af ca. 500 elever. Der drives alm. højskoleundervisning i månederne okt.-april og kursus for sygeplejersker i månederne aug.-juni. På aftenhøjskolen gives også undervisning i tegning, modellering og sprog. Der er faste filmsaftener og koncerter i vinterhalvåret.

Litt.: Kbh.s Bibliografi. II. 1958. 373.

Hovedstadens Højskole, Nansensgade 71, Kbh. K. Opret. 1942 af forstander Johs. Bjerre, som ejer skolen og stadig leder den. Skolen var opr. godkendt som daghøjskole med tilknyttet aftenskole og havde lokaler Frederiksborggade 39. Fra efteråret 1959 indskrænkes virksomheden og henlægges til Nansensgade 71. Elevantallet pr. 1/4 1959: 125.

Københavns Folkehøjskole, Dalgas Boulevard 48, Kbh. F. Opret. 1942 af cand. mag. Frede Bording. Skolen var statsanerkendt og gav alm. højskoleundervisning fra nov. til maj 4 aftener om ugen. Der kunne bo 24 elever på skolen, som var indrettet i villaen Dalgas Boulevard 24. Skolen ophørte med at virke 1958.

Menighedsskolen på Frederiksberg, »Marthabo«, Peter Bangs Vej 12, Kbh. F., er opret. 1915 af fællesbestyrelsen for KFUM og KFUK samt Mariaforbundet. s. 203 Skolen optager unge mænd og kvinder, der vil gøre et aktivt arbejde i menigheden hjemme eller på missionsmarken. Skolen virker også som alm. højskole og arrangerer særlige kursus i kirkebogsføring for kordegne. De kvindelige elever bor på skolen. Undervisningen varer fra sept. til april. Elevantallet pr. 1/4 1959: 10.

(Foto). Borups Højskole (det tidligere Frijs’ske Palæ).

Borups Højskole (det tidligere Frijs’ske Palæ).

Lyngby Landboskole, Højskolevej 17, Lyngby, nu flyttet til Hillerød. Opret. 1867 af J. C. la Cour (†1898). Det første år havde skolen lokaler i Nærum. 1868 kunne man flytte ind i den af arkitekterne V. Dahlerup og F. C. Bøttger opf. nye hovedbygning. 1873 udvidedes skolen betydeligt. Fra 1884–89 overlod la Cour forst. S.P. Jensen ledelsen af skolen. Derefter overtog han den atter selv til sin død 1898. For at knytte en praktisk undervisning til den teoretiske købtes 1889 Brede Ladegård. 1890 oprettede la Cour en forsøgsstation for plantekultur, der siden blev overtaget af staten og flyttet til Virumgd. 1890 solgte la Cour skolen til Grundtvigs Højskole, grl. 1856 på gården Marielyst ved Kbh. Til brug for højskolen byggedes en særlig fløj 1891, og de to skoler blev drevet under ét i årene 1890–97, da der opførtes en særlig skolebygning for højskolen (arkt. H. Lønborg Jensen). Denne bygning blev udv. 1909 og 1918. 1937 blev Grundtvigs Højskole sluttet sa.m. Frederiksborg Højskole under navnet Grundtvigs Højskole Frederiksborg. Efter at højskoleafd. var udskilt 1897, blev Lyngby Landboskole videreført som en ren fagskole. Man erhvervede 1904 ca. 13 ha jord til et praktisk landbrug, og de fornødne avlsbygninger opførtes. 1913 gennemførtes en større ombygning, og en del ældre fløje blev nedbrudt. 1935 blev skolen en selvejende institution. 1958 s. 204 flyttedes skolen til Grundtvigs Højskole, Frederiksborg m. bibeholdelse af det gl. navn. Bygninger og jord overtoges af Nationalmuseet. I de gl. skolebygninger bliver nu indrettet magasiner og værksteder, medens jorden er lagt til Frilandsmuseets areal (s. 330). Ved landboskolen rejstes 1903 en bronzestatue af J. C. la Cour. (Rasm.Andersen).

Litt.: Lyngby Landboskole 1867–1917. 1917.

Havebrugshøjskolen Vilvorde, Vilvordevej, Charl. Opret. 1875 af Steph.Nyeland. Skolen fik eksamensret 1878. 1905–11 var den bortforpagtet til forstander Lars Nielsen. 1911 overtog forstander Vald. Jensen skolen og drev den som havebrugshøjskole m. to årlige kurser. Fra 1958 er skolen overtaget af en række gartnere ø.f. Store Bælt og drives nu som en selvejende institution. Om vinteren afholdes 6 måneders teoretisk kursus for unge gartnere, hvorefter følger et 5 måneders kursus i sommerhalvåret m. eksamen. Til skolen hører et areal på 2,4 ha. I hovedbygn. findes undervisningslokaler, spisesal og forstanderbolig. En elevbygning har plads til 20 elever. Udskilt fra skolen er Planteskolen Vilvorde, der stadig ejes af fhv. forstander Vald. Jensen. Den har et tilliggende areal på 8,6 ha samt væksthusanlæg på 4500 m2. I haven findes et 1912 rejst mindesmærke for læreren, belgieren Poul Cramy.

Harald Jørgensen overarkivar, landsarkivar, dr. phil.

I Storkøbenhavn findes 8 husholdningsskoler samt Selskabet til Håndarbejdets Fremmes skole, der er anerkendt efter husholdningsskoleloven. Til to af husholdningsskolerne og Selskabet til Håndarbejdets Fremmes skole er knyttet seminarier.

Undervisningen på husholdningsskolerne såvel som på Selskabet til Håndarbejdets Fremmes skole gennemføres efter undervisningsministeriets bekendtgørelse af 14/5 1946.

Den Suhrske Husmoderskole, Pustervig 8, er opret. 1901 af Ingeborg Suhr og er en selvejende institution. Der er kursus med varighed fra 4 til 7 måneder, og skolen besøges årlig af ca. 200 elever.

1905 oprettedes et husholdningsseminarium i tilslutning til skolen. Husholdningslærerindeuddannelsen er nu 2-årig, og fra 1905 til 1958 har seminariet uddannet 1129 husholdningslærerinder.

Ejendommen Pustervig 8 er opf. 1895 (arkt. Carl Thonning) og husede indtil 1910 Studenterhjemmet. 1917 købte skolen huset for 160.000 kr. og ombyggede og udvidede det til brug for skolen.

Litt.: Den Suhrske Husmoderskole 1907–26. 1926.

Birgitte Berg Nielsens Husholdningsskole og -seminarium, Forhåbningsholms Allé 18, er opret. 1905 af en af husholdningssagens ivrigste pionerer, Birgitte Berg Nielsen. Skolen, der er i privateje, har 6 og 10 måneders kursus samt aftenkursus og besøges årlig af ca. 140 elever.

På seminariet havde man indtil 1922 3-årige kursus, men da husholdningslærerindeuddannelsen 1922 kom ind under ensartede bestemmelser for hele landet, har man nu 2-årige kurser. Fra 1905 til 1958 har seminariet dimitteret 592 elever.

s. 205

Selskabet til Håndarbejdets Fremmes Skole, Bredgade 74, er lejer i Kunstindustrimuseet. Skolen har dels kursus i hjemmets syning og dels kortere kursus i broderi, kjolesyning m.m. Disse kursus blev 1957–58 besøgt af 425 elever.

1941 oprettedes også uddannelse af dameskrædderinder og håndarbejdslærerinder, og 1957–58 uddannedes 95 på disse længere kursus.

Mariaforbundets Husholdningsskole er opret. 1914 under Det Wærnske Institut af Gerda Müller. Det blev godkendt som husholdningsskole 1942 og er en selvejende institution. Skolen har 6 og 10 måneders kursus og besøges årlig af ca. 100 elever. Se desuden s. 243.

Frederiksberg Husholdningsskole, Hostrups Have 48–50, er opret. 1928 af Ellen Meyland-Smith og er stadig i privateje. Skolen har 3 og 5 måneders kursus og besøges årligt af ca. 40 elever.

Holte Husholdningsskole, Skovridergårdsvej 23, Holte, er opret. 1909 af Sofie Knudsen og er stadig i privateje. Skolen har 2 og 5 måneders kursus og besøges årlig af ca. 80 elever.

Skovs Husholdningsskole, Skindergade 31, er opret. 1915 af Marie Skov og er stadig i privateje. Der er kursus af forskellig varighed, og skolen besøges årlig af ca. 260 elever.

Husassistenternes Fagskole, Fensmarksgade 65, er opret. 1906 af Marie Christensen. Det er en selvejende institution og har 3 og 6 måneders kursus, såvel for begyndere som viderekomne. Skolen besøges gennemsnitlig af 500 elever årligt.

Skolen havde fra 1906–27 til huse i lejede lokaler i Rosengården nr. 14. 1/4 1926 blev den en selvejende institution og flyttede sept. 1927 til nuv. adresse i en til formålet opført bygning (arkt. Ingrid Møller Dyggve og Einar Dyggve). Kbh.s kom. skænkede grunden, og staten ydede ligeledes et tilskud.

Den adskiller sig fra andre skoler derved, at der til skolen er knyttet en spisesal, et bageri og en pålægsforretning. Skolen betragtes som en teknisk skole og henhører under handelsministeriet.

Kronprinsesse Louises praktiske Husgerningsskole, Bagsværdvej 161, Bagsværd, er opret. 1872 under navnet »Kronprinsesse Louises Tjenestepigeskole«. Den lå da i Kbh., men flyttede 1947 til Bagsværd og foretog ved den lejlighed navneforandringen. Det er en selvejende institution. Skolen har et 2-årigt kursus med plads til 30 elever. Den er tilskudsberettiget under socialministeriet.

Ulla Pedersen husholdningsinspektør

Arbejdsskolen, Backersvej 107. Opret. 1932 af en privat kreds, der stadig ejer skolen, der er en selvejende institution. Skolen modtager elever, henvist fra invalideforsikringen, kommunerne m.m. til erhvervsmæssig undersøgelse og optræning. Skolen er inddelt i forsk. faglige afd. og værksteder med hver sin leder, i alt 7 foruden forstanderen. Skolen, der kan tage 50–60 elever, er indrettet i en gammel gård, hvis bygninger er skolens, medens grunden tilhører Kbh.s kom. Skolen modtager et mindre statstilskud.

s. 206

Arbejdsteknisk Skole, Bülowsvej 34. Opret. 12/2 1941 af Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Arbejdsmandsforbund og Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse (L.A.B.) i samarbejde med Teknologisk Institut. Skolens formål er at give ufaglærte arbejdere en teknisk præget undervisning. Skolen virker gennem kursus, der arrangeres rundt omkring i landet.

Kofoeds Skole, Dronningensgade 34. Opret. 28/3 1928 af kordegn ved Christianskirken Hans Chr. Kofoed. Skolen gik i de første år under navnet Skolen for arbejdsledige. Dens hovedformål var opr. gennem undervisning, sport og vejledning at modarbejde faren for moralsk opløsning hos den arbejdsledige ungdom. Siden er også andre sociale opgaver blevet taget op. Skolen omfatter nu en afd. for resocialisering af unge arbejdsledige mænd, en afd. for husmødre og en hjemmenes afd. I forb. med skolen drives endvidere træningsskolen ved Kongelunden for unge arbejdsledige.

Skolen fik 1951 som gave Dronningensgades kommuneskole, som blev indrettet til skolens formål, og kordegn Kofoed ledede skolen indtil sin død 1952. Ca. 1/4 af skolens udgifter dækkes af stat og kommune, medens resten skaffes ved gaver og indtægten af et årligt lotteri. Budgettet for 1957/58 udgjorde ca. 1,2 mill.kr.

Harald Jørgensen overarkivar, landsarkivar, dr. phil.

Litt.: Hans Chr. Kofoed. Slaaet ud – Nej! 1945.

Københavns kommunebiblioteker (indtil 1918: kommunens folkebiblioteker) er oprettet af kommunalbestyrelsen 1885 som en selvstændig kommunal institution under magistratens 1. afdeling. En bestyrelse med afdelingens borgm. som formand fastlægger rammerne og fører tilsyn med virksomheden. Ved oprettelsen bestod institutionen af 6 folkebogsaml. (med 2 læsestuer) fordelt i byens større kvarterer, med en bogbestand på ca. 14.000 bd. af da. og oversat litt. beregnet for de brede lag. 1912 talte bogbestanden ca. 45.000 bd., og bogudlånet var ca. 358.000 bd. til ca. 8000 lånere. I årene efter 1912 gennemførtes under overbestyrer (sen. stadsbibliotekar) Jens Aarsbos ledelse en gennemgribende nyordning af institutionen efter angelsaksiske forbilleder: et hovedbibl. med en fællessaml. af den mere specielle litteratur og med bøger på hovedsprogene oprettedes, flere udlånsfilialer indrettedes, håndbogsaml. tilvejebragtes, fagligt uddannede bibliotekarer knyttedes til virksomheden, og åbningstiden, der hidtil havde været 2–3 timer om aftenen, udvidedes betydeligt. 1915 oprettedes de 2 første læsestuer for børn. 1917 flyttede hovedbibl. til Nikolaj kirkebygning. S.å. oprettedes kredsbibl. for det ydre Nørrebro i Stefansgade 9, 1918 åbnedes kredsbibl. for den indre by i Helligåndshuset, 1919 blev det private folkebibl. i Sundby inddraget under kommunebibliotekerne, og 1920 overdrog frk. J. Rudolph sin privat drevne børnelæsestue, Langøgade 2, til kom. I de flg. år oprettedes 5 udlånsfilialer i byens yderdistrikter, Vesterbro kredsbibl. flyttedes 1930 til kom.s nybygning Lyrskovgade 2–4. 1931 udvidedes bibl. i Valby med en tilbygn. til den gl. rytterskole, Skolegade 2, og bibl. på Christianshavn flyttedes til kom.s nybygning s. 207 på Christianshavns Torv. 1934 flyttedes Østerbro kredsbibl. til Ryesgade 106, 1936 overtog Sundby kredsbibl. lokaler i nybygn. Ølandsgade 1, og 1939 flyttede Brønshøj bibl. fra den gl. Brønshøj rytterskole til nye lokaler Rostgårdsvej 36. I tiåret 1940–50 kunne ingen lokaleforandringer el. oprettelse af nye bibl. gennemføres p.gr.af byggerestriktioner, men 1951 flyttede udlånsfilialen for Bispebjerg til nybygn. Filosofvænget 1, 1954 flyttedes udlånsfilialen Dronningens Tværgade 54 til Borgergade 15, 1955 flyttedes udlånsfilialen for Sydhavnsdistriktet til en nybygn. (arkt. Poul Baumann) P. Knudsens Gade 37. 1955 oprettedes en udlånsfilial for det sydl. Sundby på Sundbyvester Plads 1. 1957 flyttede kom.s hovedbibl. fra Nikolaj kirkebygn. til nybygn. Biblioteksgården (arkt. O. Gundlach-Pedersen og Ebbe Andreasen) på Kultorvet. Stadsarkitektens direktorat forestod, med arkitekt Agner Christoffersen som leder af arbejdet, bibliotekets indretning. Mogens Andersens vægdekorationer i centralsalen afsløredes januar 1959. Bibliotekerne i Helligåndshuset og Borgergade 15 nedlagdes 1957. 1958 oprettedes en ny udlånsfilial i Vigerslev (Kirsebærhaven). 1959 flyttedes udlånsfilialen i Husum til en nybygning på Frederikssundsvej 322, og kredsbiblioteket for det indre Nørrebro flyttede fra Griffenfeldsgade 4, hvor det havde virket siden 1892, til nye lokaler i Guldbergsgade 97.

(Foto). Centralsalen i Københavns kommunes hovedbibliotek.

Centralsalen i Københavns kommunes hovedbibliotek.

Siden 1937 er opret. patientbibl. på samtlige kommunale hospitaler samt på Rigshospitalet, Militærhospitalet og Finsensinstitutet. Endv. er indrettet bibl. for mandskabet på samtlige militære tjenestesteder i kom. Siden 1949 er kommunebibliotekernes 12 afdelinger for børn og elevbibliotekerne ved kom.s 72 skoler samordnet som en særlig institution under kom.s biblioteksvæsen og med en s. 208 særlig bestyrelse. Endv. henhører (siden 1923) Rådhusbiblioteket under kommunebibliotekerne. Dets bogbestand på ca. 24.000 bd. omfatter navnlig litteratur om da. og udenlandsk kommunalvæsen samt skrifter om Kbh.s historie, topografi og personalhistorie.

1958–59 var den samlede bogbestand ca. 981.000 bd., heraf ca. 360.000 bd. i skole- og børnebibl., antallet af lånere ca. 122.000 voksne og ca. 76.000 børn, antallet af udlån ca. 4.67 mill. bd. og antallet af læsesalsbesøg ca. 642.000. De samlede driftsudgifter udgjorde ca. 7,07 mill. kr.

Litt.: Beretninger 1885 ff. Jens Aarsbo. Bibliotekerne og Samfundet. Københavns kommunebiblioteker gennem 50 aar. 1885–1935. 1935. Københavns kommunes biblioteksvæsen. 1957. Bibliografi: E. Allerslev-Jensen og Torben Nielsen. Dansk bibliotekslitteratur. 1950. 115–17. Publikationer: Meddelelser og Boglister 1914–44. Årskataloger 1944 ff. samt en række særkataloger over dele af bogbestanden.

Frederiksberg kommunebiblioteker blev oprettet 1/10 1887. Bibliotekerne bestyres af kommunalbestyrelsens udvalg for kulturelle formål, hvis 5 medlemmer alle er medlemmer af kommunalbestyrelsen. Ved oprettelsen bestod institutionen af 2 bibl., et på Lampevejens (Howitzvejs) skole og et på Niels Ebbesens Vejs skole. Af bibl. på Howitzvej udvikledes efterhånden det nuv. hovedbibl., der fra 1/10 1935 har til huse i den 1933–35 af kom.s arkitektafdeling opf. hovedbiblioteksbygn., Solbjergvej 21–25. Foruden hovedbibl., der rummer administrationskontorer, katalogafdeling, udlån, læsesale med adskillige specialsaml., således en omfattende genealogisk saml. (katalog 1944 med suppl. 1951), foredragssal og studiekredslokaler samt det ndf. nævnte børnebibl., omfatter institutionen 1959 3 filialbibl.: Niels Ebbesens Vej 10, opret. 1887, Godthåbsvej 85 A, opret. 1901 (nuv. lokaler 1954) og Roskildevej 63, opret. 1930 (nuv. lokaler 1955), patientbiblioteket på Fr.berg Hospital, opret. 1938, Bakkehusets bibl. og manuskriptsaml., overtaget af kom. 1939, samt Fr.berg kommunes alderdomshjems bibl., reorganiseret og overdraget kommunebibliotekerne 1952. Endv. er Fr.berg Rådhusbibliotek siden 1948 og lægebiblioteket ved Fr.berg Hospital siden 1951 lagt ind under kommunebibliotekernes administration.

Bibliotekernes samlede bogbestand udgjorde 1956–57 ca. 196.000 bd., antallet af lånere ca. 25.000, antallet af udlån ca. 667.000 bd. og antallet af læsesalsbesøg ca. 102.500. De samlede driftsudgifter androg ca. 1.600.000 kr.

1937 oprettede kommunalbestyrelsen som en selvstændig institution Frederiksberg Kommunes Børnebiblioteker, der 1959 foruden hovedbørnebibl., Solbjergvej 23, omfatter et filialbibl., Roskildevej 63, og skolebiblioteker på samtlige kommunale skoler (15). Børnebibliotekernes bestyrelse er det ovenn. udvalg for kulturelle formål.

1958–59 udgjorde børnebibliotekernes samlede bogbestand ca. 157.000 bd., antallet af lånere ca. 9.300, antallet af udlån ca. 358.500 bd. og antallet af læsesalsbesøg ca. 59.000. De samlede driftsudgifter androg ca. 353.500 kr.

Litt.: Beretninger 1887 ff. Frederiksberg Kommunes Hovedbibliotek. 1935. Frederiksbergs Kommunebiblioteker gennem 50 Aar 1887–1937. 1937. Se i øvrigt E. Allerslev Jensen og Torben Nielsen. Dansk bibliotekslitteratur. 1950. 118–19 og 120–21 samt J. Lehm Laursen. Litteratur om Frederiksberg. 1950. 47–51.

Gentofte Kommunebibliotek. Bibliotek for Københavns omegn oprettedes af det dav. sogneråd 1918 til afløsning af 6 selvstændige folkebogsamlinger på kom.s skoler. De første år var hovedbibl. indrettet i lokaler på Øregård, men flyttedes 1930 til en nyopf. bygn. på Øregårds Allé 7, der 1938–39 udvidedes væsentligt (arkt. G. s. 209 Hagen). Kom.s udstrækning og bebyggelse nødvendiggjorde efterhånden oprettelsen af en række filialbibl. til betjening af de forsk. kvarterer (f. t. 5), og udlånsog læsesalsafdelinger for børn indrettedes på alle kommunale skoler. Foruden disse opgaver har institutionen fra 1926 varetaget virksomheden som centralbibl. for Kbh.s amtsrådskreds og fra 1945 organiseret udlånet for patienterne på Kbh.s amtssygehus i Gentofte, ligesom bibl. siden 1938 har påtaget sig bogudlånet på kom.s tre alderdomshjem.

(Foto). Frederiksberg kommunes hovedbibliotek.

Frederiksberg kommunes hovedbibliotek.

Biblioteksvæsenets samlede bogbestand var pr. 1/4 1959 ca. 279.700 bd., af hvilke ca. 100.000 beror i hovedbibl. Her findes desuden særsamlinger af lokalhistorisk litt. og da. skuespil. – Antallet af lånere var pr. sa. dato ca. 29.900, udlånet beløb sig til ca. 1.067.300 bd. og antallet af læsesalsbesøg til 116.000. De samlede driftsudgifter udgjorde 1.900.000 kr.

Litt.: Beretninger 1918–21, 1939 ff. J. H. Landt. Gentofte Kommunebibliotek 1918–43. 1943. Jørgen Helger og J. H. Landt. Centralbiblioteket for Københavns Amtsrådskreds 1926–51. 1951. – Bibliografi: Litteratur om Gentofte Kommune og Jægersborg Dyrehave. 1943. 41. E. Allerslev Jensen og Torben Nielsen. Dansk bibliotekslitteratur. 1950. 119–20. Publikationer. Københavns Amts Biblioteksforenings tilvækstlister. 1932 ff. samt en række kataloger over dele af bogbestanden.

Lyngby-Tårbæk kommunes biblioteker. Biblioteker i Lyngby-Tårbæk kom. har været påbegyndt flere gange og flere steder i 1800t., men først efter år 1900 nåedes en fastere form, og siden 1916 er udviklingen fortsat i takt med befolkningstilvæksten.

Et biblioteksudvalg valgt af kommunalbestyrelsen fører tilsyn med virksomheden. 1926 ansattes fagligt uddannet leder. 1930 fik hovedbibl. egen bygn., s. 210 Rustenborgvej 1, Lyngby. Foruden hovedbibl. findes afdelinger i 4 af kommunens indre bylag.

1958–59 var den samlede bogbestand ca. 57.000 bd., antallet af lånere ca. 14.000, antallet af udlån ca. 309.000 bd. og antallet af læsesalsbesøg ca. 25.000. De samlede driftsudgifter udgjorde ca. 603.000 kr.

Siden 1920 har Lyngby-Tårbæk kom.s skolebiblioteker (nu Lyngby-Tårbæk kom.s børne- og skolebiblioteker) været en særlig institution med Lyngby børnebibl. som hovedbibl. 1958–59 var den samlede bogbestand ca. 50.000 bd., antallet af lånere ca. 8300, antallet af udlån ca. 222.000 bd. og antallet af læsesalsbesøg ca. 16.000. De samlede driftsudgifter udgjorde ca. 338.000 kr.

Litt.: Beretninger 1927 ff. Bibliografi: E. Allerslev Jensen og Torben Nielsen. Dansk bibliotekslitteratur. 1950. 137. Publikationer. Forsk. kataloger og emnelister.

Søllerød kommunebiblioteker (opret. 1843) består af Søllerød kommunebibl. og Søllerød kom.s børnebibl. Hovedbibl. i Nærum, indr. 1949 i den tidl. lystejendom Nærumgård med tilhørende park. Filialer i Gl. Holte, Holte, Skodsborg og Vedbæk.

1958–59 var den samlede bogbestand ca. 87.000 bd., antallet af lånere ca. 7500, antallet af udlån ca. 256.000 og antallet af læsesalsbesøg ca. 12.000. De samlede driftsudgifter udgjorde ca. 532.000 kr.

Litt.: Årsberetninger 1938 ff. Erling Hoffmeyer. Bidrag til Søllerød biblioteksvæsens ældre historie i Søllerødbogen. 1946. 85–100.

Ballerup kommunebibliotek. Bibl. i Ballerup (opret. 1925) er siden 1954 sammensluttet med Måløv bibl. (opret. 1921). Desuden afdeling i Skovlunde. Kommunalt siden 1948. Udlånsvirksomhed på »De gamles Hjem« i Ballerup og fra 1957 på »Statens Plejehjem« i Ballerup (afdeling under Sindssygehospitalet, Nykøbing Sj.). Fra 1956 omfatter Ballerup-Måløv Kommunes Børnebibliotek udlån for børn samt skolelæsestue på Parkskolen i Ballerup.

1959 var bogbestanden ca. 22.250 bd. for voksne og børn. 1958–59 udlåntes ca. 126.000 bd. til i alt 4200 lånere, heraf 46.000 bd. til 1600 børn. De samlede driftsudgifter udgjorde ca. 202.700 kr.

Litt.: Beretning 1948–54. Bogens Verden. 1955. 297–99.

Gladsakse kommunes biblioteksvæsen er opret. 1923 på initiativ af en nydannet biblioteksforening. Før den tid fandtes der 3 små bibl., deriblandt »Lille Møllers lejebibliotek«, der modtog statstilskud indtil 1922; bibl. fik lokale på Søborg skole og udlånsstationer på Bagsværd og Gladsakse skoler. 1935 overgik bibliotekerne til kommunal drift. 1939 fik de faglig uddannet leder, og 1940 fik hovedbibl. egen bygn. i Søborg. Foruden hovedbibl. i Søborg findes der nu filialer i Bagsværd, Buddinge, Mørkhøj og Stengårdskvarteret samt børnebibl. på kom.s 8 skoler.

1958–59 var den samlede bogbestand ca. 91.100 bd., antallet af lånere ca. 6200 voksne og ca. 4000 børn med et samlet udlån på 246.900 bd. Antallet af læsesalsbesøg var 13.300. De samlede driftsudgifter udgjorde 492.000 kr.

Herlev kommunebibliotek. Det selvejende Herlev-Hjortespring bibl. blev 1948 overtaget af kom. under navnet Herlev kommunebibl. Samtidig ansattes en fagligt uddannet leder (kommunebibliotekar). 1949 toges nye lokaler i brug. 1958–59 var bogbestanden ca. 18.000 bd., antallet af lånere ca. 3100 og det samlede udlån ca. 89.000 bd. Læsesalsbesøgene udgjorde ca. 13.800, de samlede driftsudgifter ca. 189.000 kr.

s. 211

Børnebibl. blev opret. 1938, reorganiseret 1952 med udlån og læsestuer på skolerne. Det offentlige børnebibl. blev taget i brug 1955. Børnebibliotekernes bogbestand udgjorde 1958–59 ca. 19.000 bd., lånertallet var ca. 2400, det samlede udlån ca. 82.000 bd., læsestuebesøgene ca. 10.000. De samlede driftsudgifter var ca. 133.000 kr.

Ledøje-Smørum bibliotek blev opret. 1929 som kommunalt bibl. Der findes bibl. i Ledøje og Smørum. 1958–59 var bogbestanden ca. 3500 bd., lånertallet 280 og udlånet 6500 bd.

Værløse bibliotek blev opret. 1925 og overtaget af kom. 1956. Der findes afdelinger i Lille Værløse, Hareskov og Kirke Værløse. 1958–59 var bogbestanden ca. 10.000 bd., lånertallet 1200 og udlånet 11.500 bd.

Brøndbyernes kommunebibliotek (med børnebibl.), opret. 1953, har lokaler Brøndbyøstervej 95, Brøndbyøster, Krogagervej 34, Brøndbyvester, (i børnebibl. udsmykning af maleren Egon Mathiesen) og på Brøndby Strandskole.

1959 var bogbestanden ca. 24.300 bd., 1958–59 udlåntes 94.600 bd. til i alt 4000 lånere, hvoraf 1600 var børn. Antallet af læsesalsbesøg var 4500. De samlede driftsudgifter udgjorde ca. 145.000 kr.

Glostrup kommunebibliotek er opret. 1922 som kommunal institution. Bibl. har hovedafdeling i Glostrup og filial i Avedøre skole. Bogbestanden var 1958–59 22.600 bd., antallet af lånere ca. 2600, det samlede udlån ca. 98.000 bd.

Børnebibl., der er opret. 1937 (på grundlag af børnebogsaml. ved kom.s skoler) som en afdeling af Glostrup kommunebibl., er siden 1952 en selvstændig kommunal institution med hovedafdeling i Glostrup og filial i Avedøre skole. Bogbestanden var 1958–59 ca. 5000 bd., antallet af lånere ca. 1400, det samlede udlån 32.000 bd.

Herstedernes kommunebibliotek. Bibl. i Herstedøster blev opret. 1905. 1942 overtog kommunen virksomheden, og der blev opret. bibl. i Herstedvester og Vridsløselille. 1958–59 var bogbestanden ca. 6000 bd., lånertallet 900, udlånet 20.000 bd.

Hvidovre kommunebibliotek er en kommunal institution, opret. 1931. 1936 opførtes en biblioteksbygn. (arkt. Carl Jørgensen) på Hvidovrevej 280, som rummer et hovedbibl. med udlån, læsesal, afdeling for børn, studiekredslokaler samt bogbinderi. 1951 indrettedes et filialbibl. med udlån og læsesal for voksne i den sydl. del af kom. Børnebibl. blev 1941 samordnet med skolebibliotekerne og omfatter: udlån på kommunebibl. og to kommuneskoler samt læsestue på hver af kom.s 5 skoler.

1958–59 var bogbestanden 40.000 bd. i kommunebibl. og 36.000 bd. i børnebibliotekerne. 1958–59 udlåntes i alt ca. 208.000 bd. til 8500 lånere, heraf ca. 58.000 til 3000 børn. Læsesalsbesøget var 15.600. De samlede driftsudgifter udgjorde 483.000 kr.

Litt.: Hvidovre kommunes biblioteker 1955–56 med en oversigt 1931–56. 1957.

Tåstrup bibliotek er opret. 1917 af en biblioteksforening. 1949 blev det overtaget af Høje Tåstrup kom., en faguddannet bibliotekar blev antaget og virksomheden reorganiseret. Den samlede bogbestand var 1958–59 ca. 14.000 bd., antallet af lånere ca. 1800 og antallet af udlån ca. 37.300 bd. Bibl. har siden 1937 haft til huse i kommunens ejendom Gasværksvej 1. Bibl. har filial i Hedehusene.

s. 212

Rødovre kommunebiblioteker blev opret. 1931 som afløser af 2 foreningsbibl., hvis oprindelse gik tilbage til midten af forrige årh. Ved reorganiseringen kom bibl. til at omfatte en afdeling for voksne i Rødovre og elevbiblioteker ved kommuneskolerne. 1935 indrettedes et filialbibl. i Islev. 1941 blev børnebiblioteksvirksomheden udskilt som en selvstændig institution: Rødovre kommunes børnebiblioteker.

Bibliotekerne ledes af et kommunalt udvalg med borgm. som formand og for børnebibliotekernes vedkommende suppleret med repræsentanter for skolevæsenet.

Hovedbibl. flyttede 1948 ind i en midlertidig træbygn. ved Rødovrevej, medens filialbibl., ligeledes siden 1948, har lokaler i boligkomplekset Torbenhuse.

1958–59 var bogbestanden ca. 42.000 bd. i kommunebibliotekerne og 20.500 i børnebibliotekerne. Lånertallet var ca. 10.000, hvoraf ca. 3500 børn, udlån ca. 209.000 bd. til voksne og 112.000 til børn, og læsesalsbesøgene udgjorde ca. 29.000. De samlede driftsudgifter udgjorde ca. 629.000 kr.

Litt.: Jul Pedersen. Rødovre Kommunebibliotek 1931–1. oktober–1941. 1941. Sa. Rødovre Sogn. 1948. 254–58.

Sengeløse kommunebibliotek blev opret. 1943 som kommunalt bibl. 1958–59 var bogbestanden ca. 2000 bd., antallet af lånere 287 og udlånet 6000 bd.

Torslunde-Ishøj folkebibliotek blev opret. 1928 som kommunalt bibl. Det har til huse i Ishøj skole. 1958–59 var bogbestanden ca. 3300 bd., lånertallet ca. 500 og udlånet 9700 bd.

Vallensbæk kommunebibliotek blev opret. 1955 som kommunalt bibl. 1958–59 var bogbestanden ca. 1900 bd., lånertallet 239 og udlånet 6500 bd.

Dragør folkebibliotek er opret. 1930 ved privat initiativ som en selvejende institution. Kommunalt siden 1956. Siden 1938 har bibl. til huse i egen bygn. i Von Ostensgade 13, en bygn. fra ca. 1850 i Dragør bys typiske byggestil. Ved indflytningen indrettedes læsesal og oprettedes børnebogsaml.

1958–59 var bogbestanden ca. 6700 bd., og der udlåntes 33.000 bd. til 1000 lånere, hvoraf 327 var børn, og antallet af læsesalsbesøg var 1350. De samlede driftsudgifter udgjorde ca. 53.400 kr.

St. Magleby kommunebibliotek blev opret. 1933 som kommunalt bibl. 1958–59 var bogbestanden ca. 3000 bd., lånertallet 438 og udlånet 5500 bd.

Tårnby kommunebibliotek (indtil 1936 Tårnby folkebogsaml.) oprettedes 1899 på privat basis af en nydannet stedlig biblioteksforening med meget begrænsede midler. 1936 reorganiseredes bibl. som Tårnby kommunebibl. og fik lokaler i den nybyggede tekniske skole. Kom.s stærke udvikling medførte 1954 oprettelsen af en filial i Kastrup med lokaler i Kastrupgård.

1958–59 var den samlede bogbestand ca. 43.300 bd., lånerantallet ca. 7700, antallet af udlån ca. 225.000 bd. og antallet af læsesalsbesøg ca. 20.000. De samlede driftsudgifter var ca. 368.000 kr.

Særskilt børnebiblioteksorganisation oprettedes 1950 som Tårnby kom.s børnebiblioteker. 1958–59 fandt udlån sted i fire kommuneskoler. Bogbestanden var ca. 13.000 bd., lånerantallet ca. 1700, udlånet ca. 41.000 bd. og driftsudgifterne ca. 41.000 kr.

Carl Thomsen stadsbibliotekar

s. 213

Metropolitanskolen, Struenseegade 50, er vistnok oprettet samtidig med kapitlet (se s. 5) og kaldtes da Domskolen el. Vor Frue Skole. Den lå 1377 n.f. Frue Kirke tæt ved Nørregade, men 1468 lå den s.f. kirken ml. nuv. Dyrkøb og Skindergade, omtr. hvor nu Soldins Stiftelse ligger, og her havde den sin plads til 1807. Ved reformationen kom skolen under magistratens varetægt, og byens 3 sognekirker, Frue, Helligånds og Nicolai, forpligtede sig 1548 til at bidrage til dens istandsættelse og vedligeholdelse; skolemesteren ledede sa.m. en hører kirkesangen i Frue Kirke. Samtidig stod skolen også i nær forb. med universitetet, hvor dens rektor blev »lector musices« og som sådan skulle undervise studenterne i teoretisk og praktisk musik. I slutn. af 1500t. blev en ny skolebygn. (fuldendt 1599) opført i den gl.s sted af bygm. Jørgen Skult, og 1634 opførtes mod Skindergade en tilbygning til bolig for rektor, konrektor og hørere. Skolen ødelagdes ved branden 1728, men var allr. genopført 1731; den nye bygn., grundmuret, 35 m lang med 2 stokv. og kvist (se en afbildn. i Thura. Hafnia hodierna, gengivet i Dalberg og Plum. Metropolitanskolen gennem 700 Aar), vendte ud mod Frue kirkegård og rummede foruden skolestuerne tillige værelser for hørerne, medens rektor og konrektor fik en særskilt bolig ud mod Skindergade. Under bombardementet 1807 ødelagdes atter skolen, og undervisningen foregik til 1808 i Vajsenhuset, derpå i Trinitatis præstegård i Kannikestræde; først 1811 begyndte man at opføre en ny skolebygning i Fiolstræde for enden af Frue Plads (arkt. C. F. Hansen); den indviedes 23/4 1816, og ved kgl. resol. af 19/9 1817 fik skolen navnet M. Hovedbygn., i nyklassisk stil, bestod af kælder og 2 stokv. og havde over façaden indskriften »Disciplina sollerti fingitur ingenium« (ɔ: ved kyndig undervisning uddannes ånden); ved en mur var den forbunden med et gymnastikhus; 1832–33 opførtes i gadelinien et nyt gymnastikhus s.f. hovedbygn., forbundet med denne ved en mur med port. C. F. Hansens bygning (nu anneks til Kbh.s Universitet) var kun beregnet for en skole med 100 elever; men efter indførelsen af den matematisk-naturvidenskabelige retning 1871 og den nysproglige 1903 voksede elevtallet og dermed pladsbehovet stærkt. Da der ikke var mulighed for udvidelser, flyttedes skolen 1938 til den indtil da af Femmers Kvindeseminarium anvendte bygning (opf. 1922–23, arkt. Cock-Clausen); der opførtes en tilbygn. med drengegymnastiksal og foretoges en række ændringer; 1954 tilføjedes på gymnastiksalen en 1. sal, indeholdende faglokaler (arkt. K. Gottlob). Skolen, der før 1919 var den eneste statsskole i Kbh., har mellemskole, realklasse og gymnasium af alle tre retninger; siden 1923 har piger adgang til den klassisksproglige linie, siden 1955 til den nysproglige linie og siden 1957 til den mat.-nat. linie. Skolens elevtal er 1/9 1959: 480 (i mellemskole og realklasse 180, i gymnasiet 300, hvoraf 121 piger). Ved skolen er ansat en rektor, 15 lektorer, 5 adjunkter og 8 andre lærerkræfter. Til Metropolitanskolen hører et betydeligt skolebibliotek på ca. 30.000 bd.

Litt.: C. A. S. Dalberg og P. M. Plum. Metropolitanskolen gennem 700 Aar. 1916. P. M. Plum. Metropolitanerbiografier. 1939. Metropolitanskolens indbydelsesskrift 1939 og 1956.

s. 214

Østre Borgerdydskole, Stockholmsgade, opret. 1/5 1787 af det 1785 dannede Selskab for Borgerdyden, havde først lokale i Købmagergade og Pilestræde, men fik 1788 sin egen bygn. i Nørregade; efter branden 1807 havde skolen lokale forsk. steder, bl.a. i Klareboderne, indtil den 1855 fik plads i Bredgade nr. 32 (bygn. genopf. efter en brand 1865). 1884 flyttede den til sin nuv. bygning (arkt. H. Hagemann; udvidet 1904, arkt. F. Levy). Skolen, der fik dimissionsret 1850 og 1919 overtoges af staten, har (sept. 1959) 395 elever (siden 1953 også piger i klassisksprogligt gymnasium), fordelt i 18 klasser (mellemskole, realklasse og gymnasium for alle 3 retninger), og ved skolen var ansat en rektor og 32 lærere.

Litt.: H. Lund. Borgerdydskolen i Kbhvn. 1787–1887. 1887. Einer Andersen. Østre Borgerdydskole 1787–1937. 1937.

Vestre Borgerdydskole, Helgolandsgade 6, er opstået ved, at den 1/5 1787 oprettede Borgerdydskole (se Østre Borgerdydskole) 1788 deltes i to skoler. Den udvandrede skole fik fra 1795 lokaler forsk. steder på Christianshavn, således 1828–37 i »Det Schimmelmannske Sukkerhus« i Lille Torvegade s.f. Knippelsbro. 1837–93 havde »Borgerdydskolen på Christianshavn« sin egen bygn. i Wildersgade (tidl. præstegård til Frederiks ty. kirke, nu Christianskirken). 1893 flyttede skolen til sin nuv. bygn. (indviet 7/4 1893, arkt. F. Levy) og fik navnet »Borgerdydskolen i Helgolandsgade«. Skolen fik dimissionsret 1809, men dimitterede først regelmæssigt fra 1820. 1/8 1919 blev skolen (mellemskole, realklasse og gymnasium med nysproglig og matematisk-naturvidenskabelig linie) overtaget af staten og fik sit nuv. navn. Forberedelsesskolen vedblev at være privat, men havde lokaler i bygn. til 1928, da den flyttede til Amager under navnet Amager Forberedelsesskole. Bygningen rummer ca. 20 klasseværelser, gymnastiksal samt rektorbolig m.m. Elevtallet var pr. 1/9 1959 254 elever, hvoraf 32 piger); siden 1957 har skolen også optaget piger på den nysproglige linie. Ved skolen var ansat en rektor og 18 lærere.

Litt.: J. Helms. Borgerdydskolen paa Kristianshavn 1787–1837. 1887. Vestre Borgerdydskole 1787–1937. 1937.

Nørre Gymnasium (tidl. »Karen Kjærs Skole«), Gartnergade, er grundl. 7/11 1818 af frk. Wroblewski og havde til huse forsk. steder på Nørrebro, indtil den fik sin egen bygn. (indv. 25/8 1897; arkt. C. C. A. Nielsen). Skolen, der fra 1892 hed »Karen Kjærs Skole« og 1907 var indtrådt i »De forenede Pigeskoler«, overtoges 1919 af staten og fik sit nuv. navn. Bygningen udvidedes 1904 med en sidefløj (arkt. C. C. A. Nielsen) og 1913 med en selvstændig bygning (arkt. Emil Jørgensen); der findes 17 klasseværelser foruden særklasser til naturfag, laboratorium, gymnastiksal, bibliotek, skolekøkken m.m. Underskolen fik 1924 egen bygn. på Thorvaldsensvej. Skolen forbereder til realeksamen og nysproglig og matematisk-naturvidenskabelig artium (afholdt 1. gang 1912). Der var 1/9 1959 373 elever (326 piger, 47 drenge); fra 1958 optoges også drenge i gymnasiet. Ved skolen var ansat en rektor og 25 lærere.

Litt.: Knud V. Rosenstand. Karen Kjærs Skole. 1818–1918. 1918.

Statsgymnasiet Schneekloths Skole (fra 1919–30 Svanholm Gymnasium), Værnedamsvej, Fr.berg, der opr. var både drenge- og pigeskole, men fra 1881 alene drengeskole, er grundl. 2/5 1854 på Vesterbro, fra 1856 på Værnedamsvej (i den nuv. sløjdlærerskole), først under navnet »Latin- og Realskolen på Værnedamsvej«, fra 1883 med navnet »Schneekloths Latin- og Realskole« (efter stifteren, prof. Hans Schneekloth, † 1883). Skolen, der fik dimissionsret 1863, overtoges s. 215 aug. 1901 af »De forenede Latin- og Realskoler« og forenedes 1904 med Hertz’ Forberedelsesskole; fra 1/8 1919 overtoges den (forberedelsesskolen undtagen) af staten og fik navnet Svanholm Gymnasium. Den nuv. bygn., opf. 1885 (arkt. Ph. Schmidt), rummer 14 klassevær. foruden geografi-, naturhistorie- og fysiklokaler, bibliotek, gymnastiksal m.m. 1/9 1959 havde skolen 385 elever, fordelt i 6 mellemskoleklasser, 1 realklasse og 10 gymnasieklasser (3 af nysproglig og 7 af matematisk-naturvidenskabelig retning). Ved skolen var ansat en rektor, 10 lektorer, 8 adjunkter og 4 timelærere.

(Foto). Falkonergårdens Gymnasium, set fra gården ved rektorboligen ind mod skolegården.

Falkonergårdens Gymnasium, set fra gården ved rektorboligen ind mod skolegården.

Litt.: K. F. Plesner. Schneekloths Skole 1854–1954. 1954.

Skt. Jørgens Gymnasium (tidl. Henrik Madsens Skole), Philippavej, Fr.berg, opret. 1858 som »Frk. Jessens Forberedelsesskole«, fik som »Industribygningens Latin- og Realskole« dimissionsret 1894, indtrådte 1901 i »De forenede Latinog Realskoler« og flyttede 1904 til Philippavej (i den tidl. Hertz’ Forberedelsesskole) under navnet »Henrik Madsens Latin- og Realskole«. 1/8 1919 overtoges skolen af staten, og 1926 flyttede den til sin nuv. bygn. (indviet 20/11, arkt. Niels Hauberg), der består af 3 fløje i 3 stokv. og rummer 17 klasseværelser foruden særklasser og laboratorier, bibliotek, gymnastiksal og festsal. Skolen har mellemskole, realklasse samt nysprogligt og matematisk-naturvidenskabeligt gymnasium med (1/9 1959) i alt 408 elever; siden 1950 har skolen, der var en drengeskole, optaget også piger i gymnasiet. Ved skolen var ansat en rektor og 29 lærere.

s. 216

Falkonergårdens Gymnasium, Sønderjyllands Allé 25, Fr.berg, er opstået 1908 ved forening af »J. H. Teisens højere Pigeskole« (opret. 16/8 1888), Dr. Priemesvej, og »Marie Bobergs Skole« (beg. ca. 1885) – under sidstnævnte skoles navn, men i førstn. bygn. (opf. 1898–99, arkt. Fritz Koch) – hvortil 1910 kom hovedparten af eleverne fra »V. Schmidt-Phiseldeck og A. Tiemroths Skole« (opstået 1889 ved forening af »H. Smiths Skole«, opret. 1820, og »A. Tiemroths Skole«, grl. 1861). Skolen, der sen. blev kaldt »Dr. Priemesvejs Gymnasium«, overtoges 1/8 1919 af staten og fik sit nuv. navn. Den forberedte til pigeskoleeksamen (1951 afløst af realeksamen) og nysproglig artium. I aug. 1955 overflyttedes den til en nyopført bygning ved Sønderjyllands Allé (3 etager med spisekælder, festsal, særklassefløj med lokaler til fysik, håndarbejde, naturfag og humanistiske fag samt 2 gymnastiksale i særlige fløje, endv. bolig for pedel og rektor; opf. 1953–55, arkt. Thomas Havning). Samtidig med overflytningen påbegyndtes overgang til fællesskole og forberedelse til matematisk-naturvidenskabeligt artium. 1/9 1959 havde skolen 546 elever (251 drenge og 295 piger), og der var ansat 1 rektor og 33 lærere. Billede s. 215.

Litt.: Falkonérgaardens Gymnasiums Aarsberetn. 1924.

Aurehøj Statsgymnasium, Skolevej 7, Gentofte, blev grundlagt 1/5 1906 som Ingeborg Helms’ Skole og fik fra marts 1908 til huse på Gersonsvej 43; igennem mange år var den en ren pigeskole. 1916 oprettedes første gang den matematisk-natur-videnskabelige linie, og kort efter, 1919, overtog staten skolen under navn af »Aurehøj Gymnasium«; samtidig skiltes underskolen fra. 1924 oprettedes også den nysproglige linie, således at skolen derefter var udbygget som en normal højere skole. 1/8 1944 blev skolen flyttet til sine nuværende bygn. under navnet »Aurehøj Statsgymnasium« og er siden da en fællesskole. Hovedfløj og væsentlige dele af tværfløjen er en fra århundredets begyndelse stammende tidl. kommuneskole, som staten overtog fra Gentofte kommune. De opr. bygninger blev ved overdragelsen udvidet med en særklassefløj i 3 etager, og skolen, hvis areal og rumindhold er fuldt udnyttet, rummer nu de fornødne lokaler til netop det elevtal, den har. 1/9 1959 havde skolen i alt 458 elever, deraf 219 drenge og 239 piger. Gymnasiet omfatter den nysproglige og den matematisk-naturvidenskabelige linie samt fra 56/57 den klassisk-sproglige linie. 1955/56 oprettedes første gang som et forsøg desuden en gymnasielinie med musikkundskab som særfag (hørelære, teori, musikhistorie osv.). Skolens lærerkollegium tæller i alt 35 lærere på alle skolens trin, inkl. rektor og timelærere.

Litt.: Aurehøj Statsgymnasium 1906–1956, red. af Hans Jensen. 1956.

Gammel Hellerup Gymnasium, Svanemøllevej, søger sin oprindelse i den af cand. phil. Vilhelm Bornebusch 1894 oprettede drengeskole, som n.å. fik egen bygning på Frederikkevej. Den blev overtaget af cand. mag. Martin Rasmussen 1897 og anerkendt som lærd skole 19/6 1900. 1905 blev den overtaget af dr. phil. M. C. Engell, og 1907 dimitteredes de første studenter. 1909 kom skolen ind under »De forenede Latin- og Realskoler« med cand. theol. & mag. H. Hartvig Møller som leder. 1919 blev den overtaget af staten, og navnet ændredes fra Hellerup Gymnasium til Gammel Hellerup Gymnasium. Da en udvidelse på Frederikkevej ikke var mulig, eksproprierede staten 1950 Hellerupgård med tilhørende park. Den nye bygning (opført af kgl. bygningsinspektør arkt. Axel Maar) stod færdig 1956. Den mod s. åbne skolegård begrænses mod ø. af hovedfløjen (langs s. 217 Svanemøllevej), mod n. af sidefløjen og festsalen (langs Hellerupgårdvej) og mod v. af to gymnastiksale. V.f. gymnastiksalene er der fodboldbane og idrætsanlæg for drenge og s.f. skolegården en boldbane for piger.

Både hovedfløjen og sidefløjen har kælder, stue og 1. sal, og i den brede hovedfløj er også tagetagen udnyttet. Foruden kontorer, lærerværelse m.v. findes her 20 normalklasser samt specialklasser for humaniora (humanistisk laboratorium og historielokale), naturfag, naturlære, sang, tegning, sløjd, håndarbejde, skolekøkken (og en stor frokostkælder). Endv. rum for elevråd og spejdere.

1959–60 rummer skolen 6 mellemskoleklasser og 1 realklasse samt 15 gymnasieklasser. Fra og med overflytningen til de nye bygn. etableredes skolen som fællesskole. 1/9 1959 var der i alt 554 elever (317 drenge og 237 piger).

Skolen har 34 lærere, rektor medregnet. Både rektor og pedellen har tjenestebolig.

Litt.: Skoleliv paa Gammel Hellerup Gymnasium. 1943. Skolens årsberetn. 1950.

Gentofte Statsskole, Dahlénstræde 5, er udgået fra »Frkn. Schou og Trolles Skole« (opret. 1882), der siden 1897 lå på Hellerupvej 11. 1906 antog skolen navnet »Hellerup højere Pigeskole«; herfra dimit. de første studenter 1918. Som »Hellerupgaard Gymnasium« overtog staten skolen 1/8 1919, og 1926 flyttedes skolen som fællesskole til Gentofte under navnet »Gentofte Statsskole«. I to år boede den C. L. Ibsensvej 3; 1928 indviedes den nuv. bygn. (arkt. Edv. Thomsen og A. Hauberg). Bygn. er opf. i gule teglsten og har, foruden 2 gymnastiksale, sløjdlokale, spisesal og en række faglokaler, 18 klassevær. grupperet om brede midtergange. S. har nu (1/9 1959) 32 lærere og 504 elever fordelt på mellemskole, realklasse samt nysprogligt, matematisk-naturvidenskabeligt og biologisk-natur-videnskabeligt gymnasium.

Litt.: Paul Sørensen. Gentofte Statsskole. 1953.

Ordrup Gymnasium, Kirkevej 5–7, Charlottenlund, grundlagt 3/11 1873 af den sen. professor H. C. Frederiksen som kostskole, »Ordrup Opdragelses- og Undervisningsanstalt« i en villa på Hyldegårdsvej. Den søgtes også af hjemmeboende elever, såvel piger som drenge. 1883 opførtes på Kirkevej 5–7 en ny bygn., som er grundstammen i det nuv. kompleks. 1887 blev institutionen eksamensskole (»Ordrup Latin- og Realskole«), og to år sen. dimitteredes det første studenterhold. 1903 ændredes navnet til »Ordrup højere Almenskole«. 1/8 1908 overtaget af »De forenede Skoler«. 1/8 1919 blev Ordrup Gymnasium overtaget af staten. Samtidig udskiltes underskolen, der dog endnu til 1924 havde en vis tilknytning til gymnasiet, idet den vedblivende havde til huse i de gl. lokaler.

De nuv. bygninger består af tre fløje og en fritliggende gymnastiksal (opf. 1939). »Det gamle Hus« langs Kirkevej og v.fløjen, der rummer pigernes gymnastiksal og faglokaler til naturhistorie og geografi, er rødstensbygninger i 2 etager, forbundne ved en tårnkonstruktion med spir. »Det høje Hus«, der opførtes 1917, har fladt tag og 4 etager, hvortil kommer en kælder med faglokaler til fysik. Trappehuset har en femte etage, der rummer lokaler til skolelægen.

Elevtal pr. 1/9 1959: 250 drenge og 226 piger, i alt 476 elever, 32 lærere. 2-sporet mellemskole, 1 realklasse og 5-sporet Ig, 4-sporet II og III g.

Litt.: Ordrup Gymnasium. 3. nov. 1873–1923. 1923.

Lyngby Statsskole, Buddingevej 50, har haft en forløber i Lyngby højere Almenskole (»Thyssens Skole«), opret. som realskole 1871, 1911 suppleret med et gymnasiekursus. s. 218 Denne skole på Lyngby Hovedgade blev 1920 overtaget af staten, og en ny skolebygn., bekostet af Lyngby-Tårbæk m.fl. kommuner, opførtes 1921–23 ved Buddingevej. Arkt. kgl. bygningsinsp. Magdahl Nielsen.

Skolen er bygget af røde mursten. Hovedbygningen i herregårdsstil (tidlig barok, jf. Nysø); denne bygning rummer 14 større og 2 mindre klasseværelser samt 9 særlokaler til fysik, naturfag m.m.; i en sidefløj 2 gymnastiksale, sanglokale og bibliotek. Mod n. 2 boldpladser.

Skolen er opr. planlagt med 8 mellemskoleklasser, 1 realklasse og 6 gymnasieklasser; men på grund af kommunens stærke udvikling har det været nødvendigt at oprette det dobbelte antal gymnasieklasser, hvoraf 5 er vandreklasser. Skolens elevtal 1/9 1959 var 404 (drenge og piger), antallet af lærere 33.

Litt.: Lyngby højere Almenskole 1871–1911. 1911. Aarsberetn. for Statssk. 1924 og 1945.

Virum Statsskole, Fuglsangvej, Virum. Statsgymnasium. Arkt. kgl. bygningsinsp. Th. Havning. Opf. 1955–57. Skolen rummer 19 normalklasselokaler, forsamlingssal med scene, bibliotek, kontorer og lægeværelse, faglokaler for fysik, kemi, naturhistorie, biologi, geografi, sløjd, håndarbejde, tegning, historie, gymnastik samt sang og musik. Til skolen er knyttet en stor sportsplads samt boliger for rektor og pedel.

Skolen (fællesskole) blev taget i brug i aug. 1957 med 1.–3. mellemskoleklasse som dobbeltklasser og to matematisk-naturvidenskabelige og en nysproglig I. gymnasieklasse. Tilgangen til skolen har været langt større, end man havde forventet. I skoleåret 1959/60 har man således måttet oprette 8 I gymnasieklasser (3 sproglige, 4 matematisk-naturvidenskabelige og 1 naturvidenskabelig forsøgslinie), hvoraf dog de 2 læser sammen i fællesfagene.

Pr. 1 september 1959 er elevtallet 560, fordelt på 24 klasser, og der er til skolen knyttet 34 lærerkræfter (1 rektor, 7 lektorer, 18 adjunkter, 3 timelæreransatte cand. mag.’er og 5 andre timelærere).

Rødovre Statsskole, opret. 1958 (arkt. Axel Maar), der er beliggende n.f. jernbanen ved den projekterede Rødovre station, er et enetages anlæg med 22 klasseværelser, faglokaler, festsal, sportspladser m.v., beregnet til ca. 600 elever (drenge og piger) i realklasser og gymnasium (nysproglig og matematisk-naturvidenskabelig retning). Pr. 1/9 1959 ca. 390 elever, rektor, 6 lektorer, 9 adjunkter og 8 timelærere.

Christianshavns Gymnasium, Bådsmandsstræde, en fortsættelse af Sundby højere Almenskole (tidl. Sundby Realskole (Klaumans Skole)), der 1909 forenedes med Neves Skole, Sønderbro Døtreskole og fru E. Hansens Skole, overtoges 1/8 1919 af Kbh.s kom. under navnet Fællesskolen i Sundbyerne. 1/4 1923 ændredes navnet til Sundby Gymnasium, og s.å. fik skolen dimissionsret til studentereksamen; 1/8 1924 fik skolen navnet Christianshavns Gymnasium og flyttedes fra Øresundsvej til sin nuv. bygning (tidl. Bådsmandsstrædes Kommuneskole), opf. 1875–77 (arkt. H. J. Holm) med 18 klasseværelser, gymnastiksal, sløjdlokale m.m. 1934 udvidedes skolen med en ny bygn. (arkt. Th. Havning) indeholdende gymnastiksal og derover lokaler for Vor Frelsers kirkes menighed. Samtidig udvidedes s. 219 legepladsen med et stykke af kirkepladsen. 1/9 1959 var der 386 elever (189 drenge, 197 piger) fordelt i 9 gymnasieklasser, 1 realklasse og 6 mellemskoleklasser. 24 lærere underviser ved skolen.

Efterslægtselskabets Skole, Hyrdevangen 62, blev grundlagt 1786 af »Selskabet for Efterslægten«.

I de første år gik den daglige ledelse på skift ml. fremtrædende medlemmer af selskabet, men allr. efter kort tid skønnedes det nødvendigt, at skolen havde én daglig leder. Dertil udpegedes nordmanden digteren Edvard Storm, hvis vederlag var fribolig på skolen. Storm var den, der allr. havde sat sit præg på skolens læseplaner. Disse planer var stærkt påvirket af de læseplaner, man havde udarbejdet for den 1782 oprettede realskole i Trondhjem, og af de filantropistiske ideer, der var så fremtrædende i ty. skolevæsen.

Efterslægtselskabets Skole blev – som Borgerdydskolen, der oprettedes nogle måneder sen. – et typisk barn af oplysningstidens 1700t. Der lagdes megen vægt på moderne fremmedsprog, eng. og ty., og på fag som matematik. Dette fra den dav. latinskole noget forsk. præg var grunden til, at så mange drenge, der stilede mod at blive ingeniører, kunstnere el. officerer, søgte optagelse i Efterslægtselskabets Skole.

»Selskabet for Efterslægten« ejede skolen til 1909, hvorefter den overgik til »De forenede Skoler«. 1919 blev den overtaget af Kbh.s kom.

1880 fik skolen sine første studenterklasser og dimitterede 1886 de første studenter. Indtil 1913 havde den til huse i ejendommen Østergade 54. Den blev 1913 flyttet til Jacob Danefærdsvej og fik 1940 en helt ny, moderne skolebygn. ved Bellahøj, Hyrdevangen 62, der rummer 16 normale klasseværelser, humanistisk laboratorium, særlokaler til fysik, kemi, biologi, geografi, geologi etc., særlige lokaler til skolelæge og tandlæge og en aula.

August 1959 har skolen 529 elever (414 drenge og 115 piger) fordelt på 6 mellemskoleklasser, 1 realklasse og 13 gymnasieklasser (4 nysproglige og 9 i den matematisk-naturvidenskabelige afdeling).

Litt.: F. Nygaard. Efterslægtselskabets Skole og Edv. Storm. 1886. F. Bokkenheuser. Efterslægtselskabet og dets Skole 1786–1836. 1896. Jørgen Hatting. Efterslægtselskabet og dets Skole gennem halvandet hundrede Aar. 1936.

Sortedam Gymnasium, H. Adlers Fællesskole, Sortedam Dossering 97, grundlagdes 1893 i en villa. Den nuv. bygning toges i brug august 1900 og suppleredes i aug. 1955 med lokaler i naboejendommen. Sortedam Dossering 99, hvorefter skolen råder over 15 alm. klasseværelser og 7 faglokaler. Skolen fik dimissionsret til studentereksamen 1905. Grundlæggeren, frk. Hanna Adler, skænkede 1919 sin skole til Kbh.s kom. Elevtallet var pr. 1/9 1959 385 (piger og drenge), fordelt i 6 hovedskoleklasser, 3 mellemskoleklasser, 1 realklasse og 6 gymnasieklasser. Lærerkollegiet talte pr. samme dato 21 (rektor, 7 lektorer, 4 adjunkter, 1 overlærer, 2 kommunelærere, 1 kommunelærerinde, 2 vakancelærere og 3 løst tilknyttede lærerkræfter).

Litt.: Frk. H. Adlers Fællesskole 1893–1918. 1918.

Rysensteen Gymnasium, Tietgensgade 74 (tidl. L. Engelhardts Skole, grl. 1/9 1881 i Stormgade 16, egen bygn. i Rysensteensgade 3 fra 1895, arkt. G. Møller) blev 1/8 1919 overtaget af Kbh.s kom. og 20/9 1932 flyttet til den nuv. bygning (opf. 1886 arkt. H. J. Holm), der rummer 16 klasseværelser og 10 faglokaler, s. 220 deraf 1 gymnastiksal og 1 skolekøkken. Skolen, der fik dimissionsret til artium 1903, var indtil 1958 en ren pigeskole, men nu optages også drenge. Den havde pr. 1/9 1959 353 elever fordelt på 6 mellemskoleklasser, 1 realklasse og 8 gymnasieklasser (nysproglige og matematisk-naturvidenskabelige). Den beskæftiger 1 rektor, 17 lektorer og adjunkter, 1 kommunelærer og 5 timelærere.

Sankt Annæ Gymnasium (De forenede Kirkeskoler), Kbh.s sangskole, Fredericiagade 39. I denne bygn., der er opf. 1863–64, havde Sankt Annæ Vestre Skole (tidl. Kjær og Lyngbyes Skole) til huse siden 1919. Bygningen indeholder nu (1959) efter forsk. ændringer 20 klasseværelser, en gymnastiksal og enkelte faglokaler.

1929 oprettedes på initiativ af dav. sanginsp., mag. art. Mogens Wöldike, de første »sangklasser« af sangbegavede drenge fra hele Kbh. Dette eksperiment udviklede sig til Kbh.s sangskole, der nu hvert år optager 70 drenge i 3. klasse blandt de ca. 700, der indstilles fra samtlige kbhske kommuneskolers 2. klasser. Der lægges vægt på såvel gode anlæg for sang som på et smukt standpunkt i de alm. skolefag.

Den omfattende sangundervisning, der gives ved siden af den alm. skoleundervisning, medfører, at skolen ikke er i stand til at optage drenge på et sen. klassetrin. I 6. klasse indtræder drengene i Kbh.s Drengekor, der til dato (1/9 1959) har givet 326 kirkemusikaftener i Christiansborg Slotskirke og Kbh.s Domkirke, tillige hvert år en el. flere større koncerter, i reglen med bistand af Det kgl. Kapel eller Radiosymfoniorkesteret. Koret har desuden en årlig turné, der flere gange er gået til udlandet.

1/4 1938 overtog Kbh.s kom. »De forenede Kirkeskoler« i Nørregade, og skolens navn og midler overgik til sangskolen, der dengang førte op til realeksamen. 1952 begyndtes der på gymnasieundervisning, og 1953 fik skolen sit nuv. navn, men bevarede »De forenede Kirkeskoler« som undertitel. I gymnasiet optages der piger udefra, men som omtalt ikke drenge. 1/9 1959 har skolen 526 elever, deraf 555 drenge og 41 piger, fordelt på 2 × 4 grundskoleklasser, 2 × 3 mellemskoleklasser, 1 realklasse og 2 × 3 gymnasieklasser (nysproglig og matematisk linie). Lærerkollegiet omfatter 30 lærere og lærerinder.

Frederiksberg Gymnasium (tidl. Fr.berg Latin- og Realskole), Hollændervej 3–5, grl. 1879 på Tårnborgvej, n.å. flyttet til Nyvej, 1/8 1919 overtaget af Fr.berg kom. Bygningens ældste fløj er opf. af røde mursten i kælder og 4 stokværk, indviet 2/4 1891, udvidet 1907, 1935 og 1959. 1958 er opført en ny fløj i gule sten; under opførelse er en tredie fløj ligeledes i gule sten. Bygningen vil 1960 rumme 18 alm. klasseværelser, 13 særklasser, en aula og 2 gymnastiksale. Skolen, der fik dimissionsret 1889, havde 1/9 1959 403 elever, 359 drenge og 44 piger, fordelt i 6 mellemskoleklasser, 2 realklasser og 9 gymnasieklasser (nysproglig og mate-matisk-naturvidenskabelig retning). Lærerkollegiet bestod af en rektor, 12 lektorer, 10 adjunkter og 10 timelærere.

Øregård Gymnasium (officielt navn: Gentofte Kommunes Gymnasium), Gersonsvej 32, Hellerup, vil fra 1/8 1960 have et klassetal svarende til 2 realskolerækker og 4 gymnasierækker, sidstnævnte med nysproglig og matematisk-naturvidenskabelig linie, i alt med ca. 450 elever. Den nuv. bygn., som er opf. under ledelse af prof. Edvard Thomsen, toges i brug 1924; samtidig ændredes drengeskolen til s. 221 fællesskole. Skolen begyndte 1903 under navnet Plockross’ Skole som privat gymnasium i en bygning i Duntzfelts Allé. Ved kommunens overtagelse 1/8 1919 ændredes navnet til det nuv. Bygn. rummer 18 normale klasseværelser og de nødvendige speciallokaler samt en aula. Ved skolen er ansat 1 rektor og 29 lærere.

(Foto). Øregård Gymnasium.

Øregård Gymnasium.

Skolen opførtes 1922–24 med Edvard Thomsen og G.B. Hagen som arkitekter i kælder, 2 etager og tagetage. Planen er kvadratisk; klasseværelser, særklasser, gymnastiksale og øvrige rum grupperer sig som 4 sammenbyggede længer om en firkantet overdækket gård, der fungerer som aula, en skoletype, der netop opstod i 1920erne, da nyklassicismen og interessen for den store monumentalitet var på sit højeste. Den eneste dekoration på bygningen, der virker som støbt ud i een blok, er frisen under taggesimsen, modelleret af billedhuggeren Svend Jespersen efter Tomba delle Ghirlande i Pompeji. Pillerne i aulaen er marmorpudsede og væggene i dette rum marmorerede.

Litt.: Arch. Månedshefte. 1925. 45.

Gladsakse Gymnasium, Buddinge Hovedgade 81, Søborg. Kommunalt gymnasium, der er et integrerende led af et skolekompleks og kulturcentrum under opbygning. Arkitekter Eva og Nils Koppel. 1. afsnit toges i brug aug. 1955 af Buddinge skole; 2. afsnit, hvori gymnasiet har til huse og i øvrigt har lokalefællesskab med Buddinge skole, aug. 1956. Dette afsnit rummer 18 klasselokaler, faglokaler for fysik-kemi, naturhistorie, geografi, sang, sløjd, metalsløjd, håndgerning, skolekokken og humanistisk laboratorium samt kontorer for begge skoler s. 222 og for det kommunale fortsættelseskursus. Skolekomplekset har 2 gymnastiksale og et svømmebad med badstue. 3. afsnit, der bl.a. skal rumme aula med scene og forskellige mødelokaler, agtes opført snarest.

Gymnasiet begyndte med to 1. mellemskoleklasser og to I. gymnasieklasser (matematisk-naturvidenskabelig og nysproglig) og havde 1/9 1959 432 elever (drenge og piger) fordelt på 6 mellemskoleklasser og 12 gymnasieklasser, 25 faste lærere og 1 timelærer.

N. Zahles Skole, Nørrevoldgade 7 og Linnésgade 8 og 10, er grl. 1851 af frk. Natalie Zahle (død 1/5 1913), der ledede den indtil 1900; 1885 blev skolen en selvejende institution, hvortil frk. Zahle skænkede bygningerne og sin formue. Bygningskomplekset (arkt. F. Bøttger), der er opf. 1877 (indviet 9/10 s.å.) og udvidet 1882, indeholder ca. 50 alm. klasseværelser og særklasseværelser foruden festsal, 3 gymnastiksale, skolekøkken, laboratorier, bibliotek m.m. Skolen, der fik dimissionsret til artium 1886, omfatter 1) den højere almenskole for piger (barneskolen, forberedelsesklasserne til pigeskoleeksamen, nysprogligt, matematisk-naturvidenskabeligt og klassisk-sprogligt gymnasium) med i alt 689 elever (sept. 1959) fordelt i 28 klasser, 2) seminariet (se s. 236) og 3) seminarieskolen (forskole samt mellem- og realskole) med 317 elever, fordelt i 13 klasser. Lærerpersonalet består af ca. 100 lærere og lærerinder. N. Zahles Skole står foran en udvidelse.

I forb. med institutionen står et kursus til faglærereksamen.

Litt.: N. Zahles efterladte Papirer, ved Th. Moltke. 1914. Henriette Skram. N. Zahle i sit Liv og sin Virken. 1914. Sa. N. Zahles Skole. 1917. Natalie Zahle. Til Minde 1827–1852–1927. 1927. N.Zahles Skole 1851–1951. 1951.

Ingrid Jespersens Skole, Nordre Frihavnsgade 9–11, er opret. 1/9 1894 af frk. Ingrid Jespersen i en villa Ndr. Frihavnsgade 11. Den nuv. skolebygning er opført i fire tempi: 1897, 1900, 1911 og 1932, sidste gang efter erhvervelse af nabogrunden nr. 9, hvor Østerbros politistation var beliggende (arkt. Knud Varming). Den indeholder 26 klasseværelser (dobbeltliniet hoved-og realskole, nysprogligt og matematisk-naturvidenskabeligt gymnasium), 2 gymnastiksale, skolekøkken, musikklasse, læsestue, håndarbejds-, geografi-, naturhistorie-, fysik- og kemilokaler. Skolen, som fra 1912 er en selvejende institution, dimitterede første gang til præliminæreksamen 1898, studentereksamen 1908 og pigeskoleeksamen 1909. 1956 dimitteredes for første gang i Danmark nysproglige studenter med musikkundskab som skriftligt og mundtligt hovedfag. Skolen har 1959 610 elever samt 35 lærere og lærerinder.

Østersøgades Gymnasium, Østersøgade 88, er opret. 1/9 1882 (som »Linnésgades Undervisning for Drenge«, med lokaler i Zahles Skole) af komtesse Th. Moltke og fru E. Bay i tilslutn. til Komtesse Moltkes Pigeskole. De to skoler, der 1913 omdannedes til en selvejende institution (E. Bay og Th. Moltkes Skoler), har til huse i sa. bygn. (opf. 1894–95, murerm. Kruse), som indviedes 24/8 1895 og indeholder i alt 40 alm. klasseværelser foruden særklasser, gymnastiksal, laboratorier m.m. Skolen, der fik dimissionsret til artium 1894, omfatter efter den gamle skolelov underskole (5 dobbeltklasser), mellemskole (4 dobbeltklasser), realklasser og gymnasium med alle 3 retninger; 1/9 1959 var der 658 elever (fra 1947 optages s. 223 også piger i gymnasieklasserne) og 35 lærere. Efter ny skolelov omfatter skolen 7 hovedskoleklasser + 8. og ev. 9. klasse, 1.–3. realklasse og gymnasium med alle 3 retninger. Fra 1/8 1960 sammensluttes Comtesse Moltkes Pigeskole og Østersøgades Gymnasium til fællesskole.

Niels Steensens Gymnasium (kat.), Skt. Kjelds Gade 3, er opret. 1950 af Sankt Knuds stiftelse, ved at eksamensmellemskolen og realklassen fra den i Stenosgade beliggende kat. realskole Sankt Knuds Skole (opret. 1869 af pastor Heinrich Niehaus, overtaget 1883 af jesuiterordenens præster i Kbh.) overgik til Niels Steensens Gymnasium, mens Sankt Knuds Skole blev friskole. Samtidigt oprettedes den nysproglige linie, hvorfra det første hold studenter dimitteredes 1953. 1954 købte gymnasiet det tidl. Evige Tilbedelses Kloster i Sankt Kjelds Gade af det kat. bispedømme, der 1947 havde købt det af grundlæggerne. Den evige Tilbedelses orden, hvis søstre, der i mellemtiden var overgået til Benediktinerindernes orden, i stedet åbnede Vor Frue Kloster på Åsebakken ved Sjælsø (se III, s. 134).

Af det store, 4-fløjede kompleks ombyggede gymnasiet ø.fløjen og det halve af s.fløjen til skolebrug (arkt. Gunnar Glahn), mens resten ved overtagelsen endnu var lejet ud til Kbh.s kom. (socialkontor) og A/S Blindes Arbejde. Indvielse af de nye skolelokaler 30/10 1954. 1959 indrettedes resten af komplekset til skolebrug.

1956 udskiltes gymnasiet fra Sankt Knuds stiftelse og overgik til en nyoprettet selvejende institution, Niels Steensens kollegium. S.å. oprettedes den matematisknaturvidenskabelige linie. 1958 oprettedes klassisksproglig linie.

Skolen ledes af præster fra jesuiterordenen, men optager såvel kat. som ikkekat. elever, i hovedskolen og realafdelingen kun drenge, i gymnasieklasserne elever af begge køn. Den rummer foreløbig 16 klasseværelser, en aula og diverse faglokaler, desuden i kælderen lokaler for det til skolen knyttede ungdomsarbejde: kongregationer, spejdere og sportsklub. Ved skolen er ansat en rektor og 30 lærere, heraf 8 jesuiterpatres og 22 læge lærere. Elevantal pr. 1/9 1959: 348.

Et tidl., i Ordrup beliggende jesuitergymnasium, Sankt Andreas Kollegium, ophævedes 1920.

Marie Kruses Skole, Frederiksberg Allé 16, opret. 1869 på Vesterbrogade af frk. Marie Kruse, fik 1879 sin egen bygn. i Absalonsgade. Den nuv. bygn. (af røde sten, i 5 stokv.) er opf. 1886 (murerm. Kruse). Skolen, der 1924 blev en selvejende institution, har underskole og forbereder til pigeskole- og studentereksamen (nysproglig og matematisk-naturvidenskabelig retning, af holdt første gang 1911). Sept. 1959:531 elever (piger); 33 lærere og lærerinder.

Johannesskolen, Vodroffsvej 53, Fr.berg, er opret. 1910 af en kreds af forældre og omformedes snart til en selvejende institution; skolens øverste myndighed er et patronat, hvori ledelsen og lærerkollegiet er repræsenteret. Den nuv. bygning, hvortil hører to legepladser, indviedes 2/12 1918 og er sen. udvidet, bl.a. ved opførelse af en mindre bygn. bag hovedfløjen. Skolen, der fik eksamensret til artium 1922, vil fra sept. 1960 have 696 elever (drenge og piger) fordelt i 14 hovedskoleklasser, 6 realklasser samt 3 gymnasieklasser med klassisksproglig, nysproglig og matematisk-naturvidenskabelig afdeling; lærerpersonalet består af 1 rektor, 4 lektorer, 10 adjunkter, 6 overlærere og 16 lærere og lærerinder.

Litt.: Johannesskolen, Vodroffsvej 53. 1910–3. September–1935. 1935.

s. 224

Holte Gymnasium, Skolevej, Holte, søger sin oprindelse i en pogeskole, stiftet 1899 af frk. Henny Algreen Ussing. Denne børneskole, installeret i en villa på Øverødvej, afløstes af en ny skole, der under navnet Holte højere Almenskole og under magister L. M. Hunøs ledelse fra 1914 husedes i den nuv. skolebygning på Skolevej. Bygningskomplekset voksede (1930, 1933 og 1935) i takt med elevtallets stigning, der især tog fart fra 1931, da der til den hidtidige mellem- og realskole knyttedes en gymnasieafdeling (første dimission af studenterhold fandt sted 1934). Arkitekt for den opr. skolebygn. og de sen. udvidelser var Helge Bojsen-Møller.

Holte Gymnasium er formelt en privatskole, men da Søllerød kommunalbestyrelse garanterer for skolens drift ved et årligt tilskud, bliver skolen i realiteten sidestillet med en kommunal skole, dog således af A/S Holte Gymnasiums bestyrelse kun for de 5 medlemmers vedkommende udpeges af og blandt kommunalbestyrelsens medlemmer; de øvrige 3 vælges af den årlige generalforsamling. Skolen vil, når skolelovene af 1958 er gennemført, bestå af en tosporet hovedskole med 7 klasser, en tresporet realafdeling med 3 klasser samt en gymnasieafdeling. Gymnasiet har matematisk-naturvidenskabelig og nysproglig retning. Det samlede elevantal andrager 1/9 1959 ca. 820, lærerpersonalet består af rektor og 46 lærere. Foruden festsal, 2 gymnastiksale, skadestue, lægeværelse og alm. kontorer rummer bygn. ca. 50 lokaler, heraf ca. 25 egl. klasselokaler og ca. 20 fag- og særlokaler. 1., 2. og 3. gymnasieklasse samt realklasserne undervises udelukkende i fag- og særlokaler og har derudover 2 fælles opholdsrum, det ene til 1. g. og realklasserne, det andet til 2. og 3. g.

Foruden i de normale skolefag undervises der i keramik og træskulptur. Endv. er der til skolen knyttet en musikskole (med en konsulent og 8 lærere i klaver, fløjte, violin m.v.), som søges af ca. 200 elever på alle alderstrin.

Litt.: Johs. Hoffmeyer. Holte Gymnasium 1931–1956. 1956.

Bagsværd Kostskole og Gymnasium, Aldershvilevej, opf. 1908, arkt. Henning Hansen. Dimissionsret til mellemskole- og realeksamen 1911 og 1912, til nysproglig studentereksamen 1951. Skolen har 486 elever, hvoraf 170 kostelever. Skolebygningerne rummer 20 klasse- og faglokaler, undervisningen besørges af 21 lærere. Til skolen hører desuden en række andre bygn. bl.a. gymnastikhus, spejderhus, pigealumnatet Birkegården, de større drenges alumnat Haraldsgave (opf. 1917, arkt. Lønborg-Jensen). Arealerne er ca. 12 tdr. land, sportspladser, have og skov med bådeplads til Bagsværd sø.

Statens og Hovedstadskommunernes Kursus, Mynstersvej 5, Fr.berg, drives under en særlig styrelse af staten, Kbh.s, Fr.berg og Gentofte kom. i forening og er oprettet 1921 ved statens og de tre nævnte kommuners overtagelse af studentereksamensafdelingerne på Døckers Kursus (opret. 1879), Mynstersvej, og Lang & Hjorts Kursus (opret. 1886), Linnésgade; august 1927 forenedes de to afdelinger i en lejet skolebygn., Amicisvej 19 (tidl. »Frederiksberg kommunes realskole for piger«) august 1932 flyttede kursus til Frederiksberg Allé 22 (tidl. Niels Hjortskolen), hvor kursus lejede de øverste 2 etager, medens Statens pædagogiske Studiesamling havde de to nederste etager. Aug. 1942 flyttede kursus til Thorvaldsensvej 24, hvor det lejede hele Thorvaldsensskolen, der af Fr.berg kom. midlertidig blev nedlagt som kommuneskole. I febr. 1954 flyttede kursus til Mynstersvej s. 225 5, som kursus købte af Fr.berg kom., hvis tekniske forvaltning havde til huse i denne ejendom, indtil Fr.berg nye rådhus blev taget i brug. I ejendommen findes 17 alm. klasseværelser, 1 bibliotek, 1 fysiklaboratorium, 1 kemilaboratorium, 2 auditorier, 2 naturfagslaboratorier, lærerværelse, spisestue for eleverne m.m.

(Foto). Holte Gymnasium.

Holte Gymnasium.

Der findes 2-årige dag- og aftenhold til studentereksamen af alle tre linier og 2-årige dag- og aftenhold samt 1-årigt aftenhold til præliminæreksamen.

Elevantallet var 1/9 1959 714.

Lærerpersonalet bestod på sa. tidspunkt af 1 rektor, 11 lektorer, 21 adjunkter, 2 adjunktaspiranter, 4 timelærere med fuldt timetal og 6 andre timelærere med nedsat timetal.

A. C. Højberg-Christensen undervisningsinspektør, dr. phil.

Hovedstadsområdet byder på mange muligheder for uddannelse inden for handelens område. De kommunale aften- og ungdomsskoler samt fortsættelseskursus giver undervisning også i handelsfag. Endv. findes der statsanerkendte og -understøttede handelsskoler, der fører op til statskontrollerede eksaminer, og et stort antal private skoler og kurser giver undervisning i grupper af handelsfag el. i enkelte fag.

Købmandsskolen, N. Voldgade 76 (hj. af N.Voldgade og Fiolstræde). Opret. af Foreningen til unge Handelsmænds Uddannelse (stiftet 3/11 1880). Virksomheden fandt til at begynde med sted i lejede lokaler. 1901–02 opførtes bygn. N. Voldgade s. 226 76 (indviet 11/1 1902) for ca. 750.000 kr. med tilskud fra staten m.fl. (arkitekter: V. og B. Ingemann). Bygn., der udvidedes 1906 (sa. arkitekter), består af kælder og 3 stokv. med fronton og rummer ca. 50 alm. klasseværelser, et par auditorier, festsal, gymnastiksal, kontorer, bibliotek og læsesal med galleri af købmandsportrætter. På tagbalustraden findes billedhuggerarbejder, bl.a. af Kai Nielsen. 1926–27 lod foreningen bygn. Julius Thomsens Plads 6 opføre, bestemt for kvindelige elever. Bygn., der indviedes 11/1 1927, var tegnet af arkt. Jesper Tvede og kostede ca. 800.000 kr. Grunden var skænket af Kbh.s kom., og man havde modtaget tilskud fra staten, Fr.berg kom., Holger Petersens fond m.m. I bygn. opstilledes 1928 buster af Holger Petersen og A.Fonnesbech (af Bundgaard), og der blev opsat ca. 40 relieffer af Johs. Bjerg forestillende bl.a. kvindelige sysler. 1958 tog man lejede skolelokaler i brug i Falkonercentret (se I, s. 588), Sylows Allé 1. Desuden benytter man lokaler på Enghavevejens skole, Enghavevej 49, i Grøndalsvænge skole, Rørsangervej 29, Sjællandsgade skole, Sjællandsgade 10, Sundbyøster skole, Smyrnavej 5–7, Rughavevejens skole, Rughavevej 6 og kommuneskolen, Søborg Hovedgade.

Undervisningen på Købmandsskolen falder i flg. afdelinger. Lærlingeskolen, der i skoleåret 1957/58 fulgtes af 9576 elever, besøges af butiks-, kontor- og handelslærlinge, der if. lærlingeloven er forpligtet til at følge den af handelsministeriets tilsyn med handelsskolen fastsatte normalundervisning, der slutter med den statskontrollerede handelsmedhjælpereksamen. Undervisningen finder sted i lokalerne på N.Voldgade, Julius Thomsens Plads og i de særlige afd. på ovenn. kommuneskoler. Eksamen er opdelt på 3 linjer, uden fremmede sprog, med to fremmede sprog (elever med realeksamen) og med ét fremmed sprog, nemlig eng. (elever med mellemskoleeksamen). Desuden findes handelsmedhjælpereksamen med bank-, boghandler-, forsikrings-, shipping- og apotekerprøve for defektricer. Til lærlingeskolen er knyttet undervisning i tillægsfag, der slutter med statskontrollerede prøver i eng., ty., fr., skilteskrivning, maskinskrivning, stenografi (event. også eng. og ty., stenografi) samt varekundskab.

Ved siden af lærlingeskolen findes det ét-årige kursus, der afsluttes med den statskontrollerede handelseksamen, hvor man enten kan gå op med to fremmede sprog, med ét sprog el. med eng. for begyndere. Der undervises i regning, bogføring, kontorarbejder, handelslære, da., maskinskrivning, handelsgeografi, samfundsøkonomi og samfundslære. Har eleven realeksamen, får han desuden undervisning i eng. og ty. Har han desuden bestået handelsmedhjælpereksamen, gives undervisning i driftsøkonomi. Har han ikke bestået nogen eksamen, undervises i eng. for begyndere samt stenografi eller salgslære. Det ét-årige kursus havde i skoleåret 1957/58 ca. 150 elever. Kursus er nu henlagt til lokalerne på Sylows Allé.

Niels Brocks Handelsskole, Sylows Allé 1. Opret. af grosserersocietetet for et af grosserer Niels Brock († 1802) stiftet legat. Skolen begyndte 1/5 i lejede lokaler, men rykkede 4/11 1890 ind i egen bygn. (arkt. Alb. C.Jensen) på hj. af Skt. Annæ Plads og Ny Toldbodgade. 1/4 1908 flyttede skolen ind i Købmandsskolens lokaler på N.Voldgade, og her forblev man indtil 1929, da man flyttede til Jul. Thomsens Plads 6, hvorfra man flyttede til nuv. adresse. Ved grosserersocietetets 100 års jubilæum 1917 skænkede kbhske grosserere skolen et legat på 400.000 kr. Skolen s. 227 ejes stadig af grosserersocietetet, men bestyres af Foreningen til unge Handelsmænds Uddannelse. Skolen omfattede opr. en realskole og en handelshøjskole. Nu modtages normalt kun elever med real- eller studentereksamen. De første gennemgår et to-årigt kursus, der fører frem til den højere handelseksamen. For nysproglige studenter eller for personer, der har bestået handelseksamen med to fremmede sprog, findes et ét-årigt kursus, der ligeledes ender med den højere handelseksamen.

Samtlige elever undervises i regning, bogføring, kontorarbejder, erhvervsret, samfundsøkonomi og samfundslære med statistik, driftsøkonomi, maskinskrivning, handelsgeografi, eng., ty. og da., alm. historie og handelshistorie. Desuden skal eleverne have undervisning i ét af flg. fag: fr., fr. for begyndere, stenografi og maskinskrivning eller samarbejdslære. Elevantallet på Niels Brocks handelsskole var i skoleåret 1957/58 290.

Ved ovenn. skoler, der administreres under ét, virkede 1 direktør, 1 vicedirektør, 3 forstandere, 6 afdelingsledere, 1 inspektør, 4 viceinspektører, 18 lektorer, 13 adjunkter, 5 fastansatte lærere og 366 timelærere.

Litt.: M. Vibæk. Foreningen til unge Handelsmænds Uddannelse 1880–1930. 1930.

Hovedstadens kooperative Handelsskole, Bülowsvej 34. Opret. 1954 af Hovedstadens Brugsforening med det formål at uddanne denne virksomheds lærlinge. 1958 omdannet til en selvejende institution med ovenn. forening, Fællesforeningen af Danmarks Brugsforeninger og Det kooperative Fællesforbund som stiftere. Skolen optager fortrinsvis lærlinge fra kooperative virksomheder og andelsselskaber. Den får tilskud fra staten og Kbh.s kom.

På skolen gives en undervisning, der fører frem til handelsmedhjælpereksamen med og uden fremmede sprog. Ud over de obligatoriske fag gives undervisning i samfundslære og familiekundskab. Der gives også undervisning i arbejdet i selvbetjeningsbutikker og supermarkeder. Endv. findes et særkursus for ekspeditricer i bagerier. Man har endelig organiseret et to-årigt kursus i regnskabsanalyse for virksomhedsledere samt et specielt kursus med afsluttende eksamen for medhjælpere i de kbhske sygekasser. Skolen havde pr. 1/10 1958 300 elever og 24 lærere. Indtil videre benytter man lejede lokaler i Teknologisk Instituts afd. på Bülowsvej, men man overvejer at opføre egen bygn.

Handelsskolen i Gentofte kommune, Duntzfelts Allé 8. Opret. 1920. Skolen giver undervisning, der slutter med handelsmedhjælpereksamen, enten med eller uden fremmede sprog. Der undervises ligeledes i eng. for begyndere. Endelig er organiseret kursus for defektricer i apotekslære samt kursus i dekoration og skilteskrivning. Skolen har til huse i egen bygn. Følgende firmaer har oprettet statsanerkendte firmaskoler sluttende med handelsmedhjælpereksamen, nemlig Ø. K., F.L. Smith og Plumrose.

Den ældste private handelsskole i Kbh. er Nehms Kursus A/S, Frederiksborggade 54. Undervisningen påbegyndtes 1865 og består nu i 3, 6 el. 9 måneders kursus i maskinskrivning, handelsregning, bogføring og stenografi. Der afholdes desuden særlige kursus for sekretærer. I årenes løb er dette kursus blevet benyttet af en s. 228 række firmaer og institutioner, der til stadighed sender deres personale til dette kursus. Skolen har ca. 800 elever.

Københavns Handelsakademi, Amerika vej 10. Opret. 1894. Skolen henvender sig til sådanne elever, der ikke har haft lejlighed til at deltage i den i lærlingeloven foreskrevne undervisning. Der undervises i forsk. handelsfag, og man kan tage en privat handelseksamen. Kursusåret er sept.-juni, og gennemsntilig forlader 20–25 elever årlig skolen med handelseksamen. Foruden forstanderen er der knyttet 5–6 lærere til skolen.

Frederiksberg, Østerbros og Byens Handelsgymnasium og Sproginstitut, Bülowsvej 10, med lokaler også i V. Voldgade 2 og N. Frihavnsgade 6. Opret. 1908 af forst. H.N. Weiss under navnet Frederiksberg stenografiske Bureau. Skolen giver undervisning i enkelte fag eller fagkredse, og der sluttes af med en eksamen. Dagskoleklasserne med afsluttende eksamen oprettedes 1921, og 1938 påbegyndtes eksamensklasser med bogholder- eller korrespondenteksamen som mål. Til institutionen er tilknyttet Driftsorganisatorisk Læreanstalt og Teknisk Tegne-Akademi med adresse som ovf. anført. Det er hovedstadens største private handelsskole, der årlig har 13–1400 elever. Til skolen er foruden forstanderen og fru Ida Weiss knyttet 27 lærere.

Akademiet for Salg og Reklame, Frederiksborggade 50. Opret. 1942 som en afd. af Taleteknisk Institut. Akademiet har organiseret et sælgerkursus, der afsluttes med en prøve. Kursus besøges årligt af 100–200 elever, og der er til kursus knyttet 5 lærere.

Osvald Larsen direktør for handelsskoleundervisningen

Harald Jørgensen overarkivar, landsarkivar, dr. phil.

Teknologisk Institut, Hagemannsgade 2, er opret. på forslag af Industriforeningen i Kbh. og Fællesrepræsentationen for dansk Haandværk og Industri (nu: Håndværksrådet). Efter at der juli 1906 var afholdt to prøvekursus, henh. for træfagene og metalfagene, åbnedes 14/1 1908 instituttet i lejede lokaler i Industriforeningen. 1915–18 opførtes, med støtte af stat og kom. og ved bidrag fra håndværket og industrien, den nuv. bygn. (arkt. Svend Sinding), hvortil en grund (3200 m2) af den tidl. Aborrepark skænkedes af Kbh.s kom.; 1926–27 opførtes en tilbygning (arkt. Gotfred Tvede) som afslutning på komplekset, der består af flere sammenbyggede fløje omkr. en mindre gård. Bygningerne er opf. af røde mursten, i kælder og 4 stokv. samt kvistetage, med et tårnlignende parti over hovedindgangen. Den rummer en række auditorier, forsøgs- og undervisningsværksteder samt laboratorier, kontorer og udstillingslokaler. 1942 blev der købt et større bygningskompleks på Bülowsvej 34, hvor der indrettedes en filial. I vestibulen ved hovedindgangen fra Hagemannsgade er opsat mindetavler for professor Camillus Nyrop, instituttets første formand, og for Gunnar Gregersen, instituttets første direktør, samt for nogle af instituttets velgørere.

Teknologisk Instituts formål er at fremme den faglige udvikling og dygtighed blandt industridrivende og håndværkere og at virke til fremgang og støtte af disse erhverv. Det ledes af et repræsentantskab på indtil 44 medl. og en af dette udgået s. 229 bestyrelse på 14 medlemmer; medlemmerne vælges af handelsministeriet, Håndværksrådet, Industrirådet, De samvirkende Fagforbund, andre organisationer, Kbh.s kom. m.fl. Instituttet er en selvejende institution, og de til driften fornødne pengemidler søges tilvejebragt dels ved tilskud fra staten, kommuner, organisationer, institutioner, fonds og private, dels gennem betaling for undervisning og konsultationer m.v.

(Foto). Teknologisk Institut.

Teknologisk Institut.

Teknologisk Instituts virksomhed omfatter undervisning, rådgivning og forsøgsarbejde samt en litteraturtjeneste. Det er en landsinstitution med hjemsted i Kbh. Til de af instituttet oprettede kursus har enhver håndværker og industridrivende adgang i h. t. derom fastsatte regler. Undervisningen gives både ved aftenkursus og dagkursus samt i nogle tilfælde som korrespondanceundervisning. Kursus afholdes såvel i Kbh. som ude over hele landet. Undervisningen tager sigte på rent faglig uddannelse i praktisk brug af værktøj og maskiner, materiallære og teknologi samt på økonomisk og ledelsesmæssig uddannelse. Undervisningen er således en videregående uddannelse for svende og mestre, for selvstændige erhvervsdrivende og for arbejdsledere på ethvert trin i industri- og håndværksvirksomheder. Medens undervisningen er beregnet for den enkelte medarbejder, er rådgivningsvirksomheden mere rettet mod virksomhederne og har til opgave at hjælpe håndværk og industri på faglige, almindelige tekniske og regnskabsmæssige områder. Litteraturtjenesten drives gennem et forlag og et bibliotek.

Der er godt en snes faglige afdelinger, ca. 12.000 kursusdeltagere årl. og ca. 36,000 konsultationer. Ca. 200 medarbejdere har fuldtidsbeskæftigelse ved instituttet, medens 3–400 medarbejdere har deres hovedbeskæftigelse i erhvervslivet.

Litt.: Teknologisk Institut 1906–31, udg. af Teknologisk Institut. 1931. Gunnar Gregersen, udg. af Teknologisk Institut. 1956.

s. 230

Det tekniske Selskabs skoler i København, Julius Thomsens Gade 5, er en selvejende institution, hvis gældende vedtægter af 30/9 1936 er stadfæstet af handelsministeriet 16/11 1936.

Undervisningen af håndværkets ungdom i Kbh. påbegyndtes 4/7 1800 i pastor N.H. Massmanns søndagsskoler. 18/9 1843 stiftede snedkermester Johs. Lassenius Kramp en ny undervisningsanstalt for unge håndværkere, der kaldtes Det techniske Institut. I dette institut indgik 1859 det af stadshauptmand J. Conradt 1807 oprettede Institut for Metalarbejdere (1833–59 var dette institut sammenlagt med Polyteknisk Læreanstalt), og 1851 henlagdes ligeledes Kunstakademiets elementarskoler til Det techniske Institut. På samme tidspunkt eksisterede desuden flg. håndværkerskoler i hovedstaden, nemlig Nye Håndværkerskole (opret. 20/7 1868) samt Malernes Skole og en af Snedkernes Tegneforening opret. skole. 30/5 1876 sammensluttedes alle disse skoler til én, der åbnedes 1/10 1876 under navnet Teknisk Selskabs Skole. Skolen havde først lokaler i Teknisk Instituts gl. bygn. i Læderstræde (bagernes lavshus) og i Industribygningen. 1880–81 opførtes en ny stor trefløjet bygn. i Ahlefeldtsgade 2 (se ndf.). Da elevtilgangen voksede, blev det nødvendigt at skaffe sig filialer, og den første indrettedes på Vesterbro 1893. Efterhånden fik selskabet fire filialer, nemlig to lejede i Prinsessegade og på Kochsvej og to ejendomme i Vordingborggade 15 og Prinsesse Charlottes Gade 38. Desuden benyttede man lejede lokaler i forsk. kommuneskoler. 1936 kunne man tage det nye store bygningskompleks i Julius Thomsens Gade 5 i brug (se s. 232).

Selskabets formål er at tilvejebringe undervisning i sådanne kundskaber og færdigheder, som kan være håndværkere og industridrivende til nytte i deres fag. I skolerne optages principielt elever fra hele landet og af alle samfundsklasser.

Bestyrelsen er sammensat af 19 medl. (2 valgt af handelsministeriet, 4 af Kbh.s kommunalbestyrelse, 4 af Industriforeningen i Kbh., 6 af Håndværkerforeningen i Kbh. og 2 af Arbejdernes Fællesorganisation, desuden er skolens direktør medlem).

Skolernes driftsmidler består af tilskud fra staten (60% af alle udgifter), Kbh.s kom., Industriforeningen, Håndværkerforeningen og en række legater og fonds samt indtægter i form af skolepenge. Undervisningsvirksomheden drives i selskabets egne skolekomplekser i Julius Thomsens Gade 5, Prinsesse Charlottes Gade 38, Ahlefeldtsgade 2 og Vordingborggade 15 samt i lejede lokaler i Gullfossgade 4 og på Værkstedsvej 53–57. Herudover lejes lokaler i en række kommuneskoler til aftenskolebrug i vintersemestret, ligesom dagskolelokaler midlertidigt er lejet andetsteds. Selskabets driftsindtægter og -udgifter balancerede 1957/58 med 8,2 mill kr.

Det samlede antal indmeldte elever udgjorde 1957/58 11.394, hvoraf 3704 gik på dagskolerne, 513 på såvel dagskole som aftenskole og 7177 på aftenskolerne. Undervisningen varetoges af 356 lærere på dagskolerne og 409 lærere på aftenskolerne.

Selskabets virksomhed omfatter 1959:

Dagskolerne: Københavns Maskin- og Elektroteknikum (3-årig ingeniøruddannelse for svende i metalfagene). Husbygnings-Teknikum (3-årig ingeniøruddannelse for svende i bygningsfagene). Bygmesterskolen (2 1/2 årig uddannelse til bygningskonstruktør for bygningshåndværkere). Kunsthåndværkerskolens højskoler s. 231 Guldsmedehøjskolen og Møbelhøjskolen, videregående uddannelse for svende i de respektive fag). Kunsthåndværkerskolens dagskoler for ikke-faglærte (4 årig dagskole): tekstilafdeling, modeafdeling, reklametegnerafdeling, keramikerafdeling. Dagskoler for lærlinge (som obligatorisk supplement til mesterlæren) i flg. fag: bogtrykkere, bogbindere, kemigrafer, litografer, malere, modister, tandteknikere, pottemagere, skotøjsfagene. Praktiske lærlingeforskoler for lærlinge i murerfaget og lærlinge i jernfagene. 1-årig dagskole for maskinteknikere. 1-årig dagskole for tekniske assistenter.

(Foto). Det tekniske Selskabs Skole i Ahlefeldtsgade.

Det tekniske Selskabs Skole i Ahlefeldtsgade.

Aftenskolerne: Obligatorisk teoretisk undervisning som supplement til den praktiske oplæring hos mestrene. Fagklasserne omfatter ca. 40 forsk. håndværksfag, fordelt i ca. 370 klasser. Frivillig undervisning for aspiranter til Maskin- og Elektroteknikum, Husbygnings-Teknikum og Bygmesterskolen.

Frivillige fagklasser for enkelte andre fag (syersker m.fl.).

Selskabets bygninger:

Ahlefeldtsgade 2. Opf. 1880–81 af arkt. L. P. Fenger for ca. 475.000 kr. med tilskud fra stat, kom. m.fl. Bygningskomplekset, der har hovedindgang fra Ahlefeldtsgade og fløje mod Nørre Voldgade og Linnésgade, er opført i ital. renæssancestil, i 3 stokv. på granitsokkel af gule mursten med anvendelse af svensk kalksten. Over hovedfløjen, der måler 53 × 11 m, er en fronton med zinkgruppe (af Carl Peters). Langs gesimsen på alle tre fløje går en fajancefrise, og på hovedfaçaden findes tillige portrætmedaljoner af Tycho Brahe, Ole Rømer, Thorvaldsen s. 232 og H. C. Ørsted. Inden for hovedindgangen er en vestibule med stort trappeparti, anbragt i en udbygning i gården. 1912 opførtes to tilbygninger med tilskud fra staten (arkt. Emil Jørgensen) i gården for ca. 88.000 kr. Bygningen indeholder foruden klasseværelser og auditorier en festsal (19 × 10 m).

Prinsesse Charlottes Gade 38. Opf. 1899–1900 af arkt. F. Bøttger for ca. 245.000 kr. Kom. skænkede grunden (4200 m2), og man fik desuden tilskud fra stat og kom. I bygn. indrettedes 14 klasseværelser og en ovenlyssal til malerskole. 1906–07 opførtes en tilbygning for ca. 217.000 kr. (arkt. Emil Jørgensen) med auditorium, tegnesale, laboratorier etc. til brug ved undervisningen i elektroteknik m.m. 1918–19 byggede man for ca. 190.000 kr. et maskinlaboratorium (arkt. J.Tvede), der 1926–27 udvidedes med en ny bygn. til ca. 216.000 kr. indeholdende tegnesal, auditorium, læsesal, laboratorium, værksted m.m.

Vordingborggade 15. Opf. 1917 af arkt. J. Tvede for ca. 295.000 kr. I bygningen indrettedes 12 klasseværelser.

Jul. Thomsens Gade 5. Skolen er opført i 2 perioder, dels i 1936, da den nordligste af de 3 forskudte 6-etages bygninger og den lange, lave længe ud til gaden byggedes, dels 1942–43, da de 2 sidste 6-etages blokke kom til. Aage Rafn og S. C. Larsen var arkitekter. Materialet er røde mursten; de flade tage er af jernbeton. De 3 høje blokke indeholder klasseværelserne, i alt 40 – i den lave fløj findes festsal, administrationskontorer og portnerbolig. Bygn. husede såvel bygmester- som kunsthåndværkerskolen indtil 1951, da kunsthåndværkerskolen flyttedes til Ahlefeldtsgade. Huset, der viser den for 1930erne karakteristiske opløste planløsning i flere blokke, ejer stor monumentalitet i de rolige og enkle façader, hvor vinduerne er anbragt tre og tre.

Litt.: Arch. Ugehefte. 1937. 15.

Den grafiske Højskole, Julius Thomsens Gade 3 B, er opret. af De grafiske Fags Sammenslutning, og den begyndte sin virksomhed 1943. Højskolen er statsunderstøttet. Dens formål er undervisning og forskning.

Højskolen gennemfører to dagstudier: Det almene dagstudium og specialstudiet i grafisk formgivning. Det almene dagstudium (20 måneder) har til formål at dygtiggøre de studerende til overordnede og selvstændige stillinger inden for teknik og administration i virksomheder inden for de grafiske fag. I skoleåret 1957/58 bestod 21 elever dette kursus. Specialstudiet i grafisk formgivning (18 måneder), der påbegyndtes 1/9 1956, har til formål at dygtiggøre de studerende til grafiske formgivere og tilrettelæggere i virksomheder inden for de grafiske fag. I skoleåret 1957/58 bestod 13 elever dette kursus.

Derudover gennemfører højskolen en ret omfattende kursusvirksomhed (aftenkursus og kortvarige dagkursus). Disse kursus er dels tilrettelagt for de grafiske fags udøvere, dels for de grene af erhvervslivet, der har nærmere tilknytning til det grafiske erhverv.

Til højskolen er knyttet et forskningslaboratorium, hvis formål er at udføre grafisk teknisk forskning, at udøve konsultation for virksomheder inden for den grafiske industri samt at støtte højskolens undervisningsvirksomhed. Forskningslaboratoriet omfatter en kemisk afdeling, en fysisk afdeling, en reproduktionsteknisk afdeling, en trykteknisk afdeling samt en papirteknisk afdeling. Skolen s. 233 bor til leje i Teknisk Skoles bygningskompleks, Jul. Thomsens Gade (se ovf.). Ved skolens forsk. kursus medvirkede 1957/58 ca. 100 lærere.

(Foto). Københavns Maskinskole.

Københavns Maskinskole.

Litt.: Ejler Alkjær og Svend Jensen. Danmarks grafiske erhverv. 1956.

Københavns Maskinskole, Jagtvej 163, er en selvejende institution, hvis direktion bl.a. består af repræsentanter for ministeriet for handel, håndværk, industri og søfart, Danmarks Rederiforening, Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund, Maskinmestrenes Forening, Metalarbejdernes Centralafdeling og Sammenslutningen af arbejdsgivere indenfor jern- og metalindustrien i Danmark. Skolens formål er at undervise til de af stat og kom. påbudte eksaminer og prøver for vordende maskinmestre, maskinister, kedelpassere og elektroinstallatører.

Skolen stiftedes 1906 under navnet Kjøbenhavns Maskinistskole ved sammenslutning af Maskinistskolen og Teknisk Akademi. Fra 1926 var skolen medejer af ejendommen Nørrebrogade 13, der opr. var opf. af De Kellerske Åndssvageanstalter, og skolens lokaler optog hele bagbygningen. Da skolen 1943 flyttede til nye bygninger på Jagtvejen, ændredes skolens navn til Københavns Maskinskole. De nye bygninger, der er opf. af arkitekterne Henning Hansen og C. H. Nimb, er præmieret af kom.

Skolen har 14 fastansatte lærere og ca. 18 timelærere, deraf 3 med hovederhverv ved skolen. Skolens elevantal ligger mellem 500 og 700.

Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder, H. C. Andersens Boulevard 10, blev opret. nov. 1875 af Dansk Kvindesamfund og åbnedes 4/1 1876. Fra april 1877 har s. 234 det været en selvstændig institution, der 1921 blev statsanerkendt som teknisk skole. 1881 flyttede man ind i en til formålet opført bygn. (arkt. V.Klein), som stadig benyttes. Skolen er en selvejende institution, der modtager bidrag fra staten, Kbh.s kom. og forsk. legater og fonds. Der gives undervisning i tegning samt praktisk og teknisk uddannelse i forsk. kunstindustrielle fag. Undervisningen gives på dag- og aftenskole. I skoleåret 1958–59 havde skolen i alt 403 elever. 29 lærere var knyttet til skolen.

Litt.: Elna Mygdahl. Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder 1876–1926. 1926.

Kbh.s kommunes psykotekniske institut, Borgergade 18. Instituttet, der er opret. 1924 af Kbh.s kom., har til opgave at vejlede lærlinge, der søger ind i håndværk, for at forebygge, at de vælger et erhverv, som de på grund af evnemæssige mangler ikke egner sig for. Endv. yder instituttet psykoteknisk bistand til arbejdsanvisningskontorerne ø.f. Store Bælt.

Frederiksberg tekniske skole, Falstersvej 5, er opret. 14/10 1871 under navnet Frederiksberg Tegneskole. Den overtoges 9/12 1925 af det nydannede Frederiksberg tekniske Selskab, der sammen med kommunalbestyrelsen udpeger skolens bestyrelse. Skolen havde siden 1905 lokaler i kommuneskolen på Howitzvej, men flyttede 1930 ind i egen bygn. på Falstersvej. Bygningen, der var tegnet af arkitekterne J. Thorson og J. Tvede, kostede ca. 1 mill. kr. Hovedbygningen, der er 5 etager høj, har en længde af 78 m. I en tilbygning indrettedes en foredragssal. Skolen har 12 faste lærere og ca. 3000 elever.

Litt.: P. Jacobsen. Fr.bergs tekniske Skole. 1921.

Gentofte tekniske skole, Hartmannsvej 22, Hellerup, opf. 1940 (arkt. S. C. Larsen) for ca. 950.000 kr. Er en videreførelse af den 1874 oprettede Gjentofte Sogns Fortsættelsesskoler. 25 lærere, ca. 400 elever.

Holte tekniske skole, Kongevejen 62, Holte. Opret. 1911 og fra 1920 indflyttet i egen bygning. Der er planer om at nedlægge skolen i løbet af 1959 som følge af manglende tilgang efter lærlingedagskolens oprettelse.

Lyngby tekniske skole, Jernbanevej 16, opf. 1903 (arkt. K. Dantzer) for 25.000 kr., udv. 1922. Central-aftenskole for jern- og metalindustriens lærlinge. Aftenskole for bygningshåndværkerlærlinge. 35 lærere. 636 elever.

Gladsakse kommunes tekniske selskabs skole, Søborg Hovedgade 122, opf. 1925 (overarkt. K.T. Seest) for ca. 90.000 kr. Desuden benyttes lokaler på 3 af kommunens skoler; projekt til ny skolebygning foreligger. Foruden alm. teknisk skole også centralskole for jern- og metalfagene. 34 lærere. 610 elever.

Glostrup tekniske skole, Kildevældets Allé 2, opf. 1937 (arkt. V.K.Jensen) for ca. 183.000 kr. Grunden skænket af kom. Foruden undervisning i tekniske fag gives der også handelsskoleundervisning. 20 lærere. 290 elever.

Rødovre tekniske skole, Rødovrevej 131, har til huse i lokaler, der er lejet af Rødovre kommune. 15 lærere. 235 elever.

Tårnby tekniske skole, Tårnbyvej 7, opret. 1929; bygn. opf. 1936 (arkt. Carl Brix) for 478.329 kr. Alm. teknisk skole for alle fag, samt centralskole for jernindustrien. 33 lærere. 312 elever.

Alfred Jeppesen overlærer

s. 235
(Foto). Emdrupborg, sæde for Danmarks Lærerhøjskole, Statsseminariet på Emdrupborg, Danmarks pædagogiske Institut og Emdrupborg skole.

Emdrupborg, sæde for Danmarks Lærerhøjskole, Statsseminariet på Emdrupborg, Danmarks pædagogiske Institut og Emdrupborg skole.

Statsseminariet på Emdrupborg, Emdrupvej 105, er opret. ved lov af 31/3 1949 som statsseminarium for Storkøbenhavn og er nu landets største statsseminarium med 5–6 klasser på 3-årsuddannelsen for studenter, 4 klasser på 4-årsuddannelsen og en forberedelsesklasse, i alt ca. 335 studerende, både kvinder og mænd. Til seminariet er knyttet 13 lærere.

Jonstrup Statsseminarium, Lyngby, er Danmarks ældste seminarium, idet det blev oprettet ved resol. af 25/6 1790 som forberedelse til indførelse af alm. skolepligt. Det begyndte sin virksomhed 14/3 1791 på Blågård, en fra 1600t. stammende lystejendom, hvis hovedbygning lå ved nuv. Slotsgade ml. Nørrebrogade og Baggesensgade. Ejendommen, der bl.a. havde tilhørt prins Carl, en broder til Fr. IV, kaldtes således, fordi hovedbygningen havde blåt skifertag. Efter ejendommen kaldtes seminariet Blaagaard Seminarium.

1807 ødelagdes bygningerne under englændernes bombardement, og det blev nødvendigt at flytte undervisningen. Man flyttede 1809 seminariet til Jonstrup, hvor staten købte en ældre klædefabrik, hvis hovedbygning blev indrettet til seminarium. Lokalerne var rummelige nok til at give bolig for alle lærere og s. 236 elever, som i de landlige omgivelser kom til at udgøre et sluttet samfund med stærke indre bånd.

Ejendommen, hvortil der først hørte ca. 11 ha, blev sen. udvidet, og det blev også nødvendigt at bygge. 1858 opførtes en nybygning n.f. den gamle hovedbygning. Den brændte 1889, og en ny måtte opføres efter tegn. af arkt. Gnudtzmann. 1890 opførtes et elevhus med 30 værelser og 1898 en øvelsesskole og nye udhuse (arkt. Vilh.Petersen). Som øvelsesskole benyttedes desuden Måløv skole. 1917 afsløredes en bautasten for seminariet, rejst af elever.

Under den tyske besættelse blev bygningerne beslaglagt, og undervisningen måtte henlægges til Ballerup. 1945 vendte seminariet atter tilbage til Jonstrup. Da Flyvestation Værløse senere udbyggedes helt ind til seminariets område, flyttede dette atter bort, og flyvevåbnet overtog bygningerne. Indtil en ny seminariebygning i Fortunbyen i Lyngby kan blive færdig, foregår undervisningen i foreløbige lokaler i Lundtofte. Seminariet modtager såvel mandlige som kvindelige elever, og elevtallet ligger på 200–240. Til seminariet er knyttet 16 lærere.

Litt.: A. Petersen. Den Jonstrupske Stat. 1884. O. W. Tidemand. Det kgl. Blaagaard-Jonstrupske Skoleseminarium i hundrede Aar. 1890. S. Bredstrup. Fra Jonstrup. 1918.

Blågård Seminarium, Kapelvej 42, er oprettet 15/6 1859 af J.T.A. Tang som en folkelig læreanstalt med frie foredrag jævnsides den egentlige undervisning. 1863 fik det egen bygning på det gamle Blågård Seminariums grund (se under Jonstrup Statsseminarium). Snart oprettedes i forbindelse med seminariet en realskole og et artiumkursus og 1867 en højskole, der dog 1872 flyttedes til Emdrupborg, som Tang havde købt. Seminariet forenedes 1896 med »Københavns frie Seminarium af 1861« og 1904 med »Vesterbros Seminarium« (opret. 1/8 1883), hvorefter det fik lokaler i »Lyceum«s bygning. 1923 flyttede det til Hindegade, hvor det delte bygning med Skt. Annæ Vestre Skole. 1933 flyttedes seminariet til nuv. adresse, hvor det deler bygning med Seminarieskolen på Kapelvej (se s. 185), en københavnsk kommuneskole, der tjener som øvelsesskole for seminariet. Seminariet har for tiden 12 klasser med 400 elever, 10 faste lærere og 40 timelærere.

Københavns Aftenseminarium, Rødkilde skole, Godthåbsvej 274, er en selvejende institution og statsanerkendt. Seminariet, der begyndte sin virksomhed 1949, varetager den særlige opgave: at tilvejebringe en læreruddannelse for mænd og kvinder, som under studiet vil være nødsaget til helt eller delvis at skaffe sig de nødvendige midler ved erhvervsarbejde. Det er derfor en betingelse for at kunne optages, at man på grund af sine økonomiske forhold er afskåret fra at søge den sædvanlige uddannelse på et dagseminarium. Ca. 30 lærere og ca. 350 elever.

N. Zahles Seminarium, Nørre Voldgade 7 og Linnésgade 8–10, er grundlagt 1851, da Natalie Zahle begyndte en privatlærerindeuddannelse. 1860 oprettedes en almuelærerindeskole efter den da vedtagne lov. 1894 omdannedes almuelærerindeskolen til N. Zahles Privatseminarium for Kvinder. Siden 1954 har seminariet haft såvel mandlige som kvindelige elever og omfatter både en 3-årig uddannelse for studenter og en 4-årig uddannelse med tilhørende forberedelsesklasse. Til seminariet er knyttet som øvelsesskole N. Zahles Seminarieskole, grundlagt 1895. s. 237 I skoleåret 1958–59 har seminariet 333 elever. 58 lærere virker på seminariet, deraf 22 med fuldt timetal ved institutionen N. Zahles Skole. Seminariet flytter 1960 til Nørre Voldgade 5.

Frederiksberg Seminarium, Nyelandsvej 27, drives sammen med søsterinstitutionen Hellerup Seminarium i Gentofte kom. af den selvejende institution KFUMs Seminarium, opret. 1919 på initiativ af sognepræst Gunner Engberg af KFUM-kredse til overtagelse af Den danske Realskoles Seminarium (opret. 1907), Frederiksberg Allé 22. Seminariet købte 1922 ejendommen Chr. Winthers Vej 3, idet det overtog den i bygningen værende private pigeskole, der omdannedes til øvelsesskole. Det blev nødvendigt at opføre en tilbygning, der kunne rumme seminariet (arkt. Jørgen V.Jepsen). 1934 måtte man af pladshensyn leje kommuneskolen Nyelandsvej 27 (opf. 1895 af Frederiksberg kom.). 1/1 1957 købte seminariet denne ejendom af kommunen og foretog 1957–58 en fuldstændig ombygning og modernisering ved stadsarkt. H. Carl Andresen. Seminariet har normalt ca. 260 elever på henh. 3-årig linie for studenter og 4-årig linie for realister, 12 faste lærere og ca. 20 deltidslærere. Som øvelsesskole benyttes Frederiksberg kommunes skolevæsen.

Hellerup Seminarium, Hartmannsvej 22, er et privatseminarium, opret. 1953 af KFUMs Seminarium (jfr. Frederiksberg Seminarium). Det bor til leje i en bygning, som ejes af Teknisk Selskab i Gentofte Kommune og er opført 1940–41 af arkt. S. C. Larsen. Seminariet har 1959 8 seminarieklasser og en forberedelsesklasse med i alt 270 elever. Lærerkollegiet består af 1 rektor, 12 fast ansatte lærere og 32 deltidslærere.

Dansk Fritidshjemsseminarium, Randersgade 10, se s. 243.

Frøbel-Højskolen, Sortedam Dossering 39, børnehaveseminarium, grundlagt 1906, siden 1946 i egen bygning. 1928 oprettedes ved skolen den første fritidshjemsuddannelse her i landet. I de følgende 22 år udsendtes ca. 70 toårigt uddannede fritidshjemslærerinder og -lærere. Fritidshjemslinien indstilledes 1950 til fordel for en udvidelse af elevantallet på børnehavelinien. Uddannelsen er toårig. Ca. 16 timelærere. Ca. 110 elever.

Frøbelseminariet, Ryesgade 101, der er landets ældste skole for uddannelse af børnehavelærerinder, har udviklet sig af Hedevig Baggers kursus for børnehavelærerinder, der blev oprettet 1885. Seminariet har ikke selvstændig bygning, men har i flere år haft lokaler på Ryesgades kommuneskole. Det har fire klasser med ca. 120 elever og en lærerstab på ca. 15 lærere, hvoraf dog de fleste er timelærere.

Kursus for småbørnspædagoger og fritidshjemslærere, Nøjsomhedsvej 8. Stiftet 1928 af dr.phil. Sigurd Næsgård og skoleinspektør Sofie Rifbjerg. Fra 1959 delt i to afdelinger, en for vordende børnehavelærerinder og en for vordende fritidshjemslærere og fritidshjemslærerinder. Uddannelsen er toårig, dels teoretisk, dels praktisk. Kursus dimitterer hvert år ca. 45 børnehavelærerinder og ca. 25 fritidshjemslærere og -lærerinder.

s. 238

Nordisk Montessori Kursus, Svanemøllevej 116, er opret. 1940 af nuv. forstander R.Hoff til uddannelse af børnehavelærerinder. Det er en selvejende institution og følger de sædvanlige retningslinier for en sådan uddannelse, fastlagt af undervisningsministeriet. Kursisterne kommer i deres praktiske uddannelse ud i både Montessori-prægede og almindelige børnehaver. 17 lærere. Ca. 50 elever.

Danmarks pædagogiske Institut, Emdrupborg, Emdrupvej 101, der er oprettet ved lov af 11/6 1954, har til opgave at foretage videnskabelige undersøgelser og andre arbejder af betydning for pædagogisk virksomhed samt yde bistand ved pædagogisk forsøgsvirksomhed uden for instituttet. Det afholder endvidere instruktionskursus for psykologi- og pædagogikstuderende i samarbejde med Danmarks Lærerhøjskole. Instituttet ledes af en direktør og 3 afdelingsledere. Billede s. 235.

Statens pædagogiske Studiesamling, se s. 319.

Danmarks Højskole for Legemsøvelser, se s. 304.

Dansk Sløjdlærerskole, se s. 242.

Statens Tegnelærerkursus, Frederiksholms Kanal 26, hørte til at begynde med under lærerhøjskolen, men fik 1893 egne lokaler i universitetets kemiske laboratoriums tidligere lokaler i Ny Vestergade. Det udskiltes som selvstændig institution 1/4 1908. Kursus tilsigter at give lærere og lærerinder en videregående uddannelse i tegning til brug i folkeskolen, de højere skoler samt på seminarier og højskoler. Kursus varer fra 1–3 måneder og gives som feriekursus. En overbygning på denne undervisning afholdes på Danmarks Lærerhøjskole. Kursus ledes af en tegneinspektør.

Danmarks Lærerhøjskole, Emdrupborg, Emdrupvej 101, er statens højskole for videreuddannelse af folkeskolens lærere. Den har sin oprindelse i de 1856 ved D. G. Monrads initiativ oprettede 2 1/2-årige kursus (Monrads kursus) til uddannelse af vordende købstadlærere. Disse kursus afløstes af det 1889 oprettede etårige kursus for realskolelærere, der atter 1895 erstattedes af det nuv. etårige lærerkursus. Samtidig fik institutionen, der da kaldtes Statens Lærerkursus, egne lokaler i Stormgade (i det tidligere Overformynderi), og 1904 flyttedes den til den tidligere Østerbros Latin- og Realskole’s bygning i Odensegade 14, samtidig med at navnet ændredes til Statens Lærerhøjskole. Bygningen, der var opført 1889 af arkt. F.Levy, ombyggedes til lærerhøjskole af arkt. M. Borch (indv. 8/1 1904) og indeholdt efter en ny ombygning 1911 (ligeledes af Borch) alm. undervisningslokaler, fysisk laboratorium, køkkenlaboratorium, bibliotek, læsesal, forsamlingssal samt forstander- og portnerbolig. Her havde lærerhøjskolen, der siden 1944 har haft navnet Danmarks Lærerhøjskole, til huse, indtil den flyttede til Emdrupborg. Billede s. 235.

s. 239

Grundstammen i lærerhøjskolens virksomhed er fremdeles de etårige kursus i en række faggrupper. Heri deltager f.t. ca. 900 lærere årligt. Ved siden af disse kursus har der siden 1856 været afholdt feriekursus og andre korte kursus, herunder særlige kursus for ungdomsskolelærere m.v. Disse kursus søges af ca. 900–1000 lærere om året. Herudover oprettes rundt i landet særlige provinsårskursus på initiativ af stedlige lærerkredse. I sådanne kursus deltager årligt ca. 1700 lærere.

Efter at den gamle højskolebygning Emdrupborg var nedrevet, påbegyndtes under den tyske besættelse af Danmark 1940–45 opførelsen af en tysk skole på grunden, som med den delvis færdige bygning 1946–47 blev overdraget til undervisningsministeriet. I de følgende år indtil 1956 gennemførtes her omfattende ombygnings- og udvidelsesarbejder, men allr. 1948 flyttede Danmarks Lærerhøjskole ind.

Emdrupborg indeholder 39 normalklasser samt afdelinger for fysik og kemi, geografi og geologi, naturhistorie, biologi og mikrobiologi, skolekøkkenundervisning, tegning, håndarbejde m.v., bibliotekslokaler, kontorer, kantine samt flere tjenesteboliger.

Alfred Jeppesen overlærer

Danmarks Biblioteksskole oprettedes ved lov af 25/5 1956 som statens læreanstalt for bibliotekarer ved folkebibliotekerne og for bibliotekarer og biblioteksassistenter ved videnskabelige og faglige biblioteker.

I dec. 1958 overtog biblioteksskolen nybygningen Lindevangs Allé 10, der opr. var planlagt som et moderne industrihus ved arkitekterne Leif Eriksen, Vagn Thorsmark og Mogens Anthon, men under opførelsen ændredes bygningens udformning efter skolens lokalebehov, som udover undervisningslokaler til 150–160 studerende omfatter forskellige laboratoriebiblioteker, enkelte særlokaler, de studerendes marketenderi m.v. samt en administrationsafdeling.

Den første fagskole for bibliotekarer ved folkebibliotekerne oprettedes på initiativ af professor Andr. Schack Steenberg og åbnedes 16/9 1918 i Stormgade 21. Ved gennemførelsen af biblioteksloven 1920 blev den faglige uddannelse og dermed skolen underlagt Statens Bibliotekstilsyn, og biblioteksdirektørerne Thomas Døssing (1920–46) og Robert L. Hansen (1946–) var derved dens ledere, indtil den nye læreanstalt oprettedes som selvstændig institution under ledelse af en rektor. Biblioteksskolen havde igennem årene lokaler sammen med bibliotekstilsynet i Grundtvigs Hus, Studiestræde 38 fra 1920–25, i Skt. Peders Stræde 19 fra 1925–49 og derefter i Odensegade 14 (Danmarks Lærerhøjskoles tidl. bygn. se s. 238), indtil udflytningen til Lindevangs Allé fandt sted.

I h. t. undervisningsministeriets bekendtgørelse om reglement og undervisningsplan for Danmarks Biblioteksskole af 4/1 1957 er denne delt i 2 sektioner for henh. folkebibliotekernes bibliotekarer (sektion I) og for de faguddannede medarbejdere ved de videnskabelige og faglige biblioteker (sektion II).

Uddannelsen indenfor sektion I er fireårig og består dels af en praktisk oplæring ved de største folkebiblioteker og dels af et teoretisk studium. Dette er organiseret med en indledende grundskole på ét semester, der efterfølges af et omfattende s. 240 selvstudium over to år, som de studerende tilbringer ved de uddannelsesberettigede biblioteker, inden optagelse på den etårige hovedskole, der fører frem til afgangseksamen. I undervisningsåret 1958–59 havde denne sektion 105 elever.

Sektionen for de videnskabelige og faglige biblioteker er delt i en bibliotekarlinie og en skole for biblioteksassistenter, som begge er af to semestres varighed. Uddannelsen har til formål at give aspiranter til bibliotekar- og biblioteksassistent-stillinger den fornødne biblioteksfaglige uddannelse, som kræves, inden fast ansættelse ved statens biblioteker kan finde sted. I undervisningsåret 1958–59 havde denne sektion 33 elever.

Det påhviler endvidere biblioteksskolen at foranstalte kurser for medarbejdere ved de forskellige bibliotekstyper, samt at fremme de teoretiske studier inden for biblioteksvæsenets forskellige områder. Skolens faste lærerstab består af rektor og 5 lektorer. Til skolen er desuden knyttet et antal sagkyndige, der giver undervisning i specielle fag.

Preben Kirkegaard rektor, cand. mag.

Officersuddannelsen foregik opr. rent praktisk ved regimenterne eller flåden hjemme eller i udlandet. For hærens vedk. oprettedes 1691 et ridderligt akademi, der opløstes 1710, men genopstod 1714 som landkadetakademiet. Dets rammer var for snævre, og langt de fleste officerer uddannedes ved regimenterne til ca. 1800, hvorefter alle officerer ved fodfolket og rytteriet skulle gennemgå akademiet. Artilleri- og ingeniørofficerer uddannedes fra 1772 ved artillerikadetinstituttet, der 1830 udvidedes med en generalstabsuddannelse og derfor skiftede navn til den kgl. militære højskole. Imidlertid var man utilfreds med de to skoler, og 1861 ophævedes landkadetakademiet, men først 1867 samledes hele uddannelsen på hærens officersskole på Frederiksberg slot. Den bestod af klasser, af hvilke den yngste nærmest svarede til nuværende forsvarsgymnasium, næstældste til officersklassen og ældste til forsvarsakademiet. Fra 1911 skulle eleverne, før de kom på skolen, have gjort befalingsmandstjeneste.

Allr. 1619 påbegyndtes en uddannelse af lærlinge til flåden, men først 1701 oprettedes søkadetakademiet, hvor alle søofficerer derefter har fået deres uddannelse. Ligesom for hærens vedk. ændredes søkadetakademiet 1869 til søofficersskolen, og der fordredes en vis sejlads med sejlskib eller som frivillig lærling og derefter en adgangseksamen. 1913 fik matematiske studenter lettere adgangsbetingelser, og fra 1922 optoges kun studenter. Endelig oprettedes 1932 en særlig reserveofficersskole.

Flyvevåbnet oprettedes først 1951 som et særligt værn, og dets officerer fik derfor deres militære uddannelse ved hærens og søværnets skoler.

Forudsætningen for den nuv. uddannelse til linieofficer ved de 3 værn er matematisk studentereksamen og særlig god tjeneste som befalingsmand. Sergenter, der ikke har den matematiske eksamen, kan få den manglende viden på forsvarets gymnasium, dels som et kursus for sproglige studenter, dels som en 2-årig undervisning for realister eller 3-årig for sergenter med folkeskoleuddannelse. s. 241 Selve undervisningen på hærens officersskole på Frederiksberg slot eller søværnets officersskole på Holmen varer 3 år, og den samlede uddannelse vil derfor vare mellem 4 1/3 og 7 3/4 år. Endelig kan skibsførere blive linieofficerer ved en 4-årig uddannelse ved søværnet. På Holmen findes desuden en skole for maskinofficerer, der for sergenter med maskinisteksamen varer 3 1/4 eller 4 1/4 år og for maskinarbejdere 5 1/4 år. Luftvåbnets officerer af reserven uddannes på Jonstrup enten i flyver- eller specialistlinien, hvorefter følger for flyverlinien en 15-måneders uddannelse på officersskolen på Jonstrup. Infanteriliniens reserve- og linieofficerer gennemgår hærens tilsvarende skoler. Den samlede uddannelse ved flyvetropperne varer derefter mellem 5 1/2 og 8 1/2 år. Forudsætningen for at blive reserve- og linieofficer i intendanturkorpset er realeksamen eller handelseksamen og mindst 2 års praktisk kontoruddannelse. Efter mindst 5 måneders tjeneste kan sergenter indtræde i reserveofficersskolen i Kastellet, der varer 2 1/2 måned, og efter 1/2 års praktisk tjeneste i en videre uddannelse på hærens officersskole, der varer 3 år, blive faste officerer.

Til fænrikker og specialofficerer kan uddannes oversergenter ved de forskellige værn og korps. Skolerne varer 1–1 1/2 år og findes for hærens vedkommende på Frederiksberg slot, for søværnets på Holmen, for luftvåbnets på Jonstrup og for krigsmaterielforvaltningens på Ny Tøjhus. Den samlede uddannelse bliver mindst 4 år.

Værnenes faste befalingsmænds videre uddannelse til stabstjeneste, videnskabeligt arbejde, dygtiggørelse inden for deres felt og til lærere for mandskabet foregår ved forsvarsakademiet, idet dog undervisningen for visse fags vedkommende finder sted på Danmarks tekniske Højskole, på skydeskolen for håndvåben, artilleriskydeskolen, forsvarets gymnastikskole, ABC-skole, motorskole, ingeniørskole og signalskole, hvilke 5 sidste ligger i Ryvangen, ved søværnets dykkerskole og forsvarets fjernkendingsskole, der også underviser hjemmeværnets luftmeldetjeneste, og som begge ligger på Holmen.

Til uddannelse af værnenes og korpsenes stammandskab, materne, findes en række skoler inden for deres felt.

J. W. Gordon Norrie kaptajn

Litt.: Officersskolen i Tidsrummet 1691–1918. 1918. Mindeskrift, udg. af Foreningen »Elevskolens Minde«. 1916. H. C. A. Lund. Søkadet-Korpsets Historie 1701–1901. 1901.

Foruden de i det foregående nævnte skoler og undervisningsanstalter findes der i Storkøbenhavn endnu et meget stort antal, navnlig private skoler, kursus m.v., der kan modtage elever til uddannelse i så godt som alle eksisterende fag. Skolerne kan være organiseret som dag- eller aftenskoler, og der kan være tale om kortere eller længere kursus. Også en del brevskoler findes, der giver undervisning pr. korrespondance. En af de største grupper af private fagskoler giver undervisning i de forsk. kontorfag: maskinskrivning, stenografi, bogholderi m.m. Der er også talrige muligheder for at lære sprog.

Ved siden af de mange skoler, der giver en rent faglig uddannelse, er oprettet talrige undervisningsanstalter, der tilfredsstiller befolkningens ønsker om uddannelse s. 242 inden for en række fritidsbeskæftigelser. Til denne gruppe kan henregnes de forskellige skoler i sang og musik, tegning og malerkunst, danseskoler og skoler i ridning, fægtning, gymnastik og talrige andre sportsgrene samt køreskoler.

Disse private undervisningsanstalter varierer stærkt i størrelse. Nogle har en talrig lærerstab, andre nøjes med færre. Foretrækker man privatundervisning, kan også dette ønske opfyldes i rigt mål.

I det flg. nævnes endnu nogle skoler, som ikke har fået plads i de allr. behandlede grupper af undervisningsanstalter:

Københavns Translatørskole og Sproginstitut, Valkendorfsgade 30, opret. 1908 af kgl. translatør Reinholdt Kallmoes. Skolen ejes af hans datter, statsaut. translatør Bodil Kallmoes. Skoleåret går fra sept. til juni. Der undervises i fremmede sprog samt bogholderi og stenografi. Titlen statsaut. translatør er afhængig af bestået eksamen for en af handelsmin. nedsat eksamenskommission. Elevantallet pr. 1/4 1959: ca. 1000.

Teilmanns Kursus, Blegdamsvej 60. Startet som et institut for sygegymnastik o. 1895 af sen. gymnastikdir. Kåre Teilmann i samarbejde m. K. A. Knudsen og fra 1897 videreført alene af Teilmann. Til instituttet knyttedes senere et kursus for sygegymnaster og massører, og det fik 1915 godkendelse af Alm. da. Lægeforening. Efterhånden udviklede kursus sig til Danmarks førende skole for massøser (fysioterapeuter), og det er efter Teilmanns død 1934 videreført i hans navn. Den nuv. uddannelse til fysioterapeut varer to år. Nye hold beg. 1/2 og 1/9. Elevantallet var pr. 1/4 1959 ca. 160.

Skolen for Beskæftigelsesterapeuter, Aurehøjvej 24. Opret. 1935 af Dansk Kunstflidsforening og er nu en selvejende institution m. statsstøtte. Skolen er 3-årig og omfatter såvel teoretisk som praktisk undervisning samt hospitalspraktik. Efter eksamen opnår eleverne autorisation. Ved skolen er beskæftiget ca. 20 faste lærere. Elevantallet var pr. 1/4 1959 ca. 90.

Gymnastikhuset (Gotveds Gymnastikinstitut, tidl. N. H. Rasmussens Gymnastikinstitut), Vodroffsvej 51. Opret. 1887 af den kendte gymnastikpædagog N. H. Rasmussen, der indførte den Ling’ske gymnastik til Danmark. Instituttet havde til at begynde med lokaler forsk. steder, men flyttede okt. 1898 ind i egen bygning på Vodroffsvej (arkt. P. V. Jensen Klint). Huset rummer foruden gymnastiksal forstander- og portnerbolig. Efter N. H. Rasmussens død 1924 videreførtes instituttet af hans enke Marie Rasmussen indtil 1932, hvorefter det overtoges af svigersønnen Aage Gotved og Helle Gotved, der stadig har det og er instituttets lærere. Instituttet arrangerer motionsgymnastik for voksne mænd og kvinder. Ca. 1000 elever årlig.

Dansk Sløjdlærerskole, Værnedamsvej 13B. Opret. 1886 af Aksel Mikkelsen, overtaget af staten i h.t. lov af 23/3 1918. Skolen afholder diverse kursus til uddannelse af lærere i sløjd til folkeskoler, privatskoler, ungdomsskoler, højere almenskoler, seminarier og højskoler samt arrangerer specielle hobby-hold. Der undervises i træ-, metal- og småsløjd. De enkelte kursus varer fra 3–16 uger. Til skolen er knyttet en forstander (tjenestemand) samt 24 honorarlønnede lærere. Skolen besøgtes i sommeren 1959 af ca. 450 elever.

s. 243

Den sociale Skole, Randersgade 10, opret. 1937. Uddanner socialrådgivere. Uddannelsen er 3-årig og består af 1 års praktisk socialt arbejde og 2 års skolemæssig uddannelse. Alder ved optagelse 22–28 år. Ved skolen er beskæftiget ca. 40 faste lærere. Elevantallet pr. 1/4 1959 ca. 160. Ang. bygn. se Det kgl. Opforstringshus.

En særlig afd. giver en videregående uddannelse for børneforsorgens medarbejdere. Uddannelsen varer 10 måneder. Betingelse for optagelse er mindst 2 års praktisk virksomhed på et opdragelseshjem og en grundlæggende pædagogisk uddannelse. Alder ved optagelse 24–32 år. Elevantallet pr. 1/4 1959 ca. 25.

Dansk Fritidshjemsseminarium, Randersgade 10, er en selvejende institution, opret. 1952 af Dansk Fritidshjemsråd, Landsforeningen Forebyggende Børneværn’s fritidshjemsgruppe og Ungdomsringen. Uddannelsen varer to år og har til formål at forberede unge, der interesserer sig for en gerning på et fritidshjem eller en fritidsklub. Ved skolen er beskæftiget 15 faste lærere. Elevantallet pr. 1/4 1959 ca. 50.

Mariaforbundets praktisk-sociale Kursus, Kastanievej 2, opret. 1914 af frk. Gerda Müller. Kursus, der er statsanerkendt, giver praktisk og teoretisk undervisning i fag, der har betydning for vordende husmødre. Kursus optager unge piger i alderen 16–17 år, og uddannelsen foregår på 1- el. 2-årige hold. Fra 1924 foregår virksomheden sa.m. Det Wærnske Institut i dettes ejendom på Kastanievej. Det Wærnske Institut var oprettet af gehejmekonferensrådinde Martha Wærn, † 1812 (fundats 12/12 1800, kgl. konfirmation 8/1 1813). Instituttet var en opdragelses- og undervisningsanstalt for fattige borgerdøtre i Kbh. og Oslo samt civile og gejstlige embedsmandsdøtre. Virksomheden foregik først Allégade 6, men flyttedes 1888 til villaen Tharand, Kastanievej 2. Villaen ombyggedes og udvidedes 1905. 1921 måtte instituttet af økonomiske grunde standse virksomheden, men den genoptoges jan. 1924 i samarbejde m. Mariaforbundet, til hvilket villaen og en restkapital overførtes.

Mariaforbundet kan optage 150 elever, hvoraf 70 bor på skolen. Fra 1926 foregår en del af undervisningen på landejendommen Baunehøj pr. Jægerspris. Kursus her varer 10 måneder (sept.-juni). På Baunehøj er plads til 50 elever. Fra 1/2 1958 driver Mariaforbundet desuden en speciel sygeplejehøjskole. Hvert kursus varer 5 måneder (febr.-juni og aug.-dec.). Ved optagelsen skal eleverne være fyldt 18 1/2 år. Højskolen kan optage 14 elever, der alle bor på skolen.

Litt.: Vilh. Balslev. Det Wærnske Institut gennem 100 Aar. 1913.

Københavns Navigationsskole, Lersø Parkallé 2. Allr. 1647 oprettede Chr.IV en navigationsskole, som 1852 overtoges af Foreningen til Søfartens Fremme (stiftet 1/8 1844). Skolen boede 1865–91 i Havnegade 23, flyttede derfra til Peder Skrams Gade 7 og siden til Skipperforeningens bygning i Holmens Kanal. Fra 1908 havde man lokaler Ny Toldbodgade 3. Skolen blev statsanerkendt 1922 og sorterer nu under handelsministeriet. Samtlige lærere ved skolen er tjenestemænd.

Skolen modtager elever, der ønsker uddannelse til styrmænd, skibsførere og radiotelegrafister. Styrmandseksamen tages på 1 1/2 år, medens skibsførerprøven kræver yderligere 1/2 års uddannelse. For radiotelegrafister m. 2. kl. certifikat kræves 1 års uddannelse, medens opnåelse af 1. kl. certifikat kræver 1 1/2 år. Undervisningen foregår som dagundervisning, og eleverne modtages henh. 1/5 og 1/11. Elevantallet var pr. 1/4 1959 ca. 300.

s. 244

1954 flyttede skolen til sin nuv. bygning, opf. af kgl. bygningsinspektør Axel Maar. Kbh.s kom. skænkede byggegrunden og betaler stadig vedligeholdelsen. Endvidere bidrog Danmarks Rederiforening samt staten til bygningens opførelse. Bygningen rummer kælder, 2 etager samt loft. Over bygningens midte rejser sig i 4. sals højde et observationstårn, udstyret med radar og decca-anlæg m.m. I bygningen findes 20 normalklasseværelser, gymnastiksal, kontorer samt hall og kantine.

Radioskolen, Dampfærgevej 9. Opret. 1930 af radiomester E.Bahn Wendelboe. Skolen er installeret i lejede lokaler og uddanner radiotelegrafister. Undervisningen finder sted på dag- og aftenhold og varer 1 1/2–2 år. Der holdes offentlig eksamen medio maj og nov. På hvert hold kan optages indtil 30 elever.

Den skandinaviske Bryggerhøjskole, Forhåbningsholms Allé 24, er opret. af Bryggerforeningen ved dennes jubilæum 6/9 1924 og åbnet 1/9 1925 i den gl. villa Forhåbningsholm (tilh. Kongens Bryghus), som efter at være ombygget rummer auditorium, laboratorier, forstanderbolig m.m. Skolen, der drives af Danmarks, Norges og Sveriges bryggeriforeninger i fællesskab, forbereder gennem en étårig undervisning i teoretiske og praktiske fag til den skandinaviske brygmestereksamen. I de forløbne 34 år er der blevet uddannet ca. 250 brygmestre. Til skolen er knyttet 18 lærere.

I tilknytning til Bryggerhøjskolen og installeret i en tilbygning til denne (opf. 1927) oprettedes 1926 af bryggeriforeningen Skandinavisk Bryggeri-Laboratorium A/S (Den skandinaviske Bryggerhøjskoles gæringsfysiologiske Laboratorium), der foretager kemisk og biologisk kontrol for bryggerier og andre i bryggerimaterialer interesserede firmaer, rendyrker gær til bryggerier og til eksport m.m. Det har sin egen bestyrelse og ledes af en laboratorieforstander, bistået af laboratorieassistenter.

Københavns Musikhøjskole, Frederiksborggade 52, er en selvejende institution m. statsstøtte, der påbegyndte sit arbejde 1931 og fra 1952 har båret navnet Københavns Musikhøjskole. Skolen ledes af 10 fremtrædende musikere og musikpædagoger. Dens opgave er gennem musikopdragende arbejde at højne den almene kultur både hos voksne og børn. Elevantal pr. 1/4 1959 1000.

Dansk Bibelskole, Frederiksberg Allé 10. Opret. jan. 1912 af grev Joachim Moltke, domprovst C. Skovgaard-Petersen og stiftsprovst, dr. theol. H. Ussing. Skolen, der er en selvejende institution, har til opgave at hjælpe menighedens medlemmer til en dybere forståelse af bibelens ord. Der arbejdes med formiddags-, eftermiddags- og aftenkursus i skolens lokaler, ligesom der arrangeres sognekursus i Storkøbenhavn og provinskursus. Man arrangerer endvidere skriftlige kursus og studiekredse. De forskellige kursus var i perioden jan.-marts 1959 besøgt af ca. 600 elever.

Wedins Kursus, Amicisvej 9. Opret. 1907 af kursusleder R. Wedin, der 1959 overgav ledelsen til inspektør L.H. Svendsen. Kursus har gennem årene ført elever op til mellem-, real- og præliminæreksamen og desuden til adgangseksamen til Landbohøjskolen, Polyteknisk Læreanstalt og Tandlægehøjskolen. Skolen har ca. 150 elever om året fordelt på hold indtil 20 elever.

Harald Jørgensen overarkivar, landsarkivar, dr. phil.

s. 245
Oprindelse – udvikling – organisation

Allerede Erik af Pommern havde 1419 fået pavelig tilladelse til at oprette et universitet (dog måtte der ikke foredrages teologi!), men først under Chr. I kom planen til udførelse, idet han under sit ophold i Rom 1474 fik den pavelige tilladelse fornyet. Den pavelige bulle er af 19/6 1475, og ved kgl. kundgørelse af 4/10 1478 oprettedes universitetet, idet kongen samtidig fritog det for verdslig jurisdiktion og gav det en selvvalgt øvrighed under Roskildebispen som kansler samt overdrog mag. Peder Albertsen at rejse til udlandet for at skaffe lærere. Han og lærerne drog 16/5 1479 ind i Frue kirkes skole (s.f. kirken i det nuv. Dyrkøb), hvor forelæsningerne skulle holdes; 1/6 1479 foregik indvielsen i Frue Kirke, og dekanen i kapitlets skole, mag. Jesper Henriksen, blev første rektor; 28/11 s.å. fik det sine af Lunds ærkebisp udarbejdede statutter. Da pladsen i skolen var for indskrænket, fik det allerede 1479 nye lokaler i rådhuset p.hj. af Nørregade og Rådhusstræde (se I. s. 725). Men universitetet var i denne første periode meget dårligt økonomisk udstyret, da kongen vistnok ikke havde lagt bestemte indtægter til det; der var næppe mere end 8 professorer, og de lønnedes med præbender og vikarier af kapitlet. Universitetet var ikke meget besøgt, da de studerende helst som hidtil tog til de udenlandske skoler; vel forbød kong Hans danske at rejse til fremmede universiteter (undt. Uppsala), før de havde studeret 3 år i Kbh., ligesom han for at ophjælpe Kbh.s Univ. lod rådhusbygningen omdanne og forbedre, og Chr. II gjorde også en del for det; men alt dette var for lidt til at kunne bringe liv; dertil kom de stærke religiøse brydninger under Fr. I, både lærere og studenter forlod det katolske universitet og søgte til de nye skoler, og 1531 blev der ikke mere valgt nogen rektor, så at universitetet i virkeligheden var ophævet. Vel blev det efter Fr. I.s død 1533 vedtaget at genoprette det, men først efter grevens fejde blev det til alvor. Ved en forsamling i Frue Kirke 9/9 1537 vedtoges genoprettelsen, og 10/6 1539 fik universitetet sin nye af Bugenhagen udarbejdede »fundats og ordinans«, der sikrede det visse indtægter. Samtidig fik det til lærebygning den gamle katolske bispegård, der lå på hj. af Nørregade og Frue Plads og indtog noget over en fjerdedel af den nuv. universitetsfirkant (omtr. den nuv. vestl. gård); den måtte dog først istandsættes (bl.a. blev Bagsværd kirke nedbrudt, for at materialerne kunne anvendes her), og midlertidigt måtte professorerne ty til Frue kirke. Ved genoprettelsen forøgedes lærerkræfterne (3 teologer, hvoraf den ene var Sjællands biskop, 1 jurist, 2 medicinere og 6 læsemestre i de filosofiske fag). Men i øvrigt var forholdene kun små; først under Fr. II blev der mere fremgang, da en mand som Niels Hemmingsen kastede glans over universitetet, lønningerne forbedredes, og kommunitetet (se s. 248) oprettedes 1569. Også under Chr. IV skete heldbringende forandringer; lærerpladserne og indtægterne forøgedes, observatoriet og Regensen oprettedes m.m.; der opførtes også en ny bygning, ligesom de gamle forbedredes, og universitetspladsen udvidedes.

Under de flg. konger havde universitetet ikke nogen fremgang; efter krigen var det 1660 næsten helt gået i stå, og enevælden virkede ikke heldbringende for det frie åndsliv; det var væsentlig en præsteskole, hvor teologisk embedseksamen s. 246 var den eneste; dog kastede Holberg glans over det i beg. af 1700t. Da ophørte helt dets virksomhed ved byens brand 1728, der lagde dets bygninger i aske, så at kun murene stod tilbage, og ødelagde en stor del af dets samlinger. Der var tale om at forlægge universitetet til Viborg. Men snart blev der dog taget fat på bygningernes genopførelse. Samtidig med genopførelsen var der givet en ny fundats 31/3 1732, hvorved bl.a. professorernes økonomiske stilling ændredes (deres tal indskrænkedes til 15), historien og det juridiske og medicinske studium fik større betydning m.m. I løbet af 1700erne fulgte andre gode reformer; naturvidenskaberne kom mere i forgrunden, der oprettedes således et kemisk laboratorium, og den botaniske have fik en bedre plads. Struensee havde til hensigt grundigt at reformere universitetet; ved forordn. af 15/6 1771 ophævedes dets særlige jurisdiktion, og biskop Gunnerus udarbejdede en plan for den nye ordning; vel standsede arbejdet ved Struensees fald, men det vakte røre førte dog til en ny fundats af 7/5 1788, af hvis bestemmelser nogle er gældende endnu. Navnlig forøgedes lærernes antal, og eksaminerne omordnedes. I den flg. tid, især under hertug Fr. Chr. af Augustenborgs patronat, fandt reformer sted, hvorved flere af Gunnerus’ ideer blev til virkelighed. 1805 ophævedes patronatet, og en direktion på 3 medlemmer fik overstyrelsen. Bombardementet 1807 kaldte atter ulykken ned over universitetet; dog var det kun det store auditorium, som helt ødelagdes, medens kommunitetsbygningen slap med større eller mindre beskadigelser, og konsistoriebygningen blev næsten urørt. De dårlige tider, der kom, trykkede også i høj grad universitetet; det måtte, så godt det lod sig gøre, indrette sig i kommunitetsbygningen og andre steder; først 1831 begyndtes på genopførelsen af universitetsbygningen. Siden da er det stadig gået frem med landets højskole, efterhånden som den åndelige bevægelse er steget; nye lærestole og videnskabelige arbejdsanstalter (laboratorier) er oprettede, de ældre institutioner er udvidede og har fået nye bygninger osv.; således blev kirurgisk akademi 1841 forenet med universitetet, 1848 udskiltes de statsvidenskabelige fag fra det filosofiske fakultet og lagdes ind under det juridiske (nu det rets- og statsvidensk.), 1850 oprettedes det matematisk-naturvidensk. fakultet, 1875 fik kvinder adgang til universitetet, og det sidste årh. har set en ganske overordentlig vækst ikke blot for de naturvidensk. og de lægevidensk. fag, for hvilke der ved oprettelse af en række vidensk. institutter er søgt tilvejebragt stadig forbedrede arbejdsvilkår, men også for de åndsvidensk. fag.

Siden 1805 havde universitetet og de lærde skoler været henlagt administrativt under en særlig direktion. Da direktionen ophævedes 1848, henlagdes universitetet (tillige med de lærde skoler) til et eget departement under kultusministeriet (nu undervisningsministeriet). Efter den nugældende kgl. anordning af 5/10 1936 om Københavns Universitets organisation er universitetet underlagt undervisningsministeriet. Dets myndigheder er den akademiske lærerforsamling, konsistorium, rektor og kurator og fakulteterne. Den akademiske lærerforsamling består af samtlige professorer samt de lektorer, som efter indstilling af rektor anerkendes af undervisningsministeriet som medlemmer. Lærerforsamlingen er nærmest kun en valgforsamling; den vælger rektor og prorektor (rektors stedfortræder) og medlemmer af konsistorium og foretager desuden sådanne valg, som i henhold til bestemmelser i lovgivningen og fundatser er henlagt til lærerforsamlingen. Konsistorium består af 15 på 4 år valgte medlemmer med en nærmere s. 247 fastsat fordeling mellem fakulteterne, desuden af rektor og prorektor, såfremt disse ikke i forvejen er valgt til medlemmer, desuden formændene for de 5 fakulteter (dekanerne); når en dekan er eller vælges til medlem af konsistorium, vælger det pågældende fakultet en stedfortræder for ham. Konsistorium nedsætter to faste udvalg, nemlig forretningsudvalget, som består af rektor, prorektor og et medlem fra hvert fakultet, samt stipendieudvalget, som består af et medlem fra hvert fakultet; valg til forretningsudvalget, men ikke til stipendieudvalget, er bundet til konsistoriums egne medlemmer. Rektor står i spidsen for universitetet som videnskabelig institution; han varetager universitetets repræsentation udadtil og leder dets interne faglige virksomhed i alle akademiske anliggender; for visse sagers vedkommende er rektor bundet af konsistoriums beslutninger; i sager af almindelig interesse for universitetet er beslutninger af konsistorium det endelige udtryk for universitetets meninger og ønsker. Rektor bistås af det rets- og statsvidenskabelige fakultets repræsentant i konsistoriums forretningsudvalg som juridisk rådgiver; rektors administration varetages i øvrigt af et kontor, konsistorialkontoret, for hvilket universitetssekretæren er chef. Konsistoriums forretningsudvalg beskæftiger sig navnlig med universitetets bevillingsansøgninger til finansloven, medens konsistoriums stipendieudvalg uddeler alle under universitetets bestyrelse hørende stipendier for studerende, ligesom det bortgiver eller indstiller til andre stipendier og understøttelser fra fonds og stiftelser, som har til formål at understøtte studerende. Kurator, som udnævnes af kongen og står direkte under undervisningsministeriet, leder universitetets økonomiske administration; sager af blandet faglig-økonomisk art forhandles og afgøres endeligt af rektor og kurator i forening. Universitetet er delt i 5 fakulteter: det teologiske (10 professorer og 1 lektor), det rets- og statsvidenskabelige (17 professorer og 22 lektorer), det lægevidenskabelige (29 professorer, 15 professorer ved den kliniske praktikantundervisning og 26 lektorer), det filosofiske (46 professorer og 41 lektorer) og det matematisk-naturvidenskabelige (44 professorer og 27 lektorer). Det påhviler fakulteterne, der hvert år vælger sin formand (dekanus), at ordne undervisningen og lade afholde eksaminer og disputatser m.v. Studenterne har en særlig repræsentation, studenterrådet, som hvert år vælges ved almindelige valg af alle indskrevne studerende; hvert fakultets studerende vælger gruppevis efter fagstudium 10 medlemmer, og disse 5 faglige studenterråd danner tilsammen det samlede studenterråd. Studenterrådene forhandler med fakulteterne og rektor om alle spørgsmål, faglige såvel som sociale, og repræsentanter for rådene har adgang til at deltage i fakulteternes og konsistoriums møder ved behandling af sager af interesse for de studerende.

Den almindelige forelæsningstid ved universitetet er inddelt i 2 semestre, efterårssemestret fra 1/9–22/12 og forårssemestret fra 1/2–9/6; de af universitetslærerne anmeldte forelæsninger og øvelser bekendtgøres hvert halvår forud for semestrets begyndelse i en særlig publikation »lektionskatalogen«, som tillige indeholder fortegnelse over universitetets myndigheder, institutter m.m. samt adressefortegnelse for lærerne. Eksaminerne afholdes i december–januar og maj–juni. Antallet af studerende, hvorover der hvert år udgives en fortegnelse, udgjorde i året 1957–58 5089, heraf 826 nyindskrevne. I året 1957 aflagde 738 den almindelige filosofiske prøve, 31 den teologiske embedseksamen, 90 den juridiske embedseksamen, 46 den statsvidenskabelige eksamen, 1 eksamen i forsikringsvidenskab s. 248 og statistik, 165 den lægevidenskabelige embedseksamen, 68 skoleembedseksamen under det filosofiske fakultet, 23 skoleembedseksamen under det matematisk-natur-videnskabelige fakultet, 20 magisterkonferens under det filosofiske fakultet og 18 magisterkonferens under det matematisk-naturvidenskabelige fakultet. Som doktorer promoveredes i 1957 38 personer.

Med universitetet er forbundet det ovennævnte kommunitet til understøttelse af fattige studenter, stiftet ved fundats af 15/7 1569 af Fr. II, der tillagde det 153 gårde og kongetienden fra 92 sogne på Sjælland. Oprindelig fik 100 studenter fri kost 2 gange ugentlig, 1619 forøgedes tallet til 120, 1620 til 140, og under Chr. IV opførtes Regensen (se ndf.) til bolig for dem; 1732 nedsattes tallet atter til 100, 1736 ophørte bespisningen og afløstes af kostpenge. Siden er der af kommunitetet udredet et vekslende antal understøttelser. Da kommunitetets formue ikke er vokset væsentlig i de sidste 100 år, og da statsmagten ofte i den forløbne tid har disponeret over midlerne til andre formål end studenterunderstøttelser, blev der fra 1/4 1958 truffet den ordning, at kommunitetet udelukkende skal bestride udgifterne ved driften af Regensen og underhold af de godt 100 studerende, som til enhver tid har bolig der (se ndf.).

De fra universitetets og kommunitetets tidligere jordegods hidrørende landgilde- og tiendeafgifter er nu alle afløste. Universitetets rentebærende formue var 31/3 1958 3.436.723 kr., kommunitetets var 10.976.277 kr. Til universitetet er knyttet adskillige studenterkollegier (se ndf.) og legater til understøttelse af fattige studenter, legater med videnskabelige formål, rejsestipendier m.v. Disse private legater og fonds udgjorde pr. 31/3 1958 20.890.932 kr.

Olaf Waage universitetssekretær, cand. mag.

Litt. om universitetet: L. Engelstoft. Efterretn. ang. K. U., Sorøe Academie og de lærde Skoler. 1823. E. C. Werlauff og L. Engelstoft. Uds. over Kbh.s Universitets-Bygnings Hist. fra U.’s Stiftelse indtil 1836. 1836. Sa. K. U. fra dets Stiftelse indtil Reformationen. 1850. H. F. Rørdam. K. U.s Hist. fra 1537 til 1621. I–IV. 1868–74. Sa. Fra Univ.s Fortid. 1879. H. Matzen. K.Univ.s Retshist. 1479–1879. I–II. 1879. Saml. af de for Univ. Legater gjældende Bestemmelser. 1890. H. Birket-Smith. Kbh.s Univ.s Matrikel I–III. 1890–1912. P. Fønss og E. Rindom. Kbh.s Univ. 1929. 1929. William Norvin. Kbh.s Univ. i Middelalderen. 1929. Sa. Kbh.s Univ. i Reformationens og Orthodoxiens Tidsalder. I–II. 1937–40. Universitets-årbogen og universitets-festskrifterne.

Bygninger

Da Københavns Universitet blev indviet 1/6 1479, havde det til huse i Frue Kirkes skole, men allr. samme år fik det nye lokaler i stadens rådhus (se I, s. 245) på hj. af Nørregade og Rådhusstræde, nuv. Studiestræde. Kong Hans lod huset ombygge og forbedre 1512, og universitetet vedblev at benytte det til sin opløsning 1531. Efter genoprettelsen 1537 blev bygningen brugt endnu to år. 1539 fik universitetet ved fundats af Chr. III overdraget den gamle katolske bispegård på hj. af Nørregade og Vor Frue kirkegård, nuv. Frue Plads. Bygningerne, der stammede fra beg. af 1400t., blev restaureret.

Den eneste af de nu bevarede bygninger fra den katolske bispegård er konsistoriebygningen i det ældste anlægs nordlige fløj (ca. 1425). Det er måske samme bygning, der omtales i Chr. III.s fundats som bolig for universitetets økonomus. Som konsistorium omtales den første gang i regnskaberne 1565–68. Huset er i ét stokværk med kælder, opført i middelalderligt skifte af røde munkesten med prydgesims under taget (bloktandskifte under savskifte) og kamtakkede gavle mod ø. og v. Det ydre er noget forandret. De oprindelig spidsbuede vinduer, der s. 249 var kantet af rundstave (rester ses på sydfaçaden), blev 1671 erstattet af ligeafdækkede, medens kældervinduerne har bevaret deres oprindelige form. I det indre er kun bevaret kælderen med 2 × 3 ribbehvælv (vistnok ikke opr.) båret af to romanske granitsøjler (se H. Bering Liisberg i Arch. 1904). Bygningen, der er en af de ældste i Kbh., indeholder desuden en forsamlingssal og to hvælvede sidekamre. Den restaureredes 1904 af Martin Borch.

(Foto). Københavns Universitets hovedbygning. Façaden mod Frue Plads.

Københavns Universitets hovedbygning. Façaden mod Frue Plads.

Ved kommunitetets stiftelse 1569 opførtes en bygning »studenterstuen« eller »det gamle kloster«, beliggende ud mod Nørregade i det nordvestl. hj. af den opr. universitetsfirkant. Bygningen, der var af bindingsværk i to stokværk med trappetårn ind mod gården, brændte 1641 og genopførtes af grundmur to år senere. S. derfor, på hj. af Nørregade og Frue Plads, lå det ældste kollegium, som fra 1537–1601 var den egentlige universitetsbygning. Det var et gotisk hus i to stokværk med blændingsprydede trappegavle. 1622 solgtes det til kommunitetet og omdannedes 1623–24 til spisesal for kommunitetsalumnerne og kaldes fra nu af »det nye kloster«. Samtidig uddybedes kælderen, og hvælvinger byggedes ind. (Denne, den sidste rest af det ældste kollegium, indrettedes 1947 til forsamlingssal). Endvidere blev ved ombygningen 1623–24 den nye og den gamle kommunitetsbygning forbundet med en to-stokværks mellembygning med port mod Nørregade.

Mod s. ud mod Frue kirkegård opførtes 1544–45 en grundmuret to-stokværks bygning med prydgavle mod alle fire sider. Den var opr. bestemt til »studenterboder«, dvs. boliger for studenter, men det er usikkert, om den nogensinde blev benyttet som sådan. 1553–54 omdannedes den delvis til »liberihus« med auditorium s. 250 i nederste og universitetsbibliotek (se s. 312) i øverste etage. 1639 indrettedes anatomisk teater (domus anatomica) i nederste stokværk, medens øverste, efter at biblioteket var flyttet til Trinitatis kirkeloft, fandt anvendelse som raritetskabinet.

På gårdens østside lod Chr. IV i årene o. 1600 opføre »collegium novum« omtr. på samme sted, hvor solennitetssalen nu ligger. Det var en to-stokværks grundmuret bygning i nederlandsk renæssancestil med buestik over vinduerne og et spirprydet trappetårn mod gården. Indvielsen fandt sted 26/6 1601. Samtidig m. »collegium novum« byggedes en ny professorbolig ved kollegiets nordside; den nøjagtige placering er usikker.

Universitetets tilliggende udvidedes ved kongeligt gavebrev af 2/8 1600 med arealerne n.f. konsistoriebygningen ud til Krystalgade, dengang Skidenstræde, til anlæg af en »medicinsk have« (botanisk have) omtrent hvor nu Zoologisk Museum ligger.

1641 brændte køkken, bryggers og bagers i kommunitetsbygningen, men blev få år efter rejst igen. Ved svenskernes belejring 1658–59 blev konsistorium noget beskadiget af skyts, og ved Kbh.s brand 1728 blev hele universitetsgården med indhold ødelagt, kun konsistoriehuset blev ved en dekans snarrådighed reddet.

Allr. det følgende år blev genopbygningen iværksat under ledelse af overlandbygmester J. C. Krieger. Som det første opførtes kommunitetsbygningen langs Nørregade, den forlængedes samtidig til Krystalgade og indviedes 2/12 1731. Bygningen er i to stokværk og grundmuret i vekslende gule og røde musten. Den 97 m lange længe følger gadens kurvatur, og den anselige længde er søgt elimineret af joniske pilastre og to trekantgavle (se stik i Hafnia Hodierna 1748). Da bespisningen af studenterne ophørte 1736 blev bygningen efterhånden inddraget til auditorier, naturaliesamling og til bolig for professorer, disses enker og for prokansler. En professorbolig for professor zoologiae byggedes ligeledes af Krieger 1730 i forlængelse af konsistoriums vestgavl. Bygningen, der er i grundmur, et stokværk høj med gavlkviste, restaureredes 1920 af Martin Borch.

Efter branden opførtes »collegium novum« på murene af det gamle, og bygningen kaldes fra nu af »det store auditorium«. Trappetårnet på Chr. IV.s bygning genopførtes ikke, men erstattedes af en tagrytter med spir. Indvielsen fandt sted 4/12 1732. Stort set havde studiegården således beholdt sit gamle præg. Det var først efter bombardementet 1807, da det store auditorium atter blev ødelagt, medens konsistorium og kommunitet til dels blev skånet, at helhedsbilledet forandredes. Hovedbygningens opførelse lod på grund af de økonomisk dårlige tider vente længe på sig. Det projekt, som stadsbygmester Peder Malling havde udarbejdet 1819 med façade i græsk stil, måtte henlægges som for kostbart. Et nyt projekt godkendtes 1829, bygningen opførtes 1831–36 og indviedes 13/10 1836. Udgifterne beløb sig til 200.000 rdl.

Den nuværende universitetsfirkant begrænses i dag af Frue Plads, Nørregade, Krystalgade og Fiolstræde. Mod s. mod Frue Plads ligger hovedbygningen med sin 69 m lange façade (arkt. P. Malling). Den er af mursten beklædt med puds, sokkel af granit, kælder og to stokværk høj, i goticerende ny-klassisk stil. Bygningens midte markeres ved et fremspringende og forhøjet parti med en stor, aftrappet, rundbuet blænding, omsluttet af en trekantgavl. På hver side af midtpartiet er tre vinduesfag, hvert flankeret af kolossalpilastre, der støtter en kraftig gesims s. 251 og foroven er afsluttet af gavle, der gentager midtpartiets motiv. En bred stentrappe fører op til hovedindgangen, der er smykket med en ørn og indskriften: »coelestem adspicit lucem« (den skuer op til det himmelske lys, se HistMKbh. 2. r. I. 557).

(Foto). Forhallen i Københavns Universitets hovedbygning. Parti af østvæggen og trappen med H. W. Bissens Athene-statue.

Forhallen i Københavns Universitets hovedbygning. Parti af østvæggen og trappen med H. W. Bissens Athene-statue.

Forhallen, 14 × 15 m og 13 m høj, går gennem begge etager og prydes af dekorationer af Georg Hilker og malerier af Constantin Hansen, malet al fresco og udført i årene 1844–53. Den store vestibule er på de tre sider delt af to arabeskprydede kolossalpilastre, hvorimellem Constantin Hansens billeder med fremstillinger fra den græske mytologi er malet. Billederne forestiller, begyndende fra venstre på vestvæggen: »Pallas Athenes fødsel« og »Apollon orakelgiveren med præstinden Pythia«, sidstnævnte ødelagt, men genskabt af Aug. Jerndorff 1901. Nordvæggen: »Prometheus, lænket, lyttende til Apollons profetiske sang«, »Prometheus danner mennesket af ler« og »Prometheus befries af Herakles«. Østvæggen: »Apollon udfordret af Marsyas til musisk væddekamp« og »Athene fulgt af sejrsgudinden Nike tvistes med Poseidon om besiddelsen af Attika«. Dels i s. 252 lunetter, dels i friser over og under hovedbillederne er til supplering af disse malet fremstillinger i grisaille. I loftet: »Aurora, der spreder sine roser, medens morgenstjernen Lucifer flygter«. Malerier og dekoration blev 1878 og 1900–05 restaureret af Jerndorff og 1931 af Axel Johansen og P. Simonsen. (Om udsmykningen se Emil Hannover. Constantin Hansen. 1901, og V. Wanscher i Artes IV. 1936. 5 ff.).

I bygningens to etager findes to lærerværelser og 10 større og mindre auditorier med adgang fra de i husets længde langs façaden liggende korridorer. Ved trappen op til første sal står to marmorstatuer, »Athene« og »Apollon« af H. W. Bissen. I baggrunden af forhallen fører en metaldør ind til den i en bygning vinkelret på hovedbygningen liggende solennitetssal. Den 22 m lange, 14 m brede og 13 m høje sal er foroven afsluttet af et galleri til orkester og tilskuere. Loft og vægge er dekoreret af Hilker, væggene er indtil en trediedels højde beklædt med egetræspanel, hvis ruder er smykket med udskårne akanthusmotiver og portrætmedaljoner af Chr. I, Chr. III, Fr. II og Chr. IV efter tegning af H. W. Bissen. Væggenes øvre del optages af store vægmalerier, malet med oliefarver på tørt kalkpuds. Udgangspunktet for denne billedrække af begivenheder i Danmarks kulturhistorie er billedet på vestre langside over talerstolen (med indskriften på græsk: »Ånd og sandhed«): »Universitetets indvielse i Frue Kirke 1479«, malet 1870–71 af V. Marstrand, der også var ophavsmand til ideen med festsalens udsmykning. Til venstre herfor »Hans Tausen beskytter biskop Joachim Rønnow« (Carl Bloch 1876) og til højre »Kong Jacob af Skotland besøger Tycho Brahe« (Bloch 1878). På væggen modsat indgangen: »Biskop Brochmand lader den unge Peder Schumacher (Griffenfeld) give prøve på sin lærdom for Fr. III« (Bloch 1889–90) og »Holberg overværer en prøve på Erasmus Montanus« (V.Rosenstand 1892). På s.væggen med hovedindgangen: »Studenternes deltagelse i Kbh.s forsvar under Carl Gustafs belejring« (V. Rosenstand 1889–90) og »Festen i Roskilde 14/7 1847 for de skandinaviske naturforskere« (E. Henningsen 1895). (Se i øvrigt Francis Beckett i Håndbog for studenter 1921–22. 53 ff.).

Ved festsalens østl. langside blev 1935–37 af arkt. Harald Lønborg Jensen for en bevilling fra Ny Carlsbergfondet opført en tilbygning bestemt til udvidelse af salen og som passende sted for ophængning af universitetets smukke og velbevarede, flamske billedtæpper fra 1600t. Rummet er beklædt med egetræspaneler og får lys fra en lanterne i loftet. V.væggen dannes af tre paneler med to mellemliggende træsøjler. Panelerne kan sænkes i gulvet, således at tilbygningen kan anvendes både selvstændigt og som udvidelse af festsalen.

I hovedbygningens auditorier er ophængt kartoner til dekorationerne i forhallen (Kunstindustrimuseet har for nylig udleveret universitetet de kartoner, man tidligere besad. 6 studier findes på Kunstmuseet). I korridoren i stueetagen findes Mercie’s bronzestatue af David, skænket af brygger Carl Jacobsen 1879. Ved façaden ud til Frue Plads står på granitsokler 5 bronzebuster: botanikeren J. F. Schouw af H. W. Bissen, afsl. 1856, teologen H. N. Clausen 1880, sprogforskeren J. N. Madvig 1887, naturforskeren Japetus Steenstrup 1898, alle tre af V. Bissen, og sprogforskeren Vilhelm Thomsen 1929 af Ludvig Brandstrup.

På hver side af hovedbygningen findes et portparti, der fører ind til de to gårde og forbinder hovedbygningen med bygningerne langs Nørregade og Fiolstræde. Langs den første ligger den s. 249 omtalte kommunitetsbygning, der nu, s. 253 efter at den 1918–20 er blevet ombygget og restaureret af Martin Borch, og de pudsede og oliemalede façader er renset, de forsvundne trekantgavle dog undtaget, fremtræder i sin oprindelige skikkelse. Gavlen mod Frue Plads har dog bevaret pudset. Samtidig indrettedes i bygningens sydl. del universitetets administrationskontorer med rektors kontor og fakultetskontorerne, medens førstesalen optages af »det store udvalgsværelse« og i forlængelse heraf »den akademiske lærerforsamlings mødesal«. I ovennævnte lokaler er ophængt portrætter af personer, der har haft særlig tilknytning til universitetet, bl.a. Griffenfeld af Abr. Wuchters, grev J. L. Holstein af Pilo og grev J. G. Moltke af Jens Juel. Endv. malerier og buster af universitetsprofessorer og i »den akademiske lærerforsamlings mødesal« Marstrands skitser til malerierne i solennitetssalen (se »Fortegnelse over Københavns Universitets kunstværker« i Universitetets Aarbog 1942–43). I kommunitetsbygningens nordl. del er »Universitetets Spisestuer« (opret. 1917) og på første sal (siden 1838) zoologisk studiesamling og laboratorium.

I portbygningen mellem hovedbygningen og kommunitetsbygningen opsattes 1946 en mindetavle for de under besættelsen 1940–45 omkomne studenter.

Langs Fiolstræde ligger Universitetsbiblioteket (se s. 312 ff), langs den fjerde side mod Krystalgade Zoologisk Museum (se s. 256). Inden for firkanten og begrænsende gårdspladsen mellem solennitetssalen og kommunitetsbygningen mod n. ligger den s. 248 omtalte konsistoriebygning og v. derfor den s. 250 nævnte professorbolig, der nu er inddraget til administrationskontorer og mødesal (»lille udvalgsværelse«).

Litt.: Kbh.s Bibliografi. II. 1958. 376–79.

Studiegården, Studiestræde 6. Polyteknisk Læreanstalts bygninger i Skt. Peders Stræde og Studiestræde (se s. 285) overgik til universitetet ved fraflytningen i 1890. I bygningen mod Skt. Peders Stræde, universitetsannekset, indrettedes fire auditorier, to store og to mindre. Det vestl. af de to større auditorier benyttes særligt til forsvar af doktordisputatser og til forelæsninger af fremmede videnskabsmænd. Huset ud mod Studiestræde, en to-etages bygning, benyttes af universitetets økonomiske forvaltning.

1898 erhvervede universitetet den til bispegården hørende have (883 m2), der stødte op til ovennævnte bygninger. På dette areal, der 1911–13 blev udv. ved køb af de tilstødende ejendomme mod Studiestræde og Skt. Peders Stræde til i alt 1414 m2, blev 1915–16 opført »Studiegården« med Martin Borch som arkitekt. Det er en trefløjet 4-etages grundmuret rødstensbygning med kælder, hvis hovedhus er beliggende tværs over grunden i retningen n.-s. og med sidefløje med façader mod Studiestræde og Skt. Peders Stræde. Façaden mod Studiestræde har siderisalitter og midtfronton.

I Studiegården findes en afdeling af »Universitetets Spisestuer« og teologisk, juridisk, økonomisk, geografisk, historisk og psykologisk laboratorium. Endv. »Instituttet for Historie og Samfundsøkonomi« og i fløjen mod Studiestræde »almanakkontoret« (under universitetets økonomiske forvaltning). Flere af de her nævnte laboratorier er flyttet og kan forventes flyttet til nye af universitetet erhvervede ejendomme, dels i Kejsergade, dels Handels- og Kontoristforeningens hus i Studiestræde, beliggende lige over for Studiegården.

Sammen med den økonomiske forvaltnings bygning og universitetsannekset danner Studiegården et trefløjet anlæg omkr. en anselig gårdsplads. I gårdens s. 254 nordvestlige hjørne er opstillet en afstøbning af døbefonten i Malt kirke, skænket af Ny Carlsbergfondet 1925. De ejendomme, der med façade henholdsvis mod Studiestræde og Skt. Peders Stræde begrænser den fjerde side af gårdrummet, blev med en evt. udvidelse for øje købt af universitetet 1919. 1925 erhvervedes endv. Skt. Peders Stræde 19 (det tidligere Skt. Peders gæstehjem) og nr. 21.

1940 overtog universitetet Metropolitanskolens (se s. 213) af C. F. Hansen 1811–15 opførte fornemme nyklassisistiske bygning på hjørnet af Fiolstræde og St. Kannikestræde. Ved en gennemgribende restaurering af Kai Gottlob indrettedes auditorier for at afhjælpe pladsmangelen i hovedbygningen.

Professorer har fra universitetets oprettelse haft boliger i det omliggende kvarter og på selve universitetsfirkanten. De fleste boliger er enten helt forsvundet eller inddraget til undervisningslokaler. St. Kannikestræde nr. 11, et to-stokværks grundmuret rødstenshus med kælder og midtfronton, fungerer endnu som bolig for tre professorer. Huset opførtes 1730 af overlandbygmester J. C. Krieger. På hjørnet af St. Kannikestræde og Fiolstræde lå Holbergs residens (1740–54). Det hus, der nu ligger på grunden, er stiftsprovstens bolig.

Olaf Waage universitetssekretær, cand. mag.

Litt.: Studiegaarden. Bygningens Opførelse, Aarbog for Københavns Universitet. IV. 1925. 64–87.

Videnskabelige institutter

Det teologiske laboratorium, opret. 1903, nu lokale i Studiegården. Det kirkehistoriske institut, det økumeniske institut, se ndf. s. 270. Det juridiske laboratorium, opret. 1903, nu lokale i Studiegården. Det økonomiske laboratorium, opret. 1892, nu lokale i Studiegården. Det statistiske institut, opret. 1953, lokale Skt. Peders Stræde 19. Det sociologiske institut, opret. 1953, lokale i den tidl. Metropolitanskole (Metroannekset). Det kriminalistiske institut, opret. 1958, lokale Studiestræde 10. Det fysiologiske institut, der rummer 5 forsk. institutioner, se ndf. s. 259. Det medicinsk-anatomiske institut, se ndf. s. 268: Anatomisk institut. Det patologisk-anatomiske institut og Fibigerlaboratoriet, Frederik V.s Vej nr. 11. Det farmakologiske institut, Juliane Maries Vej nr. 20. Instituttet for almindelig patologi, Juliane Maries Vej nr. 22. Det retsmedicinske institut, Frederik V.s Vej nr. 9. Disse fire sidstnævnte institutter, til hvilke de nuværende bygninger blev opført samtidig med Rigshospitalet og taget i brug 1910 (arkt. Morten Borch), er beskrevet i »Medical Institutes at the University of Copenhagen«, Kbh. 1910; det retsmedicinske institut er senere ombygget og udvidet. Det hygiejniske institut, se ndf. s. 267. Det medicinsk-historiske museum, opret. 1907, overgået til universitetet 1917, nu lokale i Kirurgisk Akademi, se ndf. s. 257. Instituttet for human arvebiologi og eugenik, se ndf. s. 268. Neurofysiologisk institut, se ndf. s. 269. Instituttet for eksperimentel medicin og kirurgi, se ndf. s. 270. Det filologiske laboratorium, opret. 1896, nu lokale i tilbygning til Universitetsbibliotekets 1. afdeling (Fiolstræde). Det historiske institut, Studiegården. Det arkæologiske laboratorium, nu lokale i Nationalmuseet. Det psykologiske laboratorium, opret. 1886, overgået til universitetet 1893, Studiegården. Det musikvidenskabelige institut, opret. 1926, lokaler Amaliegade 29A (i Kunstindustrimuseets bygning, se s. 348). Studiesalen for græsk papyrologi, opret. 1932, lokale i det filologiske laboratorium. Det ægyptologiske institut, opret. 1926, nu s. 255 lokaler i Kejsergade. Den børnepsykologiske klinik, opret. 1950, lokale Gl. Kongevej 10. Universitetets forhistorisk-arkæologiske laboratorium, opret. 1954, lokale i Nationalmuseet. Det kunsthistoriske laboratorium opret. 1935, nu lokale i Kirurgisk Akademi, se ndf. s. 259. Instituttet for lingvistik og fonetik, opret. 1956, lokale Store Kannikestræde 13. Det centralasiatiske institut, opret. 1944, nu lokale i Kejsergade. Det assyriologiske laboratorium, opret. 1926, nu lokale i Kejsergade. Instituttet for græsk og latinsk middelalderfilologi, opret. 1957, lokale Studiestræde 1. Færøsk laboratorium, opret. 1942, lokale Store Kannikestræde 13. Laboratoriet for metrik og foredragslære, opret. 1956, Studiegården. Den botaniske have med følgende 7 institutioner: Instituttet for systematisk botanik (med en afd. for botanisk økologi), instituttet for planteanatomi og cytologi, instituttet for sporeplanter, det plantefysiologiske laboratorium, det biokemiske institut (under det matematisk-naturvidenskabelige fakultet), det genetiske institut og det microbiologiske institut, se ndf. s. 262. Zoologisk Museum med det zoologiske laboratorium, og den zoologiske studiesamling, se ndf. s. 256. Det mineralogisk-geologiske institut, Mineralogisk Museum, se ndf. s. 265. Det kemiske laboratorium, se ndf. s. 264. Det astronomiske observatorium, se ndf. s. 262. Det biofysiske laboratorium, se ndf. s. 260 under Det fysiologiske institut. Det fysiske laboratorium, nu lokaler i Instituttet for teoretisk fysik, se ndf. s. 265. Det geografiske laboratorium, opret. 1901, nu lokaler i Kejsergade. Instituttet for almindelig zoologi, opret. 1948 som fortsættelse af det tidligere histologisk-embryologiske laboratorium (opret. 1897). s. 256 Instituttet for sammenlignende anatomi, opret. 1931, om begge institutter se ndf. s. 268 under Anatomisk institut. Det matematiske institut, se ndf. s. 267. Det ferskvands-biologiske laboratorium, opret. 1899 og 1906 overgået til universitetet, Hillerød, med filialer i Suserup (ved Sorø) og Virklund (ved Silkeborg). Det forsikrings-matematiske laboratorium, opret. 1917, nu lokaler Skt. Peders Stræde 19. Instituttet for teoretisk fysik, se ndf. s. 265. Det havbiologiske laboratorium, Frederikshavn. Det marinbiologiske laboratorium, Helsingør. Universitetets arktiske station, øen Disko, Grønland. Den arnamagnæanske stiftelse, Proviantgården (se s. 351).

(Foto). Metropolitanskolens tidligere bygning ved Frue Plads, nu anneks til universitetet.

Metropolitanskolens tidligere bygning ved Frue Plads, nu anneks til universitetet.

Zoologisk Museum, Krystalgade 25–27. Det nuværende museum kan føres tilbage som institution til 1770, da professoratet i naturhistorie oprettedes og universitetet grundlagde det såkaldte »Nye Natural Theater«, der fik lokaler på 1. sal i kommunitetsbygningen mod Nørregade. Allr. det berømte Ole Worms museum, der fandtes i hans professorgård i St. Kannikestræde (nuv. nr. 12), havde ret omfattende zoologiske samlinger, som efter Worms død erhvervedes til det af Fr. III omkr. 1650 grundlagte kgl. kunstkammer. Universitetet havde 1657 under Thomas Bartholins ledelse oprettet et ret righoldigt naturaliekabinet, der fandtes i Domus Anatomica. Denne samling forfaldt, og resterne tilintetgjordes ved branden 1728. 1759 oprettedes på Charlottenborg det såkaldte »Natural- og Husholdnings-Cabinet«, der erhvervede værdifulde samlinger, bl.a. fra den arabiske ekspedition. 1772 overførtes disse samlinger til universitetsmuseet. Efter bombardementet 1807 opmagasineredes universitetets naturhistoriske samlinger, der 1810 erhvervedes af grev Moltke, der skænkede dem tilbage til universitetet med betydelige legatmidler. Siden da benævnedes de zoologiske samlinger »Det grevelige Moltke’ske Universitetet tilhørende zoologiske Museum«. 1805 erhvervede staten Naturhistorieselskabets samlinger, som blev grundlaget for det kgl. naturhistoriske museum, der først havde til huse i Efterslægtselskabets gård på Østergade, sen. – fra 1821 – i den Holstein’ske gård i Stormgade, som 1827 erhvervedes af staten for 21.000 rdl. rede sølv. 1821 overførtes Kunstkammerets naturhistoriske samlinger til det kgl. naturhistoriske museum, der ved køb og gaver voksede meget betydeligt. 1813 blev det kgl. naturhistoriske museums inspektør J. C. H. Reinhardt professor i zoologi ved universitetet, og det kgl. museum anvendtes under hans professorat også som undervisningssamling ved universitetsundervisningen, der foregik på museet. Efter Reinhardts død 1845 blev Japetus Steenstrup professor i zoologi ved universitetet, og 1848 blev han tillige medlem af direktionen for det kgl. naturhistoriske museum. Efter en årrækkes forhandlinger vedtoges det, at det 1770 grundlagte universitetsmuseum, nu kaldet Det grevelige Moltke’ske, og det kgl. naturhistoriske museum skulle forenes (lov af 29/12 1862). Til de forenede museer opførtes den nuværende bygning i Krystalgade 25–27 i årene 1863–69 efter tegninger af Chr. Hansen i romansk-italiensk stil på granitsokkel af røde mursten. Bygningen bekostedes af kommunitetets midler (ca. 175.000 rdl.). Den gamle bygning i Stormgade – i daglig tale benævnt fuglemuseet – solgtes til fordel for kommunitetet for 70.000 rdl. til Landbygningernes alm. Brandforsikring (skøde af marts 1872).

Den nye museumsbygning, på hvis plan og indretning Jap. Steenstrup har haft stor indflydelse (se Fremtidens Nytaarsgave. 1866), består af 4 sammenbyggede fløje – med høj kælder og tre stokværk, hvoraf stuen og øverste etage er 4,4 m, s. 257 den mellemste, mezzaninetagen, 3,1 m – der omslutter en rektangulær gård, 25 × 11 m, som er dækket af glastag og danner en hal med søjler og buer. Alle tre etager er ved en længdemur i det indre delt, således at der bliver en række museumsrum, 6,3 m brede, med vinduer og en række indre gallerier, 3,1 m brede, ind mod hallen. Stueetagen har rundbuede vinduer. Mezzaninens og øverste etages vinduer er forsænket i murfladen og tilsammen omsluttet af et romansk arkademotiv, der hviler på en om hele huset løbende kraftig gesims. Motivet genspejles i den indre gårds opbygning, men er der opløst i lettere enkeltformer med søjler og en rig ornamentation.

Museet er for tiden delt i 5 afdelinger samt et laboratorium med studiesamling, der har til huse på 1. sal i kommunitetsbygningen mod Nørregade. De 5 afdelinger omfatter for tiden: 1) Hvirveldyr, ekskl. fugle. 2) Fugle. Denne afdeling, den ornitologiske, er midlertidig overflyttet til lokaler i ejendommen Kejsergade 2 og Gråbrødretorv 6, hvor den disponerer over 2. sal. 3) Insekter, edderkopper og tusindben (den entomologiske afd.). 4) Hvirvelløse havdyr (den marine invertebratafd.) og 5) Bløddyr (den malakologiske afd.). I hallen findes en enestående samling af sydamerikanske, uddøde pattedyr, skænket af den danske læge V. Lausen i Buenos Aires, samt en række panoramaer og grupper af pattedyr, for en væsentlig del skænket af dr. Bøje Benzon. I øvrigt findes i stueetagen krybdyr, fisk, padder og hvirvelløse havdyr, bl.a. Chr. VIII.s store konkyliesamling. Insekter er f.t. udstillet på hovedtrappen. I øverste etage findes udstillinger af pattedyr og fugle, samt de meget righoldige samlinger af danske og sydamerikanske jordfundne hvirveldyr, de sidste skænket af naturforskeren P. V. Lund. I kælderen under universitetets festsal findes en enestående samling af hvalskeletter, for en væsentlig del hidrørende fra professor D. F. Eschrichts samlinger, som i sin tid udgjorde det såkaldte fysiologisk-zootomiske museum, som efter Eschrichts død opløstes og delvis indlemmedes i det zoologiske museum. Meget væsentlige dele af museets videnskabelige samlinger findes nu uden for bygningen (over 50%), bl.a. i den gamle bibliotekssal i Trinitatis kirke, under universitetets hovedbygning, i Kejsergade og i kældre i Studiestræde og Skt. Peders Stræde. Museet har en gipsbuste af Otto Fr. Müller († 1785) af C. F. Stanley, en marmorbuste af Jap. Steenstrup († 1897) af H. V. Bissen og en bronzebuste af I. C. Schiødte († 1884) af P. S. Krøyer samt et maleri af Schiødte, malet af Marstrand, og et maleri af H. Jungersen, malet af Lauritz Tuxen. Endvidere har museet samtlige Johs. Larsens og G. Heilmanns originaler til farvetavlerne i Lehn-Schiølers Danmarks Fugle, samt Stenfeldts upublicerede konkyliemalerier til et af Chr. VIII planlagt pragtværk. Museet bestyres under tilsyn af rektor og konsistorium af et museumsråd, bestående af professoren i zoologi som formand og de fem afdelingsledere. Laboratoriet og studiesamlingen bestyres direkte af professoren i zoologi. (Se R. Spärck. Zoologisk Museum i København igennem tre århundreder. Univ. Festskrift sept. 1945). Finansudvalget har tiltrådt, at museet flyttes til en planlagt nybygn. for et Zoologisk Centralinstitut på Nørre Fælled.

Kirurgisk Akademi, Bredgade 62. Allr. 1736 blev der på tilskyndelse af Simon Krüger (Crüger) og med ham som generaldirektør oprettet et teatrum anatomicochirurgicum til uddannelse af kirurger, som var helt uafhængigt af universitetet; det kaldtes alm. »Amfiteatret« og havde plads i en gård på Købmagergade (nær s. 258 ved Amagertorv); 1774 fik dog universitetet sat igennem, at kirurgerne skulle eksamineres i indre medicin ved fakultetet for at få lov til medicinsk praksis. Men denne afhængighed af universitetet faldt atter bort, da Kirurgisk Akademi oprettedes ved forordn. af 22/6 1785, hvorved uddannelsen af kirurger helt overdroges til det. Dronning Juliane Marie skænkede akademiet grunden i Bredgade, og 1785–87 opførtes den smukke bygning efter tegning af P. Meyn (indv. 25/10 1787), med kælder, 3 stokværk og kvist; over den med to joniske søjler smykkede portal står MDCCLXXXVI og over frontonen Academia Chirurgorum Regia. Det fik 3 professorer: generaldirektøren for kirurgien, hofkirurgen og overkirurgen for Frederiks Hospital, samt en lektor i kemi og nogle reservekirurger. Hermed havde man grundlagt en anden lægeskole ved siden af fakultetet, idet akademiets eksamen gav fuld praksisret såvel i medicin som i kirurgi, og i det flg. halve århundrede uddannedes langt de fleste af Danmarks læger på akademiet. I årene 1788–1838 udgik der således 840 kandidater fra akademiet, medens der i samme tidsrum kun udgik 212 fra fakultetet. Adgangen til akademiet var ikke betinget af studentereksamen, men mange studenter valgte at studere her, idet der fandtes mere end 200 civile og militære embeder, der var forbeholdt kirurger, men kun 55 forbeholdt de universitetsuddannede medicinere. Af de nævnte 840 kirurgiske kandidater var 344 studenter. Nogle af disse tog eksamen såvel på universitetet som på akademiet. Af de nævnte 212 medicinske kandidater havde 95 også underkastet sig akademiets eksamen. Med tiden føltes det urimeligt, at ikke alle læger havde samme uddannelse, og ved resol. af 3/6 1837 bestemtes det, at ingen kunne studere ved akademiet uden at være student, og at ingen kunne opnå jus practicandi uden at have taget såvel medicinsk som kirurgisk eksamen. Ved plakat af 30/1 1838 indførtes herefter en eksamen, ved hvilken såvel fakultetets som akademiets professorer eksaminerede. Dette var en overgangsbestemmelse. Ved resol. af 17/12 1841 bestemtes det, at akademiet fra 1/1 1842 skulle ophæves som selvstændig læreanstalt og al undervisning henlægges til fakultetet, der fremtidig skulle kaldes det lægevidenskabelige fakultet. Akademiets lærere blev professorer ved fakultetet, og akademiets bygning overtoges af universitetet. Akademibygningen blev herefter hovedsædet for de teoretiske fag, men med lægevidenskabens stigende udvikling blev pladsforholdene snart for små. 1867 opførtes på en del af gårdspladsen en rummelig bygning med tre etager, kælder og kvist til fysiologisk institut (arkt. Chr. Hansen, byggesum 26.000 rdl.). 1897 tilkøbtes for 172.800 kr. naboejendommen Bredgade 60 – hj. af Fredericiagade, den såkaldte Titkens Gård, bygget 1755–56 efter tegning af Thurah for urtekræmmerlavets oldermand Niels Titken og 1820 udv. med bygningen Fredericiagade 18, hvormed Titkens Gård er helt sammenbygget. Til ombygning og inventar medgik ca. 52.000 kr. Titkens Gård afgav plads for normal-anatomisk museum og studiesal, for patologisk-anatomisk museum, for farmakologisk samling og laboratorium, for en mikroskopisal og for det lægevidenskabelige fakultets kontorer. 1910 flyttedes farmakologi og patologisk anatomi til de nye institutter ved Rigshospitalet, 1928 oprettedes et nyt institut for fysiologien på Juliane Maries Vej, og 1942 fik anatomien et nyt institut i Nørre Allé. Det gamle bygningskompleks er nu sæde for universitetets medicinsk-historiske museum, stiftet 1907 som privatinstitution, skænket til universitetet 1918. Museet rummer betydelige samlinger til belysning af fortidens læge-, tandlæge- og apotekerkunst, bl.a. kirurgiske instrumenter, s. 259 diagnostiske apparater, hospitalsinventar, tandlægestole, tandinstrumenter, apotekerkrukker, redskaber og inventar fra gamle apoteker, hvortil kommer en anselig billedsamling, omfattende malerier, kobberstik, litografier, tegninger og fotografier samt en medicinsk medaljesamling og et fyldigt håndbibliotek. I bygningen er endvidere nu lokaler for universitetets kunsthistoriske laboratorium og universitetets musikvidenskabelige institut, og universitetets psykologiske laboratorium råder over nogle lokaler til specielle formål. Desuden har Danmarks institut for international udveksling af videnskabelige publikationer til huse i bygningen. (Se i øvrigt den i univ.-årbogen 1942–43 s. 4 ff. optagne fortegnelse over de universitetet tilhørende kunstværker af personalhistorisk betydning).

(Foto). Kirurgisk Akademi.

Kirurgisk Akademi.

Litt.: G. Norrie. Kir. Akad. Hist. 1896. Sa. Kir. Akad. Hist. I–II. 1923. K. Carøe. Det kgl. kir. Akademis Matrikel 1785–1838. 1921. Edv. Gotfredsen. Medicinsk-historisk museum, i Medicinsk Forum 3. 1950. 193.

Det fysiologiske Institut, Juliane Maries Vej 28, 30 og 32. I året 1925 blev af The Rockefeller Foundation og International Education Board skænket i alt 2.400.000 kr. til opførelse af et fysiologisk institut ved Københavns Universitet. Instituttet, s. 260 der opførtes 1926–28 (arkt. K. Varming) på en staten tilhørende grund ved Juliane Maries Vej (11.800 m2), er en trefløjet bygning med kældere og 3 stokværk med pudsede façader og sort glasserede tagsten. Bygningen omslutter sammen med professorboligerne en gård med haveanlæg og springvand; foran hver af sidefløjene ligger en villa med bolig for en professor; bag midterfløjen en udbygning indeholdende et større auditorium samt en bygning til funktionærboliger og en række mindre bygninger, der afgiver plads for dyrestalde m.v. Over hovedbygningens 3 indgangsdøre findes allegoriske relieffer, i vestibulen en marmortavle med inskription, der beretter om bygningens opførelse og dotationerne dertil samt 4 portrætmedaljoner af fysiologerne D. F. Eschricht († 1863), P. L. Panum († 1885), Chr. Bohr († 1911) og Valdemar Henriques († 1936). De tre førstnævnte portrætmedaljoner, der ligesom reliefferne er udført af Siegfried Wagner, er skænkede af Ny Carlsberg Fondet; det fjerde er udført af Gunnar Hammerich og skænket af den portrætteredes enke. I instituttets lille auditorium i den nordvestl. fløj er opstillet portrætbuster af fysiologerne August Krogh († 1949), udført af Rikard Magnussen, og Johannes Lindhardt († 1947), udført af Vitalis Gustafson. Instituttet indeholder lokaler for det medicinsk-fysiologiske institut (opret. 1867), det biokemiske institut (opret. 1928), det zoofysiologiske laboratorium (opret. 1910), det biofysiske laboratorium (opret. 1899) og det gymnastikteoretiske laboratorium (opret. 1919).

Botanisk Have med universitetets botaniske institutioner, mellem Øster Voldgade, Gothersgade, Øster Farimagsgade og Sølvgade. Begyndelsen til en botanisk have blev som nævnt s. 250 allerede gjort o. 1600 ved anlægget af en »medicinsk have« ved selve universitetet. Den indeholdt væsentlig lægeplanter og lå indeklemt mellem huse. Fr. V lod sig 1752 på en grund ude ved den nuværende Toldbod på begge sider af Amaliegade n.f. det under opførelse værende Frederiks Hospital en privat botanisk have anlægge ved dr. G. C. Oeder. Haven var ved gaden delt i to dele, var omgivet af en ringmur, havde forelæsningssal, bibliotek m.m. og synes ved 1765 at have stået i sit største flor. 1770 skænkede kongen denne have til universitetet, som dog kun kom til at benytte den i 8 år, thi 1777 bestemte kongen sig til at tilbagekøbe den og i stedet skænke haven bag Charlottenborg til en botanisk have; året efter fik universitetet skøde på denne; en bygning ved Nyhavn (før sprøjtehus og konsumtionskontor) overlodes til »driv- og gevæksthus«. Allr. 1778 var en stor del af haven anlagt, der opførtes en ny bygning til professor, botanisk gartner, orangeri, bibliotek osv., og 1783 var hele anlægget færdigt; 1803 opførtes ny væksthuse og 1832 en ny bygning til forelæsningssal og samlingerne, efter at haven havde måttet afstå læsesalen i Charlottenborgs ø.fløj (se Charlottenborg); haven blev udvidet, så at den var ca. 2,5 ha, da den nedlagdes ved terrænets udlæggelse til byggegrunde og gader, og den nuværende have 1871–74 anlagdes på det gamle fæstningsterræn. Som særlig ivrig for flytningen, der havde været på tale i mange år, må nævnes gartner A. Weilbach († 1868); brygger J. C. Jacobsen og slotsgartner Tyge Rothe gav udkastet til væksthusene; anlæggelsen af haven skete efter planer udarbejdede af landskabsgartner H. A. Flindt. Haven (åbnet for publikum 9/10 1874) er ca. 9,9 ha, hvoraf søen (rest af den tidligere voldgrav), i hvilken der dyrkes en del vandplanter, er 0,9 ha. Til erstatning for et stykke grund ved Øster Farimagsgade, som haven afgav til udvidelsen af Polyteknisk Læreanstalt s. 261 1904, fik den 1905 (ved lejemål på 50 år hos Kbh.s kom.) et areal ved Sølvgade mellem Polyteknisk Læreanstalt og Mineralogisk Museum. Efter at dette stykke var lagt til haven, blev der etableret en låge ved Sølvgade, således at passage gennem haven kunne finde sted. En særlig smuk udsigt er der fra bakken i det nordøstl. hjørne ved observatoriet, der er beplantet med nåletræer. Mod nv. ligger de store, 1872–74 opførte væksthuse (i alt 16 afdelinger), der med tilliggender indtager ca. 4000 m2, og som er anlagt i terrasseform i to etager, tilsammen udgørende et hele; komplekset er ca. 100 m langt og opf. af glas (14.350 m2 glasflade) og jern; midtpartiet er palmehuset, en rundbygning, 30 m i diameter, 16 m høj, med et omløbende galleri (7,5 m over gulvet). Væksthusene nr. 13 og 14 (orchidéhuset og bromeliaceæhuset) er senere moderniseret ved opførelse af loggiaer foran de store glasruder på s.siden. 1958 er opført et særligt hus til dyrkning af arktiske planter; opførelsen kostede ca. 300.000 kr., som blev skænket af Carlsbergfondet og The Rockefeller Foundation, New York. Desuden findes i haven flere afdelinger til dyrkning af frilandsplanter, smukke stenhøjspartier (1957 og 1958 forsynet med talr. vandopstandere med tågedyser for at skabe et for planterne mere passende mikroklima, navnlig større fugtighed og dermed følgende kølighed i den varme sommertid), et hus for varme vandplanter (akvarium), et forsøgs- og formeringshus. På den østl. og nordl. side af stenhøj II findes et surbundsparti hovedsagelig beplantet med rhododendron. Desuden findes en gartnerbolig (ved Ø. Farimagsgade) og en portnerbolig (ved hovedindgangen s. 262 i det sydøstl. hj.). Haven rummer nu i alt ca. 15.500 arter, hvoraf 1494 er danske, fordelt på 521 slægter. Haven, hvortil der er offentlig adgang, blev i sommeren 1958 passeret af 380.000 personer. Ved Gothersgade ligger museumsbygningen, opf. 1875–76 for 100.000 kr. af røde mursten i 2 etager og kælder (arkt. murmester H. N. Fussing), der bl.a. indeholder botanisk centralbibliotek (ca. 60.000 bind) og rige samlinger (generalherbariet, ca. 1.400.000 opklæbede eksemplarer); af særskilt interesse er museets meget betydelige samling af arktiske planter. 1888–90 opførtes desuden en laboratoriebygning for planteanatomi og plantefysiologi; bygningen (arkt. J.D. Herholdt) er opført af røde mursten med anvendelse af granit, kridtsten og kalksten og består af en hovedfløj og en tværfløj i kælder og to etager; den indeholder foruden laboratorierne et auditorium og boliger for en professor i botanik (havens direktør) og en professor i plantefysiologi. 1956–58 opførtes endelig for en bekostning af 4.100.000 kr. et biologisk institut, en bygning i én fløj med midterkorridor, bestående af kælder, fire fulde etager og tagetage, beklædt med eternitplader og dækket med naturskifer. Bygningen blev forbundet med den tidligere opførte laboratoriebygning ved en forbindelsesbygning ligeledes med midterkorridor, opf. af røde mursten og dækket med jernbeton og tagpap, bestående af kælder og to fulde etager og tilbagerykket tagetage. I det nye biologiske institut rummes nu 4 institutter; til bygningen flyttedes det plantefysiologiske laboratorium fra den tidligere opførte laboratoriebygning, og der oprettedes følgende nye institutter: Genetisk institut, microbiologisk institut og biokemisk institut (under det matematisk-naturvidenskabelige fakultet). Til videnskabeligt udstyr til disse 3 nye institutter bevilgede The Rockefeller Foundation, New York, 150.000 $. Efter flytningen af det plantefysiologiske laboratorium til den nye bygning er det tidligere planteanatomiske laboratorium ved ombygninger i den ældre laboratoriebygning delt i fire institutter, nemlig et planteanatomisk-cytologisk institut, et institut for systematisk botanik (med en afd. for botanisk økologi), og et institut for sporeplanter. I væksthusene står en buste af Fr. V (før i den bot. have ved Amalienborg, derpå ved Charlottenborg), af Hartmann Beeken (fuldendt af Wiedewelt, der også har gjort marmorfodstykket); foran væksthusene er der et af J.C. Jacobsen skænket springvand. Foran laboratoriebygningen opstilledes 1927 en buste af botanikeren Eug. Warming, 1929 en af arvelighedsforskeren W. Johansen, afsl. 5/10 1929. Forsk. gengivelser af antikke kunstværker, skænkede 1909 af dr. Carl Jacobsen, er opstillede i haven.

(Foto). Parti fra Botanisk Have med væksthusene.

Parti fra Botanisk Have med væksthusene.

Litt.: Joh. Lange. Erindringer fra Univ. Bot. Have ved Charlottenborg. 1875 (særtr. af Bot. Tidsskr.). J. C. Jacobsen og T. Rothe. Væksthusene i Bot. Have. 1879. N. Hartz. Væksthusene i Bot. Have. 1895. Bruun og Lange. Danm.s Havebrug og Gartneri til 1919. 1920. 300 ff. C. Hansen Ostenfeld. Botan. Have gen. 50 Aar, i Univ. Festskr. 1924. H. Nilaus Jensen. Universitetets botaniske have. Historie, formål og tilstand. Botanisk tidsskrift. 51. 1954. 126–35.

Astronomisk Observatorium, Ø. Voldgade 3. Allr. 1589 indrettede Tyge Brahe et observatorium på volden i »Vandmølletårnet«, men sit egentlige observatorium fik byen først ved Rundetårns opførelse; om dette se s. 14 ff. Da en flytning til sidst blev nødvendig på grund af de indskrænkede forhold og de stærke rystelser, som vognfærdselen forårsagede, opførtes på Rosenborg bastion over for Rosenborg slot (hvor dengang lå voldmesterens bolig og resterne af en mølle) efter tegn. af bygningsinsp. Chr. Hansen den nuv. bygning for 182.927 kr. (med instrumenter) 1859–61 (grundsten nedlagt 15/11 1859, taget i brug sept. 1861) af gule mursten. s. 263 Den består af et firkantet midtparti, der krones af en rundbygning og kobbertækket drejekuppel på 7,5 m i diameter, og hvis cirkelrunde indre rum omslutter en hul mursøjle, der bærer refraktoren; om søjlen snor sig en vindeltrappe, der fører op til kuplen. Midtpartiet har to små udbygninger, hvoraf den sydl. danner hovedindgangen, og den nordl. var et særskilt observationsværelse. På begge sider af midtpartiet var der to lavere meridianværelser, det ene med meridiancirklen, det andet med et passageinstrument; til disse værelser sluttede sig ved bygningskompleksets ender to huse med gavlene ud til Botanisk Have og Ø. Voldgade, hvoraf det ene er professorbolig, det andet bolig for observator, en assistent og et bud. I haven lå tre mindre bygninger med instrumenter og fotografisk laboratorium. En betydelig ændring i det indre foretoges 1894–95, idet den 1861 opstillede refraktor (28 cm åbning) afløstes af et nyt instrument både til visuelle og til fotografiske iagttagelser (henholdsvis 36 og 25 cm åbning), der kostede ca. 40.000 kr.

(Foto). Astronomisk Observatorium set fra Øster Voldgade. Længst til venstre Tyge Brahes statue.

Astronomisk Observatorium set fra Øster Voldgade. Længst til venstre Tyge Brahes statue.

Endnu mere radikale ændringer i observatoriets indre fandt sted, efter at planerne om opførelse af et filialobservatorium uden for Kbh. fra 1940 begyndte at tage form. Meridiankreds og passageinstrument blev nedtaget, dels fordi en ny, moderne meridiankreds var planlagt for det nye observatorium, dels fordi passageinstrumentet ikke mere benyttedes ved tidstjenesten, der nu støttede sig på internationale tidssignaler. De tilsvarende to rum blev indrettet til arbejdsværelser og biblioteksrum. Det ovennævnte nordl. observationsværelse blev 1958 omdannet til en forelæsningssal. I observatoriets have er de to mindre bygninger sløjfet, og s. 264 kun den større bygning er bibeholdt og vil 1958–59 blive ombygget til arbejdsrum for assistenter og studenter. Endelig er assistentboligen i østre fløj omdannet til gæstelejlighed, og adskillige af kælderrummene i begge fløje er omdannet til urrum, mørkekammer og oplagsrum.

Af nyanskaffelser fra senere tid skal nævnes en spektrograf, et fotoelektrisk fotometer, måleapparat for fotografiske plader, måleapparat for spektre, moderne elektriske regnemaskiner. Observatoriet stod i telegrafisk forbindelse med silopakhuset i Frihavnen, hvorfra der siden 16/3 1909 blev givet tidssignal (tidl. blev det givet fra Nicolai tårn) ved en kugle, der hejstes til toppen af en stang og faldt hver søgnedag kl. 13. Dette tidssignal var i hovedsagen bestemt som hjælp for skibe i havnen, men da skibe efterhånden blev udstyret med radioapparater, der kunne opfange de internationale radio-tidssignaler, blev tidskuglen overflødig, og denne tjeneste indstilledes fra 31/3 1941. Observatoriets hovedur sender stadig elektriske sekundimpulser til A/S Dansk Normaltid, hvis hovedur igen er i forbindelse med Københavns Telefon-Aktieselskabs ledningsnet, hvorover tidssignalet »frk. klokken« udsendes.

Foran observatoriet på bakken ud til Ø. Voldgade er 8/8 1876 afsløret en bronzestatue af Tyge Brahe i naturlig størrelse, modelleret af H. V. Bissen. I observatoriet findes flere malede portrætter, deribl. af astronomerne F. W. Bessel (af C. A. Jensen), Th. Bugge, † 1815, Ole Rømer og d’Arrest, † 1875, og af Chr. IV, samt gipsbuster af Tyge Brahe og admiral P. Løvenørn, † 1826.

Observatoriet udgiver: Publikationer og mindre meddelelser fra Københavns observatorium. Til observatoriet er knyttet det under Union Astronomique Internationale sorterende astronomiske centralbureau. Biblioteket omfatter ca. 12.000 bind.

Litt.: Universitets-Observatoriet paa Rundetaarn. 1826. C. F. Pechüle. Kbh.s Observ. og dets nye Instrument. Ill. Tid. 1895. E. Strömgren. Tre Aartier celest Mekanik paa Kbh.s Observatorium, i Univ. Festskr. 1923.

Det bygningskompleks, der rummer Kemisk Laboratorium og Mineralogiskgeologisk Institut, Mineralogisk Museum, hj. af Ø. Voldgade og Sølvgade, er opf. 1888–93 efter tegn. af prof. Hans J. Holm for 733.206 kr. i frit behandlet norditaliensk renæssancestil på granitsokkel af røde mursten og består af 3 sammenbyggede fløje i kælder og 2 stokv. (fløjen med det skrånende terræn ind til Botanisk Have har dog 3 stokv.), medens den 4. side ud mod Ø. Voldgade har 2 professorboliger i 1 stokv. og et gitterparti. Den sydl. halvdel er laboratoriet, den nordl. museet.

Kemisk Laboratorium. Der havde under Chr. IV været et kemisk laboratorium i Rosenborg Have; under Fr. III blev der til alkymisten Borri indrettet et laboratorium af tømmer i byens østl. del (»bag Børsen«), som 1669 flyttedes til Rigensgade (omtr. på Garnisonshosp.s plads); det kaldtes Guldhuset og benyttedes senere til kvæsthus og fabrik. 1759–78 var der laboratorium på Charlottenborg, i forb. med Moltkes natural- og husholdnings-kabinet. 1788 indrettedes et laboratorium i et drivhus i den gl. botaniske have ved universitetet; i den flg. tid benyttedes skiftende lokaler; 1829 flyttedes det til den da oprettede polytekniske læreanstalt, hvorunder Ørsteds gård 1852 inddroges. Om laboratoriets ældre historie, se Univ. Aarsskrift 1857. Endelig bevilgede rigsdagen 1856 af universitetets midler 97.000 rdl. til en egen bygning, der opførtes i Ny Vestergade (nr. 11) efter s. 265 tegn. af N. S. Nebelong og indviedes 16/2 1859, og 1888–93 opførtes de nuv. bygninger for Kemisk Laboratorium og Mineralogisk Museum (se ovf. s. 264) på hj. af Ø. Voldgade og Sølvgade. Laboratoriet varetager den alm. undervisning i kemi for matematisk-naturvidenskabelige og lægevidenskabelige studerende samt den særlige undervisning i organisk kemi for universitetsstuderende og fabrikingeniører. På grund af det stadig stigende antal studerende udskiltes 1944 undervisningen af de polytekniske studerende, idet denne overflyttedes til nyindrettede laboratorier på Polyteknisk Læreanstalt. Pladsmanglen gjorde sig hurtig gældende igen og søgtes afbødet ved forskellige ombygninger. 1954–56 blev laboratoriets loftsetage indrettet til laboratorier, hvorved igen skaffedes en tiltrængt udvidelse. Antallet af studerende, som undervises på laboratoriet, var 1958 ca. 550.

Mineralogisk-geologisk Institut, Mineralogisk Museum. Efter at universitetets ældre naturaliesamling var brændt 1728, var universitetet uden større samlinger indtil 1769, da Morten Thrane Brünnich grundlagde en mineralogisk-zoologisk samling, der 1772 udvidedes betydeligt ved, at kongen skænkede universitetet den Charlottenborgske naturaliesamling. Disse samlinger opstilledes i kommunitetsbygningen i Nørregade (se s. 256), hvor Mineralogisk Museum forblev indtil 1893; 1804 blev kunstkammerets mineralsamling indlemmet i universitetets samling. Denne arbejdede under vanskelige forhold, indtil grev J. G. Moltke 1810 købte den af universitetet og forenede den med faderen, grev Adam Gotlob Moltkes samling for derefter – med forøgelse af flere af ham selv indkøbte samlinger – at skænke det hele til universitetet, idet han samtidig oprettede betydelige legater til samlingernes vedligeholdelse og forøgelse. Kort efter adskiltes de zoologiske og de mineralogiske samlinger; de sidste fik derefter navnet »Det grevelige Moltkeske, Universitetet tilhørende mineralogiske Museum«. Efter Chr. VIII.s død 1848 indlemmedes hans store private mineralsamling i universitetsmuseet, og 1868 blev det forøget med mineralsamlingen fra det kgl. museum i Stormgade, i hvilket sidste allerede 1806 Naturhistorieselskabets samlinger var indlemmede. Trods flere udvidelser var lokalerne i kommunitetsbygningen efterhånden blevet alt for små for de voksende samlinger, og 1893 flyttede museet til sin nuv. bygning (arkt., prof. Hans Holm, se ovf.; forhal og trapperum senere dekoreret af prof. Oscar Matthiesen). Museet er rammen om den samlede undervisning i geologi ved universitetet og Den polytekniske Læreanstalt. Bygningen udøver tillige et instituts funktion, idet der – specielt i kælderetagen – gennem årene er blevet indrettet laboratorier, hvor forskningsarbejder over geologiske problemer foregår. Museet omfatter såvel mineralogiske som geologiske samlinger fordelt i 5 sale med hovedvægten lagt på det danske monarkis områder; især bør de enestående grønlandske samlinger nævnes. I museet findes marmorbuster af J. G. Forchhammer og Japetus Steenstrup (begge af H. V. Bissen) og flere portrætmalerier af museets bestyrere og velgørere. I gården er opstillet en del større museumsstykker, bl.a. en blok af tellurisk jern på 6600 kg (hjembragt af A. E. Nordenskiöld 1871) og en blok af meteorjern på 3400 kg (hjembragt af Knud Rasmussen 1913), begge fra Grønland.

Instituttet for teoretisk Fysik, Blegdamsvejen 15–17, består af flere bygninger successivt opført i årene 1920–1956. Efter at fysikeren Niels Bohr 1916 var blevet professor ved universitetet, rejste han i april 1917 spørgsmålet om oprettelse af et s. 266 institut for teoretisk fysik. Efter at sagen var behandlet af et af konsistorium nedsat udvalg, blev de første bevillinger til instituttet efter konsistoriums indstilling bevilget på finansloven for 1919–20. Samtidig modtog universitetet et beløb af 80.000 kr. fra en privat komité, som var blevet nedsat med den opgave at indsamle midler til instituttets oprettelse. Grunden til instituttet blev erhvervet af Kbh.s kom. for en sum af 85.540 kr. på den langs Blegdamsvejen beliggende del af fælleden, som dengang var udlagt til bebyggelse, men endnu ikke bebygget.

(Foto). Instituttet for teoretisk Fysik (til højre) og Det matematiske Institut (til venstre), set fra Blegdamsvejen.

Instituttet for teoretisk Fysik (til højre) og Det matematiske Institut (til venstre), set fra Blegdamsvejen.

Til den oprindelige bygning, som er opf. 1920 af kgl. bygningsinspektør, arkt. Martin Borch, er senere kommet flere bygninger. Komplekset består nu af en enfløjet hovedbygning med flere fritliggende eller til dels sammenbyggede husblokke og store underjordiske laboratorier med forbindelse under jorden til de øvrige bygninger. Den oprindelige hovedbygning har kælder, 2 fulde etager og tagetage med kviste, den 1926 opførte administrationsbygning har kælder, stue og tagetage; denne bygning er opf. af kgl. bygningsinspektør, arkt. K. Varming; opførelsen er bekostet af The International Education Board, New York, som til dette formål bevilgede 40.000 $, og grunden (ca. 1400 m2) blev skænket af Kbh.s kom. Endvidere opførtes 1935–36 en højspændingsbygning i én etage af K. Varming, hvortil endelig i årene 1948–56 er kommet en 4-etages laboratoriebygning og flere mindre bygninger samt de nævnte underjordiske laboratorieanlæg, opf. af kgl. bygningsinspektør, arkt. K. Gottlob. Samtlige bygninger har pudsede façader og er dækkede med teglsten; de underjordiske anlæg er dækkede s. 267 med jernbeton. I bygningerne findes et auditorium med 70 pladser, flere mindre auditorier, bibliotek, kontorer og arbejdsværelser, talr. laboratorier samt nogle tjenesteboliger.

Opførelsen af disse bygninger er bekostet dels af staten dels af en række danske og udenlandske fonds deriblandt Carlsbergfondet, Thomas B. Thriges fond, The Rockefeller Foundation, New York, m.fl.

Litt.: H. M. Hansen. Universitetets Institut for teoretisk Fysik 1921–31, Fysisk Tidsskrift 1931. 59–64.

Det hygiejniske Institut og Det fysisk-kemiske Institut, Blegdamsvejen 19–21, er opf. 1929–31 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør, arkt. K. Varming på en på Blegdamsvejen nø.f. Instituttet for teoretisk Fysik beliggende grund, som staten erhvervede ved en magelægsoverenskomst af 27/11 1925 med Kbh.s kom. Begge institutter består af en enfløjet bygning forbundet mod fælleden af en lavere tværfløj; bygningerne, som er opført med midterkorridor og har pudsede façader og tegltag, består af kælder, 2 etager samt tagetage med kviste; i tværfløjen findes to professorboliger. På Det hygiejniske Institut findes desuden en udbygning fra hovedfløjens ene yderside, der sammen med en del af hovedfløjen opr. indeholdt et auditorium; dette er senere omdannet til et laboratorium. Det fysisk-kemiske Institut har i kælderen værksteder og laboratorier samt magasin- og vaskerum, i stueetagen bibliotek, kontor, assistentværelse, auditorium samt kursussale, på 1. sal arbejdsværelser og laboratorier; i kvistetagen findes tjenesteboliger for en laboratoriemester og en laboratoriebetjent. Det hygiejniske Institut er tilsvarende indrettet, dog at auditoriet som nævnt senere blev nedlagt og indrettet til laboratorium, og at der i tagetagen kun findes én tjenestebolig. Institutternes hovedindgange er sandstensportaler med relieffer af billedhuggeren Siegfried Wagner. I trapperummet til Det hygiejniske Institut er opsat en marmormindetavle over dr. med. V. Budde.

Det fysisk-kemiske Institut, som toges i brug i efteråret 1930, er opf. for en gave på 490.000 kr. fra The International Education Board, New York. Opførelsen af det hygiejniske institut, som toges i brug i jan.-feb. 1931, er bekostet dels af staten, dels for midler fra en universitetet allerede 1893 testamenteret sum på ca. 225.000 kr., som af dr.med. V.Budde og hustru skænkedes universitetet med forpligtelse til at anvende beløbet til opførelse af et laboratorium til udførelse af hygiejniske undersøgelser for stat og kommune, afgive responsa i hygiejniske spørgsmål, foretage selvstændige undersøgelser til den videnskabelige hygiejnes fremme samt afholde kursus i praktisk hygiejne for læger og embedslæger.

Litt.: L. S. Fridericia. Universitetets hygiejniske Institut og Dr. med. Vilh. Budde og Hustrus hygiejniske Laboratorium, Medd. fra Universitetets hygiejniske Institut. VI. 1931–36.

Det matematiske Institut, Blegdamsvejen 15, er opf. 1933 efter tegn. af kgl. bygningsinspektør, arkt. K. Varming. Det er opført på grunden for Instituttet for teoretisk Fysik og ved en mindre tilbygning forbundet med dette. Det består af en enfløjet bygning med midterkorridor, har pudsede façader og tegltag og indeholder kælder, stue samt mansardetage med 2 store murede kviste. I instituttet findes arbejdsværelser for professorer, assistenter og studerende, endvidere bibliotek og tegnestue. I kælderetagen er indrettet laboratorier for Instituttet for teoretisk Fysik.

Finansudvalget har tiltrådt en igangsættelsesbevilling til et stærkt påkrævet nyt institut for matematik, fysik og kemi, der vil få navnet H. C. Ørsted-Instituttet.

s. 268

Instituttet er opf. for en bevilling på 150.000 kr., som Carlsbergfondet stillede til rådighed for universitetet 1929 i anledning af universitetets 450-års jubilæum. Det indviedes ved en festlighed på instituttet 8/2 1934.

Instituttet for human Arvebiologi og Eugenik, Tagensvej 14, er opf. 1937–38 efter tegn. af kgl. bygningsinspektør, arkt. K. Varming og arkt. Einar Andersen. Det er opf. på en del af grunden til Universitetsbibliotekets 2. afdeling på Tagensvej. Det består af en enfløjet bygning med midterkorridor, beklædt med faksekalksten og med kobbertag, og indeholder kælder og stueetage. I stueetagen findes laboratorier, kontorer og bibliotek; i kælderetagen findes dyrestald, magasin, opvaskerum og værksted.

Instituttet er opf. for en bevilling fra The Rockefeller Foundation, New York. Fondet bevilgede 250.000 kr. til opførelsen og desuden et beløb af 110.000 kr., hvis renter er bestemt til delvis dækning af udgifterne ved instituttets drift. Det indviedes ved en højtidelighed på instituttet 14/10 1938.

Det anatomiske Institut, Universitetsparken 1, er opf. 1939–42 af kgl. bygningsinspektør, arkt. K. Gottlob på en grund på Nørre Fælled ud til Nørre Allé. Det består af en trefløjet bygning med to vifteformede bygninger indeholdende auditorier og dissektionslokaler. Hovedfløjen er beklædt med faksekalksten; de flade tage er bedækket med asfalt og tagpap. Den større auditoriebygning har ydermure af røde mursten og tag beklædt med aluminium; den mindre auditoriebygning med dissektionslokaler har ydermure af røde mursten og har mansardtag dækket med naturskifer og tagpap.

Ved bygningens opførelse tilsigtede man at samle universitetets undervisning og forskning i anatomi såvel inden for det lægevidenskabelige fakultet som inden for det matematisk-naturvidenskabelige fakultet; desuden føjedes dertil lokaler for undervisningen i operativ kirurgi under det lægevidenskabelige fakultet. Bygningen indeholder således tre institutter, hvis navne oprindelig var det normalanatomiske museum, det histologisk-embryologiske laboratorium og laboratoriet for sammenlignende anatomi og zoologisk teknik. Ved indflytningen i den nye bygning ændredes førstnævnte institutions navn til det medicinsk-anatomiske institut (under det lægevidenskabelige fakultet), og de to sidstnævnte institutioners navne er senere ændret til instituttet for almindelig zoologi og instituttet for sammenlignende anatomi og zoologisk teknik (begge under det matematisk-naturvidenskabelige fakultet).

Det medicinsk-anatomiske institut optager n.fløjen og midterfløjen, begge med kælder og 3 etager, n.fløjen desuden med tilbagerykket tagetage. I n.fløjens kælder er instituttets antropologiske samlinger anbragt; i stueetagen findes instituttets studiesal med store præparatsamlinger; på 1. og 2. sal er indrettet laboratorier, kontorer, bibliotek og tillige bolig for institutbestyreren, som tillige har værelser i tagetagen. I midterfløjens kælder er indrettet magasiner, toiletter, garderober, i stueetagen laboratorier og en del af studiesamlingerne; på 1. sal var opr. en stor mikroskopisal; den er senere ombygget til mindre undervisningslokaler. På 2. sal er indrettet kantine for de studerende. I den mindre auditoriebygning, der er tilbygget midterfløjen mod ø., findes dissektionsstue med underliggende kælder til opbevaring af dissektionsmaterialet; i bygningen findes desuden et mindre auditorium med plads til 150 personer desuden lokaler for den kirurgiske instrumentsamling. s. 269 S.fløjen er helt optaget af instituttet for almindelig zoologi og instituttet for sammenlignende anatomi og zoologisk teknik, således at førstnævnte institut opr. fik rådighed over kælder, stue og 1. sal, og sidstnævnte institut fik rådighed over 2. sal; den kirurgiske instrument- og bogsamling og undervisningen i operativ kirurgi fik 4 lokaler på 1. og 2. sal. Senere er sket forskellige omflytninger; instrument- og bogsamlingen er flyttet til Rigshospitalet, og universitetets genetiske institut (opret. 1949), som nu har lokaler i Botanisk Have (se ovf.), blev midlertidigt anbragt i bygningen. Den større auditoriebygning, som er tilbygget sydfløjen mod s., indeholder et auditorium med plads til ca. 500 personer og har særskilt garderobe, toiletter m.v.

(Foto). Det anatomiske Institut med den større auditoriebygning i forgrunden.

Det anatomiske Institut med den større auditoriebygning i forgrunden.

Bygningen, hvis opførelse og udstyr er bekostet af staten med et beløb af i alt ca. 3.570.000 kr., toges i brug 1/9 1942.

Over bygningens hovedindgang mod Universitetsparken er opstillet skulpturer (nøgen mand og kvinde) af billedhuggeren Johannes Hansen. På væggen i hovedindgangens trapperum er anbragt et portrætrelief i bronze af professor i anatomi H.Hou-Jensen († 1940), udført af billedhuggeren J.Gudmundsen-Holmgren. I midterfløjens korridor i stueetagen er anbragt buster i gips af kirurgerne Simon Krüger, H. F. Wohlert, Frederik Winslöw og F. Th. Schmidt samt anatomen Jakob Winslöw.

Det neurofysiologiske Institut, Juliane Maries Vej 36, er opf. 1950–51 efter tegn. af kgl. bygningsinspektør, arkt. K. Gottlob på det fysiologiske instituts grund ud s. 270 mod Borgmester Jensens Allé. Det består af en enfløjet bygning med midterkorridor, har udvendig pudset mur og tag dækket af røde teglsten og indeholder kælder og 3 fulde etager. Oprindelig var bygningen kun planlagt med 2 etager, men under opførelsen blev besluttet at bygge yderligere en etage til brug for et institut for isotopforskning under universitetets zoofysiologiske laboratorium. Denne etage er senere overgået til brug for et institut for vertebratfysiologi. Bygningen indeholder laboratorier, kontorer, bibliotek. 1958 er der i tagetagen indrettet frokoststue og mødelokale. Forhallen er dekoreret med relieffer af billedhuggeren August Keil.

Bygningens opførelse medførte en udgift på i alt ca. 1 mill. kr.; deraf ydede Michaelsenfonden 250.000 kr. til det neurofysiologiske institut og 120.000 kr. til isotopforskningslaboratoriet, medens Carlsbergfondet til sidstnævnte laboratorium ydede 125.000 kr.; resten af byggeudgiften afholdtes af staten. Til instituttets udstyr bevilgede The Rockefeller Foundation, New York, et beløb af 20.000 $. Indretningen af frokoststuen og mødelokalet i tagetagen er bekostet af Michaelsenfonden for et beløb af 51.700 kr.

Bygningen toges i brug i jan. 1952 og indviedes ved en festlighed på instituttet 16/4 1952.

Instituttet for eksperimentel Medicin og Kirurgi, N. Allé 71, er opf. 1955–57 efter tegn. af kgl. bygningsinspektør, arkt. K. Gottlob på en grund på Nørre Fælled ud til Nørre Allé mellem Danmarks farmaceutiske Højskole og Egmont H. Petersens Kollegium. Det består af en enfløjet bygning med kælder, 3 fulde etager og mansardetage samt en mindre enetages bygning indeholdende dyrestalde og to betjentboliger. Hovedbygningen, som har midterkorridor, er beklædt med faksekalksten, og taget er dækket med zink. Stueetagen optages af laboratorier for afdelingen for eksperimentel endocrinologi (under afdelingen for eksperimentel medicin), 1. sal optages af laboratorier og operationsstuer for afdelingen for eksperimentel kirurgi; 2. sal er endnu ikke taget i anvendelse; det påtænkes her at indrette en afdeling for eksperimentel transplantations- og immunbiologi. 3. sal optages af laboratorier for afdelingen for eksperimentel medicin, og mansardetagen indeholder tjenestebolig for bestyreren af sidstnævnte afdeling samt fælleslokaler for instituttets afdelinger (frokoststue, bibliotek m.v.).

Institutbygningen er med en bekostning af ca. 1.800.000 kr. opført af Danske Forsikringsselskabers Fond af 1952 og skænket universitetet, dog har staten bidraget med et beløb af ca. 500.000 kr. derudover til dækning af udgiften ved opførelsen af dyrestaldsbygningen. Til det videnskabelige udstyr bevilgede The Rockefeller Foundation, New York, 90.000 $. Instituttet blev indviet ved en højtidelighed på instituttet 25/4 1957.

Instituttet for dansk Kirkehistorie og Økumenisk Institut er oprettet 1956 og installeret i en villa Vodroffsvej 8, som tilhørte professor ved universitetet, dr. theol. Jens Nørregaard († 1953). En privat komité indsamlede efter hans død et beløb på i alt 122.507,29 kr., som ved et gavebrev af 30/11 1955 blev overdraget universitetet med forpligtelse til at købe villaen af professor Nørregaards bo og indrette den til brug for de to nævnte institutter. Villaen, der består af kælder, stue og 1. sal, har ydermur af gule mursten; taget er dækket af naturskifer. Foreløbig er kun s. 271 stueetagen taget i brug til formålet; den indeholder bibliotek med læse- og øvelsessale. 1. sal er udlejet til privat beboelse.

(Foto). Regensens gård, fotograferet før den gamle lind gik ud 1953. I baggrunden foran Rundetårn ligger kirkefløjen.

Regensens gård, fotograferet før den gamle lind gik ud 1953. I baggrunden foran Rundetårn ligger kirkefløjen.

Instituttet blev indviet ved en højtidelighed på instituttet 4/12 1956.

Olaf Waage universitetssekretær, cand. mag.

Kollegier

Regensen, ved St. Kannikestræde, Købmagergade og Krystalgade, stammer fra det s. 248 nævnte, 1569 stiftede kommunitet, idet det allerede dengang påtænktes at knytte en fribolig for alumnerne til stiftelsen (også Chr. III havde tænkt at oprette en sådan fribolig). Men først 1618 blev det til alvor, da kommunitetet ved et lån af 9000 rdl. af kongen så sig i stand til at købe nogle grunde mellem Kannikestræde og Skidenstræde (fra 1818 Krystalgade), der til dels hørte til kansler Chr. Friis’ gård. Her opførtes nu »Collegium Regium«, i daglig tale kaldet Regensen, til bolig for 100 studenter; den toges i brug 1623, men var først helt færdig 1628 (en stentavle på Kannikestrædefløjens gavl ud til Købmagergade bærer årstallet 1623).Det var en firfløjet bygning i grundmur og med svungne gavle; fløjen mod v. nåede dog ikke helt ud til Krystalgade. I fløjen ud til Købmagergade, der i den nordl. del havde et lille tårn med spir ind til gården, og som vistnok opr. kun havde ét stokv., indrettedes 1627 en lille kirke (indv. 25/10 1635) som »studenterkirke«, men den afløstes snart af Trinitatis kirke (se s. 11), hvorefter s. 272 salen brugtes til andagtsøvelser for alumnerne. Under de svenskes belejring led Regensen så meget, at den 1661 omtales som »moxen øde«, og pladsen var desuden blevet indskrænket, da en grund ud til Kannikestræde var solgt. Men den kom dog på fode igen inden 1600t.s slutn. Da kom branden 1728, hvorved begge fløjene til Krystalgade og Købmagergade helt ødelagdes (den sidstes mure blev dog stående, men måtte senere nedrives), og af fløjen mod Kannikestræde skånedes blot den østl. del fra porten til Købmagergade, så at kun murværket af denne dels to nederste stokv. nu er tilbage fra den opr. bygning (der ses endnu spor af rundbuede vinduer til højre for porten; to store buer smst. under vinduerne i stueetagen tjener til at bære murværket, og selv bæres de af en pilotering i et gammelt åløb). Fløjen mod Krystalgade var genopført 1731, kirkefløjen 1743 og fløjen mod Kannikestræde 1749 – det øverste stokv. til højre for porten opsattes dog først 1777– hvorimod vestfløjen ikke blev genopført, idet grunden udlagdes til Trinitatis præstegård (dennes sidebygning stod på fløjens grund). Kirkefløjen, på hvis midte ind til gården der 1780 opsattes et lille tårnparti med ur, fik atter en lille »kirkesal«, som dog kun anvendtes til prædike- og disputerøvelser; efter bombardementet 1807 anvendtes den af universitetet til festsal; da universitetet var genopført, stod den i længere tid ubenyttet; 1862 indrettedes den til læse- og forsamlingssal samt musikværelse for alumnerne. I h.t. lov af 6/4 1906 blev Regensen i årene 1906–09 ombygget og udvidet med en ny fjerde fløj på den førnævnte Trinitatis præstegårds grund (610 m2), der af kommunitetet blev købt af Trinitatis kirke. Samtidig blev der efter overenskomst med Kbh.s kom. for at forbedre færdselsforholdene i Købmagergade mellem Regensen og Rundetårn 1908 anbragt en buegang gennem regensbygningen langs med Købmagergade. Ved disse byggeforetagender (arkt. Martin Borch), der suppleredes med en hovedreparation af de gamle bygninger, blev de hygiejniske forhold forbedrede så meget, som man anså det for rimeligt. Det gamle kontubernalsystem, hvorefter 2 studenter var fælles om 2 små værelser, blev afskaffet, således at hver student fik enten 2 små værelser i den gamle del eller 1 større værelse i den nye fløj. Der blev endvidere indrettet tekøkkener m.m. Opførelsen af buegangen mod Købmagergade (om Martin Borchs plan til buegangen se Ill. Tid. 1896–97 nr. 32 s. 514–15) medførte en fuldstændig ombygning af kirkefløjens indre; en del af stueetagen bag buegangen indrettedes til bibliotek, og 1. salen, der tidligere var delt i 2 stuer (læsesal og musikstue), til en ca. 100 m2 stor læsesal, således at der ved siden af den i Krystalgadefløjen blev indrettet en musikstue. I den nye fjerde fløj er der fægte- og gymnastiksal i kælderen. 1930 indlagdes centralvarme og varmt vand i hele komplekset. 1958 er der besluttet en ny restaurering af Regensen, der bl.a. vil omfatte indlæggelsen af moderne bekvemmeligheder også i de gamle fløje. De økonomiske muligheder for dette er tilvejebragt ved en sanering af kommunitetets økonomi, der med årene er blevet stærkt forringet, fordi kapitalen skal være anbragt i nominelt værdifaste obligationer. Indtil 1958 har kommunitetet ydet 75 kr. i månedligt stipendium til 185 studenter, af hvilke kun 103 havde regensbolig og dermed tillige et månedligt regensstipendium på 5 kr., og alle 185 havde et dyrtidstillæg på 50 kr. pr. måned, betalt af staten. Ved saneringen 1958 kan kommunitetsstipendiet kun gives til regensalumner, og det forhøjedes til 150 kr. pr. måned. Det ved saneringen sikrede årlige overskud på kommunitetets regnskab skal anvendes til den omtalte restaurering. Privilegerede s. 273 til at nyde stipendierne er under visse betingelser færinger og grønlændere samt af hvert års studenter to frederiksborgensere. Tilsynet med Regensen udøves af en regensprovst (præpositus), der vælges af konsistorium blandt universitetsprofessorerne, samt en viceprovst, der ansættes af universitetets rektor; begge har fribolig på Regensen. – Bygningerne består af 4 fløje af røde mursten på sokkel af bornholmsk sandsten. Kirkefløjen mod Købmagergade indeholder buegangen, hvis hvælvinger er udførte efter Monier’s metode; denne fløj har ind mod gården et lille »tårn« med ur og en morgenstjerne af forgyldt kobber. Af de to sidefløje har den mod Krystalgade 2, den mod Kannikestræde 3 stokv.; den nye fjerde fløj har 4 stokv., alt foruden kælder. De skævt sammenbyggede fløje indeslutter det meget stemningsfulde gårdsrum, i hvis midte står den på foranstaltning af regensprovst A.C. Hviid 12/5 1785 plantede, ofte besungne regenslind. Den gamle lind gik ud 1953 og fældedes 24/6 1954. Ved regensprovsten Søren Holm plantedes der 16/11 1954 en smuk, ny lind, skænket af Frederiksberg kommune; men »lindens fødselsdag«, der fejres ved en frokost i regensgården, er stadig 12. maj. I Kannikestrædefløjen findes hovedporten; til venstre i denne vises det værelse, der var ligbærerkontor indtil 1859, idet studenterne 1712–91 havde bevilling til at bære lig for en vis takst; efter 1791 fik dog kommunitetet indtægten af ligbæringen, 1859 overgik privilegiet til kommunen (se H. Weitemeyer. Studenternes Ligbæring, i Kulturskildringer fra Kbhvn. i det 18. Aarh. 1916). I læsesalen og musikstuen findes foruden en større samling billeder af Regensen og til den knyttede personer to oliemalerier: Chr. IV som admiral, fra ca. 1634 (malet af Remmert Pietterszen), og Fr. II (kopi efter maleri af Rembert Petersen på Gripsholm i Sverige), en zinkbuste af viceprovst F. Fabricius, † 1873, af Johs. Hoffmann, en bronzebuste af Hostrup, af Aksel Hansen, og en marmormedaljon af provst, prof. A.C. Hviid, † 1788, af N. Dajon, samt relieffer af provsterne Knud Fabricius og Harald Bohr.

Litt.: R. Nyerup. Efterretn. om Regensen. 1809. Reinhardt. Kommunitetet og Regensen. 1862. Rasmus Nielsen. Regensen. 1906. Gammelt og nyt fra R. 1911. S. Skouboe. Sønner af den røde Gaard. 1914. Fr. Schiøtt. Data af R.s bygningshist., i HistMKbh. 2. R. I. 1923–24. 116–26. Knud Fabricius. Regensen gennem hundrede Aar. 1923–25. Universitetets Aarbog 1908–09. 610–61. H. Bering Liisberg. Lidt om R., i Arch. 15/3 1901, og Interiører fra R., smst. 22/5 og 12/6 1903, med grundplaner og tegninger af arkt. Ewers før ombygningen og beskrivelse af denne af arkt. Martin Borch smst. 1908–09. 105–11 med tegninger og grundplaner efter ombygningen.

Valkendorfs Kollegium, Skt. Peders Stræde 14, Nordens ældste studenterkollegium, er oprettet 1588 af rigshofmester Christoffer V. i det tidligere Karmeliterkollegium, som Fr. I havde skænket Knud Gyldenstjerne, hvorefter det har tilhørt Joh. Urne, hvis arvinger 1588 solgte det til V. Alumnerne flyttede ind s.å., og 26/2 1589 holdtes indvielsesfest. Ved fundats af 16/7 1595 tillagde han kollegiet, der længe kaldtes »hofmesters boder«, et bibliotek og 6100 rdl.sp., hvoraf 3400 bestemtes til bygningens vedligeholdelse og understøttelse for alumnerne. Bygningerne, der beskadigedes ved bombardementet 1658, og hvis øverste stokv. brændte 1728 (1732 var det atter i stand), medens nederste stokv. med biblioteket reddedes, skildres som meget dårlige; endnu 1744, da de underkastedes en hovedreparation for 2500 rdl., beskrives forhuset, der var to stokværk højt og ca. 36 alen langt med rundbuede vinduer, som lavt og fugtigt, bestående af lave, hvælvede klosterceller, og gården var så opfyldt, at lys og luft betoges rummene (»collegium obscurum«). Efter ombygningen fremtrådte hovedhuset udadtil som et typisk 1700t.s hus med kvistgavl over de tre midterste vinduesfag. På samme tid blev havens og gårdens s. 274 niveau hævet for at hindre de mange oversvømmelser på den lavtliggende grund. Ved branden 1795 blev øverste stokv. atter ødelagt, men genopført s.å.; også ved bombardementet 1807 led bygningen; den blev senere flere gange repareret. Biblioteket blev solgt 1841. En lille bygning i gården med et auditorium, hvor Poul Helgesen vistnok har holdt sine forelæsninger, blev først nedbrudt 1847. Den gamle hovedbygning, der lå ud til gaden, blev 1865 »formedelst brøstfældighed« nedbrudt og en ny opf. 1865–66 af arkt. Chr. Hansen, midt på grunden med have for og bag (tilsammen ca. 2000 m2), i tre etager med kælder. Huset opførtes i grundmur af gule mursten og med sort tegltag. Den eneste udsmykning var en rundbuefrise under tagskægget. Ved en ombygning 1913 ved kgl. bygningsinspektør Martin Borch for kommunitetets midler blev en kvistetage tilføjet, køkkener og baderum indrettet m.m. Over kvistetagens midtvindue i gavlens spids er anbragt Christoffer V.s våben i sandsten. Kollegiets grundareal og dets have er for en del omgivet af en mur med lave rundbueblændinger. I forhaven blev 1951 bygget et offentligt beskyttelsesrum. – Der er nu fribolig for 20 (opr. 16) alumner for indtil 5 år; desuden er der et reserveværelse. Siden 1914 er der først af kommunitetet, sen. af universitetet, der også yder tilskud til læsestuen og haven, tillagt alumnerne visse mindre beneficer, såsom brændselsgodtgørelse. Kollegiets kapital var 1958 ca. 75.000 kr. foruden en bikonto. Alumnerne udnævntes oprindelig af stifteren og hans arvinger på sværdsiden, siden beg. af 1700t. af konsistorium, siden 1920 af stipendieudvalget. Det nærmere tilsyn varetages nu som tidligere (fra 1664) af en af konsistorium valgt efor. Alumnerne vælger en inspektor. – Kollegiet ejer en gammel afstøbning af C. F. Stanleys buste (1784) af Johannes Ewald, der har været alumne; den er deponeret på Statens Museum for Kunst. I læsestuen findes malerier af Valkendorf (kopi, malet 1911 af Knud Dybvad, efter maleriet i Svinninge kirke) og af Henrik Stampe (gammel kopi efter Jens Juel).

Litt.: H. Jørgen Helms. Valkendorfs Kollegiums Historie. 1917. Charles Christensen i Berlingske Aftenavis 7/11 1929. Valkendorfs Kollegium efter 1865, udg. af Valkendorfianersamfundet. 1939. Knud Millech. Danske arkitekturstrømninger 1850–1950. 1951. 123. Charles Christensen. Udgravningerne ved Valkendorfs Kollegium i Sct. Pedersstræde. HistMKbh. 2. R. V. 1932–33. 390–407.

Borchs Kollegium (Collegium Mediceum), St. Kannikestræde 12, er stiftet 29/7 1689 af højesteretsassessor, prof. Oluf Borch († 1690) med en gård (opf., hvor der før stod en professorbolig, han havde købt af universitetet) til bolig for 16 »fattige, gudfrygtige og lærde studiosi« og 24.000 rdl., hvoraf renterne af de 16.000 skulle anvendes til stipendier til alumnerne, resten til vedligeholdelse m.m., samt et bibliotek og hans naturvidenskabelige samlinger. Kollegiet, indv. 26/5 1691, var som nu i 3 stokv., men havde over façaden frontispice med Chr. V.s marmorbuste; stuen og 1. sal var bolig for alumnerne, på 2. sal var auditorium, bibliotek, samlinger og et pinakotek med lægeportrætter; i haven, der 1708 udvidedes ved køb af den gehejmeråd F. Gjedde tilhørende naboejendom til Skidenstræde, fandtes springvand, flere gipsstatuer og den endnu eksisterende farnesiske Herkules i bly. Kollegiet med samlingerne brændte 1728, men var allr. genopf. 1730–32 i den gamle skikkelse på de tilbageblevne mure; ved bombardementet 1807 brændte det atter og genopførtes 1823–24 efter tegn. af prof. P. Malling (indv. 28/5 1825), dog uden frontispice, ligesom porten midt på bygningen afløstes af en dør med vestibule, medens porten lagdes ved siden af bygningen. 1912–13 undergik kollegiet for ca. 25.000 kr. en omfattende restaurering (arkt. Martin s. 275 Borch), hvorved der indrettedes kvistetage; festsalen i 2. etage flyttedes til kvistetagen, der indrettedes læsesal i stueetagen, ligesom der installeredes tekøkkener og baderum. 1958 er bygningen forsynet med fjernvarme og varmt vand. Til driften modtager kollegiet en betydelig statsstøtte. I festsalen en portrætmedaljon af marmor af Borch(?), der skal være fra det ældste kollegium (se nedenn. festskr. i anl. af B. K.s 200 års jubil. s. 26). Over døren til haven, som for en del er omgivet af en mur med lave rundbueblændinger, er anbragt en marmortavle med indskrift forfattet af Povl Vinding, 1707: »Borrichii domus hæc quamvis medicea vocetur in muto nescit marmore fama mori, P. V.«, der formentlig stammer fra det første kollegium. Det samme gælder en i haven opstillet statue (i bly) af den farnesiske Herakles, form. udf. af Lamoureux. Endelig findes en mindesten over historikeren Jens Paludan-Müller, † ved Oversø 1864, og Ole Borchs lille laboratoriebygning står endnu i haven. – Alumnerne, der mest er kandidater og viderekomne, nyder fribolig for 5 år samt et stipendium, nu 80 kr. årlig. Kollegiet bestyres af universitetet ved en af konsistorium valgt efor. Alumnerne, der udnævnes af universitetets stipendiebestyrelse, vælger selv en inspektor. (Billede i I, s. 420).

(Foto). Elers’ Kollegium. Bygningen ved siden af (med den store gavlkvist) er professorgården, St. Kannikestræde 11 (omtalt foran side 254).

Elers’ Kollegium. Bygningen ved siden af (med den store gavlkvist) er professorgården, St. Kannikestræde 11 (omtalt foran side 254).

Litt.: Festskr. i anl. af B. K.’s 200-års jubil. 1889. J. Pedersen. B. Koll.s Hist. 1728–1823. 1916. Georg Mondrup. B. K.’s historie 1825–1912, Festskrift i anl. af kollegiets 250-års jubil. 1943.

Elers’ Kollegium (Collegium Elersianum), St. Kannikestræde 9, er stiftet af højesteretsassessor, etatsråd Jørgen Elers (1647–92) og hans hustru Anne Margrethe s. 276 f. Wandal (1654–1700), som, efter at de ved operahusets brand 19/4 1689 havde mistet deres to børn, bestemte ved testam. af 27/11 1691, at der af deres midler skulle oprettes et kollegium for 16 studenter, og 29/11 s.å. udstedte fundatsen herfor. Grundstenen blev nedl. 7/9 1702 af universitetets rektor Caspar Bartholin, og 18/11 1705 blev kollegiet indviet. Bygningen, der opførtes efter tegn. af J.C. Ernst og kostede ca. 13.000 rdl., bestod af kælder og 3 stokv. i røde mursten; i anden etage var der indrettet to sale til auditorium og til bibliotek og raritetskabinet. Façaden til gaden, der er prydet med lisener, er strengt symmetrisk, har syv vinduesfag, hvoraf det midterste med porten er bredere end de andre. Portbuens slutsten bærer årstallet 1703. Derover sidder en tidl. forgyldt portrætmedaljon af Fr. IV med indskriften: »Fredericus IIII – D.G. Rex Dan. Norv. V.G.« Trappen ligger midt i bygningen og er ført uden om en balusterprydet åbning mellem portrummet og første stokv. Kollegiet brændte ved Københavns brand 21/10 1728, men genopførtes i alt væsentligt i sin gamle skikkelse 1729–30 under ledelse af overlandbygmester J. C. Krieger. Dets økonomiske forhold var imidlertid så slette, at det først blev genindviet 26/4 1752. Haven blev anlagt 1719, på de tre sider omgivet af en mur, mod gården af et jernstakit. To småhuse mellem gård og have opførtes ligeledes 1719 og undgik branden. Efter at bogsamlingen var blevet bortsolgt 1823, blev kollegiet istandsat ved hofbygmester J. H. Koch 1837 og biblioteks- og forelæsningssalene omdannet til værelser for 8 nyoprettede pladser. Bygningen blev underkastet en hovedreparation 1891, haven udvidet 1890, og muren til Skindergade hovedistandsat 1924–25. 1930 blev der indlagt centralvarme og varmt vand (fra Regensens anlæg); som følge deraf blev det 1936 muligt at nedlægge portnerstillingen, hvorved to nye alumnepladser kunne indrettes i den tidligere portnerbolig. Alumnernes antal er nu 23, hvoraf 7 skal studere teologi, 2 historie, rets- eller statsvidenskab, 2 medicin, 2 matematik, 2 klassisk filologi, 1 nordisk eller germansk eller romansk eller engelsk filologi, 1 naturhistorie og geografi, medens 3 kontubernalpladser og 3 enepladser er for alle fakulteter, de sidste fortrinsvis for kandidater, der vil fortsætte deres studier. Kollegiet yder fribolig med varme og varmt vand, gratis lægehjælp og et stipendium på 5 kr. om måneden. Kollegiet står nu over for en modernisering ved kgl. bygningsinspektør, prof. Kaj Gottlob, der medfører ophævelse af kontubernalsystemet, og hvorved anden etage føres tilbage til sin skikkelse før 1837. Der vil blive indrettet bad, wc og køkken på hver etage; antallet af alumner vil derved blive formindsket til 20. – Til pladserne, der er på højst 5 år, har medlemmer af Elers’ og hans hustrus slægt fortrinsret. Udnævnelsen sker (undtagen for 4 pladsers vedkommende, som besættes af universitetets stipendiebestyrelse) efter indstilling af denominatorerne, ɔ: en repræsentant for hver af de to slægter. Kollegiet bestyres af universitetet ved en af konsistorium valgt efor, medens alumnerne selv under eforens godkendelse vælger en inspector collegii.

På kollegiet holdt Steffens sine berømte forelæsninger 1802–03 og 1803–04, og efter bombardementet 1807 benyttedes auditoriet til universitetsbrug indtil 1836. 1813 holdtes her det første almindelige danske studentermøde, hvor Grundtvig talte.

Litt.: R. R. Vestergaard. Bidrag til Elers’ Kollegiums Historie. 1891. G. L. Wad. Etatsraad Elers og Elers’ Kollegium. 1891. A. Garboe. Et Kunstkammer paa Elers’ Collegium før Branden 1728, i »Vor Fortid« I. 305–10. Elers’ Collegium 1691–1941 (i anledning af kollegiets 250-års jubilæum, 29/11 1941). 1942. Elers’ Collegiums Alumner 1891–1948. 1948. Elers’ Collegium under besættelsen. 1947.

s. 277
(Foto). Hassagers Kollegium og Fjerde Maj-Kollegiet set fra haven (fra sydvest).

Hassagers Kollegium og Fjerde Maj-Kollegiet set fra haven (fra sydvest).

Hassagers Kollegium og Fjerde Maj-Kollegiet, Fr.berg Bredegade 13 B. Ved testamente af 2/11 1888 skænkede enkepastorinde D. H. Hassager († 1897) sin ejendom matr. nr. 110 af Frederiksberg tillige med en kapital på 120.000 kr. til Københavns Universitet til brug for et kollegium for studerende. Den på den 7218 m2 store grund beliggende villa indrettedes til eforbolig og portnerbolig, medens der for 20.000 kr. af den skænkede kapital i forbindelse med et tilskud på 30.000 kr. fra kommunitetet blev opført en toetages bygning for 10 alumner. If. kollegiets fundats af 27/1 1898 (kgl. konfirmeret 9/2 s.å.) bestyres kollegiet af en af konsistorium valgt efor. Alumnerne, som udnævnes af universitetets stipendiebestyrelse, har fribolig med varme m.v. samt et stipendium på 60 kr. årlig i indtil 5 år; if. fundatsen har studerende, der er hjemmehørende i visse sogne og stifter i Jylland og Fyn, fortrinsret til bolig på kollegiet.

Efter forudgående forhandlinger i årene 1947–49 indgik universitetet og Frihedsfonden efter forud indhentet approbation af undervisningsministeriet 21/12 1949 en overenskomst, hvorefter det blev tilladt fonden at opføre et kollegium for studerende på Hassagers Kollegiums grund, benævnt Fjerde Maj-Kollegiet i København. Ifølge overenskomsten skulle bygningen for Hassagers Kollegiums alumner nedrives og disse have plads i den nye kollegiebygning i øvrigt på samme vilkår som i den gamle bygning. Den nye bygning skulle indtil videre, d.v.s. sålænge Frihedsfondens forsorgsvirksomhed bestod, drives af fonden og fortrinsvis rumme studerende af alle uddannelsesgrene, som enten selv havde taget aktiv del i Danmarks befrielseskamp, eller hvis forældre havde sat liv eller helbred til s. 278 i befrielseskampen; når forsorgsvirksomheden var ophørt, skulle kollegiet overgå til en selvejende institution under Københavns Universitet og give bolig for studerende ved universitetet og de øvrige højere læreanstalter i Kbh.

Den nye kollegiebygning er opført i årene 1950–52 af arkt. Hans Hansen. Bygningen er trefløjet med en hovedfløj i 3 etager og 2 sidefløje i 2 etager og kælder under hele bygningen; den er rødmuret med sadeltag belagt med falsede aluminiumsplader. Den indeholder 56 alumneværelser, desuden spisesal med køkken, dagligstue, baderum, tekøkkener og toiletter. Frihedsfonden bekostede tillige en ombygning og restaurering af Hassagers Kollegiums efor- og portnerbolig og henlagde en kapital på 200.000 kr., som tillige med renter og rentes renter skal forblive urørt, indtil Frihedsfonden ophører med driften af kollegiet; derefter skal renterne anvendes til driften. Den nye bygning blev indviet ved en højtidelighed 4/5 1952. Efter indvielsen og nedrivningen af Hassagers Kollegiums alumnebygning blev indrettet yderligere 7 værelser i tagetagen i den vestl. sidefløj. I haven buste af Winston Churchill, afsløret 4/5 1955 (af jugoslaven Oscar Nenon, udlånt fra Frihedsmuseet). Ifølge Fjerde Maj-Kollegiets fundats (af 7/9 1953, kgl. konfirmeret 28/11 s.å.) giver kollegiet plads for studerende mod en billig husleje samt betaling for kostforplejning. Kollegiet ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer, deraf 5 valgt af Frihedsfonden og 1 valgt af konsistorium samt kollegiets efor; denne skal være den samme som for Hassagers Kollegium og vælges af konsistorium efter indstilling af Frihedsfondens bestyrelse.

Litt.: H. Langberg. Møstings Gaard og Hassagers Kollegium. Frederiksberg gennem Tiderne. I. 1946. 73–83.

Studentergården, Tagensvej 15, er opf. 1921–23 efter tegn. af arkt. Martin Borch. Midlerne til opførelsen tilvejebragtes på initiativ af et af universitetet 1920 nedsat udvalg, i hvilket særlig universitetssekretær Povel Fønss og professor Thorkild Rovsing var virksomme for planens fremme; der rettedes opfordring til en kreds af velstillede borgere om bidrag under den form, at hver af dem eller flere sammen påtog sig bekostningen ved et værelse, der på en navneplade skulle bære giverens navn eller det navn, han på denne måde ønskede mindet; endvidere opnåedes tilskud fra staten i henhold til boligloven, fra stiftelser og legater. Oprindelig var det hensigten at opføre bygningen på Valkendorfs Kollegiums grund, men planen blev opgivet, idet Kbh.s kom. skænkede den 4206 m2 store grund ved Tagensvej. Grundstenen nedlagdes 2/2 1922. Bygningerne består af en trefløjet hovedbygning og en portbygning. Den sidste, der er opført i én etage med mansardtag af røde teglsten, indeholder boliger for viceeforen og portneren. I porten er opsat skifertavler med værelsernes og donatorernes navne. Mellem portbygningen og hovedbygningen ligger den store gård, der er beplantet med kastanie- og birketræer, og som mod Tagensvej og Fensmarksgade er indhegnet af en ca. 3 m høj mur. Hovedbygningen er opført af røde sten, de to sidefløje i 3 etager med mansardtag af røde teglsten og hver endende i et lavt tårn, midterfløjen i 4 etager med kvist. Hovedbygningen indeholder bolig for eforen og studenterværelserne, fælles læsestue og musikstue og en festsal. Oprindelig indrettedes 110 studenterværelser; antallet er senere ved forskellige mindre ombygninger, bl.a. ved inddragen af 2 loggiaer i midterfløjen, forøget til 118. Mellem midterfløjens vestlige façade og Nøddebogade findes et haveanlæg og en tennisbane.

s. 279
(Foto). Studentergården.

Studentergården.

Studentergården, der indviedes 15/10 1923, er bestemt til bolig for mandlige studenter ved universitetet og Den polytekniske Læreanstalt. Den er en selvejende institution under universitetets tilsyn. De nærmere bestemmelser for dens styrelse og drift er fastsat i en fundats, opret. 1/9 1923 (kgl. konfirmeret 12/10 s.å.); fundatsen er senere undergået forskellige ændringer. Studentergården ledes af en bestyrelse bestående af 5 universitetslærere, én fra hvert fakultet; konsistorium besætter stillingerne som efor og viceefor, af hvilke den førstnævnte skal være en fast universitetslærer; alumnerne udnævnes af bestyrelsen og erlægger en mindre husleje. Driften bekostes dels af huslejen, dels af et tilskud på finansloven.

I hvert af Studentergårdens værelser er anbragt et billede af den, hvis navn værelset bærer. I gården er opstillet Kaj Nielsens 2 store figurkompositioner, Jordens tilblivelse og Menneskets tilblivelse, skænket af brygger Vagn Jacobsen, der desuden har skænket andre skulpturer, nemlig 4 løver (afstøbning af romerske løver i Glyptoteket) samt 4 buster af universitetslærere, ligeledes af Kaj Nielsen. Udsmykningen af festsalen, som er bekostet af Frans Schwartz’ legat, udførtes af maleren William Scharff i årene 1950–52, bestående af en 3,25 m høj billedcyklus over alle salens vægge (nærmere beskrevet af Haavard Rostrup og reproduceret i farver i Gutenberghus’ årsskrift 1953, s. 50 ff.). I læsestuen og musikstuen findes portrætter af Thorkild Rovsing (af Axel Jørgensen) og Georg Brandes (af Herman Vedel).

Litt.: Illustreret Tidende. 1923–24. 30–34.

s. 280

Kvinderegensen, Amager Boulevard 101. I foråret 1929 tog dr. med., fru Eli Møller initiativet til at søge opført et kollegium for kvindelige studerende. Ved et samarbejde mellem hende og foreningen »Kvindelige akademikere« nedsattes en komité, hvori bl.a. universitetssekretær Povel Fønss fik sæde. Denne komité foranstaltede en indsamling, for hvilken dronning Alexandrine overtog protektoratet; indsamlingen blev organiseret på samme måde som omtalt for Studentergårdens vedkommende. Staten skænkede en grund på 1920 m2 mellem Amager Boulevard og Christianshavns voldgrav, og af kommunitetets midler stilledes et beløb af 100.000 kr. til rådighed. Grundstenen til det nye kollegium blev nedlagt 10/2 1931 og bygningen taget i brug 1/3 1932 og indviet ved en festlighed på Københavns Universitet og kollegiet 10/5 1932. Kollegiet, der er opført efter tegn. af arkt. Helge B. Møller, og hvis indre indretning er forestået af arkt. Rigmor Andersen, består af en trefløjet rødstensbygning med hovedfløjen mod Amager Boulevard og to mindre sidefløje mod voldgraven. Bygningen, der har høj kælder og tre etager, rummer i alt 56 alumneværelser; desuden findes læsestue og festsal (på 1. sal) samt boliger for en portner og en viceefor; i kælderen er indrettet en gymnastiksal samt vaske- og strygerum. I hver af etagerne er indrettet toilet og badeindretninger samt tekøkkener. Senere er indrettet en musikstue.

Kollegiet er bestemt til bolig for kvindelige studerende ved universitetet og Den polytekniske Læreanstalt. Det er if. fundats af 23/1 1932 (kgl. konfirmeret 11/5 s.å.) en selvejende institution og ledes af en bestyrelse på 5–7 medlemmer, der vælges af konsistorium ved Københavns Universitet og universitetets stipendiebestyrelse; bestyrelsen udnævner alumnerne. Det daglige tilsyn varetages af en viceefor, som vælges af konsistorium. Driftsudgifterne af holdes dels af den af alumnerne erlagte husleje, dels af staten.

På bygningens façade mod Amager Boulevard er opsat et bronzerelief af Olivia Holm Møller forestillende de kloge jomfruer (gave fra Ny Carlsbergfondet). Til festsalens møblering har Kvinderegensen modtaget understøttelse fra Frans Schwartz’ legat, som også har bekostet salens dekorering med 6 malerier (landskabsbilleder) af Olivia Holm Møller.

Litt.: Kvinderegensen 1932–1957. 1957.

Egmont H. Petersens Kollegium, N. Allé 75, er opf. i årene 1952–1957 af Egmont H. Petersens Fond. Ved et gavebrev til Københavns Universitet af 31/3 1945 (25-års dagen for fondens stiftelse) meddelte fonden, at den ville yde de nødvendige midler til opførelse af et kollegium for studerende ved universitetet og de højere læreanstalter i København, således at kollegiet skulle være en selvejende institution under Københavns Universitet.

Som byggegrund for kollegiet skænkede staten den nordl. del (8250 m2) af Nørre Fælled (vinklen mellem Nørre Allé og Jagtvej). Grundstenen blev nedlagt 22/10 1952 og bygningskomplekset var helt færdigt i febr. 1957. Kollegiet, som er opf. efter en plan af professor Anker Engelund og efter tegn. af arkt., professor Kai Gottlob, består af tre indbyrdes forbundne, men i bajonetform forskudte bygninger langs Nørre Allé. Bygningerne, som hver er på 9 etager, har midterkorridor, og alle værelser vender således enten mod ø. eller mod v. Façaderne er opf. i røde mursten, og taget er dækket med zink. Kollegiet, som optager såvel mænd som kvinder, indeholder i alt 492 værelser, derunder 16 lejligheder for samgifte studerende og 7 specielt indrettede ægtefællelejligheder. For hver 2 s. 281 værelser er fælles toilet og brusebad; for enden af hver etagegang findes spisekøkken; alle værelser har hustelefonanlæg, og på hver gang findes telefonboks; af fællesindretninger desuden vaskeri, radiostudie, håndbibliotek, skrivemaskinerum, symaskinerum, hobbyværksted, motionsrum (forsynet med romaskine, boksebold og håndvægte), mørkekammer m.v. I gårdhaven ud mod Jagtvej findes en musikpavillon; i kollegiets tagetage er indrettet en vuggestue.

(Foto). Egmont H. Petersens Kollegium, set fra Nørre Allé.

Egmont H. Petersens Kollegium, set fra Nørre Allé.

Kollegiets opførelse er finansieret dels ved midler fra Egmont H. Petersens Fond dels ved statslån i h.t. byggestøtteloven, men således at fonden har påtaget sig at forrente og afdrage statslånene, hvorved kollegiet inden for en overskuelig årrække vil komme til at stå gældfrit. Driften af kollegiet gennemføres dels ved den af alumnerne erlagte husleje, dels derved, at en stor del af kollegiets værelser i de tre sommermåneder benyttes som hotel; der er ved bygningens opførelse fra første færd taget sigte på denne virksomhed. Kollegiets indgang er i den midterste bygning, som i stueetagen indeholder en stor hall, forsynet med reception, kiosk etc., i forbindelse hermed et større lokale, som i kollegietiden benyttes som festsal, i hoteltiden som restaurant, desuden to mindre restaurantlokaler (et i stueetagen og et i kælderen, hvor tillige kollegiets store køkken findes). Ved kollegiets sydl. ende findes parkeringsplads for 75 vogne samt tankstation.

If. kollegiets fundats (opr. af 13/6 1951 med senere ændringer, senest af 19/1 s. 282 1956, kgl. konfirmeret 16/7 1956) ledes kollegiet af en bestyrelse på 7 medlemmer, hvoraf 4 vælges af konsistorium ved Københavns Universitet og 2 af bestyrelsen for Egmont H. Petersens Fond; desuden er universitetets kurator medlem. Alumnerne udnævnes af bestyrelsen, og der optages såvel mandlige som kvindelige studerende ved Københavns Universitet, Danmarks tekniske Højskole, Danmarks farmaceutiske Højskole, Danmarks Tandlægehøjskole, Kunstakademiets Bygningsskole, Landbohøjskolens afdelinger for veterinærer, landinspektører og skovbrugere, Handelshøjskolen i København samt Det kgl. danske Musikkonservatorium. I hoteltiden er alumnerne forpligtet til at fraflytte deres værelser; for sådanne, som ikke uden gene for deres studier kan fraflytte byen, sørger kollegiebestyrelsen for indkvartering andetsteds. I kollegiets kælder er indrettet skabe til opbevaring af de studerendes personlige ejendele i hoteltiden.

Kollegiets daglige ledelse varetages af en efor, som fører tilsyn med alumnerne, og en direktør, som har den forretningsmæssige ledelse; begge har bolig på kollegiet (eforen i en til dette formål opført villa på kollegiets grund ud mod Jagtvej). Eforen vælges blandt lærerne ved de højere læreanstalter i København, hvis studerende har adgang til at bo på kollegiet.

Kollegiets første bygning blev taget i brug 1/6 1954, den anden 1/6 1955 og den tredie 1/2 1957; kollegiet blev indviet ved en større festlighed på kollegiet 16/5 1957.

Søjlerne i kollegiets hal er dekorerede med ornamenter udført af billedhuggeren Henrik Starcke, som desuden har dekoreret væggene med relieffer. Hallen er desuden smykket med tre gobeliner udført af Vibeke Klint efter kartoner af maleren William Scharff.

Olaf Waage universitetssekretær, cand. mag.

Litt.: Egmont H. Petersens Kollegium. Med et kort afsnit om Egmont H. Petersens Fond og fondens virksomheder op til 1957. 1957.

Nordisk Kollegium, Strandboulevarden 32. Opf. 1941–42 af A/S Nordisk Fjerfabrik. Det indviedes 29/9 1942. Kollegiet kan modtage 125 studerende fra Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island. Der er desuden mulighed for at modtage 6 nordiske videnskabsmænd eller gæsteforelæsere.

P. Carl Petersens Kollegium, Strandvejen 263. Opret. af grosserer P. Carl Petersen og indviet 1/10 1948. Kollegiet har plads til 21 medicinske og handelsvidenskabelige studerende.

Harald Jørgensen overarkivar, landsarkivar, dr. phil.

Kollegiet Solbakken, Rektorparken, opførtes 1954–56 af arkitekterne Harald Petersen og Ole Buhl. Indvielsen fandt sted 2/6 1956. Bygningen er anbragt i parkens nordl. del, parallel med Vigerslev Allé. Der er 42 fag, parterreetage, der indeholder børnehave, »brugs«, vaskerum, og serviceafdeling, 10 beboelsesetager og på 12. etage en tagrestaurant og fælles rum for beboerne. Ved den østl. gavl er et fritstående elevatortårn, der fører op til tagetagen. Fra parterreetagen skyder sig i én etage en sal ud mod n., der skal være forbindelsesbygning med Otto Mønsteds kollegium ved siden af. Materialet er færdigstøbte, ubehandlede betonsøjler, der står lidt frem i reiief foran vinduesbrystningerne, som er muret af gule, sækkeskurede sten. I s.façaden er der foran hvert 3. fag færdigstøbte altaner med blomsterkasser, støbt ud i ét. Mod s. er parterreetagens façade trukket lidt tilbage, så søjlerne her står frit; herved fremkommer en overdækket gang i hele s. 283 husets længde. Alle indgange fra huset er fra s. – således får alle beboerne nær kontakt med parken, hvis plæner går helt op til façaden. Kollegiet er bolig for gifte og ugifte studerende og indeholder 140 2-værelses lejligheder, alle mod s., med altan, bad og kogeniche. I 3 sommermåneder fungerer det som hotel. Solbakken er financieret ved statslån og ved støtte af en række institutioner og privatpersoner, deriblandt arv fra kgl. konsul W. Wadsted; det administreres og ledes af Dansk International Studenterkomité.

Marianne Brøns museumsassistent

(Foto). Nordisk Kollegium.

Nordisk Kollegium.

Litt.: Arch. 1957. 67 ff.

Arveprins Knuds Kollegium, Jacobys Allé 13. Opret. 1953 af Sydslesvigsk Studieog Hjælpefond, som ejer og driver kollegiet. Der kan optages indtil 17 mandlige og kvindelige unge dansksindede sydslesvigere, som søger uddannelse i Kbh. De udpeges efter ansøgning og anbefaling af sydslesvigsk institution af kollegierådet, hvori sidder arveprins Knud og gemalinde, formanden f. Sydslesvigsk Studie- og Hjælpefond samt kollegiets efor. Kollegiet er installeret i villaen Jacobys Allé 13 (opf. 1918 af arkt. Fr.Kiørbo). Villaen blev købt 1952 og ombygget 1953.

Kollegiet Rudershøj, Holte. Opret. 1943 af Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse, som driver kollegiet og udpeger beboerne. Bygningen er opf. 1918–19 som privatbolig og blev 1920 købt af overlæge H. H. de Fine Licht, som her drev et privat tuberkulosesanatorium indtil 1943. Der optages såvel mandlige som kvindelige tuberkuloseramte studerende i et antal af 15 fra universitetet, Danmarks tekniske Højskole, Tandlægehøjskolen, Farmaceutisk Læreanstalt, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Kunstakademiet, Handelshøjskolen og Niels Brocks Handelsskole.

Harald Jørgensen overarkivar, landsarkivar, dr. phil.

s. 284

Sølvgade 83 og Øster voldgade 10

Grundlæggelse og første udvikling. På foranledning af et af prof. G. F. Ursin 1827 indgivet andragende til kongen om oprettelse af en polyteknisk skole til uddannelse af håndværkere, nærmest i lighed med de tyske »Gewerbeschulen«, blev der, efter pålæg til universitetets direktion af regeringen, af konsistorium nedsat et udvalg, i hvilket H. C. Ørsted var den ledende, og som i øvrigt bestod af professorerne Thune, Zeise og Schmidten, senere også Forchhammer. Dette udvalg gik langt videre, idet det foreslog en skole, der navnlig skulle meddele unge mennesker med de fornødne forkundskaber en sådan indsigt i matematik og eksperimentel naturvidenskab og en sådan færdighed i brugen af disse indsigter, at de derved kunne vorde fortrinlig brugbare til visse grene af statens tjeneste såvel som til at forestå industrielle anlæg. Der blev derefter udarbejdet forslag og planer, og ved kgl. reskr. af 27/1 1829 oprettedes læreanstalten. Universitetet overlod anstalten lokaler i en professorgård i Skt. Peders Stræde i forbindelse med stueetagen i en tilstødende professorgård i Studiestræde, som var tildelt Ørsted 1824 til beboelse, og som han også fremtidig skulle beholde. Her foretoges nu de nødvendige byggeforetagender (beregn. til 16.731 rdl.), idet der i Skt. Peders Stræde indrettedes læsesal, fysisk instrumentsamling, kemisk laboratorium m.m. og i Studiestræde tegnestuer og et lille auditorium.

Efter at der var fastsat et foreløbigt reglement, og Ørsted var udnævnt til direktør, samt lærerne, deriblandt de ovennævnte mænd med undtagelse af Thune, var udnævnte, foregik indvielsen 5/11 1829. Foreløbig toges der dog kun småt fat; der manglede midler, og der manglede især lærere i de rent tekniske fag; undervisningen begyndte med 12 eksaminander (af hvilke der fordredes enten en særegen forberedelseseksamen eller den filologisk-filosofiske eksamen ved universitetet eller officerseksamen).

Undervisningen var toårig og ordnet i to studieretninger: mekanik og anvendt naturvidenskab. Tillige oprettedes et mekanisk værksted til elevernes uddannelse i praktisk håndværk, hvad der dog snart viste sig uforeneligt med studiet på grund af den korte uddannelsestid, hvorfor denne virksomhed ophørte allr. 1831, medens værkstedet dog bestod indtil 1860, men kun gav uddannelse til håndværkslærlinge. Ved læreanstalten viste der sig snart trang til en 3. retning: ingeniørstudiet; allr. 1836 gjordes der forsøg i denne henseende; men det strandede, og skønt det flere gange gentoges, lykkedes det først 1857, og det endda kun ved private midler, at få oprettet kursus for ingeniører med vej-, bro- og vandbygning som hovedfag; 1858 overtog dog staten også dette kursus, som snart blev det mest besøgte. Imidlertid var også studietiden bleven udvidet til 3 1/2 år (senere til 4 1/2), nye undervisningsfag kom til, og de studerendes tal var i stadig stigen, så meget mere som mange andre end de egentlige polyteknikere søgte skolen; således blev den 1833 oprettede eksamen for møllebyggere henlagt til anstalten, og samme år kom instituttet for metalarbejdere ind under denne, hvilket forhold vedvarede indtil 1859. 1849–58, indtil Landbohøjskolen oprettedes, gaves der undervisning for landbrugs- og forststuderende, 1865–78 var der undervisning og prøve for arkitekter; også farmaceutiske studerende søgte den en tid. Pladsen i de gamle bygninger slog derfor ikke til, skønt de gentagne s. 285 gange var blevet stærkt udvidet; 1834 havde man lejet kælder og stue i nabohuset i Skt. Peders Stræde, indtil nabohuset til den modsatte side, som allr. var købt 1835, blev nedbrudt 1839, og på grunden opførtes en tilbygning til læreanstalten; da Ørsted, som vedblev at være direktør og med største nidkærhed tog sig af anstalten, døde 1851, blev 1. og 2. sal i Studiestrædebygningen inddragne i den, og endelig blev lokalerne udvidet 1860, dels ved de omtalte værksteders nedlæggelse, dels ved en påbygget etage til huset i Skt. Peders Stræde, og dels ved købet af to nabosteder, der nedbrødes og bebyggedes (om bygningerne se Univ.årbogen 1885–86. 263 flg.). Allr. 1873 var der tale om at opføre en helt ny bygning på voldterrænet, men først 1887 bevilgedes de fornødne midler, ca. 860.000 kr.; bygningen opførtes 1887–90 efter tegn. af J.D. Herholdt og med A. Clemmensen som konduktør (indviet 1/9 1890).

(Foto). Danmarks tekniske Højskoles ældre bygninger. Forrest forbygningen ved Sølvgade, bagved ses fløjen mod Øster Farimagsgade. T.h. statuen af Ole Rømer.

Danmarks tekniske Højskoles ældre bygninger. Forrest forbygningen ved Sølvgade, bagved ses fløjen mod Øster Farimagsgade. T.h. statuen af Ole Rømer.

Det bygningskompleks, som blev opf. 1887–90, ligger på en ca. 5600 m2 stor grund. Bygningerne indtager ca. 2600 m2, er i modificeret italiensk renæssancestil, af røde mursten med anvendelse af granit i sokkel-, dør- og vinduesindfatninger m.m. og består af 3 sammenbyggede fløje, hvoraf midtfløjen (ca. 60 × 14 m) har kælder og to stokv. og indeholder en stor vestibule med trappegange, auditorier og solennitetssal (ca. 17 × 14 m).

Da højskolen 1954 fik en rummeligere festsal i afdelingen på Østervold, ophørte den gamle solennitetssals anvendelse som festsal. Den havde i øvrigt i mange år været brugt til undervisning, og 1957 blev den delt i to mindre auditorier. De to sidefløje (ca. 47,5 × 14 m) har kælder og 3 stokv. Fløjen mod Ø. s. 286 Farimagsgade indeholder laboratorier for uorganisk og organisk kemi for kemiingeniørstuderende. Fløjen mod Botanisk Have rummer 3 fysiske afdelinger, der benævnes fysisk laboratorium, fysisk samling og afdelingen for atomfysik. I fløjens 2. sal og i tagetagen er der indrettet et kemisk laboratorium med undervisningen af kemi-, bygnings- og elektroingeniørstuderende. Tillige har Dansk Tekstilforsknings Institut under Akademiet for de tekniske Videnskaber til huse i samme fløjs øverste etage.

1951 indrettedes der en H. C. Ørsted-mindestue i tilknytning til de fysiske afdelinger, indeholdende møbler og effekter, der havde tilknytning til H. C. Ørsted.

4. side af gården ud til Sølvtorvet afsluttes af en lav forbygning (ca. 44,2 m lang) med kælder og et stokv. samt en port. I denne forbygning findes for tiden en professorbolig og en funktionærbolig samt et laboratorium for anvendt matematik.

Udvidelserne fra årene 1904–06 mod Ø. Farimagsgade indeholder kælder og 3 stokv. Denne bygning rummer et elektroteknisk laboratorium, tegne- og konstruktionsstuer samt en afdeling for skibsbygning.

I baggården findes en bygning i et stokv., hvori er indrettet et maskinlaboratorium samt et kedelanlæg med fabriksskorsten.

Tilgangen til læreanstalten steg efter den tid betydeligt; 26/7 1894 gaves et nyt reglement, hvorved hele undervisningen væsentlig omordnedes, og navnlig lagdes vægten på de tekniske fag; ved kgl. resol. af 3/3 1903 oprettedes en 4. retning, studieretningen for elektroingeniører, en omstændighed, der sammen med den stærke forøgelse af antallet af de studerende nødvendiggjorde betydelige tilbygninger efter tegn. af J. E. Gnudtzmann (se Arch. 8/6 1907). Tilbygningerne, hvortil der bevilgedes ca. 882.000 kr., opførtes 1904–06 dels langs Farimagsgade og dels ind i Botanisk Have, der måtte afgive det fornødne areal. Den fortsatte stærke tilvækst i antallet af polytekniske studerende og den stærke udvikling af teknikken og i forbindelse dermed af de tekniske undervisningsfag nødvendiggjorde imidlertid hurtigt nye udvidelser af læreanstalten. 1915 indrettedes der således et nyt materialprøvelaboratorium i lejede lokaler i Malmøgade 7. S.å. opførtes på en grund i Lundtofte, skænket af læreanstaltens forhenværende direktør, gehejmekonferensråd G. A. Hagemann, et hus til anvendelse ved landmålingsøvelserne i Dyrehaven og Jægersborg Hegn. 1917 byggedes på Botanisk Haves grund en stor træpavillon til konstruktionsstuer for den ældste årgang bygningsingeniørstuderende med tilhørende lærerværelse etc. 1919 indrettedes i lejede lokaler i V. Farimagsgade 24, tilhørende fagskolen for håndværkere og mindre industridrivende, et nyt laboratorium for fotokemi og videnskabelig fotografi. 1920 blev der i lejede lokaler i Malmøgade 7 indrettet et nyt teknisk kemisk laboratorium, væsentligst for undervisningen i mørtel, glas og keramik.

1926–27 blev den såkaldte gamle staldbygning på Sølvgadens Kasernes terræn istandsat og med en bekostning af ca. 220.000 kr. (inkl. laboratorieudstyr) indrettet til 2 nye laboratorier, det ene for byggeteknik (tidl. materialprøvelaboratorium i Malmøgade 7) og det andet for bygningsstatik (med tilhørende professorbolig). 1927–28 blev de tre fjerdedele af den store, gamle depotbygning på samme kasernes grund med en bekostning af ca. 165.000 kr. (inkl. laboratorieudstyr) istandsat og indrettet til et laboratorium for mekanisk teknologi.

s. 287
Nybygningerne

Største delen af disse sidstnævnte udvidelser havde i høj grad midlertidighedens karakter. Det stod klart for læreanstaltens ledelse, at der måtte ske omfattende udvidelser, navnlig med henblik på at skaffe de videnskabelig-tekniske laboratorier den nødvendige plads. Ved lov af 12/3 1923 bestemtes det, at Sølvgades Kaserne samt depotbygning og stald, gymnastikskolens øvelsesbygning og Stokhus-bygningerne skulle afhændes, og medens statsbanerne overtog selve kasernebygningen, fik læreanstalten tilsagn om at overtage de øvrige bygninger samt det gamle garnisonssygehus, når disse bygninger blev ledige.

Ved skrivelse af 3/12 1926 bevilgedes der 5000 kr., for at arkt., prof. Rosen kunne udarbejde en samlet oversigt over planerne for læreanstaltens udvidelse på det pågældende terræn. På finansloven for 1928–29 blev der bevilget 100.000 kr. som 1. del af en 3-årig bevilling på i alt 1.100.000 kr. til opførelse af en bygning til teknisk-kemiske laboratorier.

Prof. Rosen døde imidlertid i juli 1928, og den videre planlæggelse blev derefter overdraget arkt. C. O. Gjerløv-Knudsen, der havde været Rosens nærmeste medarbejder. På grund af forhandlinger med militærmyndighederne, der måtte afvikle deres benyttelse af den del af terrænet, der skulle give plads for det teknisk-kemiske institut, blev byggeriet først påbegyndt i sommeren 1929, og ved Den polytekniske Læreanstalts 100-årsfest i august 1929 nedlagdes grundstenen til det nævnte institut.

1932 kunne det nye institut tages i brug, og herefter fortsattes byggeriet forholdsvis kontinuerligt indtil 1943. I de sidste år under verdenskrigen og i de første efterkrigstidsår var byggeriet standset, men 1947 lykkedes det at opnå bevillinger til en fortsættelse af byggeriet, der 1960 vil stå foran sin endelige afslutning på det disponible byggeareal.

Byggeomkostningerne (heri inkluderet inventar og laboratorieudstyr) har udgjort ca. 15 mill. kr. Foruden auditorier, tegnestuer, festsal, lærerrådssal og andre fællesrum rummer nybygningerne talrige laboratorier og afdelinger.

Arealet, der blev stillet til rådighed for bebyggelsen, er på ca. 2,5 ha, en størrelsesorden, der i forbindelse med formålet nødvendiggjorde en koncentration af bebyggelsen med fuld udnyttelse af terrænet. En følge heraf blev et sammenhængende bygningsanlæg i modsætning til et pavillonsystem, som så vidt muligt er blevet lodret delt mellem de enkelte afdelinger. Dette har muliggjort, at den enkelte afdeling har fået andel i parterre- eller kælderarealer, der er af særlig værdi bl.a. for maskinopstillinger. I flere tilfælde har det tillige været muligt gennem terrænreguleringer at ændre en kælderetage til en parterre-etage med direkte tilkørselsforhold.

Først da byggeriet var i gang fra efteråret 1929, nåede helhedsprojektet for den samlede udbygning af arealet en sådan afklaring, at det kunne blive grund-læggende for den fortsatte realisation. Det var på dette tidspunkt hensigten at søge byggeriet som helhed gennemført inden for en 10-årig periode, der dog ikke lod sig overholde. Projektet blev inddelt i grupper eller bygningsetaper, og bortset fra laboratoriet for skibsbygning (der er realiseret andetsteds) vil projektet udarbejdet i sine hovedtræk i årene 1929–1941 være realiseret o. 1960.

I henh. til den nævnte inddeling af projektet i realisationsgrupper omfatter disse:

s. 288

Gr. I. De teknisk-kemiske laboratorier opdelt i laboratoriet for biokemi og ernæring, laboratoriet for levnedsmiddelkonservering, laboratoriet for almen teknisk kemi, laboratoriet for fiskeindustri, laboratoriet for mørtel, glas og keramik, laboratoriet for metallære, laboratoriet for mikroskopi og mikrobiologi samt laboratoriet for fotografi og reproduktionsteknik. Taget i brug 1932.

Gr. II. Laboratoriet for telegrafi og telefoni, laboratoriet for opvarmning og ventilation, laboratoriet for teknisk hygiejne, laboratoriet for byggeteknik og bygningsstatik, auditorier, konstruktionsstuer m.v. Taget i brug 1936.

Gr. III. Forsøgshaller for vandbygningslaboratorier og aerodynamisk laboratorium og for vejbygning, festsal, auditorier og konstruktionsstuer. Taget i brug 1938.

Gr. IV. Laboratoriet for teknisk fysik og hydraulisk laboratorium med konstruktionsstuer samt laboratoriet for husbygning og byplanlægning. Taget i brug 1939.

Gr. V. Danmarks tekniske bibliotek, laboratorier for landmåling og geodæsi, administrationslokaler, lærerrådssal og kantiner. Taget i brug 1942.

Gr. VI. Teknologisk laboratorium (laboratorium for værktøj og værktøjsmaskiner, smedning og svejsning), tekstillaboratorium. Taget i brug 1943.

Gr. VII. Centralhal med tilslutning til allerede opførte bygningsgrupper. Taget i brug 1954.

Gr. VIII. Laboratorium for forbrændingsmotorer og maskinelementer m.v. Taget i brug 1954.

Gr. VIII A1. Laboratorier for maskinelementer samt tegnestuer for maskiningeniører. Taget i brug 1956.

Gr. VIII A2. Laboratorier for maskinelementer samt tegnestuer for maskiningeniører. Under opførelse. Vil kunne tages i brug o. 1960.

Hovedindgangen til anlægget er fra Øster Voldgade fra den derværende flisebelagte og til parkering indrettede indgangsplads. I pladsens baggrund er der ned- og opgange til en cykelkælder, der er indrettet under centralhallen med plads til ca. 500 cykler.

Hovedindgangen er i biblioteksbygningens parterre-etage, hvor der forefindes oplysningscentral og garderober, og herfra sker adgangen til centralhallen, der gennem sin parterreetage og fire balkoner er et trafikalt forbindelsesled for såvel anlæggets midterblok som for de tilstødende sidefløje i samtlige etager. Desuden er hallen velegnet til udstillinger og til brug ved festlige lejligheder. Hallens største diameter er 29,50 m og søjlekredsens diameter, er 24,5 m. Denne sidstnævnte størrelse genfindes i hallens højde. Parterre-gulvet og de tilstødende hovedtrapper er beklædt med ølandssten. Bag hallen ligger på 1. sal i højden spændende over to etager læreanstaltens festsal med ca. 800 siddepladser. Salen er udstyret med alle tekniske installationer bl.a. til brug for demonstrationer.

I anlægget er fordelt 10 auditorier med fra 90–200 siddepladser.

Bestemmende for hovedlinierne i anlæggets udformning har bl.a. været de omliggende gaders indbyrdes vinkler. Centralhallen danner således et overgangsled mellem de ikke parallelle gader Øster Voldgade og Rigensgade, og gennem hallens centrum mødes akserne vinkelret på de nævnte gader. Aksen vinkelret på Rigensgade ligger desuden i Fredericiagades midte, hvorigennem anlægget forbinder sig med den tilstødende byplan.

s. 289
(Foto). Danmarks tekniske Højskoles nye bygninger set fra Øster Voldgade. I midten biblioteksbygningen, bag denne centralhallens rundbygning.

Danmarks tekniske Højskoles nye bygninger set fra Øster Voldgade. I midten biblioteksbygningen, bag denne centralhallens rundbygning.

Anlægget er som helhed bygget over et modulnet af kvadrater på tre gange tre meter. Materialerne er mursten til ydermure og hovedskillerum og jernbeton til etageadskillelser og tagkonstruktioner.

Med hensyn til konstruktioner, installationer og aftræksmuligheder er disse i anlægget som helhed gennemført efter samme system. Så vidt muligt er installationerne beliggende i åbne nicher, og samtlige aftræk er beliggende i de murede hovedskillerum.

Anlægget er forsynet med fjernvarme.

Det 1937 oprettede Akademi for de tekniske Videnskaber holder sine møder i lærerrådssalen og har fået overladt lokaler i administrationsfløjen til sin administration. En række institutter under Akademiet for de tekniske Videnskaber har for tiden til huse i læreanstaltens bygninger. I det nye kompleks findes f.t. følgende afdelinger under Akademiet for de tekniske Videnskaber: Dansk Teknisk Oplysningstjeneste, Dansk Fedtforskningsinstitut, Geoteknisk Institut, Køleteknisk Forskningsinstitut (i en særlig bygning), Lydteknisk Laboratorium, Mikrobølgelaboratoriet, Optisk Laboratorium, Radioteknisk Forskningslaboratorium, Terminologicentralen. Se iøvrigt s. 358 ff.

Den polytekniske Læreanstalt er således for tiden delt i to hovedafdelinger: Sølvgadeafdelingen og afdelingen ved Østervold. Sølvgadeafdelingen rummer som nævnt foruden de fysiske og kemiske afdelinger et laboratorium for anvendt matematik og et maskinlaboratorium.

s. 290

1948 fik højskolen overladt nogle etager og kælderlokalerne i den undervisningsministeriet tilhørende ejendom i Odensegade 14, der hidtil havde været benyttet af Danmarks Lærerhøjskole. Her indrettedes et laboratorium for industriel udnyttelse af frugt og grøntsager m.v., der ledes af højskolens professor i teknisk biokemi. I Odensegade 14 er tillige placeret Lak- og Farveindustriens Forskningslaboratorium under Akademiet for de tekniske Videnskaber.

Med henblik på højskolens fremtidige yderligere udbygning erhvervede højskolen med ministeriets tilslutning og i forståelse med Kbh.s magistrat en række ejendomme i Rigensgadekvarteret, og 1957 skulle en del af disse bygninger nedrives for at give plads for forskningslaboratorier. Imidlertid mødte planerne ved deres endelige udformning modstand hos byggemyndighederne og Kbh.s magistrat, og efter en række interne forhandlinger besluttede højskolens ledelse at rette henvendelse til undervisningsministeriet om at erhverve arealer ved Lundtoftesletten i Lyngby-Tårbæk kommune. I umiddelbar nærhed heraf findes der allerede et forskningslaboratorium, nemlig hydro- og aerodynamisk laboratorium.

Ved lov nr. 216 af 16/6 1958 har undervisningsministeriet fået bemyndigelse til at erhverve de med henblik på udvidelse af Den polytekniske Læreanstalt, Danmarks tekniske Højskole nødvendige arealer beliggende ved Lundtoftesletten, Lyngby-Tårbæk kommune.

Ved kgl. anordning af 8/2 1933 blev navnet for Polyteknisk Læreanstalt ændret til Den polytekniske Læreanstalt, Danmarks tekniske Højskole, og betegnelsen direktør for højskolens leder blev ændret til rektor. Undervisningens mål blev i anordningens § 2 angivet at være at uddanne civilingeniører (polytekniske kandidater). Ved den nævnte anordnings § 3 bestemtes det vedrørende højskolens styrelse, at højskolen står under overtilsyn af undervisningsministeriet, og at i spidsen for højskolen står rektor, som i forbindelse med et lærerråd, et undervisningsråd, flere fagråd og en inspektør forestår højskolens forvaltning.

Ved kgl. anordning af 24/4 1937 indførtes der en række ændringer i kgl. anordning af 8/2 1933, bl.a. oprettedes der til hjælp for rektor en stilling som prorektor. Lærerrådet har ret til at udtale sig om besættelsen af rektor- og prorektorstillingerne. Rektor og prorektor ansættes ved kgl. resol., rektor for et tidsrum af 5 år og prorektor for et tidsrum af ét år.

Ved kgl. anordning af 19/6 1916 indførtes den tekniske doktorgrad ved højskolen, og bestemmelserne herom er optaget i de senere anordninger, senest anordning af 29/10 1953, ved hvilke anordninger der tillige indførtes en teknisk licentiatgrad. Siden den tekniske doktorgrads oprettelse har 115 (heraf 32 æresdoktorer) opnået denne grad, og siden den tekniske licentiatgrads oprettelse har 6 opnået denne grad. Der er i øjeblikket 33 licentiatstuderende. De nærmere regler for opnåelse af den tekniske doktorgrad og den tekniske licentiatgrad findes i den nævnte anordning (§§ 13–23) samt i den ministerielle bekendtgørelse af 4/11 1953.

Antallet af polytekniske studerende er f.t. ca. 2400. Det videnskabelige personale ved højskolen er f.t. 54 professorer, 3 docenter, 7 laboratorieingeniører, 122 amanuenser og 12 lektorer. Højskolens ledere (direktør indtil 1933 og rektor efter 1933) har siden dens oprettelse været H. C. Ørsted 1829–51, J. G. Forchhammer 1851–65, C. G. Hummel 1865–72, C. V. Holten 1872–83, Julius s. 291 Thomsen 1883–1902, G.A. Hagemann 1902–12, H. I. Hannover 1912–22, P. O. Pedersen 1922–41, Anker Engelund 1941–59, E. Knuth-Winterfeldt fra 1959.

1919 oprettedes Polyteknikerrådet, der er de polytekniske studerendes repræsentation ved højskolen. Dets opgave er at forhandle med højskolen om sager, der vedrører de studerendes interesser. For at varetage de studerendes interesser på en bredere basis end blot det faglige, samles de studerende i Polyteknisk Forening, der blev stiftet omkr. 1845. 1939 skete der en nydannelse af Polyteknisk Forening, hvorefter Polyteknikerrådet (kaldet studenterrådet) er en afdeling inden for Polyteknisk Forening. De studerende er repræsenteret i højskolens stipendienævn, der er oprettet i h.t. lov nr. 171 af 24/5 1953 og lov nr. 167 af 7/6 1958 (Ungdommens Uddannelsesfond).

Litt.: Kbh.s Bibliografi. III. 1960.

Kollegier

Med Danmarks tekniske Højskole er forbundet følgende kollegier:

G.A. Hagemanns Kollegium, Kristianiagade 10, er stiftet af direktør for Den polytekniske Læreanstalt, G.A. Hagemann, † 1916, og hustru Mathilde Hagemann og er if. fundatsen af 22/8 1907 »Bolig for unge Mænd og Kvinder, der studerer Ingeniørvidenskab ved Den polytekniske Læreanstalt i København, eller studerer ved Københavns Universitet eller søger deres Uddannelse ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Kunstakademiet eller Musikkonservatoriet«; 2/3 af pladserne er forbeholdt studerende ved Den polytekniske Læreanstalt. Foruden den gældfri kollegiebygning skænkede G. A. Hagemann et kapitalbeløb på ca. 500.000 kr., der senere ved gaver fra den Hagemannske slægt og andre er vokset betydeligt. Kollegiebygningen er opf. 1908 efter tegn. af arkt., prof. Albert Jensen af røde mursten med rig sandstensudsmykning og har på façaden et højt altanparti med fire fritstående søjler. Fra hovedindgangen, som flankeres af to granitsfinkser, kommer man ind i kollegiets dagligstue, der 1937 gennemgik en restaurering under arkt. Benedicte v. Bülows ledelse. I dagligstuen findes originalmalerier af J. F. Willumsen, nemlig »En Bjærgbestigerske« og »En Fysiker« samt Bertha Wegmanns portrætmalerier af stifteren og hans hustru. I stueetagen findes endvidere bolig for eforen og økonomaen samt nogle alumneværelser. I kælderen ligger festsalen, spisestue og køkken m.m. De øvrige alumneværelser findes på 1., 2. og 3. sal. På 4. sal findes der atelier og værksted m.v. og på 5. sal musikværelse og bibliotek. På kollegiet bor 52 alumner, der for tiden betaler 175 kr. om måneden for kost, logi og varme. Kollegiebestyrelsen består af 5 medlemmer, hvoraf Den polytekniske Læreanstalts rektor og Den polytekniske Læreanstalts inspektør er fødte medlemmer af bestyrelsen. Tilsynet med kollegiets beboere føres af en af og blandt beboerne valgt inspektion på ikke under 3 medlemmer, der selv vælger sin formand.

Litt.: G. A. Hagemanns Kollegium. 1908–33. 1933.

Otto Mønsteds Kollegium, Rektorparken 8, er opret. 1957. I den 10 etagers store bygn., der har 310 værelser, efor- og portnerbolig samt forsk. fællesrum, garager og butikker modtages studerende ved Danmarks tekniske Højskole, ved Handelshøjskolen og ved højere handelsskoler i København under Foreningen s. 292 til unge Handelsmænds Uddannelse. Bestyrelsen kan dog, såfremt forholdene taler herfor, også optage studerende af andre kategorier. Kollegiet er oprettet på initiativ af Otto Mønsteds Fond, der stillede 21/2 mill. kr. til rådighed for dets opførelse. Den øvrige del af opførelsessummen på i alt ca. 7 mill. kr. er i det væsentlige tilvejebragt ved et statslån, for hvilket Kbh.s kom. har kautioneret. Kbh.s kom. stillede tillige byggegrund til rådighed på billige vilkår og bevilgede kollegiet et 20-årigt tilskud på 15.000 kr. årligt. Kollegiets opførelse blev forestået af Københavns almindelige Boligselskab, der ydede kollegiet en gave på 50.000 kr., og projekteringen blev udført af dette selskabs arkitekter og ingeniørafdelinger ved arkitekterne P. Søgaard-Petersen, Mogens J. Pedersen og Ole Sørensen samt civilingeniørerne A. Meinertz Knudsen og Fr. Olsen. Otto Mønsteds Kollegium er en selvejende institution, hvis bestyrelse består af 6 medlemmer, hvoraf Danmarks tekniske Højskole udpeger de 2 (den ene blandt de studerende), Foreningen til unge Handelsmænds Uddannelse 2 (en repræsentant for foreningen og en for de studerende ved Handelshøjskolen). Endv. udpeger Københavns alm. Boligselskab og Otto Mønsteds Fond hver én repræsentant til bestyrelsen. Kollegiet drives i de to sommermåneder som hotel, og overskuddet af denne virksomhed indgår i kollegiets driftsregnskab med henblik på at holde alumnernes husleje nede på et så lavt beløb, som økonomiske hensyn muliggør det.

Litt.: A. Meinertz Knudsen. Otto Mønsteds Kollegium. Byggeindustrien. 1956. 218–25.

Universitetsparken 2

Ved forordning af 4/12 1672 blev der første gang givet almene regler for apotekervæsenets ordning, og samtidig indførtes en eksamen for apotekere, idet de, der ønskede bevilling som sådan, måtte lade sig eksaminere ved universitetets lægevidenskabelige fakultet suppleret med de københavnske apotekere. Ved forordning af 2/6 1828 oprettedes ved universitetet en særlig farmaceutisk eksamenskommission, som bestod af 5 universitetsprofessorer og 1 apoteker, og som varetog eksaminationen ved den farmaceutiske kandidateksamen. Efter indstilling fra en 1887 nedsat kommission oprettedes en selvstændig farmaceutisk læreanstalt under undervisningsministeriet (kgl. anordning af 21/9 1892). Et af kommissionens medlemmer, apoteker, etatsråd Chr. D. A. Hansen, skænkede grunden Stockholmsgade 27–29 med bygning, inventar og undervisningsmateriel, og her havde læreanstalten til huse indtil 1941. Bygningen er nu overtaget af civilforsvarsstyrelsen.

1939 påbegyndtes opførelsen af højskolens nuværende bygninger på Nørre Fælled, og 1/11 1941 blev de taget i brug. Bygningerne (se Arch. LI. 73ff.) er opf. efter tegninger af kgl. bygningsinspektør, arkt., prof. Kaj Gottlob og består af en hovedbygning på 3 etager og 1 underetage indeholdende forskningslaboratorier, administrationskontorer, bibliotek og 2 elevlaboratorier, en énetages auditoriebygning med 3 auditorier og en énetages laboratoriebygning med 8 store elevlaboratorier samt tilhørende birum. I hovedbygningens vestibule findes en buste af H. C. Ørsted og en mindetavle over de 1940–45 faldne farmaceuter, og i indgangen fra Nørre Allé findes en buste af etatsråd Chr. D. A. Hansen (udført af Aksel Hansen).

s. 293
(Foto). Danmarks farmaceutiske Højskole, set fra Nørre Allé.

Danmarks farmaceutiske Højskole, set fra Nørre Allé.

Højskolen, hvis forhold er ordnet i henhold til anordning af 2/6 1956, ledes af en rektor, der normalt tillige er professor ved højskolen. Personalet består derudover af 5 professorer, 5 afdelingsledere, 23 amanuenser, en inspektør, en biblioteksassistent samt laboratoriemestre og -betjente, kontor- og laboratorieassistenter og en portner. Højskolen er inddelt i flg. afdelinger: Kemisk laboratorium A (uorganisk kemi, fysisk kemi), Kemisk laboratorium B (organisk kemi med særligt henblik på naturstoffer, organisk kemisk analyse), Kemisk laboratorium C (organisk kemi med særligt henblik på syntetiske stoffer), Farmacilaboratorium, Fysisk laboratorium, Botanisk laboratorium, Farmakognostisk laboratorium, Farmaceutisk-biologisk laboratorium og Bakteriologisk laboratorium.

Efter en 2-årig læretid ved et apotek, der afsluttes med discipeleksamen, gennemgår de studerende ved højskolen et 3-årigt kursus, der afsluttes med kandidateksamen. Kandidateksamen bestås af 70–75 årl., men dette tal forventes væsentligt forøget i de kommende år.

Universitetsparken 4

1796 indførtes »tentamen« for den, der uden at være læge ønskede at blive tandlæge. »Tentamen« afholdtes ved det 1785 oprettede Chirurgiske Akademi. Efter at »tentamen« i en årrække ikke var blevet gennemført, blev der 1853 indført en tandlægeprøve, der afholdtes ved Kbh.s Universitet af lærere ved det lægevidenskabelige s. 294 fakultet. Derimod blev der intet foreskrevet vedr. selve uddannelsen. De vordende tandlæger måtte selv sørge for at skaffe sig såvel den teoretiske som den praktiske uddannelse, som oftest hos praktiserende tandlæger.

Først 3/3 1873 udstedte justitsmin. en bekendtgørelse ang. »Oprettelse af en Eksamen for Tandlæger under det lægevidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet«, og efter et forudgående kommissionsarbejde blev det ved kgl. anordning af 19/6 1888 besluttet at oprette en tandlægeskole i København.

Tandlægeskolen åbnede 1/2 1889 i lejede lokaler i ejendommen Nygade 7, 2. sal, hvor en 7 værelses lejlighed blev taget i brug; i april 1894 flyttede tandlægeskolen til Overformynderiets tidligere bygning, Stormgade 17, hvor man oprindelig begyndte med en meget ringe plads på 1. sal, men efterhånden fik flere og flere af ejendommens lokaler til disposition. Omkring nytår 1929 flyttede tandlægeskolen, der ved loven om Nationalmuseets byggeforhold af 1928 var blevet hjemløs, til den privatejede ejendom i Trommesalen 5, der indrettedes til formålet.

Hermed var dog ikke opnået nogen endelig løsning af skolens lokaleforhold. Samtidig med at man i undervisningsministeriet undersøgte mulighederne for at flytte tandlægeskolen til et blivende sted, var der fra Den farmaceutiske Læreanstalt indkommet et andragende om en nybygning. Under disse omstændigheder anmodede undervisningsministeriet kgl. bygningsinspektør Kaj Gottlob om i forening med direktørerne for de to læreanstalter at undersøge muligheden for og bekostningen ved at opføre nye bygninger for disse institutioner enten hver for sig eller i et samlet kompleks.

Bygningskomplekset for tandlægehøjskolen, der herefter blev opført 1939–1941 på Nørre Fælled ud mod Jagtvejen, består af en hovedbygning, en auditoriebygning (mod ø.) og afdelingen for kemi og materiallære (mod n.). Det samlede gulvareal er ca. 5200 m2, og det samlede rumindhold er 16.800 m3. Hovedbygningen er 16 m dyb og 60 m lang og er langs façaderne opdelt i 3 meters vinduesfag. Ydermurene er mod s., ø. og v. beklædt med 2 cm tykke plader af faksekalksten og mod n. med eternit. Auditoriebygningen og afd. f. kemi og materiallære er opf. af røde mursten.

I kælderetagen, hvis loft er hævet over terrænet for at skaffe tilstrækkelig lys og luft i lokalerne, findes foruden garderober for patienter og studerende lokaler til teknologisk afd. med plads til 100 studerende ved øvelsesborde. I stueetagen findes administrationslokaler, afd. f. propædeutisk odontologi, hvor patienterne bliver visiteret, og afd. f. kirurgi og røntgenafd. Hele 1. sal er optaget af afd. f. tandfyldnings- og tandsygdomslære. Kliniksalen, der strækker sig i hele bygningens længde, har 75 tandlægestole med klinikenheder fordelt i tre rækker. Denne afdelings kliniksal er højskolens største lokale (10 × 60 m). Alle klinikenheder med tandlægestole står gennem et særligt signalsystem i forbindelse med afd.s venteværelse. Foruden disse lokaler råder afd. over en undersøgelsesklinik, et isolationsrum, sterilisationsrum, bakteriologisk laboratorium og kontorlokale. 2. sal deles mellem afdelingerne for proteselære og for ortodonti (tandregulering). Kliniklokalet indeholder 43 klinikenheder med tandlægestole. Desuden er der to store tekniske laboratorier, hver med 52 arbejdspladser for studerende. I tilknytning til klinikken findes et sterilisationsrum, et mindre auditorium og undersøgelsesrum s. 295 samt klinikchefkontorer. Tagetagen rummer frokoststuen for de studerende samt fotografisk afdeling. Auditoriebygningen indeholder to auditorier hver til 100 personer samt et øvelseslokale til kemisk afd. Afd. f. kemi og materiallære indeholder nogle mindre laboratorier og kontorer i stueetagen og på 1. sal bolig for den med Danmarks farmaceutiske Højskoles fælles portner og for tandlægehøjskolens oldfrue. Under auditoriebygningen er indrettet to beskyttelsesrum, hver på 5 × 10 m.

Bygningen, der kostede kr. 2.055.000, blev indviet 29/4 1941.

1957 opnåedes den fornødne bevilling til en udvidelse af højskolen med en ny bygning. Denne vil, når den er færdig omkring 1/9 1960, komme til at bestå af en u-formet bygning, hvor de to parallelle fløje hver er 60 m lange, 16 m brede bygninger i fire etager, medens forbindelsesbygningen langs Jagtvej bliver 30 m lang. I bygningen ud mod Universitetsparken kommer som nu foruden administrationskontorerne, visitationsafd., røntgenafd., kariesafd. og proteseafd. til at ligge samt kirurgisk afd., der også strækker sig ud i bygningen langs Jagtvej. I bygningen langs Jagtvej bliver i kælderetagen indrettet et laboratorium, hvor en del af højskolens tandtekniske arbejde kan udføres af tandteknikere. På 1. sal bliver afd. f. paradentoselære og på 2. sal den del af proteseafd., der omfatter undervisningen i krone- og brolære. På taget vil blive indrettet lokaler til afd. for børnetandpleje. I bygningen, der vender mod n., er i kælderen og i stueetagen planlagt afdelingerne for anatomi og biokemi. Desuden skal fotoafd. have lokaler i stueetagen. På 1. og 2. sal vil blive lokaler for afd. f. teknologi og på 2. sal desuden for afd. f. bidlære. På taget vil blive indrettet lokaler til afd. f. tandregulering. I gården er planlagt et stort auditorium, der kan benyttes som festsal, med plads til ca. 250 tilhørere. Endelig bliver i den nuværende portnerboligs stueetage indrettet lokaler for afd. f. odontologisk histopatologi.

Ved kgl. anordning af 18/4 1955 er højskolens formål fastsat således, at højskolen er statens uddannelsesanstalt for landets tandlæger. Ved en ny kgl. anordning af 19/4 1958 ændredes højskolens navn til Københavns Tandlægehøjskole. Den har til opgave at meddele den odontologiske undervisning på videnskabelig grundlag samt at fremme odontologien og de til grund herfor liggende discipliner. Københavns Tandlægehøjskole står under tilsyn af undervisningsministeriet. I spidsen for den står en rektor, som i forbindelse med et lærerråd, et klinikchefråd og inspektøren forestår højskolens forvaltning. Rektor ansættes ved kgl. resol. f. et tidsrum af 5 år. Ved kgl. anordning af 1/12 1942 indførtes den odontologiske doktorgrad ved højskolen. Siden den odontologiske doktorgrads indførelse har 7, heraf en æresdoktor, opnået denne grad. Desuden er der ved kgl. anordning af 29/11 1956 indført en odontologisk licentiatgrad. 1941 oprettedes Odontologisk Forening, der er de tandlægestuderendes repræsentation over for skolen. Dens opgave er at forhandle med højskolen om sager, der vedrører de studerendes interesser.

Antallet af tandlægestuderende er for tiden ca. 600. Det videnskabelige personale ved højskolen er for tiden 7 professorer, 1 docent, 5 laboratorer og 8 amanuenser. Desuden er der ansat tandlæger som assistenter ved undervisningen.

Olaf Waage universitetssekretær, cand. mag.

s. 296

Bülowsvej og Rolighedsvej

På Landbohøjskolen, opret. ved lov af 8/3 1856, findes samlet undervisning for veterinærer, landbrugere, mejeribrugere, landinspektører, havebrugere og skovbrugere, som tidl. var spredt på forsk. steder, og hvis grundlæggelse overvejende er foregået i slutn. af 1700t., oplysningstiden med dens stigende interesse for jordbrugene og udbyttet af disse næringsveje. Foranlediget af kvægpesten, der midt i 1700t. anrettede store ødelæggelser, oprettede læge, senere stadsfysikus P. C. Abildgaard 1773 med statsunderstøttelse en veterinærskole på Christianshavn, hj. af Skt. Annæ- og Dronningensgade; men allr. 1776 overtoges den af staten som selvejende institution og fik navnet »Den kgl. Veterinærskole«. Den fik nu flere lærere og udviklede sig meget i de flg. år under forstanderskab af Abildgaard og hans efterfølger E. Viborg († 1822). Derefter gik Veterinærskolen en tid tilbage, indtil en række unge lærere forberedte dens optagelse i den fælles større undervisningsanstalt. – En lign. udvikling har jordbrugsundervisningen gennemgået. Allr. 1765 havde forstmanden J. G. von Langen haft et »Forstseminarium« på Jægersborg; 1785 oprettedes to jægerkorps i Helsingør og Kiel, hvortil knyttedes undervisning i skovbrug, men kun i Kiel fik den betydning og fortsatte her til 1832. Derefter indrettedes en forsteksamen i Kbh. med undervisningssted på Polyteknisk Læreanstalt. – Omkr. 1800 havde der været en slags forsteksamen og en landøkonomisk undervisning ved universitetet, og 1830 var der indrettet en landbrugs- og skovbrugsskole på Mørupgård. Midt i 1800t. rejstes kravet om en højere læreanstalt for landbrugere som udvidelse af det kursus, der fra 1849 fandtes på Polyteknisk Læreanstalt med B.S. Jørgensen som lærer i landbrugsfagene. – Landinspektører og havebrugere var hidtil blevet eksaminerede af særlige kommissioner.

Veterinær- og Landbohøjskolens opr. bygninger, hvortil der var bevilget 170.000 rdl., blev opført 1856–58 (indviet 24/8 1858) på gården Roligheds jorder (af hvilke den fik ca. 33 ha) efter tegning af M. G. B. Bindesbøll.

Den gule murstensbygning bestod af en hovedfløj (ca. 60 m), hvis hovedfaçade vender mod ø. med et midtparti, der springer frem både på ø.- og v.façaden, samt mod ø. to mindre sidefløje, alle i to etager. Bygningens hjørner er markeret med kraftige piller, og foran ø.façaden findes en pergola bestående af en række runde murstenssøjler, der er forbundet med jernskinner. V.f. bygningen var en ridebane omgivet mod n. og s. af lave bygn., der stadig findes, og mod v. af staldbygninger. Den opr. bygn. indeholder nu afd. for fysik og kemilaboratorier, tegnesale og en saml., desuden et auditorium, der også bruges som festlokale. Dette, der er 10 m højt, amfiteatralsk med 300 tilhørerpladser og dørene anbragt i kraftige nicher, har loftet dekoreret (af Hilker) og i nicher langs loftet 8 dyrebilleder (af A. P. Madsen). Forhallen foran auditoriet har trappeløb til begge sider. Her findes loftdekorationer (af Hilker) og en frise (af Peters) forestillende husdyrene i deres forb. m. mennesker, buste af dir. H. O. G. Ellinger (af Max Andersen) og et mindesmærke for 8 tidle. elever, der blev dræbt under besættelsen.

Bindesbølls enkle og helstøbte anlæg – med gule Flensborgsten og sortglaserede teglsten – viste påvirkning fra hjemlige og italienske barokke landbygninger; bueslagene i gårdfaçaden og de to gavlfaçader på hovedbygningen var karakteristiske for overgangstiden fra klassicisme til stilefterligning.

s. 297
(Foto). Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles gamle hovedfløj set fra vest fra haven.

Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles gamle hovedfløj set fra vest fra haven.

1892 bevilgedes 868.000 kr. til om- og tilbygninger ved Landbohøjskolen. Efter tegning af J. E. Gnudtzmann blev den gl. hovedfløj udvidet betydeligt, idet sidefløjene forlængedes med ca. 10 m mod ø. og forenedes med en fløj i kælder og 2 etager, der opførtes parallelt med den gl. hovedfløj (på hver side 20 m længere end denne), og som nu danner den 115 m lange hovedfaçade mod Bülowsvej. Over porten i det fremspringende midtparti står Fr. VII.s og Chr. IX.s navnetræk og årst. 1856 og 1892. I denne bygn. findes lokaler for afd. for landbrugsmaskiner, landbrugsgeografi, landbrugsøkonomi, landmåling, forsk. lærerværelser og laboratorier, 5 aud. og undervisningsrådets mødesal. I dette findes buster af landøkonomen B. S. Jørgensen og veterinærprof. F. V. A. Prosch (begge af O. Th. Thielemann), kemikeren C. T. Barfoed og landøkonomen A. M. T. Westermann (begge af Rasmus Andersen), anatomen H. C. Bendz (af C. Peters) og zoologen J. E. V. Boas (af fru Marie Carl Nielsen) samt Jonas Collin.

I årene 1892–95 opførtes desuden kontor- og vagtstuebygningen og anatomibygningen ligeledes af Gnudtzmann. Denne blev opf. v.f. den gl. ridebane. Samtidig byggedes nye staldbygninger længere mod v. omkring en ny ridebane. Anatomibygningen, der er 56 m lang i gule sten med kælder og 2 etager, rummer nu afd. for normal anatomi og zoologi med tilhørende laboratorier og samlinger, dissektionssal og et aud. Foran bygn. findes buster af P. C. Abildgaard (af A. Hassel), veterinæren C. O. Jensen (af V. Gustafsson), veterinæren Bernhard Bang (af A. Hassel), veterinæren H. V. Stockfleth (af R. Andersen) og veterinæren A. W. Mørkeberg (af Windfeld Schmidt), samt et mindesmærke for veterinæren Erik Nissen Viborg.

s. 298

I tidsrummet 1918–26 blev der igen foretaget meget betydelige udvidelser på Landbohøjskolen. 1918 erhvervedes for 1.375.500 kr. Kbh.s Sygehjem på Rolighedsvej med tilhørende grund (3,6 ha). Hovedbygningen, opf. 1857–59 (arkt. H. C. Stilling) af gule mursten på granitsokkel i kælder og 3 etager, består af en 69 m lang hovedfløj mod s. ud til Rolighedsvej samt 2 sidefløje og en midterfløj mod n. (den sidste opf. 1877–78). Afd. for havebrug, skovbrug, arvelighedslære, mikrobiologi, landbrugets plantedyrkning, landbrugets jorddyrkning, plantepatologi, botanik, plantefysiologi med tilhørende laboratorier og samlinger har nu til huse på Rolighedsvej, desuden findes et antal aud. Den tidl. overlægebolig villaen Rolighed indrettedes til direktørbolig.

I sa. tidsrum blev der foretaget store udvidelser på arealet på Bülowsvej. Hovedbygn. blev udvidet med en biblioteksfløj, over hvis trappetårn der byggedes et astronomisk observatorium. Højskolens bibliotek, der er et offentligt bibl., har nu ca. 210.000 bd. Det er statens hovedbibliotek for alle højskolens fagområder. I bibl.s læsesal findes et minderelief for bibliotekar Raphael Meyer (af Utzon-Franck). Desuden opførtes en række nye bygn.: Landbrugsbygning (i forsøgsmarken ved Rolighedsvej), havebrugsbygning, bygn. for medicinsk klinik, bygn. for kirurgisk klinik, bygn. for fødeklinik og en stor bygn. af gule sten best. af en hovedfløj i 4 etager samt en lavere sidefløj, sektionsfløjen i 3 etager beregnet til afd. for patologisk anatomi og husdyrbrugsafd. med tilhørende saml., sektionssal, afd. for beslaglære, fjerkrælaboratorium, auditorier m.m. I muren ved bygningen for patol. anatomi findes en mindetavle for dyrlæge J. J. Schmidt (af Windfeld-Schmidt) skænket af amer. dyrlæger, i denne bygn. findes endv. modellen til hesten til Chr. IX.s rytterstatue (fru Marie Carl Nielsen). I muren ved fødeklinikken findes en mindetavle for veterinæren Gerhard Sand (af Chr. Borch m. relief af Rasmus Andersen). Hele denne store udvidelse, der blev ledet af arkt. Martin og Christen Borch, kostede med inventar i alt ca. 8 mill. kr.

I tidsrummet efter 1926 er der foretaget nogle vigtige nybygninger og udvidelser på Landbohøjskolen, hvoraf kan nævnes: 1939 byggedes en slagteri- og mejeribygning for 395.000 kr. (arkt. Chr. Borch) af gule sten i kælder og 2 etager, 1942 udvidet med en etage for 195.000 kr. Denne bygn. indeholder nu hygiejniskbakteriologisk lab., mejeri- og slagterilaboratorier, tegnesale og auditorier.

1955 kom et sterilitetsforskningsinstitut til med tilhørende staldbygninger (1.252.000 kr., arkt. Steen Eiler Rasmussen og prof. Mogens Koch) i gule sten i kælder og 3 etager med lokaler til afd. for obstetrik og gynækologi og afd. for fysiologi og endokrinologi.

Endv. har Landbohøjskolen 1944 og 1947 erhvervet 2 villaer på Acaciavej. Disse bruges til læsesal for de studerende og til lokaler for de studerendes råd. 1956 købte Landbohøjskolen naboejendommen »Gimle« (opf. 1860, udvidet omkr. 1890) for 920.000 kr. og udvidede herved sit areal til Grundtvigsvej. Der er her indrettet spisestuer for højskolens studerende og personale, lokaler for mejeriafdelingen med tilhørende samling og auditorium samt laboratorium for jord- og vandbygning.

Landbohøjskolens areal på Fr.berg udgør 16,38 ha. På arealet mellem Thorvaldsensvej og Rolighedsvej findes endnu en rest af Landbohøjskolens opr. forsøgsmark, som nu udgør 3,60 ha, hvoraf noget anvendes til frugthave. Omgivet af bebyggelse er arealet uegnet til det opr. formål og har af Landbohøjskolen s. 299 længe været beregnet til at skulle give plads til omfattende udvidelser af højskolens bygninger, hvortil planer er udarbejdet. Under folketingets behandling af et hertil sigtende lovforslag i 1959 er også muligheden af en flytning af højskolen ud fra Kbh. inddraget i overvejelserne.

Haverne ved Landbohøjskolen tjener undervisningens formål og indeholder derfor botanisk system og plantesamlinger under glas og på friland. Haven ved Bülowsvej er tillige offentlig tilgængelig park. I størstedelen af havens ældre dele, som anlagdes 1857–58 efter tegning af J. A.Bentzien, er det oprindelige smukke anlæg og adskillige af de hundredårige træer bevaret.

Til forsøgsformål erhvervede Landbohøjskolen gårdene Albertslund 1946 og Højbakkegård 1952 ved Tåstrup på henholdsvis 65,1 ha og 58,69 ha. Til Landbohøjskolen hører endvidere Den forstbotaniske Have i Charlottenlund på 3,60 ha og Arboretet i Hørsholm med ca. 24,93 ha (se III, s. 141).

Landbohøjskolen hører under landbrugsministeriet. Den daglige ledelse varetages af en rektor, som ansættes for et tidsrum af 5 år efter indstilling fra lærerforsamlingen. Denne består af samtlige lærere ved højskolen. Undervisningen omfattede fra begyndelsen veterinærer, landbrugere og landinspektører. 1863 kom havebrugere til, og samme år flyttedes skovbrugsundervisningen hertil. 1921 oprettedes en særlig studieafdeling for mejeribrugere. Ved kgl. resol. af 22/2 1935 indførtes veterinærvidenskabelige og jordbrugsvidenskabelige doktorgrader.

Der er til Landbohøjskolen knyttet 41 prof., 1 docent og 18 lektorer. Studietiden er normalt for veterinærer 6 år, for landinspektører og skovbrugere 5–6 år indbefattet 1–2 års praktisk uddannelse, for landbrugere, mejeribrugere og havebrugere 3 år (planlagt udvidet til 4 år). For de tre sidstnævnte studieretninger kræves en flerårig praktisk uddannelse forud for studiet ved højskolen.

1959 er antallet af studerende c. 1000. 1957/58 tog 61 veterinærer, 71 landbrugere, 13 landinspektører, 11 havebrugere, 11 skovbrugere, 13 mejeribrugere og 2 licentiatstuderende den afsluttende eksamen.

Veterinær- og Landbohøjskolens kollegium. Kollegiet, der er en selvejende institution beliggende på Hostrupsvej, er opf. 1944 for 825.000 kr. (arkt. Wittmaack og Hvalsøe), indsamlet på frivillig basis. Bygningen, der er af gule sten i kælder og 5 etager, er beliggende på en grund, der er skænket af Landbohøjskolen. Kollegiet har plads til 80 studerende.

Gartnerregensen, se Storkøbenhavn III. Foreninger.

Aksel Milthers professor

Litt.: Festskrift v. den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles 50 års Jubilæum 24/8 1908. 1908. Festskrift v. den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles 100 års jubilæum 24/8 1958. 1958. Meddelelser fra Akademisk Architektforening 1909. 385. Steen Eiler Rasmussen og Mogens Koch: Dispositionsplan for Den kgl. Veterinærog Landbohøjskole.

H. C. Andersens boulevard 36

Efter at der tidligere var gjort en række forsøg på at skabe en læreanstalt for musik i København, påbegyndtes undervisningen på »Kjøbenhavns Musikkonservatorium, grundet af P. W. Moldenhauer« 2/1 1867. Den økonomiske forudsætning for musikkonservatoriets grundlæggelse var skabt ved en testamentarisk disposition af juvelerer Peter Wilhelm Moldenhauer, hvorved der skænkedes 71.657 rdl. til formålet. 26/6 1866 blev fundatsen for musikkonservatoriet forsynet s. 300 med kgl. konfirmation. If. fundatsen skulle konservatoriet ledes af en bestyrelse på 3 medlemmer. Den første bestyrelse bestod af N. W. Gade, J. P. E. Hartmann og S. H. Paulli. Man lejede lokaler til konservatoriet i Rådhusstræde 13, og man startede undervisningen med 28 elever. I april 1870 måtte man af hensyn til den store tilgang af elever flytte til større lokaler i Stormgade 10 (Det Ledreborg’ske Palæ). Disse lokaler måtte dog snart fraflyttes, og fra sept. 1872 til sept. 1887 havde konservatoriet til huse i det tidligere Hessenske Palæ, Bredgade 54. I sept. 1887 foregik indflytningen i den til konservatoriet af bygningsinspektør Chr. L. Thuren opførte bygning Vester Voldgade 9–11. 1903 købtes ved Vestre Boulevard (nu H. C. Andersens Boulevard 36) en grund til en ny bygning, til hvilken grundstenen nedlagdes den 15/1 1904. Bygningen, der opførtes af Chr. L. Thuren, indviedes 29/3 1905.

Allr. fra finansåret 1883–84 blev der bevilget konservatoriet et statstilskud; det var på 10.000 kr., hvoraf 6000 kr. skulle bruges som fripladstilskud. Hermed indledtes den udvikling, der langt senere skulle føre til statens overtagelse af konservatoriet. Ved kgl. resol. af 31/8 1891 udvidedes bestyrelsen med ét medlem valgt af kirke- og undervisningsministeriet. 27/10 1902 overtog kong Chr. IX protektoratet for konservatoriet, og dets navn blev derefter Det kgl. danske Musikkonservatorium. Landets konge har siden da været musikkonservatoriets protektor.

Statstilskuddet til musikkonservatoriet forhøjedes gennem årene betydeligt og udgjorde fra 1/4 1946 140.000 kr., hvortil kom et tilskud på ca. 20.000 kr. fra Den kulturelle fond. Til trods herfor led konservatoriet under store økonomiske vanskeligheder, og i foråret 1942 henvendte konservatoriets bestyrelse sig til undervisningsministeriet med andragende om, at staten ville overtage konservatoriets drift. Forslaget blev stillet i ro under besættelsen, men på ny genoptaget efter befrielsen, og ved lov nr. 275 af 9/6 1948 om statens overtagelse af Det kgl. danske Musikkonservatorium blev undervisningsministeren bemyndiget til på statens vegne at overtage konservatoriet med dertil hørende bygninger, inventar og samlinger. Efter statens overtagelse drives konservatoriet videre under sit hidtidige navn som et statskonservatorium, der har til opgave at varetage den videregående uddannelse i musik. Overtagelsen fandt sted 1/1 1949.

Da man 2/1 1867 begyndte undervisningen, arbejdede man efter en af N.W. Gade forfattet undervisningsplan, hvorefter der skulle undervises i klaver, sang, harmonilære, de højere musikteoretiske fag, violin, korsang og sammenspil og dirigeren. Desuden skulle der gives undervisning i orgelspil efter behov. Nu og da skulle holdes foredrag over musikkens historie og gives timer i italiensk. Alle elever skulle undervises i klaver, musikteori og sang. Undervisningen kunne udvides til andre instrumenter, fx. violoncel og blæseinstrumenter, såfremt der meldte sig elever dertil. Undervisningstiden var tre år. Denne undervisningsplan, efterhånden dog noget modificeret og udvidet, arbejdede man efter i mange år.

De gældende regler for konservatoriets administration, undervisning og eksaminer findes i kgl. anordning af 6/1 1956 om Det kgl. danske Musikkonservatorium. Det hedder heri, at konservatoriet er en statsinstitution, der har til opgave at varetage den videregående uddannelse i musik og bidrage til højnelse af den almene musikkultur i Danmark. Konservatorieundervisningens mål er at uddanne s. 301 vordende instrumentale og vokale solister, komponister, organister, kantorer, dirigenter, musikteoretikere, kammermusikere, ensemblemusikere, orkestermusikere, korsangere og musikpædagoger. I spidsen for konservatoriet står en direktør, som i forb. m. et undervisningsråd og en konservatoriesekretær forestår konservatoriets forvaltning.

Uddannelsen sker dels på en hovedskole dels på særlige kursus. Uddannelsen på hovedskolen omfatter hovedfag og almene musikopdragende fag. Hovedfagene er: klaver, cembalo, harpe, orgel, sang, komposition, musikteori og -historie, orkesterledelse, alle symfoniorkestrets instrumenter; endvidere teoretisk og praktisk pædagogiske fag. Yderligere afholder musikkonservatoriet musikpædagogisk kursus, kantorkursus og dirigentkursus, ligesom der findes en underskole og et aftenkursus. Uddannelsestiden på hovedskolen er 4 år med adgang for dygtige studerende til et 5. år (soliståret). I samarbejde mellem musikkonservatoriet og Det kgl. Teater drives Opera-akademiet, hvorom der er givet særlige regler i en kgl. anordning af 6/1 1956.

Pr. 1/1 1959 består konservatoriets lærerstab af 14 professorer, heraf 4 ekstraordinære, og 50 konservatorielærere. Elevantallet var 192. Der dimitteredes i dec. 1958 i alt 59.

Konservatoriebygningen er en bygning i kælder og tre etager i italiensk renæssancestil. I kælderen findes konservatoriets bibliotek, marketenderi og bolig for portneren. I stueetagen er der en forhal, administrationslokaler og 6 undervisningslokaler. I forhallen er opstillet Aug. Hassels skulptur af Weyse. Bygningen i øvrigt er optaget af undervisningslokaler, dog at der på 2. sal findes en omtrent gennem hele bygningens længde gående koncert- og festsal, hvori der er opstillet et af orgelbyggerfirmaet Marcussen og Søn bygget orgel, der blev indviet i maj 1958.

Litt.: A. Hammerich. Københavns Musikkonservatorium 1867–1892. 1892. G. Hetsch. Det kgl. danske Musikkonservatorium 1867–1917. 1917. S. Berg. Det kgl. danske Musikkonservatorium 1917–1957 (under udgivelse). Arch. 15/4 1905.

Julius Thomsens plads 10

Handelshøjskolen i København blev opret. 1/10 1917 af Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse som en aftenafdeling ved Købmandsskolen på hjørnet af Fiolstræde og Nørre Voldgade. I august 1922 blev højskolen udskilt som en selvstændig institution, og 1924 oprettedes den egentlige Handelshøjskole (dagstudierne). Dagstudierne blev i jan. 1927 overflyttet til Købmandsskolens kvindeafdelings bygn. på Julius Thomsens Plads 6, hvortil også aftenstudierne overflyttedes fra aug. 1930, efter at der var opført en tilbygning til Købmandsskolens kvindeafdelings bygning.

1938–39 lod foreningen opføre en selvstændig bygning til Handelshøjskolen på hj. af Rosenørns Allé og Julius Thomsens Plads. Til bygningens opførelse modtog foreningen betydelige gaver fra Kbh.s kom. samt en række erhvervsvirksomheder. Den nye bygning, hvis arkitekt var Viggo Jacobsen, blev indviet 21/9 1939. Handelshøjskolen disponerer i denne bygning over 24 klasseværelser med plads til 18–40 studerende, 9 auditorier, der rummer 40–168 studerende, og en festsal, s. 302 udsmykket med freskomalerier af maleren Harald Hansen. Desuden findes der 11 institutter og 9 professorværelser samt bibliotek og læsesal, spisestue og de fornødne administrationslokaler.

I højskolens vestibule er opstillet en buste af grosserer Aage Kunst (udført af Jan Buhl). I mødelokalet på 1. sal findes to buster udført af billedhuggeren Knud Nellemose, den ene af direktør Paul Tillge, den anden af professor, dr. phil. Christen Møller, rektor for Handelshøjskolen 1938–1957. Endvidere findes i samme lokale et maleri af Handelshøjskolens første leder, cand.mag. Marius Vibæk (udført af Ludvig Find) samt et maleri af direktør Poul Schwanenflügel (udført af August Tørsleff).

Handelshøjskolen i København er en højere læreanstalt, der har til formål at gennemføre undervisning og drive forskning inden for det erhvervsøkonomiske og tilgrænsende fagområder. Højskolen er en privat institution, der drives af Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse. Den har dog modtaget statstilskud allr. fra 1926 og været under tilsyn af et af handelsministeriet sa. år nedsat tilsynsråd. Dens virksomhed er nu undergivet de i lov af 14/6 1951 om handelshøjskoler fastsatte bestemmelser. If. denne lov føres der fra statens side tilsyn gennem det forannævnte tilsynsråd, ligesom handelshøjskolerne er pligtige til at følge de bestemmelser om adgangsbetingelser, undervisningsplaner og eksamensordninger, som måtte blive udfærdiget af handelsministeren. Oprettelse af professorater og lektorater kan kun finde sted med godkendelse af handelsministeriet efter regler fastsat af dette ministerium.

Ved Handelshøjskolen i København findes en økonomisk og en sproglig afdeling.

Den økonomiske afdeling omfatter det almene erhvervsøkonomiske studium, der afsluttes med den erhvervsøkonomiske eksamen (3-årigt dagstudium eller 5-årigt aftenstudium). Den, der har bestået denne eksamen, har ret til at anvende bogstaverne H.A. (Handelshøjskolens afgangseksamen) efter sit navn. Desuden omfatter den specialstudier, der afsluttes med diplomprøver i bankvæsen, i forsikring, i regnskabsvæsen, i salgsorganisation og reklame, eller i udenrigshandel (4-årige aftenstudier). Indehaven af en diplomprøve har ret til at anvende bogstaverne H.D. (Handelshøjskolens diplomprøve) efter sit navn. Personer, der har bestået både den almene erhvervsøkonomiske eksamen og en diplomprøve, har ret til at anvende betegnelsen cand. mere. Endelig omfatter den et licentiatstudium, til hvilket der er adgang for personer, der har bestået såvel den almene erhvervsøkonomiske eksamen som en diplomprøve med 1. karakter, dette studium må påregnes at strække sig over 2–3 år som aftenstudium. Personer, der har bestået licentiateksamen, har ret til at anvende betegnelsen lic. mere.

Den sproglige afdeling omfatter det tresproglige korrespondentstudium, der afsluttes med den tresproglige korrespondentprøve (2-årigt dagstudium), det ensproglige korrespondentstudium, der afsluttes med den ensproglige korrespondentprøve (2- el. 3-årigt aftenstudium), og translatørstudiet, der afsluttes med den af handelsministeriet afholdte translatørprøve (4-årigt aftenstudium i fortsættelse af den ensproglige korrespondentprøve).

s. 303
(Foto). Hovedindgangen til Handelshøjskolens bygning (på hjørnet af Rosenørns Allé og Julius Thomsens Plads).

Hovedindgangen til Handelshøjskolens bygning (på hjørnet af Rosenørns Allé og Julius Thomsens Plads).

Handelshøjskolen besøgtes 1957/58 af i alt 2482 studerende, der fordelte sig som følger:

Det almene erhvervsøkonomiske studium

228

Specialstudierne

1205

Licentiatstudiet

9

1442

Det tresproglige korrespondentstudium

285

Det ensproglige korrespondentstudium

654

Translatørstudiet

101

1040

2482

Ved Handelshøjskolen i København var der pr. 1/1 1959 ansat 9 professorer, hvoraf en fungerer som rektor, 4 docenter, 26 lektorer, 9 forskningsassistenter, 85 andre lærere, 1 inspektør, 2 bibliotekarer samt kontor-, institut- og bibliotekspersonale og 2 skolebetjente.

Handelshøjskolens bibliotek er Danmarks hovedbibliotek for driftsøkonomi særlig med henblik på afsætningen og virker i nært samarbejde med andre forskningsbiblioteker. Bibliotekets bogbestand var ved udgangen af undervisningsåret 1957/58 31.793 bind. Antallet af løbende periodica var 750.

Til støtte for forskningen findes der ved Handelshøjskolen 11 institutter: bankinstituttet, eksportinstituttet, erhvervsretligt institut, forsikringsinstituttet, det s. 304 økonomiske forskningsinstitut, det ibero-amerikanske institut, instituttet for organisation og arbejdssociologi, presseforskningsinstituttet, regnskabslaboratoriet, instituttet for salgsorganisation og reklame og sproglaboratoriet.

Litt.: Litteratur om Frederiksberg. 1950. 76–77.

Nørre Allé 51

Danmarks Højskole for Legemsøvelser oprettedes 1911 som selvstændig institution under navn af Statens Gymnastikinstitut. Før denne tid (fra 1898) indgik det 1-årige kursus i gymnastik som et led i »det 1-årige lærerkursus« (nu Danmarks Lærerhøjskole). Den ældste del af højskolens bygninger, Nørre Allé 51–53, der afløste en midlertidig træbarak på Tagensvej, er opf. 1922–23, efter tegn. af arkt. C. Brummer for ca. 1/2 mill. kr., af pudsede mursten med mørkt tegltag og består af en hovedbygning i 2 stokv. med høj kælder og kvistetage samt to lavere sidefløje. I hovedbygningens stueetage findes lærerværelse, bibliotek og bolig for vagtmesteren, på 1. sal er der indrettet 2 auditorier og kontorer, i øverste etage er der bolig for rektor, og kælderetagen rummer bade- og omklædningslokaler. I sidefløjene, der har flade tage, findes 2 gymnastiksale (hver ca. 11 × 22 m). 1939–40 opførtes for 210.000 kr. en boldspil- og atletikhal som en selvstændig bygning n.f. det opr. kompleks. Bygn. rummer foruden selve hallen (20 × 46 m) omklædnings- og badeværelser samt skabs- og rekvisitrum. Af hensyn til atletikundervisningen er gulvet i den ene ende af hallen udstyret med 3 forskydelige lemme, der dækker over nedspringsgrave med sand for henh. højde-, længde- og stangspring. Året efter opførtes mellem de to gymnastiksalsfløje en svømmehal, hvortil er knyttet 2 afd. med omklædnings- og afsæbningsrum samt dampbad for henh. kvinder og mænd. Den ene halvdel af taget er forskydelig, således at der i den varme årstid kan åbnes for lys og luft. Hallen rummer 2 bassiner, det ene 12,5 × 25 m med største vanddybde 4,6 m og det andet 6,5 × 12,5 m med kun ringe vanddybde og fortrinsvis beregnet til børneundervisning. Inkl. samtidige ændringer i hovedbygningens kælderetage udgjorde byggeudg. ca. 650.000 kr. Den seneste udvidelse skete 1942, idet bestyrelsen for Otto Mønsteds Fond skænkede 400.000 kr. til opførelse af et gymnastikhus for de studerende ved universitetet og de øvrige højere læreanstalter i Kbh. Bygningen (Otto Mønsted-hallen) blev opf. på højskolens grund, delv. sammenbygget med ovennævnte boldspilhal, og efter fuldendelsen overdraget højskolen som statsejendom, idet brugsretten fordeltes mellem den samtidig oprettede organisation »Universitetets og de øvrige højere Læreanstalters Studenter-Gymnastik« og højskolen. Til supplering af byggesummen bevilgede staten 98.000 kr. Foruden selve hallen (20 × 46 m), der er udstyret med en tilskuertribune med ca. 300 pladser og forsynet med gymnastikredskaber, så at den er en kombineret gymnastik- og boldspilhal, omfatter bygn. en forbygning mod s. med kontorer og kantine for Studenter-Gymnastikken samt en 2-etages tilbygning langs Nørre Allé med omklædningsværelser i stueetagen og med en mødesal og en kantine for højskolens elever samt en bolig for varmemesteren på 1. sal. Façaden mod Nørre Allé er muret i mønstermur. På de siden 1940 opf. bygninger er tagbeklædningen brædder med 2 lag tagpap. De er alle projekteret af arkt., prof. Edv. Thomsen og civiling., dr. techn. Chr. Ostenfeld. Af højskolens samlede areal på 5,7 ha strækkende sig fra Nørre Allé til Jagtvej n.f. s. 305 Kbh.s Militærhosp. er ca. 5 ha udlagt til atletik- og boldbaner. Disse er af undervisningsministeriet tillige udlejet til brug for Københavns skolevæsen og for Akademisk Boldklub, hvis klubhus er beliggende Nørre Allé 55. Højskolens formål er at give en videregående uddannelse i legemsøvelser til folkeskolens lærere og lærerinder, at uddanne studenter, der agter at tage skoleembedseksamen ved universitetet med gymnastik som fag, samt at uddanne lærere og lærerinder til den frivillige gymnastik og idræt (min. bekendtgør. af 22/8 1958). Kursus af sidstnævnte art varer 4 måneder, kursus for folkeskolelærere 1 år, medens kursus for universitetsstuderende er fordelt over 2 år. Når samtlige kursus er i gang, er elevantallet ca. 130. Undervisningen varetages af 20–25 lærere.

Olaf Waage universitetssekretær, cand. mag.

Litt.: Gymnastisk Tidsskr. marts 1923. Arch. 1924. 61. Dansk teknisk Tidsskr. Nr. 8 og 9, 1943. K. A. Knudsen. Danmarks Højskole for Legemsøvelser. 1948.

Af de næsten 400 større og mindre videnskabelige og faglige bibl., der nu findes i Danmark, har ca. 300 deres hjemsted i hovedstadsområdet (se H. Einersen og M. Iversen Dansk biblioteksfører. 3. udg. 1955). De fleste af disse er af nyere oprindelse, og kun et enkelt, Universitetsbiblioteket, kan føre sin historie tilbage til middelalderen. Ingen af de større el. mindre kirke- og klosterbibl., der uden tvivl har været til stede i Kbh. i middelalderen, er bev. til vore dage.

Landets største bibl., Det kongelige Bibliotek, Danmarks nationalbibliotek, er stiftet i 1600t.s sidste halvdel, men det kan med sikkerhed siges, at der allr. på Chr. III.s tid var samlet et bibliotek på det gl. Kbh.s slot. Biblioteket, med den forøgelse som skete under Fr. II, blev imidlertid 1605 af Chr. IV skænket til universitetet, hvor de ca. 2000 bind for største delens vedkommende gik til grunde ved branden 1728.

Chr. IV.s kyndige og videnskabeligt interesserede søn, Fr. III, følte det sikkert som et stort savn, at han ikke som så mange af tidens fyrster og konger havde sit eget bibl., og det nuv. kgl. bibl. skylder ham sin tilblivelse. Af de overordentlig mange fortrinlige privatbibl., som tidens mange berejste og boginteresserede adelsmænd omkr. midten af 1600t. havde samlet sig, blev en lang række ført som krigsbytte til Sverige, men af de resterende lykkedes det Fr. III at erhverve rigshofmesteren Joachim Gersdorffs samling på ca. 7000 bd., der if. ejerens testamente 1661 blev kongens ejendom, og Laurids Ulfeldts bibl. på ca. 2600 bd., som kongen 1662 købte under ét, kort tid før det skulle have været bortsolgt ved auktion. To år sen. kunne kongen erhverve embedsmanden Peder Scavenius’ ca. 6000 bd. store og meget omfattende bibl. Disse tre bibl., der sa.m., hvad kongen havde erhvervet tidl., danner grundstammen i Det kgl. Bibliotek, var især rigt forsynet med udenlandsk litt., men Fr. III.s interesse for den nord. litt. var mere udtalt end hos andre af tidens bogsamlere. Et resultat af denne interesse var indlemmelsen i biblioteket af en række uvurderlige isl. håndskrifter, hvoraf især må s. 306 fremhæves Flatøbogen, Codex Regius af ældre Edda og Codex Regius af yngre Edda, hvilke 1656 og 1662 blev skænket kongen af biskoppen over Skálholt, Brynjólfur Sveinsson. Det skyldes uden tvivl også kongens personlige initiativ, at man allr. før 1655 af den berømte astronom Johann Keplers søn erhvervede de ti store bind, der indeholdt Tyge Brahes originale observationsoptegnelser.

Som kyndig medhjælper ved opbygningen af bibl. havde kongen siden 1663 den unge Peder Schumacher (Griffenfeld), der på sin 9 år lange udenlandsrejse havde besøgt en lang række af Europas bedste bibl., og han har sikkert sin store andel i, at Fr. III, da pladsforholdene for bibl. i selve slottet blev alt for trange, 1665 lod den kgl. bygmester Albert Mathiesen gå i gang med, på pladsen ml. Chr. IV.s Tøjhus og Provianthus, at opføre en stor bibl.- og kunstkammerbygning. Den stod først færdig 1673, og Fr. III opnåede således ikke at se sit mere end 20.000 bd. store bibl., hvoraf en stor del var indbundet af de fr. bogbindere, kongen lod indkalde, opstillet i den næsten 900 m2 store bibl.sal med marmorgulv og galleri båret af 70 korintiske søjler. Danmark havde nu fået et bibl., der både hvad indhold og ydre ramme angik kunne måle sig med andre europæiske fyrstebibl. Selv om Chr. V og hans efterfølger Fr. IV ikke ofrede biblioteket den sa. omhu som Fr. III, voksede bibl. dog også i den tid, og af stor betydning for bevaringen af den ældre da. litt. var det, at man 1697 indførte en pligtaflevering fra alle rigets forlæggere. En betydelig tilvækst fik bibl. endv. 1689 og 1721 ved købet af gesandt Esaias Pufendorf og juristen Chr. Reitzers store biblioteker på tilsammen ca. 20.000 bd. En systematisk forøgelse af bibl., fx. ved køb på de mange auktioner, der fandt sted i Kbh. og i udlandet, foretog man dog ikke, og først da den fremragende videnskabsmand og bogsamler Hans Gram 1730 blev kongens bibliotekar, kom biblioteket igen under kyndig ledelse. Han forøgede indtil sin død 1748 ved køb i ind- og udland biblioteket med omtr. 30.000 bd., og mest bemærkelsesværdig er den store samlede erhvervelse af bøger og kostbare håndskrifter man gjorde 1732, da den få år før afdøde adelsmand Chr. Danneskiold-Samsøes pragtbibliotek blev udbudt til salg. Det er også Grams fortjeneste, at han satte katalogarbejder i gang og, så vidt det nu lod sig gøre, bibl. var jo kongens privatbibliotek, åbnede det for videnskabsmænd og andre interesserede. Grams efterfølger på bibliotekarposten, Bernh. Møllmann, fulgte desværre ikke i hans fodspor, og selv om bibl. på auktionen efter Hans Gram købte en lille del af hans næsten 25.000 bd. store bogsamling, og på auktionen 1751 efter Niels Foss til Juellund udfyldte en del af de mangler, der var i bibl.s da. samling, stagnerede bibl. mere og mere i hans 30-årige embedstid, og de beløb, som kongen stillede til rådighed for det, var små og ganske utilstrækkelige.

Uden direkte økonomiske ofre indlemmede man imidlertid 1749 det s.k. gottorpske bibl., som var taget som krigsbytte under den nord. krig, og nogle år sen. ca. 150 værdifulde orientalske håndskrifter, som Carsten Niebuhr erhvervede for Danmark under sin ekspedition til Arabien 1761–67. Det gottorpske bibl. rummede store dele af de fortrinlige samlinger, som tidl. havde været ejet af klostrene i Cismar, Bordesholm og Løgum, men der hengik desværre en række år fra erobringen og til indlemmelsen i kongens bibl., således at en stor del var gået tabt. Bevaret var dog i alt ca. 12.000 bd., hvoriblandt fremragende klassikerhåndskrifter og et bd. af Gutenbergs berømte 42-liniede bibel.

s. 307

Et vendepunkt i bibl.s historie indtraf, da den dygtige J. H. Schlegel 1778 afløste Møllmann. Kun to år virkede Schlegel ved bibl., men han nåede alligevel at få indledet en reformperiode, og hans efterfølger, islændingen John Erichsen, ledede bibl. videre i sa. spor. Han fik skaffet bibl. tålelige bevillinger, fast personale og gennemførte med den s.k. Harsdorffske tilbygn. (der dog er opført af hofbygmester C. J. Zuber, se s. 324) en nødvendig udvidelse af bibl.s lokaler. Han iværksatte katalogiseringsarbejder, udgav selv 1786 en trykt katalog over bibl.s håndskrifter (Gammel kongelig Samling) og udskilte hele den nationale litt. i en særlig afd. (den nuv. Danske afdeling). Han fik indkøbene og indbindingen sat i system, og i hans tid skete indlemmelsen af de ca. 6000 bøger trykt før 1530 og de ca. 4000 ældre og yngre håndskrifter, som bibliofilen og statsmanden, grev Otto Thott, testamenterede kongen. Ved sin død 1785 efterlod Thott sig det største privatbibl., der nogen sinde har været samlet i Danmark (ca. 200.000 bd.), et bibl., til hvilket der i gården til det Thottske palæ på Kongens Nytorv (den nuv. fr. ambassade) var opf. en særlig bygning. Medens håndskrifter og palæotyper som nævnt skænkedes til kongens bibl., blev den øvrige saml. solgt ved en række auktioner, der varede helt til 1793. På disse auktioner købte Det kgl. Bibliotek, der siden 1788 var under den fremragende biblioteksmand D. G. Moldenhawers ledelse, over 50.000 bind, og det lykkedes i det hele Moldenhawer i de flg. år ved storslåede indkøb i ind- og udland at få Det kgl. Bibliotek gjort til et af Europas bedste videnskabelige bibl. Af uvurderlig betydning for da. forskning var det endv., at Moldenhawer ved reskript af 15/11 1793 fik bibl. erklæret for offentligt, således at det nu ikke længere var et privilegium at benytte dets bogskatte. Moldenhawer, der var overbibliotekar til sin død 1823, iværksatte, efter ty. mønster, udarbejdelsen af det store katalog over den udenlandske litt., som benyttes den dag i dag, og i hans tid skete indlemmelsen af historikeren P. F. Suhms 100.000 bd. store bibl., som kongen 1796 erhvervede på meget gunstige vilkår, af stempelpapirforvalter F. A. Müllers fremragende saml. af kobberstik henhørende til da. historie i videste forstand (Pinacotheca Dano-Norvegica-Mülleriana), og af den store bogsamler Henrik Hielmstiernes (d. 1780) på ældre da. litt. så overordentlig rige bibl., der 1807 af Hielmstiernes arvinger overlodes bibl. som en særskilt afd., den Hielmstierne-Rosencroneske bogsaml., der stadig opbevares som en helhed og hører til bibl.s største klenodier. Ved køb el. gave inkorporeredes en mængde andre privatbiblioteker el. dele af sådanne stammende fra 1700t.s mange store bogsamlere, bl.a. Bolle W. Luxdorph, Chr. Martfelt, Henrik Stampe, J. L. Holstein-Ledreborg, J. H. E. Bernstorff, P. Uldall, Abraham Kall, P. Kofod Ancher og J. Th. Holmskiold. Selv om man i årenes løb udskilte ca. 50.000 dubletter (hvoraf ca. 30.000 1811 skænkedes det nyoprettede bibl. i Christiania), havde bibl. ved Moldenhawers død nået en størrelse på en kvart mill. bd., og E. C. Werlauff, der var bibl.s leder 1823–61, fik 1827–30 udvidet lokalerne ved at indtage den etage af biblioteksbygn., som hidtil havde været benyttet af Kunstkammeret. I Werlauffs tid indlemmedes 1824 og 1832 de berømte indiske palmebladshåndskrifter, som Rasmus Rask havde indsamlet på sin store rejse, og 1842 fik man i henhold til testamentarisk bestemmelse overdraget C. E. F. Weyse’s betydelige saml. af egne og andre komponisters trykte og utrykte værker, en erhvervelse, der danner grundlaget s. 308 for den nuv. musiksaml. Ved enevældens ophør 1848 gik bibl. over i statens eje.

Under Chr. Bruun (1862–1901) gennemførtes en katalogisering af bibl.s da. afdeling, ligesom han grundlagde den nuv. kort- og billedafd. og påbegyndte udgivelsen af det bibliografiske standardværk Bibliotheca Danica, der er en fortegnelse over hele den ældre da. litt. (1482-1840). Håndskriftafdelingen forøgedes i Bruuns tid med en række for studiet af da. litt. og kultur meget betydningsfulde saml. hidrørende fra bl.a. Jens Baggesen, K. L. Rahbek, Chr. Molbech, J. P. Mynster, Orla Lehmann, C. F. Allen, Laurids Skau, Chr. Flor, P. C. Koch og Svend Grundtvig, hvilken sidste saml. danner grundlaget for den nuv. Dansk Folkemindesamling, der 1904 blev udskilt fra Det kgl. Bibliotek som en selvstændig institution, der dog stadig har til huse i bibl. I saml. er senere indgået bl.a. H. F. Feilbergs og E. T. Kristensens optegnelser, og den er nu landets centrale institution for indsamling og studiet af da. folkeminder.

En af Bruuns hovedopgaver var at skaffe bibl. bedre lokaleforhold, men først efter at bibl. ved Christiansborgs brand 1884 havde været i overhængende fare, blev der for alvor taget skridt til opførelse af et nyt bibl. mod den nuv. Christians Brygge. Bygningen stod færdig 1906, og det gl. hus blev overdraget Rigsarkivet og gennemgik i øvrigt en ombygning, der ganske ødelagde den arkitektoniske seværdighed, som Fr. III.s bygn. var.

Det nye bibl. opførtes efter tegning af kgl. bygningsinspektør Hans J. Holm og er en meget massiv rød murstensbygning af en vis virkning; den er ikke i besiddelse af de sa. skønhedsværdier som det gl. bibl., men inventaret, for hvilket Hans J. Holms medhjælper, den sen. kgl. bygningsinsp. Magdahl-Nielsen, har ansvaret, er præget af gedigenhed og håndværksmæssig kunnen. Bygn., der har façade til den af slotsarkt. Thorvald Jørgensen anlagte meget smukke bibliotekshave, hvori er opstillet L. Hasselriis’ statue af Søren Kierkegaard (afsløret 27/10 1918), er for en dels vedkommende bygget på fundamenterne af Chr. IV.s galejbygn., og i dennes hvælvede rum er nu indrettet avismagasin og bogbinderi. I bygn.s sydøstl. fløj findes en smuk læsesal med ca. 100 læsepladser, medens den sydvestl. fløj i et monumentalt rum indeholder bibl.s da. afdeling. De øvrige dele af bygn., i hvis indre der findes to store lysgårde, rummer magasiner i fem etager (i alt ca. 40 km hylder) adskilt ved jernristegulve, arbejdslokaler, fotografisk atelier m.v. Over portene mod Christians Brygge er indsat relieffer af Saxo og Tycho Brahe udført af V. Bissen. Selv om den nye bygn. betød et overordentligt stort fremskridt, var den dog på mange måder biblioteksmæssig utilfredsstillende, og den er nu helt forældet og slet ikke i stand til pladsmæssig og på anden måde at opfylde de krav, som nu om dage må stilles til en biblioteksbygn.

Det blev H. O. Lange, overbibliotekar 1901–24, der gennemførte flytningen af de store bogmasser, den indtil da største biblioteksflytning der havde fundet sted i Europa, og det blev ham, der i de nye rammer moderniserede bibl.s hele interne struktur og dets forhold til benytterne. Med sit store kendskab ikke mindst til moderne anglo-amer. biblioteksvæsen og med bibeholdelse af de bedste af de ty.prægede traditioner, som hidtil havde domineret biblioteket, skabte Lange et nationalbibl., der på flere måder var forud for sin tid. Han videreførte opdelingen i særlige afd., gennemførte en ændring i den lovfæstede afleveringspligt fra bogtrykkerne, og i årene efter 1. verdenskrig lykkedes det ham på en særdeles fordelagtig s. 309 måde at skaffe inkunabelsamlingen en tilvækst på ikke mindre end 1300 numre. Også håndskriftafdelingen blev i hans og hans efterfølger, Carl S. Petersens tid udbygget til et nationalt litteraturarkiv bl.a. ved indlemmelsen af store samlinger af litterære efterladenskaber hidrørende fra bl.a. Fr. Münter, P. O. Brøndsted, Adam Oehlenschläger, N. W. Gade, J. P. E. Hartmann, Lange-Müller og Vilh. Thomsen.

(Foto). Det kongelige Bibliotek med en del af bibliotekshaven.

Det kongelige Bibliotek med en del af bibliotekshaven.

Som særsamlinger indlemmedes Georg Brandes arkivet (1911), Ludv. F. A. Wimmers enestående runologiske samlinger (1915) (trykt katalog s.å.), den Windingske samling af billeder til da. historie i videste forstand (1911), Gyldendals forlagsarkiv samt den Hegelske brevsaml. (1920) og den Collinske saml. (1905), der foruden en betydelig brevsaml. rummer ca. 9000 bind originalmanuskripter af da. og no. forf. fra 1800t., deriblandt Poul Møller, Carsten Hauch, Paludan-Müller, J. P. Jacobsen, Holger Drachmann, Bjørnstjerne Bjørnson, Henrik Ibsen, Jonas Lie, Alexander Kielland og H. C. Andersen, hvis manuskripter og kladder til bl.a. de fleste af eventyrene er samlingens største skat. Af langt mindre omfang end den Collinske, men ligeledes af meget stor betydning for litteraturforskningen, er Hugo Marx-Nielsens samling af forfattermanuskripter fra J. P. Jacobsens, Jeppe Aakjærs, Johan Skjoldborgs og andres hænder. Samlingen indgik 1921, og få år efter (1926) indlemmedes den store Ledreborgske håndskriftsamling, der i 1700t. var samlet af J. L. Holstein til Ledreborg og bl.a. rummer en række middelald. håndskrifter samt et stort materiale til belysning af 1700t.s da. historie.

Det kgl. Bibliotek var i dets første par hundrede år et universalbibliotek, men fra midten af 1800t. lagde det i stigende grad vægten på anskaffelse af humanistisk s. 310 litt., medens Kbh.s andet store universalbibl., Universitetsbibl., specialiserede sig i naturvidenskaberne og medicin. Da det derfor i midten af 1920’rne, som følge af hele videnskabens udvikling, den stærkt voksende bogproduktion og udviklingen inden for biblioteksvæsenet, var tvingende nødvendigt at gennemføre en samlet plan for det da. videnskabelige biblioteksvæsen, bestemte en særlig nedsat kommission, der afgav betænkning 1926, at Det kgl. Bibliotek også fremtidigt skulle være landets nationalbibl. og som sådan have pligt til at tilvejebringe og opbevare en så fuldstændig saml. som mulig af den da. litt. i videste forstand, medens det for den udenlandske litt.s vedkommende skulle være landets hovedbibl. og universitetsbibl. for de humanistiske fag (idet det dog overdroges visse fagbiblioteker at varetage særlige områder som kunst, kunstindustri, pædagogik m.v.). Universitetsbibl. fik til opgave at være landets hovedbibl. for medicin og naturvidenskab, og i overensstemmelse hermed foregik der i de flg. år en udveksling af litt. ml. de to store bibl. En konsekvens af denne fagdeling var det også, at Universitetsbibl.s store håndskriftsamling 1938 ff. år overførtes til Det kgl. Bibliotek, der derved blev Danmarks centrale håndskriftbibl. Ved denne overførsel erhvervede bibl. foruden værdifulde middelaldermanuskripter betydningsfulde samlinger af breve, manuskripter olgn. hidrørende fra universitetsprofessorer og andre, samt særsamlinger som H. C. Ørsteds arkiv, Søren Kierkegaards papirer og en mindre, men overordentlig værdifuld samling af orientalske manuskripter, hvoriblandt de af Rasmus Rask og N. L. Westergaard hjembragte verdensberømte oldpersiske manuskripter i zend- og pehlevisproget (udg. i facsimile 1932–50).

Ved Carl S. Petersens afgang som overbibliotekar 1943 blev ledelsen af Det kgl. Bibliotek overdraget til Rigsbibliotekarembedet, en s.å. oprettet institution, der foruden Det kgl. Bibliotek leder Universitetsbibl.s to afdelinger og siden 1945 det da oprettede centrale udvekslingsinstitut, Danmarks Institut for international Udveksling af videnskabelig Publikationer, der foreløbig har til huse i det gl. Kirurgiske Akademi i Bredgade. Embedet varetager en række centrale opgaver for da. forskningsbiblioteker; det udgiver den årlige katalog over erhvervelserne af udenlandsk litteratur ved ca. 125 videnskabelige og faglige bibl. og Biblioteksårbogen (sa.m. Statens Bibliotekstilsyn), ligesom man under forberedelse har en fortegnelse over alle offentlige da. bibliotekers samlede bestand af udenlandske tidsskrifter og andre periodica. Embedet har endv. bevilling til udførelse af nationalbibliografiske arbejder, og under udarbejdelse er et da. forfatterleksikon for perioden 1900–50.

Til den første indehaver af rigsbibliotekarembedet udnævntes Svend Dahl, og i hans embedsperiode, der varede til 1952, er gennemført en yderligere udbygning og modernisering af bibliotekets interne processer, bl.a. på katalogiseringens område, ligesom bibliotekets budget er blevet meget væsentligt forøget. Et nyt, for Det kgl. Bibliotek og Universitetsbibl. fælles reglement vedrørende benyttelse olgn. udstedtes 1945, og også på anden måde forbedredes publikumsbetjeningen. Af større erhvervelser kan nævnes købet af den Lazarus Goldschmidt’ske judaistiske saml., der i forb. m. erhvervelsen 1932 af overrabiner David Simonsens 30.000 bd. store jødiske bibl. har gjort biblioteket til et centralsted for judaistiske studier. Også den orientalske håndskriftsaml. er blevet meget væsentlig forøget bl.a. ved de på de da. centralasiatiske ekspeditioner indsamlede s. 311 mongolske håndskrifter og med tibetanske blokbøger olgn. som etnografen Prins Peter af Grækenland og til Danmark har skaffet bibl.

Det kgl. Biblioteks bogbestand andrager (foruden disputatssamlinger m.v.) ca. 1 1/4 mill. bd., og det samlede budget udgør nu (bortset fra lønninger til tjenestemænd) ca. 1 1/2 mill. kr., hvoraf ca. 320.000 kr. anvendes til indkøb af udenlandske bøger og periodica. Det årlige udlån andrager 51.000, og til benyttelse på læsesalen fremtaget fra magasinerne et lignende antal bd. Personalet er på ca. 180 personer, hvoraf ca. 35 bibliotekarer. Bibl. udgiver siden 1954 under titlen »Fund og Forskning i Det kgl. Biblioteks samlinger« et bibliografiskkulturhistorisk årsskrift, ligesom det arrangerer vekslende udstillinger tilrettelagt for almenheden.

Det kgl. Bibliotek er opdelt i forsk. afd.: Danske afdeling rummer den mest komplette saml. af hele den da. litt. i videste forstand (idet dog samlinger af provinsaviser af pladshensyn er anbragt i Universitetsbibl.s 1. afd.). I henhold til lov af 1/7 1927 modtager biblioteket med visse undtagelser et eksemplar af alt, hvad der trykkes her i landet, og ved køb erhverves udenlandsk litt. om Danmark samt oversættelser af da. forf. til fremmede sprog. Til afdelingen er som særsaml. bl.a. knyttet den 10.000 bd. store Hielmstierne-Rosencroneske saml. af ældre da. litt. og en særlig H. C. Andersen-saml., som 1954 overførtes til bibl., skænket af grosserer Holger Laage-Petersen.

Håndskriftafdelingen indeholder ca. 50.000 numre vesterlandske manuskripter samt store saml. af breve. Den er opdelt i den i slutn. af 1700t. afsluttede Gamle kongelig saml., Ny kongelig saml., der stadig forøges, Thotts saml., den Uldallske og Kallske saml., Langebeks ekscerpter, den Abrahams’ske autograf- og manuskriptsaml., den Collinske saml., Georg Brandes-arkivet, Gyldendals arkiv, Marx-Nielsens saml., den Holstein-Ledreborgske saml., Det kgl. Teaters sufflørarkiv, Studenterforeningens arkiv, N. F. S. Grundtvig-arkivet, amtsforvalter Arthur Palsbos autografsaml., forsk. mindre særsaml. samt de fra Universitetsbibl. overførte saml.: E donatione variorum, Additamenta, Rostgaards saml., Fabricius’ saml., Schønnings Saml., Søren Kierkegaards papirer og H. C. Ørsteds arkiv. Trykte kataloger findes bl.a. over Gammel kongelige Saml. (1786), over Thotts Saml. (1795), over de oldislandske manuskripter (1900), over håndskrifter vedrørende Norden (1903–05) og vedr. da. personalhist. (1925–27), over middelald. lat. håndskrifter (1926), over da. og no. digteres originalmanuskripter (1941–43) og over de tidl. i Universitetsbibl. værende saml. (1929–35).

Udenlandsk afdeling rummer bibl.s bestand af udenlandsk litt., herunder bl.a. en særlig saml. af inkunabler på ca. 5000 bd. (trykt katalog 1931–38), en særlig disputatssaml. på ca. 125.000 bind og Henri Déonna’s samling af kostumeværker olgn.

Judaistisk afdeling indeholder ca. 50.000 bøger og manuskripter.

Musikafdelingen indeholder ca. 200.000 da. og udenlandske trykte musikalier, en særlig saml. af orkestermateriale, Henrik og Frederik Rungs Musikarkiv, forsk. musikforeningers arkiver, Det kgl. Teaters saml. af ældre opførelsesmateriale og partiturer samt en stor saml. (ca. 6000 nr.) nodemanuskripter hidrørende hovedsagelig fra da. komponister.

Kort- og billedafdelingen rummer ca. 150.000 topografiske blade, ca. 8000 historiske blade, ca. 300.000 portrætter og 35.000 land- og søkort samt 530 atlasbind.

s. 312

Orientalsk afdeling rummer foruden bøger trykt på orientalske sprog ca. 4000 manuskripter på ca. 45 forsk. sprog. (Trykt katalog over manuskripterne 1846–57. Nyt katalog under udarbejdelse).

I bibl.s forhal findes gipsafstøbning efter et 1903 på Rhodos fundet klipperelief samt en af Karl Schrøder udført polykrom keramisk buste efter Niels Skovgaards gipsbuste af N. F. S. Grundtvig. I bibl. findes buster af bl.a. Henrik Hielmstierne (Hartman Beeken og Bertel Thorvaldsen), Tycho Brahe (H. V. Bissen), Georg Brandes (Max Klinger), H. O. Lange (H. Isenstein), Svend Dahl (Jenö Meister), en bronzestatuette af F. L. Liebenberg (Ludvig Brandstrup), gipsmedaljon af E. C. Werlauff (Julius Middelthun) samt portrætmedaljon af F. A. Müller (Joh. Wiedewelt). Desuden findes malede portrætter af bl.a. P. F. Suhm (Jens Juel), Georg Brandes (Harald Slott-Møller), David Simonsen (Max Nathan) og legatstifteren, dr. Richard Christiansen (J. C. Schlichtkrull).

Litt.: E. C. Werlauff. Historiske Efterretninger om det store kongelige Bibliothek, 2. Udg. 1844. Aarsberetninger 1864 ff. Fund og Forskning i Det kgl. Biblioteks Samlinger. I ff. 1954 ff. Se i øvrigt: E. Allerslev Jensen og T. Nielsen. Dansk Bibliotekslitteratur. 1950. 90–101.

Universitetsbiblioteket blev grundlagt 1482, tre år efter universitetets stiftelse, og er således Danmarks ældste bibl. Dets første bogsaml. var en gave fra universitetets vicekansler prof. Peder Albertsen, og bibl. fik sen. til huse i Helligåndshuset (se s. 16), men efterhånden som bibl. voksede, hvilket især skete efter reformationen, da de sikkert meget betydelige bogsamlinger, der blev konfiskeret i klostrene landet over, skænkedes til bibl., fik en del af saml. plads i Skt. Rochi kapel ved Frue kirke. 1553–54 indrettedes på det sted, hvor nu universitetets hovedbygning ligger, en særlig biblioteksbygn., og her anbragtes også det store bibl. (ca. 3000 bøger og 175 håndskrifter), som den medicinske prof. Anders Lemwig 1603 testamenterede bibl. samt den store bogsaml., som Chr. IV 1605 overlod universitetet. Som en særlig afdeling af Universitetsbibl. kan man betragte den bogsamling, som især til brug for studenterne 1565 skænkedes universitetet af tolder Frands Villumsen og anbragtes i et loftslokale på Vor Frue kirke, sa.m. hvilken den brændte 1728.

Gennem 1600t. modtog bibl. en lang række gaver bl.a. fra biskop Jesper Brochmand (ca. 4000 bind), lægen Henrik Fuiren (ca. 2000 bind), højesteretsass. Hans Mule (ca. 7000 bind), dr. med. Thomas Fuiren og hans broder Didrik Fuiren til Vindingegård (ca. 10.000 bind) og juristen Johan Hopner (ca. 3000 bind), ligesom universitetet 1643 bestemte, at universitetsbogtrykkerne skulle aflevere et eksemplar af hvad de trykte til bibl., en pligtafleveringsforanstaltning, der 1648, dog uden større resultat, blev udvidet til at gælde alle landets bogtrykkere. Den mest værdifulde gave var dog det ca. 7000 bd. store og ikke mindst på nord. litt. rige bibl., som Kbh.s præsident, den kendte jurist Peder Hansen Resen, 1685 skænkede bibl. I gaven indgik også Resens storværk, det uudgivne Atlas Danicus, i 30 foliobd. Universitetsbibl. var igennem hele 1600t. at betragte som landets nationalbibl., og hertil bidrog i meget væsentlig grad, at alle de kgl. historiografer, Anders Sørensen Vedel, Niels Krag, Claus Lyschander, Arild Huitfeldt o.a., havde pligt til at lade deres skriftlige efterladenskaber indgå i bibl.

Det var derfor en national ulykke, da Universitetsbibl., der siden 1657 havde haft til huse i den store og endnu eksisterende sal, med indgang fra Rundetårn, s. 313 som Chr. IV havde ladet indrette over hvælvingerne i Trinitatis kirke, ved Kbh.s brand 1728 blev fuldstændig ødelagt. Bibl. talte ved branden ca. 35.000 bind trykte bøger foruden den store manuskriptsamling, og selv om tabet på mange måder naturligvis var uopretteligt, lykkedes det dog i løbet af et forholdsvis kort åremål at retablere bibl., der 1732 igen kunne tage bibliotekssalen i Trinitatis Kirke i besiddelse. Bibl. fik i sin nød en lang række værdifulde gaver bl.a. fra kongens bibl., prinsesse Charlotte Amalie, vicestatholder Chr. Rantzau (hvis gave indeholdt så vigtige håndskrifter som bl.a. Næstvedkalendariet, Andreas Sunesøns Hexaemeron, Øm Klosters krønike og Codex Esromensis) og biskop Hans Trellund, men vigtigst var det dog, at universitetet efter islændingen Arne Magnussens død 1730 fik overdraget den nu så berømte samling af oldisl. håndskrifter m.v. Professor ved Kbh.s universitet Arne Magnussen, der er blevet karakteriseret som »den genialeste bogsamler, der har levet i Norden«, erhvervede sig ved talrige køb og ved indsamlingsrejser på sin fødeø en overordentlig stor og værdifuld saml. bøger og manuskripter. Ved et mirakel undgik samlingen, der havde til huse i Store Kannikestræde, at blive helt ødelagt under branden 1728, men de trykte bøger, Arne Magnussens egne optegnelser, isl. optegnelser og en række originaldiplomer o.a. blev flammernes bytte. Reddet blev dog de centrale dele af håndskriftsamlingen, bl.a. de gl. islandske »skindbøger«, og den Arnamagnæanske samling (trykt katalog 1889–94) indeholder nu ca. 2500 håndskrifter, hvoriblandt bl.a. Codex Wormianus af den yngre Edda, s. 314 Codex Frisianus af Heimskringla, hovedhåndskriftet af Kongespejlet, Codex Runicus af Skånske lov og en række af de vigtigste saga- og lovhåndskrifter. Samlingen rummer et enestående kildemateriale til den nord. oldtids kultur og er den største eksisterende samling af oldnorsk-isl. litteratur overhovedet. Den har egen bestyrelse og kapital og har indtil 1957 været opstillet i et særligt lokale i Universitetsbibl., men er nu flyttet til Provianthuset på Slotsholmen (se s. 351) og danner grundlaget for det nyoprettede Arnamagnæanske Institut.

(Foto). Universitetsbibliotekets bygning på hjørnet af Frue Plads og Fiolstræde.

Universitetsbibliotekets bygning på hjørnet af Frue Plads og Fiolstræde.

Af Universitetsbibl.s større samlede erhvervelser i 1700t. kan i øvrigt bl.a. nævnes den 500 numre store Rostgaardske håndskriftsamling (1745), digteren og filologen Chr. Falsters bibliotek (1736), den hamburgske sprogforsker J. A. Fabricius’ saml. af klassikermanuskripter og -udgaver (1770) og naturforskeren Otto Frid. Müllers bibliotek (1785).

Allr. 1771 var bibl. vokset til ca. 60.000 bd. og ca. 3000 håndskrifter, og væksten fortsattes, men selv om bibl. liberalt stod åbent for benyttere (indtil 1788 fandt udlån dog kun sted til professorer, men dette år fik også studerende låneret, medens ikke-akademikere først sen. fik ret til at låne), var dets nyttevirkning, bl.a. fordi bibliotekarhvervet var en bibeskæftigelse for en universitetsprof., ikke særlig stor. I Rasmus Nyerups tid som overbibliotekar (1803–30) gennemgik biblioteket dog en gunstig udvikling og modtog flere legater og store gaver bl.a. fra statsminister J. G. Moltke, juristen J. H. Schou, apoteker J. Møller, overbergkommissær Morten Thrane Brünnichs samlinger vedrørende Kongsberg Sølvværk (overført til Norge 1937) og fra Videnskabernes Selskab, medens danskeren N. Wallich, der var leder af den botaniske have i Calcutta, bl.a. skænkede 40 sanskrithåndskrifter. Den orientalske saml. blev senere forøget med de ovf. under Det kgl. Bibliotek nævnte zend- og pehlevihåndskrifter, som Rasmus Rask og N. L. Westergaard hjembragte.

1821 blev den gældende ordning om pligtaflevering af tryksager til bibl. udvidet til at gælde for alle rigets bogtrykkere, og væsentlig forøgelse fik bibl. endv. ved indlemmelse af dele af Valkendorfs Kollegiums bibl. (1841), Kirurgisk Akademis bibl. (1843), dele af Kommunitetsbiblioteket (1852) og Pastoralseminariets bibl. (1856). Fremgangen hæmmedes dog af de dårlige pladsforhold, og filologen J. N. Madvig, der var Universitetsbibliotekets leder 1822–48, arbejdede ivrigt for at skaffe en ny bygn. Efter at tanken om at sammenslutte Universitetsbibl. og Det kgl. Bibliotek var blevet skrinlagt, overdrog man 1855 efter en afholdt konkurrence arkitekten J. D. Herholdt at opføre en ny bibl.bygning på hjørnet af Frue Plads og Fiolstræde, og 1861 kunne bibl. flytte til den arkitektonisk meget bemærkelsesværdige bygn., der er opf. af røde mursten med kirken Skt. Fermo i Verona som forbillede. Bygningen indeholder en pompøs og 55 m lang bogsal med et bredt galleri, der bæres af jernsøjler; midtergangen har tøndehvælving af jern, der ligesom bogsalens loft iøvrigt er dekoreret i pompejansk stil af maleren C. G. Hilker. I den mindre forbygn. mod Frue Plads indrettedes 1873 lokale til universitetets arkiv.

Straks efter indflytningen i den nye bygn. overførtes den polytekniske læreanstalts bøger til bibl., men den største samlede berigelse i 1800t. fik man 1867 ved indlemmelsen af det Classenske bibl.s ca. 30.000 bøger, hvoraf den landbrugsfaglige del dog blev overdraget til Landbohøjskolens bibl. Universitetsbibl. skiftede samtidigt navn til Universitetsbiblioteket og det dermed forenede s. 315 Classenske bibliotek. Sidstn. var samlet i 1700t. af generalmajor J. F. Classen og havde til huse i det Classenske Fideikommis’ bygning i Amaliegade, hvor det efter Classens død 1792 blev åbnet for offentligheden. Af andre større samlede forøgelser kan nævnes de gaver, som bibl. modtog fra etatsråd F. S. Bang (1865), professor George Stephens (1880–81); 1875 modtoges fra biskop P. C. Kierkegaard Søren Kierkegaards manuskripter, dagbøger m.v. og 1897 H. C. Ørsteds arkiv (begge saml. nu overført til Det kgl. Bibl.).

(Foto). Universitetsbibliotekets bygning ved Nørre Allé.

Universitetsbibliotekets bygning ved Nørre Allé.

I overbibliotekar Sophus Birket Smiths lange embedstid (1880–1909) gennemgik bibl. en hårdt tiltrængt reorganisering med hensyn til katalogisering m.v., og bogbestanden voksede i de sa. år så meget, at det ved lov af 14/5 1905, efter at en hel el. delvis sammensmeltning med Det kgl. Bibl. endnu engang var blevet drøftet, blev vedtaget at udvide bibl. med en tilbygn. i universitetsgården. Tilbygningen, der toges i brug 1907, er opført efter moderne principper af arkt. Martin Borch.

Overbibliotekar Sofus Larsen (1909–25) fik bibliotekets bevillinger og personale væsentligt forøget, og i hans tid gennemførtes, som en forløber for den senere indførte fagdeling mellem de kbhske bibl. (se s. 310), en udveksling mellem Universitetsbibl. og Det kgl. Bibl., således at den medicinske litteratur samledes i førstnævnte bibl., den juridiske i sidstn. Ved bibl.sreformen 1926 fastsloges det, at Universitetsbibl. for fremtiden skulle være landets hovedbibl. for naturvidenskab og medicin (bortset fra botanik, der stadig skulle varetages af Botanisk Centralbibl. (se s. 318)), og Det kgl. Bibl. afgav herefter sin medicinske og naturvidenskabelige s. 316 litteratur til Universitetsbibl., medens dette til Det kgl. Bibl. afgav den humanistiske bogbestand, som ikke fandtes her i forvejen, ligesom det ved pligtafleveringsloven af 1/7 1927 bestemtes, at Universitetsbibl. fremtidigt ikke skulle modtage pligtaflevering fra bogtrykkerne, men derimod hos landets forlæggere have ret til at rekvirere et eksemplar af de tryk, der var af interesse for bibl. Omtr. samtidig bestemtes det, at Universitetsbibl. ikke længere skulle sortere under universitetet, men henlægges direkte under undervisningsministeriet. Det var den sen. rigsbibliotekar Svend Dahl, der som overbibliotekar ved Universitetsbibl. gennemførte disse foranstaltninger, og han iværksatte endv. forsk. lokaleændringer og en gennemgribende modernisering af bibl.s administration og dets forhold til benytteren, ligesom bevillinger til personale, bogkøb m.v. blev sat kraftigt i vejret.

Bibl.s stærke vækst gjorde en udvidelse nødvendig, og man valgte derfor at bygge et helt nyt bibl. til bibl.s hovedafdelinger. Bygn., der blev opført på Nørre Fælled som et af de første led i den nye universitetsby her, indviedes 1938. Den er opført af kgl. bygningsinsp. K. Varming og er stadig en af landets mest moderne biblioteksbygn. Bygn., hvis façade er beklædt med faksemarmor, består af en lang hovedbygn. indeholdende læsesale, kontorer, studieværelser, kantine m.v.; hovedbygningen og det 11 etager høje bogtårn forbindes med en bygning, der bl.a. rummer udlåns- og katalogsal. Den humanistiske del af Universitetsbibl. forblev i den gl. bygning i Fiolstræde og fungerer nu som et humanistisk studenter- og orienteringsbibl. I kælderen indrettedes avismagasin, medens den ovenn. tilbygning fra 1907 blev indrettet til universitetets filologiske laboratorier og til kontorer for Stednavneudvalget. Den store bogsal har i de seneste år gennemgået visse ændringer, så den nu fremtræder i sin opr. skikkelse.

Universitetsbibl.s 1. afdeling (Humanistisk afdeling), Fiolstræde 1, rummer ca. 335.000 bd. Det samlede budget udgør i finansåret 1958/59 (bortset fra lønninger til tjenestemænd) ca. 280.000 kr., hvoraf 35.000 kr. anvendes til indkøb af udenlandsk litteratur. Det årlige udlån andrager ca. 20.000 bind, og til hovedog avislæsesal fremtages til benyttelse fra magasinerne ca. 25.000 bd. Personalet er på 20, hvoraf 6 bibliotekarer. I bygningen er indrettet lokaler for dialektforskningsinstitutionen Udvalg for Folkemål. I bibl.s forhal er opstillet buster af Rasmus Rask, N. L. Westergaard og Sophus Birket-Smith (udført af henh. Th. Stein, Jenö Meister og Fr. Birket-Smith), og bibl. ejer tillige malede portrætter af bl.a. biskop Chr. Worm, Chr. Falster, Frederik Rostgaard (af J. Hörner), historikeren Thomas Bartholin(?), biskop Hans Trellund og rektor Torkel Baden (af Fred. la Croix).

Til huse i universitetsbibl.s 1. afdeling har det 1940 af en række teatre, skuespiller- og teaterorganisationer m.m. stiftede Dramatisk Bibliotek, der rummer ca. 12.000 bd. moderne skuespiltekster m.m.

Universitetsbibl.s 2. afdeling (Medicinsk og naturvidenskabelig afdeling), Nørre Allé 49, rummer ca. 330.000 bind samt ca. 350.000 udenlandske disputatser. Det samlede budget udgør i finansåret 1958/59 (bortset fra lønninger til tjenestemænd) ca. 800.000 kr. Heraf anvendes ca. 296.000 kr. til indkøb af udenlandsk litteratur. Det årlige udlån andrager ca. 42.000 bd. og til benyttelse på læsesalen fra magasinerne fremtages ca. 25.000 bd. Personalet omfatter 40 personer, hvoraf 10 bibliotekarer.

s. 317

Bibl.s studenterlæsesal er prydet med vægmalerier udført af Andreas Friis i tempera i årene 1939–44. I forhal og hovedlæsesal findes relieffer udf. 1938 af Jenö Meister, og i bygn. findes endv. portrætbuste af J. F. Classen og maleri af Morten Thrane Brünnich (Jens Juel).

Litt.: se E. Allerslev Jensen og T. Nielsen. Dansk Bibliotekslitteratur. 1950. 102–08.

En fuldstændig fortegnelse, med historiske, statistiske o.a. oplysninger, over Kbh.s øvrige videnskabelige og faglige biblioteker findes i ovenn. »Dansk Biblioteksfører« og m.h.t. litt. om disse, ældre end 1950, kan henvises til bibliografien: E. Allerslev Jensen og T. Nielsen. Dansk Bibliotekslitteratur. 1950.

Løbende statistiske oplysninger m.v. findes i den af Rigsbibliotekarembedet og Statens Bibliotekstilsyn udgivne »Biblioteksårbog«. 1940 ff.

Af de større fagbiblioteker kan nævnes:

Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles Bibliotek, Bülowsvej 13. Grundstammen er det 1783 til Veterinærskolen på Christianshavn erhvervede P.C. Abildgaard’ske bibl. på ca. 4000 bind. 1790 indlemmedes veterinæren Erik Viborgs værdifulde bogsamling, og efter at Veterinærskolen 1858 var blevet forenet med den nyoprettede Landbohøjskole, forøgedes bibl. stærkt bl.a. ved indlemmelsen 1863 af det holstenske jægerkorps’ bibl. for bl.a. jagt- og forstvæsen. 1869–71 modtog bibl. ca. 4000 bd. landøkonomisk litt. fra den Classenske bogsamling, og sen. er en række privatbibl. indgået. Bibl. er nu landets hovedbibl. for så vidt angår veterinærvidenskab, landbrug, plantepatologi, skov- og havebrug, mejeribrug og landmåling. Bibl. har til huse i Landbohøjskolens hovedbygn. i lokaler, der 1921 gennemgik en væsentlig udvidelse. Bogbestanden andrager ca. 210.000 bd. (trykt katalog 1898–1921) og en mindre håndskriftsaml. (trykt katalog 1907). Personalet er på 10, hvoraf 3 bibliotekarer. Til bogkøb og indbinding anvendes ca. 60.000 kr. årligt.

Danmarks tekniske Bibliotek, Østervoldgade 10. Allerede 1830 påbegyndte »Læseselskabet for Konstnere og Haandværkere« biblioteksvirksomhed i den polytekniske læreanstalts bygning i Skt. Pederstræde, og læseselskabets bøger overgik senere til læreanstalten, som imidlertid 1862 overdrog hele sit bibl. til Universitetsbibl. Efterhånden som den polytekniske læreanstalt voksede, fik den dog sit eget bibl., hvortil bl.a. overførtes de i Universitetsbibl. værende bøger om teknik. 1906 indrettedes særlige bibliotekslokaler i den Polytekniske Læreanstalt, og ved biblioteksreformen i 1920’rne blev det bestemt, at Polyteknisk Læreanstalts bibl. skulle være landets hovedbibl. for de tekniske fag. I slutn. af 30’erne lykkedes det at nå til overenskomst med den 1838 stiftede Industriforening, som i tidens løb havde samlet et meget stort og omfattende bibl., og dette bibl. blev 1940 sammensmeltet med den Polytekniske Læreanstalts bibl. til Danmarks tekniske Bibliotek, der 1942 kunne indvie en ny og meget moderne biblioteksbygn. (arkt. C. O. Gjerløv-Knudsen) beliggende umiddelbart foran den nye tekniske højskoles centralhal.

Danmarks tekniske Bibliotek har nu en bogbestand på ca. 130.000 bd. Til bogindkøb anvendes (1957/58) ca. 125.000 kr., og bibl. beskæftiger et personale på 23, hvoraf 6 er bibliotekarer.

Litt.: Arne J. Møller. Danmarks tekniske Bibliotek. Biblioteksaarbog 1942. 45–61.

s. 318

Botanisk Centralbibliotek, Gothersgade 130. Bibl. har sin oprindelse fra den bogsamling, der 1752 knyttedes til de botaniske haver ved Amalienborg. I slutn. af 1700t. forøgedes det med den botaniske del af O. F. Müllers bibl. og med grundlæggeren af »Flora Danica« G. C. Oeders bibl., ligesom man senere indlemmede Martin Vahls, J. W. Hornemanns, J. F. Schouws og Eug. Warmings bogsamlinger. Bibl. er landets centralbibl. for botanik og rummer ca. 30.000 bd. samt en værdifuld håndskriftsaml. Til bogkøb anvendes (1957/58) ca. 25.000 kr., og ved bibl. er beskæftiget et personale på 2 bibliotekarer.

Det kgl. Garnisonsbibliotek, H. C. Andersens Boulevard 20. Opret. 1787 med kapt. W. H. F. Abrahamson som leder og fik til huse i det gl. Giethus (Kongens Nytorv). Bibl. fik nye love 1818, og 1866 blev den værdifulde militære afdeling af Kongens Haandbibliotek indlemmet i bibl., ligesom general de Meza testamenterede det en stor del af sin bogsamling. 1869 flyttede bibl. til det gl. landkadetakademi i Fredericiagade (nu Østre Landsret) og 1882 flyttede det til de nuv. lokaler i Officersforeningen. Lokaleforholdene er i øjeblikket særdeles utilfredsstillende, og en stor del af bibl. har måttet opmagasineres i Kastellet. Bibl., der er landets hovedbibl. for militærvæsen og krigshistorie, rummer ca. 50.000 bind samt en specialsamling af landkort og officersportrætter (trykt fælleskatalog over Hærens biblioteker 1917 med supplementer til og med 1954). Til indkøb af bøger anvendes (1957/58) 8500 kr. Personalet består af 6, hvoraf 1 bibliotekar.

Litt.: G. Norrie. Det kgl. Garnisonsbibliotek. Militært Tidsskrift 1957.

Marinens Bibliotek, Søkvæsthuset, Overgaden oven Vandet 60. Bibl. er stiftet allr. 1765, og omkr. 1787 blev det flyttet til admiralitetets bygning på Gammelholm, hvorfra det 1853 flyttedes til Søkortarkivets bygn. ved siden af Holmens kirke. 1874 overførtes bibl. til Søkortarkivets nye bygn. ved Grønningen, hvorfra en del af bibl. omfattende den sømilitære litt. 1891 flyttedes til Bredgade 28 (Søofficersforeningen). 1931 blev bibl. igen samlet og flyttet til dets nuv. lokaler i Søkvæsthuset. Bibl., der nu er hovedbibl. for sømilitære fag og desuden har en stor specialsamling af arktisk litt., har en samlet bogbestand på ca. 50.000 bd. (trykt katalog 1933–36 med senere supplementer). Til bogkøb anvendes (1957/58) ca. 10.000 kr., og bibl. beskæftiger et personale på 4, hvoraf 1 bibliotekar.

Litt.: H. F. Kiær. Marinens Bibliotek, dets Historie og Virksomhed. Tidsskrift for Søvæsen. 1956.

Kunstakademiets Bibliotek, Charlottenborg. Bibl. grundlagdes 1758, 3 år efter akademiets oprettelse, men en større samlet forøgelse fik det først, da maleren N. A. Abildgaards sjældne og kostbare bogsaml. erhvervedes til bibl. Senere er indgået dele af kunsthistorikeren N. L. Høyens og billedhuggeren F. G. Hertzogs bibl. Bibl., der er landets kunsthistoriske hovedbibl., tæller ca. 40.000 bd. Samlingen af arkitekturtegninger udgør nu ca. 35.000 blade og samlingen af arkitekturfotografier ca. 25.000. Til bogkøb anvendes (1957/58) ca. 23.000 kr., og personalet består af 5, hvoraf 3 bibliotekarer.

Litt.: F. Meldahl og P. Johansen. Det kgl. Akademi for de skjønne Kunster 1700–1904. 1904. 523–29.

Det danske Kunstindustrimuseums Bibliotek, Bredgade 68. Biblioteket er opret. 1894 og er nu landets hovedbibl. for kunsthåndværk, kunstindustri og beslægtede fag. Bibl. har fortræffelige specialsamlinger af ornamentstik, plakater, japanske træsnit, da. kunstneres dekorative tegninger samt en stor fotografisaml. Bogbestanden s. 319 er på ca. 35.000 bd., og til indkøb anvendes (1957/58) ca. 40.000 kr. Bibl. beskæftiger et personale på 5, hvoraf 1 bibliotekar.

Handelshøjskolens Bibliotek Julius Thomsens Plads 10. Opret. 1922 som et specialbibl. for driftsøkonomi, handel, bankvæsen og nationaløkonomi. Bogbestanden udgør ca. 30.000 bd., og til indkøb anvendes (1957/58) ca. 16.000 kr. Personalet består af 7, hvoraf 2 bibliotekarer.

Københavns Universitets psykologiske laboratoriums bibliotek, Studiestræde 6. Opret. 1886 og er nu landets centrale bibliotek for psykologisk litteratur. Bogbestanden omfatter ca. 12.000 bd., og til indkøb anvendes ca. 9000 kr.

Statens pædagogiske Studiesamling, Frederiksberg Allé 22. Opret. 1887 i forb. m. Dansk Skolemuseum og fik sit nuv. navn 1934. Studiesamlingen er landets hovedbibl. for pædagogik, skolevæsen, børne- og undgdomspsykologi og tæller nu ca. 100.000 bd. samt skolehistorisk billedsaml. og arkiv. Bibl. udgiver en lang række trykte kataloger over specielle emner. Til bogkøb anvendes (1957/58) ca. 13.000 kr., og bibl. beskæftiger et personale på 12, hvoraf 3 bibliotekarer.

Litt.: Poul Müller. Statens pædagogiske Studiesamling. Seminariehåndbogen. 1950.

Statistisk Departements Bibliotek, Frederiksholms Kanal 27. Opret. 1834, er landets hovedbibl. for statistik og rummer desuden store samlinger af økonomisk litt. m.v. Bogbestanden udgør ca. 85.000 bd., og til indkøb anvendes ca. 4000 kr. årlig.

Socialministeriets Bibliotek, Slotsholmsgade 10. Opret. 1920 og er nu landets hovedbibliotek for socialpolitik m.v. Bogbestanden udgør ca. 45.000 bd., og til indkøb anvendes ca. 12.000 kr.

Folketingets Arkiv og Bibliotek, Christiansborg. Opret. 1848 som et husbibl. for rigsdagens medlemmer og centraladministrationen, men bibl. står dog åbent for alle, der studerer de områder, som det især beskæftiger sig med, nemlig politik, retsvidenskab, nationaløkonomi og historie. Biblioteket har desuden store samlinger af udenlandske parlamentsforhandlinger. Bogbestanden andrager ca. 60.000 bd., og til indkøb anvendes (1957/58) ca. 9000 kr. Personalet består af 7, hvoraf 3 bibliotekarer.

Hans Majestæt Kongens Håndbibliotek, Christiansborg. Stiftet af Fr. V som et »Kabinets-bibliotek« og var 1794, da det ødelagdes ved slotsbranden, af ikke ubetydelig størrelse. Det nuv. bibl., der led en del skade ved slotsbranden 1884, er opstået og udviklet ved sammensmeltning af en lang række bogsamlinger hidrørende fra kongehusets medlemmer, ved gaver og køb. Efter 1884 blev bibl. flyttet til Amalienborg, hvorfra det 1922 kom tilbage til Christiansborg. Her er der i den øverste mezzanin indrettet særlige lokaler til bibl., idet dog en del af dette er opstillet i Hendes Majestæt Dronningens modtagelsessaloner, hvis kunstneriske udsmykning er forestået af prof. Hans Tegner. Bogbestanden anslås til ca. 65.000 bd.

Palle Birkelund Rigsbibliotekar, cand. jur.

s. 320

Arkiver har eksisteret, så længe man har kendt en organiseret administration. Betegnelsen arkiv anvendes på dansk i en dobbeltbetydning, idet ordet både bruges som betegnelse for de enkelte administrationsgrenes skriftlige efterladenskaber, og for de institutioner hvis opgave det er at modtage og opbevare administrationens dokumenter. I den ældste tid har kongerne utvivlsomt medført de sparsomme dokumenter, som den daværende lidet omfattende administration afkastede, på deres rejser fra den ene kongsgård til den anden, og man må tænke sig, at brevskaberne er blevet transporteret i særlige brevkister. Af de ældste da. arkiver (fra 1000t.) kendes kun enkeltstykker. Med tiden tabte visse dokumenter deres praktiske betydning i den daglige administration, og man kom derfor ind på at samle sådanne ældre arkivalier på bestemte steder inden for riget. På denne måde opstod arkiver i den anden betydning af ordet. Under Vald. Atterdag opstod således et arkiv på Vordingborg slot, og under dronn. Margrete indrettedes et arkiv i Folen på Kalundborg slot. Hertil overførtes formentlig i beg. af 1500t. arkivet fra Vordingborg. Samtidig opstod et arkiv på Kbh.s slot fra ca. 1500. Kbh. blev mere og mere kongens og kanslerens faste opholdssted, og det var praktisk for administrationen at have rigets dokumenter ved hånden. Dog betragtedes arkivet på Kalundborg slot stadig som rigets vigtigste. 1582 samledes alle rigsarkivalierne på Kbh.s slot, hvor man indrettede »Arkivet i Hvælvingen«. Dog bevarede de to kancellier (Danske Kancelli og Tyske Kancelli) visse aktuelle administrationsarkiver, og også rundt i riget fandtes enkelte særarkiver. Således opbevaredes de gl. holstenske grevers arkiv på Segeberg slot og sen. på Gottorp slot. I dette arkiv indlemmedes dokumenter vedr. Chr. I.s og kong Hans’ styrelse af hertugdømmerne, og da Fr. I var blevet konge og også som sådan vedblev at bo på Gottorp slot, øgedes dette arkiv betydeligt. Da hertugdømmerne blev delt 1544, benævnedes arkivet på Gottorp fællesarkivet, fordi adgangen til det var betinget af tilladelse fra samtlige regerende fyrster. Efter hertug Hans den Ældres død indlemmedes ligeledes hans arkiv, det s.k. Hansborgarkiv, i samlingerne på Gottorp slot. Fra slutningen af 1500t. åbnedes adgangen til arkiverne også for historikere (Niels Krag, Arild Huitfeldt). Under Chr. IV led arkiverne betydelige tab, idet store mængder af gl. pergamentsbreve afleveredes til Tøjhuset, hvor de anvendtes til patroner og fyrværkeriraketter. Derimod viste Fr. III stor interesse for arkivalierne. Arkivet kaldtes nu »Kongens Arkiv«, og 1660 indlemmedes rigsrådets arkiv i det. Da Peder Schumacher 1663 udnævntes til bibliotekar, fik han ligeledes tilsyn med arkivet og titel af arkivar. Efter hans fald 1676 udnævntes den første gehejmearkivar, Fr. Wolff, men han døde allr. året efter. I de flg. år styredes arkivet af en s.k. arkivsekretær, indtil man 1700 udnævnte Fr. Rostgaard til gehejmearkivar. Hermed var denne titel fastslået for arkivets leder.

I disse år opbevaredes arkivet i kælderen på Rosenborg slot. I forb. m. opførelsen af Kancellibygn. tog man fat på at skaffe arkivet egen bygn. Man benyttede nabogrunden til Det kgl. Bibl. og opførte 1715–20 ved Provianthusets n.gavl den s.k. Gehejmearkivbygning med arkivhvælvinger i 3 etager. Overflytningen af arkivalierne fandt sted 1720–21. Samtidig indrettedes arkivmagasiner i Kancellibygningens stueetage. Til højre for hovedindgangen opstilledes Danske s. 321 Kancellis arkiv i smukt dekorerede skabe, der oventil var prydet af malede skjolde, omgivet af overflødighedshorn og visende de forsk. felter af det da. rigsvåben. Disse våbenskjolde findes nu i Rigsarkivets vestibule og over 2. afd.s bogreoler. Til venstre i Kancellibygningens stueetage (den nuv. Finanshovedkasse) opstilledes Tyske Kancellis arkivalier, medens Rentekammerets arkiver opstilledes i mellembygningen. I Gehejmearkivets stueetage førte en port ind til Provianthuset, og ved siden af porten indrettedes bolig for arkivets bud.

(Foto). Rigsarkivets bygninger set fra Folketingets trappe, til højre den oprindelige biblioteksbygning fra 1665–73, i midten Gehejmearkivbygningen fra 1715–20. Til venstre »løngangen«, der forbinder Gehejmearkivet og Kancellibygningen med Christiansborg slot.

Rigsarkivets bygninger set fra Folketingets trappe, til højre den oprindelige biblioteksbygning fra 1665–73, i midten Gehejmearkivbygningen fra 1715–20. Til venstre »løngangen«, der forbinder Gehejmearkivet og Kancellibygningen med Christiansborg slot.

I løbet af 1700t. øgedes Gehejmearkivets samlinger. Fællesarkivet overflyttedes fra Gottorp 1734, det hertugelige gottorpske arkiv 1736. Endv. modtog arkivet betydelige afleveringer fra de forsk. administrationsgrene, ligesom man erhvervede en del af Chr. II.s arkiv (den s.k. Münchenersamling). Arkivet havde fra 1700t.s midte en række fremtrædende ledere, der også som historikere var meget virksomme (Hans Gram, Jacob Langebek, G. Schiøning, C.E. Voss, G. J. Thorkelin og Finn Magnussen).

Efter Kielerfreden 1814 afleveredes betydelige samlinger af no. arkivalier til Norge, og der fandt også i denne periode afleveringer sted af visse samlinger til Det kgl. Bibl. 1847 udnævntes C.F. Wegener til gehejmearkivar, og under hans lange embedsperiode indtrådte store forandringer. Fra 1848 henlagdes arkivet under kultusministeriet. Den store tilgang af nye arkivalier nødvendiggjorde en s. 322 forøgelse af magasinpladsen. Allr. 1752 og 1791–92 havde man foretaget visse udvidelser. Nu slog disse ikke længere til. Fra gl. tid havde man overladt en del af gehejmearkivbygningerne til de to kancellier. Nu blev hele bygningen taget i brug af Gehejmearkivet, og der indrettedes på 2. sal en ny, større læsesal, der samtidig tjenstgjorde som arkivets administrationskontor. Læsesalens udvidelse var et ydre tegn på, at et stigende antal forskere var beskæftiget med arkivstudier, og at adgangen til at benytte arkivalier var udvidet. Endv. inddroges den s.k. Chr. IV.s Hvælving i Provianthusets stueetage under Gehejmearkivet. Indretningen til arkivmagasin foregik 1861–64. Nye store samlinger indlemmedes i arkivet ved siden af de sædvanlige afleveringer fra administrationen, bl.a. Historisk-Genealogisk Arkiv og den af Det kgl. danske Selskab oprettede samling af pergamenter og papirbreve. Som følge af krigen 1864 måtte man fra 1873 aflevere betydelige arkivaliegrupper vedr. hertugdømmerne til statsarkivet i Slesvig.

1861 oprettedes det s.k. Kongerigets Arkiv, der modtog indenrigs-, justits- og finansministeriets ældre arkivalier, og som fra 1870 forøgedes med kultusministeriets sager. Dette arkiv var allr. på det tidspunkt ca. 5 gange så stort som gehejmearkivet og rummede arkivalier, der gik tilbage til reformationens indførelse 1536. Ved kgl. resol. af 22/12 1882 forenedes dette arkiv med Gehejmearkivet under en fælles chef, gehejmearkivaren, hvortil samtidig udnævntes A.D. Jørgensen. Der foregik nu en ny fordeling af arkivaliemassen ml. de to arkiver, således at sager ældre end 1660, kongehusets arkivalier og sager vedr. udenrigspolitik og forsvarsvæsen henlagdes under Gehejmearkivet, medens arkivalier vedr. landets indre styre yngre end 1660 forblev under Kongerigets Arkiv, der nu var at betragte som en særlig afdeling under Gehejmearkivet. Ved lov af 30/3 1889 gik man et skridt videre og oprettede det nuv. Rigsarkiv bestående af et hovedarkiv (i daglig tale kaldet Rigsarkivet) og 3 provinsarkiver (fra 1907 kaldet landsarkiver). Rigsarkivaren blev det samlede arkivvæsens leder, og under hans særlige administration henlagdes desuden kongehusets arkiv. Tilladelse til at benytte kongehusets nyere samlinger tilstås kun efter særlig indhentet kgl. resolution. Rigsarkivet var opr. organiseret i to afdelinger. Under 1. afd. henlagdes administrationen af samlingerne, der var ældre end 1848, samt den alm. læsesal. Endv. besørgede denne afdeling til at begynde med også arkivets sekretariatsforretninger. Rigsarkivets 2. afd. administrerede samlingerne efter 1848 og varetog udlånet af arkivalier til centraladministrationen. Indtil slutn. af 1930erne var der til 2. afd. ligeledes knyttet en mindre læsesal. Ved kgl. resol. 29/11 1918 ophævedes de to afd. formelt, men i praksis vedblev de at bestå med ovenstående sagfordeling. Ved en ny kgl. resol. 11/2 1939 genindførtes delingen i to afd., og de to afdelingschefer førte fra 1946 titlen overarkivar. Ved kgl. resol. 23/5 1956 oprettedes en ny selvstændig afd. under navnet: Rigsarkivets sekretariat. Under denne afd. samledes Rigsarkivets alm. administration, personale- og bygningssager, regnskab samt sager vedr. forholdet til landsarkiverne, nordiske og internationale organisationer m.m. Ved kgl. resol. 2/12 1958 oprettedes Rigsarkivets 3. afd., hvortil henlagdes sager vedr. det fot. atelier, konserveringsafd. Rigsarkivets hist. museum, udstillinger i ind- og udland og Rigsarkivets håndbiblioteker. I Rigsarkivet modtages og opbevares arkivalier fra centraladministrationen og højesteret. Endv. s. 323 modtages kongehusets arkivalier samt privatarkiver fra statsmænd, politikere og embedsmænd.

(Foto). Rigsarkivets udstillingssal, oprindelig bogsal i den 1781–85 opførte tilbygning til det gamle kongelige bibliotek.

Rigsarkivets udstillingssal, oprindelig bogsal i den 1781–85 opførte tilbygning til det gamle kongelige bibliotek.

I h. t. lov af 30/3 1889 oprettedes 3 provins (lands) arkiver. I disse arkiver modtages og opbevares arkivalier stammende fra den lokale statsadministration (bispe-, provste- og præstearkiver, amtmandsarkiver, dommer- og politimesterarkiver m.m.) samt kommunale arkiver og privatarkiver, hovedsagelig godsarkiver. Der oprettedes et landsarkiv i Kbh. omfattende Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, et landsarkiv i Odense omfattende Fyn og omkringliggende øer og et landsarkiv for Nørrejylland i Viborg. 1933 indviedes et 4. landsarkiv i Åbenrå for de s.k. sønderjyske landsdele. Erhvervsarkivet i Århus (opret. 1948), der er en privat institution, har som næstformand rigsarkivaren, og dets videnskabelige personale er arkivarer i Rigsarkivet. Det er dette arkivs hovedopgave at indsamle de store erhvervsorganisationers samt økonomiske virksomheders arkivalier. Erhvervsarkivets virkeområde er hele landet.

Fra 1900t.s beg. var Rigsarkivets plads- og magasinforhold meget dårlige. Arkivalierne var anbragt i spredt liggende magasiner, som ikke alle var tilbørligt brandsikrede. Efter adskillige forhandlinger enedes man om at overdrage Rigsarkivet Det kgl. Bibl.s gl. bygning, der stod tom efter bibl.s fraflytning og i h. t. lov af 27/5 1908 fik Rigsarkivet overdraget denne bygning samt den s.k. Harsdorffske bygn. Endv. fik man en del af Provianthusets etager med undtagelse af stueetagen (Chr. IV.s hvælving), der overlodes krigsministeriet. Det var rigsarkivar, dr. V.A. Secher, der havde æren af, at denne betydelige pladsudvidelse gennemførtes, og med stor nidkærhed og økonomisk sans overvågede han det omfattende s. 324 byggearbejde i alle dets detaljer. Ombygningen påbegyndtes 1909. Fra 1910 fandt indflytningen sted.

Den gl. biblioteksbygning var opf. af Fr. III 1665–73 efter tegninger af kgl. bygm. Albert Mathiesen. Den målte 77 × 14 m og var 29 m høj. Til at begynde med var taget beklædt med kobber, sen. erstattedes det af et tegltag (1824/25). Taget var forsynet med kviste og to malede egetræsfigurer ved enderne (Pallas og Mars, af billedskærer Henrik Alversen). Ved overdækkede gange (løngange) var den forbundet med Tøjhuset og Provianthuset. Stuen var opr. indrettet til tøjhus, 1. salen til bibl. og 2. salen til kunstkammer. Stueetagens loft blev båret af stenpiller, og der var på hver side 11 brede buede porte med små vinduer imellem. På 1.salen var den store bogsal med omløbende galleri, båret af 66 søjler samt to rigt udstyrede kabinetter. I det østl. af disse tilbragte Griffenfeld det første døgn efter sin arrestation (11/2 1676). Under Fr. IV anvendtes dette kabinet til gehejmerådets møder. 2.salen var noget lavere og inddelt i forsk. museumsrum. Det var fra et af disse rum, at de berømte guldhorn blev stjålet 1802. Bygningen udvidedes med en tilbygn. 1781–85, der anbragtes ml. Tøjhuset mod v. og den gl. bygning. Tegningerne var udfærdiget af arkt. C. J. Zuber. Bygningen kaldes i alm., men med urette, den Harsdorffske bygning. Tilbygningen bestod af kælder, stueetage med port ind til Tøjhuset, en bogsal med omløbende, søjlebåret galleri på 1. sal og et todelt bogmagasin ligeledes med galleri på 2. sal. 1827 udvidedes bibl. ved overtagelse af Kunstkammerets lokaler, og 1861 afgav militæret stueetagen. Efter at Det kgl. Bibliotek var fraflyttet bygn., påbegyndtes ombygningen til rigsarkiv 1909. Af den gl. bygning bevaredes kun ydermurene, hvis puds blev af hugget. Endv. anbragtes nye vinduer ml. de gl., således at vinduernes antal fordobledes. Herved skaffedes mere lys i de kommende arkivmagasiner. I stueetagen gennembrødes en gennemgangshal til haven foran det nye kgl. bibl. med fem åbninger. Det gl. inventar fjernedes. Marmorgulve, kostbare døre og stuklofter afleveredes til Christiansborg slot. Søjler og gallerier kom sen. til museet på Koldinghus og Nationalmuseet. Den Harsdorffske bygning forblev urørt.

Af stueetagen reserveredes 5 fag til kustodebolig og frokoststue til personalet, på 1. og 2. salen 7 fag til læsesal, kontorer og bibl. I den øvrige del af bygningen indrettedes arkivmagasiner. Arkivmagasinerne blev med brandmure og jerndøre adskilt fra kontorlokalerne. Magasinbygningen inddeltes i 4 etager med etageadskillelser i beton, og hver af disse inddeltes yderligere i to etager ved et jernristegulv. For at sikre arkivet mod brandfare indfattedes samtlige vinduer i jernrammer, og der anbragtes jernskodder for vinduerne på udsatte steder. Taget blev støbt i jernbeton, og teglstenene blev fastgjort i sømfast mørtel. Også for vinduerne i tagetagen er der skydeskodder, og de yderste ruder er af monierglas. Alle de bærende elementer i reolerne er af jern, og hylderne er indstillelige og af træ. Samtidig ombyggedes den gl. gehejmearkivbygning. På 1.salen indrettedes kontorer for ekspeditionen til ministerierne, og bygningen fik påsat en ny etage, samtidig med at taget ombyggedes. I den nye etage indrettedes bl.a. en udstillingssal. Efter at indflytningen i de nye lokaler var tilendebragt, foretoges 1912 en ombygning af den afdeling af Provianthuset, der fortsat skulle tilhøre Rigsarkivet. Også her indrettedes arkivmagasiner, i alt i 5 etager. Efter ombygningen rådede Rigsarkivet over ca. 27.000 hyldemeter arkivplads.

Siden den store ombygning 1912 er der foretaget forsk. ændringer i de til rådighed s. 325 stående lokaler. Formålet har været dels at forøge arkivpladsen dels at skaffe plads til forsk. nyindretninger.

I hovedbygn. er ikke sket større ændringer. I forb. m. krigsudbruddet 1939 installeredes et antal selvlukkende branddøre i arkivmagasinerne, og i årene efter 1940 moderniseredes og udvidedes den elektr. belysning i magasinerne. Frokoststuen og kustodeboligen moderniseredes 1953–54. I sekretariatsetagen foretoges 1950 visse ombygningsarbejder, der medførte indretning af nye kontorer.

De gl. hvælvinger i gehejmearkivbygningen er blevet moderniseret og forsynet med moderne elektr. installationer. I stueetagen foretoges en ombygning af tjenesteboligen 1928, og samtidig flyttedes den gl. indgang til gehejmearkivbygningen og tjenesteboligen længere mod ø. Den s.k. nederste hvælving indrettedes 1945 til opbevaring af kongehusets arkivalier. 1938 ombyggedes den s.k. mellemste hvælving el. »Buret« (ekspeditionslokalet til ministerierne), og 1941 gennemførtes en ombygning af den s.k. egeskabshvælving. De gl. rum er ved disse ombygninger ført tilbage til deres opr. udseende. Arbejdet udførtes af kgl. bygningsinsp. Mogens Clemmensen. Efter 1945 er endv. i forsk. etaper gennemført en fuldstændig ombygning af den gl. udstillingssal, idet man her har indrettet lokaler for det fotografiske atelier, filmsmagasin og lokaler for den nyoprettede konserveringsafdeling. Arkivet har et håndbibl. på ca. 30.000 bd.

1948–49 gennemførtes en brandsikring af den Harsdorffske bygning, idet man lagde et betonlag over loftet og under stueetagens gulv og samtidig anbragte tagstenene på et betonunderlag. På denne måde indkapsledes den gl., meget brandfarlige trækonstruktion. Endv. moderniseredes adgangsforholdene, og der indlagdes en ny vindeltrappe. De gl. biblioteksrum med deres rige forgyldning forblev imidlertid urørte. Arbejdet udførtes af arkt. Arne Nystrøm. I stueetagen er 1956 opstillet et s.k. Compaktus-anlæg med arkivalier. I bibliotekssalen på 1.salen indrettedes Rigsarkivets permanente historiske museum, der holdes åbent for publikum 2 gange ugentligt. Der er her udstillet en række vigtige dokumenter fra Danmarkshistorien. Resten af bygningen inddroges til arkivmagasin.

Da man 1910 rykkede ind i de nye lokaler, regnede man med at have plads for en meget lang årrække. Det kom imidlertid til at gå helt anderledes. Siden 1. verdenskrig er centraladministrationen udvidet meget stærkt, og mellemkrigstidens kriselovgivning samt en ny verdenskrig med efterfølgende genopbygningsarbejde har øget statsadministrationen og hermed også strømmen af arkivalier. I årene 1920–56 måtte rigsarkivet således skaffe plads til ca. 15.000 hyldemeter.

Nordslesvigs genforening med Danmark medførte aftale med Tyskland af 10/4 1922 om tilbagelevering til Danmark af lokalakter vedr. Nordslesvig, og ved en sen. aftale ml. Danmark og Tyskland af 15/12 1933 tilvejebragtes en ny fordeling af de historiske arkivalier ml. de to lande. Denne aftale medførte, at Danmark udleverede en række arkivalier fra hertugdømmerne, men til gengæld modtog andre. 15/10 1927 underskreves en aftale m. Island om fordeling af arkivalier vedr. islandske forhold. Denne aftale medførte visse afleveringer til Island og omvendt. Også med Sverige har der fundet visse arkivudvekslinger sted 1929, bl.a. erhvervede Rigsarkivet Kong Valdemars Jordebog og dele af Chr. II.s arkiv (Münchenersamlingen). Da rigsarkivet 1/4 1939 fejrede 50-års-jubilæum modtog man fra det no. rigsarkiv den del af Münchenersamlingen, som hidtil havde været opbevaret i Norge, foruden enkelte andre pergaments- og papirbreve. s. 326 1937 afleverede rigsarkivet til Norge en række arkivalier af interesse for dette land. Også med Det kgl. Bibl. er der fra tid til anden foretaget udvekslinger.

De omfattende afleveringer efter 1920 medførte, at arkivlokalerne fra 1910 blev optaget, og at Rigsarkivet måtte se sig om efter yderligere magasinplads. Da det viste sig umuligt at opnå ny magasinplads på Slotsholmen, har Rigsarkivet måttet indrette et reservemagasin i en fløj af Søkvæsthuset på Christianshavn. Et ret primitivt magasin indrettedes her 1936. 1954/56 gennemførtes en hovedistandsættelse af bygn., og der indlagdes elektr. lys. Derimod findes der ingen varme i huset. P.gr.af pladsmanglen har man ligeledes beslaglagt en af etagerne i det gl. middelald. Esrum kloster, der under krigen anvendtes som evakueringsmagasin for meget kostbare dokumenter, til midlertidigt opbevaringssted for arkivalier. Pr. 1/4 1959 råder Rigsarkivet i lokalerne på Slotsholmen over ca. 30.000 hyldemeter. Hertil kommer magasinet i Søkvæsthuset med ca. 9000 hyldemeter og Esrum kloster med ca. 1000 hyldemeter.

Til Rigsarkivet er knyttet flg. personale pr. 1/4 1959: 1 rigsarkivar, der er chef for det samlede da. arkivvæsen, 4 overarkivarer, og 14 arkivarer. Endv. findes der 5 registratorer, 1 fotograf, 1 konservator, 1 kustode samt 6 arkivbetjente foruden kontorpersonale. Rigsarkivets læsesal besøgtes 1958 af 11.440 personer, som anvendte 37.261 bind, pakker og læg. Til ministerierne udlåntes i sa. å. 33.253 bind, pakker og læg. Udlån til læsesal og ministerier medførte indsætning af et lignende antal arkivalier. – I rigsarkivarens kontor og forværelse findes gipsbuster af A. P. Bernstorff (af Bertel Thorvaldsen, 1795), Ove Høegh-Guldberg (af R. Grossi, 1782) og Fr. VI (af J. H. Mølsted, 1804). Smst. er ophængt malerier, stik og tegninger af tidl. arkivchefer.

Litt.: A. D. Jørgensen. Udsigt over de danske rigsarkivers historie. 1884. Axel Linvald. Dansk Arkivvæsen. 1933. Fr. Schiøtt. Kong Frederik III.s Bibliotek og Kunstkammerbygning (Arch. 29/2–28/3 1908). Kr. Erslev. Rigsarkivet og Hjælpemidlerne til dets Benyttelse. 1923. Harald Jørgensen. Rigsarkivets tjenestemænd 1889–1953. 1954.

Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster m.m. (indtil 1907 kaldet Provinsarkivet) opførtes 1891–92 på grunden Jagtvej 10 af arkt. Martin Nyrop. Anlægget består af en magasinbygn., der måler 59 × 15 m, en kombineret tjenestebolig og kontorfløj samt en forbindelsesbygn. Bygningerne er opført af røde mursten på granitsokkel, og taget dækket med skifersten. Magasinbygningen er ved grundmurede tværskillerum inddelt i 9 fag og har tre etager, adskilt fra hinanden ved jernristegulv. Forbindelsesbygn.s gang fører ind på magasinets midterste etage. Da den opr. læsesal var blevet for lille, udvidedes 1920 kontorfløjen mod nv. I den nye fløjs stueetage indrettedes bogbinderi, fyringsanlæg og en tjenestebolig til kustoden. På 1.salen indrettedes en ny læsesal med plads til 34 personer. Den gl. læsesal omdannedes til garderobe og kontorer. Ved embedsskiftet 1934 indlagdes centralvarme i landsarkivarboligen, og 1949/50 indlagdes både varme og lys i magasinbygningen. I forbindelse med anlæg af nyt kedelanlæg foretoges en udvidelse af bogbinderiet. Landsarkivet, der i øjeblikket har en magasinkapacitet på ca. 8500 hyldemeter, har i adskillige år ikke kunnet modtage de pligtige afleveringer, og en udvidelse er påtrængende nødvendig. Man har et vist reservemagasin i det midlertidige arkivdepot i Søkvæsthuset på Christianshavn, og man har et mindre reservemagasin i Vartov f. Kbh.s overpræsidents arkiv. Til Landsarkivet er knyttet følgende personale: 1 landsarkivar, 3 arkivarer, 1 registrator, 1 kustode og 2 arkivbetjente samt kontorpersonale. s. 327 Landsarkivets læsesal besøgtes 1958 af 4744 personer, og der fremtoges til disse 35.404 protokoller, pakker og læg. I det i Landsarkivet indrettede bogbinderi, der arbejder for samtlige da. statsarkiver, arbejder en bogbinder og 3 bogbindersvende. I sommeren 1940 anlagdes i Landsarkivets have en dækningsgrav til 200 personer, som 1944 erstattedes med 3 kuppelformede cementbeskyttelsesrum og et dækningsrør af cement. Foran magasinbygningen afsløredes 31/8 1901 en bronzebuste af A.D. Jørgensen (udført af V. Bissen).

(Foto). Landsarkivet ved Jagtvejen.

Landsarkivet ved Jagtvejen.

Litt.: De danske Provinsarkiver. 1893.

Københavns Stadsarkiv, Rådhuset. Et stadsarkiv har eksisteret, sålænge Kbh. har været en købstad, men det nævnes først 1563, da den øverste borgmester havde det i sin varetægt. På 1600t. overgik arkivet til rådstueskriveren, hvis ældste fuldmægtig fra 1757 benævnedes »Archivarius«. Ved kgl. resolution af 26/7 1817 oprettedes et særligt embede som rådstuearkivar. Fra 1/4 1936 ændredes arkivets navn fra rådstuearkivet til stadsarkivet, og dets leder fik titel af stadsarkivar.

1728 brændte det meste af det gl. byarkiv, men reddet blev dog byens middelalderlige privilegier og enkelte andre dokumenter. Fra tiden efter 1728 er bevaret den kommunale administrations arkivalier i ubrudte rækker frem til nutiden. Arkivet rummer idag ca. 10.000 hyldemeter. Arkivets hovedmagasiner findes på rådhuset, se I s. 732. Reservemagasiner findes på Bavnehøjskolen, i fragtmandshallen på Halmtorvet og i Siersteds stiftelse i Stormgade.

s. 328

Arkivets hovedopgave er at stille de fornødne arkivalier til rådighed for den kommunale administration og at modtage og opbevare de fra administrationen modtagne arkivalier. Endvidere er arkivet det naturlige midtpunkt for den videnskabelige udforskning af Kbh.s historie. Arkivet har en læsesal, der 1958 besøgtes af i alt 1854 personer. Til arkivet hører et fotografisk atelier, opr. 1944, der fremstiller billeder, reproduktioner og diapositiver til brug for arkivet og andre kommunale institutioner. Endvidere ejer arkivet en omfattende kortsamling samt et betydeligt håndbibliotek. Under stadsarkivarens redaktion udgiver arkivet siden 1907 tidsskriftet »Historiske Meddelelser om København«.

Litt.: Københavns Kommunalkalender 1949, s. 104f. HistMKbh. IV.Rk. V. 1957. 1–24.

Frederiksberg Stadsarkiv. Se I, s. 739.

Harald Jørgensen overarkivar, landsarkivar, dr. phil.

Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, Hjalmar Brantings Plads 8. Institutionen oprettedes 12/6 1909 af de faglige og politiske hovedorganisationer inden for den danske arbejderbevægelse. Arkivets formål skulle være at samle materiale om den politiske, faglige og kooperative bevægelse i Danmark, herunder vigtige tryksager og skrevne aktstykker, endvidere vigtigere tryksager om den politiske og faglige arbejderbevægelse samt socialistisk litteratur fra ind- og udland. Økonomisk opretholdes institutionen ved tilskud fra Den faglige Landsorganisation i Danmark, Socialdemokratisk Forbund og Det kooperative Fællesforbund. Igennem de 50 år, som institutionen har bestået, er samlingerne vokset ganske betydeligt, således udgør bibliotekets bogbestand henved 30.000 bind. Hertil kommer betydelige samlinger dels af løbende dels af ældre indgåede fagblade og tidsskrifter. De løbende tidsskrifter udgør ca. 450. Ved testamentariske bestemmelser har man modtaget værdifulde arkivalier (bl.a. fra Th. Stauning og Hartvig Frisch) bestående af talemanuskripter, breve og personlige papirer m.m. I arkivet findes endvidere betydelige dele af De samvirkende Fagforbunds arkivalier, hvortil kommer ikke få genstande og arkivalier fra arbejderbevægelsens første tid, bl.a. en række genstande, som politiet havde beslaglagt 1873.

Oprindeligt havde arkivet lokalefællesskab med Arbejdernes Fællesorganisation i København. 1925 flyttede man til Rosenørns Allé 12, hvor man indtil 1937 boede sammen med Arbejdernes Oplysningsforbund i Danmark, i en periode indtil 1943 havde man selvstændige lokaler samme sted, hvorefter man erhvervede en villa på Hjalmar Brantings Plads, som man tog i besiddelse den 1/1 1944.

Børge Schmidt borgmester

Nationalmuseet stammer direkte fra Den kongelige Commission til Oldsagers Opbevaring, som blev nedsat 22/5 1807 efter Forslag af Prof., sen. Sjællands Biskop, Frederik Münter. Kommissionens Formand var Overhofmarskal A.W. Hauch, dens Sekretær Prof. Rasmus Nyerup, hvem man hidtil fejlagtigt har givet Æren for at være Museets Stifter. Samlingerne var opr. opstillede i et Lokale s. 329 over Trinitatis Kirkes Kor og i Kommissionens Forsamlingsværelse i Frimurerlogen i Kronprinsensgade. 1817 blev Gross. Christian Jürgensen Thomsen Sekretær, og han gennemførte 1818 en Nyordning af Oldsagerne paa Kirkeloftet efter sin epokegørende Inddeling af Oldtiden i Stenalder, Bronzealder, Jernalder. 1849 blev Oldsagskommissionen ophævet, men indtil sin Død vedblev C.J. Thomsen at staa i Spidsen for Museet. Det fik 1832 Lokaler paa Christiansborg Slot i Fløjen mod Prins Jørgens Gaard, 1853–1854 (Etnografisk Samling dog allerede 1849) i Prinsens Palæ, hvor det siden har været. Brandfaren og Pladsmangelen fremkaldte Planer om en ny Museumsbygning (Rosenborg Eksercerplads 1883, Kastellet 1917 og derefter mange andre Steder), men allr. 1891 forelaa der dog ogsaa Forslag om at blive i Prinsens Palæ og udvide det med en Nybygning. I den Anledning købte Staten Husene i Stormgade, men først efter at Nationalindsamlingen paa Opfordring af H.N. Andersen, Niels Bohr, Harald Høffding, Knud Rasmussen og Vilhelm Thomsen 1925 havde skaffet Midler (deraf 1 Mill. som Gave fra en Udenlandsdansker, Lauritz Andersen, Shanghai), blev Sagen gennemført ved Lovene af 1928 og 1933. Den store Ombygning og Tilbygning blev ledet af Arkitekt Mogens Clemmensen og varede 1929–38 (Grundstenen blev nedlagt 26/6 1929, Indvielsen skete 20/5 1938).

(Foto). Interiør fra Nationalmuseet, udformet ved museets nyindretning i 1930erne. Gennem buen til højre ses ind i et rum, indrettet som et jysk landsbykirkekor fra o. 1150, med det gyldne alter fra Lisbjerg. I forrummene romansk granitskulptur.

Interiør fra Nationalmuseet, udformet ved museets nyindretning i 1930erne. Gennem buen til højre ses ind i et rum, indrettet som et jysk landsbykirkekor fra o. 1150, med det gyldne alter fra Lisbjerg. I forrummene romansk granitskulptur.

Samlingen bar opr. Navnet Det kgl. Museum for nordiske Oldsager (»Oldnordisk Museum«) og stod, efter C.J. Thomsens Død (1865), under J.J.A. Worsaae († 1885) og C.F. Herbst, men fik ved kgl. Resol. af 28/1 1892 sit nuværende Navn: Nationalmuseet og blev delt i to Afdelinger under hver sin Dir.

s. 330

1. Afdeling (Dir.: Sophus Müller 1892–1921) omfattede den da. Samlings forhistoriske Dele indtil Vikingetiden, Etnografisk Samling og Antiksamlingen, medens 2. Afdeling (Direktører: Henry Petersen 1892–1896, W. Mollerup 1896–1910, M. Mackeprang 1910–1921) omfattede den da. Samlings historiske Dele fra Vikingetiden til Enevælden og Den kgl. Mønt- og Medaillesamling. Ved kgl. Resol. af 31/7 1922 blev N. omorganiseret saaledes, at det kom til at staa under Overledelse af én Dir. (M. Mackeprang 1922–1938, Poul Nørlund 1938–1951, Johannes Brøndsted fra 1951) og bestaa af 6 selvstændige Afdelinger: 1. Den danske Samlings forhistoriske Del, 2. Den danske Samlings historiske Del, 3. Dansk Folkemuseum (administrativt indlemmet ved kgl. Resol. af 9/6 1920), 4. Etnografisk Samling, 5. Antiksamlingen, 6. Den kgl. Mønt- og Medaillesamling. Ved kgl. Resolutioner af 9/7 1941 og 18/4 1956 er Nationalmuseet yderligere blevet udbygget, saa at det nu omfatter: 1. og 2. Afdeling, De danske Samlinger (fra Oldtiden til 1660). Hertil er knyttet Haandbiblioteker, Arkiver (tidl.: Antikvarisk-topografisk Arkiv) og Billedsamlinger. Under disse to Afdelinger henhører i Henhold til Lov om Naturfredning af 7/6 1937 Fredningen og Bevaringen af Landets jordfaste Mindesmærker fra Fortiden. Det særlige Bygningssyn, nedsat i Henhold til Lov om Bygningsfredning 12/3 1918, behandler alle Sager vedrørende fredede Bygninger. Det har sit Sekretariat paa Nationalmuseet. 3. Afdeling, Dansk Folkemuseum (Købstads- og Højerestands-Kultur efter 1660, Bondekultur, Special- og Studiesamlinger). Museet blev stiftet som selvejende Institution 1881 af Bernhard Olsen, men administrativt underlagt Nationalmuseet 1920, dettes 3. Afdeling fra 1922 og 1934 overflyttet til Prinsens Palæ. 4. Afdeling, Etnografisk Samling (alle Folkeslag, som staar uden for den klassiske og den senere europæiske Kultur). Samlingen blev som Verdens første alm. etnografiske Museum stiftet 1841 af C.J. Thomsen. 5. Afdeling, Antiksamlingen (ægyptiske, assyriske, babyloniske, fønikiske, persiske, græske, romerske Oldsager). Samlingen blev grundlagt 1851 af C.J. Thomsen væsentlig ved Forening af Det kgl. Kunstmuseums klassiske Afdeling med Kong Chr. VIII.s efterladte Privatkabinet. 6. Afdeling, Den kgl. Mønt- og Medaillesamling (græske, romerske og byzantinske. Middelalderens, nyere Tids og orientalske Mønter, Medailler, Pengesedler og Jetons). Samlingen var opr. en Del af Det kgl. Kunstkammer, men blev 1780 en selvstændig Samling og havde til 1867 Lokaler paa Rosenborg Slot. Derefter blev den overflyttet til Prinsens Palæ. 7. Afdeling, Frilandsmuseet (ved Sorgenfri, Kongevejen 100, med gl. da. Bøndergaarde og andre Landbygn., dels fra forsk. Egne af Danmark, dels fra de tidl. da. Landsdele: Sydsverige og Sydslesvig). Museet blev opret. 1901 af Bernhard Olsen og blev 1941 en selvstændig Afdeling af Nationalmuseet. 8. Afdeling, Naturvidenskabelig Afdeling, har til Opgave at fremme den kulturhistoriske Forskning ad naturvidenskabelig Vej. Afdelingen var fra 1944 en Underafdeling under 1. Afdeling, men blev selvstændig 1956. Statens Arkiv for historiske Film og Stemmer. Arkivet blev stiftet 1913 paa Initiativ af Anker Kirkeby og var til 1943 paa Det kgl. Bibliotek. Derefter blev det overført til Nationalmuseet og administrativt underlagt dette.

Frihedsmuseet (med Minder fra den danske Modstandskamp under den ty. Besættelse af Danmark 1940–45). Museet blev stiftet 17/8 1945 paa Frihedsbevægelsens Kongres og 1948 midlertidigt indrettet i Nationalmuseet. 1957 fik det s. 331 sin egen Bygning på Esplanaden (Arkt. Hans Hansen), men er stadig underlagt Nationalmuseet.

(Foto). Parti fra Frilandsmuseet (Nationalmuseets 7. afd.) med bygninger fra Lolland og Fyn.

Parti fra Frilandsmuseet (Nationalmuseets 7. afd.) med bygninger fra Lolland og Fyn.

Paa Murene i Forgaarden er anbragt Mindesmærker for J.J.A. Worsaae (et Bronzerelief med Portrætmedaljon og symbolske Figurer: Fortiden afslører sig for Nutidens Videnskab (af St. Sinding og Th. Stein; afsløret 15/8 1889) og for Rasmus Nyerup (en Minde-Eg af Cementstuk; af H. C. Lamberg Petersen; afsløret 22/5 1907). I Museets Forhal er opstillet Marmorbuster af C.J. Thomsen (af H.W. Bissen, bekostet 1860 af Rigsdagens Medlemmer), J.J.A. Worsaae (Kopi i Marmor 1957 af Curt Frandsen efter Bronzebusten 1872 af Th. Stein), Sophus Müller (af L. Brandstrup 1931) og Poul Nørlund (af Gottfred Eickhoff 1955). Ved Forhallen er der opsat et Bronzerelief af M. Mackeprang (af Utzon Frank 1940), og i Etnografisk Samling er der opstillet en Marmorbuste af Knud Rasmussen (af S. Rathsack 1934).

Victor Hermansen museumsinspektør, mag. art.

Litt.: M. Mackeprang. Fra Nationalmuseets Barndom (Nationalmus. A. 1929). Sa. Nationalmuseets Bygningshistorie 1880–1917, 1917–1933 (Nationalmus. A. 1938, 1939). – Johannes Brøndsted. Danmarks Nationalmuseum, 1957. – Victor Hermansen. Baggrunden for Oldsagskommissionen (Aarb. 1953). Sa. Oprettelsen af »Den kongelige Commission til Oldsagers Opbevaring« i 1807 (Aarb. 1931). Sa. Frederik Münter og den danske Oldgranskning (Frederik Münter. Et Mindeskrift. I. 2. 1949). Sa. C.J. Thomsens første Museumsordning (Aarb. 1934). C.J. Thomsen and the founding of the Ethnographical Museum (Etnographical Studies, 1941). Sa. Fra Kunstkammer til Antik-Cabinet (Antik-Cabinettet 1851, 1951). – Jørgen Olrik. Dansk Folkemuseum 1885–1935 (Tilskueren 1935). Se iøvrigt: Kbh.s Bibliografi. I. 1957. 467–72.

Amagermuseet i Store Magleby er en selvejende institution under Amager Museumsforening. Det er stiftet 1901 og har siden 1922 haft til huse i en stråtækt bondegård i Store Magleby, der er opført 1782, og som museet erhvervede 1920. s. 332 Samlingen belyser ved hjælp af møbler, dragter, tekstiler (herunder en række amagerdragter, syninger m.m.), billeder og genstande den forbindelse, hollandsk og dansk kultur har indgået på Amager, men desuden indeholder museet interessante og smukke interiører fra Store Magleby, Dragør og Tømmerup.

Astronomisk-historisk Samling, hvortil der er indgang fra Rundetårn, omfatter tre rum på Trinitatis kirkes loft. Det er stiftet 1926 og åbnet 1930. Det indeholder astronomiske instrumenter, modeller m.fl. genstande, kort, billeder, almanakker og bøger foruden medaljer m.m., der belyser astronomiens historie i Danmark i ældre tid med hovedvægten lagt på Tycho Brahe og Ole Rømer.

Bakkehusmuseet, Rahbeks Allé 23. Bygningen, i hvilken museet er indrettet, er opført o. 1764 sandsynligvis af arkitekten I.C. Conradi, og navnlig kendt som bolig for Knud Lyne Rahbek (1760–1830) og hans hustru Kamma Heger (1775–1829). Efter at de 1802 havde erhvervet ejendommen, blev Bakkehuset samlingssted for guldaldertidens digtere, kunstnere og videnskabsmænd. Efter Rahbeks død var Bakkehuset i adskillige år udlejet til sommergæster – bl.a. har J.L. Heiberg og hans hustru Johanne Luise Heiberg, N.F.S. Grundtvig og historikeren Troels-Lund ligget på landet herude – men det forfaldt mere og mere, især efter at det 1859 var blevet købt af den nærliggende åndsvageanstalt. I beg. af dette årh. vaktes interessen for dets bevaring, og med støtte fra staten og Frederiksberg kom. lykkedes det at få den Rahbekske lejlighed i østfløjens stueetage indrettet til museum for guldaldertidens skønånder. 1925 blev fundatsen for »Stiftelsen Bakkehuset« kgl. stadfæstet, og s.å. indviedes mindestuerne. 1935 erhvervedes ejendommen, der overdroges Frederiksberg kommune.

Bakkehusmuseet er i første række viet mindet om Knud Lyne Rahbek og Kamma Rahbek – bl.a. er hendes berømte hjørnestue rekonstrueret i sin oprindelige skikkelse – men desuden indeholder museet bl.a. erindringer om Johannes Ewald, Oehlenschläger, Baggesen, Johanne Luise Heiberg, I.P. Mynster, H.C. Andersen, Grundtvig, Carsten Hauch, Henrik Hertz, Ingemann og Chr. Winther. Foruden møbler, billeder, personlige genstande, manuskripter og bøger er også udstillet en stor samling af Kamma Rahbeks berømte æsker.

Litt.: Bakkehusmuseet 1925–45. 1945.

B. & W. Museum (Burmeister & Wain), Strandgade 4. Pakhuset, i hvilket museet er indrettet, er opf. 1819. Museet belyser Burmeister & Wains historie og udvikling fra 1843 op til nutiden. Foruden en række personalhistoriske minder og en samling topografiske billeder ses her en række maskiner, konstrueret af B. & W., bl.a. eksemplarer af dets ældste dampmaskine og dets første dieselmotor fra 1904, talrige skibsmodeller, fx. af dets første skib: postdampskibet Hermod fra 1854. Desuden modeller af B. & W.s virksomheder, skibsværfter, stålværk, maskinfabrikker, støberier m.m. samt enkelte minder fra besættelsestiden.

Litt.: Ingeniøren. 1948. 223–24.

Carl Claudius musikhistoriske Samlinger, Carit Etlars Vej 3, er indrettet i den af stifteren, fabrikant, generalkonsul Carl Claudius (1855–1931) ejede og beboede villa på Carit Etlars Vej, der er opf. 1851 af arkt. J.D.Herholdt i nygotisk stil. Samlingen, der af stifteren er testamenteret staten tilligemed en kapital, som betaler driften, indeholder ca. 800 musikinstrumenter, deriblandt harper, cembaloer, spinetter, clavicorder, luthinstrumenter (af hvilke det ældste er dateret 1478), guitarinstrumenter, mandola’er og mandoliner m.m. samt talrige forskellige s. 333 blæseinstrumenter foruden en stor samling af militære musikinstrumenter: trommer, trompeter, signalhorn etc. Desuden folkelige og religiøse instrumenter, skralder, violiner, lyrer m.m. En viola da gamba fra 1685 har tilhørt Napoleons broder Jérôme Bonaparte; en cello er bygget af Amati. I samlingen findes også en morsom lirekasse fra o. 1830 med bevægelige figurer samt en række orientalske og primitive afrikanske musikinstrumenter. Foruden et håndbibliotek og et nodebibliotek indeholder den også ca. 40 illuminerede messebøger, hvoraf den ældste er fra omkring 1000 og de fleste fra 1200–1400-tallet.

(Foto). Bakkehuset. Façaden mod haven.

Bakkehuset. Façaden mod haven.

Carlsberg Museum, Ny Carlsberg Vej, hjørnet af Valby Langgade. Museet, der åbnedes 1916, tilhører Carlsbergfondet. Det indeholder billeder, personlige genstande, breve etc. til minde om Carlsbergs grundlægger I.C.Jacobsen og hans søn Carl Jacobsen samt deres familier. Desuden billeder og genstande, der belyser Carlsberg-bryggeriernes udvikling fra 1847, vægtavler, der viser fremstilling af øl, plakater, annoncer, etiketter etc. fra de to bryggerier samt Carlsbergfondets virksomhed.

Danmarks tekniske Museum, Duntzfelts Allé 8. Museet er en selvejende institution. 1831 stiftedes Polyteknisk Læreanstalts teknologiske samling og 1911 oprettede Håndværkerforeningen og Industriforeningen »Historisk teknisk Samling«, hvis navn 1943 ændredes til »Danmarks tekniske Museum«. Dets opgave er at belyse teknikkens, industriens, håndværkets, naturvidenskabens og samfærdslens udvikling fra ældre tid indtil nutiden.

s. 334

Museets største seværdighed er muligvis »Hammel-vognen«, en af verdens ældste benzindrevne biler, bygget 1886 af smed Hans Urban Johansen hos maskinfabrikant Albert F. Hammel. Desuden indeholder det bl.a. modeller af vogne og flyvemaskiner, således af Robert Svendsens flyvemaskine fra 1910, endvidere maskiner, motorer, dynamoer og værktøj, belysningsmidler, telegrafapparater, radioapparater, skrivemaskiner, bl.a. Malling Hansens elektriske skrivekugle fra 1870’erne, regnemaskiner fra 1890’erne, støvsugere, fonografer fra 1880’erne, grammofoner og Christian Sørensens automatiske sætte- og aflæggemaskine fra 1844. Største delen af museets righoldige samlinger er dog på grund af pladsmangel indtil videre opmagasinerede.

Dansk Post- og Telegrafmuseum, Vesterbrogade 59, der er indrettet i sidefløjen til Københavns Bymuseum (om bygningens historie se s. 335), er en selvejende institution. Det er stiftet 1907 udelukkende som postmuseum, og i forbindelse med dette oprettedes derefter telegrafmuseet 1927. Dansk Post- og Telegrafmuseum havde tidligere til huse i Centralpostbygningen, Tietgensgade 37, men flyttedes 1956 til sit nuværende domicil. Postmuseets afdeling indeholder foruden billeder, genstande, modeller af postvogne, karrioler, diligencer, postskibe, postfly, uniformer etc. af postalhistorisk interesse til belysning af postvæsenets udvikling et morsomt interiør, der viser et postkontors udseende omkr. 1840, samt en rekonstruktion af en kuglepostvogn fra 1815. Desuden er museet i besiddelse af en endog meget betydelig frimærkesamling. Telegrafmuseet indeholder bl.a. minder fra den optiske og elektriske telegrafs samt telefonens og radioens barndom, desuden Valdemar Poulsens og P.O. Pedersens første forsøgsapparater til trådløs telefoni.

Dansk Toldmuseum, Toldbodgade 40, der er stiftet 1912, omfatter billeder og genstande, der belyser toldvæsenets historie og virksomhed, bl.a. bygningsmodeller, de ældste toldlove, måleredskaber, vægte, uniformer, skilte, stempler, våben, smuglerredskaber og apparater til hjemmebrænding af spiritus.

De danske Kongers kronologiske Samling (Rosenborgsamlingen) se under Rosenborg i Storkøbenhavn III.

Det danske Filmmuseum, Vestergade 27, er opret. 1941 under navnet Statens Filmarkiv. Foruden gamle filmsapparater, laterna magica’er fra o. 1800 og senere, fonografer m.m. indeholder det en stor samling ældre og nyere film, filmbilleder, filmprogrammer, avisudklip vedr. filmstof siden 1903 samt et bibliotek. Om vinteren arrangeres forevisninger af ældre og nyere film, der ikke forevises i de almindelige biografer.

Jernbanemuseet, Sølvgade 40, opgang F. Museet, der tilhører statsbanerne, åbnedes 1928. Ved hjælp af kort, billeder, tavler og genstande belyses jernbanernes udvikling i Danmark. I museet findes også modeller af Kbh.s tre hovedbanegårde fra 1847, 1863 og 1911 (den nuværende), af jernbanebroer, færger og færgelejer, af lokomotiver, person- og godstog, lyntog m.m. Desuden opbevares dele af gammelt stations- og kupéinventar, således kongevognsinventaret fra 1854, togbilletter fra 1865 til nutiden, emblemer, skilte og plakater, telegraf- og telefonapparater.

Litt.: Dansk Jernbaneblad. 1931 20/5.

s. 335
(Foto). Københavns Bymuseums (tidligere Den kgl. Skydebanes) bygning ved Vesterbrogade (opført 1782–86).

Københavns Bymuseums (tidligere Den kgl. Skydebanes) bygning ved Vesterbrogade (opført 1782–86).

Københavns Bymuseum, Vesterbrogade 59, er indrettet i Den kgl. Skydebanes tidligere bygning, en smuk nyklassisk bygning bestående af en toetages hovedfløj og en lav sidefløj, der ender i en toetages pavillon. Tegningen til hovedfløjen skyldes hofmurmester Henrich Brandemann. Grundstenen blev nedlagt på Chr. VII.s fødselsdag 29/1 1782, og 1786 var bygningen færdig. Bygm. J. Boye Junge, der havde haft overopsynet med arbejdet, opførte derefter 1792 sidefløjen. Den fornyedes delvis 1895, da huset moderniseredes under arkt. Ludvig Knudsens ledelse, og der ud til den bagved liggende have opførtes en sidefløj. Opr. strakte haven sig helt ud til Kalveboderne, men med Vesterbros bebyggelse indskrænkedes dens areal, og 1887 opførte Ludvig Knudsen den »gotiske« skydemur ud til Skydebanegade. 1953 erhvervede Kbh.s kom. den gl. skydebanebygning, efter at den sydligste del af haven nogle år tidl. var blevet gjort offentlig tilgængelig, og en børnehave og et fritidshjem var blevet bygget på tværs af den ud for Svendsgade (se s. 458).

Medens sidefløjen med undtagelse af kælderetagen udlejedes til Dansk Postog Telegrafmuseum (se s. 334), indrettedes hovedfløjen til bymuseum, efter at den under arkt. Ib Lundings ledelse var blevet restaureret og en række udmærkede udstillingslokaler var blevet indrettet i loftsetagen over festsalen. Bymuseet, der åbnedes i sine nye lokaler 15/9 1956, havde indtil da haft til huse i Rådhusets loftsetage. Som det besluttedes ved dets oprettelse 1901, er dets opgave at illustrere s. 336 hovedstadens udvikling gennem tiderne, dens vekslende udseende og dens kommunale historie. Dets grundstamme er den historisk-topografiske billedsamling, hvortil føjer sig minder om begivenheder og borgere, erindringer fra kommunale institutioner, skilte og bygningsdele fra nedrevne københavnske ejendomme, modeller etc. Gangen i museet er i store træk følgende: »Gaden«, hvor det bl.a. er forsøgt at give et indtryk af en gammel københavnsk beværtning, stue og butik, danner en introduktion til skildringen af byens ældste historie til dens første store brand 1728, der findes i kælderetagen under sidefløjen, derefter følger i stueetagen 1700t.s og 1800t.s København, medens minderne om stadens styre gennem tiderne, bl.a. »stadens sølv«, laugsgenstande, bygningsdele og folkelivsbilleder er udstillet på 1. sal. På 2. sal i de nyindrettede lokaler er vist Københavns udvikling op til nutiden; genstande og modeller, der belyser brandvæsenets historie og trafikkens stigning, samt uniformer, billeder og genstande, der erindrer om borgervæbningen, livjægerne og studenterkorpset. Modellen af København, der om sommeren er udstillet foran museet ud til Vesterbrogade, skal give et indtryk af hovedstadens skikkelse på reformationstiden.

Steffen Linvald museumsinspektør

Litt.: Kbh.s Bibliografi. I. 1957. 465–66.

Landbrugsmuseet, Sorgenfri stat. pr. Lyngby. Opret. 1888 på initiativ af forstander J.C.la Cour, Lyngby Landboskole (s. 203) og m. tilknytning til skolen. 1/6 1906 overtoges museet af landbrugsministeriet, under hvilket det stadig sorterer. 1916 kunne museet rykke ind i en ny, stor, monumental bygning, opf. af arkt. D.Rasmussen. Museet rummer gl. redskaber, maskiner og vogne, modeller, billeder af bøndernes daglige liv i ældre tid (malet af R.Christiansen og A.P. Madsen) samt en særlig biavlsafd. Der findes filialmuseer ved landbrugsskolerne i Dalum ved Odense, Ladelund ved Brørup, Malling pr. Malling stat. og Sydsjællands Landbrugsskole ved Lundby.

Harald Jørgensen overarkivar, landsarkivar, dr. phil.

Musikhistorisk Museum, Bredgade 68 (samme bygning som Kunstindustrimuseet, se s. 348). Museet, der er opret. 1898, er en selvejende institution. Foruden ca. 2000 musikinstrumenter indeholder det en værdifuld samling messebøger, nodemanuskripter, billeder og et specialbibliotek. Dets musikinstrumenter omfatter både eksotiske instrumenter af forskellig art bl.a. fra Kina, Japan, Siam, Java, Indien og Afrika, desuden blæseinstrumenter af metal og træ, orgler (bl.a. et harmonium, der har tilhørt Chr. VIII), lirekasser, spilleure, strengeinstrumenter (bl.a. Niels W.Gades violin), klaverinstrumenter som fx. danske, tyske, engelske og franske klaverer og flygler (bl.a. Carl Nielsens klaver), taktstokke (bl.a. H.C.Lumbyes) og et urkædehjerte, der har tilhørt Mozart.

Litt.: Sig. Berg. Musikhistorisk Museum fylder 50 Aar. Dansk Musiktidsskrift. 1948. 1–9.

Nyboders Mindestuer, Skt. Pauls Gade 20, er indrettet i den eneste bevarede længe af Chr. IV.s Nyboder fra omkr. 1630. Museet er stiftet 1931 som en selvejende institution under foreningen »Nyboders Minde«. Det består af to stuer, forstue, køkken og loftsværelse med møbler, billeder og genstande, der har haft tilknytning til Nyboder eller marinen, og det giver således et indtryk af et gennemsnits nyboderhjem omkr. 1850.

s. 337

Orlogsmuseets udstilling i Nikolaj kirke i salen over skibet (om bygningens hist. se s. 72 ff.) omfatter et udvalg af »Den historiske Modelsamling«s skibsmodeller m.m., der har tilknytning til den danske marine, og som tidligere var udstillet på Holmen. Samlingen er opret. 1670, og udstillingen i Nikolaj kirke, der åbnedes 1958, efter at kommunens hovedbibliotek havde fraflyttet bygningen, giver i kronologisk rækkefølge et indtryk af flådens udvikling. Foruden en række marinehistorisk meget interessante gamle modeller af orlogsskibe, bl.a. af »Anna Sophia« fra 1669, af »Fyen« fra 1736, af den kgl. lystfregat »Elefanten« fra 1687, indeholder den også en samling modeller af yngre skibe, således af krydserfregatten »Fyen« fra 1888, af kystforsvarsskibet »Peder Skram« fra 1908, af undervandsbåde, torpedobåde m.fl. På udstillingen ses også den smukke gallionsfigur fra korvetten »Fortuna« fra 1825 og modellen af mastekranen på Nyholm fra 1749.

Teaterhistorisk Museum, Christiansborg Ridebane 18 (søndre fløj), der er en selvejende institution, er stiftet 1912 og har siden 1922 haft til huse i det tidligere Hofteater (om dette og bygningens historie, se s. 381), der i sig selv er en teaterhistorisk seværdighed. Museets forsal er således Hofteatrets foyer, i tilskuerrummet ses til højre Chr. VII.s, til venstre Chr. VIII.s og midt for i baggrunden Fr.VII.s og grevinde Danners loger. På scenen er sufflørkassen bevaret, og i gulvet er mærker af kulisser. Disse interessante omgivelser danner rammen omkring museet, hvis opgave er at belyse dansk teaterhistorie fra Holberg indtil nutiden, såvel skuespil som opera og ballet. Samlingen rummer nu mere end 50.000 billeder og genstande, omfattende buster, statuetter, malerier, tegninger, fotografier etc. Særlig vægt er der lagt på at vise begyndelsen til den sceniske kunst i Norden: Lille Grønnegade teatret og dets efterfølger: Komediehuset på Kongens Nytorv – det nuv. Kgl. Teater – men museet er også i besiddelse af et stort materiale vedr. de københavnske privatscener såsom Casino, Dagmarteatret, Det ny Teater, Scala, Nørrebros Teater og provinsscenerne. Foruden skuespillerportrætter indeholder det scene- og rollebilleder, plakater, programmer, dekorationsudkast og modeller, teaterrekvisitter, kostumer, breve, bøger og personlige genstande. Museet er ordnet kronologisk med særlige afdelinger for de mest fremragende danske scenekunstnere, men rummer også minder om udenlandske kunstnere, der har optrådt på danske scener. Bag Hofteatrets scene er der minderum bl.a. for skuespillerdynastierne Rosing-Wiehe og Poulsen (Emil, Olaf og Johannes Poulsen). Bevaret i sin gamle skikkelse er dronning Caroline Mathildes kabinet med Peder Als’ portræt af dronningen og Wiedewelts karikatur af Struensee.

Steffen Linvald museumsinspektør

Litt.: Robert Neiiendam. Det kgl. Hofteater og Teatermuseet ved Chr.borg. 7. udg. 1959.

Tøjhusmuseet, Tøjhusgade 3, oprettedes 1838 som Den historiske Våbensamling, men har sine rødder meget længere tilbage i tiden.

I 1600t. fandtes i forsk. kgl. bygninger i Kbh. en række gl. kgl. rustkamre, der henimod 1700 samledes på Rosenborg for i hovedsagen 50 år sen. at blive overført til Christiansborg, hvor deres indhold i alt fald fra 1758 udgjorde Det kgl. partikulære Rustkammer. I dette indgik også et oldenborgsk rustkammer, arvet af kongehuset 1667 fra den oldenborgske hovedlinie og anbragt på Kbh.s tøjhus fra 1692. Et detaljeret inventar fra 1775 omfatter over 1300 skydevåben, omkr. 150 blanke våben og et lignende antal forsk. genstande. 1790 overførtes hele det s. 338 partikulære rustkammer til Tøjhuset, og hertil kom 1804 de sidste, tilbageblevne rustkamre fra Rosenborg.

(Foto). Tøjhusmuseets kanonhal, underste etage af Christian IV.s Lange Tøjhus.

Tøjhusmuseets kanonhal, underste etage af Christian IV.s Lange Tøjhus.

En kommission, hvis ledende mand rimeligvis var arkæologen Chr. J. Thomsen, arbejdede i 1830erne med samlingen, og 1838 opstilledes den som Den historiske Våbensamling i den nordl. ende af våbensalen i Lange Tøjhus, idet dog en mindre del, væsentligst af kongernes personlige våben, tilbageførtes til Rosenborg. I de flg. år indlemmedes det gl. militære prøvekammer på Tøjhuset og artilleriets samling af historisk skyts i den nye våbensamling, hvis formål 1838 var fastsat til at være »at vise våbnenes gradvise forandring hos de europæiske nationer fra krudtets indførelse indtil de nyeste tider«. En meget værdifuld tilvækst fik museet 1853, hvor samlingerne fra Rendsborgs tøjhus, hvis kærne var det midt i 1500t. grundlagte gottorpske rustkammer, kom til Kbh. og indlemmedes i Den historiske Våbensamling. Denne havde hidtil kun lejlighedsvis været åben for publikum, men gjordes fra 1856 offentligt tilgængelig en gang om ugen. 1858 udkom museets første katalog, af O. Blom; det erstattedes efter en nyordning af samlingerne 1877 af en katalog af B.Boeck og G. Christensen. Under og kort efter første verdenskrig indlemmedes en række militære institutioners hist. samlinger i museet, men kunne på grund af de dårlige lokaleforhold ikke udstilles.

Hidtil havde museet været underlagt først artilleriet, siden hærens tekniske korps, men 1928 blev det gjort uafhængigt direkte under krigsministeriet og fik s. 339 samtidigt navnet Tøjhusmuseet. I løbet af de næste 20 år fik museet efterhånden fuld rådighed over ikke blot Lange Tøjhus, men også Christian IV.s Bryghus og en mellemliggende kontorbygning.

Museets samlinger er nu udstillet i hele Lange Tøjhus’ to underste etager, Kanonhallen (i hovedsagen artilleri og flyvevæsen) og Våbensalen (håndvåben, harnisker, faner, ordner og medaljer m.v.). Endelig findes på 1. loft en særudstillingssal, som i de kommende år fortrinsvis tænkes anvendt til partiel udstilling af museets uniformssamling. Resten af bygningen og hele Christian IV.s Bryghus bruges til magasin.

Fra 1941 har museet været organiseret i 4 afdelinger, nemlig I. afdeling (håndskydevåben), II. afdeling (blanke våben, harnisker), III. afdeling (artilleri m.v.) og IV. afdeling (uniformer, faner m.v.). Hertil kommer et håndbibliotek på omkr. 6000 bind og et hist. tegnearkiv på omkr. 18.000 tegninger.

Af international betydning er især museets samling af håndskydevåben og af sene harnisker. Også den betydelige samling af ældre skyts hører til de mest ansete på dette område.

Arne Hoff museumsdirektør, dr. phil.

Universitetets medicinsk-historiske Museum, Bredgade 62, se under Kirurgisk Akademi, s. 257 ff.

Wesselstuerne, Gråbrødretorv 3. I ejendommen, der er et typisk »ildebrandshus«, opf. 1732, boede digteren Johan Herman Wessel fra 1761–77. Her skrev han 1772 »Kærlighed uden Strømper«, og hans to stuer på 2. sal blev 1945 af husets ejer, museumsinspektør Harald Langberg, indrettet til mindestuer for ham. Væggene i den forreste stue har kalkmalede dekorationer fra omkr. 1730. De var dog sikkert tildækkede i Wessels tid i modsætning til panelerne i den inderste stue, hvis vægge i sin tid har haft sort lærredstapet med påtrykte og malede dekorationer, af hvilke der er bevaret en rest. Billeder, breve, originaludgaver af Wessels værker samt enkelte personlige genstande tjener til belysning af digterens liv.

Zoologisk Museum, se s. 256 f.

Øregård Museum, Gentofte kommunes historisk-topografiske samling, Ørehøj Allé 2, tilgængeligt fra 13/8 1921. I Øregård Museum er bl.a. indrettet et interiør med empiremøbler, der skal give et billede af, hvorledes Øregårds bygherre, storkøbmanden Johannes Søbøtker, boede i årene umiddelbart efter husets opførelse 1806. Desuden indeholder museet en stor topografisk billedsamling, hvis grundstamme er Gyldendals direktør, etatsråd Jacob Deichmann Frederik Hegels samling af billeder fra København og omegn, som hans enke, etatsrådinde Julie Hegel, 1920 overdrog Gentofte kommune. Medens indsamlingen af billeder fra København betragtes som afsluttet, udvides stadig den lokalhistoriske afdeling, som giver et indtryk af Gentofte kommunes udvikling fra land til villaforstad. Den indeholder således malerier, tegninger m.m., der viser Hellerup, Charlottenlund, Skovshoved, Ordrup, Klampenborg, Jægersborg, Gentofte og Vangede samt Dyrehavens skikkelse i ældre tid. Blandt de københavnske billeder er en række af Paul Fischers karakteristiske by- og folkelivsbilleder fra dette årh.s begyndelse. Foruden de udstillede billeder indeholder Øregård et studiemagasin i s. 340 kælderen samt et stort billedarkiv, især bestående af fotografier fra Gentofte kommune.

Litt.: Museet paa Øregaard. 1939.

Steffen Linvald museumsinspektør

Statens Museum for Kunst, i Østre Anlæg, hjørnet af Sølvgade og Øster Voldgade. Museets opførelse blev foranlediget ved Christiansborg slots brand 1884, der havde gjort den kgl. malerisamling hjemløs. Det nye museum blev placeret på det gl. fæstningsterræn (Qvitsows Bastion) og opførtes 1889–96 efter tegninger af Vilhelm Dahlerup og Georg E. W. Møller.

Den højtliggende bygning er anbragt skråt i forhold til gadelinierne med et trekantet haveanlæg foran hovedfaçaden; den virker derfor dominerende i bybilledet, men byder fra trappen foran hovedindgangen en pragtfuld udsigt mod Jardins kasernebygning, Kongens Have og Rosenborg. Huset, der i nogen grad udnytter terrænets skråning mod anlægget – ikke mindst til en betydelig underbygning – fremtræder udadtil som et énlænget palads, der artikuleres ved den kraftige fremhævelse af midtpartiet, hvis façade er formet som en antik triumfbue, og de to fremspringende endefløje. Det ydre er beklædt med rødgule mursten indrammet af grå kvadere. Dekorative relieffer og statuer hentyder til bygningens bestemmelse som kunstmuseum.

Udstillingssalene i bygningens indre er klart disponerede i forhold til det store centrale trapperum og omkr. to indre gårde. I vestibulen og på førstesalen har den kgl. maleri- og skulptursamling lokaler, medens den Rumpske samling og afstøbningssamlingen ses i stueetagen. Den kgl. kobberstiksamling har tillige med museets bibliotek og kontor til huse i den østl. endefløj.

Malerisamlingen har sin oprindelse i den gl. kgl. samling, der tog form af et rigtigt galleri ved de store køb af ældre europæisk malerkunst, Fr. V lod Gerhard Morell foretage i Amsterdam 1759 og 1763. Den betydeligste udvidelse siden da var Fr. VI.s erhvervelse af den West’ske samling 1809. Den sa. konge gjorde 1824 billedgalleriet tilgængeligt for offentligheden i særlige lokaler på Christiansborg, og det har siden været betragtet som statsejendom. I det sen. 1800t. stagnerede samlingen, men en ny æra oprandt med købet af Jordaens’ »Færgebåden« under Karl Madsens direktørtid, 1912. Under Gustav Falcks ledelse af museet gennemførtes med Ny Carlsbergfondets gavmilde bistand 1925–30 en række betydelige erhvervelser, og denne linie er siden fortsat, forsåvidt forholdene har gjort det muligt. Malerisamlingens ældre del omfatter den europæiske kunst fra 1300–1700t. Den ital. samling er ret ufuldstændig, men rummer dog så udmærkede arbejder som det tidlige florentinske billede af Jomfru Maria i afmagt ved Kristi sarkofag, de to florentinske bryllupskister med malerier af en elev af Uccello, Mantegna’s »Kristus som den lidende forsoner«, Tizian-portrætterne, Tintoretto’s »Kristus og synderinden«, Guardi’s billede af Bucentoro-festen i Venedig og Tiepolos store figurkomposition. Af gammelnederlandsk kunst ejer museet to betydelige malerier i en lille alterfløj af Petrus Christus og Michel Sittow’s berømte billede af Chr. II (dateret 1515), som er det første egl. portræt i Danmarkshistorien og det ældste i samlingen påviselige kunstværk. Mere fyldig s. 341 og ofte udmærket er repræsentationen for 1600t.s flamske og holl. maleri. I »Abbed Yrsselius« ejer galleriet et af Rubens’ smukkeste portrætter og i »Salomons dom« en karakteristisk prøve på hans kompositionskunst; af Jordaens ses en række af de for denne kunstner typiske bibelske og mytologiske figurbilleder med det enorme »Færgebåden« på hæderspladsen. Blandt hollænderne bemærkes først »Kristus i Emaus«, malet 1648 af Rembrandt, foruden tre af hans portrætter, og det monumentale mandsportræt af Frans Hals. Om dem grupperer sig et meget righoldigt udvalg af det udmærkede samtidige landskabs- og genremaleri, foruden bibelske billeder og portrætter af tidens mindre ånder: arbejder af van Goyen, Esajas van de Velde, Salomon og Jacob Ruysdael, Pieter de Hooch og Terborch, Philips Koninck, Paulus Potter, Aert de Gelder o.m.a. Af den spanske malerskole findes kun et enkelt fortrinligt arbejde, El Grecos mandsportræt, fra den græskfødte malers unge år, medens Tyskland især er repræsenteret ved en gruppe arbejder af Lukas Cranach og hans værksted. Heller ikke den ældre franske malerkunst ses i et udvalg, der svarer til dens fortjenester; foruden et smukt landskab af Claude Lorrain bemærkes dog enkelte fortræffelige portrætter fra 1700t., bl. hvilke Hyacinthe Rigaud’s af kong Fr. IV og Nattiers åndfulde studie af en af Louis XV.s døtre.

(Foto). Statens Museum for Kunst.

Statens Museum for Kunst.

Ved siden af den ældre europ. afdeling huser museet en dansk samling, der i de sidste 75 år er udbygget til et sandt nationalgalleri, som bestandig øges ved indkøb og gaver af ældre og samtidig kunst. Medens museet er meget fattigt på s. 342 ældre europ. skulptur, har den da. billedhuggerkunst her et hjemsted, dog at den pågældende samling praktisk talt har renonceret på Thorvaldsen og hans elever, der dyrkes henh. af Thorvaldsens Museum og Glyptoteket, og i øvrigt er hæmmet i sin naturlige udfoldelse af en stadigt mere følelig pladsmangel. Af sa. grund kan museet af da. malerkunst kun vise et udvalg, der illustrerer en hovedlinie i dens udvikling. Ingen anden samling besidder en sådan rigdom på arbejder af Abildgaard og Jens Juel, der grundlagde den da. malerskole, eller af C. W. Eckersberg og hans elever, Købke, Roed, Constantin Hansen, Marstrand, Lundbye og P. C. Skovgaard, som bærer den epoke, vi ser tilbage på som »guldalderen«. Fornyelsen i 1880erne vises i en righoldig samling billeder af Theodor Philipsen, Hans Smidth og L. A. Ring, hvortil Gottschalk, skagensmalerne og fynboerne slutter sig. Det s.k. moderne gennembrud repræsenteres af Edvard Weie, Harald Giersing og deres jævnaldrende, og i selskab med deres arbejder vises billeder af de samtidige nordmænd Edv. Munch, Karsten og den sv. maler Karl Isakson, medens hovedparten af museets skandinaviske samling i øvrigt er blandt pladsmanglens ofre.

Efter at Kunstmuseet i begyndelsen af 1920erne ved et mageskifte havde overladt Glyptoteket, hvad det ejer af fr. kunst fra 1800t., skænkede ing. Johannes Rump 1928 sin betydelige samling af moderne fr. kunst til museet tillige med et legat til samlingens forøgelse og midler til opførelse af en særlig sal. Den Rumpske samling, der for tiden udstilles i stueetagen, er først og fremmest en malerisamling, der har sin styrke i et fortrinligt udvalg af arbejder af Henri Matisse og de samtidige kunstnere, med hvem han i begyndelsen af vort århundrede lancerede den s.k. »fauvisme«.

Den kgl. Kobberstiksamling, der 1835 blev udskilt af Det kgl. Bibl. og senere i en årrække havde lokaler i Prinsens Palais, blev ved opførelsen af det nye kunstmuseum overflyttet til sin nuv. plads, hvor den navnlig i de senere årtier har gennemgået en betydelig udvikling, uden mulighed for nogen tilsvarende ydre ekspansion. Den kgl. grundstamme bestod hovedsagelig af europ. grafik og tegnekunst, og de righoldige samlinger af Dürers kobberstik og træsnit og Rembrandts raderinger er i hovedsagen gl. besiddelse; blandt Dürers grafik er sandsynligvis de blade, kunstneren, som han nævner i sin nederlandske dagbog, forærede den landflygtige Chr. II. Foruden de senere erhvervelser inden for de gl. rammer, bl.a. et ikke ubetydeligt antal tegninger af Rembrandt, er dertil kommet en stor tilvækst af nyere fr. grafik, ikke mindst illustrationskunst. Desuden er institutionen blevet hovedsamlingen af da. kunstneres håndtegninger, akvareller og grafik. Største parten af de henimod 100.000 blade, kobberstiksamlingen i dag ejer, opbevares i mapper, der benyttes i studiesalen, men samlingen virker tillige ved vekslende udstillinger.

På initiativ af kunsthistorikeren Julius Lange blev stueetagen i den nye kunstmuseumsbygning fra begyndelsen overladt Den kgl. Afstøbningssamling, der oprettedes på grundlag af et antal gipsafstøbninger, som overførtes fra kunstakademiet. Samlingens handlekraftigste leder blev brygger Carl Jacobsen, der trådte til efter Langes død 1896 og gavmildt udvidede den til et omfang, der snart gjorde pladsmanglen til en generende realitet både for afstøbningssamlingen selv og især for den institution, der havde givet den husly. Samlingen omfatter både oldtid, middelalder og renæssance, dog med hovedvægten på den gr. og rom. kunst.

s. 343
(Foto). Den Hirschsprungske Samling.

Den Hirschsprungske Samling.

Kunstmuseets Anneks, Kastelsvej 18. 1917 lod generalkonsul Johan Hansen efter tegning af arkitekterne Methling og Madvig opføre en museumsbygning i forbindelse med sin siden nedrevne villa på Kastelsvej. Her udstilledes bygherrens omfangsrige samling af ældre da. malerkunst, indtil den bortsolgtes 1932–35, hvorefter publikum et par år havde adgang til at se hans da. akvareller. Også denne samling opløstes, og bygn. blev 1949 lejet af Statens Museum for Kunst, der siden har benyttet den til ophængning af dele af den da. malerisamling eller til særlige udstillinger.

Litt.: Kunstmuseets Aarsskrift. 1914 ff. Kat. over ældre Malerier. 1946. Fortegnelse over den danske Samlings Malerier og Skulpturer. 1944. 500 danske og skandinaviske Malerier. 1954. Moderne udenlandsk Kunst (J. Rumps Saml.) 3. Udg. 1958. J. Sthyr og E. Zahle. Den kgl. Kobberstiksaml. 2. Udg. 1946. E. Fischer og J. Sthyr. Seks Aarhundreders europæisk Tegnekunst. 1953. J. Sthyr. Fort. over franske Bøger ill. med Originalgrafik. 1956.

Den Hirschsprungske Samling, Stockholmsgade, opførtes 1908–11 på en grund i Østre Anlæg efter tegning af H. B. Storck. Den marmorklædte bygning i klassicistisk stil rejstes med bidrag fra staten og Kbh.s kom. til at huse den af Heinrich og Pauline Hirschsprung ved gavebrev af 1/7 1902 til offentligheden skænkede samling af da. kunst fra det 19. århundrede. Samlingen var af giverne tiltænkt Statens Museum for Kunst på den betingelse, at den blev bevaret som et samlet hele, men da den afvistes p.gr.af dette forbehold, besluttedes det at placere den som et selvstændigt supplement til Kunstmuseet, under egen bestyrelse og leder.

s. 344

Den Hirschsprungske Samling, der hovedsagelig består af malerier, har sin styrke i guldalderkunsten, som er repræsenteret ved en meget fyldig samling billeder af Eckersberg, C. A. Jensen, Købke, Bendz, Roed, Constantin Hansen, Marstrand, Lundbye, Dreyer, P. C. Skovgaard o.a. Af Eckersberg findes hovedværker som portrættet af Thorvaldsens veninde Anna Maria Magnani eller billedet af modellen, der sætter sit hår, og Købkes portræt af landskabsmaleren Sødring er et uovertruffet højdepunkt i vor kunst. Det sen. 1800t. er dækket ved et bredt udvalg af de kunstnere, samtiden værdsatte, kulminerende i skagensmalerne med P. S. Krøyer i højsædet. En sal er forbeholdt Joakim Skovgaards smukke kartoner til dekorationen i Viborg domkirke.

Litt.: Emil Hannover. Fort. over den Hirschsprungske Saml. af danske Kunstneres Arbejder. 1911. Kat. 7. opl. 1957. E. Brünniche. Den Hirschsprungske Saml. 2. udg. 1955.

Thorvaldsens Museum, på Slotsholmen. Bertel Thorvaldsen testamenterede 1838 sin fødeby Kbh. sine samlinger og en kapital på betingelse af, at der blev opført et museum til at huse kunstværkerne. Fr. VI stillede den kgl. vognremise bag Slotskirken til rådighed for formålet, og her opførtes 1839–48, med delvis benyttelse af de gl. mure, efter tegninger af M. G. Bindesbøll en bygn., til hvilken midlerne var tilvejebragt ved kommunal bevilling og privat subskription. Thorvaldsen, der kraftigt havde støttet den valgte arkitekt, så bygningen under tag kort før sin død 1844. Han blev begr. i museumsgården, hvor han hviler omgivet af sit livsværk.

Bygn., der er Bindesbølls hovedværk, er en af vor klassicistiske bygningsstils originaleste og ædleste frembringelser. Med udgangspunkt i Schinkels arkitektur har han formået at skabe et helt personligt kunstværk, der i sig selv har karakteren af en hyldest til Thorvaldsen, hvis triumfvogn (en bronzegruppe af H. V. Bissen) kroner den brede façade med de fem imponerende portaler; genial er tilpasningen til C. F. Hansens slotskirke, hvis grønne kuppel er kalkuleret ind i museets profil. Bygningens farvepragt er lidet kbhsk. Grundtonen er den solbrændte okker, der er så karakteristisk for det rom. bybillede, og dertil kommer de uortodokse ydre dekorationer, palmerne og væddekørslen på gårdens vægge, og på ydermurene Sonnes fremstilling af Thorvaldsens triumfale ankomst til Kbh. 1838. Denne rigdom på farve har vist sig lidet vejrfast, og billederne bliver nu fornyet under ledelse af Axel Salto.

Museet var bestemt til at rumme Thorvaldsens statuer og relieffer, både gipsmodellerne, som han ejede, og marmorskulpturer, der udførtes til museet af hans elever. Desuden hans skitser og tegninger samt hans omfattende samlinger af ældre og nyere kunst, gipsafstøbninger, bøger m.v. Det betragtes som afsluttet, dog således at der, når lejlighed tilbyder sig, købes originale marmorarbejder af Thorvaldsen til erstatning for de til museet udførte, der ikke står mål med de ældre eksemplarer. Bag façadens indgangsdøre findes en tøndehvælvet hal i hele bygn.s højde, bestemt til gipsmodellerne til de store europ. monumenter, og bag gården i midtaksen en større sal til Kristus og de tolv apostle, der står i marmor i Frue kirke. I øvrigt er bygn. disponeret således, at der i begge etager findes korridorer med gipsmodellerne ud mod gården og små udstillingssale, rigt dekorerede i »pompejansk« stil, ud mod gaden som ramme om marmorværkerne el. – på førstesalen – Thorvaldsens malerier og oldsager. Også kælderen benyttes, til udstilling af hans ungdomsarbejder og dele af hans samlinger.

s. 345
(Foto). Thorvaldsens Museum. Bag museet Christiansborg slotskirkes kuppel. I baggrunden til venstre Højbro Plads og Skt. Nicolai kirketårn.

Thorvaldsens Museum. Bag museet Christiansborg slotskirkes kuppel. I baggrunden til venstre Højbro Plads og Skt. Nicolai kirketårn.

Thorvaldsens antiksamling er betydeligst inden for kunsthåndværket: Bronzestatuetter, gr. mønter og vaser, antikke gemmer. Malerisamlingen ejer enkelte ældre malerier, men har sin styrke i et liberalt udvalg af samtidige da., no., ty. og ital. maleres arbejder, hovedsagelig erhvervet i Rom og ofte præget af den romantiske tidsånd, som kun undtagelsesvis vandt indpas i Thorvaldsens egen produktion.

Thorvaldsens Museum er en kommunal institution med egen bestyrelse.

Litt.: Chr. Bruun og L. P. Fenger. Thorvaldsens Musæums Historie. 1892. Medd. fra Thorvaldsens Museum, udg. fra 1929. Håndkatalog. 1959.

Ny Carlsberg Glyptotek, Dantes Plads, er opført med bidrag fra staten og Kbh.s kom. til Carl og Ottilia Jacobsens kunstsamlinger, som blev overdraget til offentligheden ved gavebreve af 8/3 1888 og 14/1 1899 og siden forøget kraftigt, især ved gaver fra det af museets stiftere 1902 oprettede Ny Carlsbergfond, der også har bidraget til bygningens fuldførelse. Museet på Vestre Boulevard, der afløste det ældste glyptotek ved Carl Jacobsens bolig på Ny Carlsberg, som han allr. 1882 havde åbnet for publikum, rejstes i to etaper. Ældst er den af Vilhelm Dahlerup tegnede bygning, der indviedes 1897 som et trelænget hus, helt domineret af den »venetianske« pragtfaçade mod den nuv. Dantes Plads med dens stærke farvevirkning af røde murflader som baggrund for en søjlearkitektur af sten; til midtpartiet er som på Kunstmuseet benyttet det antikke triumfbuemotiv. Det s. 346 indre er rigt dekoreret med stuk og maleri og kompliceret i sin plandisposition. I stueetagen findes større og mindre rum bestemt til skulptur, medens lokaler fortrinsvis beregnet for malerier er indrettet i de to øvre etager; de øverste malerisale er dog ombyggede siden Dahlerups tid, og en ikke uvæsentlig ændring af mellemetagen er foretaget 1956–58 (arkt. Viggo Sten Møller og Vilh. Wohlert). Til denne bygn. føjedes snart den store af Hack Kampmann tegnede udvidelse, og de to dele af museet forenedes ved Vilhelm Dahlerups vinterhave med den centrale glaskuppel, hvis profil ændrede karakteren af façaden mod pladsen; i denne skikkelse indviedes museet 1906, og siden er der kun tilføjet en enkelt museumssal samt bibl. og kontorlokaler i de indre gårde. Kampmanns bygning respekterer i det ydre Dahlerups, forsåvidt som den gennemfører den sa. materiale- og farvekarakter, men formerne er klassicistisk forenklede. Det centrale parti af havefaçaden skal forstås som en fri fantasi over mausoleet i Halikarnassos. Hans museumssale er mindre overlæssede end Dahlerups, og de er klart disponerede i to etager med den marmorklædte, søjlesmykkede festsal som det centrale rum; her har tanken om en tempelforgård foresvævet arkitekten.

Kampmanns bygning er rammen om Glyptotekets verdensberømte samling af oldtidskunst. Det var Carl Jacobsens mål at anskueliggøre skulpturens historie i oldtiden fra de gl. ægyptere og mesopotamiere til romerrigets forfald, med hovedvægten på den klassiske gr. kunst, i hvilken man siden Winckelmanns dage havde set den gl. kulturs højdepunkt og det værdige eksempel for al sen. kunstnerisk stræben. Den bredt anlagte ægypt. samling rummer udmærkede prøver på kunsten fra pyramidetiden til ptolemæerne, deriblandt sådanne mesterværker som den lille flodhest, reliefferne fra Ka-em-rehu’s mastaba og »det sorte kongehoved«. Den orientalske afdeling er meget mindre, men besidder dog to sumeriske fyrstebilleder foruden gode prøver på assyrisk, babylonisk og persisk reliefkunst. Den ældste gr. marmorskulptur grupperer sig om det uforlignelige hoved af en ung mand fra Athen, som Carl Jacobsen købte 1879 i Paris, et mesterværk fra det 6. årh. f. Kr. der blev grundstenen i Glyptotekets antiksamling. Også den klassiske periode i 5.–4. årh. f. Kr. er repræsenteret ved et righoldigt udvalg af originale marmorskulpturer fra gr. templer og grave. Derefter følger de rom. kejsertidskopier af tabte gr. statuer fra klassisk og hellenistisk tid. Det område, hvor Carl Jacobsen nåede længst som samler, var den antikke portrætkunst, der i dag kan studeres bedre på Glyptoteket end i noget andet museum. En stor sal er forbeholdt grækerne, der skarer sig omkring statuerne af Anakreon og Demosthenes, medens romerne fra Pompejus til Constantin den Store lægger beslag på en hel række rum, i hvilke den besøgende færdes ansigt til ansigt med det folk, der bestemte verdens skæbne i de første fem hundrede år af vor tidsregning. I festsalen ses en gulvmosaik fra den tidlige kejsertid og ml. el. bag søjlerne en række dekorative statuer og relieffer. Fra salens hjørne fører en trappe ned til underetagen, hvis hovedindhold er den rige samling af den græskfarvede etruskiske kunst, der var den vigtigste lokalt ital. forudsætning for den romerske. Her findes også en specialsamling af skulptur fra den syriske ørkenby Palmyra, hvis handel og kultur formidlede ml. øst og vest.

Den moderne kunstsamling i Dahlerups bygning omfatter en fr. og en da. afdeling. Carl Jacobsen var vokset op i beundring for Thorvaldsen og hans museum, og begyndelsen til hans samling var nogle arbejder af den store da. s. 347 billedhuggers elever, H. V. Bissen og J. A. Jerichau. Hertil er kommet – hovedsagelig ved deponering fra kunstakademiet – en række arbejder af H. E. Freund, og linien er fortsat til stifterens jævnaldrende, blandt hvilke den norskfødte Stefan Sinding var hans yndling. Senere er der tilvejebragt en smuk repræsentation for Kai Nielsen, hvis marmorgruppe »Vandmoderen« står på den centrale plads i vinterhaven, og for den svenskfødte Gerhard Henning. I fr. skulptur var stifterens første kærlighed de af datiden mest værdsatte billedhuggere fra den tredje republiks unge år, Delaplanche, Falguiére, Barrias, Dubois, Gautherin og Chapu. Han købte også talrige af Barye’s dyrefigurer og et stort antal værker af Napoleon III.s foretrukne skulptør, Carpeaux; sent i sit liv modnedes han til en beundrende forståelse for Auguste Rodin, hvis arbejder nu er tyngdepunktet i den fr. skulptursamling. Hans sidste betydelige erhvervelse var Aristide Maillol’s smukke terrakottarelief. Den vigtigste sen. tilvækst er et komplet sæt af Edgar Degas’ bronzer, og skulptursamlingen er desuden forøget med arbejder af Daumier, Bourdelle, Déspiau, Matisse og Jean Osouf.

(Foto). Ny Carlsberg Glyptoteks havefaçade, museumsbygningens sidst opførte, af Hack Kampmann tegnede afsnit.

Ny Carlsberg Glyptoteks havefaçade, museumsbygningens sidst opførte, af Hack Kampmann tegnede afsnit.

Carl og Ottilia Jacobsens søn, Helge Jacobsen, har hovedæren af, at den fr. malerisamling i dag indtager en central plads i museet. Den indeholder en række betydelige arbejder, der viser hovedlinien i Frankrigs malerkunst fra David til Bonnard. Fra det ældre afsnit af 1800t. kan fremhæves David’s portræt af grev de Turenne, »Slaget ved Nancy« af Delacroix, Millet’s »Døden og Brændehuggeren«, s. 348 Corot’s »I Tanker« og »Udsigt over La Rochelle«. Samlingen er rig på landskaber af Théodore Rousseau, bl. hvilke den store ufuldendte »Udsigt over Mont Blanc«. Der findes to malerier og to fortræffelige tegninger af Daumier, og af Courbet fire billeder, blandt hvilke det kendte af tre unge englænderinder på en balkon. Manet er repræsenteret med »Absinthdrikkeren«, »Maximilians Henrettelse« og portrættet af Mlle Lemonnier, impressionisterne med ypperlige landskaber af Pissarro, Sisley, Monet og Guillaumin, foruden figurbilleder af Berthe Morisot, Renoir og Degas. Af Cézanne ses tre billeder, »Selvportræt med Bowlerhat«, »Nature Morte« og »Badende Kvinder i Landskab«. Samlingens specialitet er Paul Gauguin, af hvem Glyptoteket viser over tyve malerier fra alle perioder af hans liv foruden et par af de træskårne relieffer fra Tahiti. Hertil slutter sig tre billeder af van Gogh og to portrætter af Toulouse-Lautrec. Blandt de seneste malere, der er samlet på, bemærkes især Vuillard og Bonnard; af den sidstn. ses fem smukke billeder.

Den da. malerisamling ejer fra Carl Jacobsens tid en god grundstamme af guldalderbilleder og er sen. sigtet og udbygget med særligt henblik på at anskueliggøre den kunstneriske forbindelse mellem Frankrig og Danmark fra Eckersberg til Philipsen. Blandt de bedste billeder kan nævnes: Jens Juels dobbeltportræt, Eckersbergs skovstudie, C. A. Jensens portræt af Grundtvig, Købkes »Kastelsporten«, Constantin Hansens »Forum Romanum«, Philipsens »Torvet i Sulmona« og Larsen Stevns’ »Oliventræ i Skygge«.

Glyptoteket er en selvejende institution under en bestyrelse repræsenterende staten, Kbh.s kom., Carlsbergfondet og Ny Carlsbergfondet.

Litt.: Carl Jacobsen. N. C. G.’s Tilblivelse. 1906. Fra N. C. G.’s Saml. 1920. 1922. From the Collections of the N. C. G. 1931, 1938, 1942. “Publications” 1949 ff. Medd. fra N. C. G., 1944 ff. Vejledning gennem Samlingerne. 7. opl. 1959. Katalog over malerisamlingen. 1958.

Det danske Kunstindustrimuseum, Bredgade 68, er oprettet 1890 af det af Carl og Ottilia Jacobsen stiftede Ny Carlsberg museumslegat og Industriforeningen. Det havde indtil 1924 lokaler Vestre Boulevard 22–24, hvorfra det flyttede til det gl. Frederiks Hospital, hvis midtkarré blev skænket museet af Emil Glückstadt og omb. til sit nye formål af arkitekterne Ivar Bentsen og Kaare Klint.

Frederiks Hospital blev bygget 1752 og flg. år efter tegninger af Niels Eigtved. Efter hans død blev arbejdet ledet af Lauritz de Thurah, der opførte de fire fritliggende bygninger mod Bredgade og Amaliegade (af hvilke Kunstindustrimuseet har erhvervet den ene, Bredgade 66). De Eigtvedske hovedbygninger har gavlrelieffer af Johan Christoph Petzold, medens billedhuggerarbejdet på Thurahs pavilloner og gitterpillerne skyldes Johan Friedrich Hännel. Hospitalet var et af de fineste bygningsanlæg i Frederiksstaden og står i dag som et hovedværk af den kbhske rokoko; dog er det indre af de Eigtvedske hospitalsfløje meget forandret ved indretningen til museum. Midtkarreen omslutter den smukke grønnegård, hvor Niels Skovgaards havhestebrønd er opstillet.

Museet samler på europ. kunsthåndværk fra middelalder til vore dage samt på kunst og kunsthåndværk fra den islamiske kulturkreds og det fjerne Østen. Den centrale plads i den ældre europ. samling indtages af det store burgundiske billedtæppe, som erhvervedes 1930 fra den berømte samling Figdor i Wien. Det er vævet i Tournay omkr. 1475 og forestiller en retsscene foran en borg i landskabelige omgivelser. For de flg. tidsafsnits vedkommende har museet sin styrke s. 349 i keramiksamlingen; ital. majolika og den tilsvarende sp. vare, Delfter fajance, fr., ty. og nord. porcelæn og fajance fra 1700t. er repræsenteret i en rigdom og alsidighed som næppe i noget andet nord. museum. Dertil kommer omfattende samlinger af sølv, glas, møbelkunst, bogbind og tekstiler. Museet ejer fortrinlige eng. møbler fra 1700t. og har desuden et naturligt speciale i da. empire og de klassicistiske kunstnermøbler fra 1800t. Den moderne afdeling ejer billedtæpper af Maillol, Matisse og Lurçat. De asiatiske samlinger udmærker sig ved de udmærkede kines. oldtidsbronzer og en udsøgt samling kines. stentøj og porcelæn fra Tang-, Sung- og Mingdynastiernes tid. En specialsamling af jap. parerplader er skænket af L. Halberstadt.

(Foto). Kunstindustrimuseets hovedbygning med den af rigt skulpterede gitterpiller flankerede indkørsel fra Bredgade.

Kunstindustrimuseets hovedbygning med den af rigt skulpterede gitterpiller flankerede indkørsel fra Bredgade.

Kunstindustrimuseet er grundlagt med stærkt pædagogiske bihensigter og har bestandig under forsk. former samvirket med det levende kunsthåndværk og kunstindustrien. Det har et bibl. med billedsamling, der efter sit anlæg og sin virksomhed tager et videre sigte end museets eget behov.

Museet er en selvejende institution, i hvis bestyrelse der sidder repræsentanter for Industriforeningen, Ny Carlsberg museumslegat, handelsministeriet, undervisningsministeriet, Kbh.s kom. og selskabet Kunstindustrimuseets Venner.

Litt.: Emil Hannover. Det danske Kunstindustrimuseum i de første 25 Aar. 1920. Vilh. Slomann. Selskabet Kunstindustrimuseets Venner gennem 25 Aar. 1936. Det danske Kunstindustrimuseums Virksomhed 1949–1954. 1956.

C. L. Davids Samling, Kronprinsessegade 30. Ved gavebrev af 12/12 1945 overdrog højesteretssagfører C. L. David sine samlinger af kunst og kunsthåndværk tillige med ejendommen Kronprinsessegade 30 til en selvejende institution, tilknyttet s. 350 Det da. Kunstindustrimuseum. Han oprettede samtidig et fond, hvis første formål er samlingens bevaring og forøgelse.

Kronprinsessegade 30 er et typisk københavnsk patricierhus i tre etager, opført 1806–07 af stadskonduktør J. H. Rawert for kommandørkaptajn J. C. Krieger og delvis ombygget 1847 af L. A. Winstrup. Ejendommen, der fra 1810–30 tilhørte stifterens oldefader J. N. David, har i tidens løb haft Ove Malling, C. A. Bluhme, Orla Lehmann, C. Berling og C. F. Tietgen blandt sine beboere. Den erhvervedes 1917 af C. L. David, der kort efter lod tagetagen indrette til museumsbrug, idet der efter tegninger af Carl Petersen indbyggedes fire sale til malerisamlingen, hvortil Kaare Klint 1928 føjede den islamiske keramiksal og det bagved liggende rum. Den offentligt tilgængelige samling indtager nu husets tredjesal og den ombyggede tagetage.

Det har været stifterens hensigt »at skabe en interiørsamling, hvor genstandene i så høj grad som muligt skulle fremtræde, som om de stod i et endnu beboet hjem«, og dette mål er nået på tredjesalen, hvor kunstværker og indbo fra 1600 og 1700t. møblerer den gl. herskabslejlighed. Det af Ole Wanscher 1947–48 indrettede sølvkammer bag spisestuen bryder egl. ikke privatboligens intime karakter. Blandt de fr. møbler ses en hel række arbejder fra den navnkundige David Roentgens værksted i Neuwied, ligesom udmærkede eng. møbler fra 1700t. og samtidige kines. arbejder i europ. stil. På væggene i disse stuer hænger fortrinsvis ældre billeder: holl. malerier fra 1600t., hvoriblandt to portrætter af J. Ravestein, et fortrinligt mandsportræt af Perronneau, en kinesisk hyrdescene af Boucher, malerier og tegninger af Jens Juel, foruden da. guldaldermalerier. Sølvkammeret har sin styrke i de omhyggeligt udvalgte prøver på 1700t.s ty., da. og eng. sølvsmedekunst.

I tagetagens museumsrum hænger da. malerier fra slutn. af forrige og beg. af vort århundrede, fortrinsvis arbejder af Willumsen, Hammershøi, Peter Hansen og Poul S. Christiansen. Gennem malerisalene kommer man til keramiksamlingen, hvis første rum indeholder den rigeste samling i Skandinavien af den farvestrålende islamiske fajance, især persiske frembringelser fra 800–1600t., hvortil slutter sig syriske, sp. og et større antal tyrk. produkter. Fra Europa rummer samlingen fortrinlige fr. arbejder af fajance og blødt porcelæn fra 1700t.; desuden nord. fajancer og porcelæn fra Meissen og Kbh., udsøgt blandt de to fabrikkers tidligste produktion.

Samlingen rummer også tekstiler og glas, deriblandt så udmærkede arbejder som den enestående gruppe kniplingstæpper på blå bund, vistnok af ind. arbejde, og en prægtig venetiansk glaspokal med emaljedekoration fra det 15. årh.

»C. L. Davids Fond og Samling« har sin egen bestyrelse, i hvilken stifteren er formand.

Litt.: C. L. Davids Saml. Nogle Studier, 1948 (med bidrag af Vilh. Slomann, Harald Langberg, André Leth, Erik Lassen og Erik Zahle). Anden del, 1953 (med bidrag af C. L. David, André Leth, Bredo L. Grandjean og Erik Zahle). Tredje del 1958 (med bidrag af C. L. David, Erik Lassen, Vagn Poulsen og Erik Zahle).

Ordrupgård, på Vilvordevej, blev skænket staten i henhold til den 1951 afdøde etatsrådinde Wilhelm Hansens testamentariske bestemmelse og åbnet for publikum 1953. Ejendommen indeholder etatsråd Wilhelm Hansens samlinger af fr. og da. malerkunst m.v.

Den mangeårige direktør for forsikringsselskabet Hafnia begyndte omkring s. 351 1916 i stor stil at samle på moderne fr. malerkunst og kunne allr. 1918 indvie et særligt galleri ved sin nybyggede ejendom Ordrupgård (arkt. Gotfred Tvede). Det blev gjort tilgængeligt for offentligheden, men opløstes 1923, da væsentlige dele af den fremragende samling blev solgt til Ny Carlsbergfondet (Glyptoteket), Oskar Reinhart i Winterthur og andre udenlandske samlere. Wilhelm Hansen tog snart fat på så vidt gørligt at skabe erstatning for det tabte og havde ved sin død 1936 fyldt museumssalene med de udmærkede malerier, der nu hænger. Samlingen spænder fra Ingres til Matisse med hovedvægten på Manet og impressionisterne. Blandt mestrene fra det ældre 1800t. findes så fortrinlige billeder som Corot’s »Møllen« og Delacroix’ portræt af George Sand. Af Manet ses bl.a. to portrætpasteller og den berømte pastel »Strømpebåndet«. Impressionisterne er repræsenteret med så fremragende arbejder som Degas’ forarbejde til familien Bellelli’s gruppeportræt i Louvre, Renoirs udkast til »Moulin de la Galette«, foruden udsøgte landskaber og bybilleder af Pissarro, Monet og Sisley, to figurbilleder af Berthe Morisot og en række arbejder af Guillaumin. Af Cézanne ses en studie af »Badende Kvinder«, af Paul Gauguin et større antal billeder, hvoriblandt »Landskab med blå Træstammer« fra 1888. Yngst i samlingen er en smuk blomsterbuket af Matisse og et fortrinligt havnebillede af Marquet.

Etatsrådinde Wilhelm Hansens gave omfattede hele ejendommen med malerier og andet indbo foruden den store smukke park, i hvilken er opstillet en springvandsgruppe i glaseret keramik af Jean Gauguin. I hovedbygn. hænger den da. malerisamling, hvortil Wilhelm Hansen gjorde sit første indkøb 1892 med et billede af Lundbye. Den viser et kræsent udvalg af nogle af 1800t.s bedste malere fra Eckersberg og Købke til Philipsen og Peter Hansen, der var en ungdomsven af stifteren og er meget rigt repræsenteret i samlingen.

Vagn Poulsen museumsdirektør, dr. phil.

Litt.: Kataloger fra 1918 over fransk og dansk Malerkunst (af henholdsvis Karl Madsen og Peter Hertz). Kat. over den nuv. saml. 1954, af Leo Swane.

Det Arnamagnæanske Institut, Proviantgården, Christians Brygge 8. Den islandsk-fødte prof. v. Kbh.s universitet Arne Magnusson, som i årene 1702–12 opholdt sig i Island, udsendt af regeringen, tilvejebragte ved køb og gave en omfattende samling af gamle islandske litterære og juridiske håndskrifter og dokumenter, som 1720 kom til Kbh. og efter Magnussons død testamenteredes universitetet. En fundats af 18/1 1760 fastlagde reglerne for samlingens bestyrelse. Samlingen består af ca. 2800 håndskrifter, hvoraf ca. 2000 er islandske, ca. 3600 originaldiplomer og ca. 10.000 afskrifter af diplomer. Samlingen bestyres af en kommission, og en forstander har den daglige ledelse. Samlingen danner den naturlige basis for et omfattende videnskabeligt studium af gammel islandsk litteratur og sprog. I mange år opbevaredes samlingen i universitetsbiblioteket i Fiolstræde, men den er nu installeret i Matrikelarkivets tidligere lokaler i Proviantgården. Se iøvrigt s. 313–14.

Harald Jørgensen overarkivar, landsarkivar, dr. phil.

Litt.: Betænkning vedr. de i Danmark beroende islandske håndskrifter og museumsgenstande. 1951. Harald Jørgensen. De islandske håndskrifter, Verdens Gang 1959. Nr. 4–5.

s. 352

Dansk Sprognævn, Vester Voldgade 115, er opret. 1955 af undervisningsministeriet som et rådgivende organ, der på videnskabeligt grundlag skal give myndighederne og offentligheden råd og vejledning i sproglige spørgsmål, ligesom det i sproglige anliggender af fællesnordisk interesse eller rækkevidde repræsenterer myndighederne i forhandlinger med de andre nordiske landes sprognævn. Blandt nævnets særlige opgaver er udgivelsen af retskrivningsordbogen.

Stednavneudvalget, Universitetsbiblioteket, Fiolstræde 1, er opret. 1910 med den opgave dels at forberede en fast retskrivning af danske stednavne, dels at foretage en indsamling af stednavnestoffet i ældre og nyere tid med videnskabelig udgivelse for øje. Til institutionen, der henhører under undervisningsministeriet, er knyttet en leder og flere faste videnskabelige medarbejdere. Herfra udgives bl.a. publikationen »Danmarks Stednavne« og »Navnestudier«.

Peter Skautrup professor, dr. phil.

Udvalg for Folkemål, Institut for dansk Dialektforskning, Fiolstræde 1 (fra 1960: St. Kannikestræde 13), er opret. 1909 med den opgave at indsamle og arkivere materiale (dels skriftlige optegnelser, dels grammofonplader og lydbånd) til undersøgelse af danske dialekter og at tilvejebringe dialektordbøger og sprogbeskrivelser. Til instituttet, der henhører under undervisningsministeriet, er knyttet en leder og fem faste videnskabelige medarbejdere, og der udsendes herfra tidsskriftet »Danske Folkemaal« (1927 ff.) og skriftserien Udvalg for Folkemåls Publikationer (fra 1936).

Chr. Lisse ordbogsredaktør, amanuensis, cand. mag.

Meteorologisk Institut, Gamlehave Allé 22. Instituttet har til opgave at drive videnskabelige studier inden for klimatologien samt foretage sådanne undersøgelser, der er nødvendige for at kunne udarbejde vejrberetninger. Det oprettedes 1872 på initiativ af meteorologen Niels H. Hoffmeyer, der blev dets første bestyrer. Instituttet havde et par år lokaler i Navigationsskolen i Havnegade, men flyttede 1874 til den bygning, hvor også Søkortarkivet havde til huse (se ovenfor). 1949 flyttedes hovedsædet til Charlottenlund.

Instituttet ledes af en direktør og forskellige afdelingschefer med titel af statsmeteorologer. I alt er der knyttet 33 tjenestemænd til instituttet. Det sorterer under forsvarsministeriet. Til driften var på finansloven for 1959/60 bevilget ca. 3,4 mill. kr.

Instituttet er organiseret i forskellige afdelinger: Nautisk afd. modtager og bearbejder meteorologiske og hydrografiske observationer fra danske fyrskibe og stationer ved kysterne samt fra da. skibe i fart på Atlanterhavet. Afd. varetager ligeledes efterretningstjenesten om forekomsten af is i de nordlige farvande, en opgave som efter international overenskomst er overdraget instituttet. Vejrtjenesteafd. modtager daglige efterretninger om vejrforholdene i ind- og udland og holder ligeledes udlandet underrettet om vejrforholdene her i landet. På basis af de indkomne beretninger udarbejdes regelmæssige vejrberetninger, der flere gange om dagen udsendes gennem Danmarks Radio. Afd. f. internationale arbejder har med fremstilling og salg af magnetiske instrumenter til udlandet at gøre. Ovennævnte afdelinger samt den specielle vejrtjeneste for Grønland, der varetager driften af samtlige radio-, sonde- og vejrmeldestationer på Grønland, har alle til huse i Charlottenlund.

s. 353

Geofysisk afd., der har kontorer Esplanaden 15, og hvorunder sorterer det magnetiske observatorium i Rude Skov, varetager de jordmagnetiske undersøgelser samt undersøgelserne på de grønlandske magnetiske observatorier, af hvilke det magnetiske observatorium ved Godhavn oprettedes 1925. Klimatologisk afd., der har lokaler i sa. bygn. som den geofysiske afd., har til opgave at indsamle og bearbejde indkomne meddelelser fra ca. 160 klimatologiske og ca. 300 nedbørsstationer rundt omkring i landet. Endelig findes en aerologisk afd. i Kbh.s Lufthavn, hvis opgave er at opsende radiosonder til brug ved aerologiske målinger.

De videnskabelige arbejder offentliggøres i de af instituttet udgivne årbøger. Endvidere udkommer en række periodiske Meddelelser, herunder månedsoversigter og ugeberetninger.

Geodætisk Institut, Rigsdagsgården 7. Opret. ved lov af 31/3 1928, hvorved man sammenlagde Den danske Gradmåling (opret. 1816) og Generalstabens topografiske Afd. (opret. 1842). Instituttets opgave er at foretage geodætiske og seismiske videnskabelige arbejder, at gennemføre opmålinger af dansk landområde og at udarbejde og trykke kort. Under instituttet hører det astronomiske observatorium i Buddinge samt den seismiske station beliggende på vestenceinten af Kbh.s gl. befæstning. Denne station oprettedes 1926 for midler, der stilledes til rådighed af Carlsberg fondet. Instituttet sorterer under forsvarsministeriet og ledes af en direktør, der for øjeblikket også samtidig er professor ved Kbh.s universitet. Det har til huse i Proviantgården (se Storkøbenhavn, bd. III), men vil i løbet af nogle år flytte til en bygning, der opføres på en grund ved Mindelunden. Til instituttet er knyttet ca. 120 tjenestemænd og et betydeligt antal arbejdere, der først og fremmest beskæftiges i korttrykkeriet. Instituttet publicerer en række videnskabelige skrifter og fremstiller og forhandler kort til forskellige formål. På finansloven for finansåret 1959/60 var der til driften opført et beløb af ca. 7,3 mill. kr. Samtidig budgetteredes en indtægt ved salg af kort til ca. 2 mill. kr.

Søkortarkivet, Esplanaden 19. Arkivet har til opgave at foretage systematiske opmålinger af da. farvande og at udgive søkort over da., islandske og grønlandske farvande, Østersøen, Nordsøen og det nordlige Atlanterhav. Endvidere udarbejdes flyverkort, Decca-stedliniekort samt sejlhåndbøger indeholdende farvandsbeskrivelser, sejlanvisninger, fyrskibs- og sømærkefortegnelser over da. og grønlandske farvande. Søkortarkivet udsender endvidere »Efterretninger for Søfarende«, der rummer meddelelser vedr. farvande, som har interesse for da. søfarende.

Arkivet oprettedes ved kgl. resol. 25/10 1784 på forslag af kaptajnløjtnant P. Løwenørn, som udnævntes til direktør (instruks 27/12 1784). Arkivet modtog samtlige i søetaten beroende trykte og tegnede kort, der herved reddedes, da Admiralitetsbygningen nedbrændte 1795. Arkivet organiseredes efter fransk mønster og fik under Løwenørns ledelse stor betydning. Hidtil havde man sejlet efter gl. hollandske kort, udarbejdet af van Keulen. De første originale da. søkort over Nordsøen og Kattegat var ikke meget bedre. 1787 udsendte det nyoprettede arkiv sit første søkort (over Shetlandsøerne), og 1790–1807 foretoges omfattende opmålinger af danske farvande under ledelse af Løwenørn. Efter hans død 1826 videreførtes arbejdet af C. C. Zahrtmann. Indtil 1872 havde arkivet til huse i forskellige s. 354 bygninger på Gammelholm, men 1874 kunne man rykke ind i et til arkivet opført hus (arkt. Vilh.Petersen), der stadig er arkivets domicil. Bygningen, der er opf. 1872–73, har kælder og 3 stokv. og er opf. i italiensk renæssancestil. I mange år delte arkivet denne bygning med Meteorologisk Institut.

Søkortarkivet ledes af en direktør og to afdelingschefer, og det har desuden 27 tjenestemænd. Det sorterer under forsvarsministeriet. På finansloven 1959/60 er bevilget ca. 1,2 mill. kr. til arkivets drift. Indtægten ved salg af kort er anslået til 330.000 kr.

Danmarks geologiske Undersøgelser, Rådhusvej 36, er opret. 4/4 1888, begyndte virksomheden 1889 og har til hovedopgave at foretage en geologisk kortlægning af landet. Desuden foretager man forsk. andre geologiske undersøgelser og navnlig sådanne, der har praktisk betydning. Man kortlægger således forekomster af teglværksler, kridt og kalk, mergel, grus, brunkul m.m. 1911 organiseredes en særlig afd., der beskæftigede sig med mergelundersøgelser, og 1922 en afd. til undersøgelse af de forskellige lerarters fysiske egenskaber, navnlig for at kunne bedømme deres bæreevne. Fra 1926 eksisterer en særlig afd. for boringer efter vand med et borearkiv, hvori opbevares oplysninger om foretagne boringer. Borearkivet og den særlige råstofafd. har til huse Tranegårdsvej 20. Institutionens videnskabelige undersøgelser offentliggøres i »Danmarks geologiske Undersøgelses Skrifter«.

Institutionen, der ledes af en direktør og 5 statsgeologer, sorterer under ministeriet for offentlige arbejder. På finansloven 1959/60 er institutionens udgifter opført med ca. 1,7 mill. kr.

Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser, Charlottenlund Slot. Institutionens formål er at tilvejebringe kundskab om sådanne forhold på det naturvidenskabelige område, som kan have betydning for fremme af det praktiske fiskeri i såvel salte som ferske vande, tjene til belysning af spørgsmål vedr. fiskerilovgivningen og tjene til at bevare de ferske og salte vandes rigsdomskilder af betydning for fiskerierhvervet. Institutionen ledes af en direktør og et større antal faste videnskabelige medarbejdere. Den sorterer under fiskeriministeriet. Til driftsudgifter var på finansloven 1959/60 opf. ca. 835.000 kr. Institutionen har endvidere et fysiologisk laboratorium med lokaler i Danmarks Akvarium (se s. 401).

Institutionen udfører også de fiskeri- og havundersøgelser, som påhviler Danmark som medlem af institutionen De internationale Havundersøgelser (Conseil international pour l’exploration de la mer og International Commission for the Northwest Atlantic Fisheries), ligesom den besørger det internationale råds videnskabelige publikationer.

Uraniaobservatoriet, Dronning Olgas Vej 25. Opret. af overtelegrafist Victor Nielsen († 1918) og taget i brug 8/10 1897. Fra 1902 har det været tilgængeligt for publikum. Observatoriet, der stadig er en privat institution, modtager tilskud fra stat og kommune. Det er indrettet i en villa og har en tøndeformet, zinkdækket drejekuppel (5 m i diameter). På observatoriet foretages demonstrationer og foredrag for kbhske gymnasieelever, ligesom publikum har adgang mod entré. Endvidere foretages der videnskabelige observationer. Fra 1919 udsender observatoriet skriftserien »Publications de l’óbservatoire Urania«.

s. 355

Statsprøveanstalten, Amager Boulevard 108. Opret. 1/7 1896 af Dansk Ingeniørforening og overtaget af staten 1/4 1909 i henhold til lov af 30/4 1909. Anstalten udfører undersøgelser af bygningsmaterialer og andre materialer, som finder anvendelse i industrien. Endvidere foretager man undersøgelser af færdige stoffer. Fra 1908 har man været teknisk konsulent for toldvæsenet og fra 1909 optoges prøvning af visse måleredskaber. Anstalten fører ligeledes fra 1929 kontrol med mønternes holdighed og fra 1930 med statens papir og blæk samt med transportable beholdere for komprimerede luftarter. Anstalten ledes af en direktør og 4 afdelingsingeniører, og den sorterer under handelsministeriet. Siden 1/8 1919 har anstalten haft til huse i en til formålet 1917–19 opført bygn. (arkt., prof. H. Kampmann) i røde mursten og med rødt tegltag. Bygn. har en høj kælder og 3 etager, og façaden er smykket med to af billedhugger Rasmus Harboe udf. bronzefigurer, der symboliserer anstaltens virksomhed. På finansloven 1959/60 er opført 1,1 mill. kr. til driften, hvorfra dog fragår 795.000 kr. som anslået afgift for foretagne undersøgelser.

Harald Jørgensen overarkivar, landsarkivar, dr. phil.

Landøkonomisk Forsøgslaboratorium på hjørnet af Bülowsvej og Rolighedsvej er grundlagt af docent N. J. Fjord (1825–1891) og hjemstedet for det af Statens Husdyrbrugsudvalg ledede forsøgsarbejde på husdyrbrugets område. Laboratoriets hovedbygn. er opf. 1882–83 efter tegn. af prof. L. P. Fenger, er en gul skifertækt 2 etagers murstensbygn. med fremspringende endepartier i 3 etager. Hovedbygn. rummer nu statens husdyrbrugsforsøgsvirksomheds administration og kemiske afd. samt kontrollen med den kemiske sammensætning af ost, mælkekonserves samt pasteuriseringsbestemmelsernes overholdelse m.m. og Statens Foderstofkontrol. 1892–93 opførtes n.f. hovedbygn. og efter tegn. af arkt. J. E. Gnudtzmann en bygn. i 2 etager, der i de første år rummede forsøgsvirksomhedens bakteriologiske forsøg, men som siden er overgået til anvendelse for den dyrefysiologiske afd., og stueetagen udnyttes nu til stalde, 1. salen til laboratorier. Afd. er senere udvidet ved tilbygninger, en 1-etages maskinhal (opf. 1914) til afd.s respirationsapparat, en 3-etages bygning (opf. 1921/22), der bl.a. rummer operations- og røntgenafd. og Statens Husdyrbrugsudvalgs midlertidige mødesal samt en tjenestebolig. Yderligere tilbygninger er i årene 1939/40 opført efter tegn. af arkt. H. G. Skovgaard.

1937/38 opførtes ved arkt. H. G. Skovgaard på hjørnet af Bülowsvej og Rolighedsvej en moderne 2-etagers kontorbygning indeholdende arbejdslokaler og arkiver for forsøgsvirksomhedens husdyrbrugsafdelinger. Denne bygn. blev ved samme arkt. 1957 forlænget med 4–5 m og forsynet med endnu en etage.

Forsøgslaboratoriets opgave er dels ved laboratoriets husdyrbrugsafdelinger på statens forsøgsgårde ved Hillerød og på gårde rundt om i landet at udføre praktiske forsøg og afkomsundersøgelser og dels ved den dyrefysiologiske afd. at foretage fysiologiske forsøg og undersøgelser vedr. husdyr. I den kemiske afd. foretages de i tilknytning til de praktiske husdyrbrugsforsøg nødvendige kemiske analyser. Foran hovedbygn. ud mod Rolighedsvej afsløredes 14/10 1892 en broncestatue af N. J. Fjord (udf. af Axel Hansen). Over indgangen til husdyrbrugsafdelingerne er i relief opstillet en dyregruppe (udf. af Mogens Bøggild).

Holger Ærsøe kontorchef

s. 356

Statsfrøkontrollen, Thorvaldsensvej 57. Opret. 1871 af landøkonomen E. Møller Holst for private midler under navnet »Dansk Markfrøkontrol« og efter hans død 1891 overtaget af staten. Institutionen undersøger frø og sædekorn for de egenskaber, renhed og spireevne m.v., der har betydning for varens værdi til udsæd. Virksomheden ledes af en direktør, og institutionen henhører under landbrugsministeriet. På finansloven for 1959/60 er opført ca. 2,5 mill. kr. til driften. Herfra går dog en anslået indtægt på ca. 1,4 mill. kr. for foretagne analyser.

Statsfrøkontrollen fik 1907 egen bygning på Bülowsvej ved indkørslen til landbohøjskolen, men herfra flyttede man 1920 til en 1918–20 (arkt. M. og Chr. Borch) til formålet opf. bygn., der bestod af en hovedbygn. (33 × 14 m) og to mindre fløje. Institutionen ejer to frøsamlinger på 9000 og 4000 numre, hvoraf den første 1922 blev købt af prof. Fr.Nobbe i Tharand i Sachsen. Frøkontrollen har et betydeligt fagbibliotek.

Harald Jørgensen overarkivar, landsarkivar, dr. phil.

Statens veterinære Serumlaboratorium, Bülowsvej 27 (tidl. Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles Serumlaboratorium). Laboratoriet er oprettet efter indstilling af prof. C.O.Jensen ved lov af 18/5 1906 og begyndte sin virksomhed 9/9 1908. 1932 udskiltes det fra landbohøjskolen og henlagdes som selvstændig institution direkte under landbrugsministeriet. Laboratoriet foretager undersøgelser vedrørende de i landet blandt husdyrene forekommende smitsomme sygdomme og fremstiller de til disses bekæmpelse egnede sera, vacciner og bakteriologiske præparater. Fra 1922 er til laboratoriet endvidere henlagt de ved lovbestemmelse påbudte diagnostiske undersøgelser vedrørende dyresygdomme, og laboratoriet tjener således som veterinærdirektoratets diagnoselaboratorium. Laboratoriet beskæftiger i alt 225 personer, hvoraf 25 dyrlæger. Bygningerne (se Arch. 22/5 1909) er opf. efter tegn. af arkt. K. Varming 1906–08 og består af en hovedbygning og et antal til dels sammenbyggede staldbygninger m.m., der omgiver en større firkantet plads. Hovedbygningen, i 2 stokv. over høj kælder og med tagetage, er opført på granitsokkel af røde sten, med forskellige granit- og sandstensudsmykninger ved billedhugger Fred. Hammeleff, og har rødt tegltag. I den nordre gavl af hovedbygningen findes et relief af C. O. Jensen skabt af billedhuggeren V. Gustavson. 1934 opførtes i den vestlige ende en sidefløj (arkt. C. Borch) i lighed med hovedbygningen. 1949 opførtes et anneks i Århus og 1957 et i Ringsted, Odinsvej 4, der bestod af en lav, enetages moderne bygning med trævindfang og malede façader (arkt. C.Borch). Yderligere erhvervedes 1957 forsøgsgården Egebækgård, en tidl. lystejendom i Nærum.

Nic. Plum direktør, dr. med. vetr.

Litt.: H. Krabbe. Nybygninger paa Veterinær- og Landbohøjskolen i Tidsskr. for Veterinærer XXIV. Betænkning ang. Udvidelsen af den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. 1887. Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles Festskrift 1908 ved Højskolens 50 Aars Jubilæum. 1908. Højskolens Aarsskrift; om bygningerne se særlig årg. 1917, 1920 og 1926. Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles Serumlaboratorium i Maanedsskrift for Dyrlæger bd. 20. 1908. C. O. Jensen. Serumlaboratoriet 1908–1933, i Maanedsskrift for Dyrlæger bd. 45. 1933. N. Plum. Statens veterinære Serumlaboratorium 50 Aar, i Medlemsblad for den danske Dyrlægeforening. 1958.

Carlsberg Laboratorium, Gl. Carlsberg Vej 10. Opret. 1875 af brygger J. C. Jacobsen og drives nu af Carlsbergfondet (se I, s. 308). I henhold til fondets statutter af 25/9 1876 er det laboratoriets opgave »ved selvstændige Undersøgelser at prøve de Lærdomme, som Videnskaben allerede har tilvejebragt, og at udvikle dem s. 357 ved fortsatte Studier til et muligt fuldstændigt videnskabeligt Grundlag for Maltnings-, Brygnings- og Gæringsoperationerne«. Laboratoriet har siden 10/11 1897 til huse i et til formålet indret. bygningskompleks (arkt. C.F.Thomsen), opf. 1893–97 og bestående af en hovedbygning i italiensk renæssancestil af røde mursten med granitsokkel og -hjørner i to etager foruden kælder- og loftsetage. På hver side af hovedbygningen og forbundne med denne ved overdækkede gange opførtes to villaer med boliger for laboratoriets to direktører. Laboratoriet er organiseret i en fysiologisk og en kemisk afd., og intet resultat af laboratoriets arbejde må nogen sinde hemmeligholdes. De af laboratoriet fremgåede arbejdsresultater offentliggøres i »Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet«. I haven foran laboratoriebygningen findes V. Bissens bronzestatue af J. C. Jacobsen samt monumenter med portrætmedaljon af de to tidligere forstandere Joh. Kjeldahl og Emil Chr. Hansen.

(Foto). Carlsberg Laboratoriet.

Carlsberg Laboratoriet.

Carlsbergfondets biologiske Institut, Tagensvej 16. Opr. 1932 af Carlsbergfondet til foretagelse af videnskabelige undersøgelser inden for cellebiologiens område. Instituttet har til huse i en til formålet 1931–32 opført bygning, hvis grund skænkedes af staten. The Rockefeller Foundation, New York ydede en engangsbevilling på I mill. kr. til driften, der i øvrigt betales af Carlsbergfondet.

Hydro- og Aerodynamisk Laboratorium, Hjortekærvej, Lyngby. Opf. 1956–59 (indviet 4/5 1959). Laboratoriet, der er en selvejende institution, har til formål at foretage videnskabelige målinger af luftens og vandets modstand. Laboratoriet rummer bl.a. en vandtank, der måler 240 m i længden, 12 m i bredden og 5,5 m s. 358 i dybden. Ved hjælp af modeller, der kan være op til 6 m lange, kan man måle den modstand fra vandet og luften, som et moderne skib kan komme ud for.

Harald Jørgensen overarkivar, landsarkivar, dr. phil.

Danatom. Selskabet for Atomenergiens industrielle Udnyttelse, Strandvejen 102. Opret. 19/12 1956 med det formål at yde da. erhvervsvirksomheder, herunder elværker, bistand med erhvervelse af kendskab til konstruktion og fremstilling af atomreaktorer med tilbehør til kraft- og varmefremstilling samt opførelse og konstruktion af anlæg med atomreaktorer som varmegivere. Selskabet samarbejder intimt med atomenergikommissionen. Selskabet har organiseret forskellige studiegrupper (kraftreaktor-, skibsreaktor-, elektro-, materiale- og svejsegruppen). Til selskabet er knyttet 14 heldagsbeskæftigede civilingeniører samt 3 delvis beskæftigede. Regnskabet for 1958 balancerede med ca. 0,5 mill. kr. Indtægterne stammer fra de virksomheder, som er medlemmer af selskabet.

Dansk Fedtforskningsinstitut, Øster Voldgade 10. Opret. 1/7 1956 med støtte af en række virksomheder inden for de fedtstofforarbejdende industrier. Endvidere er ydet bidrag af margarineoliepuljen. Instituttets opgave er at fremme forskning inden for spisefedtstoffernes område, navnlig vedr. de ernæringsmæssige forhold samt spisefedtstoffernes kemi og teknologi, til gavn for befolkningens ernæring og for de interesserede virksomheder. Instituttet er delt i en biokemisk og en teknisk-kemisk afd. Til instituttet, der udsender en række videnskabelige publikationer, er knyttet 14 faste medarbejdere. Dets regnskab for 1958 balancerede med 353.865 kr.

Dansk Tekstilforsknings Institut, Sølvgade 83. Opret. 15/6 1944 af Akademiet for de tekniske Videnskaber efter forhandling med Tekstilfabrikantforeningen, Danmarks tekstiltekniske Forening, Beklædningsindustriens Sammenslutning samt Danmarks tekniske Højskole. Instituttets opgave er at drive tekstilteknisk forskning og deltage i uddannelsen af tekstilingeniører. Instituttet har laboratorium og lokaler på Danmarks tekniske Højskole. Foruden forskningsvirksomhed udøver instituttet et omfattende konsultationsarbejde (1958: 1068 konsultationer), ligesom man har en betydelig informationsvirksomhed. Til instituttet er knyttet 15 faste medarbejdere, og dets regnskab for 1958 balancerede med 406.411 kr.

Geoteknisk Institut, Øster Voldgade 10. Opret. 18/5 1943 med det formål at virke til fremme af geoteknikken i Danmark, dels ved at påtage sig geotekniske undersøgelser for institutioner og private, dels ved at udføre videnskabelig geoteknisk forskning. Instituttet foretager selv sonderinger med hollandsk sonde og belastet spidsbor samt undersøgelsesboringer med vingeforsøg og optagning af intakte prøver til laboratorieundersøgelser. Endvidere udføres prøvepumpninger, belastningsforsøg i marken, kontrol med jordbygværkers udførelse samt sætningsbservationer. 1958 foretoges 191 geotekniske undersøgelser. Instituttet er organiseret i en konsultations- og en forskningsafd., og det har en betydelig stab af faste medarbejdere. Det benytter lokaler tilhørende Laboratoriet for Havnebygning s. 359 og for Fundering på Danmarks tekniske Højskole, og personalet ved disse to laboratorier medvirker ved instituttets arbejder. Det udsender desuden videnskabelige publikationer. Dets regnskab for 1958 balancerede med ca. 1,8 mill. kr.

Isotopcentralen, Vester Farimagsgade 24. Opret. 1/1 1957 med det formål at inspirere danske virksomheder til at udnytte radioaktive isotoper og at yde bistand ved isotopernes anvendelse i praksis. Centralen opkræver en betaling efter et fastsat takstregulativ for foretagne undersøgelser. 1958 er udført 57 undersøgelser. Til instituttet, der har lokaler på Teknologisk Institut, er knyttet 7 faste medarbejdere. Dets regnskab for 1958 balancerede med 220.019 kr. Til virksomheden modtages ligeledes bidrag fra fonds.

Køleteknisk Forskningsinstitut, Øster Voldgade 8. Opret. 28/6 1937 og trådt i virksomhed 11/4 1940. Dets formål er at foretage køletekniske undersøgelser på videnskabeligt grundlag til fremme af køleteknikken og til fordel for erhvervslivet. Desuden foretager instituttet på begæring af private virksomheder undersøgelser af køleteknisk art. Endvidere tilvejebringes oversigter over inden- og udenlandsk litteratur på køleteknikkens område, ligesom man tilrettelægger øvelser og kursus. Fra instituttet udgår en række videnskabelige publikationer. Til instituttet er knyttet 9 faste medarbejdere, og dets regnskab 1958 balancerede med 121.468 kr.

Lak- og Farveindustriens Forskningslaboratorium, Odensegade 14. Opret. 27/9 1946, efter at en foreløbig virksomhed var startet 1/5 1946. Dets opgave er at foretage videnskabelige undersøgelser, der har interesse for lak- og farveindustrien. Af sådanne er 1958 udført 346. Til laboratoriet er knyttet 8 faste medarbejdere. Dets regnskab 1958 balancerede med 181.750 kr.

Lydteknisk Laboratorium, Øster Voldgade 10. Opret. 24/5 1938, men virksomheden begyndte først 1/1 1941. Laboratoriet udfører forskellige undersøgelser vedr. lydisolation i forbindelse med opførelsen af nybygninger, navnlig beboelsesejendomme, og man foretager målinger af støj. Laboratoriet driver bygningsakustisk forskning og udsender videnskabelige publikationer. Til instituttet er knyttet 10 faste medarbejdere. Dets regnskab 1958 balancerede med 233.518 kr.

Mikrobølgelaboratoriet, Øster Voldgade 10. Opret. 1/1 1955 med den opgave at foretage teknisk-videnskabelige undersøgelser inden for mikrobølgetekniken. Laboratoriet drives dels ved fondstilskud dels ved betaling for udførte arbejder for institutioner og virksomheder. Til laboratoriet er knyttet 11 faste medarbejdere, og det udsender forskellige videnskabelige publikationer. Dets regnskab balancerede 1958 med 254.250 kr.

Optisk Laboratorium, Øster Voldgade 10. Opret. 28/11 1944. Laboratoriet har, efter at have genoptaget virksomheden 1956, udstyr og lokaler, der er stillet til rådighed af Laboratoriet for teknisk Fysik. Dets opgave er at arbejde med konstruktionen af nye typer optiske systemer. Til laboratoriet er indtil videre knyttet en fast medarbejder.

Radioteknisk Forskningslaboratorium, Øster Voldgade 10. Opret. 24/8 1948 ved et samarbejde mellem Radio-Industriens Patent-Forening, Radiofabrikantforeningen, s. 360 Akademiet for de tekniske Videnskaber og Danmarks tekniske Højskole. Laboratoriet har til formål at foretage radiotekniske undersøgelser på videnskabeligt grundlag til fremme af radioteknikken og til støtte for da. radioindustri. Laboratoriet beskæftiger sig fortrinsvis med sådanne grene af radioteknikken, som kan få betydning for industrien, herunder bygning af modtagere for radio og fjernsyn samt apparater baseret på radioteknikken. Til laboratoriet er knyttet 12 faste medarbejdere. Dets regnskab balancerede 1958 med 260.364 kr.

Regnecentralen, Gl. Carlsberg Vej 2. Opret. 12/10 1955 ved hjælp af en bevilling på 900.000 kr. fra Forsvarets Forskningsråd. Centralens formål er at anskaffe, bygge samt drive matematikmaskiner. Jan. 1958 afsluttedes bygningen og afprøvningen af den elektroniske cifferregnemaskine DASK, som 13/2 1958 blev overdraget Regnecentralen. Centralen kan herefter løse numeriske opgaver for erhvervsliv, forskning og forsvar. Efter at maskinen er færdigbygget, har man etableret arbejdsgrupper for numerisk analyse, tekniske beregninger og operationsanalyse. En arbejdsgruppe for kontorautomatisering er under dannelse. Med bistand af centralens konsulenter og lærere er afholdt kurser i kodning for DASK (1958: 284 deltagere). Til centralen er knyttet 26 faste medarbejdere. Dens regnskab balancerede 1958 med 526.751 kr.

Svejsecentralen, Nygårdsvej 47. Opret. 31/1 1940 i samarbejde med Industrirådet, Danmarks tekniske Højskole og en række interesserede myndigheder og institutioner. Dens opgave er at stå til rådighed for erhvervslivet med sagkyndig svejseteknisk rådgivning, prøvning, kontrol og tilsyn samt videnskabeligt forskningsarbejde inden for det svejsetekniske fagområde. Centralen fungerer som et centralt laboratorium for den samlede industri, der herved sparer at købe kostbart specialudstyr. Udførte undersøgelser betales af rekvirenterne i henhold til et udarbejdet takstregulativ. Centralen har 46 faste medarbejdere. Regnskabet for 1958 balancerede med ca. 2,4 mill. kr.

Terminologicentralen, Øster Voldgade 10. Opret. 10/9 1940 og trådt i virksomhed 16/5 1941. Dens opgave er at virke for ensartet dansk terminologi inden for teknikken og som centralorgan at samarbejde med andre organisationer, foreninger eller udvalg, som arbejder med samme opgave. Centralen udsender forskellige meddelelser. Dens regnskab balancerede 1958 med 4896 kr.

Trærådet, Øster Voldgade 10. Opret. 1/12 1949 under navnet Træindustriens Forskningsudvalg med det formål gennem et permanent forsknings- og oplysningsarbejde at fremme træindustriens praktiske teknik og økonomi. 1957 foretoges en omorganisering og forandring til nuv. navn ved inddragning af videre kredse i arbejdet, især de teknologiske institutter og håndværket. Rådets opgave er herefter at arbejde til fremme af udviklingen inden for de erhverv, som er baseret på udnyttelse af træ. Til rådet er knyttet 6 faste medarbejdere, og dets regnskab for 1958 balancerede med 139.080 kr.

Under Akademiet for de tekniske Videnskaber hører endvidere Forskningsinstituttet for Handels- og Industriplanter, Holbergsvej 6, Kolding.

Litt.: Virksomheden inden for ATV 1958-59 (Akademiet for de tekniske Videnskaber). 1959.

Harald Jørgensen overarkivar, landsarkivar, dr. phil.

s. 361
(Foto). Videnskabernes Selskabs bygning ved H. C. Andersens Boulevard.

Videnskabernes Selskabs bygning ved H. C. Andersens Boulevard.

Det kgl. danske Videnskabernes Selskab, H. C. Andersens Boulevard 35. Stiftet 13/11 1742 (se I, s. 308). 1/4 1959 havde selskabet 100 indenlandske og 200 udenlandske medlemmer. Dets kapitalformue var ca. 800.000 kr. Selskabet holdt sine første møder i den Holsteinske gård, senere mødtes man i Prinsens Palæ 1776–94, hvor nogle lokaler blev det overdraget. Da disse efter Christiansborg slots brand måtte overlades højesteret, mødtes man i en af staldbygningerne til Christiansborg. Fra 1854 holdt man på ny sine møder i Prinsens Palæ, indtil man 1899 kunne tage den nuv. bygning i brug (1. møde 24/3 1899).

Under en af selskabet udpeget direktion er henlagt Carlsbergfondet. (Se I, s. 308). Carlsbergfondet har til opgave at fortsætte det 1875 oprettede Carlsberglaboratorium, Gl. Carlsberg Vej 10, Valby, der er organiseret i en fysiologisk og en kemisk afdeling. Endvidere støtter Carlsbergfondet de forsk. naturvidenskaber samt studier i matematik, filosofi, historie og sprogvidenskab. Under denne afd. henhører ligeledes Carlsbergfondets biologiske Institut, se s. 357. En del af fondets midler anvendes endelig til driften af Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg.

I Videnskabernes Selskabs bygning afholder det 1745 stiftede Kgl. danske Selskab for Fædrelandets Historie sine møder.

Litt.: C. Molbech. Det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Historie i dets første Aarhundrede 1742–1842. 1843. Asger Lomholt. Det kgl. Danske Videnskabernes Selskab 1742–1942. Saml. t. Selskabets Historie I–II. 1942–50.

Harald Jørgensen overarkivar, landsarkivar, dr. phil.

s. 362

Selskabets nuv. bygning er opført 1894–98 af Carlsbergfondet for Videnskabernes Selskab (m. Vilhelm Petersen som arkt.) i en italiensk renæssancestil, der er behandlet m. behersket mådehold. Den rektangulære bygning har kælder og 3 etager og er flankeret af 2 lavere, tilbagetrukne sidebygninger. Stueetagen, der virker som en høj sokkel, er opført i granitkvadre, hovedindgangen er flankeret af to hvide søjler; de 2 øverste etager er opført i mursten og for de gennemgående pilastres og vinduesindfatningernes vedkommende i bremersandsten. Den midterste etages store vinduer er skiftevis afsluttet med trekantgavle og segmentbuer; bag disse vinduer findes bl.a. selskabets mødesal med gule marmorpilastre, medaljoner af navnkundige danske videnskabsmænd på væggene og rigt stukloft med dek.: Prometeusmyten, malet af Kræsten Iversen og skænket af fondet i anl. af dets 50 års jubilæum 1926. På den hvide marmorhovedtrappe står en buste af brygger J. C. Jacobsen, udført af den yngre Bissen efter faderens original. Den repræsentative bygning, der i sit værdige ydre svarer smukt til sin indre funktion, indeholder flere andre kunstværker, bl.a. et stort maleri af P. S. Krøyer »Et Møde i Videnskabernes Selskab«, afleveret 1897 og ophængt i den nye bygning 1899, fra 1951 i mødesalen.

Litt.: Asger Lomholt. Et møde i Videnskabernes Selskab. P. S. Krøyers Maleri og dets Tilblivelse. 1954.

Marianne Brøns museumsassistent

1624 oprettede Chr. IV et ordnet postvæsen, og 10 år sen. udstedtes de første avisprivilegier. Et fast postvæsen var absolut nødvendigt for avisudgiverne, for kun ved hjælp af det var man i stand til at skaffe sig de fornødne regelmæssige nyheder fra udlandet. Sen. fik postvæsenet også betydning for distribueringen af avisernes udenbys oplag. Indtil 1770 behøvedes særligt privilegium på udsendelse af aviser, da disse skulle censureres inden udgivelsen.

De første avisprivilegier blev tilstået to ty.fødte bogtrykkere, Joachim Moltke fra Rostock og Melchior Martzan fra Brandenburg. Disse privilegier udstedtes 1634. 1657 fik universitetsbogtrykker Peder Morsing avisprivilegium, og efter hans død overgik privilegiet til enken. Da hun 1660 ægtede bogtrykker Henrik Gøde, overdrog hun privilegiet til denne. Han døde 1676. Også universitetsbogtrykker Peter Hake var i besiddelse af et avisprivilegium. Der er kun bevaret ganske få numre af disse ældste kbhske aviser. De udkom som regel en gang om ugen, var skrevet på ty. og bragte postefterretninger fra udlandet. I Gødes avis kan man finde det første avertissement. Abonnementsafgiften var dog nu som sen. avisernes vigtigste indtægtskilde.

1666 overdrog regeringen, mul. på forslag af Peder Schumacher, forfatteren Anders Bording at udgive en rimet månedsavis på da. Den fik navnet Den danske Mercurius. Bladet udkom indtil Bordings død 1677. Det bragte uden- og indenlandske, navnlig kbhske nyheder. Hofreportagen spillede en ikke ringe rolle. Bladet var meget kongeligsindet og regeringsvenligt. Fra slutn. af 1670erne optræder s. 363 boghandler Daniel Paulli som avisudgiver i stor stil. Han udsendte to ty. ugeblade med henh. udenlandske og indenlandske nyheder under titlerne Extraordinaires Relationes og Extraordinaire Oeresundische Relation. Endv. udkom Extraordinaires Maanedlige Relationer på da., den første da. prosaavis. Paullis virksomhed fortsattes af bogtrykker Johan Philip Bockenhofer, men han var langtfra så talentfuld, og en alm. nedgang var at konstatere omkr. 1700.

22/11 1720 udstedtes avisprivilegium til Joachim Wielandt, og de blade, der udgik fra hans officin, betyder en væsentlig forbedring. Ved siden af forsk. fransksprogede uge- og månedsblade, hvis udsendelse var påbegyndt 1719, udgav Wielandt fra nov. 1720 den da. månedsavis Extraordinaire Relationer, og 1730 startede han et dansksproget månedsblad under titlen Københavns Post-Rytter. Udstyrs- og indholdsmæssigt byggede Wielandt på Paullis erfaringer, og han fik desuden 1724 afsluttet kontrakt med postvæsenet, således at dette påtog sig at distribuere de Wielandtske blade og opkræve abonnementsafgiften. Wielandt havde her opnået en fordel, som økonomisk betød meget og muliggjorde en væsentlig større spredning af bladene. Efter Wielandts død 1730 fortsatte enken virksomheden, og udgivelsen af Københavns Post-Rytter overtoges af bogtrykker J. J. Høpfner. Denne udgav også et mere populært månedsblad Postrytteren og en ty. ugeavis Die dänische Fama. Trods talr. ansøgninger opnåede Høpfner aldrig privilegium på forsendelse af blade med posten, og hans aviser læstes derfor kun inden for hovedstadens volde. Københavns Post-Rytter gik ind 1798.

1748 lykkedes det den fra Tyskland indvandrede bogtrykker Ernst Heinrich Berling at komme til en overenskomst med Wielandts enke om overtagelse af det værdifulde postforsendelsesprivilegium, og fra 1749 begyndte de Berlingske aviser at udkomme. Der udkom til at begynde med 4 blade, nemlig Copenhagener Deutsche Post-Zeitungen, der udkom to gange om ugen med udenlandske nyheder. Det ophørte 1763. Endv. udsendtes Gazette de Copenhague, ligeledes to gange om ugen. Også dette blad fik en kort levetid. Månedsavisen Nye Stats-Tidender bragte officielle da. nyheder, men udviklede sig efterhånden til en ren højesteretstidende. Udgivelsen standsedes 1802. Det vigtigste af de Berlingske blade fra 1749 var dog den da. ugeavis Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender, der fra 1762 udkom under titlen De til Forsendelse med Posten alene priv. Kjøbenhavnske Tidender. Bladet udkom hver tirsdag og fredag, når Hamborgposten var kommet til Kbh. Det bragte både uden- og indenlandske nyheder samt annoncer. Bladet var et udpræget nyhedsblad, og p.gr.af postforsendelsesprivilegiet det mest betydningsfulde blad i Danmark. Det havde også en del abonnenter i Norge.

1770 ophævedes censuren, og hermed bortfaldt forpligtelsen til at søge avisprivilegium. For fremtiden kunne alle udgive aviser. Dog bevarede de Berlingske aviser postprivilegiet og privilegiet til at bringe officielle meddelelser som en eneret. De vanskelige udenrigspolitiske forhold i slutn. af 1790erne fremkaldte trykkefrihedsforordningen af 27/9 1799 med strenge straffe for overtrædelse af trykkefriheden. Forholdene blev endnu vanskeligere for avisudgiverne i de følgende år, og 1810 gennemførte regeringen en bestemmelse om, at der skulle søges særligt privilegium af de avisudgivere, der ønskede at bringe udenrigspolitiske efterretninger i deres blade. Disse blade sattes samtidig under censur.

Den vigtigste avis i Kbh. omkr. 1800 var fortsat den af bogtrykkerne Berling udgivne Kjøbenhavnske Tidender. Den udkom nu to gange om ugen. Fra 1/10 s. 364 1808 tog den navneforandring til Den til Forsendelse med de kgl. Rideposter priv. Statstidende. Bag denne navneforandring skjuler sig den aftale med regeringen, at bladet for fremtiden skulle være talerør for udenrigsministeriet og have en af dette godkendt redaktør. Denne ordning opretholdtes indtil nytår 1832, da forbindelsen med regeringen ophævedes. Bladet tog på ny navneforandring til Berlingske politiske og Avertissementstidende. 1838–66 virkede M. L. Nathanson som red. af Berlingske Tidende. Fra 1825 udkom bladet 4 gange om ugen og fra 1831 6 gange, men trods disse ændringer kunne det dog ikke opretholde den centrale placering, som det i så mange år havde hævdet.

Grunden hertil var den, at bladet havde fået farlige konkurrenter. 1803 havde bogtrykker K. H. Seidelin grundlagt en ny avis, som han kaldte Dagen. Til at begynde med udkom dette blad 2 gange om ugen, fra 1803 4 gange om ugen og fra 1811 som dagblad. Bladet blev dygtigt redigeret og havde fra 1810 tilladelse til at bringe udenrigspolitiske nyheder. Et højdepunkt nåede bladet under Frederik Thaarups redaktion 1822–35. Opr. var bladet ret liberalt, med årene blev det nærmest konservativt. I slutn. af 1830erne tabte det terræn, og 1843 gik det ind.

Den liberale luftning, der gik over landet efter julirevolutionen 1830, fremkaldte en liberal avispresse. Det førende liberale blad i 1830erne var Kjøbenhavnsposten, grundlagt 1827 som et nærmest litterært og æstetisk blad. Da de to unge akademikere Orla Lehmann og J. F. Giødwad omkring midten af 1830erne fik indflydelse på bladet, blev det det vågnende liberale partis førende organ, og det kom ofte til sammenstød med regeringen med påfølgende sagsanlæg. I slutn. af 1839 omdannedes det af prof. C. N. David 1834 oprettede tidsskrift Fædrelandet til dagblad, og Orla Lehmann og Giødwad forlod Kjøbenhavnsposten for at skrive i Fædrelandet. Kjøbenhavnsposten videreførtes af A. P. Liunge og J. P. Grüne som liberalt organ lige til 1848, men dets indflydelse var synkende. I 1840erne var Fædrelandet det liberale borgerskabs foretrukne blad, og dets indflydelse var betydelig. Foruden Lehmann og Giødwad arbejdede D. G. Monrad, J. A. Hansen og Carl Ploug ved bladet, og det blev den sidste, der som redaktør længst skulle komme til at præge det. Af andre liberale blade fra denne periode må nævnes det af Claudius Rosenhoff 1835 grundlagte blad Den Frisindede og det af digteren M. Goldschmidt fra 1840 udgivne vittighedsblad Corsaren. Samtlige disse blade måtte i 1840erne døje adskillige sagsanlæg, men selv nok så høje bøder kunne ikke hindre deres vækst og udvikling.

Efter at Dagen var gået ind 1843, var Berlingske Tidende ene om at repræsentere mere konservative anskuelser, og det var fortsat det eneste blad, som måtte bringe udenrigspolitiske nyheder. Fra 1844 udkom det med to numre daglig.

Efter martsministeriets udnævnelse 1848 fik samtlige aviser ret til at offentliggøre udenrigspolitiske nyheder, og de kunne også alle blive befordret på lige vilkår med postvæsenet. Af de gl. privilegier bevarede Berlingske Tidende kun sin eneret til de officielle bekendtgørelser. Den nye tid, der indvarsledes med den frie forfatning, øgede avislæsernes antal, og der opstod i hovedstaden et voksende behov for aviser. Disse skiftede også karakter. Medens avisernes opgave i ældre tid alene havde været nyhedsformidlende, blev de nu også opinionsskabende, og gennem de forsk. aviser søgte de politiske partier at propagandere for deres ideer.

Endnu en årrække var Berlingske Tidende det førende konservative organ. Ved siden af sig havde bladet i 1850erne Kjøbenhavnsposten, der efter 1848 af s. 365 Grüne blev svunget over i konservativ retning. Dets betydning var dog ikke stor, og 1859 gik bladet ind. Et andet konservativt blad var Flyveposten, der under ledelse af Jacob Davidsen og Gottlieb Siesbye fra 1852 fulgte en udpræget konservativ linie. Det havde succes en årrække og læstes af det kbh.ske småborgerskab, men da dette blev vundet for de nationalliberale ideer, svandt grundlaget bort under fødderne af udgiverne, og 1870 gik bladet ind.

(Foto). Aviskiosk ved Højbro, en af de mange kiosker. der – spredt over hele byen – udgør et karakteristisk indslag i det københavnske gadebillede, og hvorfra en stor del af avisernes og ugebladenes oplag spredes til læserne. I baggrunden »Dagens Nyheder«’s bygning (opført 1796 som hotel Royal; bladhus fra 1877).

Aviskiosk ved Højbro, en af de mange kiosker. der – spredt over hele byen – udgør et karakteristisk indslag i det københavnske gadebillede, og hvorfra en stor del af avisernes og ugebladenes oplag spredes til læserne. I baggrunden »Dagens Nyheder«’s bygning (opført 1796 som hotel Royal; bladhus fra 1877).

Det nationalliberale partis hovedorgan var fortsat Fædrelandet, der under Plougs redaktion nåede en betydelig udbredelse. Ploug tilhørte i 1850erne venstrefløjen af partiet. Med årene blev det af C.St.A. Bille siden 1851 redigerede Dagbladet en alvorlig konkurrent for Fædrelandet. Bille var en fremragende journalist og bladudgiver, der med talent forfægtede de nationalliberale ideer og samtidig formåede at gøre Dagbladet til et fortrinligt nyhedsorgan. Den nationalliberale politiks nederlag 1864 og i årene derefter gav begge disse blade et grundskud. Da Bille 1872 afhændede Dagbladet, var dette endnu en lysende forretning, men snart skulle det gå afgørende ned ad bakke. Carl Ploug holdt tappert skansen indtil 1881, men året efter måtte flaget stryges. Både Dagbladet og Fædrelandet blev efter 1870 organer for det nye højreparti.

s. 366

Medens de i det foregående nævnte blade hovedsagelig læstes af hovedstadens akademiske kredse og det højere borgerskab, tog det 1864 grundlagte blad Kjøbenhavns Dagstelegraph el. Dagstelegraphen sigte på det mindrebemidlede borgerskab. Det var grundlagt af indehaveren af det litografiske firma Ferslew og co. og havde C. V. Rimestad som redaktør. Rimestad var meget populær i kbh.ske arbejderkredse p.gr.af sin virksomhed inden for Kbh.s Arbejderforening af 1860, og dette første Ferslewske blad blomstrede hurtigt op. Rimestad beholdt redaktionen af bladet indtil 1875. Et blad, der ligeledes blev en stor succes i de bredere lag, var Folkets Avis, der blev grundlagt 1860, og som navnlig dyrkede den populære nyhed og det lettere underholdningsstof. Under digteren Erik Bøghs redaktion arbejdedes bladet hurtigt i vejret.

De gl. byportes nedrivning og fæstningsvoldenes sløjfning 1856–70 dannede forudsætningen for hovedstadens ekspansion, og den moderne fabriksindustris gennembrud medførte en hastig stigning i befolkningens tal. Nye tusinder af læsere meldte sig hvert år med ønske om orientering og underholdning. Den kbh. presse fik en arbejdsmark at opdyrke, som den aldrig tidl. havde kendt. Hertil kom de skærpede politiske modsætninger i årene efter 1870, og nye politiske og kulturelle ideer forfægtedes af den gryende socialistiske bevægelse og af brødrene Brandes.

De konservative ideer repræsenteredes fortsat af Berlingske Tidende. Bladet udkom fra 1844 med to numre om dagen, og aftenudgaven var hovedavisen. Bladet støttede de skiftende regeringer, men øvede ingen større indflydelse på opinionsdannelsen. Det bevarede sit gl. privilegium på at bringe offentlige meddelelser, herunder retslige annoncer. Ved lov af 23/1 1903 ophævedes disse privilegier uden erstatning, og fra 1904 udkom Statstidende. Privilegiets bortfald medførte et vist økonomisk tab, men gjorde bladet friere stillet. Det havde med årene oparbejdet en betydelig annonceportefølje og var for længst hovedstadens førende annonceorgan.

De konservative anskuelser forfægtedes navnlig af de forsk. blade, der udgik fra det Ferslewske bladhus. De Ferslewske blade tilhørte den ovenn. J. C. Ferslew og havde af ham fået angivet den kurs, der skulle følges. I øvrigt blandede han sig ikke i redaktionen af de enkelte blade.

Det ældste blad, der udsendtes af Ferslew, var det oven for nævnte Dagstelegraphen. Under Rimestads ledelse lagdes en kurs ml. Bøghs Folkets Avis og de akademiske nationalliberale blade. Da den socialistiske bevægelse voksede og hermed den socialdemokratiske presse, mistede bladet mange holdere. 1875 forlod Rimestad redaktionen, og langsomt sygnede bladet hen. Det gik ind 1891.

Det næste i rækken af Ferslewske blade var Aftenposten, der grundlagdes som eftermiddagsblad 1873. Også dette blad tog sigte på det bredeste kbh.ske publikum. Det redigeredes af Bernhard Wulff 1873–1922 og ophørte først 1931.

Ferslew ville ikke blot skabe aviser for det mindrebemidlede borgerskab. Også det kbh. bourgeoisi ønskede han at få i tale, og dette skulle ske gennem Nationaltidende, der grundlagdes 1876 både som morgen- og aftenblad. Til at begynde med redigeredes bladet af C. V. Rimestad, men derefter hentede Ferslew H. R. Hiort-Lorenzen til bladet, og denne forstod udmærket at anslå den af Ferslew ønskede tone. Han redigerede bladet 1873–93, og hans arbejde videreførtes af Emil s. 367 Bjerring og Carl Carstensen. En lang række betydelige fagmænd arbejdede i disse år ved Nationaltidende.

1891 overtog Ferslew Dagens Nyheder, der var blevet oprettet 1868 af Rob. Watt. Det havde i flere år været understøttet af storgodsbesidderne og havde ivrigt støttet ministeriet Estrup. Dets redaktør var fra 1871 Carl Carstensen. Efter at bladet var blevet indlemmet i den Ferslewske bladkoncern, blev dets indhold af mere underholdende karakter. Det gik siden op i Nationaltidende. Endelig optoges også i bladkoncernen 1891 Billes gl. blad Dagbladet, der 1872–1881 var blevet redigeret af V. Topsøe. Bladet var på det tidspunkt hensygnende. Samtlige de af Ferslew udgivne dagblade støttede de konservative ideer.

Til hovedstadens konservative blade hørte endv. i denne periode bladet Vort Land, der blev oprettet 1896 af prof. Will. Scharling og grosserer Holger Petersen. Bladets første redaktør var økonomen L. V. Birck. 1900 overtoges redaktionen af Fred. Hansen, der en årrække havde redigeret det konservative blad Avisen (grundlagt 1883). Det overtoges af Vort Land 1896. Vort Land gik ind 1919.

1873 oprettedes det første egl. venstreblad i hovedstaden under navnet Morgenbladet. Bag bladet stod C. Berg, og som redaktør ansattes N. J. Larsen. 1874 fik bladet Viggo Hørup som politisk medarbejder, og i de følgende år prægede han i høj grad dets politiske linie. Også Edvard Brandes knyttedes tidligt til Morgenbladet. Efter at N. J. Larsen var blevet fjernet 1881, var det Hørup og Brandes, der helt prægede bladet. Da der 1883 opstod et brud ml. Berg og Hørup, måtte denne sammen med Edv. Brandes forlade bladet, og redaktionen overgik til K. P. Korsgaard og sen. til Otto Borchsenius og William Secher. 1884 sammenlagdes det meget radikale blad Dagsavisen (opret. 1878) med Morgenbladet. Under Secher og Borchsenius støttede Morgenbladet det forhandlende venstre. Det gik ind 1892.

Som en fortsættelse af Morgenbladet oprettedes 1892 Dannebrog. Bag bladet stod den kendte venstrepolitiker P. A. Alberti, og bladet var organ for hans synspunkter. Dets hovedopgave var dog at bekæmpe Politikens indflydelse. Efter Albertis fald 1908 sygnede bladet hen, og det gik ind 1910. Dets sidste redaktør var Anton Maaløe.

1889 oprettedes venstrebladet København af de purunge Ove Rode og Johan Knudsen. Til at begynde med var det meget litterært indstillet; da Johs. Hansen havde overtaget det, blev det mere sensationspræget. Fra 1897 ejedes det af H. Witzansky, der ansatte pastor Henning Jensen som redaktør. Det var nu organ for det moderate venstre og stærkt antisocialistisk. En årrække arbejdede Anders Vigen som lederskribent ved dette blad, der 1922 overtoges af partiet Venstre og indtil 1927 redigeredes af J. A. Hansen. Bladet kom nu ind i en nedgangsperiode. 1931 måtte det gå ind.

Det førende venstreblad i hovedstaden var imidlertid fra 1884 Politiken under redaktion af Viggo Hørup og med Edvard Brandes som den mest fremtrædende kulturskribent. Indtil Hørup blev minister 1901, var det hans pen, der prægede avisens spalter. Politiken var i disse år et udpræget opinionsorgan, og omkr. Hørup og Brandes skaredes en række betydelige forfattere og journalister, den mest kendte vel nok Henrik Cavling. Efter Hørups død 1902 videreførtes Politiken i Hørups ånd af Edv. Brandes. 1905 overgik redaktionen til Henrik Cavling s. 368 med Ove Rode som politisk skribent. Bladet støttede fra nu af det da nyligt dannede Radikale Venstre. Med Cavlings overtagelse lagdes bladet om. Nyhedstjenesten kom til at spille en større rolle end hidtil, format og opsætning moderniseredes, og oplaget sprang i vejret i løbet af få år som følge af denne omlægning. Henrik Cavlings ideer efterlignedes af de andre kbh.ske bladudgivere, og i årene op mod 1. verdenskrig ændredes den kbh.ske presses udseende efter dette mønster.

Under den russisk-japanske krig udsendtes fra 1905 som en filial af Politiken Ekstrabladet, i hvilket blad man siden først og fremmest dyrkede den friske nyhed. Bladets ledende kraft var fra begyndelsen Henrik Cavlings yngre broder Frejlif Olsen, der bevarede ledelsen indtil sin død 1936. I politisk henseende fulgte bladet Politikens linie.

Omkr. 1870 nåede den socialistiske bevægelse Kbh., og fra 1871 udkom ugebladet Socialisten, udsendt af L. Pio. 1872 omdannedes dette blad til et dagblad, og det antog navnet Social-Demokraten. De første år var meget vanskelige, og redaktørerne skiftede ofte. 1881 overtog Emil Wiinblad redaktionen, og det lykkedes denne mand ikke alene at konsolidere foretagendet, men tillige at føre bladet frem til en sådan position, at det på et vist tidspunkt oplagsmæssigt placerede sig i spidsen for den samlede hovedstadspresse. 1911 nedlagde Wiinblad redaktørhvervet, som videreførtes af F. J. Borgbjerg, der allr. en årrække havde været en fremtrædende medarbejder ved bladet. Social-Demokraten var et udpræget opinions- og kamporgan.

Ved siden af de udprægede partiblade eksisterede der i årene op mod 1. verdenskrig flere i politisk henseende nærmest neutrale aviser. Det ældste af disse var Aftenbladet, der grundlagdes 1887 af K. P. Korsgaard. Han havde startet sin journalistiske karriere ved Morgenbladet, men da han blev uenig med Berg, brød han ud og grundlagde eget blad. Aftenbladet dyrkede navnlig nyheden, og det fik en betydelig udbredelse inden for det kbh.ske småborgerskab. Omkr. århundredskiftet var bladet inde i en krise, men 1902 overtoges det af C. W. Bærentzen, som sa.m. Carl Rasmussen vendte udviklingen og på ny gjorde Aftenbladet til et meget yndet nyhedsblad. Under den konkurrence, som bladet i slutn. af 1950erne kom ud for, navnlig fra B.T.s side, ophørte bladet med at udkomme fra 26/2 1959. Aftenbladet-Søndag udkommer dog stadig.

1896 grundlagdes Kristeligt Dagblad som organ for Indre Mission. Den drivende kraft bag bladet var indremissionær C. B. Kjær. I pastor H. J. F. C. Matthiesen fik bladet 1904 en dygtig redaktør. Bladet vandt aldrig nogen større læsekreds i hovedstaden, men det fik med årene adskillige holdere omkr. i landet.

S.å. som 1. nummer af Kristeligt Dagblad udkom, grundlagde konsul Th. Green et ugeblad, som hed Børsen. Fra 1/10 1899 blev bladet dagblad (dog ikke mandag). Bladets ledende redaktører var i de første år den sen. nationalbankdirektør H. Green og red. H. Stein, der sad som redaktør indtil sin død 1944. Bladet behandlede navnlig det økonomiske stof og blev organ for Grosserersocietetet.

1910–13 udkom bladet Riget. Det var grundlagt af red. Franz v. Jessen i samarbejde med forfatteren L. C. Nielsen. Bladets formål var at arbejde for politisk samling i det da. folk. Det havde som medarbejdere bl.a. Johs. V. Jensen, og det slog godt an. Det formåede imidlertid ikke at holde på sine læsere, og der udbrød hurtigt strid inden for redaktionen. Allr. 1913 måtte bladet give op.

s. 369

Årene 1872–1914 havde været gode år for den kbh. presse, og adskillige blade havde set dagens lys. Ikke alle slog varig rod, og de økonomisk vanskelige år under 1. verdenskrig og årene derefter blev skæbnesvangre for flere aviser. Avisernes daglige driftsudgifter var stadig stigende, og kravene til en moderne nyhedsformidling voksende. Kun de stærkeste kunne følge med, og adskillige blade sygnede efterhånden hen og gik ind. Det blev også sværere og sværere at grundlægge nye aviser. 1916 startede Berlingske Tidende formiddagsbladet B. T. Ideen var Henry Hellssens, men han virkede kun som redaktør en ganske kort periode. Derefter overtoges redaktionen af G. Helweg-Larsen, der arbejdede bladet kraftigt i vejret. Bladet var et udpræget nyhedsblad. 1934 grundlagdes Arbejderbladet som organ for det kommunistiske parti. Forud var gået udsendelsen af forsk. ugeblade. Nu mente man, at partiet var så stærkt, at det kunne bære et dagblad. Bladet udkom indtil 1941, da det ophørte efter ty. ordre. Illegalt udkom derefter bladet som Land og Folk, som i besættelsestiden opnåede et betydeligt oplag. 1945 omdannedes dette blad til et dagblad. Også et andet af besættelsestidens illegale blade eksisterer i dag som dagblad, nemlig Information. Et forsøg på at omdanne det illegale blad Morgenbladet, der var oprettet 1944 som organ for Dansk Samling, til dagblad mislykkedes. Det havde Arne Sørensen til redaktør, men det opnåede kun to årgange, nemlig 1945–46. Man forsøgte at redde det som ugeblad, men også dette måtte opgives.

Der udkommer i dag i Kbh. 12 aviser, hvoraf 4 må karakteriseres som politisk uafhængige.

Fra det Berlingske hus (Pilestræde 34–36, opf. 1928–30, arkt. B. Helweg-Møller) udsendes i dag 3 selvstændige aviser, nemlig Berlingske Tidende, Berlingske Aftenavis og B. T. (opret. 1916). Sidstn. blad har i de seneste år taget et meget kraftigt opsving. Det er et udpræget nyhedsblad og lægger megen vægt på sportsefterretninger. Med hensyn til oplag er det nu Danmarks største blad. Berlingske Tidende, der udkommer om morgenen, konkurrerer skarpt med Politiken om at være Danmarks førende dagblad. I politisk henseende støtter det Det konservative Folkeparti, men det føler sig ikke bundet af partihensyn. Dets nyhedstjeneste er omfattende, og nyheden spiller en betydelig rolle i bladet. Berlingske Aftenavis er oplagsmæssig det mindste af de blade, der udsendes fra Pilestræde. Det udkommer som eftermiddagsblad. De Berlingske aviser udgives af De Berlingske Virksomheder.

Til hovedstadens konservative blade hører endv. Dagens Nyheder, Nationaltidende. Dette blad er nu det eneste fra den fordums så omfattende Ferslewske bladkoncern, der har overlevet. Da Ferslew døde 1910, fandtes ingen arvtager, og langsomt svandt den store virksomhed ind. Dagens Nyheder–Nationaltidende har i årene efter 1910 haft forsk. udgivere. En tid ejedes aktiemajoriteten således af Gyldendalske forlag. Et aktieselskab ejer i dag bladet. Dets bopæl er som i Ferslews dage det gl. hotel Royal Ved Stranden 18.

Partiet Venstre har i dag intet hovedstadsblad, og de forsøg, der i den sidste menneskealder er gjort for at skabe en venstreavis i hovedstaden, er slået fejl. Som organ for Det radikale Venstre udkommer Politiken, der ejes af et aktieselskab. Bladet støtter nok Det radikale Venstres politik, men er dog på afgørende punkter gået egne veje. Bladet læses af et bredt udsnit af hovedstadens befolkning, også af folk der ikke tilhører Det radikale Venstre. Fra Politikens hus på Rådhuspladsen s. 370 udsendes ligeledes Ekstrabladet, nu et formiddagsblad, der navnlig dyrker den seneste nyhed.

Konkurrencen mellem de kbh.ske dagblade har i de seneste år været knivskarp. Dette har bl.a. medført, at de store morgenblade sender en tidlig udgave på gaden allerede sent om aftenen, og at de tidligere eftermiddagsblade rykker udsendelsestidspunktet frem til formiddagen.

Social-Demokraten er det socialdemokratiske partis hovedorgan og udkommer som morgenblad fra bladhuset i Nørre Farimagsgade 43–49 (ombygget 1927–28, arkt. Heinrich Hansen). Det ejes af partiet og er dettes vigtigste talerør over for offentligheden. Fra 1/4 1959 udkommer bladet under navnet: Aktuelt.

Land og Folk er organ for det kommunistiske parti. Det er udkommet som legalt dagblad fra 1945 og har haft bopæl i det gl. hotel Phønix, Bredgade 37. Det ejes af det kommunistiske parti.

Til gruppen af politisk uafhængige blade hører dagbladet Børsen, der udkommer som morgenblad. Det bringer hovedsagelig nyheder og kommentarer af interesse for forretningsverdenen. Det ejes af et aktieselskab, og det har til huse på Rådhuspladsen.

Kristeligt Dagblad, der har kontorer og redaktion i Frederiksborggade, udkommer som morgenblad alle hverdage, og det henvender sig stadig til kredse, der står Indre Mission nær. Bladet læses mest uden for hovedstaden.

Dagbladet Information udsendes som eftermiddagsblad alle hverdage. Det udgives af en selvejende institution og har stadig bevaret en intim kontakt med de kredse, der var ledende inden for modstandsbevægelsen. Det erklærer sig uafhængigt af politiske og økonomiske interesser og forfægter ofte meget selvstændige anskuelser. Information overtog 1945 de lokaler i Store Kongensgade 40, som det nazistiske dagblad Fædrelandet, der udkom i årene 1939–45, tidl. havde benyttet.

I Kbh. udkommer endelig siden 1904 Statstidende, udg. af Statsministeriet. Statstidende udkommer alle hverdage og bringer alle officielle meddelelser.

Ved siden af dagbladene udkommer i hovedstadsområdet et betydeligt antal lokale uge- og avertissementsblade, de s.k. distriktsblade. De fleste af disse omdeles gratis til samtlige husstande inden for området. Gennem disse blade formidles et betydeligt lokalt annoncestof. Ved siden af annoncerne bringer bladene en del lokalt stof, herunder også underholdningsstof.

De vigtigste af disse blade er: Amager-Bladet, Amager-Avis, Bagsværd og Omegns Folkeblad, Ballerup og Omegns Folkeblad, Brønshøj Avis, Folkebladet for Gladsakse kommune, Frederiksberg Bladet, Grøndals Avis, Herlev Avis, Herlev Folkeblad, Hvidovre Avis, Lyngby-Taarbæk Bladet, Nord-Vest, Nørrebro-Bladet, Rødovre Avis, Søllerød Tidende, Valbybladet, Vanløse Avis, Vanløse Folkeblad, Villabyernes Blad og Østerbro Avis.

Harald Jørgensen overarkivar, landsarkivar, dr. phil.

Litt.: P. M. Stolpe. Dagspressen i Danmark. I–IV. 1878–82. Chr. Kirchhoff-Larsen. Den danske Presses Historie. I–II. 1942–47. Harald Jørgensen. Trykkefrihedsspørgsmaalet i Danmark 1799–1848. 1944. Svend Thorsen. Den danske Dagspresse. I–II. 1947–51. Valdemar Koppel. Af Politikens Historie. I–II. 1946. T. Vogel-Jørgensen. Berlingske Tidende gennem to Hundrede Aar. I–III. 1949. F. J. Borgbjerg og C. E. Jensen. Socialdemokratiets Aarhundrede. 1901–03. E. Wiinblad og Alsing Andersen. Det danske Socialdemokratis Historie. I–II. 1921. O. Bertolt, P. Christiansen og Poul Hansen. En Bygning vi rejser. I–III. 1954–55.

s. 371

Danmarks Radio er i h.t. lov nr. 215 om radiospredning af 11/6 1959 en selvstændig off. institution, der har eneret på radiospredning, omfattende såvel radiofoni som fjernsyn. De til virksomheden fornødne radiofoni- og fjernsynsstationer oprettes og drives for Danmarks Radios regning af Generaldirektoratet for Postog Telegrafvæsenet. I øvrigt henhører Danmarks Radio under undervisningsministeriet som fagministerium.

Ledelsen af Danmarks Radio er i h.t. loven lagt i hænderne på et af undervisningsministeriet beskikket radioråd, der består af 2 af undervisningsministeren direkte udpegede medlemmer, et radioteknisk kyndigt medlem udpeget af ministeren for offentlige arbejder, 10 medlemmer udpeget af folketinget som repræsentanter for lyttere og fjernseere samt en repræsentant for hvert af de i finansudvalget repræsenterede partier, f.t. 5. Lytter- og fjernseerorganisationer, der er anerkendt af undervisningsministeriet, har bestået i mindst 1 år og har mindst 5000 medlemmer, har over for folketinget indstillingsret m.h.t. de 10 af folketinget udpegede medlemmer, men folketinget kan udpege medlemmer også uden for kredsen af indstillede. Radiorådets formand og næstformand beskikkes af undervisningsministeren. Alle beskikkelser gælder for en periode af 4 år gældende fra 1/4.

Radiorådet fastsætter de alm. for virksomheden gældende principper og er ansvarlig for, at udsendelserne bliver af alsidig, kulturel og oplysende art.

Danmarks Radios virksomhed financieres udelukkende igennem afgifter (licenser) for brugen af radio- og TV-modtagere, og loven udelukker helt muligheden for at supplere disse indtægter med reklameindtægter. Afgifterne indgår i en særlig radiospredningsfond, der bestyres af radiorådet og kun må anvendes til radiospredningsformål. De årl. budgetter – efter hidtil fulgt praksis ét for radio og ét for TV – skal godkendes af undervisningsministeren, og radiorådet er overfor ministeriet ansvarlig for budgetternes overholdelse.

Den dagl. drift – bortset fra stationsdriften – ledes af en generaldirektør, der udnævnes af undervisningsministeren efter indstilling fra radiorådet. Direkte under generaldirektøren sorterer en teknisk afd., en administrationsafd., en sekretariatsafd. og en afd. for presse- og udlandsforbindelserne samt kortbølgeudsendelserne. Programvirksomheden er fordelt på 4 programafdelinger: aktualitets- og oplysningsafd., musikafd., teater- og litteraturafd. og underholdningsafd. Lederne af disse 4 afdelinger er inden for de af radiorådet og dettes udvalg trufne programmæssige beslutninger og de af generaldirektøren givne økon. rammer ansvarlige for de under deres respektive afdelinger henhørende programmers kulturelle og kunstneriske indhold, omfattende både radio- og TV-udsendelser. Direkte under generaldirektøren er endvidere placeret 2 programdirektører for henh. radio og TV med ansvar for programmernes komposition og koordinering. Under programdirektøren for radio henhører endv. radiospeakertjeneste, historisk stemmearkiv, regionalprogrammer og forholdet til Pressens Radioavis. Sidstn. bekostes af radiospredningsfonden, men radioavisens udsendelser finder i øvrigt sted under ansvar over for en særlig bestyrelse bestående af repræsentanter for Den danske Presses Telegramudvalg og radiorådet og under dagl. ledelse af s. 372 en af denne bestyrelse udpeget chefredaktør. Under programdirektøren for TV henhører direkte de for fjernsynsproduktionen nødvendige tjenester, som filmtjenesten og dekorationstjenesten, samarbejdet med udenlandske fjernsyn (Eurovision og Nordvision) samt sportsudsendelser i TV.

Danmarks Radio beskæftigede pr. 1/4 1959 et samlet fast personale, tjenestemænd og kontraktansatte, på 697 personer, der fordeler sig med 171 på programtjenesten, 133 på de 2 faste orkestre, 184 på den tekniske tjeneste, 18 i kontoret vedrørende radiofoniforstyrrelser og 191 inden for administrationen.

For finansåret 1959/60 er der for radio budgetteret med et indtægtsbeløb på 32.000.000 kr. og et udgiftsbeløb på 30.647.584 kr., medens fjernsynsbudgettet arbejder med en indtægt på 20.125.000 kr. og en udgift på 18.253.203 kr.

Licensindtægterne er i disse budgetter beregnet efter en radiolicens på 22 kr. årlig for enkeltmodtager og 32 kr.s familielicens, medens der for TV er regnet med 55 kr. årlig pr. modtager. Fra 1/4 1960 bliver radiolicensen 25 kr. årlig, gældende for alle familiens modtagere uanset antal, og med pligt til særlig licensbetaling for fast installerede autoradioer.

For TV vil licensen pr. 1/10 1959 andrage 75 kr. for tiden indtil 30/9 1960, for det flg. halvår 37,50 kr. og fra 1/4 1961 50 kr. halvårlig, men således at en betalt TV-licens tillige gælder som radiolicens.

Lydradioens udsendelser (program I) bringes daglig i tiden fra kl. 6,00–23,00, med visse afbrydelser i formiddags- og eftermiddagstimerne, over 6 FM-sendere og 3 AM-sendere, og (program II) i tiden kl. 18,00–23,00 samt på søndage tillige i tiden kl. 9,00–12,00 over 6 FM-sendere og 4 AM-sendere samt kortbølgesenderen i tiden 18,40–22,15. Lydradioens årl. sendetid er ca. 6800 timer, hvoraf bl.a. ca. 2800 timers musikudsendelser, 425 timers dramatiske og litterære udsendelser, 770 timers foredrag og diskussioner, 480 timers undervisning og 1040 timers nyhedstjeneste.

Fjernsynets udsendelser bringes over 6 sendere, medens yderligere 2 (Sydsjælland og Bornholm) forventes taget i brug i løbet af 1959/60.

Den normale sendetid er daglig fra kl. 20,00–21,00 samt 5 halve timer ugentlig med eftermiddagsudsendelser for børn. Den samlede sendetid har dog 1958/59 været i alt ca. 800 timer eller godt 2 timer daglig i gennemsnit – heraf 133 timers eurovisions-udsendelser.

Ejnar Jensen sekretariatschef, cand. jur.

Statsradiofonibygningen, Rosenørns Allé 22. Bygn. opførtes 1937–45 efter tegn. af og under ledelse af Vilhelm Lauritzen med P.E. Hoff som konduktør; den akustiske tilrettelæggelse er foretaget af professor Chr. Nøkkentved, senere af civilingeniør, dr.techn. Vilhelm Jordan. Det store og vidtstrakte anlæg består af 3 dele. 1) En kontor- og administrationsbygn. opdelt i to sammenbyggede, bajonetforskudte længer på 3 og 4 etager ud mod Rosenørns Allé. Hvor de to fløje forskyder sig for hinanden, ligger hovedindgangen, uden for hvilken er opstillet en bronzeskulptur af Mogens Bøggild; forhallens gulv og vægge er beklædt med grønlandsk marmor, loftet med oksehud. 2) Studieblokken ligger bagved; de 9 forsk. studier af højst varierende form og størrelse grupperer sig omkr. en bred midtkorridor, der bruges som kunstnerfoyer; hvert studie er bygget helt isoleret s. 373 på egne fundamenter og er ved luftmellemrum fuldstændig adskilt fra nabostudierne; til yderligere isolation er tagene dækket af jord, som er udnyttet til anlæggelse af en taghave, projekteret af kommunegartner G. N. Brandt. 3) Det arkitektoniske tyngdepunkt er koncertsalen, som har indgang fra Jul. Thomsens Gade. Dens indre funktion viser sig klart i det ydre; bagved den lave indgangsfoyer hæver sig det smalle trapperum, som fører ind og op til den store tragtformede sal, der er dækket af et hvælvet tag. I koncertsalen, der rummer 1200 pladser, er væggen bag orkesteret optaget af et vældigt orgel, der virker som en elegant dekoration, bygget af orgelbygger Zachariassen; de fleste pladser er af hensyn til akustikken anbragt på 2 balkoner over hinanden, stolene er betrukket med oksehud, og hele rummet er beklædt med fin lys ahorn; i alle bygningens rum er mange forsk. fint forarbejdede træsorter anvendt, såvel hjemlige som udenlandske. I marketenderiet, som er placeret over en del af studieblokken, har maleren Folmer Bendtsen udført en vældig udsmykning på den ene endevæg, som han kalder »Fyraften«. Façaderne er alle beklædte med svagt gule keramiske fliser, tagene er flade (bortset fra koncertsalens), og vinduerne i de to lange administrationsbygninger fremtræder som sammenhængende bånd; hvis lyset bliver for stærkt, skærmes vinduerne af kraftige orangegule markiser. Endnu nogle få bygninger hører til anlægget: ud mod Jakob Dannefærds Vej ligger direktør-, s. 374 funktionær- og portnerbolig samt en bygning, der indeholder værksted og transformatorer. 1958 tilbyggedes en fløj mod Worsaaes Vej (arkt. Vilh. Lauritzen). Radiohusets udformning må betragtes som en videreførelse af 1920-ernes kubistisk funktionalistiske arkitektur.

Marianne Brøns museumsassistent

(Foto). Statsradiofonibygningen – med koncertsalen til højre.

Statsradiofonibygningen – med koncertsalen til højre.

Litt.: Esbjørn Hjort. Nyere dansk Bygningskunst. 1949. Steen Eiler Rasmussen i Danmark 1946–47. 68: Statsradiofonibygningen. Langkilde. Dansk Byggesæt omkring 1942. 1942. 251. Arch., månedshefte 1945. 122.

Hvorvidt Shakespeare var medlem af den eng. komediantbande, som før 1588 optrådte for Fr. II på Kronborg, vides ikke, skønt »Hamlet« røber lokalt kendskab til Helsingør. Fremmede trupper berejste landet, og den første selvstændige teaterbygning i Kbh. blev 1662 indrettet af en holl. købmand Andreas Wolf, hvis »schouwburg« var beliggende der, hvor nu palæet ml. Christiansborg og Slotskirken findes. To betingelser, som endnu er fastholdt under forsk. former, måtte bandelederen underkaste sig: Det var forbudt at opføre noget »gement«, og han skulle erlægge en afgift til offentlige formål. Hverken repertoiret el. fremstillingen var da., men for det meste ty. el. holl. Allr. 1666 blev komediehuset, som var af træ, nedlagt og de fremmede vandretrupper ligesom tidl. henvist til lokaler på rådhusene el. lavsbygningerne. Under Chr. V byggedes ved Amalienborg et interimistisk operahus, som brændte 1689, hvorved ca. 200 mennesker omkom. 1669 indkaldtes til at optræde dels på slottet, dels på det 1703 genrejste operahus (nu retsbygningen i Bredgade) den første fr. hoftrup, blandt hvis sen. medlemmer fra 1686 fandtes René de Montaigu, søn af Moliéres ven, digteren Magnon. Han forenede sig med sin landsmand, maskinmester ved den fr. hoftrup Etienne Capion, som 1721 i Lille Grønnegade (nu grundene til nr. 6, 8 og 10 i Ny Adelgade) havde bygget et skuespil- og assembléhus for fremmede komedianter og artister. Men da foretagendet ikke betalte sig, og Fr. IV.s fr. skuespillere (acteurer) var blevet afskediget af økonomiske grunde, fik Montaigu, som var en fremaddrivende kraft, efter ansøgning bevilling til at opføre komedier i det da. sprog. Den første forestilling fandt sted 23/9 1722 og bestod af Fr. Rostgaards prolog og Moliéres »Gnieren« (»Den Gerrige«). Hermed var Nordens første nationale scene en realitet, og tre aftener sen. opførtes »Den politiske Kandestøber« af Holberg, der i løbet af forbløffende kort tid skrev største delen af sine komedier for det lille teater. Aktørerne bestod hovedsagelig af studenter, der var kommet på kant med deres studier; der var sceniske begavelser blandt dem, men om forestillingernes kunstneriske værdi kan man kun opstille gisninger. Anmeldelser kendtes ikke; de kom først med »Den dram. Journal« 50 år senere (1771), men vi ved, at foretagendet i begyndelsen virkede som en sensation, der dog snart tabte sig. Teatret bestod kun i seks år, endog med flere afbrydelser p.gr.af økonomiske vanskeligheder, trods gratifikationer og fra 1728 en fast kgl. understøttelse. Men da byens brand 1728, som i øvrigt ikke berørte bygningen, umuliggjorde spillets fortsættelse, var skuepladsens saga ude; yderligere trængte efter Chr. VI.s tronbestigelse 1730 pietismen ind i alle kredse. 1738 udstedtes s. 375 en forordning mod enhver art af teaterspil, og s.å. blev huset nedrevet. Men hvor kortvarig og spredt den nationale indsats end var, fik den uvisnelig betydning ved til dels at fremkalde Holbergs lystspil, hvis indre værdi pegede langt ud over den lille scene, hvor de først opførtes. Når de samt nogle plakater og oversættelser undtages, er intet andet levnet os fra det første danske komediehus.

Men Fr. V var anderledes indstillet over for teatret. 30/12 1746 gav han organist Thielo privilegium på at lade opføre da. komedier, og 14/4 n.å. begyndte man i et interimistisk lokale i Læderstræde (nu grunden til nr. 13) på ny at spille Holbergs komedier, først »Den politiske Kandestøber«. Skuespillerne var atter fhv. studenter, men der var ingen af de tidl. imellem. 24/8 1747 overværede kongen en friluftsopførelse bl.a. af »Mascarade« i Holtegårds have, hvilket gav stødet til, at han efter ansøgning skænkede aktørerne grunden på Kongens Nytorv, hvor det også til teater benyttede tidl. maritime tjærehus stod, og her blev komediehuset rejst med magistraten som kreditor efter tegning af N. Eigtved, en usolid bygning med plads til ca. 780 tilskuere, fordelt dels på gulvet, dels i tre etager, ikke uden lighed i det indre med Eigtveds andet værk, Christianskirken. Åbningsforestillingen fandt sted 18/12 1748 i kongehusets nærværelse med en anonym prolog, der forudsagde, at teatret ville bringe sproget »i flor«, og to oversættelser affr. skuespil, der vel skulle antyde, at man byggede på fr. traditioner. »Mascarade« blev Holbergs først opførte komedie på den nye skueplads. Direktionen bestod af fire agtede mænd, valgt af magistraten, og Holberg var dens konsulent. Han mente, at den nye trup var lige så god som den forrige; den blev »dresseret« (instrueret) af vinhandler Pilloy, der havde været aktør i Lille Grønnegade og nu var medlem af direktionen. Men teatret havde fr. og ital. konkurrenter, og skønt der blandt de da. skuespillere var ypperlige talenter (Gert Londemann, Niels Clementin), kunne de ikke holde teatret oppe i økonomisk forstand, og allr. 1750 lagde kongen det ind under magistraten, hvorved dens embedsmænd blev skiftende ledere. Denne uheldige ordning varede i tyve år; så var gælden blevet så stor, at teatret enten måtte ophæves el. overtages af staten ɔ: kongen. Chr. VII valgte det sidste; gælden blev betalt, og fra 1770 kaldtes teatret officielt »kgl.«, en betegnelse, det siden har bevaret. Længe forud (1754) var Holberg død, men hans forhold til oprindelsen og genrejsningen vil være af bestandig interesse. Skuepladsens ånd var for ham »festivitas og gayeté«; den skulle være et folkeuniversitet, hvorfra man på vittig måde forbedrede sproget og bekæmpede det uægte og tåbelige i livet. Hans betydning for den var enestående; i dødsåret stod ikke færre end 25 af hans komedier på repertoiret. Han modtog intet honorar af teatret.

Overgangen til staten betingede, at overhofmarskallerne blev chefer for direktionen, hvis medlemmers antal vekslede. 1773–74 måtte komediehuset totalt ombygges under Harsdorffs ledelse, og der blev næsten intet levnet af Eigtveds bygning. Under forandringer nu og senere benyttede skuespillerne det fr. hofteater over Christiansborgs søndre stald (nu Teatermuseet), der 1766 indrettedes af N. Jardin, og som i begyndelsen var et udtryk for det unationale i tiden, bundet til Struenseeperioden. 31/1 1774 genåbnedes komediehuset, hvis tilskuersal rummede 1000 mennesker, fordelt på gulvet og tre etager; den var smykket med relieffer af klassiske digtere, deriblandt Holberg. Mottoet over prosceniet »Ei s. 376 blot til Lyst« skyldtes højesteretsassessor Jacobi; Jens Baggesen fik det som direktør 1798 ombyttet med »Castigat ridendo mores«, men fra 1817 blev den da. indskrift atter benyttet. På hver side af prosceniet anbragtes statuer af Thalia og Melpomene, udført af Wiedewelt og Weidenhaupt, der også havde skabt frontispicen på façaden (originalen opbevares i Teatermuseet). 1792 blev to tilkørselspavilloner rejst, en på hver side af indgangen til forsalen. Om- og tilbygninger blev ofte udført i de hundrede år, bygningen bestod; mest omfattende 1855, da pladsantallet udvidedes til 1370, og 1857, da gas indlagdes, og scenen blev gjort større og højere, hvorved gavlen kom til at rage langt op over forbygningen og forvandlede hele komplekset til et arkitektonisk monstrum. Således blev komediehuset stående, indtil loven af 18/6 1870 efter årelange forhandlinger om et nyt teater blev vedtaget af rigsdagen. Nedrivningen foregik i sommeren 1874, men minderne var uforgængelige og fremkaldte en omfattende memoirelitteratur. I det gl. hus var Holbergs komiske tradition blevet fortsat slægt efter slægt, og den fandt stadig fornyere. Her lød nye toner i Ewalds sangspil, medens Wessels satire ramte den opstyltede unatur, som blev importeret udefra. Oehlenschlägers tragedier (»Hakon Jarl« 1808) betød et brud med fortiden, en sproglig fornyelse og national løftelse; P. Foersom indførte Shakespeare med »Hamlet« (1813); Heibergs, Hertz’ og Hostrups lystspil var en lunerig forfriskelse, vittig og da. i sin ånd. Opr. var operaen en fremmed kunstart, der efterhånden blev national især gennem Weyses, Schultz’, Hartmanns og Gades toner; det sa. gjaldt balletten, som italieneren V. Galeotti (fra 1775) satte i form, og som August Bournonville nationaliserede (fra 1829). I kapellet, der længe var en selvstændig institution, virkede landets bedste instrumentister under ledelse af fremragende dirigenter, fx. Claus Schall, H. S. Paulli og (i den nuv. bygning) Johan Svendsen. De dramatiske forfattere tog skuespillerne med til historien. Dette gjaldt især dr. Ryge og ægteparret N. P. og Anna Nielsen, der betød meget for opførelsen af Oehlenschlägers værker; P.J. Frydendahl, J. L. Phister og C. N. Rosenkilde var de rette fremstillere af Holbergs og Heibergs komedier og vaudeviller; fru Sødring rådede over en sjælden hjertevarm komik, som også var F. Lindgreens eje, Johanne Luise Heiberg, digterens muse, lyste som en stjerne overalt i repertoiret, ikke mindst når hun spillede med teatrets romantiske elsker Michael Wiehe. For mange betød dette sammenspil et åndeligt højdepunkt jævnsides kirken. Teatret var mønsterscenen i Norden, forbilledet for de øvrige.

Ved grundloven af 1849 blev skuepladsen underlagt kultusministeriet med Heiberg som den første enedirektør. Dette system blev opretholdt især gennem kmh. Fallesens lange chefstid (1876–94); sen. bestod ledelsen i reglen af to medlemmer. Ved projektkonkurrencen om den nye bygning sejrede Vilh. Dahlerups og Ove Petersens plan. Under ledelse af kultusminister C. Hall, der havde været teatrets ivrige forsvarer i folketinget mod megen uvilje af økonomiske årsager, blev grundstenen nedlagt 18/10 1872 af Chr. IX; kommunen bidrog med 250.000 rdl. til bygningens rejsning foruden med en del af grunden; endv. måtte ministeren anvende 220.000 rdl., enten som tilskud el. lån af Sorø Akademis midler samt det beløb, som salget af materialerne i den gl. bygning ville indbringe. Men loven var løst affattet, navnlig m.h.t. forståelsen af begrebet »udstyr«, og de bevilgede summer slog ikke til; reservefonden blev brugt og ikke s. 377 vedtagne beløb anvendt. Forbruget vakte voldsom politisk opsigt, som endte med en rigsretssag mod C. Hall og hans efterfølger Worsaae; byggesagen blev en enkelthed af den store partikamp, som 1877 satte mærke i forfatningens historie. Dommen gik dog ud på frifindelse af de to anklagede. 1/6 1874 benyttedes det gl. teater for sidste gang, og 15/10 s.å. åbnedes det nye med prolog af C. Ploug, fremsagt af W. Wiehe, og Holbergs »Det lykkelige Skibbrud«. I vide kredse føltes begivenheden som et led af genrejsningen efter nederlaget 1864.

(Foto). Det kongelige Teater.

Det kongelige Teater.

Skønt den nye scene egnede sig bedst for opera og ballet, lykkedes det alligevel skuespillet at bevare den førende stilling, navnlig på lystspillets område og især gennem den geniale komiker Olaf Poulsen og den fornyende instruktør W. Bloch. Men Oehlenschläger-skuespilleren W. Wiehe efterlod ingen arvtager til tragedierne, hvis opførelser indskrænkedes. Emil Poulsens og Betty Hennings’ navne blev knyttet til efterromantiken og især til Ibsens skuespil (»Et Dukkehjem« havde urpremière 1879), men i øvrigt fornyedes repertoiret ikke mindst med fr. dramatik og med hjemlige arbejder af E. Brandes, E. Christiansen, O. Benzon, Holger Drachmann (»Der var engang« (1887), der blev et festspil ligesom »Elverhøj« fra 1828), Emma Gad, Esmann (»Den kære Familie«, 1892), Sv. Lange, H.Bergstrøm, H. Nathansen (»Inden for Murene«, 1912), Helge Rode (genforeningsspillet»Moderen«, 1920), Carl Gandrup, Kaj Munk (»En Idealist«; »Cant«; befrielsesspillet »Niels Ebbesen«, 1945), Kjeld Abell, C. E. Soya og Knud Sønderby. Den første skuespiller-direktør blev dr. Mantzius (1909), en typisk kunstner fra den realistiske periode, og omkring ham samledes Anna Bloch, Emma Thomsen, Nic.Neiiendam, s. 378 Aug. Liebman, Sigrid og Jonna Neiiendam samt sidst, men ikke mindst Johs. Poulsen, der ved skuepladsens 200-års jubilæum 1922 gennemførte en Holberg-uge med otte forsk. af mesterens komedier; han bragte Oehlenschläger en renæssance ved at fange det moderne publikum for en pragtopførelse af »Aladdin« (1919) og skaffede digterens »Tordenskjold« en folkekomedie-succes. Johs. Poulsens mange farverige iscenesættelser virkede fornyende (»Det gamle Spil om Enhver«, 1914). I en periode omkring 1900 samlede tidens fejrede tenor Vilh. Herold i ukendt grad interessen om operaen ikke alene ved stemmens skønhed, men ved spillets værdi. Af da. værker inden for operaens område bragte disse år Carl Nielsens »Mascarade« og »Saul og David«, Børresens »Kaddara« og »Den kongelige Gæst« og Salomons »Leonore Christine«, hvori Tenna Kraft skabte sin betydeligste skikkelse. Balletmester Hans Beck holdt med myndighed opførelsen af Bournonvilles værker ved lige, og interessen for dansekunsten steg efter Harald Landers overtagelse af ledelsen (1932), ikke alene gennem hans egne værker »Gaucho« og »Etude«, men ved det fremmedelement, især fra russ. side, som blev indført i balletrepertoiret og fremført af dygtige solodanserinder (fx. Elna Lassen og Margot Lander). Da. balletkunst har hævdet sig smukt ved gæstespil i store europæiske byer og i USA. Landets bedste skuespillere har, i hvert fald i perioder, højnet fremstillingen af repertoiret; det gælder navnlig Poul Reumert, Bodil Ipsen, Clara Pontoppidan, Th. Roose, Karin Nellemose, Holger Gabrielsen, der også var en fremragende instruktør for de klassiske skuespil, Eyvind Johan Svendsen, Else Skouboe, Ebbe Rode, Johannes Meyer og Henrik Bentzon. Og blandt de yngre Mogens Wieth, Bodil Kjer og Ingeborg Brams.

Statens årlige tilskud varierede længe mellem 60.000 kr. og 200.000 kr., men kom efterhånden op på en mill., og de stadig stigende krav vakte uvilje inden for alle politiske partier. I ca. fyrre år diskuteredes den økonomiske og kunstneriske nødvendighed af en talescene, og mange planer blev drøftet. Omsider 31/3 1928 vedtog rigsdagen at udvide teatret med en tilbygning, idet en staten tilhørende ejendom i Tordenskjoldsgade blev nedrevet og en bygn. opført, som spænder over gaden og har gennemkørsel. Statsradiofonien var bygherre med Holger Jacobsen som arkitekt; lokalerne var bestemt til dens brug, men teatersalen, som bygningen også rummede, blev udlejet til Det kgl. Teater, hvorved man mente at have fundet en lykkelig løsning på det gl. spørgsmål. Protester af skønhedsmæssige grunde udeblev ikke, og det viste sig, at »den nye scene« ikke blev populær, da åbningsforestillingen havde fundet sted 28/8 1931 med Holbergs »Den Vægelsindede« og et forspil af Julius Magnussen »Fra Fiolstræde til Kongens Nytorv« på programmet. Tilskuersalen rummede godt 1100 pladser, men de mange trapper og de knebne sæder generede publikum; pladsernes antal indskrænkedes til 1064, hvilket forrykkede budgettet. Starten var mislykket, og uheldigvis blev repertoiret under Einar Christiansens ledelse af »Stærekassen« (udtrykket først anvendt i folketinget af Holger Ibsen, senere gentaget af Elna Munch) en konkurrent til den gl. scene, medens meningen var, at den skulle have draget et nyt publikum. Foretagendet blev i økonomisk henseende en stor skuffelse, og allr. 1/6 1933 måtte forestillingerne ophøre og salen udlejes til forsk. formål. En kommission nedsattes, og i den lov af 14/2 1935, som blev dens resultat, bestemtes det, at et af rigsdagen valgt kontrolråd skulle have økonomisk s. 379 indseende med ledelsen, og at teatret forpligtedes til at opføre 50 forestillinger årligt i provinsbyerne. Begge foranstaltninger har i forb. med udsendelserne gennem radioen dæmpet kritikken. Under 2. verdenskrig lykkedes det chefen Cai Hegermann-Lindencrone trods store vanskeligheder at fastholde den nationale linie, og publikum sluttede op om teatret som ingen sinde før. Men dyrtiden og pengenes synkende værdi sprængte efterhånden alle fastlagte økonomiske rammer, og tilskuddet voksede stadig, indtil det nu (1959) har nået over otte mill. om året. Men til bedømmelse heraf må det tages i betragtning, at virksomheden er blevet firedoblet. Det gl. teater har formeret sig med »Stærekassen«, der 1945 igen er blevet anneksscene, hvor store successer (fx. »En Sælgers Død« og »Jeppe paa Bjerget« med Osvald Helmuth) i forbindelse med opførelsen af operetter (»Pinafore«, 1956) omsider har besejret publikums uvilje mod huset; endv. har forestillingerne i provinsbyerne og kunstnernes optræden i radioteatret og i fjernsynet udviklet Det kgl. Teater til en landsscene, medens dets virksomhed tidl. blev opfattet som en kbhsk institution, der i ringe grad vedkom den brede befolkning.

Skolerne. Allr. i 1700t. havde teatret en balletskole og en syngeskole, og det 1777 af Fr. Schwarz stiftede »Dramatiske Selskab« var også en art skole, idet medlemmerne skulle vejlede hverandre. Selskabet bestod kun til 1780, men det indlagde sig fortjeneste ved at opføre Ewalds »Balders Død« på Hofteatret. Smst. grundlagde K. L. Rahbek og M. Rosing 1804 deres »dramatiske skole«, hvor Rahbek holdt forelæsninger over skuespilkunsten, og Rosing var lærer, men skolens praktiske resultater, som om søndagen var tilgængelige for offentligheden (for øvrigt de første søndagsforestillinger i Kbh.), var ikke synderligt værdifulde kunstnerisk set. Da skolen ophævedes 1816, påtog teatrets instruktører sig ligesom tidl. elevundervisningen, indtil teaterchef Fallesen og instruktør Bloch 1886 startede en ny dramatisk elevskole, ved hvilken teatrets betydeligste kunstnere blev lærere. Denne virksomhed fik betydning ved på planmæssig måde at uddanne mange af de talenter, som senere blev førende. 1909 oprettedes skolens operaklasse, og fra 1930 blev dens område udvidet med flere discipliner. Balletbørnene led længe under mangel på kundskaber i alm. skolefag, men fra 1857 oprettedes en læseskole, som de frekventerer samtidig med, at de får deres specielle uddannelse.

Robert Neiiendam museumsleder, dr. phil.

Litt.: Th. Overskou. Den danske Skueplads. I–VII. 1854–76. E. Nystrøm. Den danske Komedies Oprindelse. 1918. T. Krogh. Fra Bergs Hus i Læderstræde. 1949. R. Neiiendam. Det kgl. Teaters Historie I–V. 1922–30. Sa. Rigsdagen og Det kgl. Teater i Den danske Rigsdag 1849–1949. V. 1953. Sa. Den dramatiske Elevskole. 1942.

Bygninger. Det nuv. teater (Gl. Scene) opførtes i h.t. lov af 18/6 1870. Det placeredes ø.f. det gl. teater, dels på den netop nedlagte militære højskoles grund, dels på et kommunalt areal af Kongens Nytorv. Den samlede bekostning, udover de ca. 170.000 kr., der efterhånden indsamledes til udsmykningsformål, blev 664.281 rdl. Se iøvrigt s. 376–77.

Det samlede bygningskompleks, bestående af den egentlige teaterbygn., i ital. renaissancestil, og den bagved liggende magasinbygning, er 115 m langt; det gennemskæres af Heibergsgade, over hvilken to forbindelsesbygn. på piller giver s. 380 lukket passage mellem de to bygninger. Teatrets façade og underdelen af begge sidefaçader er beklædt med sand- og kalksten. Bygningens to store rum, scene og tilskuerplads, er omgivet af en tyk mur, der rager op over den udenom liggende del af huset og bærer kuppelens jernkonstruktion, og de er indbyrdes adskilt ved prosceniumsmuren, hvis sceneåbning, ca. 14 m bred, kan lukkes med et jerntæppe. Tilskuerpladsen (rest. 1904, 1929, 1939) har efter successiv udskiftning af de opr. stole og en mindre udvidelse af parterret (1958) godt 1600 pladser; to rækker forrest med 50 pl., på en elevatoranordning i orkestergraven, bruges kun ved forestillinger med lille eller intet orkester. Tilskuerpladsens terasseformede gulv ligger i niveau med bygningens 2. etage, og salens fire etager, balkon, 1. og 2. etage samt galleri, svarer til bygningens 4 øverste etager. Scenerummet, hvis gulv ligger mellem bygningens 2. og 3. etage, har talr. scene- og lystekn. installationer samt drejescene, bygget 1930, da det klassiske skrå scenegulv afskaffedes. På bagvæggen et orgel, der spilles fra orkestergraven ad elektr. vej; det har 37 stemmer, 2 manualer og pedal (bygget 1947). I niveau med snoreloftet, over tilskuerpladsen, et magasinloft, Kroneloftet, bl.a. med lysekronens hejseapparat, anvendt til gasbelysning (afskaffedes 1896). Den del af teaterbygningen, der ligger foran tilskuerpladsen, er inddelt i 3 høje stokværk, hver svarende til 2 af tilskuerpladsens etager. Nederst en ydre (med en indre) vestibule; til førstnævnte, forsalen, støder i hver side korridorer m. billetkontorer og trappeopgange til balkonetagen. I denne, over den ydre vestibule, findes, i tilslutning til den halvrunde balkonomgang, balkonfoyeren; såvel fra den som fra sidekabinetterne, hvilke sidste er indrettet til bar, er der udgange til den åbne loggia. Over balkonfoyeren findes foyer til 2. etage, hvori restaurant. Foruden hovedindgangen har teatret indgange til begge sider, mod Kongens Nytorv navnlig for det kørende publikum; mod Tordenskjoldsgade er der tillige underkørsel, speciel vestibule samt trappeopgang, med elevator, til kongelogens salon. Uden om scenerummet findes på alle tre sider, og gennem samtlige etager, korridorer med indgange til påklædningsværelser og talr. andre lokaler, såsom prøve- og dansesale, læseskolen f. balleteleverne (i tilbygn. fra 1939) og kunstnerfoyer, den sidste gennem to etager ud mod kolonnaden; Det kgl. Kapel har foyer i stueetagen ud mod Kongens Nytorv. I Magasinbygningen, udvidet 1959 med høj, skiferklædt tagetage, hvori malersal, findes chefskontor, bureau, arkiv, prøvesal, syngesal for koret, lokaler f. operaskolen, samt kulisserum, møbelmagasin og snedkerværksted. I den teatret tilhørende ejendom Tordenskjoldsgade 3 påregnes 1960 indrettet skrædersale og lokaler for teatrets omfattende kostumegarderobe (midlertidig i lejede lokaler).

M.h.t. udsmykning, kunstværker, m.m. bemærkes: Uden for teatret, ved hovedindgangen, står (t.v.) H.W. Bissens bronzestatue af Oehlenschläger, afsløret på Skt. Annæ Plads 1861, flyttet hertil 1874, samt Th. Steins statue af Holberg, afsløret 1875. C. Peters’ statuer af Ewald og Wessel opstilledes 1889 i forsalen, og 1947 afsløredes i parterregangen en mindetavle for Kaj Munk. Frontalgruppen over façaden, flankeret af fire offerskåle, forestiller Apollo stående med Melpomene og Thalia samt Pegasus på Helikon; den er udført af F. Ring og opstillet 1878. Efter tegning af Constantin Hansen malede forsk. kunstnere de ni muser, som er anbragt i tilskuersalens loft. Fortæppets motiv (vingede genier, der trækker forhænget til side og åbner udsigt mod Kefissos’ bred med Akropolis i baggrunden) s. 381 stammer fra 1828 og er opr. malet af J. L. Lund (det originale udkast i Teatermuseet); ideen gentoges 1874 af C. F. Aagaard (landskabet) og O. Bache (figurerne). Teatrets indre udsmykning blev fuldført 1883, væsentlig ved hjælp af brygger Jacobsen den ældre, som skænkede foyeren tolv kunstnerbuster i marmor med tilhørende sokler. Antallet er sen. stærkt forøget, især ved gaver; H. W. Bissens marmorstatue af fru Heiberg, gentaget af Vilh. Bissen, blev 1892 opstillet på 80-årsdagen for hendes fødsel. Basrelieffet i marmor, forestillende den druknende Ofelia, er udført og skænket af Sarah Bernhardt til minde om hendes gæstespil 1880. Teatrets malerisamling stammer fra det gl. hus, og der er fremragende portrætter iblandt; den ældste del er anbragt i kunstnerfoyeren, den nyere i tilskuerfoyeren ved balkonen og i første etage. Frisen i anden etage, forestillende de da. nationaldragter, er malet af F. C. Lund.

Niels Friis redaktør.

Nye Scene (Stærekassen) opførtes 1929–31 i umiddelbar vinkelret tilknytning til Det kgl. Teaters bygn. af arkt. Holger Jacobsen for Statsradiofonien, der dog snart flyttede derfra igen. Bygn., der ligger på tværs af Tordenskjoldsgade, har en lav gennemkørsel, hvis tag er udstyret med mosaikker af Ejnar Nielsen 1932–39. Den høje, smalle façade ud mod Kongens Nytorv er dels smykket med skrafitpudsning, dels med kobber- og bronzefigurer af Apollon og de komiske og tragiske muser udf. af E. Utzon Frank og O. Stæhr-Nielsen; til den indre og ydre udsmykning, der er frembragt med støtte af Ny Carlsbergfondet, har en lang række kunstnere bidraget. Trapperummets kuppel prydes af et frescomaleri af Harald Hansen. På væggen af det store trapperum har billedhuggeren Jean Gauguin udført »Radioens Gang over Jordkloden« i et kæmpemæssigt mangefarvet relief efter arkitektens skizze. Trappeløbenes undersider er smykket med skymalerier, til dels med figurer af en række forskellige kunstnere. Scenens fortæppe bærer motivet »Apollon i Hvile paa Stjernehimlen«, malet af Stefan Viggo Pedersen, og mellemtæppet i draperistil er udført af Ernst Hansen, begge efter arkitektens skizze; tilskuerpladsens loftdekoration, formet som en stor palemtskål, er, ligeledes efter Holger Jacobsens skizze, udført af billedhugger Aage Nielsen Edwin. Endnu flere maleres og billedhuggeres navne knytter sig til Stærekassens udsmykning,

Marianne Brøns museumsassistent

Litt.: Medd. fra akademisk Architektforening 1931. 173 ff. Holger Jacobsen. Statsradiofonibygningen med det kongelige Teaters nye Scene. 1932.

Det kgl. Hofteater over Christiansborgs søndre stald (Ridebanen 10 og 18) blev indret. 1766 af N. Jardin og for tilskuersalens vedk. ombygget 1842 af J. H. Koch med plads til ca. 700 mennesker. Teatret har ingen sammenhængende historie, men en mængde episoder af bestandig interesse er foregået der. Under Chr. VII var det hoffets specielle teater, hvor endog kongen optrådte, og Struenseetidens natlige festligheder fandt sted; hans ven, Enevold Brandt, var ved arrestationen chef for de franske trupper, som kongen understøttede. Både under Chr. VII og Chr. VIII var hofteatret italiensk operascene; i øvrigt anvendtes det til særforestillinger, fx. indbød P. Foersom 23/4 1809 til den første oplæsning (»declamatorium«) s. 382 på da., en idé, der bredte sig landet over – fra Kbh.s Universitet til forsamlingshusene og radioens udsendelser. Lokalerne var også danseskole, og blandt eleverne var H. C. Andersen, fru Heiberg, Lucile Grahn og grevinde Danner. 1855–56 var Hofteatret med M. Wiehe og Fr. Høedt i spidsen en fældende konkurrent til Heibergs styre af nationalscenen, og i den sæson tjente direktøren H. W. Lange, hvad han skulle bruge til at etablere Folketeatret på Nørregade (1857). Hofteatret brugtes også til studenterforestillinger, fx. opførtes »Genboerne« første gang 20/2 1844, og til fremmede gæstespil, bl.a. Ristori 1880. Ringteatrets brand i Wien 1881 medførte dets lukning; siden anvendtes det til prøver og som pulterkammer for statens udrangerede ejendele. 1914 gennemførte »Politiken« tre afskedsforestillinger, og siden 1922 har teatret, som er det ældste i Danmark, været rammen om det danske teatermuseum, det første og største i Norden. Se s. 337.

Robert Neiiendam museumsleder, dr. phil.

(Foto). Det kgl. Hofteater’s tilskuerplads i dets nuværende indretning som teatermuseum.

Det kgl. Hofteater’s tilskuerplads i dets nuværende indretning som teatermuseum.

Litt.: R. Neiiendam. Det kgl. Hoftheater og Teatermuseet ved Chr.borg. 7. udg. 1959.

A.B.C.-Teatret i Fr.berg Allé blev bygget på en del af det gamle Sommerlyst’s grund i begyndelsen af århundredet og fik navnet »Den mauriske Hal«. Den ejendommelige træbygning rummede først en dansesalon, senere kaldtes den s. 383 »Montmartre« og var en jævn varieté; fra 1949 blev den efter ombygning anvendt til revy-teater under direktion af Stig Lommer, der nu er husets ejer. Teatret har 655 pladser. Repertoiret er folkeligt, navnlig opføres revyer, men 1958–59 også farcen »Charleys Tante«, der med Dirch Passer blev en stor succes.

Alléscenen i Fr.berg Allé har den mest brogede historie af samtlige privatteatre i København. Opr. var huset en musik- og ølhalle med navnet »Odéon«, startet 1857, men 1869 blev det ombygget til sommerteater og åbnet 4/6 s.å. under navnet »Frederiksberg Morskabsteater«. Skuespiller Ferdinand Schmidt, som også skabte Nørrebros scene, var den første direktør. Fra 1875 var teatret hjemstedet for den årlige sommerrevy, som fra begyndelsen af 90erne vandt stor popularitet gennem W. Gerners og Frederik Jensens foredragskunst. Den nuv. bygning med 621 pladser blev rejst 1888. 1904–11 ledede Emil Wulff teatret om vinteren og spillede folkekomedier og operetter, hvor bl.a. Carl Alstrup brød igennem; huset kaldtes da »Frederiksberg Teater«. 1913 flyttede Strindbergs navnkundige »Intima teatern« hertil fra Stockholm; n.å. benyttede direktør Peter Fjelstrup betegnelsen »Alexandrateatret«, der 1915–17 blev ledet af Albr. Schmidt og L. Wondt som lystspilscene og navnlig fik en stor succes på »Eventyret«. 1917 købte Betty Nansen, støttet af dir. Max Ballin, bygningen og gav den sit navn. Hun styrede til sin død 1943 og lukkede op for da. og fremmed dramatik på et bredt grundlag. Hendes største lystspilsuccesser var S. Leopolds »Hos Grevinden« (med Oda Nielsen) og »Pas paa Malingen« (med H. Bentzon). Forestillingerne kunne være meget lødige og samle hovedstadens kunstinteresse, fx. »Faderen« og »Daglannet« med Peter Fjelstrup; de kunne også være sensationelle og knyttede til øjeblikket fx. Tollers »Hopla, vi lever«, R. Fangens oxford-skuespil »Som det kunne ha’ gået«. Kaj Munks »Ordet«, der var antaget af Det kgl. Teater, men ikke spillet, vakte stor opsigt. Interessante gæstespil fx. af Ingolf Schanche og A. Moissi i »Hamlet« (opført over 100 gange) vekslede med optræden af fremmede trupper (M. Féraudys franske selskab og russernes kabaretforestilling »Den blaa Fugl«). I alt opførte fru Nansen 121 skuespil; selv skabte hun nogle af sine ypperste skikkelser i arbejder af Ibsen, Bjørnson og Strindberg. Hun opnåede gentagne gange støtte fra Fr.berg kommune, men under 2. verdenskrig kæmpede teatret hårdt for eksistensen mod restriktioner, dyrtid og mørklægning i Alleen. Få uger før hendes død måtte teatret lukke, men hendes kunstneriske indsats havde ligget på et højt niveau og indtager en fornem plads i da. teaterhistorie. Siden har bygningen under navnet Alléscenen været ledet af flere kortvarige direktorater, der valgte repertoire i fru Nansens ånd. 1952–59 overtog Arne Weel ledelsen. Han hævdede teatrets standard ved bl.a. at spille Tjekofs »Onkel Vanja« og »Vildfuglen« af Anouilh og vandt en stor og berettiget succes på »Anne Franks Dagbog«, hvis titelrolle blev udført af Helle Virkner, der 1959 overtog ledelsen i forening med Frits Helmuth.

Litt.: Robert Neiiendam. Teatret med de mange Navne. Politiken 24/7 1943. Sa. Forlystelsernes Allé. 1958.

Apolloteatret, tidl. komediehus på Vesterbrogade ved Tivoli. Opr. var bygningen i schweizerstil og benyttedes fra 1866 som varieté og sangerindelokale, men indgik sen. i Tivolis façadebygn. Varieteen blev populært benævnet »Kisten«, og Gustav Esmann gav balkonen med dens restauration navnet »Laaget«. Leder var forf. W. Rantzau, der gennem sine viser forøgede etablissementets popularitet. s. 384 Efter århundredskiftet lod restauratør Wunsch lokalet ombygge og ophævede 1918 restaurationen »Laaget«; varieteen blev til Apolloteatret, en scene for farcer og lette lystspil, som under Oscar Holsts direktion optog en tapper konkurrence med »Scala«s udstyrsregime på gadens modsatte side; hovedkræfter var i en årrække Marguerite Viby og Holger Pedersen (»Gissemand«) ved hvis død 1930 teatret fik et grundskud. Under Aage Stentofts ledelse fra 1941, hvor især revygenren blev dyrket, »schalburgteredes« teatret natten til 19/1 1945 af betalte da. nazister, hvorved der skete skade for henved en mill. kr. Huset blev ikke genopbygget til teaterbrug, men 22/11 1951 åbnedes på Axeltorv et nyt Apolloteater med plads til 440 tilskuere. Her dyrkedes under A. Stentofts direktion og i hyggelige omgivelser et tilsvarende repertoire, bestående af lette lystspil, farcer, små revyer olgn. Men 1958 måtte teatret ophøre af økonomiske grunde, hvorefter lokalet overgik til andet brug.

Casino i Amaliegade blev bygget 1847 som »Vinter-Tivoli« af Georg Carstensen efter tegning af H. C. Stilling, men da ideen ikke slog an, blev etablissementet fra 26/12 1848 anvendt som teater under ledelse af H. W. Lange, den første privatscene i Kbh. Casino var hovedstadens specielle folkekomedie- og operetteteater med en solid kunstnerstab; i mange menneskers sind lever erindringer om festlige aftener derude. Huset var især ungdommens teater, og det fik den plads i Kbh.s forlystelsesliv, som nu udfyldes af de store biografer. Foruden en dekorativ tilskuersal med loger og balkon til ca. 1200 mennesker strakte sig gennem bygningen en bazargang med udgang til Toldbodgade; der fandtes også en rummelig pergola og et mindre teater til prøver, oplæsninger og forestillinger for børn. Dansk Skolescene blev grundlagt der. Casinos repertoire er lige så omfattende, som dets historie er urolig; store successer har vekslet med lige så store fiaskoer, og få direktører forlod teatret med andet end bitre økonomiske erfaringer. 1902 anvendte Martinius Nielsen en formue på restaurering, hvorved etablissementet blev den stateligste privatscene i landet, men indsats og udbytte svarede heller ikke i dette tilfælde til hinanden. Maskeraderne i Casino var længe en forlystelse, som søgtes af det gode selskab, men som endte i sin modsætning. Efterhånden som byen udviklede sig på andre kanter, kom Casino til at ligge i et dødt kvarter, og til sidst ville ingen financiere foretagendet. Forestillingerne sluttede 1937 med folkekomedien »Paa Valsen«. Bygn. blev stillet til auktion og siden benyttet til pakhus. Den egl. retrospektive afskedsforestilling fandt sted 1/4 1939. 1958 blev bygn. totalt nedrevet.

Enkelte episoder i Casinos tilværelse er ikke uden historisk interesse: For dette teater skrev H. C. Andersen sine eventyrkomedier, fx. »Ole Lukøje« (1850); Casino var Henrik Ibsens første skueplads i Kbh. (»Gildet på Solhaug«, 1861), og med »Faderen« indførtes August Strindbergs dramatik (1887). Store politiske møder bragte Casinos navn viden om i marts 1848 og 1863, og efter Grundtvigs jordefærd 1872 holdt Bjørnstjerne Bjørnson der sit udæskende foredrag om at forandre signaler over for Tyskland.

Litt.: Om Bygningen: Arch. 1918–19. 130. Robert Neiiendam. Casinos Historie i Omrids. 1948.

Dagmarteatret i Jernbanegade, opkaldt efter kejserinde Dagmar af Rusland, blev bygget 1882 af snedkermester Hans Hansen efter tegning af Ove Petersen. Direktør og bevillingshaver var forf. M. V. Brun, og åbningsforestillingen fandt s. 385 sted 7/3 1883 med en operette på plakaten. Rumforholdene var knebne; tilskuersalen og dens tre etager rummede ca. 1200 pladser; under den lå en tunnel, der var tænkt som koncertsal og ølhalle, men som snart blev teatrets restaurant. I de første sæsoner, der bragte en del dygtige provinsskuespillere til hovedstaden, adskilte repertoiret sig i kvalitet ikke fra det, som opførtes på de andre privatteatre; den næste direktør Th. Andersen spillede bl.a. »Frk. Nitouche« og »Landsoldaten«, men fra 1889, da C. Riis-Knudsen overtog ledelsen med P. A. Rosenberg som sceneinstruktør, fik Dagmarteatret sit særlige litterære præg; han opførte med forkærlighed, påvirket af Meiningerne, klassiske skuespil, navnlig ty. tragedier, i stilfuldt og kostbart udstyr; om end fremstillingen ikke stod mål med værkernes indhold, var hans indsats påskønnelsesværdig, men den betalte sig ikke, og da hans formue, ca. en halv mill., var opbrugt, optog han (1897) Martinius Nielsen i direktionen; han bragte ny kapital og dristigt arbejdsmod, der lønnede sig. Et fortrinligt personale blev samlet (bl.a. Sophus Neumann, Betty Nansen, Anna Larssen, brødrene Adam og Johs. Poulsen) og han vovede at opføre Ibsens »Brand« og Bjørnsons »Paul Lange og Tora Parsberg« i digternes nærværelse med sig selv i hovedrollerne. Han havde også sans for det elegante fr. lystspil og nyere da. dramatik, men svækkede sig selv ved at påtage sig ledelsen af Casino (1902–05); 1909 måtte Martinius Nielsen af økonomiske grunde forlade Dagmarteatret, der gled ind under usikre og kortvarige direktorater og mistede sin position som nationalscenens ansporende konkurrent. Under H. Hofmans ledelse fra 1914 var teatret udpræget lystspilscene, senere – under Th. Roose – kastede Poul Reumert og Bodil Ipsens glans over forestillingerne, og Gösta Ekman var en hyppig gæst bl.a. som Hamlet, men da et verdensfirma (Kampmann og Saxild) ønskede en byggegrund nær Rådhuspladsen, blev Dagmarkomplekset, der også omfattede et hotel, solgt for 1.800.000 kr., hvorved Kbh. mistede en scene, som havde haft kulturel betydning, og hvortil mange følte sig knyttet. Ophøret betød et smerteligt tab for da. forfattere og skuespillere, og publikum beklagede i høj grad nedrivningen. Afskedsforestillingen fandt sted 13/1 1938. Rohl Smiths statuer af digterne J. L. Heiberg og Henrik Hertz, som havde smykket façaden, overflyttedes til Teatermuseet. I den nye bygn. indrettedes bl.a. en biograf, hvor der er spillet revy om sommeren.

Litt.: Robert Neiiendam. Dagmarteatrets Oprindelse. Vor Fortid. II. 151 ff. Olaf Fønss. Fra Dagmarteatrets glansperiode. Erindringer. 1949.

Det ny Teater er beliggende i en passage ml. Gl. Kongevej og Vesterbrogade og blev opført 1907–08 af A/S Bona efter tegning af arkt. L. Gudme; bygn. fuldført af Ludvig Andersen. Det rummer 1140 siddepladser og har tre etager. Åbningsforestillingen fandt sted 19/9 1908 under Viggo Lindstrøms direktorat med prolog af Sophus Michaelis og en fr. folkekomedie »Den skønne Marseillanerinde« på programmet. Repertoiret var i de første sæsoner nærmest en konkurrence til Folketeatret på Nørregade. Scenen blev et udviklingssted for talentfulde unge, deriblandt Poul Reumert og Clara Pontoppidan, men trods successen »Dollarprinsessen« måtte Lindstrøm allerede 1911 af økonomiske grunde forlade ledelsen, der blev overtaget af tidl. skuespiller, grosserer Ivar Schmidt, som styrede med vekslende held til 1937. I repertoirevalget fulgte han den folkelige linie, navnlig udtrykt i spændende eller lystige amerikanske komedier, hvoraf »Den grønne Elevator« bragte ham en formue, så at han 1917 kunne købe teatret med s. 386 tilstødende ejendomme mod Gl. Kongevej for halvanden mill. kr., men da nedgangstiden kom, måtte han 1937 standse sine betalinger og forlade teatret som en ruineret mand. Det største talent, han havde fremdraget, var Ella Ungermann (»En Vesterbrodreng«; »Lovens Arm«). 1938 overtog Einar Linden ledelsen, fra n.å. i forbindelse med Folketeatrets direktør, Thorvald Larsen, og siden har (til 1956) »Alliancescenerne« samvirket; fra 1944 er Peer Gregaard en initiativrig direktør, der 1946 med ære spillede Kjeld Abells befrielsesskuespil »Silkeborg« og fik teatrets opførelse af Corneilles »Sejrherren« (»Le Cid«) frem i Paris (1954). Forestillinger som »Teater« (efter S. Maughams roman) med Else Skouboe i hovedrollen eller M. Aymés »Retten på Vrangen« formåede især at interessere publikum. Det er Gregaards fortjeneste at have højnet repertoiret fx. med C. Frys »Mørket er lyst nok« med Bodil Ipsen som gæst, Patricks »Det lille Tehus«, Moliéres »Misantropen«, Sherwoods »Vejen til Rom«, T. Williams’ »Kat på et varmt Bliktag« og skaffet fremstillere af kvalitet (Kjærulff-Schmidt, Mogens Wieth, Bodil Kjer). Selve bygningen ejes nu af Ida Löfbergs Fond, og det er meningen, at dens overskud skal komme gamle scenekunstnere og teaterembedsmænd til gode. På 50 årsdagen 19/9 1958 opførtes en prolog af K. Abell, fremsagt af Clara Pontoppidan, samt Sheridans »Bagtalelsens Skole«.

Litt.: Ti Aar. Det ny Teater 1908–18. 1918. Politiken 17/9 1933. Et Teater blev til. Udg. i Anl. af 50 aars Jubilæet. 1958.

Falkoner Centret, Falkoner Alle 7, er Nordens mest moderne kongreshus bl.a. med hotel, bank, biograf og teater. Dette kan rumme 2170 mennesker. Centret ejes af firmaet Christiani og Nielsen og er opført af arkt. Ole Hagen. Teatret, det største i Kbh., blev åbnet i novbr. 1958 under ledelse af direktør Blicher-Hansen med et gæstespil af et udm. italiensk operaensemble. »La Bohéme«, »Rigoletto«, »Madame Butterfly« stod på programmet. Starten var vellykket, og den fortsattes med held af fr. ballet, i hvis ensemble Toni Lander var. Det er hensigten, at teatersalen med sine tekniske raffinementer ikke alene skal anvendes til koncerter og gæstespil, særlig af opera- og balletensembler, men også til kongresser og udstillinger.

Folketeatret på Nørregade blev opført 1845 som hippodrom efter tegning af H. C. Stilling og blev også benyttet til store forsamlinger fx. 1848 til de politiske hippodrom-møder. Da anvendelsen til ridehus og cirkus ikke betalte sig, blev lokalet forandret til et teater for 1173 tilskuere (nu 1076); åbningsforestillingen ved direktør H. W. Lange fandt sted 18/9 1857 med sangspillet »En lille Heks«. Lige fra starten blev Folketeatret borgerskabets specielle scene, dels gennem arbejder af de muntre forfattere C. Hostrup, A. Recke, Frits Holst og Carl Møller og dels ved sine lunerige skuespillere Fr. Madsen, H. Kolling, O. Zinck og Julie Lumbye-Hansen. Efter brandkatastrofen i Wien blev Folketeatret 1882 brandsikret, og 1900 blev det bygget sammen med ejendommen Nørrevoldgade 50, der benyttes til administration, påklædningsværelser og bolig for direktøren. Megen god borgerlig kunst blev i et repertoire, der svarede til teatrets navn (fx. »Hans Højhed« og»Lynggaard & Co.«), skabt på dets scene, hvorimod litterære forsøg (ved Herman Bang og Betty Nansen) ikke viste sig lønnende; lystspil, farcer eller muntre og rørende komedier skaffede teatret en popularitet, som er bevaret til nutiden. Th. Larsen, der tiltrådte 1935, er den dir., som har styret s. 387 længst; efter Dagmarteatrets fald højnede han repertoiret. »Et Dukkehjem«, »Vildanden«, »Brand«, »Romeo og Julie« og »Købmanden i Venedig« er spillet side om side med »Nøddebo Præstegaard«, hvis opførelsestal andrager ca. 1300 (siden 1888); moderne skuespil, fx. af Kaj Munk (»Han sidder ved Smeltediglen«) eller af Soya og Leck Fischer har afløst vittige da. og fremmede lystspil. Under andre former er Folketeatrets opr. tone også bevaret fx. i den store succes fra 1927 »Tre små Piger« af Kollo, der nåede ca. 500 opførelser. Det største opførelsesantal, 227 gange, i Th. Larsens ledertid fik »Guderne ler« af Cronin (1942–43). Han trak sig tilbage juni 1959 og overtog ledelsen af biografen »Alexandrateatret«; hans sidste forestilling var »Eventyret« med Bodil Ipsen som gæst i bedstemoderens rolle.

(Foto). Interiør fra Folketeateret.

Interiør fra Folketeateret.

Litt.: Robert Neiiendam. Folketeatret. 1845–1945. 1945. Th. Larsen. 35 Aars Repertoire. 1956.

Frederiksberg Teater (fra 1957 kaldet Aveny-Teatret) ved Frederiksberg Runddel, ligger på en plads, som under forsk. former har været forlystelsessted siden 1784. Først hed det »Ratzenborg« efter værtens navn, sen. »Sommerlyst«; hovedbygn., hvori teatret findes, blev rejst omkring 1855 efter tegning af H. C. Sletting. Lokalet er flere gange blevet omb.; det har været musikpavillon, koncertsal, forum for kabaret, hvor bl.a. Gustav Esmann og Herman Bang optrådte, og fra 1919 fast teater med navnet »Fønix-Teatret« under ledelse af Emil Wulff. Repertoiret bestod da af folkekomedier og revyer på et jævnt plan. Denne anvendelse blev fortsat efter Wulffs død 1921; direktoraterne skiftede i hastigt tempo, men undertiden lyste nogle enkeltpræstationer op, fx. Carl Alstrup som soldaten Schwejk (1930). s. 388 Under Sv. Melsings ledelse (fra 1938) opnåede teatret, der nu fik Frederiksbergs navn, store successer med »Høfeber« (1939), »En Kone fra Landet« (1941) og »Vor By« (1942), hvor de unge talenter H. Kjærulff-Schmidt og Berthe Qvistgaard fik rig udvikling; heldet fulgte også den næste direktør, især med »Privatliv« (1944) og en meget interessant opførelse af Sartres »Lukkede Døre« (1946) i Holger Gabrielsens iscenesættelse, men n.å. brændte teatret, og da det var genopbygget med 550 pladser, blev 1949 Henrik Bentzon dir. med Else Skouboe som kvindelig hovedkraft. Den næste ledelse, til 1952, ved Meïr Feigenberg var udpræget litterært betonet med Bodil Ipsen i »Kirsebærhaven« og »Vetsera blomstrer ikke for enhver« og Ingeborg Brams og Inge Hvid Møller i »Den tatoverede Rose«; endelig sluttede Lily Broberg og Otto Halstrøm 1956 indtil videre direktørernes lange række, bl.a. med Osvald Helmuths natursande spil i »Jeppe paa Bjerget«. Teatrets historie er meget broget; det meste af dets repertoire er glemt, men nogle forestillinger lyser op, fordi de betød en kulturel indsats. 1957 blev Stig Lommer dir. og forandrede husets navn.

Litt.: Robert Neiiendam. Forlystelsernes Allé. 1958.

I Handelstandens Klubs lokaler i Nyropsgade 41 er indr. et moderne teater, kaldet Mercur, med plads til 650 mennesker. Det blev åbnet 25/1 1957 ved direktør Aage Stentoft med »Cranks«, en ny art eng. revy, hvor nonsenshumør og barok ballet indgik en lattervækkende forbindelse. Stykket var udarbejdet af englænderen John Cranks, musiken skyldtes Addison, den danske bearbejdelse Jørgen Hartmann-Petersen. Dette program bestående af »noget for sig selv« gjorde lykke, men teatret blev indtil videre ikke et fast, planmæssigt foretagende, men udlejes til forskellige formål.

Nørrebros Teater (nu kaldet Det ny Scala). I forlystelsesstedet »Store Ravnsborg«s varietélokale, Ravnsborggade 3 på Nørrebro, åbnedes 26/12 1886 under Ferdinand Schmidts direktion et serveringsteater i smag med Frederiksberg Morskabsteater (Alléscenen). Det blev særlig på revyernes og farcernes område, at Nørrebros scene samlede publikums interesse, navnlig under Vilh. Petersens ledelse (1893–1911) og med W. Gerner og Fr. Jensen i hovedrollerne. »Svend, Knud og Valdemar«, »Taksameterkuskens Datter« og sangspillet »Molboerne« kendetegner denne periode. I forening med husdigteren A. Melbye overtog Fr. Jensen ledelsen til 1921, stadig med sommerrevyen som basis, men senere gled Nørrebros Teater over i en folkekomedie- og operetteperiode, bl.a. med Johs. Meyer, Arne Weel og C. Biering-Petersen som dir. (»Styrmand Karlsens Flammer«). 15/12 1931 brændte teatret, men det blev genrejst med ca. 1100 pladser og er siden med skiftende held drevet mest som operettescene; »Annie Get Your Gun« opførtes 1950–51 mere end ét år. 1955 overtog Aage Stentoft teatret, som han gav navnet »Det ny Scala«; siden har det haft store successer med »Orfeus i Underverdenen«, »Flagermusen« og »Kvindernes Oprør« på programmet. 1959 trak direktør Stentoft sig tilbage.

Litt.: Vilh. Petersen. Foran og bag Kulisserne. 1931.

Riddersalen, teater på Fr.berg. Da Lorry Feilberg 1896 havde overtaget Kehlets etablissement i Allégade, var det et af hans mål at forandre sangerindeknejpen (hvor Holger Drachmann 1887 traf sin muse »Edith«) til en kabaret, som Drachmann tidl. havde slået til lyd for. Feilberg lod maleren Aksel Jørgensen smykke s. 389 lokalet og åbnede 1914 kabaretten under navnet Operetten. Udmærkede kunstnere optrådte, men da det viste sig vanskeligt at vedligeholde genren, blev tribunen også benyttet til småstykker og navnet ændret til R. Efter Feilbergs død gled lokalet over til helaftens-teaterbrug med ca. 200 pladser, først under ledelse af Arne Weel (»Fruen har fri« 1930), senere bl.a. af Ludvig Brandstrup (Co-Optimisterne), Per Knutzon (»Melodien der blev væk«), Erling Schroeder, (»Hamlet«), Sam Besekow, Meïr Feigenberg m.fl. Lødige forestillinger af da., men især fr. og amer. dramatikere opførtes (»Livet er jo dejligt«, »Flyvende Sommer« m.fl.). Unge, talentfulde kunstnere (Berthe Qvistgaard, Lily Weiding, Inge Hvid Møller) og instruktører fik her deres gennembrud. Men lokalets få pladser betyder knald el. fald for lederne, der hyppigt har måttet skifte. Repertoiret har udfyldt en del af tabet ved Dagmarteatrets nedrivning.

Litt.: Fr. Graae. Københavner-Minder. Lorry. 1929. Robert Neiiendam. Forlystelsernes Allé. 1958.

Røde Kro Teater beliggende Øresundsvej nr. 35 på Amager er indrettet i en kuriøs bygning fra 1700t. (krobevilling fra 1764) og oprettet som teater omkring 1870, først som sommerscene. Denne scene indtager en særstilling blandt hovedstadens teatre, ikke alene ved teatrets ydre, men ved repertoirets folkelighed, der i høj grad har det jævne publikums øre. Kun tre dir. har styret i dette århundrede: Christian Petersen fra 1902, Carl Thomsen fra 1916 og Carl Carlsen fra 1929. De har ikke brudt med traditionen, men holdt den gemytlige, bestandig borgerlige tone ved lige i repertoirevalget. Under den sidstn. leder har »Far skal giftes« (af A. Frische og Fl. Lynge) været en kunstnerisk succes, medens »Sjuske Dorthe« (af A. Kjærulf og F. Rocatis) bragte de største indtægter. Røde Kro Teaters beståen er et bevis på, at det har kunnet tage kampen op med biografscenerne; historisk set er dets tone en levning fra folkescenen Casino i Amaliegade og som sådan værdifuld for det borgerlige publikum. Mange komedier, som før i tiden blev opført på de andre privatscener inde i byen, genopførtes på Røde Kro, i reglen noget ændrede og med nye titler. I al sin primitivitet er foretagendet ikke uden en vis charme. Der er 370 pladser. I 1960 skal teatret nedrives.

Scala, tidl. privatteater i Kbh. På grunden ved Vesterbrogade stod et varietéog teaterlokale, kaldet »Concert du Boulevard«, som blev nedrevet, da komplekset »National« blev rejst 1880–81 af snedkermester H. Hansen, der også byggede Dagmarteatret. Okt. 1883 var komplekset færdigt; det indeholdt også en koncertsal, som fik en omtumlet tilværelse, både som teater for revyer og lystspil, kaldet »National« (1889–91) og som varieté med navnet »Scala« og en dertil knyttet natkafé. 1912 begyndte Frede Skaarup og Emil Wulff (som udtrådte af ledelsen 1918) deres revyvirksomhed med »Den Traadløse«; 1917 fandt en luksuriøs ombygning sted, hvorved lokalet kom til at svare til den pengerigelige periodes smag for kostbart udstyr og ydre påhit, men da den unormale tid under den første verdenskrig ebbede ud, kunne Scala af økonomiske grunde ikke opretholdes. Forinden havde Skaarup 1920–22 oprettet »Det lille Teater« i komplekset (nu biograf), der navnlig fik betydning for Else Skouboes gennembrud. 1927 måtte han, som havde skabt dette for »gullaschtiden« typiske foretagende, forlade ledelsen, der en tid overgik til et selskab, som forsøgte at fortsætte driften i forbindelse med Casino. Denne konstellation ophørte 1929; n.å. blev Scala lukket, da den sidste revy »Punktum Finale« var opført med Liva Weel i hovedrollen. s. 390 Hun havde i forb. m. Carl Alstrup været Scalas bærende kraft. Efter en total ombygning blev lokalet genåbnet 1931 som restaurant, varieté og folkeligt forlystelsessted i forb. m. etablissementet »Lorry« på Frederiksberg. 1958 blev komplekset ændret til et varehus.

Litt.: Ill. Tidende 14/10 1883. Carl Muusmann. Scala. 1917. Gunhild Gantzel. Scalaminder. 1941.

Sønderbros Teater. På forlystelsesstedet »Syven«s grund ved Amagerbrogade lod ejeren, restauratør A. Henriksen 1902 bygge et serveringsteater i smag med Frederiksberg Morskabsteater (Allé-Scenen) og Nørrebros Teater. Foretagendet åbnedes 29/11 1902 med en prolog, fremsagt af dir., mangeårig teaterleder i provinsen Carl Henriksen, og lejlighedsspillet »Amagerslægter« samt operetten »Pariserliv« på programmet. Personalet bestod hovedsagelig af dygtige kræfter fra provinsscenerne, og repertoiret var anlagt for den jævneste smag (folkekomedier, ofte med lokale hentydninger, farcer, lette lystspil, små operetter); hyppigst, over et år, opførtes »Rasmines Bryllup«. Efter C. Henriksens død (1907) fulgte de vekslende, af ejeren engagerede direktører, Victor Wulff, A. Frische, Eyvind Kornbeck, Martin Jensen den sa. tone. Efter korte, mislykkede direktorater, bl.a. Carl Alstrups, blev teatret i sin sidste sæson 1930–31 ledet med kunstneriske aspirationer af instruktør Gunner Hansen som »kammerspil-scene«, hvorefter det omdannedes til den folkelige varieté »Hollænderbyen«, der endnu består.

Robert Neiiendam museumsleder, dr. phil.

1904 fik Kbh. og dermed Danmark sit første biografteater, da Constantin Philipsen 17/9 åbnede »Kosmorama« på Østergade 26 ved den dav. citypassage. Forud for denne begivenhed lå 8 års filmforevisninger i forsk. varieteer og andre forlystelsesetablissementer såvel i Kbh. som ude omkring i landet. Filmen kom til Danmark 1896, et halvt år efter at verdens første off. filmforevisning havde fundet sted i Paris. Den mand, der introducerede den nye kunstart i Danmark, var kunstmaleren Lauritz Vilhelm Pacht (1843–1912). Han var 1896 blevet dir. for forlystelsesetablissementet »Panorama«, der lå på Rådhuspladsen i en træpavillon, der opr. havde huset Den frie Udstilling. Her havde Pacht 7/6 1896 première på sine levende billeder el. »kinoptikon«, som han døbte den nye opfindelse. Snart blev filmforestillinger et stående nummer på de forsk. varieteers programmer, men det var først med Philipsens »Kosmorama«, at man baserede et forlystelsesetablissement udelukkende på film med dagl. forevisninger og til bestemte tider. Constantin Philipsens biograf blev en succes, og der opstod andre biografer rundt om i byen. Inden udgangen af 1905 havde Kbh. således 8 biografer, fortrinsvis i den indre by og på Fr.berg. En anden af de tidl. biografejere må nævnes, Ole Olsen, der 1905 åbnede »Biograf-Theatret« i Vimmelskaftet 47 og året efter grundlagde Danmarks første spillefilmselskab, Nordisk Films Kompagni.

Indtil 1922 udkrævedes for at drive en biograf en politibevilling som til andre off. forlystelser. En sådan politibevilling meddeltes for ét år, og blev i alm. regelmæssigt fornyet. 1922 vedtoges en lov, if. hvilken bevillingerne sorterer s. 391 under justitsministeriet. Dette bevillingssystem er stadig gældende, og bevillingernes varighed er nu (siden 1938) fastsat til 5 år, og bliver oftest fornyet. Bevillingerne uddeles til enkeltpersoner og institutioner, og desuden har man for at støtte den da. filmproduktion givet hvert af de eksisterende spillefilmsproduktionsselskaber (fem i alt) en bevilling.

Der findes i Kbh. 64 biografer. Af disse er et forholdsvis stort antal samlet omkr. Rådhuspladsen. Her ligger bl.a. mange af de s.k. premièrebiografer, ɔ: biografer, hvor da. og udenlandske film som oftest får première. Biografernes antal og deres kapacitet er ret lille i forhold til byens størrelse. Sammenligner man fx. med Stockholm, vil man finde, at biograferne og deres kapacitet dér er dobbelt så stor. Biografernes antal i Kbh. har i det sidste tiår været nogenlunde konstant og har ikke fulgt med byens vækst. Der er således bemærkelsesværdigt få biografer i yderkvartererne.

Den rivende udvikling inden for filmkunsten i såvel teknisk som kunstnerisk henseende har medført en tilsvarende udvikling inden for biografteatrene. Kun få af de gl. biografer eksisterer, og de fleste af dem har undergået så store forandringer, at næsten intet er tilbage af det opr. biografteater.

Litt.: Kbh.s Bibliografi I. 1957. 397–99.

Bl. byens ældste biografer er:

World Cinema, Jernbanegade 8. Bygn., en cirkelrund, rød murstensbygn., er opf. 1885–86. Efter en brand 7/3 1914 ombyggedes den af arkt. Holger Jacobsen og forsynedes med en betonstøbt kuppel. Udvendig er bygn. udstyret med en frise af billedhugger Hammeleff. Det indre blev moderniseret 1938 af arkt. Ernst Kühn og kunstnerisk dek. af billedhugger O. Stæhr-Nielsen og maleren Mogens Zieler. Det er byens næststørste biograf med 1612 siddepladser, og den drives som vinterbiograf fra 1/10 til 1/5. Første gang der blev vist film i denne bygn. var 23/4 1898, da »Cirkus Varieté«, der holdt til her, blandt sine forsk. numre også viste levende billeder. Først efter branden 1914 opstod den nuv. ordning med en konstant vinterbiograf afvekslende med et sommercirkus.

Vester Bio, Vesterbrogade 29. Bygn., der er opf. omkr. 1800, ligger inde på en gårdsplads ca. 30 m fra selve gaden. Det er en gulkalket bygn. med hvidt ornament og med tøndehvælvet tag. Bygn. blev anvendt som varieté i 1800t. Efter at forlystelsesetablissementet »Concert du Boulevard«s opr. bygn. blev nedrevet ved opførelsen af National Scala 1882, flyttede det herhen. Bygn. er bev. næsten uforandret. Filmsalen er holdt i rødt og guld med en balkon, der går hele vejen rundt. Først 1954 installeredes alm. biografstole, indtil da havde publikum siddet på løststående træbænke. Biografen har 591 siddepladser. 29/10 1898 vistes her film for første gang som et nummer i varieteen. Helt op til 1913 skiftedes ml. filmforevisninger og varietenumre. 26/12 1913 åbnedes endelig Vesterbros Teater som egl. biografteater. Biografens repertoire adskiller sig fra andre kbhske biografers ved næsten udelukkende at bestå af wildwest film.

Nørrebros Biografteater, Nørrebrogade 37. Biografen, der opr. lå på Nørrebrogade 67, åbnede 1905 og flyttede 1912 hen til den nuv. adresse. Biografen har 357 siddepladser.

Bristol-teatret, Frederiksberggade 25. I disse lokaler fik kgl. hoffotograf Lars Peter Elfelt polititilladelse til at vise film 1901, hvad han gjorde lejlighedsvis s. 392 den flg. tid. 1/10 1906 åbnedes en biograf i den gængse betydning af ordet, med dagl. forestillinger til bestemte tider. Biografens navn var »Kinografen«. 1939 foretoges en gennemgribende ombygning af biografen ved arkt. O.Falkentorp. Den dav. biografsal blev omdannet til foyer og en ny biografsal bygget vinkelret på den gl. Ved sa. lejlighed skiftede biografen navn til Bristol-Teatret. Biografens indre er udsmykket med figurer af billedhuggeren Gerhard Henning. Salen har 330 pladser.

Paladsteatret, Axeltorv 9. Constantin Philipsen lejede 1912 den fhv. hovedbanegård (opf. af arkt. J. D. Herholdt) og omdannede perronhallen til en biografsal, der blev indv. 18/10 1912. Med sine 3000 tilskuerpladser var den Nordeuropas største biograf. Da bygn. 1917 forfaldt til nedrivning, opførtes den nuv. biografbygn. på omtr. sa. sted, blot en smule forskudt hen mod vandværket. Den er bygget af arkitekterne A. Clemmensen og Johan Nielsen og blev indv. 26/1 1918. Det er en toetages hvidkalket bygn. med en loggia og et lavt, firkantet tårn. På taget er anbragt en skulptur i beton, forgyldt 1949, af billedhuggeren Kai Nielsen, forestillende Ursus’ kamp mod tyren og opstillet til minde om en af Paladsteatrets største successer, den ital. film »Quo vadis?« fra 1912. Foruden biografsalen, der 1955 blev omb. af arkt. Holger Pind, findes en stor foyer med trapper, en restaurant og selskabslokaler. Det er byens trediestørste biograf med 1549 pladser, og bevillingen ejes af Nordisk Films Kompagni.

Litt.: Arch. 1917, 7/4.

Grandteatret, Mikkel Bryggers Gade 8. Her åbnedes 1914 biografen »Metropol Teatret«, der 1922 flyttede til Frederiksberggade 16. 2/4 1923 åbnedes den nuv. biograf »Grand Teatret«, der har 548 pladser.

Metropolteatret, Frederiksberggade 16, åbnedes 1914 i Mikkel Bryggers Gade 8 og flyttede 1922 til nuv. adresse. Biografen har 716 pladser.

Kinopalæet, Gl. Kongevej 60. Den opr. bygn. var opf. 1917–18 af arkt. Axel Maar og indviedes 27/9 1918. Bygn. blev 30/3 1944 sprængt i luften af terrorister, så kun façaden stod tilbage. Den blev genopf. af arkitekterne A. Wittmaack og Vilh. Hvalsøe og genåbnet 16/4 1950. Da den nuv. ejendom er hjemfalden til nedrivning, er en ny under opf. på nabogrunden. Den bygges af arkt. Haagen, og mens den nuv. har 815 pladser, vil den fremtidige få ca. 1400 pladser. Den er beregnet færdig til 1960. Bevillingen ejes af produktionsselskabet Asa.

Triangelteatret, Østerbrogade 70. Bevillingen går tilbage til 1905 til biografen »Biorama«, der lå på Østerbrogade 33. Bevillingen til denne biograf flyttedes 1926 til det nuv. sted, samtidig med at biografen skiftede navn til Triangelteatret. Biografen har 877 pladser. Bevillingen ejes af filmsselskabet Flamingo.

Blandt byens nyere biografer kan nævnes:

Nora Bio, Nørrebrogade 231, opf. af arkt. Henckel 1935 og åbnet 12/4 1935. I foyeren malerier af Anton Hansen. Biografen har 1184 pladser.

Palladium, Vesterbrogade 1, indret. af arkt. E. Kühn 1937 i Industribygningen, der er opf. 1872 af arkt. V. Klein. Biografen åbnede 18/1 1938. Den indre udsmykning skyldes billedhugger O. Stæhr-Nielsen og maleren Svend Johansen. Biografen s. 393 er udstyret med kinoorgel og har 1347 pladser. Bevillingen ejes af produktionsselskabet Palladium.

Bellevue Teatret, Strandvej 437, Klampenborg. Arkt. Arne Jacobsen, der i slutn. af 1930erne opførte Bellavista og Gl. Bellevue i Klampenborg, opførte i tilslutning hertil 1937 et sommerteater, der sa. efterår blev omdannet til biograf. Det er en hvidkalket, funktionalistisk bygn. med forskydeligt tag. Biografen har 789 pladser.

Dagmarteatret, Jernbanegade 2, opført af arkt. E. Kühn 1938 og åbnet 16/3 1938. Biografen har 808 pladser.

Saga, Vesterbrogade 25, er opf. 1941 af arkitekterne A. Wittmaack og Vilh. Hvalsøe og åbnedes 1/1 1942. Det er byens største biograf med 2070 pladser. Bevillingen ejes af filmsselskabet Saga.

DSBs Kino »Den vide Verden«, Hovedbanegården. Indrettet af arkt. K.T. Seest i Hovedbanegården med indgang i afgangshallens vestl. hjørne. Kunstnerisk udstyret af kunstmaler Kaj Mottlau. Biografen, der har 305 pladser, blev indviet 21/2 1935, og den adskiller sig fra byens andre biografer ved at være den eneste, der udelukkende viser kortfilm. Bevillingen ejes af De danske Statsbaner.

Platan Biografen, Vesterbrogade 162. Opf. af arkt. Ernst Kühn og kunstnerisk udsmykket af billedhugger O. Stæhr-Nielsen. Biografen, der har 712 pladser, blev indviet 18/3 1939.

Bispebjerg Bio, Frederiksborgvej 86. Opf. af arkt. Robert Hansen. Biografsalen, der er bygget amfiteatralsk, har 761 pladser. Åbnet 19/9 1940.

Alexandra-Teatret, Gl. Torv 8. Opf. af arkt. E.Kühn i samarbejde med Allan Christensen og kunstnerisk udsmykket af billedhugger O. Stæhr-Nielsen. Biografen, der blev åbnet 4/12 1942, har 724 pladser.

Islev Bio, Slotsherrensvej 228, Vanløse. Bygningen var oprindelig et forsamlingshus i en jysk flygtningelejr (Oksbøllejren). Ombygget af arkt. Børge T. Lorentzen, udstyret med vægmaleri af tegneren Pasternak. Biografen, der har 501 pladser, åbnedes 26/3 1951.

Husum Bio, Frederikssundsvej 304, Brønshøj. Denne Kbh.s første helt nye biograf efter krigen 1939–45 er opf. af arkt. Holger Pind og indviet 23/4 1955. Biografen har 801 pladser.

Villabyernes Bio, Østerbyvej 23, Gentofte. Opf. af arkt. Finn Juhl og kunstnerisk udsmykket med fotografier af Keld Helmer-Petersen. Biografen, der har 775 pladser, åbnedes 28/2 1956.

Tre Falke-bio, Falkoner Allé 7, Fr.berg. Falkonercentrets hovedarkitekt Ole Hagen opførte 1958 denne biograf med plads til 1000 mennesker. Den er udstyret med det nyeste bredfilmssystem, Todd-A-O systemet. Biografen åbnedes 24/10 1958.

Marguerite Engberg frue

s. 394

Der er et langt spring både tidsmæssigt og arkitektonisk fra de første idrætspladser og -bygninger til de tekniske anlæg, der i dag står til idrættens disposition. Af fortidens »paladser«, var de mest kendte Langeliniepavillonen, der opførtes 1884 som klubhus for Dansk forening for lystsejlads, og Søpavillonen, der omtr. samtidig opførtes som klubhus for Kbh.s skøjteløberforening. Nutidens idrætsanlæg er hovedsagelig skabt og drevet af offentligheden, men bygger på de erfaringer, tekniske og driftsmæssige, som indhøstedes gennem fortidens private indsats. Flere af selve hovedstadskernens nuv. idrætsanlæg tilhører stadig private klubber og sammenslutninger, men de private interesser har kun haft mulighed for fortsat eksistens gennem økonomisk el. arealmæssig støtte fra det offentlige.

Dette gælder også hovedstadens mest omfattende kompleks af idrætsanlæg, der er samlet under én hat, Kbh.s Idrætspark, begrænset af Østerbrogade, Staunings Plads, Per Henrik Lings allé, Lægeforeningens Boliger og Øster allé. Idrætsparken er anlagt for Kbh.s kommune af stadsarkitekt H. Wright, afdelingsingeniør Nobel, ingeniørerne Koch og Voigt og landskabsgartner Glæsel. Ved et samarbejde med kommunen gennemførtes 1911 omformningen af en del af Østre Fælled til stadion, idrætshus og fodboldbane på Østerbro, som i dag er udbygget med tennishal og svømmehal til det, der betegnes som Idrætsparkens centralanlæg. 1923 gjorde kom. begyndelsen til et idrætsanlæg i Sundby, og 1938 var man kommet så vidt, at kom. oprettede overenskomst med Kbh.s Idrætspark (som er en selvejende institution, der drives af samtlige under Dansk Idræts-Forbund stående idrætsgrene og repræsentanter for Kbh.s kom.) om, at institutionen skulle overtage driften af de allr. bestående kommunale idrætsanlæg, udbygge dem og anlægge yderligere sportscentre, hvor der måtte være bydelsmæssigt behov for dem og arealmæssige muligheder for at gennemføre anlægget. Siden da er ved et forbilledligt samarbejde ml. kommunen og Idrætsparken sket en udbygning af idrætspladserne i nogenlunde takt med hovedstadens udvikling.

Centralanlægget på Østerbro dækker et areal på 9,34 ha og omfatter et atletikstadion med moderne omklædningslokaler, tidssvarende tekniske installationer, bl.a. lysanlæg osv. Kernen i dette stadion er – som i dag næsten overalt – en fodboldbane til kampe, opvisninger etc. Tilskuerkapacitet ca. 12.000, hvoraf 1700 pladser findes på overdækket betontribune med indbyggede omklædningslokaler, lægerum, finskbad, presserum og rum til radio og fjernsyn samt til anlæggets egen højttalerservice. I den 1929–30 opførte svømmehal findes et trænings- og opvisningsbassin 33 1/3 × 12 m med vipper og springtårn for udspringere. Der er siddepladser til ca. 1000 tilskuere. I direkte forbindelse med svømmehallens østre ende findes en opvisnings- og træningssal (boksning og brydning etc.) med plads til ca. 260 tilskuere. I svømmehallens kælderetage er træningslokaler for vægtløftning. Ud mod Østerbrogade ligger under Parkteatret 35 stk. 15-meters skydebaner.

Svømmehallen byggedes som led i en randbebyggelse til Stadion, som består af Parkteatret, hovedindgangen til Stadion (fra Østerbrogade) med to relieffer af Axel Poulsen og Parkrestauranten, samt nogle butikker og endelig Svømmehallen. Arkitekter var Wittmaack og Hvalsøe. I det ydre fremtræder bygningen med grå pudsede facader, smalle vinduesfag og svagt porfilerede bånd og gesimser, træk der er karakteristiske for 1920ernes nyklassicisme. Hallen er indvendig beklædt s. 395 med marmor, for enden af bassinet er opstillet en keramisk fontæne »Havhesten« af Jean Gauguin. To broncefigurer, udført af E. Utzon-Franck, er opstillet i galleriet, og de to indgangsportaler er udført i Faxekalksten med figurer af Axel Poulsen.

(Foto). Københavns Idrætsparks centralanlæg på Østerbro set fra luften. I forgrunden til venstre fodboldbanen med store tilskuertribuner, foroven til højre i billedet det ovale stadion og bag dette tre bygninger: (fra højre) Svømmehallen, Idrætshuset og B.93’s tennishal.

Københavns Idrætsparks centralanlæg på Østerbro set fra luften. I forgrunden til venstre fodboldbanen med store tilskuertribuner, foroven til højre i billedet det ovale stadion og bag dette tre bygninger: (fra højre) Svømmehallen, Idrætshuset og B.93’s tennishal.

V.f. svømmehallen ligger Idrætshuset, opført 1912–14, med 4 træningslokaler for brydere, boksere, fægtere osv. samt en sal 21 × 41 m til gymnastik, håndbold, bokse- og brydekampe etc. I tilslutning til disse øvelses- og opvisningslokaler findes behørige omklædningsrum for ovenn. idrætsgrene og for de atletikklubber, der benytter det udenfor liggende stadion.

Idrætshuset er opført af arkt. Søren Lemche som en jernbetonkonstruktion, men fremtræder som en rød murstensbygning, og taget er dækket af rød vingetegl; huset er – såvel i det ydre som i det indre – i slægt med Nyrops bygninger, dog mere beskedent udstyret.

Længere mod v. findes en tennishal med to baner, der tilhører Boldklubben af 1893, som har lejet grunden samt et tilknyttet areal af Idrætsparken. Endnu længere mod v. ligger Idrætsparkens store fodboldbane med den 1955 opførte store tribune med 13.000 siddepladser foruden de ca. 39.000 tilskuerpladser, der findes på de øvrige 3 sider af banen. Af de to store tilskuertribuner opførtes den første 1938 af Viggo S.Jørgensen og H.C. Hansen; den anden, som ligger på det gamle boldklubhus’ plads (opført 1909–11 af stadsarkitekt H. Wright) er bygget af s. 396 arkt. Gunnar Krohn og firmaet Christiani og Nielsen. I den store tribunes kælderog stueetage har de fodboldklubber, som hører hjemme på Fælledparkens 8 fodboldbaner (der hører ind under stadsgartneren), omklædningsrum i kælderen og klublokaler (fritidshjem) i stueetagen. I kælderen findes ligeledes omklædningslokaler for de hockeyklubber, som benytter hockeybanen, der ligger ml. B. 93’s tennishal og fodboldbanen.

Højere oppe i tribunebygningen findes omklædningslokaler for kampspillere, læger, dommere og linievogtere, og desuden rummer bygn. administrationskontorer for Idrætsparken, Dansk Boldspil-Union og Kbh.s Boldspil-Union samt for sammenslutningen Det internationale Fodboldstævne. Desuden findes der kommandocentral for politi og kamparrangører, lokaler for radio, fjernsyn, presse osv., ligesom der midt for tribunen ud mod fodboldbanen er indrettet en loge for særlige æresgæster. I den tribune, som vender ud mod Øster Allé, findes omklædnings- og klublokaler for Østerbro boldklub.

Rundt om i parken er opstillet forskellige broncestatuer, dels gengivelser efter antike værker, dels moderne arbejder.

Litt.: Arch. 1911–12. 73 ff.; 1913–14. 433 ff.; ugehefte 1928. 41 f.

Som nævnt er der i årenes løb ved et samarbejde mellem Idrætsparken og Kbh.s kom. skabt en række idrætsanlæg i hovedstadens periferi, som kaldes »De ydre anlæg«, og som er finansieret gennem lån, optaget af Idrætsparken med Kbh.s kom. som selvskyldner-kautionist, og som administreres af Idrætsparken for kom.s regning. Disse ydre anlæg består af Ryparken ved Lyngbyvej, anlagt 1938 og 5,7 ha stort. Anlægget indeholder 1 hal med 4 badmintonbaner, 1 hal til indendørs tennis, 6 udendørs tennisbaner, 1 kampbane og 2 træningsbaner til fodbold, 32 50-m skydebaner og 20 15-m skydebaner samt 2 håndboldbaner. I anlægget findes desuden en offentlig badeanstalt og omklædningslokaler for alle indlejede klubber.

Længere mod nv. er der for Brønshøj-Husum anlagt en fodboldkampbane, Gadelandet, for de klubber, der træner på de af stadsgartneren anlagte og administrerede baner ved de lokale skoler og i Brønshøj Kirkemose.

For hovedstadens nordvestkvarter, det yderste Nørrebro, findes Genforeningspladsens idrætsanlæg med atletikstadion og fodboldkampbane samt 8 udendørs tennisbaner.

I Vanløse, hvor bebyggelsen foreløbig har hindret anlægget af en idrætspark af de for denne store bydel nødvendige dimensioner, findes Vanløse Idrætspark med 1 fodboldkampbane og 2 træningsbaner.

På Enghavevej lå indtil 1940 boldklubben Frem’s baner og klubhus. Efter at klubben var flyttet til Valby Idrætspark, overtog kommunen arealet ved Enghavevej og fik Kbh.s Idrætspark til her at indrette 2 fodboldtræningsbaner, der om sommeren kan lægges sammen til én cricketbane. Anlægget omdøbtes til Baunehøjsbanerne, og der indrettedes samtidig omklædningslokaler for de Vesterbro-klubber, som ligger i kvarteret, ligesom de omliggende skoler i betydeligt omfang besøger banerne i skoletiden.

I Valby Idrætspark ved Ellebjergvej findes vistnok Skandinaviens største idrætsareal, som endnu ikke er udbygget i fuldt omfang med nødvendige haller osv. Hele arealet er på ca. 60 ha og er stadig under udvikling. Dets endelige form er fastlagt i resultatet af en stor arkitektkonkurrence, som afholdtes 1939, og som s. 397 forudsætter bl.a. etablering af et stadion, der skulle kunne tage en olympiade, hvis Danmark nogen sinde får tildelt en sådan. Dette stadion er foreløbig projekteret til ca. 100.000 tilskuere og vil blive placeret i nærheden af 2 stationer på den sydgående S-togsbane. I sin endelige form skulle anlægget også omfatte de for en olympiade nødvendige haller til afvikling af indendørs kampe i boksning, brydning osv., ligesom der er reserveret plads til et olympisk svømmestadion. Alt dette er dog fremtidsmusik, men forarbejderne er gjort. På arealet findes nu 23 fodboldbaner til træning, 1 fodbold-kampbane med plads til 4000 tilskuere, 1 atletik-stadion med 6 løbebaner + 1 skovbundsbane, adskillige markhåndboldbaner, et areal, som benyttes af bueskytterne, og 2 bygn. med omklædningslokaler, klubrum osv. Den ene benytter den private fodboldklub Frem, mens den anden bygning benyttes af samtlige andre idrætsklubber, hvoriblandt også den lokale afdeling af Dansk Bueskytteforbund.

(Foto). Interiør fra Frederiksberg Svømmehal (ved Yrsavej), opført 1934 (arkt. Aage Lauritzen) med stenmosaik af Vilhelm Lundstrøm.

Interiør fra Frederiksberg Svømmehal (ved Yrsavej), opført 1934 (arkt. Aage Lauritzen) med stenmosaik af Vilhelm Lundstrøm.

På det inderste Amager ligger Kløvermarkens idrætsanlæg, der omfatter 12–14 fodboldbaner. Antallet veksler noget efter de øjeblikkelige forhold. I omklædningsbygningerne findes mulighed for bordtennis og vægtløftning.

Lidt længere mod sv. ligger Sundby Idrætspark ved Englandsvej. Anlægget stammer opr. fra 1923, men udvidedes 1938, hvorefter det omfatter 1 hal til håndbold, badminton osv., 1 fodboldkampbane som kerne i et atletikstadion, 6 udendørs tennisbaner og et par håndboldbaner og 8 fodboldtræningsbaner, hvoraf de 6 vedligeholdes af stadsgartneren.

Fra Damhussøens vestl. ende over mod Valby og Gl. Køge Landevej ligger s. 398 Vigerslevparken, hvor der dyrkes idræt (fodbold og håndbold etc.) på en kæde af parkbaner, som administreres af stadsgartneren.

I lighed med Kbh.s kom. har også Fr.berg kom. i videst muligt omfang indrettet idrætsanlæg af næsten enhver kategori, således at der inden for kommunens rammer (ud over de under private klubanlæg nævnte K.B.-domæner) findes følgende offentlige idrætsanlæg: Fr.berg stadion v. Sønderjyllands Allé indeholdende atletikbaner og fodboldkampbane med ca. 12.000 tilskuerpladser. Anlægget v. Jens Jessens Vej med 11 fodboldbaner, hvoraf den ene er grusbane. Desuden findes der 1 fodboldbane ved hver af 7 skoler, og 5 af disse skoler har også hver sin atletikbane. Af svømmehaller findes der 2, én på Yrsavej og én, kaldet Damsøbadet, ved Sønderjyllands Allé. Af haller er Hermeshallen (tilhørende Gymnastikforeningen Hermes) beliggende på Steenvinkelvej, samt Fr.berg badmintonklubs hal (med 2 baner) på Rolighedsvej og sa. klubs hal på Norsvej (med 4 baner). Yderligere findes der i tilknytning til Fr.berg slot 1 atletikbane og 1 udendørs tennisbane samt 1 ridebane og 1 skydebane for pistolskydning.

De private idrætsanlæg i selve hovedstaden omfatter fodboldbaner, håndboldbaner, tennisbaner og -haller, roklubber, kajakstationer, fægteinstitutter, sejlklubber osv., og det ligger i sagens natur, at de allerfleste af disse anlæg kun kan bestå i kraft af offentlig støtte enten i form af grunde, havnearealer osv. eller direkte økonomisk tilskud. Akademisk Boldklub har til huse i Nørre Allé og disponerer over 3 fodboldbaner, 1 cricketbane og 13 udendørs tennisbaner. Boldklubben af 1893 bor på et kommunalt areal ved Øster Allé, som er fremlejet til klubben gennem Kbh.s Idrætspark. Klubben har her indrettet 2 fodboldbaner og 15 udendørs tennisbaner samt opført en tennishal med 2 baner. Hellerup Idræts Klub har sit eget anlæg på Hartmannsvej og Phistersvej i Gentofte kom., hvor klubben har 1 tennishal med 2 indendørs tennisbaner og 1 opvisningsbane, ligesom der findes 21 udendørs tennisbaner med 1 udendørs opvisningsbane. Fodboldafdelingen disponerer over 2 træningsbaner ved Phistersvej. På den nærliggende Krøyersvej bor Skovshoved Idræts Forening, der har et anlæg med 3 fodboldbaner og 13 tennisbaner, hvoraf de 2 dog er beliggende i Klampenborg mose ved galopbanen. I Gentofte kommune findes også Boldklubben af 1903, der ved Lyngbyvej ejer et areal, hvorpå findes 1 klubhus og 5 fodboldbaner. Ikke langt derfra, på Nøkkerosevej i Emdrup, har K.F.U.M.s boldklub sit hjem i den s.k. KFUM-park, hvor der findes 1 klubhus, 1 atletikstadion, 3 fodboldbaner, 5 tennisbaner og 1 håndboldbane.

Kbh.s Boldklub har altid haft sit domicil på Fr.berg. Tidl. lå banerne på Skt. Markus Allé, hvor nu Forum ligger, men i dag findes K.B.-anlægget på Peter Bangsvej, hvor der i K.B. Hallen er 3 tennisbaner, 1 badmintonbane, 1 squashbane og 1 motionssal. Uden for hallen ligger 20 udendørs tennisbaner og 3 fodboldbaner samt 1 svømmebassin for klubbens medlemmer. K.B. har endvidere bevaret sit anlæg i Pile Allé, hvor der i tennishallen er 2 tennisbaner og 1 badmintonbane. Uden for hallen ligger 11 udendørs tennisbaner.

Af specielle idrætsanlæg i Stor-K. må nævnes Sportsrideklubbens springbane ved Bernstorffsvej, Københavns Golf Klub’s bane i Dyrehaven og Københavns flyveplads for sportsflyvere, Skovlunde.

Udover de nævnte sportsanlæg i det storkøbenhavnske område bør nævnes:

Cyklebanen i Ordrup, der åbnedes 1888, Charlottenlund Travbane, der åbnedes allerede s. 399 1891, mens Amager Travbane først kom til 1922, samt Klampenborg Væddeløbsbane (Galopbanen) der åbnede 1910.

Disse fire sportsanlæg har en mere kommerciel karakter, eftersom der på disse baner er adgang til totalisatorspil, men de må alligevel nævnes som (yderst populære) indslag i Storkøbenhavns »sports-net«.

En ring af anlæg ligger i havnen og langs kysten fra Klampenborg sydover, langs Amagers ø.kyst og helt ned til Kalvebod strand, en række af frilufts- og saltvandsoaser, som dækker 14 kajak- og kanostationer fra Klampenborg ruten rundt til Sønderstrand og Hvidovre. Desuden har motorbådssporten og de sejlførende lystbåde deres reder; de betydeligste er lystbådehavnen ved Svanemøllen og lystbådehavnen ved Langelinie, hvor også et par roklubber har til huse, nemlig Skjold og D.F.D.S.

Helt oppe fra Skodsborg trækker roklubberne deres serie af moderne klubejede bådehuse sydover, ind gennem havnen og helt ud til Kbh.s Roklub’s hjem i Tømmergraven (Sydhavnen). De betydeligste ud over de ovenanførte tre er Damernes Roklub og Hellerup Roklub i Hellerup havn, Danske Studenters Roklub, Skjold, Gefion og Kvik ved Svanemøllens lystbådehavn, men også Lyngby og Bagsværd har roklubber, der benytter Lyngby sø og Bagsværd sø, og ved Bagsværd sø findes Bagsværd ro-stadion, der benyttes til de store nationale og internationale konkurrencer både for roning og for kajaksport.

Begge disse idrætsgrene kræver, at deres udøvere skal kunne svømme, men af deciderede idræts-svømmeanlæg findes kun svømmehallen i Kbh.s Idrætspark og de to på Fr.berg, på Yrsavej og i Sønderjyllands Allé (Damsøbadet).

Ud over de ovennævnte anlæg har ungdommens og dens lederes interesse for idrætten som social, hygiejnisk og til en vis grad opdragende samfundsfaktor efter 1. verdenskrig medført indretningen af en række betydende idrætsanlæg af mere privat karakter. Adskillige klubber har som foran anført, efterhånden som medlemsantallet steg og økonomien bedredes, søgt at dække ungdommens behov for tumlepladser. En anden – ikke uvæsentlig – årsag til denne udvikling er sandsynligvis den fagorganisatorisk gennemførte nedsættelse af arbejdstiden, som ligefrem tvinger de offentlige myndigheder til gennem støtte til idrætten at forsøge at sikre sig imod, at fritiden i alt for stor grad misbruges til ligegyldige el. i værste fald samfundsskadelige foreteelser. I hvert fald må man sikkert i en el. flere af ovenn. faktorer søge grunden til udbygningen af såvel de private idrætsanlæg i selve hovedstaden som i de kommuner, der indgår i det geografiske begreb »Storkøbenhavn«:

Ballerup-Måløv: I Ballerup findes et anlæg, der omfatter 1 atletikstadion, der også anvendes som fodboldkampbane, desuden 3 tennisbaner og 1 håndboldbane. – I Skovlunde: 1 fodboldbane. I Måløv: 1 fodboldbane. – Brøndbyernes kom.: Idrætslivet foregår udelukkende på anlæg, der om dagen er til skolernes disposition, og som omfatter: i Brøndbyvester: 2 fodboldbaner, hvoraf den ene også har løbebaner og springgrav til brug for atletik; desuden 1 håndboldbane. Indendørs idræt (gymnastik og badminton) foregår i 2 skolegymnastiksale og en mindre hal, der ikke er stor nok til håndbold, i Brøndbyøster: 3 fodboldbaner, 3 tennisbaner og 2 skolegymnastiksale; i Brøndby Strand: 1 fodboldbane, 1 håndboldbane og 1 skolegymnastiksal. – Gladsakse kom.: 1. Gladsakse kommunes idrætspark med atletikstadion og fodboldkampbane (plads til ca. 20.000 tilskuere), 5 tennisbaner, badmintonhal, s. 400 2 fodboldtræningsbaner og 3 håndboldbaner. 2. Bagsværd idrætspark med atletikstadion og fodboldkampbane, 6 tennisbaner og 2 fodboldtræningsbaner. Desuden findes i tilknytning til kommunens 8 skoler i alt 14 gymnastiksale og 4 fodboldtræningsbaner, som altsammen står til idrættens rådighed uden for skoletiden. – Glostrup kom.: »Glostrup Stadion« omfatter atletikstadion med fodboldkampbane; desuden 6 fodboldtræningsbaner, 3 håndboldbaner, 4 tennisbaner og en særlig kastegård for atletikken. – Herlev kom.: Herlev idrætsanlæg omfatter 2 fodboldbaner, 3 håndboldbaner og 4 tennisbaner samt atletikstadion. Hertil kommer to skoleidrætsanlæg med stadion og fodboldbane. Det ene af dem har yderligere 1 håndboldbane. Disse skole-idrætspladser står til den organiserede idræts disposition uden for skoletiderne. – Herstedernes kom.: 1. Herstedøster skole: 1 fodboldtræningsbane, 2. Herstedvester skole: 1 fodboldtræningsbane, 3. Vridsløselille skole: 1 atletikstadion med fodboldkampbane. – Hvidovre kom.: »Hvidovre Stadion« omfatter: 1 atletikstadion med fodboldkampbane, 2 fodboldtræningsbaner, 1 grusbane m. el. lys til fodboldtræning, 8 håndboldbaner, 1 særlig kastegård til atletikken, 7 tennisbaner. I klubhuset med omklædningsrum findes finsk badstue og 4 små kontorer til brug for idrætsforeningerne. Skolernes gymnastiksale er til idrættens disposition uden for skoletiden til gymnastik, badminton olgn. – Rødovre kom.: »Rødovre Stadion« omfatter: 1 atletikstadion med fodboldkampbane, 3 fodboldtræningsbaner, 2 håndboldbaner og 1 slaggebane m. el.lys til fodboldtræning. I vinterhalvåret er på kommunens skoler 7 gymnastiksale stillet til idrættens disposition til gymnastik og badminton. – Store Magleby kom.: Ingen idrætsanlæg. – Søllerød kom.: 1. »Rudegård Stadion« med atletikstadion og 2 fodboldbaner, 2. »Rundforbi Stadion« med atletikstadion, 2 fodboldbaner og 2 håndboldbaner, 3. Vedbæk; her findes 3 fodboldbaner. I Søllerød findes 5 tennisbaner, i Nærum 3 tennisbaner, i Trørød 2 tennisbaner, og i Vedbæk 4 tennisbaner. – Tårnby kom.:Gl. Kirkevej findes 1 atletikstadion med fodboldkampbane; desuden 2 fodboldtræningsbaner og 1 særlig kastegård for atletik. Her findes også 2 tennisbaner og 1 hal. Disse enheder er i privat eje. På Kastrupvej findes 2 fodboldstræningsbaner og 1 håndboldbane. Torslunde – Ishøj kom.: I denne kom. findes 2 fodboldbaner, hvoraf den ene ved Centralskolen i Ishøj by og den anden ved Tranegilde strand. – Vallensbæk kom.: I forbindelse med Vallensbæk skole findes 1 fodbold- og 1 håndboldbane samt 1 gymnastiksal. Alle disse enheder benyttes af idrætten uden for skoletid. – Værløse kom.: Her findes 5 fodboldbaner, 4 håndboldbaner og 2 tennisbaner. – Dragør: Idrætsanlægget i Dragør, Dragørs idrætspark, ejes af Dragør Boldklub, som er en selvejende institution og disponerer over 3 fodboldbaner, hvoraf den ene er opvisnings- og kampbane, samt 4 udendørs tennisbaner. – Gentofte kom.: Her fordeler anlæggene sig således: 1 stort opvisningsstadion med atletikbaner og fodboldkampbane, 2 tennishaller, 3 badmintonhaller, 39 udendørs tennisbaner og 15 fodboldbaner. – Lyngby-Tårbæk kom.: i central-stadion m. 1 opvisnings- og kampbane, 12 fodboldbaner, 1 atletikstadion og 7 håndboldbaner, i idrætsanlæg (Kapelvej) m. 1 opvisnings- og kampbane, 2 fodboldbaner, 2 håndboldbaner og 7 udendørs tennisbaner, hvoraf 1 er opvisningsbane, 1 idrætsanlæg (Engelsborg) m. i opvisnings- og kampbane, 1 atletikstadion, 1 håndboldbane og 8 udendørs tennisbaner, hvoraf 1 er opvisningsbane. Desuden findes der fordelt rundt om i kommunen (særlig ved skolerne) 15 fodboldbaner, 24 håndboldbaner, 10 atletikanlæg s. 401 og 10 udendørs tennisbaner (heraf 2 i Hjortekær og 4 i Tårbæk). På Lyngbys central-stadion findes 6 50-m skydebaner, 14 15-m skydebaner, lokaler for boksning og bordtennis. Engelsborg idrætsplads har desuden 1 tennishal med 1 bane (eller 5 badmintonbaner). Af private anlæg findes: Lyngby idrætsforenings bygning med diverse træningslokaler, Lyngby Cykle Clubs hus med 8 15-m skydebaner. Ved Lyngby sø findes private klubhuse for Lyngby Roklub, Lyngby Dameroklub og Lyngby Kanoklub.

J. Ahl-Nielsen direktør

Litt.: Kbh.s Bibliografi I. 1957. 418–78.

Danmarks Akvarium, Strandvej 233, er en selvejende institution, opret. efter en kgl. fundats af 15/11 1937 og indv. 21/4 1939. Akvariet er opret. på initiativ af civilingeniør Knud Højgaard, som har bekostet dets indretning, samt stillet en reservefond på 100.000 kr. til rådighed for institutionen, som er bygget på en grund staten har stillet til rådighed i nærheden af havundersøgelsesinstitutet i Charlottenlund. Byggesummen beløb sig til ca. 1 mill. kr.

Akvariet er projekteret af arkt. Gjerløv Knudsen, de tekniske installationer er projekteret og delvis udf. af civilingeniør, nu prof. i køleteknik, Sv. Aa. Andersen. Dekorationerne i de enkelte udstillingsakvarier er udf. af kunstmaler Kaj Simmelhag.

I Danmarks Akvarium findes 4 afd.: koldt ferskvand, varmt ferskvand, varmt havvand, koldt havvand, hvilket gør det muligt at udstille fisk og andre vanddyr fra næsten alle egne af kloden.

Desuden stiller Danmarks Akvarium forsøgslokaler og laboratorierum til rådighed for et fysiologisk laboratorium, der drives som en særlig afd. af »Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser«.

Akvariet ledes af en bestyrelse på 3 medlemmer, hvoraf et vælges af civilingeniør K. Højgaard, et af Fiskeriministeriet og et af Det kgl. danske Videnskabernes Selskab.

M. Højgaard mag. art.

Dyrehavsbakken er religiøs i sin oprindelse, idet den er opstået omkr. valfartsstedet Kirsten Pils kilde, der if. gl. tradition går tilbage til 1585, og som 1885 højtideligholdt sin 300-årsdag. Der var i gl. dage adsk. hellige kilder i Kbh.s nærhed, som folk valfartede til, og Kirsten Pils kilde var i lang tid en af de mindre besøgte. Det var først omkr. midten af 1700t., da den pietistiske kong Chr. VI havde forbudt de temmelig grove løjer ved Vangede- og Vartov kilde, at Kirsten Pils kilde kom på moden. Og derefter varede det ikke længe, før de første gøglere begyndte at optræde for kildegæsterne i Dyrehaven. I den halvrunde lysning oven over kilden og ud til Fortunvejen rejste der sig boder og telte. Fra ca. 1770 kan man i piecer, gadeviser og anden litteratur finde beskrivelser af det farverige folkeliv omkr. Kirsten Pils kilde. Det ældste maleri af kilden er malet af Per s. 402 Cramer og dateret til ca. 1750. På dette billede findes foruden de valfartende allr. et par gøglere. Kildetiden, ɔ: den tid på året, hvor folk valfartede til de hellige kilder, var fra gl. tid fastsat til ml. sankthansdag og vorfruedag, ɔ: ml. 23/6 og 2/7. Også da de verdslige forlystelser blev de fremherskende i Dyrehaven, holdtes denne periode i hævd, idet man dog bredte tiden lidt til begge sider, så den strakte sig over i alt tre uger.

Fra slutn. af 1700t. og noget ind i 1800t. blev en tur til Kirsten Pils kilde en årlig tilbagevendende begivenhed for de fleste københavnere. Turen ud til Dyrehaven gik dengang ikke ad Strandvejen, der på det tidspunkt var lidet farbar, men ad Bernstorffsvej og Ordrupvej for endelig på højde med Emiliekilde ved Hvidøre at gå langs stranden til Dyrehaven. Omkr. 1800 havde dyrehavsforlystelserne deres første glansperiode, som man bl.a. kan se det af Oehlenschlægers »St. Hans Aftens Spil« fra 1803. På den tid søgte ikke blot da., men også udenlandske gøglere til Dyrehaven i kildetiden. 1795 kom fx. englænderen James Price, der snart efter grundlagde Vesterbros Teater. Det var denne James Price, der blev stamfaderen til den sen. berømte da. kunstnerfamilie. 1800 kom desuden det »Store italienske Selskab« med Pasquale Casorti i spidsen. Dette selskab fremførte s.å. i juli i Dyrehaven de italienske pantomimer, der her for første gang blev vist i Danmark. Det var disse pantomimer, der knap et halvt årh. sen. holdt deres indtog på Pantomimeteatret i Tivoli.

I beg. af 1800t. fandtes if. en samtidig opgivelse ca. 50 telte ved Kirsten Pils kilde, af hvilke de 10 var restaurationstelte. Omkr. 1820 flyttede teltene op på en nærliggende bakke sø.f. kilden, og fra beg. af 1830erne fik navnet Dyrehavsbakken hævd. Selv om forlystelserne nu var flyttet væk fra kildens umiddelbare nærhed, bevaredes lang tid fremover tilknytningen til den. En bakketur begyndte altid med et besøg ved Kirsten Pils kilde. Da Tivoli åbnede 1843, solgtes som en særlig attraktion i den første tid vand fra Kirsten Pils kilde. Tivolis åbning blev imidlertid fatal for Dyrehavsbakken. Besøget svigtede, og adsk. gange i løbet af 1800t. tænkte man på at sløjfe Bakken. I 1900t. har stedet imidlertid fået en genopblomstring. Det skyldes først og fremmest gennemførelsen af S-togs trafikken fra Kbh. til Klampenborg med tog hvert tyvende minut. Denne trafik kom i gang 15/5 1934, og med ét slag steg besøget på Bakken til det dobbelte. Omtr. samtidig med S-togene kom de elektriske forlystelser til Dyrehavsbakken. 1932 kom rutchebanen og snart efter anden elektrificeret morskab. Men ved siden af de moderne forlystelser findes stadigvæk de gl. Rekommandørerne med deres parader foran teltene er stadigvæk en vigtig del af Dyrehavsbakkens liv. Den blårspisende Pierrot har bev. sin plads på Dyrehavsbakken, hvor han først gjorde sin entré med de casortiske pantomimer 1800. Og sangerindeteltene findes nu som for over 100 år siden. »Bakkens Hvile«, det ældste af de nuv. sangerindetelte stammer således fra omkr. 1855.

Dyrehavsbakkens areal er 6–7 ha. I årl. lejeafgift til staten betales op mod 1 mill. kr. Årsomsætningen ligger på ml. 10 og 15 mill. kr. For at drive forretning på Dyrehavsbakken kræves en polititilladelse, der skal fornys hvert år. Lejekontrakten med statsskovvæsenet indgås (siden 1951) for en 20årig periode, idet den dog kan reguleres hvert tiende år. De næringsdrivende, de s.k. teltholdere, har siden 1885 været organiseret i en teltholderforening, der for tiden har henved 70 medl.

s. 403

Deres forretninger opdeles i fire kategorier: 1. restaurationsforretninger. 2. varietéer olgn. 3. køreforretninger (karruseller, rutchebane olgn.) og 4. boder.

Kun to af forretningerne er stadig installeret i telte, der rejses, når sæsonen åbner, og pakkes sammen, når sæsonen slutter. Det er Tribinis telt og Cirkusrevuen. Alle de andre teltholdere bor nu i træhuse, men der er tradition for, at også disse benævnes »telte«. Bakkens sæson, hvis officielle navn stadig er kildetiden, strækker sig fra 30/4 til sidste mandag i aug. Den daglige åbningstid er fra kl. 14 til 23.

Marguerite Engberg frue

Litt.: N. Sørensen. En Udflugt til Dyrehaven. 1818. S. Møller. Kan Du bare Dig for at lee? eller Dyrehavens Lystighed i 1819. ca. 1820. Z. Petersen. Dyrehavens Vejviser. 1833. J. Davidsen. Fra det gamle Kongens Kjøbenhavn. 1910. Eiler Nystrøm. Offentlige Forlystelser i Fr. VI’s Tid. 1910. Knud Bokkenheuser og H. Foldberg (red.). Bakken i Billeder og Tekst. 1930. Eiler Nystrøm. Kilderejser og Udendørs Folkeliv. Danmark i Fest og Glæde. III. 1935. Anton Pedersen. Teltholderforeningen i Jægersborg Dyrehave gennem 50 Aar. 1935. Vidar Bruun. Dyrehavsbakkens Historie. 1937. Mogens Knudsen. Billeder fra Bakken. 1950. Flemming Bergsøe. Dyrehavsbakken. 1952.

Forlystelsesetablissementet Tivoli, der også må henregnes bl. byens parker, ligger inden for den firkant, der dannes af Vesterbrogade, Bernstorffsgade, Tietgensgade og H. C. Andersens Boulevard. Det er grl. af Georg Carstensen og åbnedes under navnet A/S Kjøbenhavns Sommer-Tivoli 15/8 1843. Over havens indgangsport stod navnene Tivoli og Vauxhall. De hentydede til de dengang berømte illuminationshaver Vauxhall i London og Vauxhall-Tivoli i Paris, som Georg Carstensen havde besøgt, og som dannede forbillederne for hans Tivoli. Af off. forlystelseshaver før 1843 havde vi herhjemme først og fremmest Dyrehavsbakken, hvis sæson imidlertid var meget kort, kun tre uger omkr. Sankt Hans. Som en direkte forløber for Tivoli og som den første da. forlystelseshave med illumination og musik må man betragte kunstberider Chiarinys Vauxhall, der lå på den nuv. Vesterbrogade, ml. Saxogade og Dannebrogsgade. Det åbnede 8/6 1806, men fik kun en kort levetid og lukkede 1808 p.gr.af økonomiske vanskeligheder.

Tivoli blev anlagt på et dertil af staten udlejet areal af fæstningsterrænet 59,000 m2, lige uden for Vesterport, og den årl. leje var i beg. 472 rdl. og 3 mark. Havens grundplan har endnu bev. mindelser af det opr. voldterræn. Således følger hovedalleen, der går fra hovedindgangen forbi Pantomimeteatret og ned til Koncertsalen, stadig med sin siksaklinje stierne på de opr. trekantede bastioner. Og det høje parti i havens sydøstl. hjørne, hvor nu Dansetten ligger, er et levn af en befæstet ø, der engang lå midt i voldgraven. Af den opr. voldgrav er nu kun Tivolisøen tilbage. Resten er blevet udfyldt. Denne udfyldning tillige med en forøgelse af terrænet ved Tietgensgade har bevirket, at havens areal er vokset til 79.709 m2.

Ingen af de opr. bygn. fra 1843, der var tegnet af arkt. H. C. Stilling, er bevarede. De var alle opf. af skrøbelige materialer, så de i tilfælde af en belejring af byen ikke skulle kunne yde fjenden nogen beskyttelse. Der er fire indgange til Tivoli. Hovedindgangen, der ligger på Vesterbrogade på sa. sted som den opr. indgang, er opf. 1889 af arkitekterne Emil Blichfeldt og Richard Bergmann. Stilen er renæssance og materialerne røde mursten og terracotta; den høje åbne s. 404 indgang er flankeret af korintiske søjler og foroven afsluttet af en kuppel. De byggede året efter de to bygn., der flankerer hovedindgangen: Tivolis kontor på den østl. side og Wivex på den vestl. side. Af bygn. i haven mærkes: Pantomimeteatret, Tivolis ældste bevarede bygn., opf. 1874 af arkt. J. V. Dahlerup i kinesisk fantasistil. Fortæppet er udført som en påfugl med en kæmpestor hale. Pantomimeteatret er opf. på omtr. sa. sted som havens opr. teater fra 1843. Al mekanik på Pantomimeteatret bevæges ved håndkraft, og maskineriet er således en kopi af det, der fandtes på teatrene i 1600t. og 1700t. med bagtæpper, der går op i tre knæk, og løse kulisser, der sænkes fra loftet. Af hensyn til brandfaren har man måttet indlægge elektr. lys i rampe og herter, men i slutningstableauet i pantomimerne anvendes stadig bengalsk lys, en belysning, der fremkommer v.hj. af et brændende pulver, som James Price 1825 indførte her i landet. På Pantomimeteatret opføres de s.k. casortiske pantomimer, opkaldt efter Giuseppe Casorti, der 1800 introducerede dem her i landet. Den casortiske pantomime er den eneste klassiske pantomime i verden, der er bev. nogenlunde uforandret i sin form. Den kan føres tilbage til den ital. commedia dell’arte og er via Frankrig og England nået herop.

(Foto). Pantomimeteateret i Tivoli.

Pantomimeteateret i Tivoli.

Af andre bygn. mærkes Basarbygningen med Nimbs terrasse, opf. 1909 af arkt. Arne Petersen og Bergmann i tillempet tyrkisk stil. Det kinesiske Tårn, opf. 1900 af sa. arkt. Glassalen, den ældre koncertsal, opr. bygget af Stilling 1863, er ombygget talr. gange, sidst efter 1944 med Poul Henningsen som arkt. Hvor før danselokalet »Arena« lå, opførtes 1948 »Dansetten« af Frits Schlegel. Koncertsalen, s. 405 opf. 1956, efter at den forrige koncertsal, bygget 1902 af arkt. Arne Petersen i sa. stil som Basarbygn. med kupler og hesteskobuer og udstyret med en overdådig, spraglet illumination om aftenen, blev sprængt i luften af terrorister 1944. Den nye koncertsal er bygget af arkitekterne Frits Schlegel og Hans Hansen i moderne stil. Med denne bygning indførtes for første gang funktionalismen i den gl. have. Koncertsalens hovedindgang er fra haven, men desuden findes en anden indgang fra Tietgensgade, der anvendes, når salen bruges uden for tivolisæsonen. Selve koncertrummet indeholder 2004 siddepladser. Bygningens ydre udsmykning med de lystige mosaikker skyldes Mogens Zieler, den indre Egon Mathiesen, William Scharff, Svend Johansen og William Fridericia. Musikken har altid spillet en stor rolle i Tivolis historie, lige siden Carstensen 1843 engagerede komponisten H. C. Lumbye som dirigent. For Kbh.s musikliv har Tivolis koncertsal gennem tiderne været af stor betydning. Ofte er det lykkedes at få tidens bedste kunstnere til at optræde her. Adgangen til disse koncerter er i alm. gratis.

(Foto). Tivolis nye koncertsal ved aften med illumination.

Tivolis nye koncertsal ved aften med illumination.

Blandt havens mange andre attraktioner må nævnes tivoligarden, der blev indstiftet 1844 og består af drenge op til 16 år og rutschebanen, der allr. eksisterede ved havens åbning om end i en meget primitiv form. Den nuv., der er den fjerde i sin art, stammer fra 1914. Endelig må også nævnes børnelegepladsen, opf. 1958. Her findes vipper, glidebaner og andet legetøj for små børn, udf. af billedhuggerne Gunnar Westman, Henry Heerup, Henrik Starcke og Torsten Johansson og malerne Erik Christensen og William Fridericia. Blandt blomsterarrangementerne s. 406 i haven bør særlig fremhæves Parterrehaven ved Tivolisøen, anl. af havearkt. G. N. Brandt.

Tivoli åbner 1/5 og sæsonen varer til midten af sept., idet man altid slutter på en søndag. Haven illumineres hver aften, og onsdag, lørdag og søndag aften afskydes der desuden fyrværkeri. I haven findes en 1868 rejst buste af Georg Carstensen (af C. Peters), en 1903 afsløret bronzestatue af ham (af Bundgaard), en buste af komponisten H. C. Lumbye, rejst 1874 (af Axel Frederik Pacht), en buste af mimikeren N. H. Volkersen, rejst 1896 (af Aksel Hansen) og et H. C. Lumbye monument, udført 1930 (af Svend Rathsack).

En ny kontrakt med Kbh.s magistrat blev indgået 1947, hvorefter lejemålet er forlænget til 1995. Den årl. lejeafgift til Kbh.s kom. andrager nu over 1,3 mill. kr. Aktiekap. er på 5 mill. kr. Bygninger og inventar er bogført til ca. 19,1 mill. kr. Det årl. besøg foruden abonnementer er nu godt 4 mill. (1843 var det 174.608). Antallet af abonnenter andrager ca. 16.000. Det største besøg på en enkelt dag var på Tivolis 100 årsdag 15/8 1943, hvor gæsternes antal var 112.802.

Marguerite Engberg frue

Litt.: Axel Guthmann og Anton Melbye. Tivoli. 1888. Peter Engell. Kjøbenhavns Tivoli i 50 Aar. 1893. Carl Ginderup. Den første Brêche i Kjøbenhavns Befæstning 1883. 1893. Eiler Nystrøm. Tivolis første Oprindelse. Hist. Medd. om Kbh. II. 1909–10. Tivoli. Før og Nu. 1915. C. A. Clemmensen. Tivoli gennem 75 Aar. 1918. G. K. Harvild. Tivoli i Fortid og Nutid. 1926. Torben Krogh. Tivolipantomimens Oprindelse. Kulturminder 1939. Ernst Mentze og Harald H. Lund. (red.). Tivoli Minder. 1943. Christen Fribert. 100 Aar i Tivoli. 1943. Henry Hellsen. Harlekin og Columbine, af Pantomimeteatrets Historie. 1944. Carl Roos. Tivolipantomimen, Homo sum. 1946. Mogens Lebech. Tivoli. København Før og Nu. 1948. Mogens Knudsen. Tivoli. 1957.

Tivoli er den stærkest udnyttede og bedst besøgte af byens voldparker, anlagt 1843 af Georg Carstensen på voldarealerne umiddelbart s.f. Vesterport. Hovedtrækkene i det militære voldterræn med raveliner, bastioner og stadsgrav blev bibeholdt, og »rygraden« i Tivoli er stadig den siksakformede promenade fra hovedindgangen i n. til Tietgensgade i s. – opr. plantet af general Peymann 1807 som en tredobbelt elmeallé følgende ydervoldens krone v.f. stadsgraven. Fra denne promenade sænker terrænet sig til begge sider, genialt udnyttet af Carstensen ved placeringen af vigtige bygninger ud for knækkene i siksaklinjen, hvor udsigten naturligt ledes ud over de amfiteatralske jordformer med plads for store tilskuermængder (ved Pantomimeteatret, Divan I, Glassalen og Divan II).

Modsat andre forlystelsesparker er Tivoli altid blevet betragtet som en have, også af grundejerne (Kbh.s kom.) og af Tivolis direktion. Dette ses bl.a. ved benyttelsen af dygtige havearkitekter som konsulenter, ikke mindst afd. kommunegartner G. N. Brandt, men det er samtidig en uhyre vanskelig opgave på den begrænsede plads med et stort publikumsbesøg at bibeholde, endsige udvide havekarakteren, således at bygningerne ligger i haven, og ikke således at haven et kilet ind mellem husene. Hovedpunkterne i Tivolis parkprogram er derfor at ophjælpe parkkarakteren, at holde grønne arealer, event. græsplæner, fri til servering, at bevare de gamle elme i hovedalleen og – spredt over haven – et tag af lette, lyse træarter over de udstrakte gruspladser og -gange, at underordne byggeriet under haven, at beholde rigelige legemuligheder for børnene i solen og at sørge for friluftsmusik.

Hvert år skabes der nye attraktioner i Tivoli, og stadig nye blomsterarrangementer kommer frem. Langt det betydeligste er anlægningen af vandparterret n.f. søen 1943, tegnet af G. N. Brandt og Aksel Andersen, med forbillede i vandparterret s. 407 i Fürstenheim slotshave i Schlesien: små springvand i 32 flade skåle af bøgestaver i bede med en overdådighed af blomster, holdt sammen med gangbelægning af klinker, og det hele omgivet af en smukt svunget mur med Poul Henningsens ophængte bænke. Børnelegepladsen, forynget 1958–59, er en seværdighed i sig selv med fortræffelige legeskulpturer, utraditionelle legeredskaber og tegnetavler i det fri. Endelig har man i Tivoli gjort vellykkede forsøg med forsk. former for belysning af plantninger og blomsterrabatter, således at blomsterne også om aftenen sammen med illuminationen kan være med til at skabe den særlige tivolistemning.

(Foto). Parti fra Zoologisk Haves isbjørnegrotte, indrettet 1950 (arkt. Fr. Schlegel).

Parti fra Zoologisk Haves isbjørnegrotte, indrettet 1950 (arkt. Fr. Schlegel).

Åge Nicolaisen slotsgartner

Zoologisk Have, Roskildevej 32. 1859 tog ornitologen N. Kjærbølling efter ty. forbillede initiativet til indretning af en zoologisk have på terrænet v.f. Fr.berg slot, kaldet Prinsesse Wilhelmines Have, der af indenrigsministeriet overlodes ham til nævnte formål. Kjærbølling udvidede haven 1861 og 1869, og den blev hurtigt populær. Efter hans død 1871 førtes arbejdet videre af sønnen Frederik Hugo Kjærbølling, som 1872 overdrog haven til det aktieselskab, som idag ejer den. Haven var på det tidspunkt ca. 3 tdr. land stor og rummede 51 arter pattedyr i 83 eksemplarer og 125 arter fugle i 350 eksemplarer. Haven besøgtes 1872–73 af 141.693 personer. De første bygn. var ret primitive og er nu alle s. 408 revet ned og erstattet med nye og bedre. Først omkr. og efter århundredskiftet opførtes mere solide bygninger fx. restauranten (opf. 1897 af Kr. Varming). 1905 byggedes det store udsigtstårn, tydeligt påvirket af Eiffeltårnet i Paris (arkt. T. Hirth). I de forløbne år var dyrebestanden vokset betydeligt, og også det årlige besøg steg. 1900 besøgtes haven af 313.613 personer. Med ombygningen af abehuset 1928 (opf. 1891 og udv. 1896) påbegyndtes en modernisering af den gl. have efter forbillede af Hagenbecks verdensberømte dyrepark ved Hamburg, og abehuset (arkt. Edv. Thomsen) var det første i rækken af moderne bygninger. 1938 opførtes girafstalden, 1939 antilopestalden og 1950–52 to store bjørnegrotter, alle med Frits Schlegel som arkitekt. Af andre af havens større bygninger kan nævnes det store rovdyrhus (opf. 1874 og udv. 1888), Elefanthuset (opf. 1914 af arkt. P. A. Rosenkilde Gram) og det lille rovdyrhus (opf. 1923). 1953 udvidedes haven med en del af Søndermarken, og denne nye afd. især for nordiske dyr forbandtes med den gamle ved en tunnel under Roskildevejen (arkt. Frits Schlegel). Havens popularitet har været stigende i de seneste år. 1948 passerede man millionen, og 1958 besøgtes haven af 1,1 mill. mennesker, hvoraf mange svenskere. Pr. 13/12 1958 havde haven 162 pattedyrarter i 625 eksemplarer, 563 fuglearter i 1500 eksemplarer, 50 arter af krybdyr i 141 eksemplarer, 4 arter af padder i 23 eksemplarer samt enkelte fisk og hvirvelløse dyr. Haven er enestående i Skandinavien og indtager ligeledes internationalt en fremtrædende plads. Sin væsentligste berettigelse har den som folkedannelsesmiddel, men den giver også basis for et betydningsfuldt videnskabeligt arbejde.

Hovedindgangen til haven er fra Roskildevej, men man kan også komme fra Fr.berg have gennem Apistemplet (opf. 1801 efter tegn. af Abildgaard) og fra 1873 benyttet som indgang til Zoologisk Have. Templet har to rækker søjler foran indgangen og en tyr i frontonen. Gitteret mod Fr.berg slot skilte tidl. Nordre Toldbod fra Langelinie. Ved indgangen fra Roskildevej afsløredes 23/8 1903 et mindesmærke for N. Kjærbølling bestående af en granitsokkel (Bundgaard, efter tegn. af arkt. Rosen) med bronzebuste (af Alexis Møller). 19/3 1913 afsløredes en mindesten for dir. Julius Schiøtt († 1910), der på et kritisk tidspunkt i havens historie genrejste dens ry. Ny Carlsbergfondet har deponeret to skulpturværker i haven, nemlig Nessos og Deianira (af Marqueste) og Theseus og kentauren Bianor (af Barye).

Marianne Brøns museumsassistent

Harald Jørgensen overarkivar, landsarkivar, dr. phil.

Litt.: Arch. 1915. 93. 101, Sa. Ugehefte 1927. 15. P. A. M. Tauber. Zool. Have 1859–84. 1884. A. G. Juel. A/S Zool. Have. 1872–97. 1897. Jul. Schiøtt. Zool. Have gennem 50 Aar. Festskrift. 1909.

Næst efter Tivoli er Zoologisk Have den mest besøgte park. Det v.skrånende areal med lavere partier ind mod Fr.berg Have har været udmærket til anlæg af en dyrepark. I mange år var udformningen og især anbringelsen af dyrehuse og indhegninger æstetisk mangelfuld, men gennem de sidste 30 år har Zoologisk Have som park for mennesker undergået store forbedringer, bl.a. ved indretningen af den smukke fugledam umiddelbart v.f. slottet, som ved et diskret gitter drages ind i havebilledet. Rundt om i haven er der indrettet smukke siddepladser og blomsterpartier, og det moderne syn på indretning af gitterløse løbegårde for dyrene giver haven et åbent og venligt præg.

Åge Nicolaisen slotsgartner