(L. kom.) omgives af Gudme hrd. (Gudbjerg so.) samt Kirkeby, Stenstrup og Kværndrup so. Det højtliggende og især i ø. bakkede terræn når omkring Højes Dong over 100 m (Gungerbakke 101 m), og hele denne del af so. er rigt på småskove og moser, ligesom den domineres af den spredte gårdog husbebyggelse. Noget mere jævne former optræder i den vestl. del, hvor der er flere små landsbyer. De sandede og lerede smeltevandsaflejringer i sv. (ved Lunde og Høje) hører i deres oprindelse sammen med Stenstrup issøens aflejringer længere mod s. Ved hovedvej 9 ligger de sandede Bobjerg bakker (88 m), men ellers er resten af so. overvejende leret. De største skove er Højes Ris og Møllehave, og mod ø. ligger Bøllemose. Gennem so. går hovedvej 9 (Odense-Svendborg) og helt i v. jernbanen Odense-Svendborg.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1950: 1787 ha. Befolkning 7/11 1950: 823 indb. fordelt på 203 husstande. (1801: 423, 1850: 810, 1901: 810, 1930: 863). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 523 levede af landbrug m.v., 180 af håndværk og industri, 28 af handel og omsætning, 14 af transportvirksomhed, 5 af administration og liberale erhverv, 67 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 6 ikke havde givet oplysning om erhverv.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I sognet byerne: Lunde (1429 Lundæ; u. 1796) m. kirke; Høje (1531 Høyæ szogn, 1542 Høye; u. 1796) m. savværk; Bobjerg (1531 Bobierg; u. 1796) m. ml. – Saml. af gde og hse: Højslunde m. skole m. sognebogsaml. (opret. 1924, 1100 bd.), forsamlingshus (opf. 1908); Højes Dong; Højes Ris; Hønsehave; Bøllemose Huse; Høje Mark. – Gårde: Langkildegd. (*1497 Langkell; 21,5 tdr. hartk., 147 ha, hvoraf 36 skov; ejdsk. 298, grv. 197); Kokkenborg (1591 Kockenborg); Lundegd.; Kærsgård. – Ellehavehus (1497 Eylæhawe); Vandmosehus (1682 Woen Mands Hues, 1688 Wandmosze Huus). – Sundshøj Mølle, ml.
M. Walther seminarielærer, cand. mag.
L. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Stenstrup so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skårup so., dog under 30. skattekr. (Fåborg). So. udgør 3. udskrivningskr., 39. lægd og har sessionssted i Svendborg.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kirken er opf. 1852 af arkt. N. S. Nebelong og består af kor, skib og tårn m. spir, rest. 1886, samt våbenhus i s. Det indre har åben tagstol. I fundamenterne er anv. en del kvadermateriale fra den gl. kirke, der bestod af romansk kor og skib m. sen. indbyggede hvælv, våbenhus i s. og tårn i v., opf. sen. end 1589, da klokkerne var anbragt i en fritstående, formentlig bræddeklædt klokkestabel s.f. kirken (Jacob Madsen, ed. Idum. 205). – Altertavlen er en kopi efter N. Skovgaard »Den gode hyrde«, og et ældre tarveligt altermaleri »Gethsemane«, vist af Johs. Jensen, er ophængt i kirken. Den katolske †altertavle havde i midten Mariæ himmelfart og ved siderne malede fløje, og der var 1589 et korgitter (Jac. Madsen). Fonten af træ i sen klassicisme og prædikestolen er sikkert fra ombygningen ligesom det øvr. inventar. Klokke 1839, I. C. og H. Gamst. I våbenhuset gravsten over herredsfogederne Morten Pedersen, † 1699, og Chr. Jørgensen, † 1729, bragt tilbage til kirken 1896.
Erik Horskjær redaktør
Langkildegård nævnes første gang 1497. Indtil reformationen tilhørte den Odensebispen, derefter kronen, som 1629 skødede den til Jakob Ulfeldt († 1630). 1642 kom den under Ørbæklunde, hvis ejer assessor Mathias Rosenvinge († 1714) 1705 bortfæstede den til Rasmus Hansen fra Espe, stamfader til slægten Langkilde, som har navn efter gden, og i hvis eje den forblev til 1954. 1781 købtes den til selveje af sønnesønnen Hans Hansen Langkilde. Den tilhørte nu Langkilde-slægten, indtil den 1929 gik over til H. Langkilde Lauesen († 1954). Nuv. ejer B. Mex-Jørgensen.
Jens Holmgaard arkivar, cand. mag.
Litt.: DLandbr. III. 1930. 216–17. H. P. Langkilde, En fynsk Slægtsgaard og dens Beboere indtil Udskiftningen, FynskeAarb. III. 1947. 256–86.
Hovedbygn., opf. 1844, er i to stokv. m. høj kælder og kvist mod gården; taget er skifertækket. S.f. hovedbygn. ligger have og park m. sjældne træer.
A. F. Blomberg lektor, cand. mag.
3–400 m SØ.f. Langkildegd. ligger det træbevoksede Voldsted »Herregaarden«, som bestaar af en svagt hvælvet rund Banke (ca. 30–35 m i Diam.). Tidl. skal der have været Spor af en Voldgrav og en Mølledam, ligesom der skal være fundet Levninger af Murværk. Ingen af Delene er nu synlige. Ved Dræningsarbejde paa Marken lige ved Voldstedet er man dog stødt paa store Sten i Jorden.
Hans Stiesdal museumsinspektør, cand. mag.
Skove: Mod nv. Højes Ris (ca. 100 ha), der er opdelt ml. ca. 25 ejere. Den største parcel (mod ø.) er Løjtved skov (35 ha), der ejes af A/S Egebjerg Teglværk. En anden del er Nellemanns Krog (19 ha). Langkildegård skov (33 ha, hvoraf bøg 14, eg 3, andet løvtræ 8 og nåletræ 11) omfatter bl.a. Møllehave.
Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat
På Sundsmarken s.f. Lunde minder marknavnet 1682 Taarop Agre om en forsv. landsby Tårup.
J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.
Fredede oldtidsminder: På marken sø.f. Langkildegård en høj, der kaldes »Herregården«; på toppen står en tilhugget sten, der har været brugt som gravsten (jf. ovf.). – Sløjfet: På sa. mark som »Herregården« har der været flere høje. – Fra en mose ved Høje stammer 5 armringe fra yngre bronzealder.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Genforeningssten ved landevejen over for skolen 1921.
Om Stovestenen på Højes Dong se Schmidt. DK. 202–03 og FynskHj. II. 1929. 3.
Lunde so., der i 1500t. kaldes Høje so., var tidl. anneks til Kirkeby, men lagdes 1637 sa.m. Stenstrup, mens Kirkeby blev anneks til Ollerup. I kommunal henseende var sognet forenet med Stenstrup indtil 1/4 1908.
Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.
Litt.: Byskrå 1800 og 1823, Vider. III. 1913–20. 222–26. FynskHj. II. 1929. 67–74. – Om Lundegd. se Svendborg Avis 6. og 8. Febr. 1956. – Om annekteringen jf. Ollerup so.