Maribo

Købstaden Maribo er beliggende i Maribo købstadskom., i Musse hrd., under 54° 46’ 21” n.br. og 11° 30’ 7” ø.l. (1° 4’ 33” v.l. f. Kbh.), beregnet for kirketårnet. Den ligger nogenlunde centralt på Lolland, i ret fladt terræn mellem den 925 ha store Søndersø (Maribo sø) og den 47 ha store Nørresø (Grimstrup sø). Til Nakskov er der 27 km ad landevejen og 25 km ad jernbanen, til Sakskøbing 9 km ad landevej og jernbane, til Nykøbing 27 km ad landevejen, 25 km ad jernbanen, til Rødby 13 km ad landevejen, 14 km ad jernbanen, til Nysted 24 km og til Bandholm 9 km ad landevejen. Til Kbh. er der 143 km ad landevejen over Guldborg og 180 km ad jernbanen.

M. ligger på en frugtbar moræneslette, 10–17 m o.h. Vandspejlet i både Søndersø og Nørresø ligger 9 m o.h.; Søndersø afvandes mod n. af en kort å, der løber gennem byens vestl. del, til Nørresø, der har afløb ad Hunså til Smålandsfarvandet ø.f. Bandholm.

Byens længdeakse forløber fra ø. til v. ml. de to søer, og hovedgaderne Østergade og Vestergade fører hovedvej 7 midt igennem byen. Ml. Østergade og Vestergade ligger det anselige torv, midt på hvilket rådhuset er beliggende. S.f. torvet og Vestergade ligger ud mod Søndersø domkirken for Maribo stift og ruinerne af det nonnekloster, der i middelalderen foranledigede byens opståen. Omkring de nævnte hovedgader findes sammenhængende husrækker, mens bebyggelsens ydre dele har karakter af villakvarterer. V.f. åen, der forbinder de to søer, fortsætter bebyggelsen langs Vestergades fortsættelse Vesterbrogade, der 1 km v.f. torvet deler sig i landevejene til Nakskov og Rødby. Ved den sidstnævnte ligger uden for beboelseskvartererne sukkerfabrikken, M.s største industrivirksomhed. S.f. Vesterbrogade ligger byens lystskov, Bangshave, på en halvø ud i Søndersø. Fra torvet fører den korte Jernbanegade mod n. til banegården. Området ml. Østergade og det n. herfor liggende jernbaneterræn var fuldt bebygget omkr. 1900, og i tilknytning til sporarealet findes de fleste industrivirksomheder. Også arealerne s.f. Østergade ned mod Søndersø er nu stort set bebyggede. Mod ø. fortsætter bebyggelsen langs Østre Landevej til Idasminde. Anlægsarbejderne til »fugleflugtslinie«-vejen (jf. s. 672) fra Storstrømsbroen n. og v. om M. til Rødby Havn har ført til anlæg af en dæmning tværs over Nørresø, der herved deles i en mindre sydl. og større nordl. del.

M.s opland er rigt og meget frugtbart, og som amtsby og trafikcentrum får M. større betydning som oplandsby end de nærliggende købstæder Rødby og Sakskøbing. Mangelen på en havn ved byen begrænser i nogen grad M.s industrielle muligheder, men til oplandets forsyning har byen en ikke ringe håndværks- og industri-aktivitet. Sukkerfabrikken og enkelte andre industrier arbejder dog for s. 619 et større marked. Med sin havn, Bandholm, står M. i forbindelse ved en jernbane, der dog nu har indstillet personbefordringen.

På markjorderne ligger bl.a. det nedenn. rekonvalescenthjem og Maribo Sukkerfabrik (se ndf.). Gårde: Skovnæs, tilh. A/S De danske Sukkerfabrikker (32 tdr. hartk., 174 ha, hvoraf 26 skov; ejdsk. 506, grv.294).

M. kommunes samlede areal var 1955: 655 ha og den samlede længde af gader 1955: 14,6 km. Af arealet var 1951 133 ha landbrugsareal, 50 ha skove og plantager (inkl. småplantninger og læplantninger), 22 ha bebygget grund og gårdsplads, 89 ha private haver, 37 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 24 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde olgn. og 300 ha vandarealer.

Ved vurderingen til ejdsk. 1/10 1950 var vurderingssummen for samtlige ejendomme 41,3 mill. kr., deraf grundværdi 7,1 mill. kr.

Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening samt Bygningsbrandforsikrings-Foreningens medlemsselskaber indtegnede ejendomme var i jan. 1955 88 mill. kr.

Maribo købstads landdistrikt, se under Musse hrd.

Bygninger og institutioner.

Maribo domkirke er den eneste del af det store birgittinerklosters bygn. (s.d.), der endnu er under tag. Kirken ligger meget smukt ved den nordl. vig af Maribo Søndersø. Det er en gotisk murstensbygn. bestående af tre omtr. lige høje skibe under fælles tag; imod v. har den i overensstemmelse med den hellige Birgittes forskrifter et lavere og smallere kor, dog imod forskrifterne med et slankt, i ny tid genopf. tårn ved korgavlen.

Koret er bygget først, antagelig påbeg. 1408, over fire kvadratiske, hvælvede rum, der har været anvendt som gravkrypt, indtil kisterne 1864 blev nedgravet på kirkegd., 1891 blev rummet indrettet som varmekælder. Kryptens vigtigste opgave har opr. været at hæve korgulvet de i forskrifterne krævede seks trin, hvorpå der skulle stå 12 apostelaltre. I korets n.væg har en trappe ført ned til en forsv. halvtagsdækket skriftemålsbygn. til brug for nonnerne, i s.muren har en trappe ført op til overstokv. i en sakristibygn., der tjente som gravkapel for familierne Steensen og Hahn, da den blev nedrevet 1812. Koret har vistnok fra første færd haft bjælkeloft, idet dets to stjernehvælv synes at være samtidige m. hvælvene i kirkens tredie store byggeperiode, skibets ø. del. Tårnet har været en sen. tilbygn. til korgavlen, måske en efterlign. af birgittineranlægget i Mariager. Det har været nedrevet, men er genopf. ved kirkens store rest. 1891, da samtidig næsten hele korets v.fag blev ommuret.

Skibets fire v.fag udgør kirkens anden byggeperiode og er med sine velberegnede proportioner og fine detaljer måske Danmarks fineste bygn.værk fra midten af 1400t. Mellem de udvendige støttepiller, der ikke når op til den nuv. gesims, vender på n.siden en dør ud mod nonneklosteret. Den har dog ikke været søstrenes sædvanlige indgang, tværtimod siges hver søster kun at have passeret den to gange, ved sin indvielse og ved sin begravelse. I øvrigt har hvert fag et stort, profileret vindue, hvis stavværksinddeling er en rekonstruktion, der skyldes Høyen. Arkademurene ml. de tre skibe bæres ligesom i moderkirken Vadstena af svære, ottekantede piller, som alle hælder stærkt mod n. De elegant murede midtskibshvælv har form af ufuldstændige stjernehvælv af sa. type som biskop Gisicos i Skt. Knuds Kirke i Odense. Sideskibene har krydshvælv. Over hvælvene er arkademurene ført op som understøttelse for det vældige tagværk.

Da ydermurene for disse fire fag var rejst, blev der bygget en interims-gavl, der dog må have stået ved det tredie pillepar, og som vistnok omtales 1446 under betegnelsen »grinden«. Efter et kort ophold har man derefter påbegyndt skibets fire ø.fag, der må have været under tag o. 1470. Planen stemmer nøje overens m. den ældre del, men detaljer i opbygning og profilering tyder på, at en ny bygmester har fået ledelsen. Arkadepillerne, der står i lod, er noget højere end de gl., og hvælvene, der i midtskibet er fuldstændige stjernehvælv, har uprofilerede s. 621 ribber. I n.sidens tredie fag fra ø. har der været en mindst 2,25 m bred port m. tærskelen i højde m. vinduernes underkant. Den er forklaret som »nådens og ærens port«, der efter forskrifterne skulle danne forbindelsen ml. nonneklosteret og kirken. Mul. har søstrene fra en forbindelsesbygning her kunnet overvære gudstjenesten uden at komme ind i kirken. Bestræbelserne for at holde klosterfolket afsondret fra den læge menighed er yderligere gennemført ved indbygning af smalle gallerier langs alle skibets ydervægge, som har dannet forbindelse ml. munkekoret i v. og nonnekoret i ø. Dette galleri har dog kun i ø.siden sin projekterede bredde, mens det i v. er rekonstrueret i en noget misvisende form og på langmurene ikke har fået sin fulde bredde, nemlig halvdelen af sideskibenes. At dette var tilsigtet ses deraf, at lægfolkets indgange i ø.gavlen, »syndsforladelsens porte«, er trykket op mod arkademurene, så de ville have siddet midt ud for den frie halvdel i sideskibene. Den mægtige ø.gavl har i øvrigt tre store stavværksvinduer og øverst en spinkel blændingsdekoration. På gavlen ses sporet af to hvælvingsfag fra en nu forsv. kapelbygn., til hvis overstokværk der har været adgang fra det indvendige galleri. Midt på gavlen er forneden indsat et mærkeligt sengotisk relief af granit forestillende Kristus på korset omgivet af alle marterredskaberne. Et ejendommeligt, rundt hul gennem stenen kan der ikke gives fyldestgørende forklaring på.

Reformationen berørte i den første tid kun i mindre grad den gl. klosterkirke. s. 622 Først da byens sognekirke var brændt 1596 og borgerne blev henvist til at søge kirke i den til adeligt jomfrukloster omdannede stiftelse, blev nyindretninger nødvendige. Det gl. v.kor blev overladt jomfruerne, borgerne fik deres alter i ø.enden, og gallerierne blev ved trapper sat i forb. m. gulvet. Borgernes klokker blev ophængt i et lille rytterspir på ø.gavlen. Dette spir blev fornyet flere gange, bl.a. af Thura, inden det endelig blev nedbrudt 1891.

Vedligeholdelsen af den store kirke voldte store vanskeligheder; Thura foreslog en delvis nedrivning af koret, og 1793–1861 var kirkens v. del skilt fra ved en bindingsværksvæg ml. skibets første pillepar. En stor rest. under ledelse af prof. H. C. Hansen bragte derefter kirken på fode, og 1890–92 fik den ved prof. H. Storck sit nuv. udseende.

Altertavlen, m. påmalet årst. 1641, er et stort snitværksarbejde i udpræget bruskbarok af Henrik Werner. Det er bekostet af borgm. Søren Sørensens enke Margrethe Albrechtsdatter. Bemalingen, m. rig anv. af guld, er fornyet 1777 og opfrisket 1864. Alteret stod opr. i kirkens ø.ende, men er 1861 flyttet til koret, hvor det nu står foran skrankemuren, der skiller landemodesalen fra kirken. I landemodesalen findes to nordty. altertavler fra slutn. af 1400t. nemlig et skab m. en Augustinus-figur i legemsstørrelse og et maleri i tempera på lærred forestillende Maria i en bebudelsesscene. Billedet, der er i legemsstørrelse, antoges tidl. at forestille den hellige Birgitte; det er vistnok det ældste bevarede maleri på lærred i Norden. Det sidder i et tarveligt, stærkt omarbejdet skab. Alterkalken fra beg. af 1400t. er mul. en sjælemessegave fra dronn. Margrete, idet det på s. 623 foden har et kronet minuskel-m. Kirken har endv. en smuk kalk skænket 1603 af klosterets sidste abbedisse Margrete Hardenberg, der 1606 sa. m. Alheed Westermand ligeledes skænkede den smukke vinkande af sølv. Af alterstagerne er eet par senmiddelalderlige, et andet skænket af altertavlens giver. Et middelald. røgelseskar opbevares i landemodesalen sa. m. en abbedhue og rester af en korkåbe fra o. 1500. I den moderne døbefont ligger et sydty. messingfad fra o. 1575. En 210 cm høj krucifiksfigur fra slutn. af 1400t. hænger nu i sdr. sideskib. Ved en reparation af dens nu forsv. kors er fundet en saml. relikvier m. forklarende indskrifter på dansk. Prædikestolen fra 1606 m. samtidig himmel er udf. af en på Lolland velkendt mester. Stafferingen er ny. Af kirkens lysekroner er een skænket 1638, en anden, fra o. 1650, er 1865 overladt kirken af Helligåndskirken i Kbh. Ved prædikestolen sidder en lampet fra o. 1625. Den mindre kirkeklokke er fra 1400t., den større støbt 1600 af Reinholt Benninck i Lybæk. I landemodesalen står to marmorbuster af H.W. Bissen forestillende bisperne Rasmus Møller og D. G. Monrad.

I kirken opbevares enkelte epitafier og en rig saml. smukke gravsten. Bl. de sidste kan nævnes: Claus van Hafn med datter Katerine, o. 1425; Mogens Axelsen Gøye til Krenkerup og hans anden hustru Ide Eskildsdatter Falk til Gisselfeld, o. 1450; Johannes Pøiske til Berritsgård og hans hustru Katerina, o. 1478; landsdommer Laurids Vasspyd til Olstrup, 1571; Margrete Urne, datter af Knud Urne til Søgård, † 9/8 1582 som abbedisse i Maribo kloster i 20 år, efter at hun havde været i klosteret i 40 år; jomfru Margrete Norby, datter af Peder s. 624 Norby til Urup, indgivet i klosteret 1564, † som abbedisse 1602; provst Jørgen Christensen Faxe, † 1623. Fra historisk synspunkt mest bemærkelsesværdige er resterne af Leonora Christina Ulfeldts gravsten, som er indsat i v.enden af nordre gang og har indskriften: »Dette Begrafwelsis-Sted tilhører hendis høybaarne Naade, Grefwinne Leonora Christina, hvorhelst trende af hendes Sønner ærre nedersatte, oc sielf hviler hun her siden den 6. Aprilis Ao 1698, da hun hafde lefvet 76 Aar 8 Maaneder oc 8 Dage. – Herre hafde dit Ord icke wærret min Trøst, da hafde jeg forgaaet i min Elendighed«. Graven var i midtskibet nær koret; den blev åbnet 1829, men man fandt kun tre barnelig.

På kirkegården står sandstenssteler m. marmorrelieffer af H. E. Freund over agent H. C. Krøyer og hustru, f. Seehusen, † 1832 og 1831, samt et gravmæle af H. W. Bissen over biskop Rasmus Møller, † 1842. Her er endv. begr. handelsmanden C. A. Qvade, † 1900.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 29–88. C. M. Smidt i Aarb. 1935. 225–56. B. Berthelson. Studier i Birgittinerordens byggnadsskick. 1947.

Skt. Birgittas Kirke, romersk-katolsk, Ny Østergade, er opf. 1897 (arkt. H. C. Glahn) for polske arb. Ved kirken en præstebol., opf. 1900 (arkt. H. C. Glahn). – Missionshuset Ebenezer, Museumsgade, opf. 1898, tilh. Indre Mission. – Frelsens Hærs bygn., Museumsgade, opf. 1910 (arkt. J. Quidde).

Kirkegården (jf. ovf.), sø.f. kirken ved Sdr. Boulevard, er indviet 1798. Udv. 1879, 1899 og 1909. Kapellet opf. 1903 (arkt. K. Varming).

Rådhuset, Torvet, er opf. 1856–57 (vistnok arkt. J. C. Mertins). Ombygget og udv. 1949–52 (arkt. V. Wohlert og R. Graae). Rummer bl.a. administrationslokaler, stiftsbibl., børnebibl. og byrådssal (udsmykket 1935 af S. Danneskjold-Samsøe). – Ting- og Arresthuset, Museumsgade, opf. 1919–21 (arkt. H. C. Glahn), rummer retslokaler og politistat.; pl. til 30 arrestanter.

Toldkammeret ligger ved banegården. – Amtstuen i Østergade.

Det kommunale skolevæsen omfatter Maribo Gymnasium, opret. 1937 m. mellem- og realskole (20 lærere og 327 elever), samt Borgerskolen (21 lærere og 566 elever). Skolerne udgør et kompleks ml. Skimmingegade, Østergade og Refshalevej m. 3 pavilloner (opf. 1910–12, arkt. C. Brandstrup), gymnastiksal, gymnasiebygn. m. egen gymnastiksal (opf. 1938, arkt. C. V. Christensen) samt en udvidelse 1954 (arkt. C. V. Christensen). – Maribo private Realskole, Kaj Munksgade, opret. 1871. Ny bygn. opf. 1932, m. mindeplade for digteren Kaj Munk, der har været elev på skolen. – Katolsk Skole, Ø. Landevej, opf. 1917. – Teknisk Skole, Østergade, opf. 1886 (arkt. C. Brandstrup) af Haandværker- og Industriforeningen. Udv. 1901 (18 lærere og 134 elever). – Handelsskolen har lokaler i kommuneskolen og blev opret. 1898 af lærere ved kom.skolen, sen. drevet af Handelsstandsforeningen (10 lærere og 135 elever).

Stiftsbiblioteket, fra 1923 i rådhuset, er grl. 1795 af bogtrykker K. H. Seidelin. Opr. lokaler i domkirkens jomfrukor (landemodesalen), sen. på det gl. rådhus og dernæst i stiftsmuseet. Ca. 27.000 bd. I bibl. bl.a. en mindevæg for Kaj Munk (malet af S. Danneskjold-Samsøe). Endv. findes her stiftsmuseets værker af nutidige, lokale kunstnere. – Lolland-Falsters Stiftsmuseum, på hj. af Jernbanegade s. 625 og Museumsgade, er opf. 1890 (arkt. O. Petersen) ved bidrag fra Staten og private, særlig på initiativ af kapt., købmand L. Schrøder, † 1903. Udv. 1940 m. tilbygn. for kunstsaml. (arkt. E. Ørnsholt) og 1945 m. en indskudt 2. etage (arkt. E. Ørnsholt). Foran bygn. granitherme af museets mangeårige formand amtsforvalter A. Holck, † 1940 (rejst 1944; billedhugger A. Erhardt) samt bronzeskulptur af Povl Søndergaard: Pige, der sætter sit hår. – Foruden kunstsaml. rummer museet historiske saml., herunder våbensaml. og polske saml., mens de zoologiske saml. er deponeret bl.a. på kommuneskolen. Det 1909 opret. Landkulturhistoriske Museum er indgået i stiftsmuseet. – Frilandsmuseet, ved Gl. Skovnæs, (opret. 1924) m. gl. landbobygn. fra Lolland-Falster. Hører under Stiftsmuseet. – Herunder hører endv. klosterruinerne ved kirken i det tidl. anlæg Aktiehaven. Fund fra udgravningerne opbevares i et lille museum på grunden (opf. 1938, arkt. E. Ørnsholt).

Begge i Maribo domkirke, oprindelig benyttede som sidealtertavler.

Af aviser udkommer i Maribo bl.a.: »Lollands-Posten« (trykt i Nykøbing F.); de andre større loll.-falsterske aviser har lokalredaktioner i byen.

Amts- og Bysygehuset, Sdr. Boulevard, opf. 1894 (arkt. H. C. Glahn), udv. fl. gange. Siden 1937 rent medicinsk sygehus m. 66 senge på med. afd. og 22 på epidemisk. – På Præstebakken opføres et nyt sygehus (færdigt 1955) m. 136 pl. (arkt. H. Salling-Mortensen, ing. H. Keller og havearkt. G. Boye).

Alderdomshjemmet, Bangshavevej, opf. 1921 (arkt. L. Andersen), m. 27 pl. – Aldersrentebol., Skovnæsvej, opf. 1946–49 (arkt. C. V. Christensen). – Foreningen af 1. Januar 1852, bygn. i Ny Klostergade opf. 1852 m. 12 fribol., stiftet af borgere i Maribo. – Hvilehjemmet, Ny Klostergade, opret. 1892 af Foreningen Hvilehjemmet til Støtte for ældre Kvinder. Bygn. opf. 1893 (arkt. Galschiødt) m. 8 fribol. – Aldershvile (Stiftelsen for ældre Håndværkssvende), Museumsgade, opf. 1887 af Håndværkersvendenes Sygeforening m. 8 pl. – Sygekasse-Rekonvalescenthjemmet, ved Præstebakken, opf. 1916 (arkt. Carl Andersen) af Loll.-Falsters forenede Sygekasser, ca. 20 pl. – Maribo kommunale Børnehave og Vuggestue, Gråbrødregade, opret. 1949–50 i det tidl. asyl; i alt 53 pl. – Ved anlægget Trekanten et børnehjem, opf. 1921 (arkt. H. Bojsen-Møller) m. ca. 20 pl.

Vandrehjemmet, Søndergade, er indret. 1950 i den tidl. fattiggd. (opf. 1877).

Gasværket, mod v. i byen, er anl. 1865 og udv. fl. gange, sidst 1930. Prod. 1954 700.000 m³. – Elektricitetsværket, Suhrsvej, anl. 1911 (arkt. C. Brandstrup) (Maribo kommunale Elektricitetsværk 1911–36. 1936). Overgang til vekselstrøm i løbet af 1955. Årligt forbrug 1.030.000 kw/t. – Vandværket, ved gasværket, anl. 1898–1900 (ing. G. C. Ambt) (Maribo kommunale Vandværk 1907–7. Dec. – 1932. 1932). Dagligt vandforbrug 1950 m³. Mod ø. i byen et vandtårn, opf. 1907 (arkt. Alf. Jørgensen). – Det offentlige slagtehus, Slagterivej, opf. 1920 af Maribo Andels Svineslagteri; drives af kom.

Falcks Redningskorps og Zoneredningskorpset har stat. på Ø. Landevej.

Af kendte bygn. kan nævnes: Arbejdernes Forsamlingsbygn., Torvet, ældre bygn. udv. 1904 (arkt. J. A. Klein). Gadebygn. opf. 1928 og rummer Hotel Byfogedgården m. teatersal. Diskonto- og Laanebanken i Maribo, Vestergade, opret. 1854, bygn. opf. 1940 (arkt. I. M. Jensen og H. E. Langkilde) (A/S Diskonto- og Laanebanken i Maribo 1854–11. Sept.–1929. 1929. Et Sekel genspejlet i Slægtskorrespondance med Tilknytning til Diskonto- og Laanebanken i Maribo. 1954). Endv. afd. af Lollands Handels- og Landbrugsbank (opret. 1912), Vestergade, bygn. opf. 1940 (arkt. Palle Suenson), Den lollandske Landbostands Spare- og Laanekasse (bygn. udv. og ombygget 1955, arkt. E. Ørnsholt og billedhugger Hans W. Larsen) og Landmandsbanken.

Byen har en biograf, Bio, i Vestergade, opret. 1942. Af hoteller kan foruden ovenn. nævnes: Olsens Hotel, Vestergade, m. teatersal. Hotel Dana, Suhrsvej. Hotel Maribo, Østergade. I Bangshave en sommerrestaurant og på Borgø i Søndersø en pavillon.

Lystanlæg: Trekanten, langs Søndersøs ø.side på den af kom. ejede »Søbrinken« og Østermark, en lille lund (skænket af amtsforv. M. Eller, † 1859), hvori en tidl. cyklebane er indgået. En sti til anlægget gennem Præstehaven blev anl. 1921. – Bangshave (ca. 8 ha) hørte før til Skovnæs, ejes nu for største delens vedkommende af kom. Pavillonen opf. 1912 (arkt. O. Funch-Espersen). I anlægget s. 627 (Hylddalen) en friluftsscene, udv. 1947, m. 2000 pl. Endv. ejer kom. Fruerø (0,5 ha), Præstø (1,4 ha) og Hestø (5,2 ha) (*1457 Hestøe) i Søndersø.

På Torvet (reguleret 1939) en buste af Fr. VII (afsløret 1867). V. f. byen, hvor vejene til Nakskov og Rødby støder sa., en mindestøtte (afsløret 1917) for landøkonomen Erhard Frederiksen, † 1903 (arkt. H. C. Glahn). Mindetavler for Kaj Munk i den private realskole (1946) og på grunden for hans fødested (1952). Endv. en mindesten for befrielsen ved indgangen til Bangshave. På huset Nørregade 10 en tavle for Kr. Kroman (f. her 1846).

Stadion, Leonora Christinasvej, er anl. 1938–40. – Endv. en dyrskuepl., erhvervet af kom. 1927.

Banegården, mod n. i byen, opf. 1871, er stat. på strækningen Nykøbing-Nakskov og endestat. på Maribo-Rødby Banen og Maribo-Bandholm Banen. Den sidstn. er anl. ved lov af 20/11 1868 og konc. 1869 og tilhørte et privat selskab til 1/7 1954, da den overgik til Lollandsbanen A/S. Driften åbnedes 2/11 1869 (7,5 km), men banen bruges nu kun til godstransport (fra 1952). Privatbanen MariboTorrig, åbnet for drift 1924 (bygget i h. t. lov af 1918), blev nedlagt 1941. – Fra Maribo udgår der bilruter til bl.a.: Bandholm, Nakskov, Nykøbing, Rødby, Sakskøbing, Nysted og Vordingborg. – Posthuset og Telegrafstat., ved banegården, er opf. 1907–09 (arkt. A. Clemmensen), udv. 1954–55.

Af større industrivirksomheder kan nævnes: Andelsselskabet Maribo Svineslagteri, grl. 1906 (75 funktionærer). Maribo Dampmølle, A/S fra 1886 (43 ansatte). Mejeriet Trifolium, opf. 1949–51, arkt. D. Thomsen (25 arb.). Bryggeriet Thor (15 arb.). A/S C. A. Qvades frørenseri, (25 arb.). Fællesvaskeriet Lolland Falster, A.m.b.a., opf. 1950–51, arkt. Johs. Koldborg (100 arb.). – Maribo Sukkerfabrik, ved Rødbyvejen, er opf. 1896–97 (arkt. Th. Hirth). Ejes af De danske Sukkerfabrikker. Til fabr. hører Stokkemarke Saftstat., hvortil der fører en 11,8 km lang ledning. Fabrikkens maskinkraft er 2570 hk, el. kapacitet 750 kw og vandforbruget 1500 m³/timen. Endv. hører til fabr. et 100 km langt smalspornet, hvoraf fabr. ejer 56,3 km og roedyrkerne 43,7 km. Fabr. ejer 6 lokomotiver m. 393 vogne, roedyrkerne 1 lokomotiv m. 72 vogne. 1953 forarbejdedes 205.300 t roer fra 4555 ha. I kampagnen beskæftiges 400 arb., ellers 150. – Midtlollands Andelsmejeri. – Culmit, bakelitfabrik. – A/S Maribo Trælasthandel, grl. 1875 (19 arb.).

Gamle huse. Byens sidegader præges af upretentiøse, oftest gulkalkede, lave huse. De to endnu bevarede ganske enkle grundmurede bomhuse fra 1779, Nørregade 79 og Søndergade 38, indordner sig harmonisk i gadebillederne. 1938 blev det gl. bomhus i Vestergade nedrevet. Mest malerisk er Kapellanstræde, hvis vestre side helt beherskes af den lange bindingsværkslænge Kapellangården fra 1700t. Fra sa. årh. er også Torvet 28, en lille bindingsværksbygning i eet stokv. med kvistgavl. På den modsatte side af Torvet ligger byens stateligste borgerlige hus, Qvades gård fra ca. 1825, en toetages grundmuret bygn. på 13 fag med en diskret klassicistisk façadedekoration. – I byens egl. forretningsgade, Vestergade, er kun levnet lidt af den ældre bebyggelse. Et par huse fra empiretiden gør sig dog endnu smukt gældende til trods for, at stueetagen er helt omdannet ved indsætningen af moderne vinduer. Vestergade 25 er et dybt 6 fags hus i to etager m. brudt tag og rustika om hjørnerne. Fra senempiren er Vestergade 35, et hus af nogenlunde sa. type som det foreg., med valmtag og en palmetfrise på façaden ud for etageadskillelsen. I Krøyers gård, Vestergade 13 findes stadig et velbev. gårdinteriør af bindingsværk.

Maribo klosters bygn. er efterhånden nedrevet, efter at det adelige jomfrukloster blev ophævet 1621. Resens byplan fra 1650erne giver dog et vist indtryk af dem, og udgravninger n.f. kirken 1843 ved kapt. Caroc og i beg. af 1930erne ved C. M. Smidt har blottet betydelige dele af nonneklosterets fundamenter. Dette kloster har bestået af to dele. Tæt n. f. kirken lå et firfløjet anlæg omkring en klostergård på 24 × 24 m omgivet af en korsgang, alt ligesom kirken bygget af munkesten. V.fløjen har haft otte runde midtsøjler, der har båret hvælvingerne; den har antagelig rummet spisesal og samtalesal, den første m. en brønd i hjørnet, hvorfra vandledninger har ført i retning af søen. I n.fløjen antages kapitelsal og arbejdssal at have ligget. Den smalle s.fløj ligger kun 3 3/4 m fra kirken, herfra var opgang til kirken gennem »Naadens og Ærens Port«. I denne fløjs ø.ende må »Verdensporten« m. talestue for besøgende have ligget.

Sa. m. brødreklosteret s.f. kirken og den høje mur, der efter Birgittas forskrifter skulle skille kønnene, har det ovf. beskrevne søsterkloster dannet et fuldstændigt birgittineranlæg, således som det blev fuldendt i løbet af 1420erne. Arkæologisk er brødreklosteret og muren så godt som ukendt, men fundamenterne af søsterklosteret s. 629 viser klart, at det har været for lille til at rumme de 60 søstre, forskrifterne kræver. Måske har man ikke fra beg. ventet så stor tilslutning, men i hvert fald har en udvidelse snart vist sig nødvendig, således at man først har opf. en ny n.fløj v.f. den gl. og ligesom den gl. v.fløj udstyret m. hvælv båret af runde piller. I den nye fløj fandt køkkenet med brønd og bageovn plads nærmest søen, i resten af fløjen blev antagelig indrettet en ny og større spisesal. Sen. er langs søbredden opf. en ny, smal v.fløj, som overskar afløbsledningerne fra en ældre, i øvrigt ukendt badstue. Hvor langt denne fløj strakte sig mod s. vides ikke, og den nye klostergårds s.fløj, der efter reformationen betegnes som »det lange hus mellem brødre- og søsterklosteret« kendes kun fra Resens tegn. – Efter klosterets nedlæggelse blev dets bygninger tid efter anden nedbrudt og stenene anvendt andetsteds. Endnu 1840 lod kommunen fundamenter opbryde. Efter udgravningerne er nu fundamenterne af søsterklosterets v.del restaurerede.

Litt.: Lorenzen. Kl. IV. 1922. 9–31. P. Nørlund i AarbLollF. 1934. 1. B. Berthelson. Studier i Birgittinerordens byggnadsskick. 1947. C. M. Smidt i Aarb. 1935. 225–56.

Indbyggerantallet i M. kbst. var 7/11 1950: 5141 indb. fordelt på 1760 husstande (1801: 686, 1850: 1667, 1901: 3838, 1930: 4606), inkl. forstaden Håred by i Hillested kom. 1950 5205 indb. fordelt på 1783 husstande, 1930 inkl. forstaden Ny Østergade og Idasminde parceller i Hunseby kom. 4905 indb. fordelt på 1361 husstande. Ny Østergade og Idasminde parceller indlemmedes 1/4 1950 i Maribo kbst.

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i M. inkl. forstæder i flg. grupper: 111 levede af landbrug m.v., 2070 af håndværk og industri, 1132 af handel og s. 630 omsætning, 471 af transportvirksomhed, 652 af administration og liberale erhverv og 704 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 65 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Der var i M. kbst. 31/12 1954 i alt 464 automobiler, hvoraf 260 alm. personbiler, 16 drosker, 13 rutebiler m.v. og 166 vare- og lastvogne samt 12 motorcykler af scootertypen og 54 andre motorcykler. 11 af amtets omnibusruter på fra 9–45 km udgår fra el. berører byen. På disse ruter kørtes i sommeren 1954 ugentlig ca. 11.000 km.

Som havn for M. benyttes Bandholm, som M. står i jernbaneforbindelse med. Om skibsfarten på Bandholm-M. tolddistrikt, se Bandholm.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 186 håndværksog industrivirksomheder m. 1125 beskæftigede og 4111 h.k. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 30 engros- eller dermed beslægtede virksomheder m. 180 beskæftigede og en omsætning på 39,2 mill. kr., 105 detajlhandelsvirksomheder m. 379 beskæftigede og en omsætning på 18,1 mill. kr. samt endelig 16 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 99 beskæftigede og en omsætning på 1,9 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1952/53 2.340.000 kr., skatterne indbragte 1.940.000 kr., (heraf opholdskom.skat 1.656.000 kr., erhvervskom.skat 10.000 kr., aktieselskabsskat 84.000 kr., ejendomsskyld 122.000 kr., grundskyld 57.000 kr.), afgifter og kendelser 116.000 kr., overskud af vandværker 14.000 kr., gasværker 16.000 kr., el.værker 142.000 kr.

Af udgifterne, i alt 2.307.000 kr., var sociale udg. 566.000 kr., udg. til skolevæsen 299.000 kr., biblioteksvæsen 22.000 kr., medicinalvæsen 133.000 kr., retsog politivæsen 3000 kr., vej- og kloakvæsen 216.000 kr., gadebelysning 19.000 kr., snekastning 13.000 kr., off. renlighed i øvrigt 38.000 kr., brandvæsen 30.000 kr., administration 233.000 kr. Kom.s formue udgjorde 31/3 1953 8,4 mill. kr., hvoraf 5,1 mill. kr. i faste ejendomme og 2,9 mill. kr. i værdipapirer etc.; kom.s gæld 4,0 mill. kr. og legatkapitalen 62.000 kr.

Kom.s skatteprocent var 1953/54 10,7, ligningsprocenten 9,80.

Diskonto- og Laanebanken i Maribo (opret. 1854) havde 31/12 1954 en aktiekapital på 1,6 mill. kr., reserver 1,2 mill. kr.; indskudene i banken var 26,5 mill. kr.

I kirkelig henseende udgør M. kbst. sa.m. M. købstads landdistrikt eet so. og eet pastorat under Fuglse hrd.s provsti. So. betjenes af en sognepræst og en kaldskapellan.

Øvrighed. Byrådet består af 11 medlemmer.

M. kbst. hører under 30. retskr. (M. kbst. og birk med Rødby kbst. og Fuglse hrd. samt Fejø birk), med tingsted i M. og under 21. politikr. (M.-Rødby); kom. er bopæl for en dommer. Kom. hører under M. amtstuedistrikt med amtstue i M., Østlollands lægekr. (Sakskøbing), 26. skattekr. (M.), 19. skyldkr. (M. amtr.kr.), amtets 2. folketingsvalgkr. og udgør 2. udskrivningskr., 238. lægd. M. kbst. er sessionssted for lægderne nr. 232–245 og 282–284.

M. kbst. udgør 47. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 21. politikr.

Skove: M. kom. ejer 15 ha skov, nemlig på ø.siden af Søndersø den lille af amtsforv. M. Eller († 1859) skænkede lund Trekanten (1,3 ha) samt i Søndersø de tre små skovbevoksede øer, Præstø (1,4 ha), Hestø (5,2 ha) og Fruerø (0,5 ha). Herudover ejer kom. v.f. byen største delen (6,6 ha) af Bangshave, mens 1,5 ha heraf tilhører A/S De danske Sukkerfabrikker, som desuden ejer Kidnakke og Rydsmark (25 ha), tilsammen benævnt Skovnæs skov med følgende træartsfordeling (i ha): bøg 10, eg 1, andet løvtræ 14 og nåletræ 1.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker, men flere steder langs bredderne af søen og på øerne i denne (bl.a. Præstø) er der fundet bopladser fra ertebøllekulturen.

Historie. I beg. af 1400t. omgikkes dronn. Margrete m. planer om oprettelse af et kloster på Lolland. Opr. tænkte hun på et benediktinerkloster, sen. besluttede man sig for et kloster af birgittinerordenen. Klosteret tænktes anbragt midt på øen, hvor kronen ejede en del jordegods. 1408 skænkede Margrete Grimstrup til det planlagte kloster. Klosteret blev dog først oprettet efter hendes død i kirkebyen Skemminge (*1231 Skæmmyng), der lå langs øens ø.-v.-gående hovedvej på tangen ml. Sønder- og Nørresø. Klosterets v. og s.-grænse blev Søndersø. Mod n. nåede klosteret den sen. Klostergade, og mod ø. afgrænsedes det af det fremtidige torv. Klosteret dækkede et areal på ca. 20 ha. Som dets egl. stiftelsesår regnedes 1416. I de flg. år udbyggedes det store anlæg. I midten lå klosterkirken, indviet til Skt. Marie og Skt. Birgitte. N.f. kirken opførtes nonneklosteret omkr. en stor gård, og s.f. kirken munkeklosteret, ligeledes omkr. en stor gård. Samtlige klosterbygninger var bygget sammen m. kirken. Klosteret blev med årene en meget rig stiftelse, der ejede jordegods i de fleste da. provinser. Stiftelsen begunstigedes stærkt både af kronen og af adelen.

27/9 1416 gav Erik af Pommern klosteret ret til at anlægge en by ved klosteret. Den fik ved særligt pavebrev af 1418 navnet Marienbo. Man anlagde straks et stort torv ø.f. klosteret. Fra torvets fire hjørner strålede vejene ud. Borgerne i byen var underlagt klosteret og betalte afgifter til dette. Hovednæringsvejen må have været landbrug. Formodentlig har der også været s. 632 en del håndværkere i byen, der delvis har arbejdet for klosteret. Byens privilegier stadfæstedes og udvidedes 1417, 1440, 1442, 1443, 1449, 1488 og 1500. Byfogden udnævntes opr. af abbedissen. Det sa. gjaldt de 8 fjerdingsmænd. Valgene skulle dog godkendes af borgerne. 1488 udstedte klosteret en stadsret, der gav detaljerede regler for byens liv. En Skt. Jørgensgård skal have ligget i Bregerup (Krønge so., Fuglse hrd. se ndf.). Byens kirke var den gl. sognekirke i Skemminge, der lå på n.siden af Klostergade. Om byens skæbne i middelalderen vides ikke meget. Den har været helt afhængig af klosteret, og dens beliggenhed midt inde på øen uden adgang til havet har umuliggjort, at den kunne få betydning som handelsby. 1505 skaffede klosteret byen torvedag om lørdagen. Omegnens bønder fik ret til frit at indføre varer til torvet uden afgift til kronen. Under grevens fejde sluttede borgerne sig til Chr. II.

Efter reformationen fortsatte klosteret endnu nogle år som katolsk stiftelse, idet den sidste præsteviede munk først forlod det 1551. 1556 omdannedes klosteret til et adeligt jomfrukloster. I de flg. år hørtes ofte klager over, at man i klosteret stadig fulgte de katolske skikke, og 1572 og 1596 blev der udstedt nye fundatser, der nærmere regulerede livet i klosteret. 1621 ophævedes jomfruklosteret, og bygninger og ejendomme skænkedes Sorø akademi. Da dette blev nedlagt 1665, overgik ejendommene til kronen og indlemmedes i dronn. Sophie Amalies livgeding.

Ved reformationens indførelse løsnedes forbindelsen ml. kloster og by. Fra ca. 1560 havde byen borgmester og råd, men stadig måtte man dog betale afgifter til klosteret. Først fra 1621 blev byen helt uafhængig. Da den gl. bykirke brændte 1596, henvistes borgerne til at benytte klosterkirken, og 1631 overgik denne helt til byen. Der havde til klosteret været knyttet en lille latinskole. Også denne overtoges fra 1621 af byen, men ophævedes 1740.

I 1500t. ramtes byen af en række brandkatastrofer, således 1542 og 1596. Klosterets ophævelse medførte imidlertid, at byen kunne begynde at udvikle sig. Der blev mulighed for at erhverve en del nye grunde, og billige byggematerialer kunne hentes fra klosteranlægget, der begyndte at forfalde. En vis opgang satte ind, men standsede brat, da svenskerne 1659 angreb Lolland og lagde en stor besætning i byen. Karl Gustafs slægtning pfalzgreve Philip af Sulzbach tog for længere tid ophold i M. Skaderne ved den fjendtlige besættelse opgjordes senere til 30.000 rdl.

De flg. 100 år var en fattig og trang tid for byen. Byens hovednæringsvej var stadig landbrug. Borgerne havde dog endnu jorderne i forpagtning af kronen. Først 1839 fik de mulighed for at erhverve dem til ejendom. Endv. forsøgte man at oparbejde en vis handel, men de store godser, der omgav byen, lagde sig ofte hindrende i vejen. 1739 opnåede man dog ret til at afholde et årligt hestemarked om foråret, og sen. fik man privilegium på et par kvæg- og krammarkeder i okt. Der fandtes endv. enkelte håndværkslav i byen. 1624 oprettedes et skræderlav. Også skomagerlavet var ret gammelt. Sen. opstod lav for vævere, snedkere, smede og handskemagere. I løbet af det sa. årh. forfaldt det gl. klosteranlæg, og den ene bygn. efter den anden blev nedbrudt. Kun kirken blev stående. De sidste rester af klosteret er udgravet i moderne tid (se ovf.). 1685–98 boede Leonora Christina på klosteret og blev begr. i kirken. I M. mødtes det loll. landsting (jf. s. 617). Det holdt opr. sine møder i rådhuset, der 1613 var opf. på en grund ved torvet, hvor der formodentlig tidl. har ligget et endnu ældre rådhus. 1737 ombyggedes rådhuset. Landstinget ophævedes 1805.

Endnu 1769 havde M. kun 504 indbyggere. Fra slutn. af 1700t. begyndte byen imidlertid at udvikle sig, og 1801 talte den 686 beboere. Landboreformerne og handelens frigivelse medførte et økonomisk opsving. For at byen kunne trives, var det imidlertid nødvendigt at få forbedret tilkørselsvejene til byen. Endv. måtte byen have adgang til havet. Fra beg. af 1800t. interesserede borgerne sig for anlæggelsen af en havn ved Bandholm. 1836 opførtes en primitiv skibsbro her, og 1841 begyndte man at bygge en virkelig havn. Dette fandt ikke sted uden store stridigheder m. ejeren af Knuthenborg. Efterhånden overvandtes modstanden, og der kunne anlægges både skibsværft og toldsted. 1845 åbnedes regelmæssig skibsfart ml. Bandholm, Kbh. og Flensborg. Købmændene i M. opførte pakhuse i Bandholm, og byens erhvervsliv begyndte langsomt at udvikle sig. Navnlig blomstrede handelen op.

1850 var befolkningstallet steget til 1667, og udviklingen fortsatte århundredet ud. Der oprettedes nu forsk. industrielle virksomheder i byen. Da vandet omkring M. fandtes velegnet, anlagdes flere brændevinsbrænderier, og der kunne eksporteres ikke så lidt brændevin. Endv. opstod der væverier, et kalkbrænderi og et ølbryggeri. Sen. kom der en dampmølle og forsk. jernstøberier og maskinfabrikker. Forbindelsen med oplandet forbedredes stadig ved anlæg af nye veje. 1874 åbnedes Lollandsbanen og broen over Guldborg sund. Allr. 1869 havde man fået baneforbindelse m. Bandholm. Sen. anlagdes banen til Rødby og til Torrig (åbnet s. 633 1924, nedlagt 1941). Fra Bandholm udgik efterhånden flere skibsruter til øerne n.f. Lolland. 1897 åbnedes sukkerfabrikken, der udviklede sig til en betydelig virksomhed. Endv. fandtes der en årrække en stor vaggon-fabrik, der dog nedlagdes 1906 og omdannedes til et stort ostemejeri. 1895 opførtes bryggeriet Thor, og 1908 anlagdes et andelssvineslagteri.

Ved disse og andre virksomheder var M. ved at udvikle sig til industriby, og samtidig blomstrede også handelen op, idet byen nu ved hjælp af de gode moderne samfærdselsmidler kunne udnytte sin centrale beliggenhed i et rigt opland. En af byens største købmænd var Carl Anton Qvade, grundlæggeren af firmaet Qvade & Co. (Aktieselskabet C. A. Qvade & Co. 1843–1. Maj 1943. 1943), hvis store købmandsgård ligger ud mod torvet. Den øgede økon. virksomhed medførte endelig oprettelsen af forsk. pengeinstitutter. Allr. 1854 oprettedes Maribo Diskonto- og Laanebank, og sen. fulgte andre banker og sparekasser efter. Befolkningstallet nåede 1901 3838 og er siden støt gået i vejret. 1950 havde M. 5141 indb. Bebyggelsen har i den sidste menneskealder navnlig forskubbet sig i østlig retning. Der er 1953 udarbejdet en byplan, som dog endnu ikke har fået ministeriel godkendelse.

Allr. 1836 fik byen egen avis, nemlig det endnu eksisterende konservative blad »Lollands-Posten«, der desuden udgiver det upolitiske »Landbrugernes Dagblad«. Siden 1849 er M. det politiske centrum for den østl. del af øen. Ved det 1. folkevalg af borgmester 1919 sejrede socialdemokraten, red. C. E. Christiansen. 1921–25 havde byen en konservativ borgmester, men siden er borgmesteren blevet udpeget inden for det soc.-dem. parti. Fra 1950 er værkmester Alfred Ebsen borgmester.

Biskoppen over Lolland-Falsters Stift boede 1804–05 og 1831–42 i M. – Fra 1945 er embedet som stiftsprovst for Lolland-Falsters stift forenet med sognepræsteembedet i M.

I Maribo fødtes 1759 diplomaten P. Blicher Olsen, 1765 numismatikeren Chr. Ramus, 1778 kommandant på Bornholm P. M. Hoffmann, 1791 forf. J. Jørgensen Jomtou, 1793 teologen og politikeren H. N. Clausen, 1799 officeren J. C. Hoffmann, 1805 forf. Fr. Sneedorff Birch, 1846 filosoffen K. Kroman, 1869 redaktør Chr. Gulmann, 1873 arkivmanden Henry Bruun, 1898 forf. Kaj Munk.

Litt.: A. Kall Rasmussen. Hist.-topogr. Efterretninger om Musse Herred paa Laaland. I. Maribo Sogn. 1866. C. C. Haugner. Maribos Historie. I–II. 1937–38. AarbLollF. 1914. 109–33; 1918. 49–62; 1920. 52–61; 1926. 63–70. Lollands-Postens jubilæumsnr. 1936. Mariebo Haandværker- øg Industriforening 1868–1943. 1943. Lollands Tidende 3/8 1955.