Sønder Bjert sogn

(Sdr. B. kom.) omgives af Sdr. Stenderup so., Lille Bælt m. Binderup bugt el. Mosvig (1649 Moeswick), Vejstrup og Dalby so. samt Kolding fjord. Terrænet er en svagt bølget moræneflade med gode, lermuldede jorder, der ud mod fjorden er furet af korte dalkløfter. Gennem so. slynger sig fra ø. mod v. en fladbundet dal, hvori Binderup Mølleå, der kommer fra s., strømmer til Binderup bugt, mens den vestl. del afvandes af Skartved bæk til Kolding fjord. Dalen er vel opr. en tunneldal, men sen. har den fungeret som smeltevandsdal for vandet fra en isrand forbi Sdr. Stenderup. Den har tydeligt nok været tiltrækkende for landsbybebyggelsen, idet både Sdr. Bjert, Skartved og Agtrup ligger ved den. I so. ligger også den nordl. del af Skamlingsbankens høje randmoræneknude (højeste s. 1224 punkt 107 m) med de bratte fald både mod ø., hvor Vindemose og Binderup Strandskov ligger, og mod v. Andre skove er Binderup Sønderskov og Vesterskov, Bjert skov, Bulbro og mindre pletter mod n. Gennem so. går landevejene Skamling-Kolding og Stenderup-Kolding.

Areal i alt 1960: 3345 ha. Befolkning 26/9 1960: 1585 indb. fordelt på 477 husstande (1803: 792, 1855: 1563, 1901: 1808, 1930: 1754, 1955: 1652). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 707 levede af landbr. m.v., 402 af håndv. og industri, 114 af handel og omsætning i øvrigt, 46 af transportvirksomhed, 66 af administration og liberale erhverv, 9 af anden erhvervsvirksomhed og 218 af formue, rente, understøttelse olgn.; 23 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Sdr. Bjert (*1280 Biarth, 1304 Byartæ) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 384 indb. fordelt på 118 husstande (1955: 368); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 86 levede af landbr. m.v., 117 af håndv. og industri, 36 af handel og omsætning i øvrigt, 26 af transportvirksomhed, 33 af administration og liberale erhverv, 5 af anden erhvervsvirksomhed og 78 af formue, rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol., centralskole (opf. 1958, arkt. Sig. Madsen), bibl. (i skolen; opret. 1928; 1800 bd.), missionshus (opf. 1891), forsamlingshus (opf. 1910), kro, Sdr. Bjert og Vejstrup Sognes Sparekasse (opret. 1867; 31/3 1963 var indskuddene 4,2 mill. kr., reserverne 256.000 kr.), alderdomshjem m. kom.kontor (opf. 1941, arkt. J. E. Kjær), sportsplads, savværk, posteksp. og telf.central; Skartved (1459 Skartwyedh); Agtrup (*1231 Aghthorp) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 333 indb. fordelt på 112 husstande (1955: 283); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 87 levede af landbr. m.v., 148 af håndv. og industri, 25 af handel og omsætning i øvrigt, 1 af transportvirksomhed, 20 af administration og liberale erhverv og 47 af formue, rente, understøttelse olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. savværk og ml. (elektrisk); Binderup (1542 Bindorp, Binderupp). – Saml. af gde og hse: Agtrupskov; Agtrup Vig; Skarre; Strårup Mark; Markgde; Dalager m. posteksp.; Binderup Vesterskov; Binderup Strand m. restauration; Bjert Strand. – Gårde: Kellerup (22, 1 tdr. hartk., 161 ha, hvoraf 31 skov; ejdv. 717, grv. 337); Binderupgd. (17,4 tdr. hartk., 103 ha, hvoraf 9 skov; ejdv. 609, grv. 271); Juhlsgd. (16,5 tdr. hartk., 93 ha, hvoraf 5 skov; ejdv. 470, grv. 234); Trøjsel (16,4 tdr. hartk., 89 ha, hvoraf 6 skov; ejdv. 490, grv. 246); Agtrup Østergd. (14,9 tdr. hartk., 78 ha, hvoraf 6 skov; ejdv. 454, grv. 212); Dalagergd. (13,8 tdr. hartk., 91 ha, hvoraf 17 skov; ejdv. 477, grv. 221); Bjergagergd. (12,9 tdr. hartk., 72 ha, hvoraf 3 skov; ejdv. 441, grv. 195); Krogager (12,6 tdr. hartk., 73 ha, hvoraf 6 skov; ejdv. 382, grv. 201); Bjertgd. (12,2 tdr. hartk., 68 ha, hvoraf 3 skov; ejdv. 441, grv. 202); Vesterbygd. (12,2 tdr. hartk., 70 ha, hvoraf 5 skov; ejdv. 380, grv. 174); Juhlsminde (11,4 tdr. hartk., 80 ha, hvoraf 11 skov; ejdv. 480, grv. 210); Thors (10,5 tdr. hartk., 88 ha, hvoraf 10 skov; ejdv. 380, grv. 202); Skartvedgd.; Egelund; Agtrupgd.; Tårebæksgd.; Langholtgd.; Egsgd.; Toftedal; Ålryegd.; Bengd. Christiansminde m. anlægsbro.

Sdr. B. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Brusk og Nr. Tyrstrup hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sdr. Stenderup so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 94. lægd og har sessionssted i Kolding.

Den anselige, delvis hvidkalkede kirke består af romansk apsis, kor og skib m. sengotiske tilføjelser: tårn i v., sakristi ved korets n.side og våbenhus ved skibets s.side. Den romanske bygn. s. 1225 er opført af rå og kløvet granit m. hjørnekvadre på delvis synl. syld, uden særskilt sokkel undt. på apsis, hvor den måske ikke er opr., idet denne bygningsdel udvendig er helt omsat 1881. Af de opr. muråbninger skimtes den tilmurede n.dør, og i skibets n.side er der tre genåbnede rundbuevinduer; i s.muren spores ét tilsvarende tilmuret. Indvendig er vistnok apsidens halvkuppelhvælv bev., men stærkt overpudset. I højgotisk tid, o. 1350, indsattes der i koret to krydshvælv m. ejendommeligt dekorerede gjordbuer, der forneden ender i masker, men også disse hvælv er så overpudsede, at en nærmere bestemmelse vanskeliggøres. Ved sa. tid el. noget sen. ændredes s.døren m. et højt spidsbuespejl, hvori græsk blændingskors (synl. fra våbenhusets loft). Skib og kor har nu flade, gipsede lofter m. guldstjerner. I sengotisk tid, o. 1475–1500, opførtes det kraftige tårn i v. m. spids tårnbue og krydshvælvet underrum, der fungerer som forhal. Det har trappehus ved n.siden, og den stærkt ombyggede, til dels helt fornyede overdel har, sikkert som den opr., firesidet spir ml. fire blændingsprydede spidsgavle (»Tørninglen-tårn«). Det er sidst istandsat 1928. Det 1883 stærkt ombyggede sakristi har sengotisk kerne af munkesten og en noget forstyrret blændingsgavl m. to brede felter m. stigende rundbuer og cirkelblænding i toppen. Indvendig er rummet krydshvælvet. Våbenhuset, hvis glatte gavl er fornyet, har to svære bjælkelag tæt over hinanden, en anordning, der ikke lader sig forklare uden en indgående undersøgelse. Det fungerer nu som materialhus. – I ndr. korbuevange ses en rest af et kalkmaleri fra reformationstiden, Kristi indtog i Jerusalem. – Altertavlen er et rigt snitværk i renæssance fra 1624 (malet årst.) m. fire korinthiske søjler. Den er istandsat 1914–15 og 1947–48. I storfeltet er indsat et maleri, korsfæstelsen, af Niels Skovgård fra 1917. Kalken består af en knop i ungrenæssance, o. 1575, m. fod og bæger fra 1796, udført af Thomas Lassen, Haderslev (Bøje. 2. 1855). Til kalken hører et læderhylster m. indstemplede ornamenter. Brødæske 1740 m. graveret fremstilling af korsfæstelsen, stemplet TB (ikke hos Bøje). Meget svære, balusterformede s. 1226 renæssancestager. Fortrinligt, unggotisk korbuekrucifiks o. 1250–75 på korstræ fra 1630 m. initialerne MIS, vistnok for sgpr. Johs. Schrøder, † 1634. I krucifikset blev der 1880 fundet relikvier. Træfont i barok m. snosøjler og englehoveder, vist fra anden halvdel af 1600t. men m. malet årst. 1792. Den rummer en interessant, malmstøbt dåbskedel m. gennembrudt rand, sikkert fra højgotisk tid, o. 1400. Fontehimmel i bruskbarok, vistnok samtidig m. fonten, men m. malet årst. 1757, sikkert hentydende til en staffering. God prædikestol i højrenæssance, 1607, m. joniske hjørnesøjler og figurer af Kristus m. verdenskuglen og evangelisterne. Samtidig himmel med giverinitialer DGS og PH. Stafferingen er renoveret 1706 og istandsat 1915 (Due). I skibets v.ende og under tårnets hvælv pulpitur m. orgel fra 1839. Over døren til sakristiet er ophængt en verdslig kisteforside i senrenæssance, o. 1640, m. fire relieffer. Den er vistnok opsat i kirken 1714. I tårnet urværk af Bertram Larsen. Tre klokker: 1) 1794, H. C. Gamst; 2) og 3) 1842, Frederiksværk. – På loftet adsk. gravstager og gravskjolde.

Kellerup tilhørte Niels Christoffersen, fra 1821 svigersønnen Johs. Hansen Bogh, hvis søn Hans Johansen Bogh († 1895) overtog den 1854 og 1884 afstod den til sin søn Johs. Hansen Bogh († 1908). Dennes enke Anne Laurine Frost solgte den 1925 for 360.000 kr. til landbrugskand. F. Chr. Zastrow. Ved tvangsauktion 1926 kom gden til Vest- og Sønderjydsk Kreditforening for 200.000 kr.; 1931 overtoges den af Chr. Sevelsted († 1960), hvis søn J. Sevelsted nu ejer den.

Litt.: DLandbr. V. 368–70.

Hovedbygningen er et anseligt, grundmuret, hvidkalket hus i én etage over høj kælder m. halvt afvalmede gavle og gennemgående frontispice; bygningen er opf. 1853, men i sin nuv. skikkelse istandsat efter ildsvåde 1929.

Binderupgård tilhørte 1770 Falle Hansen, sen. hans svigersøn Hans Mikkelsen Uldall († 1811) og dennes søn Falle Hansen Uldall, hvis enke 1847 ægtede hans bror Trauls Hansen Uldall. 1877 kom gden til sønnen Falle Traulsen Uldall, der 1911 solgte den for 197.000 kr. til H. Juhl til Hardtsminde, som s.å. for 215.000 kr. solgte den til A. Jepsen og insp. R. Conradsen. Sen. har den tilhørt M. Juul og C. N. Lind til Gersdorfslund, der 1923 solgte den til O. Juhl, som 1958 overdrog den til sønnen J. Juhl, efter at 32 ha var fraskilt.

Litt.: DLandbr. V. 357–58.

Den grundmurede, hvidkalkede hovedbygning er opf. 1861 af T. H. Uldall.

Dalagergård tilhørte H. Hansen Jakobsen, kom 1828 ved tvangsauktion til Jørgen Petersen og 1871 til dennes søn Peter Hansen Petersen, hvis enke 1889 ægtede Theodor Aug. Høhling. Efter hans død 1900 tilhørte den enken, derefter datteren M. K. Høhling, sen. g. m. løjtn. J. P. Ziska († 1941); nu ejes den siden 1950 af datteren, fru E. Rann.

Litt.: DLandbr. V. 362–63.

Den anselige, grundmurede hovedbygning er ligesom ladegården opf. 1872–74, da gården udflyttedes fra Binderup til sin nuv. plads; bygn. står i rød, blank mur med dekorative enkeltheder (pilastre m.v.) og er i én etage over høj kælder, samt gennemgående frontispice og skifertag.

Trøjsel overdrog Jeppe Nielsen Bundgaard 1850 til Johanne Lind, g. m. Ole Lauesen Juhl. 1886 kom den til sønnen Nis Olesen Juhl, fra hvem den 1930 kom til hans søn P.Juhl († 1952); nu ejes den af sønnen N. O. Juhl.

Litt.: DLandbr. V. 372–73.

Agtrupgård (*1350 Akhtropgaarth) pantsatte Jens Kalf 1350 til kannikerne i Ribe, og den tildømtes sen. kapitlet.

Bengård (1481 Bengardh) tilhørte 1481 Hartvig Smalsted og 1489 hans søn Timme Smalsted; sen. kom den til sidstn.s søstersøn Hartvig Andersen Ulfeld og dennes halvbror Otte Ulfeld († 1545) og tilhørte 1543 Godske Rantzau († 1564). Den moderne Bengd. i Agtrup er ikke en direkte fortsættelse af hovedgården.

N.f. Bengaard i Agtrup By er der paa Skrænten ned mod Aadalen fundet Munkesten; i selve Dalen er der ind mod Skrænten en lav Højning. Ø. herfor ses Rester af en Dæmning tværs over Dalen.

Lige SV.f. Agtrupgaard fandtes 1955 nedrammede Stolper fra en Bygn., der tilsyneladende var gaaet til Grunde ved Brand.

Oblinggaards Tomt, der er helt udjævnet, paavises ml. Skovgaarden og Binderup Mølleaa.

Fromhave skal have kunnet paavises lidt SØ.f. Aalryegaard.

En landsby Rørup har efter marknavnes vidnesbyrd (1716 Langen Rörup m. fl.) ligget nv.f. Agtrup nær grænsen til Dalby so. Gden Alænge (1355 Alengy) overdrog Erland Kalf 1355 til Klavs Limbek. Den er mul. identisk m. Åbølling (Oblinggård; *1563 Obeling Mark, 1585 Abbelling Mark) i Binderup. En anden gd. i so. Fromhave omtales i Pont.Atlas som »en herregård på Agtrup mark«.

Skove: Binderup Strandskov, 63 ha, er delt ml. 14 ejere. Den største pel., 30 ha, hvoraf bøg 26 ha, eg 1 ha og nåletræ 3 ha, tilh. propr. Johs. Sevelsted, Kellerup. Andre skove, der ligeledes er delt ml. so.s gde, er Binderup Sønderskov, Binderup Vesterskov, Bulbro og Bjert skov. Af gde m. skov kan nævnes Thors m. 10 ha, Påskehøj m. 11 ha, Binderupgård m. 9 ha, Egelund m. 10 ha og Dalagergård m. 17 ha, men mange andre gde har skovareal.

Fredede oldtidsminder: Et dyssekammer uden dæksten i en lille skov ø.f. Binderup og den anselige Påskehøj, der dog er stærkt omdannet, ved Binderup. – Sløjfet el. ødelagt: En stengrav, 60 høje og 10 stenkredse. En større højgruppe har ligget s.f. Binderup og en højrække langs Binderup strand. – Fra Sdr. Bjert kendes en helleristningssten m. et skibsbill. af usædvanlig form.

I Sdr. B. so. fødtes 1869 kirkeministeren P. Dahl.

Litt.: Th. O. Achelis. S.-Bjært S. og dets Præst 1697, AarbVejle. 1929. 125–28. V. Uldall Juhl. Fire gl. Slægter fra Bjært So. 1948.