Thisted

Thisted by ligger i Thisted købstadskom., med forstadsbebyggelser i Thisted landsogn og i Tilsted kom., alle i Hundborg hrd. Byen ligger under 56° 57’ 18” n.br. og 8° 26’ 24” ø.l. f. Grw. (3° 53’ 16” v.l. f. Kbh.), beregnet for kirketårnets spir. Fra Thisted er der 29 km ad landevejen over Vilsundbroen til Nykøbing Mors, 78 km ad jernbanen og 65 km ad landevejen over Oddesundbroen til Struer, 50 km ad jernbanen og 45 km ad landevejen til Fjerritslev, og 100 km ad jernbanen og 95 km ad landevejen til Ålborg. T. er beliggende på s.skråningen af en morænebakke på n.kysten af Thisted bredning.

T.s hovedgade, Vestergade, forløber fra Store Torv mod v., hvor den ca. 600 m fra torvet deler sig i Hundborgvej og Dragsbækvej. Sidstn. fortsætter som hovedlandevejen s.på mod Oddesund tæt inden for kysten langs T. bredning, mens Hundborgvej forløber gennem forstaden Torp i T. landsogn. På Store Torv, der må opfattes som bycentret, ligger bl.a. rådhuset; herfra fører strøggaden Storegade mod ø. til havnen, hvor den fortsætter i Strandgade og længere mod ø. i Østerbakken, der fortsætter mod nø. som hovedvejen mod Fjerritslev og Ålborg. Fra Store Torv fører Jernbanegade mod s. til Stationsvej, hvor byens banegård ligger. Banegården forbindes ved Frederiksgade med hovedåren Vestergade. Nø.f. Store Torv ligger Nytorv i en 1 1/2 km lang og 200–300 m bred lavning af marint forland 1–2 m o.h., som fra havnen strækker sig mod nv. I den centrale bydel findes et gammelt kvarter m. små, krogede gader og små torve: Lille Torv, Grydetorv og Hjultorv. Lavningen er for største delen ubebygget, og skråningen fra morænelandet v.f. lavningen er til dels udlagt til byens største park: Christiansgave. Ø.f. lavningen ligger andre bydele. Nørregade, der udgår fra Nytorv, er hovedgaden for kvarteret umiddelbart ø.f. lavningen; den fortsætter som hovedvejen mod Hanstholm. En anden vigtig gade er Østergade, der forbinder Nytorv og Strandgade. Forstadsbebyggelser, for største delen bestående af nyere villakvarterer, strækker sig langs T. bredning og langs hovedvejene til oplandet: Vegendal omkr. Ålborgvejen, Torp (i T. landsogn) ved Hundborgvej og Dragsbæk ved vejen mod Oddesund (dels i T. landsogn og dels i Tilsted kom.). Den gl. landsby Tingstrup i T. landsogn indgår nu som en del af et nyt forstadsområde nv.f. byen.

I T. købstadskom. indgår nogle rent rurale områder n. og ø.f. byen. 1 1/2 km n.f. byen ligger den langstrakte bebyggelse Lerpytter, der består af mindre gårde og huse. Langs landevejen mod Ålborg ligger en bebyggelse af huse og enkelte mindre gårde: Flintborg. De største gårde er: Kronborg i købstadskom.s nordligste del, Vilhelmsborg og Rolighed i dens østligste del.

T. er først og fremmest oplandsby og havneby for Thy. Fra gl. tid er største delen af landsdelens handel samlet her, og i nyere tid er byen desuden blevet en ret vigtig industriby. Den har stort slagteri, maskinindustri, tekstilindustri m.m. Den er endv. Nordvestjyllands administrative og kulturelle centrum. Byens opland er velafgrænset, og de store afstande til de nærmeste større s. 478 s. 479 byer bevirker, at den almene erhvervsudvikling i oplandet giver byen gode vækstbetingelser. Som havneby er T.s betydning ganske overvejende af lokal karakter. T. passeres af hovedvej A 11 (Frederikshavn-T.-Oddesund-Tønder grænse).

Thisted kom.s samlede areal var 1955: 748 ha, heraf var 491 ha landbrugsareal. Der var 1958 i T. kom. 64 heste, 751 stk. hornkvæg, hvoraf 268 malkekøer, 1260 svin og 3700 høns. Den samlede længde af gader og veje var 1/1 1959 30,4 km.

Ved ejendomsvurderingen 1956 var ejendomsværdien for samtlige ejendomme 78,3 mill. kr., deraf grundværdi 11,4 mill. kr.

Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1960 142 mill. kr.; derudover var der i brandforsikringsselskaber for landejendomme indtegnet et beløb af 0,6 mill. kr.

Bygninger og institutioner.

Den hvidkalkede, blytækkede kirke, der mul. fordum var viet til Vor Frue, ligger ved Vestergade og består af et udelt, 38,5 m langt, 10 m bredt, mod ø. lige afsluttet langhus, hvortil slutter sig sideskib mod n., tårn mod v. samt våbenhus og sakristi på n.siden. Alle bygningsdele m. undt. af sakristiet er overhvælvede. Den nu stående bygn. er opf. o. 1500 i gotisk stil af store gule munkesten i munkeskifte, undertiden blandet m. kridtstenskvadre. Før den store gotiske bygn. rejstes, har der på dette sted stået en romansk granitkirke m. skib, kor og apsis, hvis kvadre er genanvendt rundt om i den nuv. kirke, både dobbelt profilerede sokkelsten fra det forsv. korparti, krumhugne apsissten, skråkantsokler fra skibet og endelig en del billedkvadre, hvoraf en serie på fem sten er anbragt i den nuv. ø.gavl. Efter de nyeste undersøgelser er den gotiske kirke rejst i flere tempi m. ret korte mellemrum. Ældst er det gotiske kor, omfattende to hvælvingsfag, opf. efter at det romanske kor var nedrevet, og før man tog fat på v.partiet. Af dette er vistnok s.- og v.muren bygget først, derefter midterste del af n.muren samtidig m. det ndr. sideskib, som næppe kan have været påtænkt i første omgang; det er 25,5 m langt, 4 m bredt og åbner sig ind mod midtskibet m. spidsbuede arkader. Hovedskibets frie sdr. sidemur, korets og tårnets mure har ydre støttepiller, mens sideskibets ydermur leddeles af pilastre. Tårnet, der har fire høje blændingsgavle m. et slankt pyramidespir over tagskæringen, blev if. en forsv. indskrift fornyet 1706 af Fr. IV; s.gavlen er sen. ommuret m. små sten, mul. 1777 (årst. i murankre); spiret blev rest. 1883 af arkt. F. Uldall, der også 1891 istandsatte det nedenn. Berregaardske kapel. I det indre dækkedes langhuset af syv ret lave sengotiske hvælv m. runde gjordbuer, støttet af enkelt aftrappede, lave murpiller. Kirken blev rest. 1863 (arkt. H. C. H. Wolff); sideskibets østl. og vestl. fag udbyggedes til henh. sakristi og våbenhus, det første m. fladt loft, det sidste hvælvet; i det indre fik kirken en kalkmalet dekoration, der 1936 ændredes til enkle, malede friser på piller og gjordbuer.

Altertavlen er et maleri fra 1890 af A. Dorph, Kristus og den samaritanske s. 480 kvinde; den tidl. alterprydelse var en fløjaltertavle fra o. 1520, hvis midtskab rummer tre anselige figurer: Jomfru Maria ml. Paulus og Maria Magdalene, og som har predella m. maleri af nadveren fra o. 1600; i fløjene er udsk. de 12 apostle. Tavlen opbevares i tårnrummet, hvor der også hænger et stort nadverbillede, som var udf. af J. J. Thrane 1717, og som en overgang har erstattet midtskabet i den kat. tavle; da denne udskiftedes, blev den 1893 rest. Den skal mul. på ny opstilles i kirken. På korpanelet (fra 1890erne) er opstillet snitværk fra et korgitter, 1631. Fonten af granit er af den i Thy gængse type og stammer fra den ældre kirke; et dåbsfad fra o. 1650 er nu i Klitmøller kirke (se ndf.), hvortil også er skænket et sæt alterstager fra 1589. Kirkens nuv. alterstager af sølv er fra 1781. Et par store kandelabre i koret er udf. 1892 efter tegn. af V. Koch. Prædikestolen 1594 i renæssance skyldes Mikkel van Groningen i Hornslet el. hans værksted og er et rigt billedskærerarb. m. malede arkadefelter; træværkets opr. staffering genfremstilledes 1917, ved hvilken lejlighed et enkelt billedfelt m. den opstandne Kristus på ny blev fremdraget, mens de andre felter har malerier m. bibelske motiver, fra 1839. Stoleværket er overvejende fra 1863, gavlene dog fornyet 1936. Orgelværket er fra 1939 m. en smuk rokokofaçade fra 1768. I skibet hænger fire gl. malmkroner. Et kirkeskib, orlogsfregat »Danebrog« o. 1800. Af de fire klokker i tårnet er de to middelald., fra 1493 og 1497 (Uldall. 228 og 232). Blandt kirkens gravminder er fire epitafier anbragt i hovedskibet over spidsbuerne ind til sideskibet: over borgm. Anders Morsing, † 1597, over sgpr. Sveder Poulsen Ketting, † 1643 (opsat 1632), over rådmand Peder Nielsen Griis, † 1635 (opsat 1633), samt over Enevold Berregaard til Kølbygård, † 1731, dennes hustru Anna Søe, † 1736, og hendes første mand, rådmd. Søren Jacobsen Lugge, † 1678 (epitafiet opsat 1684). I det af Enevold Berregaard indrettede kapel i ndr. sideskib er der smedejernsgitterværk, mindetavle over døren og tavlet marmorgulv, hvorpå står to kister m. ligene af amtmd. Villum Berregaard, † 1769, og ritmester Fr. B.s hustru Sophie Antoinette Aug. Sehested, † 1787; på væggen et epitafium af marmor og sandsten over ovenn. Enevold B. og hustru, opsat o. 1710–20 og mul. udført af Andreas Gercken d. æ. Under kapellets gulv en lukket begravelse for den Berregaardske slægt; her hviler foruden stifterparret tillige deres søn, amtmd. Chr. B., † 1750, og Villum B.s hustru Beate Antonie Augusta, grevinde af Reuss-Plauen, † 1797. – Ved kirken er der flere romanske gravsten, to er indsat i tårnets s.mur, begge m. reliefkors, den ene m. runeindskrift: »Thord Amdissøn hviler her«, og én står frit foran sa. s.mur, formet som gravtræ m. hvælvet ryg; desuden en snes ældre gravsten spredt omkring ved kirken og på den gl. kgd. Ved den nordvestl. indgang til kgd. er opstillet en mindesten for T. latinskole, hvis plads var her 1549–1739. Ved kirkens korgavl er rejst et monument, Maria m. barnet (T. byvåben), bekostet af Thybofonden 1947, udf. 1945 af J. Galster.

Litt.: DanmKirk. XII. 1. 1940. Tisted Amt. 29–64. DRun. 156.

Byen har 3 kirkegårde: Den gamle kgd., s.f. kirken, udv. 1823, benyttes ikke mere som kgd., men er delvis omdannet til anlæg, kun enkelte gravsteder bev.; her findes ligsten over rektor Oluf Andersen Sæby, † 1666, endv. er bl.a. begr. forf., amtmd. Gerhard Faye, † 1845, og forf. J. P. Jacobsen, † 1885 (monument m. portrætmedaljon af R. C. Rasmussen). – Søndre kgd., lige ved kysten, anl. 1857, ca. 4 ha, m. ligkapel, opf. 1870; her er bl.a. begr. kontrollør ved limfjordsfiskeriet Bertel Andersen, † 1884, og skibsbygger H. D. Bendixen, † 1912. På kgd. rejstes s. 481 1899 et monument over to soldater, faldne 1864. – Vestre kgd., v.f. byen, anl. 1894 (4 ha), udv. 1948 (m. 2,5 ha) med afd. f. urner, ty. flygtninge samt ikke-ty., især baltiske flygtninge, døde på flygtningealderdomshjemmet i Dragsbæk. På kgd. er endv. bl.a. begr. landstingsmand, konsul I. M. N. Johnsen, † 1914 og lokalhistorikeren viceskoleinspektør P.L. Hald, † 1958; ligkapel opf. 1895 (arkt. F. Uldall).

Katolsk-apostolisk kirke, nv. i byen ved Møllevej, opf. 1898 af røde mursten (arkt. Eske Kristensen).

Baptistkirke, Rosenkrantzgade, opf. 1892, købt af baptistsamf. 1912.

Missionshuset ved Asylgade, delvis indrettet i Dronn. Louises Børneasyl (opf. 1889) og i nybygn. ud mod den gamle kgd. (arkt. J.F. Iversen), taget i brug 1956. – Det tidl. missionshus Kapernaum ved sdr. kgd., opf. 1882, udv. 1899, købt af kom. 1956 og anv. af Thisted fritidsklub.

Elim, Vesterstræde, pinsemissionens mødehus.

Silo, Grydetorv, missionsforbundets mødehus, opf. 1925 (tegn. af S.A. Larsen).

Rådhuset ved Store Torv, opf. 1853 af røde mursten i to stokv., m. renæssancegavle (arkt. G.B.Bindesbøll). Indeholder dommerkontorer, retslokale, vidneværelse, sal til amts- og byrådsmøder samt bolig for arrestforvarer. – Det nuv. arresthus, s. 482 opf. 1904, overtaget af staten 1938, indeholder 8 enkelte celler og en tremandscelle.

Administrationsbygningen ved Nytorv er opf. 1917 (arkt. V. Norn), bygn. i to stokv. af røde mursten med blindingsprydede kamgavle og mod gaden et fremspringende firkantet hjørnetårn i 3 stokv. med pyramidespir. Indeholder bl.a. kommunekontor, kontorer for borgmester og kommunaldirektør, socialkontor og stadsingeniørkontor.

Politigården, ved Frederikstorv, bygn. i 2 stokv., opf. 1920 (arkt. V. Norn).

Det kommunale skolevæsen består af Thisted Borgerskole og Thisted Gymnasium. Thisted Borgerskole i Skolegade (tidl. Vestre Borgerskole) består af 2 bygn., opf. henh. 1883 (arkt. H. O. M. Hagemann) og 1892 (arkt. S. H. Hoffmeyer), udv. 1946–47, samt en 3. bygn. opf. på Larsens Plads 1949–50 (arkt. Jens Foged), udv. 1951–53 (arkt. Jens Foged og Poul Hansen). Ved skolen er ansat 1 stadsskoleinsp. og 53 lærere (1960). – Thisted Gymnasium, opret. 1947 ved udvidelse af mellem- og realskolen på Plantagevej (bygn. udv. og ombyg. 1898); 1948 flyttet til Østre Borgerskole på Munkevej, bygn. opf. 1921 (arkt. V. Norn), ombyg. og udv. 1949–52 og 1957–58 (arkt. Jens Foged og Poul Hansen), bl.a. m. kombineret gymnastiksal, tennis- og badmintonhal (1958). Hallen skal (1961) udsmykkes af Will. Fridericia med støtte fra Ny Carlsbergfondet. Ved gymnasiet ansat 1 rektor og 25 lærere (1960). Ved skolevæsenet i alt 1940 elever (1960). – s. 483 I gymnasiets gård bronzebuste af prof., undervisningsinsp. N.V. Müller; stod opr. ved den gl. realskole; opst. 1904.

Teknisk Skole, Chr. Kolds Gade, opf. 1901 (arkt. T. Olivarius), sen. ombyg.; fra 1957 centralskole for jernfagene i Thisted amt og fra 1959 forskole for jernfagene; 1960–61 under udvidelse; 1 forstander og 2 faste lærere, ca. 530 elever (1960). – Handelsskolen har lokaler i Thisted Borgerskole; ca. 265 elever (1960).

Thisted Museum (Museet for Thy og V. Han herred), Jernbanegade, er grundl. af det 1903 opret. Hist. Samf. for Thy og Han herred, 1940 flyttet fra Skolegade til Jernbanegade. Museet rummer bl.a. provinsens største bronzealdersamling, mindestue for J.P. Jacobsen m. statue, udf. af Axel Locher (1935), samt mindestue for skolemanden Chr. Kold; bronzebuste af P.L. Hald, museets skaber, udf. af billedh. H. Wienberg Jensen (1951); buste af naturforskeren Japetus Steenstrup.

Biblioteket for Thisted by og amt, Tingstrupvej, er opret. 1919, centralbibliotek 1921, ny bygn. opf. 1938 (arkt. Jens Foged), indeholder bl.a. 2 udlånslokaler, læsesal for voksne (30 pl.), børnebibliotek (40 pl.) og 2 studiekredslokaler. I udlånssalen 7 malerier af Jens Søndergaard, skænket af Ny Carlsbergfondet. I forhallen gipsmodellen til Thisted vartegn, udf. 1945 af Johan Galster; ca. 60.000 bd. Biblioteket rummer en samling J.P. Jacobsen-bøger.

Thisted Teater (Hotel Aalborgs store sal), scenebygn. (arkt. Jens Foged) indv. 1933, 478 pl.; opf. hvor Chr. Kolds fødehjem lå, mindeplade (udf. af H. Wienberg Jensen) opsat 1934.

Centralsygehuset, ved Sygehusvej, opr. opf. 1857, hovedbygn. ombyg. 1919 (arkt. V. Norn), omfatter 3 kirurgiske afd. m. 81 senge og 2 medicinske afd. m. 39 senge samt bade-, røntgen- og operationsafd. 1907 opf. epidemisygehus, moderniseret 1949–50 (arkt. Jens Foged), nu medicinsk afd. S. å. opf. tuberkulosehospital, 1945 indrettet til øre-, næse- og halsafdeling samt tuberkulosestation. 1958 påbegyndtes stor udvidelse af sygehuset (arkt. H. Salling-Mortensen, Århus); 220 senge (130 kirurgiske og 90 medicinske). Ejes af Thisted amt og Thisted by.

Stiftelser: Krejbergs Stiftelse, hj. af Skovgade og Kirkestræde, opret. 1880 af Cecilie Marie Krejberg, enke efter boghandler P. Krejberg; 4 fribol. for enker el. ugifte kvinder af handels- og håndværkerstanden. – Dronn. Louises Børnehave (tidl. børneasyl) flyttede 1955 fra Asylgade til nybygn. på Grønningen (arkt. J.F. Iversen); 60 pl. – Haandværkerstiftelsen, Asylgade, opf. 1882, 10 lejligh. – Forsvarsbrødrenes hus, Elmegade, købt af forsvarsbrødrene 1952; 10 lejligh. – Konsul Johnsens Syge- og Rekreationshjem, Johnsens Allé, opf. 1923 (arkt. Jens Foged), driften standset 1948, men genåbnet 1954; 24 pl. – Desuden er der flere velgørenhedsforeninger, bl.a. Bombebøssen, opret. 1861.

Alderdomshjemmet Christianslyst, Nørre Allé, opf. 1917 (arkt. Jens Foged), udv. s. 485 1954; 60 pl. – Pensionistboligerne Thybohus, Thylandsvej, opf. 1951 (arkt. J. F. Iversen); 18 lejligh. for enlige og 6 for ægtepar.

Thisted Ungdomskollegium, opret. 1949 i træbygning, opf. af tyskerne under besættelsen; 24 vær.

I Thisted udkommer af dagblade: Thisted Amts Tidende, grl. 1882, og Aften-Posten, grl. 1909, hed til 1956 Thisted Socialdemokrat, trykkes i Silkeborg. Thisted Amtsavis, grl. 1824 (hed tidl. Den nordcimbriske Tilskuer), gik ind 1960.

Gasværket, ved Søndergade, er anl. 1883, udv. 1903, 1912, 1952 og 1958, anv. også det tidl. Thisted Hospital, Søndergade, kapacitet 10.000 m3 i døgnet; årsprod. ca. 1,4 mill. m3. – Elektricitetsværket, ved Gasværksvej, anl. 1906, overdroges 1919 til I/S, bestående af Nordthy Strømforsyning og Thisted kom.; driften indstilledes 1953, men værket står intakt som reserve. Dets område forsynes med strøm fra Ålborg-værket og kan i nødstilfælde sluttes til Midtkraft i Århus. – Vandværket, ved Nørre Allé, anl. 1906, udv. 1929, 1934, 1954 og 1956, har 9 boringer ved vandværket og 2 ved Vegendal, dagl. vandforbrug ca. 3100 m3. – Renovationsanstalten ved Brundvej, opf. 1910, er nedlagt 1949 og erstattet af Dano-konverteringsanlæg i Tilsted.

Af andre bygn. og inst. kan bl.a. nævnes: Amtmandsbol. (til dels ombyg. 1899), s.f. anlægget Christiansgave. – Præstegården, Asylgade. – Svaneapoteket, Storegade, s. 486 opf. 1899 (arkt. S.H. Hoffmeyer). – Løveapoteket, Vestergade, opf. 1915. – Landmandsbanken (tidl. Thisted Bank), hj. af Storegade og Jernbanegade, opf. 1960 (arkt. Otto Frankild og Helge Morthensen). – Filial af Andelsbanken, Toldbodgade 8 (opret. 1961). – Sparekassen for Thisted Amt, Store Torv, opf. 1957 (arkt. Poul Kjærgaard og Niels Schou, ass. af Jens Foged og Poul Hansen) [L.Th. Thomsen] Sparekassen for Thisted Amt 1829–1929. 1929). – Landbosparekassen, Frederiksgade (bygn. indret. 1957). – Arbejdsanvisningskontor i Sparekassens tidl. bygn. i Storegade, opf. 1899 (arkt. S.H. Hoffmeyer). – KFUM, Frederiksgade (bygn. købt 1914, udv. 1916–18) m. missionshotel. – KFUK, Rosenkrantzgade, bygn. opf. 1904, overtaget af KFUK 1937. – Frelsens Hærs bygn. i Strømgade, opf. 1915. – Odd Fellow logen, Storegade.

Af hoteller kan nævnes: Afholdshotellet, Rosenkrantzgade, Hotel Aalborg, Storegade, Hotel Phønix, Frederiksgade, Hotel Royal, Store Torv, Missionshotellet, Frederiksgade.

Byen har to biografer: Palæ-Teateret, hj. af Rosenkrantzgade og Skovgade, opf. 1919, moderniseret flere gange, og Royal-Teateret, Rådhusstræde, i lokaler tilh. Hotel Royal.

Anlæg og mindesmærker: Christiansgave (»Skoven«, »Plantagen«) umiddelbart n.f. byen, ca. 6,6 ha, opr. anlagt 1821 som plante- og træskole, 16/6 1844 skænket Thisted amt af Chr. VIII; her findes Kongepladsen ud for J.P. Jacobsens Gade med bronzebuster af Fr. VI (rimeligvis udf. af Herman Wilh. Bissen), Chr. VIII (udf. af B. Thorvaldsen), Chr. IX (udf. af Vilh. Bissen 1889), Fr. VIII (udf. af Rasmus Andersen 1907) og Chr. X (udf. af Sv. Jespersen 1956); endv. i anlæggets sydøstl. hjørne bronzebuste af Fr. VII (udf. af Lauritz Prior 1866, afsl. 1867), ved friluftsteatret bronzebuste af amtmd. G. Faye, desuden mindesøjle for J.P. Jacobsen (efter tegn. af arkt. Fr. Kiørboe) med relief (udf. af billedh. Jens Lund), afsl. 1925, og mindesten for Chr. Kold m. relief (udf. af Hans W. Larsen), afsl. 1942. I det sydvestl. hjørne er indrettet Thisted Friluftsteater (efter tegn. af landinsp. Poul Boe), indv. 1946, 2600 siddepl. Til teatret hører en træbygning til rekvisitter og skuespillergarderobe. Endv. findes her Sangernes Hus (tidl. restaurant Sommerlyst), ejes af Thisted Sangforening. – Ca. 4 km nø.f. byens centrum ligger Kronborg Plantage. – Foruden de tidl. nævnte mindesmærker findes på Store Torv bronzestatue af Chr. IX (udf. af billedh. H. Gyde Petersen), afsl. 1910, på Lille Torv bronzebuste af provst H. Chr. Sonne (udf. af Rasmus Andersen), afsl. 1906; mindeplader for J.P. Jacobsen på digterens fødehjem på J.P. Jacobsens Plads v. Skolestræde (bygn. fra slutn. af 1700t.) og på det hus i Havnegade, hvor han døde. Over for huset er bevaret J.P. Jacobsens have og lysthus. Mindeplade for Malthe Conrad Bruun på fødehjemmet i Storegade. – På Kystvej s.f. sdr. kirkegd. bronzestatuen Thistedpigen (udf. af H. Wienberg Jensen 1956); på mejeriet Pasteurs façade, Østergade, relief, Pige med kærne (udf. af H. Wienberg Jensen 1955).

Vandrerhjemmet, Fårtoftvej, indret. 1947 i tidl. ty. barak, 60 pl. – Kommunal søbadeanstalt ved Kystvej. – Damernes Roklub har klubhus ved siden af søbadet. Thisted Roklub (herrer) har klubhus i Dragsbæk (opf. 1951). – Gule og Blå spejdere og Røde Kors har klubhuse ved Plantagevej, arbejdersamaritterne ved Fårtoftvej.

Kommunal campingplads indret. 1959 ø.f. byen ved Limfjorden.

Thisted offentlige Markedshal (Thisted Eksportmarked), opf. 1942, udv. fl. gange, sidst 1958 (arkt. Jens Foged og Poul Hansen), plads til ca. 1000 dyr, årl. omsætning over 60.000 dyr. – Eksportmarked hver fredag, grisemarked og levekvægsmarked hver onsdag. – Vestre Dyrskueplads ved Tingstrupvej, Østre Dyrskueplads (tidl. Rakkerbakken) ved Østerbakken og Vegendalvej.

Brand- og redningsstation på hj. af Vegendalvej og Fårtoftvej, opf. 1954 (arkt. Jens Foged og Poul Hansen), lokaler for brandvæsenet og Falcks Redningskorps, der siden 1931 har haft afd. i byen.

Jernbanestation opf. 1882 (arkt. N.P.C. Holsøe), udv. 1952 med tilbygning m. bl.a. ekspeditionslokale for rutebilchauffører og pakkerum for rutebilstationen. Stationen er fællesstat. for DSB-banen Thisted-Struer (Thybanen) (73,6 km), anl. if. lov af 16/6 1879 og åbnet 1882, og Thisted-Fjerritslev jernbanen (54 km), anl. if. lov af 8/5 1894 og lov af 16/3 1900 samt eneretsbevilling af 12/7 1901 og åbnet 1901; ejes af Thisted-Fjerritslev jernbaneselskab.

Posthuset og telegrafstat., ved siden af jernbanestationen, er opf. 1882 (arkt. N.P. C. Holsøe), udv. 1950. – Toldkammeret ved havnen, opf. 1885 (efter tegn. af prof. V. Th. Walther). Havnekontoret sst. – Telefoncentral, Tordenskjoldsgade. – Rutebilstation ved Dronn. Louise Gade og jernbanestationen, opf. 1949 (arkt. J.F. Iversen); udgangspunkt for 22 bilruter, bl.a. til Ålborg, Nykøbing, Struer, Fjerritslev, Hanstholm, Klitmøller, Vorupør, Stenbjerg, Vestervig, Hurup.

Havnen er anlagt 1840. Indtil da måtte skibene ligge på åben red, og der var intet vinterleje. Efter at de vestl. dele af Limfjorden var blevet tilgængelige for sejlads, anlagdes 1840 de dæmninger, der nu danner vesterhavnen; sen. anlagdes mellemhavnen (særlig for dampskibe) ø.f. dæmningen, og endelig anlagdes en, mindre bådehavn endnu østligere. 1908 foretoges en større uddybning, og 1915–22 udførtes et nyt kajanlæg i mellemhavnen, ligesom der byggedes to dækmoler, ø.molen, 200 m lang, og v.molen, 480 m lang, ca. 300 m s.f. det ældre indløb, hvorved der dannedes en yderhavn på ca. 9 ha. 1959 anl. nyt kajanlæg ved kulpladsen (P.O. Poulsen). Bolværkernes samlede længde i den egl. havn er ca. 600 m, vandarealet ca. 2,0 ha, og havnepladsen 6 ha. Dybden er indtil 4,7 m, i fiskerihavnen 2,2 m. Der er et rødt ledefyr, et grønt fyr på ø.molen samt et rødt fyr på v.molen.

Thisted Arbejderforenings Brugsforening, Danmarks første brugsforening, Torvegade, er opret. 1866 på foranledning af provst H. Chr. Sonne.

Af industrielle virksomheder kan bl.a. nævnes: Maskinfabrikken Cimbria A/S, opret. 1954, 40 ansatte. – Thisted Andelsmejeri, opret. 1893. – Mejeriet Pasteur, opret. 1915, fremstiller tillige ost; til mejeriet er knyttet flødeisfabrik. – Thisted Andels-Svineslagteri, opret. 1931, slagteri og pølsefabrik, maksimal årsprod. 125.000 svin og ca. 4000 kreaturer; 125 ansatte; har forpagtet Thisted offentlige Slagtehus, opf. 1910, til 1975. – Thisted Bryghus og Thisted Mineralvandsfabrik A/S, opret. 1899, 25 ansatte. – Thisted Skibsværft, opret. 1926, 20 ansatte. – Thisted Trævareindustri, opret. 1950, 20 ansatte. – Thisted Uldspinderi og Tæppefabrik, opret. 1882. – s. 488 Carl Nielsens Møbelfabrik, 14 ansatte. – Valdemar Smith’s Søn, tekstilfabrik, opret. 1901, ca. 200 ansatte.

De maleriske og hyggelige gl. Bybilleder, som Byen indtil for faa Aar siden kunde opvise, er nu næsten helt forsvundet. Endnu findes dog enkelte grundmurede Smaahuse med Tandsnitgesims og hvidtede Kvader-Pilastre paa Hjørnerne, hovedsagelig opførte i første Halvdel af 1800t. Anseligere er Hotel Royal paa Hjørnet af Store Torv og Torvegade, i to Stokv. og med en enkel, men smukt udformet Façade mod Torvegade. Landmandshotellet, Vestergade 15, i ét Stokv. er en af de mest yndefulde nordjyske Købstadsbygninger fra Midten af 1800t. Byggematerialet er gullige Flensborgsten; omkr. de rundbuede Vinduer er »Portaler« af Hamborgerfuger. En trefags Gavlkvist med hvidtede Pilastre pryder Façaden, der nu desværre er slemt reduceret ved Indretning af moderne Butikker.

Indbyggerantallet i T. kbst. var 1/10 1955: 8935 fordelt på 3164 husstande (1801: 1068, 1850: 2343, 1901: 6072, 1930: 8046), inkl. forstæderne Dragsbæk og Torp samt Tingstrup i Thisted landso. og Dragsbæk i Tilsted kom. var indb.antallet 1955: 10.360 fordelt på 3615 husstande (1930: 8409).

Efter erhverv fordelte befolkningen i T. kbst., inkl. forstæder, sig 1950 i flg. grupper: 450 levede af landbrug m.v., 3739 af håndværk og industri, 2255 af handel og omsætning, 1009 af transportvirksomhed, 1087 af administration og liberale erhverv og 1373 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 159 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Ved udgangen af 1959 var der under T. tolddistrikt hjemmehørende 2 sejlmotorskibe med tilsa. 143 brt.

Skibsfarten på T. tolddistrikt omfattede 1958 290 indgående skibe med 52.248 t gods, deraf 205 skibe med 47.444 t gods fra udlandet, og 290 udgående skibe med 3929 t gods, hvoraf 123 skibe med 2617 t gods til udlandet. Af det udlossede gods var 1084 t korn og 986 t foderstoffer, hvoraf i begge tilfælde henved 3 fjerdedele fra udlandet, 24.197 t kul, koks olgn., praktisk taget udelukkende fra udlandet, 12.346 t gødningsstoffer, næsten udelukkende fra udlandet, og 1855 t stykgods, alt fra udenlandske havne. Af det indladede gods var 2617 t forsk. næringsmidler, udelukkende til udlandet, og 1136 t stykgods til indenlandske havne.

Der var i T. 31/12 1959 i alt 1145 automobiler, hvoraf 718 alm. personbiler, 32 drosker olgn., 8 rutebiler, 380 vare- og lastbiler samt 142 motorcykler. 18 af amtets bilruter på fra 30 til 118 km udgik fra el. berørte byen.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 i T. kbst. inkl. forstadsbebyggelserne i T. landso. 356 håndværks- og industrivirksomheder m. 1741 beskæftigede og 2771 h.k. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 59 engrosog dermed beslægtede virksomheder med 261 beskæftigede og en omsætning på 29,9 mill. kr., 204 detailvirksomheder m. 633 beskæftigede og en omsætning på 28,8 mill. kr. samt endelig 35 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 176 beskæftigede og en omsætning på 3,0 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1958/59 4.575.000 kr., skatterne indbragte i alt 3.867.000 kr. (heraf opholdskommuneskat 3.530.000 kr., erhvervskommuneskat 49.000 kr., aktieselskabsskat 64.000 kr., ejendomsskyld s. 489 135.000 kr., grundskyld 85.000 kr. og grundstigningsskyld 3.000 kr.), afgifter og kendelser 86.000 kr.; overskud af vandværker 92.000 kr., el- og varmeværker 260.000 kr. og gasværker 44.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 4.575.000 kr., var sociale udgifter 1.309.000 kr., udg. til undervisningsvæsen 728.000 kr., biblioteksvæsen, museer m.v. 77.000 kr., medicinalvæsen 266.000 kr., vejvæsen 96.000 kr., gadebelysning 35.000 kr., snekastning 34.000 kr., off. renholdelse i øvrigt 159.000 kr., brandvæsen 66.000 kr., parker, idrætsanlæg m.v. 45.000 kr. og administration 592.000 kr. Kom.s formue udgjorde 31/3 1959 16,5 mill. kr., hvoraf 11,6 mill. kr. i faste ejendomme og 4,9 mill. kr. i værdipapirer; kom.s gæld var 6,5 mill. kr. og legatkapitalen 1.118.000 kr.

Kom.s skatteprocent var 1958/59: 13,2, 1957/58: 13,2, ligningsprocenten 1958/59: 12,20, 1957/1958: 12,55.

I Sparekassen for Thisted Amt, opret. 1829, var indskuddene 31/3 1960 46,7 mill. kr., reserverne 2,9 mill. kr. og i Landbosparekassen, Thisted, opret. 1886, var indskuddene 31/3 1960 12,7 mill. kr., reserverne 547.000 kr.

A/S Handels- og Landbrugsbanken i Thisted, opret. 1915, havde 31/12 1959 en aktiekapital på 1,0 mill. kr. og reserver 2,4 mill. kr.; indskuddene i banken var 19,0 mill. kr., udlånene 22,0 mill. kr.

I kirkelig henseende udgør T. kbst. et sogn (T. bysogn) og sa. m. T. landsogn og Tilsted so. et pastorat under Hundborg og Hillerslev herreders provsti i Ålborg stift. Pastoratet betjenes af en sgpr., en residerende kapellan, der tillige er sgpr. til Skinnerup so., og en kaldskapellan, der tillige er kaldskapellan for Skinnerup so.

Øvrighed. Byrådet består af 15 medlemmer.

T. kbst. hører under 81. retskreds (Thisted) og har tingsted i Thisted, under 53. politikr. (Thisted), er bopæl for en dommer og en politimester. Kom. hører under T. amtstuedistrikt med amtstue i Thisted, under Thisted lægekr. (Thisted), 59. skattekr. (Thisted), 19. skyldkr. (Thisted amtskr.), amtets 1. folketingsopstillingskr. (Thisted) og udgør 5. udskrivningskr. 580. lægd, der har sessionssted i Thisted kbst. T. kbst. er sessionssted for lægderne nr. 217–18 og 554–580.

T. kbst. udgør sa. m. de i Thisted landso. og Tilsted so. liggende forstadsbebyggelser et civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 53. politikreds.

Thisted, som omtales to gange 1367 i formen Tystath, desuden 1374 Tystad, indeholder ordet glda. ti »(før-kristelig) gud« el. snarere det dermed opr. identiske gudenavn Ti, oldn.

Skove: Umiddelbart n.f. byen på en bakkeskråning ligger Plantagen, nu parkanlæg, Christiansgave (se ovf.).

Historie. Ved den inderste vig af T. bredning lå i middelalderen en landsby, der utvivlsomt har været en betydningsfuld losse- og ladeplads for det bagved liggende opland. Foruden agerbrug og handel har formodentlig også fiskeriet spillet en vis rolle. Landsbyen nævnes 1367 sa. m. Hovsør i Østerild so., der ligeledes var en betydningsfuld landingsplads, og som længe konkurrerede med T. At landsbyen har haften vis betydning, ses bl.a. af den kendsgerning, at den opr. romanske kirke var ret anselig. T. ejedes indtil 1536 af Børglumbispen, som havde en gård i byen. Bisgårdsgade minder herom. I middelalderen fandtes desuden v.f. byen og ca. 1 km fra kirken et kapel ved Dragsbæk. Dette blev nedbrudt 1546 og materialerne anvendt til et nyt rådhus. Så sent som indtil år 1800 afholdtes der et marked på dette sted, og endnu 1858 fandtes synlige rester af kapellet.

Omkr. 1500 var landsbyen vokset så stærkt, at man havde behov for en større kirke, og formodentlig fra omtr. sa. tid regnes byen med til landets købstæder. 10/8 1524 bekræftede Fr. I byens privilegier og gav dens indbyggere sa. rettigheder som borgerne i Viborg. Nye privilegiebreve udstedtes 1528, 1545, 1560, 1598 og 1648. I denne periode mærkedes konkurrencen stærkt fra Hovsør, som en kortere tid også var købstad, men T. sejrede i det lange løb, takket være kongens bevågenhed. Et kongebrev af 15/7 1572 forbød bønderne at drive købmandsskab og handel til skade for T.

1500t. synes at have været en god tid for byen, og indbyggertallet var 1627 nået op over 1200. Der oprettedes 1549 en latinskole i T., som fik til huse i bygn. n.f. kirken ved kirkegårdsmuren. Den nedlagdes 1739. 1542–48 var T. bispesæde. 1600t. betegnede en nedgangsperiode. 1608 og 1620 brændte store dele af byen, og 1622 hærgede en stormflod. 1627 besattes T. af de kejserlige tropper, og udskrivninger og indkvarteringer tilføjede borgerne svære tab. Også de sv. troppers besættelse 1644 og 1658 tyngede hårdt. 1672 var befolkningstallet sunket til ca. 1000. 1682 indskrænkedes øvrigheden til en byfoged. Omtr. på denne tid forsøgte borgerne i Ålborg at tilrive sig en del af den handel, der gik over T., men et kongebrev af 25/10 1690 tog borgerne i beskyttelse.

Fra slutn. af århundredet stammer den berygtede T. besættelseshistorie. Nogle kvinder, der led af hysteriske og epileptiske anfald, søgte hjælp hos præsten Ole Bjørn, som optog en af dem i sit hus, erklærede dem for besatte af djævelen og forsøgte at drive den onde ånd ud. Da bevægelsen greb om sig, nedsattes 1696 en undersøgelseskommission. Præsten blev suspenderet og 1697 fradømt embedet. Flere kvinder idømtes strenge straffe, medens andre embedsmænd, der havde haft med besættelsen at gøre, idømtes bøder.

Af en indberetning fra 1735 fremgår det, at byens næring endnu på dette tidspunkt var meget beskeden. Omegnens bønder sad på det bedste af byjorden. Der fandtes nogle få håndværkere i byen, men ingen lav. En del ulovlig handel blev drevet over Klitmøller, medens byens egne købmænd drev lidt handel på Norge med mindre skuder. Denne handel generedes i høj grad af de vanskelige besejlingsforhold ved Løgstør grunde. 1769 var befolkningstallet sunket til 815.

Henimod århundredets slutn. indtrådte imidlertid en vending, og indbyggertallet havde 1801 på ny passeret 1.000. 1793 blev byen sæde for det nyoprettede T. amt omfattende Vester Han hrd., Hillerslev og Hundborg herreder, Hassing og Refs herreder samt Mors. Også amtstuen henlagdes til byen.

Fremgangen fortsatte i 1800t. Allr. inden 1850 var indbyggertallet fordoblet og udgjorde nu 2342. 1901 var det steget til 6072. Selv om byen altid havde været en vigtig lade- og losseplads, havde man hidtil klaret sig uden havn. 1840 anlagdes den 1. havn, den nuv. Vesterhavn, og for byens erhvervsliv fik havneanlægget stor betydning. Havnen er sen. udvidet mod ø. 1908 og 1912 foretoges både uddybning og udvidelse. Ved denne lejlighed anlagdes også en særlig fiskerihavn. Havnedybden er nu 4,7 m. De vanskelige besejlingsforhold i Limfjorden hæmmede længe byens vækst. Gennembruddet af Aggertangen 1835 betød en kortvarig lettelse, men først åbningen af den s.k. Frederik VII.s kanal ved Løgstør gav mulighed for en opblomstring af søtrafikken på T.

Også forbindelserne med oplandet forbedredes i løbet af 1800t. Nye vejanlæg skabte bedre kontakt ml. by og land, og 1882 åbnedes jernbaneforbindelse med Struer over Oddesund. 1904 optoges trafikken på jernbanen T.-Fjerritslev. De forbedrede kommunikationer medførte en opblomstring af handelen, og lidt efter lidt opstod ligeledes en mindre industri omfattende forsk. maskinfabrikker, jernstøberi, skibsbyggerier samt spinderier. En betydelig virksomhed var T. Dampmølle, opret. 1880. 1829 grundlagdes Sparekassen f. T. Amt, og 1886 oprettedes Landbosparekassen. 1857 fik byen sit eget sygehus, der siden er udvidet med en epidemi- og en tuberkuloseafd. og nu er både by- og amtsygehus. Gasværk anlagdes allr. 1883, medens vand- og elektricitetsværk først kom til 1906–07.

Også efter århundredskiftet er byen vokset, om end i langsommere takt. Indbyggertallet har nu passeret 9000. Fra den opr. bykerne på de flade grunde langs stranden og op ad bakken, hvorpå kirken ligger, har byen udbredt sig til alle sider, og nye kvarterer og gader er opstået. Det smukke anlæg Christiansgave, der oprettedes 1821 som plante- og træskole og 1844 skænkedes byen af Chr. VIII, lå til at begynde med i byens udkant. Det omgives nu mere og mere af bebyggede områder.

Allr. 1824 fik byen eget blad, nemlig Den Nordcimbriske Tilskuer, fra 1859 T. Amtsavis. Bladet var organ for det konservative folkeparti. 1882 oprettede C. Berg T. Amts Tidende, der s. 491 inden længe oplagsmæssigt distancerede byens gl. blad. 1866 stiftede byens sgpr. H. C. Sonne Danmarks første brugsforening i T. I bystyret har Det konservative Folkeparti, støttet af Venstre, i lange perioder kunnet udpege borgm. 1937–43 og 1950–54 besatte Socialdemokratiet dog borgmesterstillingen. Siden 1954 har den konservative dir. A. Mikkelsen været borgm.

Litt.: J. Dauw. Collectanea om Kjøbstæden Thisted (Østs Archiv. II. 1824. 118–21). P. L. Hald. Af Thisted Købstads Historie. 1924. Thisted og Thy. Udvikling og Erhvervsliv. 1943. A. Bæksted. Besættelsen i Tisted 1698–99. I–II. 1959–60. AarbThisted. 1906, 42–50; 1909. 85–88; 1913. 63–71; 1915. 62–73; 1918. 33–44; 1919. 89–93; 1920. 190–94; 1921. 205–06, 247–50, 254–57, 258–69; 1927. 280–81; 1931. 189–95; 1933. 384–89; 1937. 308–11; 1939. 231–39; 1942. 272–77; 1944. 101–12; 1947. 56–72, 105–24; 1948. 205–14, 251–70; 1951. 175–90; 1952. 275–92; 1955. 415–25.

Da Thistedgård el. Thisted bispegård (1541 Thisted Gaard, 1664 Tisted Bisgrd.) ved reformationen var blevet inddraget af kronen, blev den 1540–41 givet i forlening til Niels Juel, derefter til Hans Pogwisch, som 1552 p.gr.af sit ukristelige levned mistede lenet, der blev givet til Jakob Brockenhuus på Ålborghus. 1553 kom det til Niels Skeel til Ullerup, 1561 til Godske Brockenhuus, 1589 til Christoffer Parsberg og 1592 til Niels Kaas. 1597 lagdes det under Ørum len. Før 1662 blev T. (24 tdr. hartk.) for kronens gæld udlagt til arvingerne efter borgm. Jakob Madsen, hvis søn, Ejler Jakobsen, skødede den 1667 til Erik Høg til Bjørnholm, der s.å. skænkede den til Dorte Mogensdatter Kruse. 1691 ejedes den af den kbhske borger Frans Rohde, som 1695 solgte den (9 1/2 tdr. hartk.) uden bygn. til præsten i Saltum, Jakob Lauridsen Holm († 1717), der afhændede den til svogeren, præsten i Ullits, Christen Christensen Stistrup († 1712), der 1702 skødede den til amtmanden Rudolph friherre Gersdorff († 1729). Han solgte den 1726 til tolder i Thisted Ulrik Zitscher († 1736), hvorefter den ved auktion blev købt for 380 1/2 rdl. af Lars Hang, som synes at have solgt den til amtmand Claus Christian Skinkel (af slægten m. en lilje i våbnet) († 1747), hvis enke Valborg Sophie Güntelberg 1748 solgte den for 800 rdl. til Jens Enevoldsen og Christen Jensen Cappel, begge af Torsted. 1760 tilhørte den Peder Langvad, men 1765 blev den nedbrudt og dens jorder købt af Thisted by. Indtil 1682 var den privilegeret. Sognepræsten fik 1579 bygningen til beboelse, da der var s. 492 klaget over, at der ingen præstegård var, og biskopsgården tidl. havde været brugt dertil (se JySaml. 2. r. II. 1889–90. 394). Gårdens jorder lå for største delen i landsognet, men da de er af udmærket beskaffenhed, blev de en værdifuld forøgelse af byens ejendomme.

Mattis Hvas af Thisted, der nævnes 1422, var måske adelig.

Thisted og nogle af de nærmeste landsogne er hjemsted for en masseforekomst af den s.k. augustmide (Trombicula el. Leptus autumnalis), der kun findes enkeltvis og sjældent i det øvrige Danmark. I månederne juli og aug. optræder den i haverne og er overordentlig generende ved at fremkalde en stærkt kløende hudlidelse hos mennesker. Dens egl. vært er fugle.

Litt.: Poul Aagaard Poulsen. Undersøgelser over Trombicula autumnalis Shaw og Trombidiosis i Danmark. 1957.

I Thisted fødtes 1666 officeren Ulrik Christian Kruse, 1684 præsten og forf. Jørgen Friis, 1743 den nationaløkon. forf., amtmd. Johan Ludvig Lybecker, 1775 digteren, satirisk forf. og geograf Malthe Conrad Bruun, 1805 stiftamtmand H. Nielsen, 1816 højskole- og friskolemanden Christen Kold, 1821 landmanden og politikeren Edvard Neergaard, 1842 skibsbyggeren H. D. Bendixsen og sproglæreren Carl Michelsen, 1847 forf. J. P. Jacobsen, 1861 maleren og grafikeren P. Tom-Petersen, 1866 sømandsmissionæren Vilhelm Rasch, 1871 præsten M. Ring, 1874 højesteretsdommer V. Topsøe-Jensen, 1879 maleren Marius Hammann, 1887 forf. Søren Hallar, 1893 diplomaten Helmer Rosting.