Udby sogn

(Holbæk-U. kom.) er det nordligste i Rougsø hrd. og rager frem som en halvø ml. Randers fjord og Kattegat, mens det på landsiden begrænses af Holbæk so. Det ret sandede og bakkede istidslandskab danner stejle skrænter (Udby Bjerge) mod den hævede stenalderhavbund, som for største delen er opdyrket. Fra morænelandets n.spids fortsætter en strandvoldsdannelse frem til Udbyhøj, hvorfra der kun er 3–400 m over fjorden. Foruden Holbækgd. skov findes en mindre skov ved Udbyhøj og bevoksninger langs de gl. klinter.

Areal i alt 1961: 1197 ha. Befolkning 26/9 1960: 396 indb. fordelt på 125 husstande (1801: 256, 1850: 298, 1901: 466, 1930: 397, 1955: 419).

I so. byen: Udby (*1203 Utby, 1426 Wdby; u. 1793) m. kirke, forsamlingshus m. scene, og ml. – Saml. af gde og hse: Udbyhøj (1664 Fergehus, 1844 Udbyehøys Færgegaard) m. lodsstat., restaurant, anløbsbro samt Randers feriekoloni Gryden; Ringvang m. vinkelfyr; Ryderne. – Gårde: Udbygd. (18,2 tdr. hartk., 188 ha, hvoraf 1 skov; ejdv. 640, grv. 249).

U. so., der sa. m. Holbæk so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Rougsø og Sønderhald hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Holbæk so. og hører ligesom H. so. under 4. udskrivningskr., 328. lægd med sessionssted i Allingåbro.

Den lille, hvidkalkede, teglhængte kirke, der ligger højt på en banke m. stejlt fald mod n. og v., er en senromansk teglstensbygn., bestående af kor og skib m. sen. tilføjet tårn ved v.gavlen og våbenhus ved s.siden. Den romanske kerne har kvaderhuggen skråkantsokkel og hjørnekvadre af granit (mul. genanv. materiale fra en ældre bygn.?). I koret er et romansk vindue endnu i funktion. I skibets n.væg ses et lille, tilmuret romansk vindue, synl. indvendig som niche. Den rundbuede n.dør er tilmuret, men sporene skimtes ind- og udvendig. S.døren er endnu i funktion, m. granitoverligger, men indvendig omdannet. Tårnet, der har pyramidetag, og hvis hvælvede underrum har spidsbue ind til skibet, er opf. i senmiddelalderen af rå granit og munkesten. Våbenhuset, der er opf. af små sten, er af ret ubestemmelig alder. – I det indre, der har fået sit nuv. udseende efter en hovedistandsættelse 1960 (arkt. Edv. Thomsen), er korbuen forlængst brudt ned, og skib og kor danner ét rum m. bjælkeloft. Nyt gulv af gule mursten; el-varme indlagt 1960. På skibets n.væg er der fremdraget kalkmalerier (rest. 1902) fra tiden o. 1300: medaljoner m. bibelske billeder. Et brudstykke af et kalkmaleri på korets s.væg blev fremdraget 1959. På tårnets n.væg ses Niels Rosenkrantz’ og Berte Skeels malede anevåbner 1682. Under hovedistandsættelsen fremdroges foran alteret en stor, svagt hvælvet og slidt kampesten, hvis opr. anv. ikke er helt klar. Altertavlen, der har skåret årst. 1682, er et billedskærerarb. af Henrik Alversen (jf. Holbæk kirke); i storfeltet en reliefskåren nadverfremstilling omgivet af bladranker og blomster; i topfeltet Kristi dåb. Alterstager fra 1688 og kalk fra 1677 bærer ovenn. Niels Rosenkrantz’ og Berte Skeels våben og initialer. En barok, udsavet alterskranke og en præstestol i korets nø.hjørne er samtidig m. tavlen. Enkel granitfont m. terningfod og glat kumme; det sydty. dåbsfad fra slutn. af 1500t. bærer sa. initialer som stagerne samt årst. 1689. De sa. våben og navnetræk genfindes på prædikestolen fra 1688, ligeledes et arb. af Henrik Alversen; den hviler på muret fundam., har hvælvet underkurv og rigelig anv. af blomsterfestoner. Herskabsstolene m. låger bærer de ofte nævnte stifternavne m. våben og årst. 1688. To kirkeskibe, skænket 1833 og 1924; det første skal være drevet i land fra et fr. skib, det sidste er korvetten »Dagmar«. Nyt orgel 1958.

Udbygård er samlet af nogle gde, som Cecilie Margrethe Ammitzbøll 1850 arvede efter sin far Rasmus Ammitzbøll til Holbækgd. Efter hendes død 1876 kom den (18 tdr. hartk.) til sønnen C. R. R. Brockenhuus. 1920 solgtes den til komtesse Elisabeth Schimmelmann, 1921 g. m. grev Eiler Brockenhuus-Schack, der 1922 solgte U. til Halvor Hansen. 1941 købtes den af fabr. L. C. Rasmussen, 1944 af P. D. Ravn og 1954 af O. og B. Pors Knudsen, USA, for 700.000 kr.

Litt.: DStørreGde. I. 260–61.

Hovedbygn., der er opf. 1857 (dat. på gårdsidens fronton) af Cecilie Brockenhuus, er et enkelt, senklassicistisk hus i én etage over høj kælder. I midtaksen står en toetages, trefags og frontonkronet risalit, der næsten har karakter af et tværstillet hus.

Udby i Rougsø var bl. det gods, som biskop Peder Vognsen i Århus 1203 overdrog sin kirke. Jens Poulsen fra Udbyskov, der nævnes 1334, var vel ejeren af Holbækgd., Holbæk so.

En hellig kilde findes på s.siden af Elkærsbakke ud mod havet; den besøgtes endnu i 1800t. og skal efter sagnet have tabt sin kraft, da en blind hest vaskedes i den. En anden helligkilde, Søkkilden, findes på Storesandsbakkerne ud mod Randers fjord (Schmidt.DH. 143).

I so. lå en gd. Skægsgård (1582 Skiegsgaard), som 1582 tilskødedes Mourids Stygge til Holbækgd.

Skove: I so. ligger en del (ca. 30 ha) af Holbækgård skov (jf. omtalen under Holbæk so. s. 827). N. i so. en del plantage (ca. 20 ha), der tilh. Randers havnevæsen. Ca. halvdelen af arealet er tilplantet så sent som i årene 1950–52. En mindre plantage på ca. 7 ha, der ligger ml. Holbækgård skov og Udby, tilh. fiskeeksportør N. H. Nielsen, Udby. Den består for en overvejende s. 830 del af unge kulturer af skovfyr og rødgran. Desuden findes spredt i so. flere mindre plantager.

Fredede oldtidsminder: En ret stor høj på Elkærbakke, hvor der har været 3 høje, og en mindre høj, Trindelshøj, i Holbækgårds skov. – Sløjfet el. ødelagt: 12 høje og 2 langdysser, de sidste s.f. Ringvang. – Ved Ringvang er der fundet en køkkenmødding m. ældre og yngre stenalders sager.