Brede sogn

omgives af Døstrup, Mjolden, Randerup, Sdr. Skast, Emmerlev, Visby, Abild, Løgumkloster landso. og Nr. Løgum so. Dette store so. er rigt varieret i landskabelig henseende. Den nordl. halvdel udgør en del af den smeltevandsslette, der fra Tinglev-fladen sender en gren s. om Løgumkloster mod v. og nv., og som fortsættes ud under Ballummarsken. So.s sydl. del er et bakkeøområde. Et tredie element er en lavning langs so.s s.grænse, der med øst-vestl. retning forbinder smeltevandssletterne s.f. Løgumkloster m. Sejersbæk-lavningen. Grænserne ml. disse 3 hovedformer er i almindelighed svagt markerede, men s.f. landsbyen Borg findes en veludformet skrænt på 6–8 m mod lavningen Borg-Visby enge, og fra hovedvej 11 har man en smuk oversigt over skrænten og lavningen ved et punkt 3 km s.f. Brede. Bakkeøens største højde, 19 m, findes v.f. Borg, i øvrigt er maksimalhøjderne omkr. 15 m, formerne er rolige og svagt kuplede m. sammenhængende skråninger på indtil 2 km. Smeltevandssletterne n.f. Brede gennemstrømmes af Brede å, der mod ø. har gravet sig et par meter ned i fladen. Ved Bredebro skærer åen tæt ind mod bakkeøens n.rand og bøjer derefter mod nv., mod ø. begrænset af Vollum-fladen og mod sv. af en sandryg, der følger ådalen fra Brede over Abterp og når en højde af 9 m. Hele smeltevandssletten og Abterp-ryggen er stærkt præget af fygning, og stedvis, således ved Abterp, træffer man udfladede indsande, der formentlig er opstået på en åbanke langs Brede å. I lavningerne på begge sider af Abterp-ryggen finder man de østligste af Ballummarskens klægaflejringer. Lavningen langs so.s s.grænse ligger mod ø. i højde ca. 10 m og falder jævnt til 3 m ved overgang til Sejersbæk-lavningen. Afvandingen sker gennem Sejersbækkens ø.-v.gående øverste løb. Ø.f. hovedvej 11 er lavningen tørvefyldt. Sølsted mose er en højmose på ca. 375 ha, der mod ø. går over i en lidt højere liggende, hedeklædt sandslette, Røgelhede. Også so.s v.grænse er en mosegrænse, idet Brede so. omfatter ca. 100 ha af det 8–900 ha store Skast-Kogsbøl-Borg moseområde. Jordbundsforholdene er meget forskelligartede; so.s nordl. sletteland er meget sandet og stærkt præget af fygning, medens de lidt lavere liggende dele af sletten har dækker s. 689 af kærjorder, tørv og marsk. Langs åerne findes strimler af engbund. Bakkeøens centrale del er ret frugtbart land m. moræneler fx. omkr. Borg og Harres, medens randområderne mod v. og ø. er mere skarpe og magre og delvis præget af fygning og aldannelse. Den sydl. randzone ml. bakkeøens rand og Sejersbækken bærer for største delen et dække af kærjorder, medens den østl. del er højmose. So. er praktisk talt skovløst og har nu kun små arealer m. lyngbevoksning. I årene 1956–60 er Brede å’s løb gennem hele so. blevet reguleret, og den således opnåede sænkning af vandstanden har i væsentlig grad forbedret kvaliteten af de lavt liggende arealer. Smeltevandssletternes bebyggelse er sparsom m. spredte ejendomme som dominerende form; gl. gårdgrupper forekommer dog stedvis på de højeste niveauer over 6–7 m, fx. Abterp og Vollum. De lidt lavere, mere fugtige dele af sletten er ubeboede. So.s bebyggelse er især samlet i bakkeøens 3 landsbyer, Brede, Borg og Harres. Bredebro er et af de gl. vade- og brosteder over Brede å (jf. Brøns s. 573), men hele bebyggelsen Brede-Bredebro har delvis mistet sit landsbypræg ved bymæssig udbygning, medens Harres og navnlig Borg har bevaret deres gl. mønster af bondeby. Borg er således et af de meget smukke eksempler på en vestslesvigsk storlandsby m. et rektangulært net af byveje og et stort antal gårde og huse fordelt over et areal på ca. 25 ha. Gennem Brede so. går den vestl. længdebane og hovedvej 11 samt vejen Ballum-Løgumkloster. Amtsbanen Bredebro-Rødekro er nedlagt ml. de to krige.

Areal i alt 1960: 5429 ha. Befolkning 26/9 1960: 1698 indb. fordelt på 500 husstande (1860: 1413, 1910: 1484, 1921: 1469, 1930: 1534, 1955: 1744). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 795 levede af landbr. m.v., 351 af håndv. og industri, 129 af handel og omsætning i øvrigt, 93 af transportvirksomhed, 71 af administration og liberale erhverv, 25 af anden erhvervsvirksomhed og 220 af formue, rente, understøttelse olgn.; 14 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Brede (*1252 Brewadt, Bretheuath; u. 1776) og den dermed sammenvoksede Bredebro (*1550 Breuad Bro) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 834 indb. fordelt på 283 husstande (1955: 717); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 91 levede af landbr. m.v., 310 af håndv. og industri, 105 af handel og omsætning i øvrigt, 70 af transportvirksomhed, 62 af administration og liberale erhverv, 25 af anden erhvervsvirksomhed og 166 af formue, rente, understøttelse olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol. (opf. 1912, arkt. Schnittger), centralskole, (opf. 1923, udv. ca. 1958, arkt. C. Skodborg) m. realafd., bibl. (i skolen; opret. 1921; 4050 bd.), forsamlingshus (opf. 1907, arkt. Thaysen), kom.kontor (opf. ca. 1952), sportsplads, hotel m. biograf (i Bredebro), kro (i Brede), vandrerhjem, Brede Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1875; 31/3 1964 var indskuddene 5,6 mill. kr., reserverne 304.000 kr.), filial af Tønder Landmandsbank, andelsmejeri (opret. 1886), skotøjsfabr. (opret. ca. 1960, 90 ans.), møbelfabr., spændtræfabr. (opret. 1962, 20 arb.), posteksp. og telf.central (Bredebro); Borg (*1272 Burger Marck, *1355 Burg; u. 1779–82, hede 1846) m. skole (opf. 1909) m. afdelingsbibl.; Harres (*1365 Harix, 1420 Haritz; u. 1758, ager 1774, hede 1779, kådnerjord 1787) m. skole (opf. 1863) m. afdelingsbibl.; Abterp (*1298 Apthorp(-), * 1376 Abterp; u. 1788f.); Nr. Vollum (*1479 Wolom, *1508 Nørwollum; u. enge 1775, ager 1781 og 1791); Sdr. Vollum (*1508 Synderwollum; u. 1795 ff.). – Saml. af gde og hse: Åspe (*1278 Aspebro, 1420 Aspæ; u. ager 1771, fælled, mose 1779–80, hede 1802); Galgemark; Storde (*1327 Storthe; u. 1806); s. 690 Trælborg (*første halvdel af 1400t. Trelburg); Kumled (Kummerlev, *1231 Cumled); Havelund; Svanstrup (*1231 Swansthorp; u. 1774); Abterp Mark; Harres Hede. – Gårde: Åspegd. (115 ha, hvoraf 6 skov; ejdv. 340, grv. 130); Bosholm (*1531 Bossholm); Harresgd.; Lindegd.; Vollumgd.; Vældgd.

B. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Tønder provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Randerup so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 203. lægd og har sessionssted i Løgumkloster.

Den anselige, blytækte langhuskirke, der 1324 omtales som viet Skt. Laurentius, ligger østl. i byen, tæt n.f. Brede å. Den består af et temmelig sent romansk skib m. gotisk tårn mod v., hvortil der føjer sig et trappehus fra o. 1600, et formentlig senmiddelald. våbenhus vestl. på skibets s.side og en ø.forlængelse fra 1722. Den romanske del af langhuset, der snarest er fra o. 1200 el. lidt sen., er opført af granitkvadre, rhinsk tuf på indervæggene og en smule munkesten på en karnisprofileret sokkel. Den tilmurede n.dør har rundbuestik over tympanonfelt; den udvidede og noget ændrede s.dør er i brug. I skibets n.side er der tre tilmurede rundbuevinduer. Tårnet, der antagelig er fra 1400t., er opført af munkesten og genanvendte kvadre. Det krydshvælvede underrum åbner sig mod skibet ved en spids arkade. Det høje, let udsvajede, firesidede spir har mul. først fået sin nuv. form 1694. Det runde trappetårn ved n.siden er antagelig opf. o. 1600 efter hvælvets indbygning. Det lille våbenhus har vistnok en senmiddelald. kerne, men er overalt stærkt fornyet. Over døren sidder der en reliefmedaljon m. et kristushoved. Ø.forlængelsen fra 1722 er forneden af genanvendte granitkvadre, foroven af små mursten i krydsskifte. Vinduerne har kurvehanksbuer, og taggavlen har vandrette bånd og fladbuede blændinger. Det indre har ligesom det øvr. skib bjælkeloft, og først 1897 opførtes der en rund korbue. Over det opr. skib er det gl. egetagværk bev., og rester af korets indgår nu i taget over forlængelsen. Langhus og tårn står i blank mur m. hvidtede vinduesfalse og blændinger ligesom våbenhuset. Bygn. er istandsat 1950–51 ved arkt. Holger Mundt. I et granathul fra 9/4 1940 i s.muren er der 1945 indmuret en granat. På våbenhuset er der et solur af kalksten m. årst. 183(8), men sikkert fra o. 1775. Inventaret præges af en omhyggelig hovedrest. 1950–51 (P. Kr. Andersen), hvor gl. farver, mest af Løgumklostermaleren Joh. Colp fra 1775, fremdroges. Alterbordet fra 1897 dækkes af sammenstykkede dele fra kirkens renæssancestoleværk. Altertavlen, vist fra 1620’rne, er i renæssance m. få barokelementer m. maleri, 1897, Kristus og den samaritanske kvinde, kopi efter Plockhorst af Fr. Thomsen, Husum. I det halvrunde topfelt har sa. maler udført en favnende Kristus. Det gl. alterbillede fra 1775, nadveren, er ophængt i kirken. Kalken er fra 1698 m. mestermærke for Povl Nommesen. Der er tre sæt stager: et par sengotiske, et par fra slutn. af 1700t., skænket af justitsrådinde Thor-Straten, og et par drejede af eg, vist fra 1700t. Der er to sengotiske krucifikser, et lille processionskrucifiks og et korbuekrucifiks, begge fra slutn. af 1400t. Fonten er romansk, af granit, arkadetype (Mackeprang.D. 306). Fad 1840, skænket af Kølstrup menighed på Fyn 1935, og kande skænket 1945 til minde om frihedskæmperen Georg Valther Andersen (se mindetavle). Prædikestolen fra 1612 er af Tønder-type m. relieffer fra Kristi historie. Stoleværket har dele fra 1829 og 1897, nyopsat 1950–51. Ved siderne af alteret står der to lukkede stole fra beg. af 1800t. Et pulpitur i v.enden fra 1611 har apostelmalerier m.m. og et ved n.væggen fra 1692, opsat af pastor Andreas Fabritius, har malerier fra Kristi historie. Orgel fra 1961 (Marcussen og Søn). En pengeblok er fra 1700t., to andre nyere. To portrætmalerier af sognepræsterne Laurids Friis fra 1706 og Iohan Chr. Lauterup fra 1840. Kirkeskib, »Dagmar«, 1942. Klokke 1727 af Asmus Asmussen, Husum. – Epitafier: 1) sgpr. Erik Wind, † 1673; 2) 1678 over Jørgen Martensen, † 1676 »under tyrkisk Trældoms Fengsel eller Schlaverie«, m. maleri af afdøde, som piskes af en tyrk. I våbenhuset mindetavle over ovenn. Georg Valther Andersen, †10/2 1945 under jernbanesabotage ved Horsens. På kgd. flere gravsten og kirkegårdsmonumenter fra 1800t. og mindesten for 57 faldne 1914–18.

Litt.: DanmKirk. XXI. Tønder a. 1957. 1485–1501. J. Holdt. Et Mindebillede i B. Kirke, SdjyM. 1934–35. 60–64.

Harresgård, tidl. fæstegd. under Trøjborg, der 1788 købtes til selveje af Niels Schack. Bende Nissen Vodder fra Råhede købte gden 1791 for 5383 rdl.; derefter sønnen Nis Bendesen fra ca. 1825, sønnen Bende Nissen Bennedsen 1859, sønnen, sognerådsformand Nis Bendesen 1906, hans enke Adeline Bennedsen 1931. Gdens areal er reduceret fra 135 ha til 82 ha.

Åspegård blev 1852–54 sammenstykket af Johann Todsen fra Højer af tidl. trøjborgsk fæstegods. Den 120 ha store ejd. overtoges 1906 af Ludolph A. Jessen og ejes efter hans død fra 1949 af enken, fru M. Jessen.

Svanstrup, der hørte under Løgum kloster, bestod 1548 af 2 gde, der beboedes af Mattis Petersen og Thamis Brodersen; 1607 var fæsterne Peter Matzen og Andreas Thomsen. 1723 var de to gde, der hver var på 1 plov, bortfæstede til Lorentz Brodersen, der havde fæstet 1694, og Lytje Tychsen, der havde gden 1714; sidstn. var sognefoged for det svanstrupske distrikt under Løgumkloster amt. De to gde havde 1723 hver en udsæd på 9 ørter rug, 3 1/2 ørter byg, 1/2 ørte havre og 3 skæpper boghvede; høbjærgningen var 60 læs. Lytje Tychsen efterfulgtes 1727 af sognefoged Friedrich Petersen, 1768 fik Johann Matthiesen gden, 1794 Peter Jacob Petersen, 1839 Mikkel Sørensen Clausen, 1888 Claus Nielsen Clausen, 1922 Søren Michelsen Clausen, nu sønnen Claus Clausen. Den anden gd. havde Peter Matzen 1739. 1768 blev den overtaget af Volquart Nissen, hvis enke havde den til 1815, da Anne Marie Sørensen, sen. i ægteskab m. Niels Sørensen, fik den. 1842 overtoges den af Peter Holt, hvis enke Caroline indgik ægteskab m. Chr. Andersen Hansen; derefter fra 1875 sønnen Andreas Chr. Hansen, 1902 Claus Clausen, 1922 Christian Andersen Clausen, 1937 sognefoged Claus Nielsen Clausen. De 2 gdes areal er nu hver på ca. 80 ha.

I Ribe Oldemoder fra o. 1340 nævnes under Lø hrd., der hørte under ærkedegnen i Ribe, Brethwath so. I Riberhus lens Jb. 1537–38 er opført under Lø hrd. 6 ejendomme i Harres, 7 i Borg, 7 i Vollum, 6 i Brede, 3 i Åspe, 1 i Bosholm, 5 i Abterp. Enkelte af disse ejendomme har mul. ligget under Møgeltønderhus, men de fleste hørte under Trøjborg. I mageskiftebrevet, hvorved Peter Rantzau 17/10 1579 erhvervede Trøjborg, er flg. gods opført: i Vollum 3 gde og kronens rettigheder i 3 jordegne gde, i Borg 6 gde og 2 bol, i Åspe 3 gde, i Brede 5 gde og 1 kro, i Harres 2 gde og kronens rettigheder i 2 jordegne gde, i Abterp 5 gde, nogle stufjorder og 1 bol. Desuden fik Peter Rantzau flg. ejendomme, som hidtil havde ligget til Riberhus: i Vollum 2 halvgde og fjerdeparten i 1 gd., i Brede 3 parter i 2 gde, i Borg 2 halvgde og 1 gd., i Harres s. 692 fjerdeparten i 1 gd. I skødebrevet af 3/3 1663 til Hans Schack på forsk. sønderjy. gods opføres af Ribe vikariegods 2 gde i Borg og af Ribe hospitalsgods 1 gd. i Sdr. Vollum. I matr. 1688 findes 13 gde i Brede, 14 gde og 11 huse i Borg, i Åspe 5 gde og 5 huse, i Bosholm 2 gde, i Harres 6 gde, hvoraf de 3 meget store, og 4 huse, i Sdr. Vollum 7 gde, i Abterp 11 gde og 5 huse. Hertil kommer Brede vandml. og Brede vejrmølle, som vist hørte under Trøjborg hovedgårdstakst. Alle de nævnte ejendomme lå under Trøjborg, 2 af gdene i Borg dog både under Trøjborg og Schackenborg.

I Jb. for Trøjborg 1776 er opført flg.: i Borg 16 gde, hvoraf 3 også giver landgilde til Schackenborg. I dette gods’ Jb. 1792 opføres dog kun 2 gde, og det hedder: »Herligheden hører til Trøjborg«. I Borg var endv. 26 trøjborgske kåd og gadehuse. I Åspe var der 6 gde og 9 kåd og gadehuse, i Bredebro og Brede Kær henh. 24 og 4 kåd og gadehuse, i Brede 14 gde, 16 kåd og gadehuse, i Bosholm 1 gd., i Harres 5 gde, 7 kåd og gadehuse, i Abterp 10 gde, 7 kåd og gadehuse, i Sdr. Vollum 4 gde. I den del af Nr. Vollum, som lå i Brede so., var der 1 gd. og 2 kåd, i Døstrup-delen 4 gde og 1 kåd. O. 1855 var der i Brede so. 63 kongerigske gde og 97 huse. Deres hartk. var i alt på 354 1/8 tdr. ager og eng og 10 4/8 tdr. marsk. I Brede var der m. 2 vindmøller 11 gde og 21 huse, i Bredebro m. klædefabrik og kro 5 gde og 18 huse, i Harres 9 gde og 7 huse, i Borg m. fattigarbejdsanstalt 14 gde og 28 huse, i Abterp 7 gde og 12 huse, af Nr. Vollum 4 gde og 2 huse, i Åspe 4 gde og 8 huse, i Sdr. Vollum 7 gde og 1 hus. Desuden gdene Bosholm og Vældgd. Af 1332 indbyggere var 1044 el. 78,4 % kongerigske.

I et pengeregister fra Solvig 1605 oplyses det, at der til dette gods lå 2 kådnere i Brede. De havde tidl. været pantsat til Trøjborg, men var blevet indløst af fru Dorothea Rantzau. Det er forklaringen på, at de ikke nævnes i Solvig-skødet af 1583. O. 1770 var der i Solvig kom. 3 kåd i Brede by m. 18 personer. De var ansat til 1/3 plov.

De øvr. slesvigske ejendomme i Brede so. hørte under Løgumkloster amt. Svanstrup var 1231 kgl. gods. Kong Abel skænkede klostret sit fædrenegods i Svanstrup, og derefter overlod han 5/4 1252 munkene den præsentationsret til Brede kirke, som han havde i kraft af disse besiddelser. Også Kumled var 1231 i kongens eje. 1277 skødede Gyde Kaad i Kumled halvdelen af al sit gods til klostret. 1272 fik det af Frelle Thomsen al den jord, der tilhørte ham på Borg mark, m. undt. af den toft han selv boede på. For den lovede han det dog en anden toft. Hans Limbeks enke Chaterina overdrog det 1355 en række besiddelser på Borg mark samt 1/2 øre jord i Borgholm. 1361 overlod Nicolaus Friis af Stollig klostret al sit gods i Brede so., Borg by, mod at han fik dets gods i Genner. 1501 erhvervede det 1 gd. smst. ved mageskifte m. biskop Iver Munk i Ribe. 1327 overdrog Hagen Knudsen, Rikulv Rugge og Niels Bast al ret til gden Storde i Brede til klostret, og 1365 fik det af hr. Janick Jenssen skøde på al hans ejendom – vist en gd. – i Harres, som han havde købt af Swenig Trugelssen. 1376 fik det ved mageskifte m. fru Catherina, enke efter Nicolai Bramthorp, hendes gods i Abterp, huse, tofter og 12 øre jord, og o. 1412 overdrog Andreas Trugelssen til Dyrborg (*første halvdel af 1400t. Dyrburg, 1420 Dyerburgh) i Brede so. det sin gd. – curia – Trælborg. I et skatteregister for klosteret 1548 nævnes 2 mænd i Trælborg, 1 i Storde, 1 i Brede, 1 i Abterp, 1 i Vollum, 2 i Svanstrup, 2 i Kumled. I Løgumkloster amts Jb. 1607 er opført 2 helgde i Trælborg, 1 gd. i Storde, 3 helgde og 1 kåd i Borg, 2 helgde og 1 halvgd. i Harres, 2 helgde og 1 kåd i Abterp, 1 helgd. i Vollum, 2 helgde i Svanstrup og 2 helgde i Kumled. De fleste af helgdene har 2 beboere. Når ejendommene i Borg og Harres ikke er nævnt 1548, skyldes det, at 18 gde – og bl. disse de nævnte – o. 1532 af klostret var blevet solgt til Wulf Pogwisch. O. 1558 blev de købt tilbage af hertug Hans.

O. 1825 var den løgumklosterske del af so. ansat til 1321 skattetdr. Foruden 1 1/2 ikke-kontribuerende gde var der her flg. ejendomme: 2 helgde, 1 trekvartgd., 21 halvgde, 3 kvartgde, 6 ottendedelsgde og 3 kåd. Der var 106 malkekøer, 258 ungkreaturer, 81 heste, 136 får, 28 svin, 39 bistader, og der kunne sås 90 tdr. rug, 43 tdr. havre, 22 tdr. byg og 35 tdr. boghvede (v. Rosen).

Det var Løgum kloster, der fra 1252 havde præsentationsretten til Brede kirke. 1324 skænkede hertug Erik hele patronatsretten til Marie alteret i klosterkirken, og 26/11 1327 blev denne patronatsret anerkendt af ridderne Eskil Grib og Jens Eskilsen, væbnerne Jakob Eskilsen, Niels Baad, Tyge Plyg og Jens Blek samt Kristine Esgersdatter og Katrine Jakobsdatter. Indtil reformationen var det en munk fra klostret, der forrettede gudstjenesten her. So. hørte i middelalderen til Ribe stift. Efter reformationen og delingen 1544 gjorde hertugen krav på den kirkelige overhøjhed, og ved Kolding-recessen og voldgiftskendelsen af 1578 kom so. under hertugen. Det blev kort efter lagt under den gottorpske generalsuperintendent, altså Slesvig stift. Det hørte under Tønder provsti indtil 1738, da det blev en del af Åbenrå provsti. 14/10 s. 693 1850 kom det på ny under Tønder provsti. Indtil o. 1668 havde ærkedegnen dog ret til at høre kirkeregnskaberne sa. m. den hertugelige amtsskriver. Derefter overtog provsten denne opgave. I kirkelig henseende var Nr. Vollum delt, idet noget af byen hørte til Brede, noget til Døstrup so. Der var herom en del strid ml. abbeden og sognepræsten i Døstrup. 1508 forligede biskop Iver Munk af Ribe dem, således at al præsterente af Nr. Vollum skulle tilfalde Brede kirke, m. undt. af indtægten fra 3 gde, som skulle gå til præsten i Døstrup. De 3 gde skulle henregnes til Døstrup so. I et tingsvidne af sa. år udtales det, at 2 gde af Vollum »havde været på en tid til Døstrup kirke«. Præsten i Brede havde også den halve tiende af Sølsted i Abild so., og folkene fra denne by begravede deres døde på Brede kgd.

Selv om største delen af so. var kongerigsk, betød tilhørsforholdet til Slesvig stift dog, at skole- og fattigvæsen hørte under det slesvigske kirkevisitatorium, dvs. provst og amtmand i Tønder el. Åbenrå, og at den slesvigske lovgivning her var gældende. De kongerigske undersåtter var tingpligtige til Lø hrd. Det sa. gjaldt også de løgumklosterske undersåtter m. h. t. alm. civile og kriminelle sager, og de var i disse undergivet kongerigske love. Hvad angik beskatning, lægdsvæsen, brandforsikring, landvæsenssager, skifte-, pante-, auktions- og formynderivæsen var de underkastet slesvigsk lovgivning, idet de sorterede under Løgumkloster a. el. den særl. fogderifoged, først amtsforvalteren, fra 1838 birkefogden. De udgjorde den væsentlige del af fogderiet Svanstrup. De solvigske undersåtter hørte under Tønder a. og var tingpligtige under Tønder hrd.

1550 gjorde skriveren hos Wulf Pogwisch på Trøjborg på dennes vegne lavhævd »på Lø hrd. tingjord og den plads, som ligger østen hos og til alfar vej, som løber fra Brevad bro og sønder ad Tønder og så langt øster så nær ved Brevad kirkegd., som han kunne gøre efter kirkelov og lands lov, og sønder til kirkens toft og nør til præstens eng«. Det skete på kongens vegne. 1743 var tingstedet stadig i Brede so., i et hus ved Bredebro. Sen. blev tinget holdt i kroen, men endnu 1840 nævnes »tingstedet ved kroen«. 1851 flyttedes det til det nye tinghus i Visby. Som naturligt er, vidner mange stednavne i so. om, at der her blev holdt ting gennem århundreder. En nu forsv. bebyggelse Galgeborg nævnes 1527. Tingblokkene i Brede omtales 1683, Galgehede agre i Vollum sa. år, i den ty. matrikel nævnes Galgehøj ml. Sdr. Vollum og Kumled og Galgemark sø.f. Brede kirke. Her var der 1929 et firkantet stykke jord, omgivet af en vold, og dér skal have stået en galge.

Den bekendte kniplingskræmmer Jens Wulffs gd. i Bredebro, et holdningsfuldt, grundmuret, stråtækt bygningsværk, stuehuset opf. 1836 ved bygm. Nicolay Kadager fra Højer, avlslængerne 1838, brændte ca. 1952, men er nu istandsat og indr. til lægebolig.

Litt.: Jens Wulffs Dagbogsoptegnelser, P. K. Iversen. SdjyAarb. 1954. 60–130, 186–266. 1955. 184–227.

I Bredebro rejstes 1927 en genforeningssten.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene. 1871: 195 da., 11 ty.; 1884: 114 da., 21 ty.; 1912: 174 da., 75 ty., 4 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 794 da., 138 ty. (tilrejsende 220 da., 142 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 428 da., 8 ty., 47 S.; 11/4 1924: 437 da., 12 ty., 77 S.; 2/12 1926: 494 da., 25 ty., 99 S.; 24/4 1929: 416 da., 21 ty., 137 S.; 16/11 1932: 477 da., 20 ty., 127 S.; 22/10 1935: 446 da., 31 ty., 168 S.; 3/4 1939: 708 da., 46 ty.; 28/10 1947: 730 da., 27 ty.; 5/9 1950: 706 da., 29 ty.; 22/9 1953: 746 da., 34 ty.; 14/5 1957: 769 da., 27 ty.; 15/11 1960: 766 da., 31 ty.; 22/9 1964: 856 da., 40 ty.

Skove: Kun spredte mindre plantager, hvoraf en plantage (to adskilte stykker) på 13 ha tilh. Søren Outzen og en anden, 14 ha, fru Kjestine Hansen, Bredebro. Flere ejendomme har dog plantagearealer på fra 5 til 10 ha. Fund af trærødder i Harres mose minder om tidl. tiders skov.

Fredede oldtidsminder: På Abterp mark nær Brede å findes to langdysser, hvoraf den største er 40 m lang. I den mindste var der ét kammer m. en dobbeltægget stridsøkse, i den største 3 kamre, hvoraf det ene indeholdt en stridsøkse, det andet en skivekølle, en flintøkse og 40 ravperler. Hele anlægget var dækket af marsk og tørv, men er nu afdækket (O. Voss i Skalk. 1963. 1. 18–19). En forgravet høj ved Borg. – Desuden har der været 14 høje, hvoraf omkr. halvdelen lå på et lavt højdedrag s.f. Harres. – Jernalders urnegrave er fundet flere steder i so.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Visby herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det Brede amtsforstanderskab. So. bestod af kommunerne: Abterp, Brede, Bredebro, Borg, Harres, Vollum (Nr. og Sdr. Vollum) og Åspe (m. Kumled).

Personregisterdistr.: Brede.

I B. fødtes 1842 socialistagitatoren Poul Geleff.

Litt.: H. C. Hansen. Stormfloder og Oversvømmelser i Bredeaalavningen, SdjyM. 1934–35. 49–58. Peter Kr. Iversen. Harres i Brede so. indtil 1660, smst. 1951. 114–21. Vider. III. 43–45 (jf. SdjyAarb. 1897. 242–45).