Brøns sogn

omgives af Rejsby, Vodder og Skærbæk so. samt af Vadehavet. So. består af to gestunger, der stikker langt frem mod v. ud mod Vadehavet, og ml. disse findes en lavning, hvori Brøns å løber, og hvis yderste del er dækket m. et marsktæppe. Til so. hører endv. en del af marskområdet omkr. Åbølling bæk i n. og en lille del af den store Ballummarsk i syd. Gestlandet består af ganske lave, udjævnede kupler m. de største højder s.f. Normsted indtil 20 m. Ligesom i Hviding og Rejsby so. har man her et skel ml. det vestl. og det østl. gestland, og da således at det vestl., hvis grænse her omtr. ligger ved jernbanen, er den bedste del af gesten, medens den østl. del, navnlig den sydøstl. del, er langt svagere. Man træffer her betydelige, vindhærgede områder m. sandtæpper og antydning af indsande, og disse har indtil fornylig henligget i hede, men er nu delvis beplantet. Den vestl. del er omtr. skovløs, veldyrket og rummer pletvis ganske frugtbar agerjord. Marskområderne danner et sammenhængende bælte langs vadehavskysten og smyger sig som trekantede flader ind imellem gestknuderne n. og s.f. Brøns å-lavningen; den østl. grænse for marskklægen ligger omtr. 3 km fra digerne. Den sydl. gestryg, Astrup-Søndernæs ryggen, går langt frem imod Vadehavet, idet afstanden til forlandskanten kun er 2–300 m, og man har derfor ført digerne ind m. fløjdiger til gestkanten ved Astrup og Søndernæs, således at Chr. IX.s dige, Rejsbydiget, løber ind ved Søndernæs s. 574 og Ballumdiget ca. 1 km sydligere ved Astrup. V.randen af Astrupbanken er af Vadehavet udformet som en erosionsskrænt, medens overgangen ml. gest og marsk terrænmæssigt oftest er meget jævn og næsten umærkelig.

Det bebyggelsesmæssige centrum er landsbyen Brøns, der ligger ved et gl. vadested el. brosted over Brøns å, hvor Ribe-Tøndervejen skærer en anden gl. vejlinie, som fra Gram fører frem til Vadehavet ud for Brøns. Selve byen ligger på gest og støder umiddelbart op til de frodige enge omkr. Brøns ådal, der efterhånden fører ud i den egl. marsk længere mod vest. De to vestl. udløbere af gesten har begge en ret rig bebyggelse m. store gårde, dels m. gestjord og dels m. marskjord, åbne landsbyer, som har bevaret deres karakter. Gårdenes beliggenhed er den opr., og deres erhvervsmæssige struktur ligeledes. I so.s østl. del er forholdene mere komplicerede, der findes enkelte gl. storgårde, bl.a. en vandmølle, men man har nu i den nyeste tid koloniseret en del af den tidl. hede, dels ved beplantning og dels ved opdyrkning. I forb. m. disse foranstaltninger har man foretaget et stort afvandingsarbejde og en regulering af Brøns å, som er blevet rettet ud i årene 1957–59, og man har her opnået en forbedring af vandtilstrømningen til Brøns sluse. Brøns har tidl. spillet en betydelig rolle i denne egn, idet den har været et centrum midtvejs ml. Ribe og Tønder. Forsk. forhold viser dette, bl.a. det vigtige, gamle vejkryds og den store kirke, som også i dag gør landsbyen Brøns til noget karakteristisk og ganske fornemt. Gennem so. går hovedvej 11 og den vestl. længdebane.

Areal i alt 1960: 4909 ha. Befolkning 26/9 1960: 865 indb. fordelt på 261 husstande (1860: 733, 1910: 848, 1921: 820, 1930: 851, 1955: 875). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 503 levede af landbr. m.v., 153 af håndv. og industri, 45 af handel og omsætning i øvrigt, 21 af transportvirksomhed, 33 af administration og liberale erhverv, 6 af anden erhvervsvirksomhed og 89 af formue, rente, understøttelse olgn.; 15 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Brøns (*1231 Brytyenes; u.: kæret 1747, ager m.m. 1768–81, fælled og enge 1793) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 387 indb. fordelt på 129 husstande (1930: 355, 1955: 327); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 109 levede af landbr. m.v., 108 af håndv. og industri, 39 af handel og omsætning i øvrigt, 20 af transportvirksomhed, 30 af administration og liberale erhverv, 6 af anden erhvervsvirksomhed og 64 af formue, rente, understøttelse olgn.; 11 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol., centralskole (opf. 1944, arkt. Chr. Olesen) m. kom.kontor, bibl. (i skolen; opret. 1923; 2450 bd.), forsamlingshus (opf. 1905, arkt. H. Sivertsen), alderdomshjem, sportsplads, Lydik Jacobsens stiftelse (to friboliger for værdigt trængende familier; opret. 1925 til minde om en i verdenskrigen faldet søn), kro, filial af Tønder Landmandsbank, Brøns Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1883; 31/3 1964 var indskuddene 2,6 mill. kr., reserverne 0,2 mill. kr.; bygn. opf. 1964), lokalforening under Jysk Andelsfoderstofforening, forsøgsdambrug, jernbanestat., posteksp. og telf.central; V. Åbølling (*1513 Obeling; u. 1775); Havervad (1394 Hawerurt, 1400 Hauerword; u. 1775); Søndernæs (1296 Synderneez; u. 1778); Astrup (her? *1336 Augestorp, Aghæstorph, 1491 Asdrop; u. 1776); Normsted (1314 Normenstedhe; u. 1781). – Saml. af gde og hse: Brøns Mark; Astrupgd.; Nyvang. – Gårde: Vangsbo; Kærmark, delvis udstykket af jordlovsudvalget 1955; Havervadgd., delvis udstykket af jordlovsudvalget s. 575 1956; Kærgd.; Holmgd. (1503 Hallum, 1542 Holm; u. 1777–78); Bjerrum Nygd.; Kildebjerggd.; Virkelyst; Brøns Ml. (1605 Brønsmøle), m. dambrug.

B. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Tørninglen provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hviding so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 159. lægd og har sessionssted i Ribe.

Kirken, der skal have været viet Skt. Wilhadus (Villads), og som i middelalderen var knyttet til Ribe domkapitel – i senmiddelalderen annekteret arkidiakonatet – er en af de anseligste og mest interessante af landets tufstenskirker. Den består nu af romansk skib og kor m. apsis og et sengotisk v.tårn samt en tagrytter over koret. Det romanske anlæg – vist landets længste, romanske landsbykirke – er opført af to omgange, først (o. 1200–25) apsis og kor, dernæst (o. 1250) skibet, alt over en attisk profileret sokkel, som også findes under triumfmurens v.side. Granitkvadre forekommer i mindre omfang nederst i murene, ellers er materialet rhinsk tuf og munkesten. Apsiden er ved lisener og halvsøjler delt i fem blændingsfelter, hvert m. en frise af tre konsolbårne rundbuer. Tre af felterne har (nu blændede) vinduer m. småsøjler i de udvendige karme, og under vinduerne deles apsiden vandret af en omløbende rundstav (jf. Spandet), som er gentaget lidt over rundbuefrisen. Korets n.mur har ét stort blændingsfelt m. rundbuefrise, og et lign. arrangement spores på den ombyggede s.side, hvori der indvendig ses en fladbuet præstedør. Skibets n.mur har en gennemløbende rudefrise og derunder en inddeling ved lisener, som standser lidt under frisen. S.siden er stærkt ødelagt ved skalmuring i 1850erne, da også begge de indtil da åbne døre blev forstyrrede. Skibets v.gavl har spor efter en stigende s. 576 rundbuefrise, som har afsluttet ét stort blændingsfelt. Skibets fire romanske n.vinduer samt ét mod s., v.f. dørstedet, ses tilmurede. De i brug værende vinduer er alle fra 1850erne. Indvendig har skibets langmure i mandshøjde et tilbagespring. Den brede korbue har overpudsede kragbånd. Apsidens opr. halvkuppelformede hvælv er i gotisk tid erstattet m. en trekappet ribbehvælving, der på usædvanlig måde tværdeles af et vandret ornamentbånd. Kor og skib har bjælkeloft. Den sekskantede tagrytter over koret er fornyet 1651, men synes at tilhøre det opr. anlæg. V.tårnet, af Tørninglen-type, er en sengotisk munkestensbygn. På s.muren et solur fra 1699. Det hvælvede tårnrum har mod v. en portal fra 1854, da rummet indrettedes til våbenhus, samtidig med at to ældre våbenhuse, et foran hver af skibets døre, nedreves. Et sakristi på korets n.side var fjernet året før. Kirken står hvidkalket og tækket m. bly. Tagværkerne er overalt de opr.; over apsiden er tømmeret nummereret m. runer, på et enkelt stykke læses, ligeledes m. runer, navnet Didrik (se Aarb. 1953. 151 ff.). Bjælkelofterne har malede akantusdekorationer fra 1700t., rest. og suppleret af Aug. Wilckens 1907. I skibets østligste n. vindue er 1931 indsat et glasmaleri (»Lader de små børn komme til mig«) af J. Th. Skovgaard. – Kalkmalerierne på skibets n.væg er fremdraget 1900, rest. 1907 (af Wilckens) og genrest. 1931 (af E. Lind). Billederne, som hidrører fra tiden omkr. reformationen, forestiller fra v.: Skt. Christoffer med Jesusbarnet, Kristus i persekarret, Skt. Jørgen og dragen, »bullen« og »himmelborgen« samt en helgeninde (mul. Skt. Dorothea) og under de tre sidste motiver en passionsfrise. Meningen med de to ejendommelige motiver, bullen og himmelborgen, er vanskelig at klarlægge; de bør dog uden tvivl opfattes som et – vistnok protestantisk – indlæg i reformationsstriden. Korbuen og triumfvæggen er dek. af Wilckens. – Altertavle i senrenæssance fra o. 1630, mul. som den tilsvarende i Skærbæk gjort af Jens Olufsen i Varde. De opr. malerier (nadver, dåb, korsfæstelse, opstandelse), som 1855 sattes på loftet, er genindsat under en rest. af tavlen 1945 (ved P. Kr. Andersen). Fra en sengotisk fløjaltertavle fra o. 1500 stammer 12 apostelfigurer, som 1857 ophængtes på v.pulpituret. En unggotisk figurgruppe, Maria med barnet, fra o. 1275 er nu i Nationalmuseet. Såvel denne som en bispefigur fra beg. af 1400t. antages at hidrøre fra sidealtre. Af de to sæt alterstager er det ene par gotiske, det andet fra 1700t. På alteret en bogpult fra 1734. I koret et monstransskab fra o. 1300; bæresøjlen er en kopi af den originale, som opbevares i Nationalmuseet. Romansk granitdøbefont m. fire fremspringende mandshoveder og to ornamentfriser på kummen samt hjørnehoveder og dyrerelieffer m.m. på foden. Dåbsfad af messing fra 1717. Fontehimmel fra 1651, som Rejsbys. En krucifiksgruppe fra 1400t.s slutn. er opsat på en nyere bjælke foran korbuen. Prædikestolen er et lidt landligt præget renæssancearbejde fra 1605, nærmest knyttet til tidens Ribe-arbejder. Felterne har nytestamentlige relieffer og skårne indskrifter. Samtidig lydhimmel, opgang gennem triumfmuren. En staffering fra 1743 er fremdraget 1953. De smukke, lukkede stolestader er fra 1730; en skånsom ombygning har fundet sted o. 1960 (arkt. R. Graae). V.pulpituret, på hvis brystværn der som ovf. nævnt er anbragt 12 middelald. figurer, er opsat 1698; den opr. staffering er genfremdraget 1953. På pulpituret et orgel fra 1699, givet af Peder Thomsen i Brøns Ml. og bygget af Herm. Schaffehardt fra Hamborg, men sen. ombygget flere gange, senest af Marcussen & Søn 1936–37 (nu 14 stemmer på to manualer og pedal). En tavle til minde om orglets erhvervelse er opsat af kirken 1699. Jernbunden kirkekiste fra senmiddelalderen; en lign. opbevares i Nationalmuseet. Pansret pengeblok fra 1600t. En lysekrone er givet 1736 af provsten Peter Ægidius Daler. En skibsmodel, fuldriggeren »Republic of Boston«, er ophængt 1929. Tårnuret er vistnok fra 1710. I tårnet en slank, skriftløs klokke fra middelalderen (Uldall. 134) og to genforeningsklokker. – To epitafier i bruskbarokstil, begge opsat 1668; det ene, af sandsten, over herredsfoged Hans Andersen Havervad († 1651) og hustru Mette Jespersdatter († 1658), det andet, som er opsat af Hans Outzen og hustru Dorte Jessdatter, hvis ovale portrætbilleder står på gesimsen, er et anseligt billedskærerarb. fra Middelfart-mesteren Hans Nielsen Bangs værksted (se Fynske Minder. 1962. 249f.). I tårnet en romansk gravsten m. kors og liljeagtige figurer. Desuden findes bev. en snes gravsten fra 1500t. – 1700t., bl.a. over ovenn. Hans Andersen Havervad og Hans Outzen, over orglets giver, møller Peder Thomsen († 1725), over præsterne Ægidius Laugesen Wedel († 1686), Jens Lauridsen Guldager († 1691) og Peder Ægidiisen Daler († 1746) og deres hustru, Margr. Christine Reimers († 1729), samt over organist, degn og skoleholder Peder Ewald († 1729) og hustru. – I skibets romanske tagværk indgår enkelte genanvendte tømmerstykker, som kan tænkes at hidrøre fra en ældre kirke.

Litt.: DanmKirk. XXI. Tønder a. 293–321.

I kirken er bl.a. begr. sandemanden Niels Villadsen, † 1596.

Astrupgård, tidl. frigård, der ca. 1400 ejedes af den måske lavadelige Eiler Juel. M. dennes datter kom gden ved ægteskab til Svend Vinter, der omtales som en adelsmand fra Vendsyssel. Deres søn, herredsfoged i Hviding hrd. Troels Vinter havde gden fra ca. 1470 til sin død efter 1500; han er stamfader til den i Norge levende slægt Astrup. 1514 fik sønnen Peder Troelsen († 1560), herredsfoged 1508–33, skøde på gden; derefter sønnen Niels Pedersen († 1579), sønnerne Fedder Nielsen († ca. 1629) og Troels Nielsen, der delte den opr. 5–600 tdr. store gd. Troels Nielsens søn Niels Troelsen († ca. 1662) fik 1634 efter faderens død den vestre gd. M. hans datter Karen kom denne gd. til Fedder Pedersen Beyerholm (1634–1704), hvis søn sognefoged Niels Feddersen Beyer (1665–1710) derefter havde den. M. hans enke Mette Christine Hansdatter fra Fårgård i Nr. Løgum so. kom gden 1713 til sognefoged Iver Lorenzen († 1731) fra Brarup so. Hans datter af 1. ægteskab bragte gden til Peder Bjørn († 1748) fra Vodder. Efter hustruens død ægtede han Mette Christine Kramer († 1812), datter af Niels Kramer, ejeren af den østre gd. Sønnen Johannes Biørn (1751–86) overtog gden 1773, frasolgte en del af jorden og gik fallit. Resten af gden købtes 1786 af Laurids Lauridsen Warming (1737–1801); derefter datteren Maren Warming (1787–1857) i ægteskab m. Peter Boesen (1782–1852), datteren Marie Warming i ægteskab m. Peter Boesen Bjerrum (1811–48); sønnen Peter Boesen Bjerrum fik gden 1858, Martin Bjerrum 1913 og Walther Brodersen 1953. Den østre del af Astrupgård overtoges 1640 af Anders Nielsen Astrup, søn af ovenn. Niels Troelsen. Hans datter Maren ægtede 1715 sin fætter Hans Feddersen Beyer († 1723) fra den vestre gd. Gden brændte 1717. 1724 giftede enken sig med Niels Kramer fra Drengsted († 1793), der købte gden af stedbørnene. Hans datter Hanne bragte gden til Christian Luffe (1724–66) fra Rejsby, hvis søn Hans Kramer Luffe (1749–89) havde gden til sin død, da den gik over til søsteren Mette Marie Luffe (1751–1801) i ægteskab m. Bennet Lauridsen Warming († 1822), broder til ovenn. Laurids Lauridsen Warming; herefter datteren Ingeborg (1806–91) g. m. Peter Obeling (1804–92), sønnen Laust Petersen Obeling (1838–84); fra 1894 havde sønnen s. 578 Peter Obeling gden, fra 1952 Laust Hansen Obeling. Fra gden, der i 1880’erne havde 63 ha, er sen. udstykket 25 ha.

Litt.: SdjyM. 1954. 81 ff. F. C. Sommer. Slægten Astrup. 1905.

1587 gav Fr. II friheder til sin livmedicus Peter Søhrensen og hans livsarvinger for en anden gd. i Astrup. 1660 har hans arvinger først pantsat, derefter overdraget gden til hofpræst Johannes Bremer. Derefter havde hans enke Dorothea Moth den, hvorefter den kom til borgm. Lorenz Tychsen i Tønder († 1732) ved hans ægteskab m. hendes broderdatter Cathrina Moth, men havde da mistet frigårdsrettighederne.

Havervadgård, tidl. herredsfogedgd., fæstegd. under Haderslev amt. 1524 har sen. herredsfoged i Hviding hrd. Mikkel Pedersen Holm († ca. 1547) haft gden, derefter sønnen herredsfoged Niels Mikkelsen († ca. 1580), sønnen herredsfoged Anders Nielsen (1543–1620), sønnen ridefoged, sen. herredsfoged Hans Andersen (1580–1651), efter hvem der er bev. et sandstensepitafium i Brøns kirke. Gden bortskylledes i stormfloden 1634. 1651 arvede sønnen Nis Hansen († 1659) gden og herredsfogedembedet. Med hans enke Ingeborg Carstensen kom den til borgm. i Tønder Heinrich von Hattens († 1679). Den købtes 1680 af herredsfoged Mathias Lange (1648–1726), hvis hustru Mette Hansdatter Outzen var broderdatter af ovenn. Nis Hansen. Gden var 1710 på 9 otting og havde flg. udsæd: 6 tdr. rug, 11–12 tdr. byg, 6 skæpper havre, 3–4 skæpper bønner, 1–1 1/2 skæpper boghvede; høbjærgning 5 læs, besætning 8 køer, 8–9 heste; endv. 50 læs hø fra en halvgård i Misthusum, der hørte med under fæstet. Under gden hørte endv. en halv selvejergd. i V. Åbølling, en 1/3 gd., kaldet Pinborg otting, et toftegods i Rejsby, 5 huse, nogle engarealer samt 1 1/4 fiskegård i Vesterhavet. 1726 overtoges gden af svigersønnen herredsfoged Nicolaus Heinrich Bentzen (1697–1741), der 1740 måtte sælge til brødrene Anders og Niels Hansen Schack; fra 1747 var førstn. eneejer; derefter fra 1764 sønnen Hans Feddersen Schack († 1781), 1801 sønnen Hans Schack. Efter tvangsauktion overtoges gden 1823 af tingskriver Søren Nielsen Schmidt fra Roager for 4048 rbdl. sølv. S.å. overdroges den til sønnen sognefoged Niels Sørensen Schmidt († 1828), derefter broderen sognefoged Poul Friedrich Schmidt († 1857), sønnen Niels Sønnichsen Schmidt († 1895), sønnen Poul Friedrich Schmidt († 1912), fætteren kbmd. Poul Friedrich Møller, fra 1944 af sønnen Peter Jefsen Møller († 1954). Dennes enke solgte 1955 gden til jordlovsudvalget m. 90 ha. En hpcl. m. 40 ha solgtes til Mathias Clausen og Aage Hansen, medens 50 ha indgik i en jordfordeling, hvorved store arealer i so. blev omlagt.

Hovedbygningen blev opbygget på sin nuv. plads ø.f. Havervad efter at være blevet ødelagt ved den store stormflod 11-12/10 1634; tidl. stod den sønderst i byen, hvor dens plads endnu udpeges. 1709 stod på gden et 22 fags salshus og 56 fag lade. Den nuv., nydelige, delvis stråtækte, sammenbyggede gd. er opført af røde sten, vistnok o. 1800; stuehuset, hvis vestre del er stald, har frontispice mod haven.

Litt.: P. O. Andersen. Havervadgd., SdjyM. 1954. 81–92.

Kærmark er en af Hans Michael Jacobsen fra Brøns Mølle i årene 1863–71 sammenstykket gd. af jord fra Brøns, Birkelev og Rejsby. Jacobsen opdyrkede store hedearealer. Sønnen Halfdan Jacobsen overtog 1912 den 150 ha store ejd. og solgte den 1955 til jordlovsudvalget m. 121 ha. Hpcl. m. 53 ha solgtes s.å. til Anders Kjær, og på de andre arealer oprettedes 9 husmandsbrug.

Brøns Mølle, tidl. kgl. vandmølle under Haderslev a. m. en mølleskyld på 100 ørter (ca. 1600). Bønderne i Hviding hrd. var tvangspligtige til møllen. 1620 flyttedes vindmøllen fra Spandet til Brøns. I stormfloden 1634 ødelagdes begge møller. Første kendte møller er Anders Thomsen, nævnt 1589 og 1607. Fra 1636 betalte møller Thomas Petersen en årl. afgift på 123 rdl., derefter var sønnen Peder Thomsen († 1725) møller. Næste forp. blev krigskommissær og husfoged i Løgumkloster A. Simonsen († 1733), der i årl. afgift gav 80 rdl. spec., derefter fra 1733 birkefoged i Løgumkloster Andreas Andersen, fra 1770 i arveforpagtning svigersønnen, kancelliråd og birkefoged Detlef Outzen på Fårgård i Nr. Løgum so., der dog drev møllen ved bestyrer. 1804 overtoges møllen af Hans Nicolaysen fra Løgumkloster, der ligeledes drev møllen ved bestyrer, sidst sønnen Jacob Nicolaysen († 1823), som ca. 1808 foretog store nybygninger og reparationer. 1826 købtes møllen af Lydick Jacobsen (1774–1867) fra Brede mølle; derefter fra 1872 sønnen Hans Chr. Jacobsen (1802–92), der tilkøbte betydelige jordarealer; sønnen Lydik Jacobsen (1835–1927), der havde overtaget møllen 1868, gjorde en betydelig indsats i plantningssagen og var fremtrædende i det nationale arbejde; sønnen Aage Jacobsen s. 579 (1877–1948) havde møllen i forpagtning fra 1907 og købte den 1921. Efter Aage Jacobsen er møllen m. underliggende jorder på 93 ha solgt, og mølleriet er nedlagt. Der er nu på ejd. anl. et forsøgsdambrug.

Litt.: SdjyAarb. 1961. 121 ff.

Hovedbygningen er opf. 1844 som en 15-fags længe, hvortil 1887 føjedes et højt møllehus og 1895 en toetages tværbygn.

1771 var tingstedet for Hviding hrd. i Brøns. Det har sikkert været her fra gl. tid, thi Galgevang på Brøns mark nævnes allr. 1709, s.å. forekommer Galgeklint. Aagaard omtaler 1815 Tingbjergene ml. Brøns by og ml. og siger, at der her skal være holdt ting i ældre tid. 1834 var der et lille tinghus ved Brøns Mølle. Det var da yderst forfaldent, og tinget blev holdt hos gæstgiver Jepsen i Brøns. Kongen godkendte i dette år, at tinget i fremtiden skulle holdes i Kirkeby (Roager Kirkeby).

Kalby mark, Kalby eng og Kalby plantage minder vistnok om en forsv. landsby Kalby (1604 Calbiuvelde, 1690 Kallebyfeldt). En herregård Høns (1240–1440 Hønnes) v.f. Havervad siges at være blevet bortskyllet af havet. Af andre forsv. bebyggelser i so. kan nævnes gdene Atkær (1542 At(t)kier), Højborg (1755 Hyburg) og Svornumgd. (1709 Svornum gaard).

Normsted. 1314 nævnes Svend Litle af N.

I Søndernæs rejstes 1920 og i Brøns 1924 mindesten for de 1914–18 faldne, henh. 6 og 22.

I Brøns rejstes 1945 en befrielsessten m. indskrift: I disse vore mindeår (1920 og 1945) Gud frelste os af trællekår, forfattet af sgpr. A. Malling.

Til minde om bøndernes sammenstød m. slesvigholstenerne ved Brøns jan. 1849 er der 1858 ved landevejen i byen rejst en granitsten m. indskrift: For Troskab mod Konge og Fæderneland. Ej Minde om en Glimredag, kun om et trofast Hjertelag. På kgd. er begr. den faldne s. 580 gdr. Søren Andersen (Axel Linvald. Landstormen ved Brøns, H. P. Hanssen-festskrift 1932. 134–63. Holger Hjelholt. Landstormen ved Brøns, SdjyAarb. 1958. 241–45).

Nov. 1868 åbnede præsten og kirkehistorikeren H. L. Koch en højskole i Brøns, som dog allr. 1870 lukkedes af den prøjsiske regering.

I Brøns so. var der 1599 i alt 221 ottinger og 75 tiendeydere. 182 ottinger hørte under Haderslevhus, 4 til Løgumkloster, 3 til fru Magdalene Sehested, 4 til Riberhus. Peder Sørensen havde 4 ottinger, kapitlet i Ribe 9, hospitalet i Ribe 12 og hospitalet i Kolding 3. Dr. Peder Sørensen var kongens livlæge og havde 7/5 1587 fået skøde på kronens rettighed i en selvejergd. i Astrup. 1651 ejedes den af afdøde dr. Frederik Petersens arvinger i Kbh. Domkapitlet havde fra gl. tid en del gods i so., og 1394 gav Lave Pedersen Degn, væbner, for sine og sin hustru Ingerds årtider alt sit gods i Havervad og Søndernæs samt det gods, han havde købt af Chr. Kaas d. y. i Brøns so. og Søndernæs by. Jon Pedersen, kannik i Ribe, gav 1442 for sine årtider det gods, han havde købt af Johs. Skel i Søndernæs. 1530 havde kapitlet 1 gd. i Astrup, 1 i Søndernæs og 1 i Havervad. Også domkirken havde fra gl. tid gods i Brøns og i Havervad. Feltherre Hans Schack fik 3/3 1663 kgl. skøde på 1 gd. i V. Åbølling, som tilhørte Ribe hospital. 4/11 1673 fik han 1 gd. i Havervad. 1664 var der flg. kongerigsk gods i Brøns so.: 1 gd. i V. Åbølling under Schackenborg, 1 kanniketjener i Havervad tilhørte Erik Krag, 1 gd. smst. var lagt fra kapitlet til Ribe a., og 1 gd. tilhørte fru Anne Staverskov til Hennegd. Ribe hospital havde 1 gd. i Søndernæs, 1 i Havervad og 1 i Åbølling. Smst. havde Hans Outzen i Brøns 1 eng, kaldet Helligåndsholm. Dr. Ludvig Pouch i Ribe havde 1 halvgd. i Astrup og 1 helgd. i Søndernæs, Ribe domkirke et mindre stk. jord i Astrup. I matr. 1688 opføres i V. Åbølling 2 gde under Ribe hospital, 1 gd. og 1 hus under Schackenborg, i Havervad 1 gd. under Ribe hospital, 1 gd. var ryttergods, og 1 hørte under Schackenborg, der også havde en gd. i Søndernæs. Smst. var der 1 ryttergd., som 9/3 1722 blev skødet til amtsforv. Nic. Clausen, samt 1 gd. på 8–1–1 – 1 tdr. hartk., tilhørende Anders Nielsen på Søviggd., der havde købt denne herregd. af Anne Staverskov. 1 gd. i Astrup var ryttergods og blev 9/3 1722 ligeledes solgt til Nic. Clausen. Hertil kom Ribe domkapitels jord i Astrup på 0–5–2–0 tdr. hartk. samt engen Helligåndsholm. Disse ejendomme var i gl. matr. sat til 56–2–3–2, i ny matr. til 53–3–0–1 tdr. hartk.

1787 var der i V. Åbølling 3 gde og 1 hus, som hørte under kongeriget, i Havervad 2 gde og 1 hus, i Søndernæs 4 gde og 1 hus og i Astrup 1 gd. 1860 var antallet det sa., idet der dog var kommet 1 hus til i Astrup, mens der var 1 gd. mindre i Søndernæs. Antallet af kongerigske undersåtter var 59 af 733 el. 8,0 %. De schackenborgske undersåtter var tingpligtige under Lustrup birk, fra 1812 Riberhus birk, hvortil de øvr. ejendomme hørte fra birkets oprettelse 1735.

De 3 ottinger, som 1599 tilhørte fru Magdalene Sehested, lå i Søndernæs og havde opr. hørt under Ribe Skt. Hans kloster, men blev 3/1 1547 skødet til Claus Sehested. Sen. kom de under Lindeved og lå under dettes fogderi Høgsbro. Efter at kongen havde erhvervet Lindeved, blev de 1796 indlemmet i Haderslev amt. De var tingpligtige under hrd.

Den gd., som Løgum kloster havde i Astrup, nævnes 1532. Den hørte under Skærbæk fogderi og var tingpligtig under hrd.

1542 var der i Brøns so. flg. ejendomme under Tørning len: Astrup 6, Søndernæs 9 og 1 eng, V. Åbølling 3, Holm 1, Atkær 1, Normsted 5, Brøns 14 og 3 tofter, Havervad 11. O. 1710 var der i so. flg. ejendomme under Haderslev a.: i Brøns 3 helgde, 2 trekvartgde, 11 halvgde, 5 kvartgde, 1 toftegods og 2 landbol, 1 Astrup 2 helgde, 5 halvgde, 1 toftegods, i Søndernæs 5 helgde, 5 halvgde, 4 landbol, Holm 1 gd., i Havervad 7 helgde, 1 femottendedelsgd., 1 trekvartgd., 2 halvgde, 3 treottendedelsgde, 1 kvartgd., 5 landbol, i Normsted 2 helgde, 4 halvgde, i V. Åbølling 2 helgde, 1 halvgd. og 1 kvartgd. Af gdene var 43 selvejergde, 21 fæstegde. De haderslevske ejendomme var ansat til 25 29/72 plov (JB).

O. 1825 var der i den haderslevske del af so. 37 helgde, 3 syvottendedelsgde, 9 trekvartgde, 2 femottendedelsgde, 11 halvgde, 2 gde på 11/24, 10 kvartgde, 1 sjettedelsgd., 4 kåd, 9 forbedelser, 7 jordløse huse og 43 inderststeder. Hertil kommer 1 halvgd. under Løgumkloster. Disse ejendomme var ansat til 2350 skattetdr. I den slesvigske del af so. var der 53 okser, 238 malkekøer og 291 ungkreaturer, 142 heste, 390 får, 50 svin og 79 bistader. Udsæden var: 126 tdr. rug, 154 tdr. havre, 136 tdr. byg og 22 tdr. boghvede (v. Rosen).

Stemmetal ved rigsdagsvalgene. 1871: 156 da., 1 ty.; 1884: 106 da., 5 ty.; 1912: 137 da., 17 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 511 da., 28 ty. (tilrejsende 94 da., 22 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 308 da., 0 ty. 4 S.; 11/4 1924: 309 da., 1 ty., 11 S.; 2/12 1926: 327 da., 0 ty., 7 S.; 24/4 1929: 328 da., 0 ty., 37 S.; 16/11 1932: 315 da., 1 ty., 48 S.; 22/10 1935: s. 581 296 da., 3 ty., 57 S.; 3/4 1939: 392 da., 6 ty.; 28/10 1947: 391 da., 0 ty.; 5/9 1950: 362 da., 0 ty.; 22/9 1953: 349 da., 1 ty.; 14/5 1957: 424 da., 3 ty.; 15/11 1960: 413 da., 3 ty.; 22/9 1964: 456 da., 7 ty.

Ved arbejder i Brøns kirke fandtes 1958–59 20 spredt liggende mønter, hvoraf 15 da. fra Valdemar II til Fr. IX.

Litt.: Nord.Num.Årsskr. 1959. 169, 1960. 151.

Skove: Brøns skov omfatter Møllebjergene, Kalby skov og Ulleruplund plantage (i Skærbæk so.), i alt 250 ha, hvoraf de 47 ha i Skærbæk so. Det bevoksede areal fordeler sig således til træarterne: eg 10 ha, andet løvtræ 5 ha og nåletræ 215 ha. Terrænet er fladt, jordbunden sandet. Største delen er plantet i lynghede, resten på dårlig agermark. Plantningen er påbegyndt ca. 1882. Ejd. tilh. andelsselskabet »Brøns skov«. Flere gde har mindre skovtilliggender.

Fredede oldtidsminder: en mindre langhøj og 8 høje. Nær ø.skellet ligger en gruppe på 4 høje, hvoraf den ene er ret stor; en anden gruppe på 4 ligger ved Brøns Mølle. – Sløjfet el. ødelagt: 3 høje. – Der er mange spor af jernalderbebyggelse i so. På den nu delvis afgravede Astrup banke lå bopladser og urnegravpladser fra ældre romersk jernalder; en boplads m. hustomt fra sa. tid er undersøgt ved Søndernæs.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Toftlund herredsfogderi, fra 1889 til Skærbæk amtsforstanderskab. Under den prøjsiske administration bestod so. af kommunerne Astrup (m. Søndernæs), Brøns (m. Normsted) og Havervad (m. V. Åbølling).

Personregisterdistr.: Til 1920 Skærbæk, derefter selvstændigt distr.

I B. so. fødtes ca. 1565 skolemanden Villads Nielsen Brøns, 1777 matematikeren H. O. Bjørn, 1836 den nationale foregangsmand, møller Lydik Jacobsen, 1870 forf. Lucie Hørlyk.