Bylderup sogn

omgives af Ravsted, Højst, Burkal og Tinglev so. samt af Åbenrå amt (Bjolderup so.). Bylderup so. ligger i den centrale del af Tinglev-fladen, og det landskabelige grundlag er en smeltevandsslette uden bakkeøer. So. er højest mod nø., ca. 20 m, m. jævnt fald mod sv. til ca. 12 m, svarende til 1 m pr. kilometer. Vandløbene følger fladens faldretning nø.-sv. og ø.-v. Mod nv. dannes grænsen mod Højst so. af Hvirlå; midt i so. løber Slogså, der opstår af 3 mindre vandløb i so.s nordøstl. hjørne, og i den sydl. del Uge bæk, der optager Terkelsbøl å. Åerne har gravet sig 1–2 m ned i fladen, mest udpræget mod sv., hvor alle so.s vandløb m. undt. af Hvirlå forenes til Grønå. Man har således et vifteformet net af ådale, der samles i so.s sydvestl. hjørne, og på denne måde opdeles so.s sandflader i kiler m. spidsen mod sv. Mod s. og mod nv. omfatter so. tillige sektorer af fladerne ml. so.s system af åløb og grænsevandløbene mod n. og s.; disse to yderområder er so.s magreste egne, delvis stærkt præget af fygning, fx. ml. Frestrup og St. Jyndevad, hvor fygningsfeltet rækker ind i Burkal so., og mod nv. i udmarkerne til landsbyen Sottrup. Åerne er næsten overalt ledsagede af 2–500 m brede engstrimler, og det er disse, der har præget hele so.s ældre bebyggelse og samfærdsel, idet største delen af den ældre beboelse er lokaliseret til randen af sandfladerne lige oven for de små skrænter, der falder ned mod ådalen. Et meget smukt eksempel på dette forhold ses i dobbeltbyen Bylderup-Lendemark, der ligger på hver sin side af engene omkr. Slogså og er forbundet m. et vejanlæg tværs over disse. De to nordl. landsbyer Sottrup og Bredevad er dog rykket ind på den centrale del af fladen ml. vandløbene. Man har derudover spredte enkeltgårde og gårdgrupper. I nyere tid er afvandingsforholdene i so. blevet væsentligt forbedret, og engenes landbrugsmæssige værdi er derved steget. Tidligere hedeområder i so.s ydre dele er taget under kultur, og betydelige strækninger af fygningsjorden i nv. og sø. er blevet tilplantet m. nåletræer. Gennem so. går jernbanen Tønder-Tinglev og diagonalvejen Skærbæk-Kruså.

Areal i alt 1960: 4348 ha. Befolkning 26/9 1960: 1080 indb. fordelt på 301 husstande (1860: 911, 1910: 997, 1921: 874, 1930: 917, 1955: 1099). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 625 levede af landbr. m.v., 186 af håndv. og industri, 77 af handel og omsætning i øvrigt, 50 af transportvirksomhed, 37 af administration og liberale erhverv, 2 af anden erhvervsvirksomhed, 98 af formue, rente, understøttelse olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Bylderup (*beg. af 1200t. Biulethorp, 1324 Biuldthorp; u. 1779 ff.) m. kirke, centralskole (opf. 1960, arkt. C. Skodborg), hvis lok. også benyttes af Slogs Herreds Ungdomsskole, bibl. (i skolen; opret. 1938; 2450 bd.), forsamlingshuset »Slogsherredshus« (opf. 1910, arkt. Henningsen og Tvede) m. s. 734 friluftsscene (opf. 1964), sportsplads m. idrætshal (opf. 1965) og kom.kontor; Lendemark (*1493 Lendemarck; u. 1777–81) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 230 indb. fordelt på 70 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 57 levede af landbr. m.v., 72 af håndv. og industri, 21 af handel og omsætning i øvrigt, 39 af transportvirksomhed, 16 af administration og liberale erhverv og 23 af formue, rente, understøttelse olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. præstegd. og ty. privatskole (opf. 1949) m. tilknyttet børnehave (opret. 1964); Sottrup (*1482 Sotterup; u. enge 1756, ager 1778) m. missionshus (opf. 1905); Bredevad (1421 Bredewatt; u. 1778–80); Duborg (1543 Duffborch; u. 1774); Frestrup (*1445 Frestorppe; u. 1779); Hajstrup (1436 Hasdrup). – Saml. af gde og hse: Bylderup Mark; Nystaden; Søllingvrå (*1496 Sollingwra, Solingwraa, Sollingwraa); Heds (*1470 Heis, 1496 Hedes); Heds Mark; Sottrup Mark. – Gårde: Hajstrupgd.; Gl. og Ny Karlsvrå (*1238 Karlsswhra); Hedsgd.; Kobro; Rævegrav; Sottrupholm; Nymølle (1648 Nymohlen), mølleri nedlagt.

B. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Tønder provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hostrup so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 224. lægd og har sessionssted i Tønder.

Kirken, den tidl. herredskirke, vistnok viet Vor Frue, består af romansk apsis, kor og skib fra beg. af 1200t., opført af munkesten, en lidt yngre v.forlængelse af sa. materiale, et stort, senmiddelald. våbenhus mod s. og et tårn opf. 1626 over v.forlængelsen. Tårn og v.gavl står i blank mur efter skalmuring 1913, resten er hvidkalket. Kirken blev 1880 tækket m. skifer, var før tækket m. bly el. zink. Apsis har muret skråkantsokkel og en art savskifte, bestående af rundstave over rundbuefrise; sa. gesims findes på korets n.mur; rester af savskiftet på skibets n.mur; på s.siden findes rundbuefrisen både på kor og skib, men vel nok som rekonstruktion. Apsidens tre romanske vinduer genåbnet 1952; to romanske vinduer i brug til begge sider af koret, det østre på s.siden genåbnet 1952 i lighed m. skibets østre s.vindue; fire opr. vinduer i brug i skibets n.væg; ø.f. s.døren spores endnu et, de to midterste på s.siden ødelagt af yngre vinduer. De rundbuede og falsede døre i murede, foroven affasede fremspring; den blændede n.dør var indtil 1952 helt tilmuret. Over korets ø.gavl en vindfløj fra slutn. af 1600t. m. Chr. V.s spejlmonogram og flere initialer. Våbenhuset af munkesten er meget ombygget, gavlen ændret 1736 (jernankre). Heri sidder et solur af rød kalksten fra 1700t. Tårnet, som er opført til erstatning for fritstående †klokkestabel el. -hus, hviler på svære, indvendige murpiller i v.enden af kirkerummet og rejser sig delvis omgivet af skibets tag. Dets †spir brændte 1682. Talr. jernankre på tårnmure og v.gavl; fra ombygningen efter branden årst. 1706–08 (gavlene opføres) og SRP for Samuel Reimarus Præpositus, CF under hertugkrone for hertug Carl Frederik, JV formodentlig for amtmand Johan Ludwig von Königstein. Til de ret udstrakte ommuringer hentyder IF, 1787 og 1913. Tagværker af eg over apsis, kor og skib samtidige m. de enkelte bygningsafsnit. I apsidens indre to små, spærdækkede gemmenicher og en falset bue mod koret. Korets hvælving fra 1400t. Triumfbuen flankeres af to 1952 retablerede sidealternicher. Gipsloftet over skibet fjernet 1952 og den grå farve på bjælker og loftsbrædder genopmalet. 1922 iagttoges †kalkmalerier fra sengotik og renæssance fra 1600t. Inventar hovedistandsattes 1951–52 (kirkemaler P. Kr. Andersen). Alterbord snedkret 1951 af gl. panel, vistnok fra stoleværk fra før 1759, bag dette det middelald., murede alterbord. Renæssancealtertavle fra o. 1600, beslægtet m. Sørup (Flensborg) og Hjordkær (Åbenrå a.); fire korintiserede søjler flankerer midtfeltet m. nadvermaleri, mul. udf. o. 1780 af Joh. Conrad Kolp, Løgumkloster; høje, smalle sidefelter og vanlige vinger; topstykker både over hoved- og sidefelter; staffering 1759, overvejende blåt og rødt. Kalk af sengotisk form fra slutn. af 1600t., m. sekstunget fod hvorpå et pånittet, støbt krucifiks, »Ihesus« på knoppens rudebosser, og bæger fra o. 1675; på dette stempler for Jacob Reimer og Tønder. Oblatæske 1886, Th. Köppen, Berlin. Vinkande 1919 skænket til minde om sidste da. præst før 1864. Alterstager fra 1600t., 40 cm høje. Alterskranke 1942–43 (arkt. H. Mundt). Døbefont af træ skænket 1710 sa. m. fad og låg »Gott zu Ehren der Kirchen Zum Zirath« af Henricus Ibenthal, Hamborg, m. fl.; ottesidet kumme og fod, kummen hviler på en Johannes-Døber figur; to våbner for Hajstrupgårds ejere på kummen, s. 735 hendes: en halv, springende hjort m. slange i munden og et træ som hjelmtegn, genfindes på prædikestol og epitafiet på n.væggen; dåbsfad af tin og fontelåg af messing, samtidige. Den tidl., nu defekte, romanske font af gotl. kalksten m. spidse arkader, opbev. i tårnrum (Mackeprang.D. 413). Et lille, sengotisk krucifiks ophængt på triumfvæg mod n. Prædikestol og samtidig, retkantet himmel m. skåret årst. 1585; fem fag, ungrenæssancesøjler i hjørnerne, retsidede felter m. Paulus, hertug Adolfs og Kristine af Hessens skårne våbner, Kristus og Peder; i himlens topstykker Hajstrupgård-ejerne Hans Nissen og Marina Hanses våbner. Stoleværk 1951–52. To stolegavle 1600–20, nu i Flensborgs Museum. På skibets s.væg et maleri, Kristus på korset, mul. af hamborgsk herkomst o. 1700. Epitafier på skibets n.væg: 1) stammende fra Ringerincks værksted o. 1618 over herredsfoged Nis Hansen til Hajstrup, † 1616, og Anna Nisses, † 1620; i midtfeltet, flankeret af fire søjler, er fam. afmalet om den korsfæstede. Slægtstavle 1619 m. ty. indskr. på skibets n.væg tilh. ovenn. epitaf. 2) Vestligst på n.væggen et kæmpemæssigt epitafium 1701 over Heinrich Fink, herredsfoged, og Anna Dorothea F., ty. indskr. I våbenhuset en gravsten 1554 m. platty. indskr. over Nis Henriksen, herredsfoged. Til stenen, der opr. lå neden for prædikestolen, siden på kgd., knytter sig forsk. beretninger om N. H., der på Urnehoved ting talte Fr. I.s sag over for fjendtligstemte bønder, og som kun undkom takket være sin hurtige hest og m. fire pile i sin tykke kappe. Kappen, pile og sporer ophængtes i kirken og meldes nedfaldne o. 1786–90. To klokker i tårnet, 1) omstøbt 1711 af Joh. Asmussen, Husum, m. lat. og ty. indskr., 2) genforeningsklokke fra De Smithske Jernstøberier.

Litt.: DanmKirk. XXI. Tønder a. 1606–24.

Hajstrupgård, tidl. frigård og kancelligods, der 1420 ejedes af Peter Petersen (myrdet før 1470). Af hans sønner blev Nis stamfader til slægten Esmarch fra Angel, medens Henrik arvede H., som han efterlod til sønnen, herredsfoged i Slogs hrd. Nis Henriksen (1478–1554), som efter sin optræden 1523 på Urnehoved ting til gunst for Fr. I fik tilkendt privilegier både for H. og Vrågård i Burkal so., som han også havde fra 1527. Sønnen herredsfoged Hans Nissen († 1574) fik efter en proces m. broderen Peter begge gde og fik privilegierne bekræftet 1566; derefter s. 736 sønnen herredsfoged Nis Hansen († 1616), dennes søn herredsfoged Hans Nissen († 1645), som 1639 købte St. Tønde i Hostrup so., og som tillige havde Grøngård i Burkal so. i forpagtning. Han efterfulgtes af sønnen, herredsfoged Hans Nissen († 1681), hvis enke († 1722) efterlod ejd. til 2 ugifte sønner Hans († 1743) og Johann Detlef Nissen († 1742). Deres arvinger solgte 1754 H. til Vilhadus Fabricius for 14.500 mark kur. Ca. 1750 blev gden kancelligods, og samtidig frasolgtes en del jord. 1754 købtes den af forpagteren på Kegnæsgård, Thomas Sønnichsen († 1787), derefter sønnen Thomas Sønnichsen († 1830), sønnen Thomas Sønnichsen († 1842), sønnen Thomas Sønnichsen († 1893). 1903 købtes ejd. af Lorenz Jensen Hansen († 1935) fra nabogden, derefter sønnen Albert Bernhard Hansen og fra 1962 sønnen L. J. Hansen. Efter at gden var brændt, udstykkedes 1920 fra den en ejd., der overtoges af Detlef Lassen.

Litt.: Max Rasch i Festschrift für Otto Scheel. 1952. 235ff. G. Friis i SdjyAarb. 1891. 213–43.

Hovedbygningen er en rødstensvilla m. halvvalme og lav trekantsfronton, opført efter brand 1919.

I Hajstrup endv. en gl. slægtsgd., hvis areal er 148 ha, og som 1740 ejedes af sognefoged Jacob Carlsen, 1745 af sognefoged Jes Roht, 1753 af sognefoged Lorentz Paulsen, 1776 af Paul Lorentzen, 1812 af Lorentz Paulsen, 1824 af Lorentz Hansen fra Uge, 1841 af sidstn. Lorentz Paulsens børn, hvoraf Paul Jessen Paulsen 1844 udkøbte sine søskende, 1878 svigersønnen, amtsforstander Thomas Bucka, 1903 sønnen Paul Paulsen Bucka.

Karlsvrå, tidl. adelsgd. 1238 og 1245 nævnes hr. Lago på K. I slutn. af 1400t. ejedes gden af Eler Rantzau, hvis søn Poul 1493 var student i Rostock. 1498 nævnes Henrik Rantzau, der 1500 faldt ved Hemmingsted, som ejer. Ca. 1500 solgte brødrene Henrik, Otto, Poul, Hans, Claus og Joakim Rantzau gden m. Duborg og Vestergård i Burkal so. til hertug Frederik for 4000 rdl. Sen. blev den fæstegd. under Sottrup og kom 1631 under Mårkær a. og blev sæde for Karlsvrå fogderis lensfogder. Christian Festersen overtog gden 1825 efter faderen Peter Festersen; 1852 fik svigersønnen Andreas Jørgen Andersen gden, og hans arvinger solgte den 1901 til kommissionær J. H. Schmidt, M. Mathiesen og Chr. Petersen for 73.000 mark. Den var der-efter bortforpagtet. 1920 overtoges den af Chr. Mathiesen, og dens 102 store areal blev 1927 delt i 2 gde.

Den nuv., enkle, hvidpudsede, grundmurede hovedbygning, der ligger i engene ned til Vidåen, er opført ved midten af 1800t.

Hertug Valdemar og hans søn Valdemar pantsatte 26/4 1353 »vort sogn Bylderup« til marsken Erik Holk, som 2/10 1362 lod pantet gå videre til Johan Grymersen. Urne Jepsen af slægten Algudsen skødede 12/3 1495 bl.a. 1 gd. i Hajstrup, 1 i Sottrup og 1 i Lendemark til Anders Ebbesen Ulfeld, forstander i Dalum. Køberen havde i forvejen haft halvdelen af godset, som han havde fået m. sin frue Helvig Hartvigsdatter Smalsted. 18/10 1496 videresolgte Anders Ebbesen og fru Helvig gdene til Hans Rantzau, som 27/8 1497 overdrog dem til hertug Frederik. Da hertug Frederik o. 1500 af brødrene Rantzau købte Karlsvrå, fulgte også byen Duborg med. O. 1543 opførtes i Tønder amts Jb. 3 gde i Bylderup, en af dem var herredsfoged Nis Henriksens gd., der var fri for afgift. I Lendemark var der 1 gd., i Sottrup 1, i Bredevad 3, i Duborg 5, i Frestrup 1 og i Hajstrup 3, hvoraf Nis Henriksen havde den ene. Bymændene af Heds betalte 8 mk. og 11 sk. Af Slogsmølle blev der ydet 2 mk. og 9 sk. I amtets Jb. 1613 opføres under Frestrup 4 halve fæstegde, i Bylderup 2 hele selvejergde, 2 fæstegde, den ene under kirken, og 2 kåd, i Hajstrup 1 hel selvejergd. foruden Hajstrupgd., 1 fæstegd. og 1 kåd, i Lendemark 2 hele selvejergde, 1 halv fæstegd. under kirken samt præstegden, 1 kåd, i Slogsmølle 1 fæstegd. og 1 kåd, i Sottrup 1 helgd., i Bredevad 1 hel og 4 halve selvejergde samt 2 kåd, i Heds 4 selvejergde og i Duborg 4 fæstegde og 4 kåd. O. 1770 var der i Bylderup so. flg. gods under Tønder a.: i Bylderup 3 selvejergde og 2 fæstegde, 4 kådnere, der betalte kontribution, og 2 inderster. Af heden havde man taget 1 stk. jord under plov. Der var her 1 kolonisthus. I Lendemark var der 2 selvejergde, 4 kådnere og 7 inderster, i Sottrup 2 selvejere. Her skulle der have været 1 koloniststed, men dette blev ikke til noget. I Nymølle var der 1 fæstegd., i Bredevad 7 selvejergde og 1 kåd. Her var heden allr. bragt under kultur og gjort til græsland. I Heds var der 4 selvejergde, i Duborg 4 fæstegde og 3 kådnere, i Frestrup 6 fæstegde. Her var der 2 koloniststeder. Der skulle opr. have været 3. I Hajstrup boede sognefogden, som havde en gd. på 7/8 plov. Desuden var der 1 gd. og 6 inderster samt Hajstrupgd. på 1 1/2 plov og smst. 2 kåd og 3 inderster. Der skulle have været 1 koloniststed her og på Karlsvrå mark, men tanken blev ikke gjort til virkelighed. I alt var der under amtet 33 gde, 12 kådnere og 15 inderster.

Allr. i ældre tid havde Løgum kloster forsk. spredt gods i sognet. 1496 købte det af Ditlev v. d. Wisch 2 gde i Bredevad, 1 gd. i Søllingvrå og Søllingvrå mølle. Af et lavhævdsbrev fra 1509 fremgår det, at klostret havde 6 gde i Bylderup, 1 gd. i Hajstrup, 1 i Lendemark, 1 gd. i Søllingvrå og Søllingvrå ml., 1 gd. i Sottrup og 3 gde i Bredevad. 1517 købte det af hertug Frederik 3 gde i Sottrup og 1 i Lendemark. Ved mageskifte m. Godske Rantzau fik det 1539 to gde i Sottrup. Efter 1518 har det desuden erhvervet gods i Bredevad ved mageskifte m. kongen. Det ret samlede godsområde, som klostret havde erhvervet på denne egn, blev på en måde opgivet, da det 1527 til Henrik Ahlefeldt på Sattrupholm afstod et stort antal gde, bl.a. 1 gd. i Søllingvrå, Søllingvrå ml., 5 gde i Bylderup, 1 i Lendemark og 2 i Bredevad. Ved arveskiftet efter Mouritz Ahlefeldt 1557 gik en del af ejendommene over til slægten Rantzau. Disse kom til at høre under Lindeved, andre forblev ved Sattrupholm og kom 1631 ved køb til hertugen af Gottorp. De blev ikke lagt til Tønder a., men til Mårkær, hvor de udgjorde en del af fogderiet Karlsvrå, hvortil der 1776 hørte 3 halvgde, 4 kvartgde og 5 kåd i Bylderup, 1 halvgd. og 2 kåd i Lendemark samt halvgden Karlsvrå, hvor lensfogden boede. 1777 blev Mårkær-undersåtterne indlemmet i Tønder amt.

Under Lindeved hørte 1726 to gde i Søllingvrå samt 1/4 af Søllingvrå mølle. Den øvr. del af møllen hørte under Mårkær. I Bredevad var der 3 gde, 2 kåd og 1 inderste, i Sottrup 1 gd. og 1 forbedelse, i Hajstrup 1 gd. Ved patent af 23/12 1796 blev disse ejendomme, efter at kongen havde købt Lindeved, indlemmet i Tønder amt.

Selv efter det store salg 1527 havde Løgum kloster dog en del gods tilbage i Bylderup so. I et skatteregister fra 1548 nævnes 1 mand i Lendemark, 1 i Bylderup, 1 i Bredevad og 5 i Sottrup. I Løgumkloster amts Jb. 1607 er der opført 1 gd. i hver af byerne Bredevad, Lendemark og Bylderup, 4 i Sottrup, på 1 af disse er der 2 mænd. Disse gde hørte under Ravsted fogderi. O. 1825 var der i Bylderup so. flg. ejendomme under Løgumkloster a.: 1 trekvartgd. i Bredevad, 5 ottendedelsgde i Lendemark, 1 syvottendedelsgd. og 1 kåd i Bylderup, 1 halvgd. og 6 ottendedelsgde i Sottrup. De var ansat til 466 skattetdr.

I et lavhævdsbrev over Solvigs gods i Slogs hrd. 19/10 1496 nævnes 2 gde i Bylderup, 1 i Hajstrup og 1 otting i Heds. I skødet til kongen af 1583 nævnes 2 gde i Bylderup, 1 bol i Heds og 1 gd. i Hajstrup, og o. 1770 var der 2 gde og 2 kåd i Bylderup, 1 kåd i Heds, som tilhørte den solvigske kommune, i alt 1 7/8 plov.

1543 hørte 1 gd. i Sottrup under Søgd., som 1709 havde 2 gde her, o. 1770 dog kun 1. O. 1710 var der 1 halvgd. i Lendemark, som hørte under Bolderslev fogderi og Haderslev amt. Den pågældende gd. havde kongen erhvervet fra Antonius Rantzau ved skøde af 11/9 1583.

O. 1825 var de under Tønder a. – den solvigske kommune indbefattet – Løgumkloster a. og Søgd. hørende ejendomme ansat til 4308 skattetdr. I hele so. var der 491 malkekøer, 581 ungkreaturer, 234 heste, 754 får, 69 svin og 173 bistader. Udsæden var: 363 tdr. rug, 243 tdr. havre, 57 tdr. byg og 143 tdr. boghvede.

De undersåtter, der hørte under Tønder a., var tingpligtige til Slogs hrd. Det samme gjaldt også de løgumklosterske, mårkærske og lindevedske undersåtter, selv om Lindeved i 1600t. havde gjort forsøg på at hævde egen jurisdiktion. Solvig udgjorde en selvstændig jurisdiktion fra 1681 til o. 1724, men kom derefter til herredet. Hertil hørte også den haderslevske ejendom. Den søgårdske ejendom hørte under den særl. ret for Søgd. og Årtoft, men blev 3/6 1853 lagt under Lundtoft hrd.

So. har altid ligget i Slesvig stift. Ved nyordningen 1922 kom det under Ribe stift. I middelalderen var det en del af Ellumsyssel provsti, derefter hørte det til Tønder provsti.

I Bredevad nævnes 1613 Galewische, der må være Galgeeng. O. 1780 forekommer Galliebroblockie, Galgeager nævnes i den ty. matrikel og Galgepold i en sen. optegnelse. Slogs hrd.s ældre tingsted var da også uden tvivl her i Bredevad, og en mindesten m. indskriften Sluxherreds Rettersted minder herom. Den står på det sted, hvor der endnu i 1850’erne var en galge, som blev nedtaget p.gr.af brøstfældighed. O. 1770 blev tinget holdt i Bylderup by, og 1864 var tingstuen i den ene af denne bys 2 kroer. På Videnskabernes selskabs kort 1805 ses Galgehøj lidt nv.f. Hajstrup. Her er en mindre samling af gravhøje, hvoraf Galgehøj er den største. Her er vel tale om retterstedet fra den tid, da tinget var i Bylderup. I Duborg forekommer navnet Tingsti.

I Bredevad er der en mindelund for kampen 9/4 1940, da en gruppe da. soldater her søgte at standse de fremrykkende ty. tropper.

Dels i B., dels i Hostrup so. lå i 1700t. det ty. kolonianlæg Julianenborg m. 8 steder.

Ved Lendemark lå en gd. Byholm (*1509 Byeholm). Slogsmølle (*1493 Sloxmølle) skal være af brændt 1628. Den har mul. ligget på sa. sted som Nymølle.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene. 1871: 103 da., 34 ty.; 1884: 66 da., 15 ty.; 1912: 68 da., 86 ty., 2 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 348 da., 204 ty. (tilrejsende 44 da., 59 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 174 da., 78 ty., 15 S.; 11/4 1924: 135 da., 61 ty., 26 S.; 2/12 1926: 180 da., 103 ty., 48 S.; 24/4 1929: 144 da., 117 ty., 74 S.; 16/11 1932: 163 da., 102 ty., 113 S.; 22/10 1935: 202 da., 120 ty., 106 S.; 3/4 1939: 342 da., 137 ty.; 28/10 1947: 304 da., 73 ty.; 5/9 1950: 303 da., 81 ty.; 22/9 1953: 355 da., 116 ty.; 14/5 1957: 372 da., 96 ty.; 15/11 1960: 422 da., 90 ty.; 22/9 1964: 459 da., 107 ty.

Skove: En del plantage på tidl. hede. Frestrup plantage, 113 ha, er delt ml. flere ejere, hvoraf I/S Frøslev Savværk og Emballagefabrik, Padborg, ejer 76 ha, anl. ca. 1910. Lendemark-Sottrup plantage, 204 ha, tilh. et interessentskab. En del, ca. 40 ha, hører under præsteembedet. 33 ha af arealet er tilplantet ca. 1910, 5 ha i årene 1956–60. 21 ha, anl. 1910, ejes siden 1961 af amanuensis, forstkand. B. Broder Beier Petersen, Nærum. Plantagen Cimbria III, 36 ha, tilplantet ca. 1943–49, tilh. »Cimbria« Tømmerhandel A/S, Åbenrå.

Fredede oldtidsminder: To ret anselige høje, Heds høj n.f. Heds og Galgehøj nv.f. Hajstrup. – Sløjfet el. ødelagt: 11 høje.

Under den prøjsiske administration hørte so. først under Løgumkloster herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det Bylderup amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne Bredevad, Bylderup, Duborg, Frestrup, Hajstrup, Heds, Lendemark, Sottrup og godsdistr. Hajstrupgård.

Personregisterdistr.: Bylderup.

I B. so. fødtes 1673 præsten, salmedigteren og salmebogsudgiveren Bertel Chr. Gjødesen, 1857 kreditforeningsdirektøren og politikeren J. H. Schmidt, 1858 lægen Fr. Lützhøft, 1864 maleren og kunstskribenten Nicolaus Lützhøft.