Ellinge sogn

(Skellerup-E. kom.) omgives af Skellerup, Kullerup, Refs Vindinge og Herrested so. samt Odense amt (Rolsted og Rønninge so. i Åsum hrd.). Ved nv.grænsen en enklave af Hellerup so., og selv har so. en enklave i Kullerup so. Langs skellet til Herrested og videre gennem so. løber Villumstrup å mod n. Dennes ådal og en mindre markeret lavning parallelt hermed forbi Pårup var i istidens slutning afløbsrender for smeltevandet fra sø. og følges derfor af sand- og grusaflejringer, mens det jævne land derimellem, som ikke s. 889 berørtes heraf, har en god, lermuldet morænejord. Ved Bækstrup ligger den langstrakte sandbakke Øksenbjerg (54,5 m, trig. stat.). I so. et par småskove (Kohave, Espehave). Gennem so. går landevejen Nyborg-Ferritslev-Odense.

Areal i alt 1950: 895 ha. Befolkning 7/11 1950: 595 indb. fordelt på 150 husstande. (1801: 298, 1850: 512, 1901: 507, 1930: 609).

I sognet byerne: Ellinge (*1408 Ellingh, 1465 Ællinghe; u. 1795) m. kirke, skole m. sognebibl. (opret. 1935; 1500 bd.), forsamlingshus (opf. 1897), kom.kontor, stadion, ml. (ø. herfor), andelsmejeri (opret. 1888, omb. 1909, ny bygn. 1929), koblingsstat. (»Østfyn«) og E. Spare- og Hjælpekasse; Pårup (*1408 Paderup, 1610 Paarup; u. 1795); Bækstrup (1610 Begstrup; u. 1795). – Saml. af gde og hse: Bønderskov Huse, delvis i Skellerup so. – Gårde: Holmegd. i enklaven i Kullerup so. – Kildemølle (o. 1600 Kiele Mølle), tidl. vandml.

E. so., der sa.m. Skellerup so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Avnslev so. So. udgør 3. udskrivningskr., 72. lægd og har sessionssted i Nyborg.

Kirken, der i sit opr. anlæg er en romansk kvaderstensbygn., har tårn i v., skib m. våbenhus mod s. samt kor. Af den romanske kirke, der var væsentlig mindre end den nuv. og hvis mure endnu står blanke, står kun den midterste del af skibet, opf. af glatte tilhugne kvadre på profileret sokkel. På skibets n.side ses spor af en tilmuret dør; s.døren er endnu i funktion, udvidet og omdannet ud mod våbenhuset, men velbev. ind mod kirken m. skråsmige og glat tympanonfelt hvilende på en bjælke. I den sen. middelalder blev koret nedrevet, og skibet forlængedes (med et hvælvingsfag) mod ø.; bruddet i murflugten, hvor forlængelsen begynder, ses endnu tydeligt. Det forsv. kors granitmateriale genanvendtes i de nyere partier; således ses på n.siden en romansk vinduesoverligger, hugget af een stor sten og anv. ganske vilkårligt. Samtidig byggedes et nyt kor, ligeledes m. rigelig og vilkårlig anvendelse af de ældre materialer; bl.a. er de romanske sokkelsten anbragt ganske tilfældigt. Det nye kor fik mod ø. et lille vindue i højt spidsbuet spejl under en glat gavl af tegl; i det indre muredes en bred, ujævn korbue. Ved ombygningen synes skibets n.mur delvis at være omsat, og ml. kvadrene lagdes der striber af tegl. I sengotisk tid blev skibet forlænget mod v. og forsynedes m. fire hvælvingsfag. Det anselige v.tårn, der også er sengotisk og helt opf. i munkeskifte, blev bygget oven på v.forlængelsen uden særskilt tårnbue. Det fik trappetårn mod s., og dets ø.mur hviler på en aflastningsbue over de tidl. opførte hvælvinger. I klokkestokv. er der til alle fire sider to tætstillede, spidsbuede glamhuller i rundbuet spejl, dog sen. omdannet mod n. og s. Tårnets ø.gavl har rig blændingsdek. af rundbuede højblændinger, der omslutter spidsbuede dobbeltblændinger; på v.siden, hvor der sidder en nu tilmuret, sengotisk portal m. svære tærskelsten, har gavlen udsmykning af vandrette striber m. trappeblændinger. Ligesom tårnet er våbenhuset sengotisk, men m. ny portal. Kgd. er på ø.siden omgivet af et ældre kampestensdige; i sø. hjørnet står en – antagelig sengotisk – rundbuet køreport, kombineret m. en lavere fladbuet ganglåge, opf. af munkesten. Kirken er istandsat 1930–31, arkt. E. Mindedal Rasmussen.

Alterbordspanel o. 1580 m. arkader. Altertavle i renæssance fra 1590erne, m. baldakin båret af fire søjler. Alterstager o. 1600. Smuk, romansk sandstensfont af den gotlandske mester Sighrafr, m. relieffer af Jesu barndomshistorie på kummen (Mackeprang. D. 372–74). Ny prædikestol m. indsatte fyldinger fra o. 1580, m. relieffer af syndefaldet, julenat, korsfæstelsen og opstandelsen, fra † prædikestol. Een klokke, af støbejern. Fire gravsten, den yngste over Niels Sørensen Bloch, † 1714 som forp. på Hindemae.

I Pårup har ligget en hovedgd. Pårupgård. 1408 blev hr. Niels Jensen Bild på kongens befaling indført bl.a. i »alt det gods, som ligger til Paderup i Ellingh so.« 1499–1507 nævnes fru Magdalene til P. 1526 skrives Anders Emmiksen († 1566) hertil og 1589 tilhørte P. sønnen Otte Emmiksen »den onde« († 1594), som havde 2 bønder boende på den. Sen. kom gden under Nyborg. 1672 gav byens præsident, borgm. og råd kongen bl.a. P. i mageskifte mod en del af Nyborg slots ladegd. Kronen lagde den til ryttergodset, men solgte den 1719 (matr. nr. 1 af Pårup, godt 14 1/2 td. hartk.) til Hans Thornsohn (forp. el. forv.? på Hindemae). s. 890 Sen. ejedes P. af herredsfoged i Vindinge, Bjerge og Åsum hrdr., sen. justitsråd Salomon Lindegaard († 1759). – Ved det stærkt ødelagte voldsted er opgravet munkesten og limsten.

Skove: Hist og her småskove, fx. Espehave og Kohave, der er opdelt i flere parceller.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men n.f. E. har været en langdysse, og desuden har der i so. været 7 høje, hvoraf et par mul. har været runddysser. – Ved E. er fundet en støbeform af vegsten til bronzealders savblade, samt to sammenkædede stykker ringguld.

I Ellinge har der indtil 1885 ligget et bystævne, vistnok fra 1700t.; det bestod af 9 i rundkreds stillede, utilhugne sten med en tiende i midten. På pladsen nu et anlæg med befrielsessten.

Ved kongebrev af 7/1 1555 blev Ellinge annekteret til Skellerup.