Endelave sogn

(E. kom.) omfatter den 13,2 km² store ø af sa. navn i Kattegat ml. Juelsminde og Samsø. Det er en lav, flad ø (højeste punkt 7,8 m), der består af et skelet af istidsdannelser, især på øens vestl. del, uden på hvilket der er opbygget lave, marine forlandsarealer i form af tilvoksede laguner og strandvoldssletter. Af disse består øens tre spidser: Lynger Hage i sø., Kloben i v. og Øverste Ende i n. Mod ø. lidt småskov. Gårdene ligger spredt ud over øen, mens Endelave s. 738 by ligger på n.siden af den vestl. del, og herfra er der postforb. til Horsens. Endelave havn er opf. for enden af en 300 m lang stensætning. Dybden i bassinet er 2 m og på ydersiden af ø.molen 2,5 m.

Areal i alt 1960: 1318 ha. Befolkning 26/9 1960: 403 indb. fordelt på 148 husstande (1801: 410, 1850: 625, 1901: 654, 1930: 596, 1955: 438). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 245 levede af landbr. m.v., 37 af håndv. og industri, 11 af handel og omsætning, 33 af transportvirksomhed, 15 af administration og liberale erhverv, 4 af anden erhvervsvirksomhed og 55 af rente, formue, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. (*1231 Øndælaghæ, 1406 Endelaøø) Endelave by (u. 1796) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 216 indb. fordelt på 95 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 75 levede af landbr. m.v., 37 af håndv. og industri, 11 af handel og omsætning i øvrigt, 31 af transportvirksomhed, 15 af administration og liberale erhverv, 1 af anden erhvervsvirksomhed og 44 af rente, formue, understøttelse olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., skole (opf. 1905, udv. 1962), bibl. (i tidl. skolebygn.; opret. 1914; 1300 bd.), missionshus (opf. 1905), forsamlingshus m. gæstgiveri, andelsmejeri (opret. 1889), elværk (opf. ca. 1930) og telf.central; havn, opr. 2,5 m dyb, m. et bassin på 600 m², sen. udv., forbundet m. land ved en 350 m lang dæmning m. skinnespor; en cementeret vej fører herfra til byen; rødt havnefyr, to klare ledefyr, v.f. kirken. Havnen har nu med en dampbåd, der er fast stationeret på øen, daglig forb. m. Horsens. – Gården Louisenlund, nu udstykket; bygn. er lejrskole og feriehjem for Vejle kom. E. har nu kun én erhvervsfisker.

E. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Voer og Nim hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tamdrup so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 168. lægd og har sessionssted i Horsens.

Den hvidkalkede kirke, der ligger ved stranden i byens østl. del, består af middelald. kor, skib og våbenhus samt v.tårn fra 1931. Koret og det kun lidt bredere skib er opf. af rå kamp uden egl. sokkel. Der ses ingen opr. vinduer, end ikke i n.muren, der nu er helt uden åbninger. Den fladbuede s.dør, i hvilken en jernbunden dørfløj fra 1500t. el. 1600t. sidder, er næppe opr., og triumfmuren er ommuret i ny tid. Under disse omstændigheder er en nøjere datering af bygn. ikke mul. Kirken har bjælkeloft og fladbuede vinduer i s. Våbenhuset ved s.døren er af kamp og munkesten; dets gavl er ommuret i ny tid. Tårnet, der er af mursten, har glatte gavle i n. og s. m. toptinder. Tårnrummet indgår i skibet, med hvilket det forbindes ved en bred, rundbuet arkade. – Altertavle i nyrenæssance m. storfeltsmaleri af Rudolf Rud-Petersen 1902, Jesus hos Martha og Maria; som vinger tjener to sidefløje fra en altertavle fra o. 1600 m. interessante, opr. malerier, istandsat af Einar V. Jensen 1942: på forsiderne henh. mennesket ml. det gl. og det nye testamente (kopieret efter titelbladet i Christian III.s bibel) og Lazarus’ opvækkelse; på bagsiderne Isaks ofring og Kristi dåb. I skibet er ophængt et nadvermaleri, på pulpituret i tårnrummet fire små evangelistbilleder fra 1700t., der har tilhørt en anden altertavle. Store malmalterstager fra 1696, if. indskr. givet af Niels Sofrensen von Gülling. Romansk granitdøbefont m. glat kumme og terningformet fod, ubarmhjertigt ophugget 1931. Prædikestol i ungrenæssance fra 1550–75 m. foldeværks panelfelter. Nyere stoleværk. Harmonium på pulpitur i tårnrummet. Præstetavle i skibet. Kirkeskibe: 1) model fra o. 1880 af fuldskib, 2) linieskibet Dannebrog (o. 1850), model fra 1955. Klokke støbt hos Gamst i Kbh. 1831. I skibet er indmuret en gravsten fra 1600t. m. portrætrelieffer af mand ml. to hustruer, formentlig præsten Jørgen Iversen Leirskov, † 1654; indskr. er næsten udslidt. Udvendig på våbenhuset er indmuret slidt gravsten, senest sat over præsten Jens Holger Assenius († 1816), men m. rester af ældre indskr. På kgd. gravsten over skipper Niels Jensen Gylling, † 1776, og hustru, † 1766.

Endelave blev sa. m. Samsø af Christoffer I 1253 pantsat til Albrecht af Braunschweig, indtil denne kunne få Als, som kongen havde overdraget ham. Sen. var øen af kronen pantsat til de s. 739 sidste katolske bisper i Århus. 1661 fik Frederik og Christian Banner til Rødkilde livsbrev på kronens indkomster af E. m.m., men 1667 udløste kronen dem atter heraf og skødede øen til overjægerm. V. J. Hahn, der 1670 solgte den til hofmarskal Christoffer Sested til Nislevgd.; han fik 1677 patronats- og birkeret samt frihed for 50 tdr. hartk. på øen til oprettelse af en sædegd., men 1689 afstod han atter øen til kongen. 1695 kom E. til baron Frederik Krag († 1728), hvis arvinger lod øen indgå i stamhuset Stensballegd. 1787 gav kongen tilladelse til salg af øen, hvis der i stedet købtes andet gods, og 1796 solgtes den for 11.500 rdl. til major Georg Ditl. Schildknecht, og en fideikommiskapital blev i stedet lagt under stamhuset.

Edelsholm mod v. i Endelave by opførte ovenn. baron Fr. Krag til ophold for Stensballegd.s besiddere, når de besøgte øen. Den opkaldtes efter hans 3. hustru Edel Krag; hans søn baron Børge Krag boede her til sin død 1761. Ved øens salg til major Schildknecht blev E. delt i 2 fæstegde.

Louisenlund på øens ø.side er opret. efter kgl. bevilling af 1797 ved sammenlægning af 2 gde (8 1/2 tdr. hartk.) af ovenn. major Georg Ditl. Schildknecht; hans enke Karen Fischer († 1839) skødede den 1830 for 11.000 rbdl. til sin søn forligskommissær Joh. Dan. Schildknecht († 1857), som 1839 fik bevilling på at lægge gden Lønkrogen (3 tdr. hartk.) under L. Hans enke A. M. N. Nørgaard († 1869) overdrog 1863 gden til svigersønnen Gerhardt Hoe, efter hvem den 1903 overtoges af Det Berregaardske Fideikommis, som s.å. solgte den for 70.000 kr. til entreprenør J. Bjerregaard. Han solgte den 1912 til sen. hotelejer Carl Joh. Jørgensen, som o. 1918 solgte den til A. Andersen, der 1919 solgte den for 375.000 kr. til kbmd. G. Einarson. På tvangsauktion efter ham 1923 kom L. for ca. 240.000 kr. til landbrugskand. Chr. Beck, og på tvangsauktion efter ham 1927 for ca. 170.000 kr. til A. Pedersen. Efter en række ejerskifter købtes den 1938 af jordlovsudvalget, der udstykkede den.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 656–57.

Hovedbygningen opførtes 1796 af major G. D. Schildknecht; den blev 1904 gennemgribende omb. og fremtræder nu som en hvidkalket, grundmuret bygn. i én etage m. gennemgående frontispice. Avlsbygningerne er delvis af bindingsværk.

Skove: Til Louisenlund, der ejes af selskabet »Børnenes Vel« i Vejle, hører ca. 18 ha skov og krat. Skoven har tidl. været langt større og bestået især af ege, som en tidl. ejer, major Georg Ditl. Schildknecht, omkr. år 1800, skal have fældet og solgt til skibstømmer. Fl. st. på øen findes kristtorn.

Endelave. Øen lå tidl. under Hads hrd. 1687 hedder det om den, at den »formedelst dens situation vil forblive ved samme ret som hidindtil, om Hans Excellence ikke der foruden laver sær birkrettighed«. Christoffer Sehested fik 10/5 1677 af kongen birkeretten og jus patronatus over øen. Udtalelsen 10 år sen. tyder på, at birkeretten ikke er blevet udnyttet. 1689 kom øen atter til kronen.

15/8 1838 blev øen lagt fra Hads hrd. til Voer-Nim hrdr. Øens indb. kaldes laboer.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 208, 303.

Fredede oldtidsminder: En stor sten m. én skålgrube. – Sløjfet el. ødelagt: En dysse ved stranden ø.f. byen og et par stenkredse. – I den nordl. del af øen er der fl. st. fundet sager fra ertebøllekulturen.

Litt.: J. C. E. Christiansen. Hygiejniske og kulturelle Iagttagelser fra Øen Endelave 1901–07, i Maanedsskrift for Sundhedspleje. 1907.