Gerlev sogn

(Lundforlund-G. kom.) omgives af Sludstrup so., V. Flakkebjerg hrd. (Skørpinge og Fårdrup so.), Lundforlund, Hemmeshøj og Slots Bjergby so. Den centrale del af so. er et ret højtliggende bakkeland, der kulminerer med Vejrbanke (62 m). V.f. landevejen Slagelse-Skælskør falder terrænet først stejlt af, senere noget jævnere, ned mod Vårby ås dal. I ådalen s. 839 flere små åsrester, og på en af disse ligger Jettehøj. På selve plateaukanten ligger Gerlev Idrætshøjskole, der kan ses viden omkring fra. Mod ø. sænker det høje land sig i retning af Harrested å. Den lerede jordbund dominerer i det skovløse so., der gennemskæres af landevejen Slagelse-Skælskør.

Areal i alt 1950: 786 ha. Bedolkning 7/11 1950: 332 indb. fordelt på 96 husstande. (1801: 261, 1850: 398, 1901: 380, 1930: 370).

I sognet byerne: Gerlev (*1198 Gerleue; u. 1794) m. kirke, centralskole (opf. 1938, arkt. H. Steudel og J. Knudsen Pedersen), Gerlev Idrætshøjskole (opf. 1938, ca. 120 pl.), forsamlingshus (opf. 1890), vandværk og Lundforlund og Gerlev Sognes Spare- og Laanekasse (opret. 1872; indskud 31/3 1954 0,7 mill. kr.); Seerdrup (* 1200t. Sirethorp; u. 1794) m. andelsmejeri. – Gårde: Hovedgd. Falkensten (65,5 tdr. hartk. (heraf under hovedgd. 59,5), 268 ha; ejdsk. 873, grv. 577), en del af jorden i Lundforlund so.; Asbjerggd. (14,7 tdr. hartk., 62 ha; ejdsk. 207, jordv. 134; en del af jorden i Lundforlund so.).

G. so., der sa.m. Lundforlund so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Slagelse Skt. Peders Landso., dog under amtets 4. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 334. lægd og har sessionssted i Slagelse.

Den hvidkalkede kirke har tårn i v., skib m. 2 våbenhuse og smallere kor m. flad altervæg og sakristi mod n. Den ældste, romanske del af kirken er skib og kor af kampesten med tilhugne hjørnekvadre. Murene har stået pudset og hvidtet før tilbygn. Opr. var der 3 vinduer i kor, hvoraf et mod n. og ø. er bev., tilmuret i ydre murflugt, men synlige indadtil. I skibet er bev. et romansk vindue v.f. den gl. n. dør. Begge skibets døre sidder i opr. leje, s.døren s. 840 noget omdannet, n.døren genåbnet ved sidste istandsættelse 1942. Af kirkens gl. gavle er den vestl. bev., bag det sengotiske tårn, de andre er ommuret 1869 m. små sten. Den brede, runde korbue er næppe opr. Kirken var opr. dækket af fladt bjælkeloft; stumper deraf ses endnu over de hvælvinger, der i beg. af 1400t. indbyggedes i kirken; der kom 2 fag i skibet, et i koret. Samtidig er sidemurene forhøjede m. munkesten. En gemmeniche i korets nv.hjørne, muret af munkesten, er ældre end hvælvene. De i gotisk tid opf. tilbygn. er alle af munkesten i munkeskifte på kampestenssyld. Søndre våbenhus, formentlig ældste tilbygn., har fladbuet dør i spidsbuet spejl under kamtakket gavl m. høje, tvedelte stavværksblændinger. Ved døren et murhul til stængebom. Tilbygn. ud for n.døren fungerer siden 1942 efter sin opr. bestemmelse som våbenhus (i lang tid anv. til materialrum og adskilt fra kirken); det har rundbuet dør mod n. i spidsbuet spejl under glat gavl m. kamme og toptinde, de øverste partier nymurede. Det overhvælvede sakristi har kamtakket, blændingsprydet n.gavl. Tårnet m. sen. tilføjet trappehus har krydshvælvet rum, ved spidsbuet arkade åbnet ind mod skibet. Over klokkestokværkets fladbuede dobbeltblændinger ses ommurede gavle fra 1869. Kirken er sidst rest. 1942 af arkt. Mogens Koch; gulvet sænkedes, støbtes og nymuredes, n.døren genåbnedes, og der kom nyt orgel. – Over hvælvene ses spor af kalkmalet buefrise. I 1912 afdækkedes på korets og skibets hvælv en række kalkmalerier, malet og sign. af Martin Maler (Nordrupvester, Gimlinge og Mogenstrup), og da rest. af Eigil Rothe, i 1943 påny rest. af Egmont Lind. På korhvælvet ses bl.a. dommedag; særlig velbev. er skibets malerier m. fremstilling af Jesu lidelse og herlighed. – I det murede alterbord fandtes 1942 et relikviegemme af bly. Bordet har forsidepanel fra 1589 med malet fremstilling af Kristus i Getsemane. Tavlen fra 1667, skåret af Lorents Jørgensen, er lav og bred m. stærkt fligede vinger om den perspektivisk skårne fremstilling af nadveren i storfeltet; der er indskr. til minde om sgpr. Mads Severinsen Lemvig og billedskæreren; nystafferet 1921. Kalk fra 1586. Alterstager af sengotisk form fra o. 1550. Romansk font af granit m. øvre og nedre rundstav, afløbshul i bunden. Dåbsfadet er et Nürnbergerarb. fra o. 1550. Prædikestolen fra 1630–40 har i hjørnerne hermer forestillende Kristus, Johannes, Filip og Bartolomæus; i felterne evangelister; i stil m. stolen i Slagelse Skt. Peder; den opr. staffering er genfremstillet 1921. I kirken er desuden en skriftestol fra beg. af 1600t. og i søndre våbenhus en dørfløj fra o. 1700. I tårnet 2 klokker, fra 1522 m. minuskelindskr. (Uldall. 272) og fra 1765 (Michael Carl Troschell, Kbh.). Ved rest. 1942 fandtes østl. i skibets gulv 2 ligsten, over forv. i Pebringe Enevold Christensen Kielberg, † 1745, og dennes hustru, Ide Sophie Jørgensdatter Herrested, † 1758; begge sten er nu nedlagt i nordre våbenhus’ gulv.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 710–20.

På kgd. er begr. ejer af Falkensten J. G. L. Manthey, † 1842.

Væbn. Jens Jensen Sosadel (Dyre) († tidligst 1417), sen. til Vindinge (nu Fyrendal), nævnes 1383 til Gerlev, hvor han og hans efterkommere ejede gods. Det er uvist, om der har været nogen egentlig hovedgd. i byen, som efterhånden er kommet i Antvorskov klosters besiddelse.

Også i Seerdrup synes i middelalderen at have ligget en hovedgd. Olav Ebbesen, Valdemar Sejrs mundskænk, gav efter kongens råd Seerdrup m. tilliggende til Sorø kloster. Dette overdrog 1392 ved mageskifte gden (en brydegd.) m. fæstere og en vandml. til fru Gese, datter af Olav Bjørnsen, enke efter Engelbrekt Wedenhusen til Torbenfeld. 1383 nævnes adelsmanden Peder Henriksen af Syrethorp og 1386 Seuidus Laurissøn, præst ved kirken i Scyrethorp, hvilket man (SRD. IV, 525) har tolket som Seerdrup, skønt der ellers ikke er bevaret minder om nogen kirke her.

Falkensten hed tidl. Pebringegård. Denne var allr. i middelalderen en hovedgd., nævnes 1372, da Clemend Senæ gav Antvorskov kloster en gd. i P. Sen. kan slægten Hvas formentlig henføres hertil. En Niels Hvas i P. nævnes o. 1404 og mul. endnu omkr. 1443. Sen. er gden som så mange middelald. væbnergde gledet tilbage i bøndergdenes række og er kommet i kronens eje. 1642 blev skibskapt. Lauritz Nielsen forlenet med P. 1648 brændte gden, og for den herved lidte skade søgte han sit livsbrev udstrakt til også at gælde sin hustru. Imidlertid skødede han 1663 for 1000 sletdl. bygningerne til ridefoged over Antvorskov len Jens Ebbesen, som 1664 fik kgl. bevill, til at nyde disse, således at han af en kommende besidder måtte få betaling for dem efter en uvildig vurdering. 1674 fik Henrik Thott til Boltinggd. »til understøttelse i sin alderdom« af kongen overladt Egedsgd. i Ottestrup so. og Pebringegård i Gerlev so. (m. hhv. 26 og 32 tdr. hartk. if. gl. matr.). Han er formentlig død kort efter, thi 1675 fik hans datter jomfru Sophie Thott overladt P. som gave, dog at kongen forbeholdt sig tilbagekøbsret. 1676 transporterede hun sit brev på gden til hr. Hans Carstensøn. Sen. synes P. på ny at være kommet i Jens Ebbesens eje, thi 1698 skødede Catharina Jørgensd., enke s. 841 efter borgmester Jens Ebbesen i Slagelse gden (godt 16 tdr. hartk. if. ny matr.) til løjtn., sen. kapt. Friderich von Korff. Den var da formentlig en hovedgd. 1705 gjorde kongen sin reluitionsret gældende og indløste for 1516 rdl. P. til Antvorskov grevskab fra Friderich von Korff og broderen Otto von Korff, der boede på gden. I den flg. tid bortforpagtedes den, indtil den 1/5 1717 udlagdes til ryttergods under Antvorskov. Ved auktionen over det antvorskovske krongods 1774 tilsloges P. (i alt ca. 394 tdr. hartk.) for 32.020 rdl. finansråd Georg Ditlev Frederik Koës, der tillige købte selve Antvorskov (s.d.). Efter sin hustru Anna Mathea, f. Falck († 1792) kaldte han gden Falkensten. 1794 solgte han den og Antvorskov til Magnus rigsgreve von Dernath, der 1799 skødede godserne til Constantin Brun, som 1806 afhændede dem til overhofmarskal Adam Wilhelm Hauch og slotsforv. Marcus Frederik Voigt, der 1809 for 116.000 rdl. tilskødede Marcus Bech F. (ca. 59 tdr. hartk. fri hovedgårdstakst), som hermed skiltes fra Antvorskov. 1811 skødede Bech F. for 150.000 rdl. til prof. Johan Frederik Wilhelm Schlegel († 1836), der allr. 1812 for 160.000 rdl. skødede den til apoteker, sen. etatsråd Johan Georg Ludvig Manthey († 1842), hvis dødsbo 1842 solgte den for 113.200 rdl. til kammerråd, sen. justitsråd Lars Trolle († 1875), som 1846 skødede den for 175.000 rdl. til jægerm. Peter Adolf Henrik Stampe († 1883), der 1852 fulgtes af sen. etatsråd, landstingsmand Jacob Jacobsen († 1893), hvis dødsbo 1897 solgte gden for 387.500 kr. til løjtn., sen. kmh. Frederik Wilhelm Treschow til Brahesborg († 1951), som 1911 for 365.000 kr. solgte den til godsejer Carl A. N. Lawaetz til Kalundborg slots ladegd. († 1944), men beholdt skoven. Han afstod 1933 F. til sønnen, den nuv. ejer Aage Lawaetz.

Litt.: Aage Valentiner i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 589–92. DLandbr. II. 1930, 451–52.

Hovedbygn. er opf. af Koës umiddelbart efter hans overtagelse af ryttergodset 1774. Det er en enlænget bygn., 11 fag lang, eet stokv. høj m. kælder, frontispice mod gården og halvvalmede gavle. Efter tradition var materialerne både hertil og til avlsgårdens bindingsværksfløje hentet fra det af Koës nedbrudte Antvorskov kloster.

I Seerdrup har været en vandmølle, nævnt 1392, der omtales som øde 1664 og 1688 (Fritz Jacobsen i AarbSorø. 1951. 17).

I so. er der en Skt. Peders kilde (Schmidt. DH. 120).

Fredede oldtidsminder: Vestligst i so. en anselig, men stærkt forstyrret langdysse; s.f. G. en lille høj. – Sløjfet: 2 dysser og 2 høje.

Gerlev so. var 1924–36 anneks til Slots Bjergby.

I G. fødtes 1861 skolemanden Marius Damm.