Gesandtskabsbygninger

Medens der ved det danske hof 1959 er akkrediteret diplomatiske repræsentanter fra 55 lande spredt over hele jordkloden, var antallet af faste gesandtskaber for blot 100 år siden betydeligt mindre, og de europæiske gesandter var absolut dominerende. Over for 10 europæiske gesandter stod to amerikanske, nemlig USA og Brasilien.

I løbet af det sidste 100 år er antallet af fremmede gesandtskaber stadig blevet forøget, og navnlig har oprettelsen af en række nye stater siden den 1. verdenskrigs afslutning 1918–19 bidraget hertil. Af de 55 i dag akkrediterede udsendinge har de 15 dog ikke fast bolig i Kbh., idet de også er akkrediteret andre landes statsoverhoveder.

Til at begynde med lejede de fremmede gesandtskaber sig ind i passende boliger, og helt op i mellemkrigsperioden søgte man først og fremmest sin bopæl så nær den kgl. residens som muligt, d.v.s. i Amaliegade, Bredgade og på Kongens s. 658 Nytorv. På kongehusets festdage kunne man i disse gader se en række udenlandske flag som et broget indslag i de danske farver. Enkelte fremmede gesandtskaber har bevaret deres domicil i det gamle »diplomatkvarter«, men der har i de senere år været en tydelig tendens til udflytning, med det resultat at de fremmede gesandtskabers kontorer i dag ligger spredt over hele byen. Dels har man behøvet mere plads til kontorer og personale, end der kunne skaffes i den gamle bolig, dels har man simpelthen ikke kunnet erhverve lokaler i dette centrale og derfor eftertragtede kvarter. Dette gælder naturligvis først og fremmest de nytilkomne diplomatiske repræsentanter.

Medens flere udenlandske repræsentationer stadig bor i lejede lokaler, har siden århundredskiftet flere og flere stater ved køb erhvervet ejendomme til brug for deres diplomatiske repræsentation og til boliger for deres udsendte ambassadører, gesandter m.m. Siden 1898 har Lindencrones Palæ (se s. 721–22) været i den engelske stats besiddelse som ambassadørbolig. 1930 erhvervede Frankrig Thotts Palæ (se s. 719–20). Siden 2. verdenskrig er en række store villaer i Ryvangskvarteret og mellem Strandvejen og Øresund i Hellerup blevet købt af fremmede stater til brug for deres diplomatiske repræsentationer. Indtil videre er USA ene om at have opført en speciel bygn. til brug for sin ambassade (se ndf.).

Flg. lande har faste ambassader og gesandtskaber i Kbh. (de med * betegnede ejendomme ejes af de pågældende lande):

USA, *Østerbrogade 24 (kontorer), *Strandvejen 259 (ambassadørbolig); s. 659 Argentina, Øster Allé 5; Belgien, *Øster Allé 7; Brasilien, *Ryvangs Allé 24; Canada, Trondhjems Plads 4; Chile, Vesterport, Meldahlsgade 1; Colombia, Bredgade 34; Czekoslovakiet, *Ryvangs Allé 14; Den dominikanske Republik, Kristianiagade 21; Finland, *Hammerensgade 5; Forenede arabiske Republik, Nyropsgade 47; Frankrig, *Kongens Nytorv 4; Indonesien, Trondhjems Plads 4; Island, Dantes Plads 3; Israel, Brodersens Allé 2; Italien, *Amaliegade 21; Japan, Kultorvet 2; Jugoslavien, *Svanevænget 36; *Kina, Øregårds Allé 25; Mexico, Jens Kofods Gade 2; Nederlandene, *Amaliegade 42; Norge, Borgergade 16; Panama, Vesterbrogade 123; Peru, *Gjørlingsvej 13 A; Polen, *Richelieus Allé 12; Portugal, *Skovvej 109, Charlottenlund; Rumænien, *Strandagervej 27; Schweiz, Amaliegade 14; De socialistiske Sovjetrepublikkers Union, Kristianiagade 5; Spanien, Hjalmar Brantings Plads 1; Storbritannien, Kastelsvej 40, *Bredgade 26 (ambassadørbolig); Sverige, *Skt. Annæ Plads 15 A; Thailand, Søgårdsvej 5 B; Tyrkiet, *Strandagervej 21; Forbundsrepublikken Tyskland, Stockholmsgade 57; Ungarn, *Gl. Vartov Vej 20; Uruguay, Toldbodgade 21; Venezuela, *Ingeborgvej 15, Charlottenlund; Østrig, Dronningens Tværgade 21. Iraqs interesser varetages af Den forenede arabiske Republiks repræsentant. Fra 1960 vil også Iran få fast repræsentation ved det da. hof.

Om efterflg. ambassadebygn. skal yderligere oplyses flg.:

Det britiske ambassadehotel, se s. 721–22.

Den franske ambassade, se s. 719–20.

Den amerikanske ambassade, Østerbrogade 24, blev indviet 1954. De to amerikanske arkitekter Ralph Rapson og John Van der Muelen udarbejdede planerne, mens de to danske arkitekter Jørgen Juul Møller og Erik Herløw fungerede som konduktører under opførelsen. Bygn. indeholder, foruden konsulatets og ambassadens egne kontorer, lokaler for Marshallplanens administration samt De forenede Staters oplysningstjeneste, derunder det amerikanske bibliotek. Den lange smalle bygning er opført i tre etager; den nederste etager er trukket lidt ind under de øverste, der er støttet af en række slanke søjler. Biblioteket ligger i en lille etetages blok for sig, der er trukket frem foran façaden og skudt næsten helt hen til den ene gavl; ved denne gavl er der adgang til et lille forsænket haveanlæg, hvorfra man kommer til filmsafdelingen. Ved den modsatte gavl går en sliske ned til en garage i kælderetagen. Konstruktionen er jernbeton, og façaderne er opført i marmor; vinduerne, der har stålrammer, fremtræder som sammenhængende bånd i de to øverste etager, mens nederste etage fremtræder som én stor glasvæg. I vestibulen som man har adgang til gennem et lille vindfang er ophængt et farvet relief af en ørn udført i plastic af billedhuggeren Pierre Bourdelle, skænket af Mr. og Mrs. Arthur Borden. Bortset fra, at materialer og konstruktioner i denne bygning er noget kostbarere, end man bruger herhjemme, er planen og façadeskemaet ikke meget forskelligt fra dansk kontorhusbyggeri i 1940erne og 1950erne.

Sveriges ambassade, Skt. Annæ Plads 15A er opf. 1853 i Schinkels klassicistiske stil i 3 etager og kvistetage. Stueetagen er kvaderfuget, og under alle etagers vinduer er vandrette bånd. Gadedøren er trukket helt hen til venstre og op i højde med stueetagens vinduer. Façaden er hvidpudset og taget er belagt med sorte tegl. Ejendomsskyld 1959: 800.000 kr. Billede s. 658.

Finlands ambassade, Hammerensgade 5 (= Grønningen 11–13) blev bygget 1918 som privatbolig for bankier P. Hagemann. I januar 1944 købtes huset af den finske stat, der ved arkitekt Vemmelund lod foretage en større ombygning (for ca. 150.000 kr.). Ejendomsskyld 1959: 415.000 kr. Over porten er anbragt et sandstensrelief med det finske våben, i porten ved hovedindgangen findes en af ambassaden opsat mindetavle for den oprindelige bygherres søn, der faldt i den finske vinterkrig.

Palæet (arkt. Carl Brummer) har 2 etager og kvistetage og består af en midtfløj på 7 fag, hvoraf de 3 midterste er fremhævet med kvaderfugning og altaner af jern foran i. sals vinduer. En kort tværfløj for hver ende af midtfløjen skyder sig frem foran denne. Taget er belagt med blå tegl, og façaderne er cementpudsede.

Sovjetunionens ambassade, Kristianiagade 5, er opf. 1897–1899 for grosserer Otto Mønsted af Vilh. Dahlerup. Villaen overgik senere til grevinde Musse Scheel. Ved besættelsens ophør 1945 konfiskeredes den af staten som tysk ejendom. 1/1 1946 udlejedes den til Sovjetunionen til brug for dette lands repræsentation i Danmark. Ejendomsskyld 1959: 340.000 kr. Billede s. 659.

Villaen har 2 etager og kvistetage, planen er kvadratisk og i midten er et kvadratisk trapperum, der skyder sig op over taget som et lavt tårn med en spinkel jernbalustrade. Foran hovedindgangen er to lette smedejernssøjler, der bærer et halvtag. Mod havesiden modsat hovedindgangen er en glasveranda med trappe ned til haven. Façaderne er hvidpudsede, og taget er af kobber.