Hillerød

Hillerød by ligger dels i Hillerød købstadskommune, dels i Frederiksborg slotssogn, begge i Lynge-Frederiksborg hrd., under 55° 56’ n. br. (0° 16’ 39” v.l.f. Kbh.) og 12° 18’ 12” ø.l. (beregnet for Frederiksborg slot), 36 km fra Kbh. ad jernbane og ad landevej, og 25 km fra Helsingør ad jernbane, 24 km ad landevej. Byen omslutter bueformet Frederiksborg slotssø mod v., s. og ø. samt strækker sine forstæder langt ud langs vejene i flere retninger, således Nyhuse og Ny Ullerød mod nv. lidt ind over sognegrænsen til Tjæreby so., Teglgårdslund mod sø.og en udstrakt villabebyggelse mod ø., i det gl. Hillerød Overdrev, hvor terrænet stiger i et bakket landskab, som kulminerer i Skansebakken (80 m), hvor der fra et lille anlæg er en storslået udsigt over egnen.

Frederiksborg slot, som er bygget på øer i slotssøen, ligger i Frederiksborg slotssogn. Ved sin størrelse og sine tårne dominerer slottet bybilledet af H., som derudover savner større, monumentale bygningsværker. Slotssøens vandspejl ligger 26 m.o.h., mod n. begrænses søen af skov og park. Byens hovedgade og vigtigste handelsgade er Slotsgade, der fra torvet fører i en bue v. om søen til slottet. Omkr. Slotsgade og Helsingørgade, som fra Torvet fører mod nø., findes en kompakt bebyggelse med sluttede husrækker, og ml. dette centrum og banegården, der ligger i byens sydøstl. udkant, endog enkelte 5–6 etages huse. I byens udkanter og forstæder dominerer enkeltliggende huse og villabebyggelse. Der kan her skelnes imellem ældre landevejsbebyggelser, som i Nyhuse, og nye villakvarterer, som ved H. Overdrev el. i Teglgårdslund. Fra n. strækker Gribskov og fra sø. Store Dyrehave sig helt ind til H., mens byen mod s. og v. grænser til en kultursteppe med overvejende spredt bebyggelse.

Et veludviklet system af veje og jernbaner gør H. til Nordøstsjællands trafikale centrum og giver byen stor betydning som oplandsby. Desuden er den en mangesidet industriby og er som sådan influeret af Kbh.s nærhed. I ringere grad begynder H. at få betydning som bosted for personer, der har beskæftigelse i Kbh., en funktion, som især gør sig gældende i kvarteret omkring banegården.

H. kommunes samlede areal var 1950 624 ha, samlet længde af veje og gader 26,3 km. Af arealet var 1951 176 ha landbrugsareal, 9 gartnerier og frugtplantager, 55 bebygget grund, gårdsplads olgn., 316 haver, 4 tørvemoser, 2 skov, småplantninger etc., 40 gader, veje, jernbaner, hegn, 20 byggegrunde, kirkegårde, sportspladser olgn. og 2 vandarealer.

Ved vurderingen til ejdsk. 1950 var vurderingssummen for samtl. ejendomme 84.4 mill. kr., deraf grv. 20.3 mill. kr. Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1/1 1953 119.1 mill. kr.

Bygninger og institutioner.

Som sognekirke benyttes slotskirken (se under Frederiksborg).

Der er to missionshuse: Bethlehem, Hostrupsvej, opf. 1891 af Indre Mission, og Bethania, Helsingørsgade, opf. 1889 (arkt. A. Bendtsen) af Luthersk Mission. Fra 1942 er der et katolsk kapel på Godthåbsvej.

På kirkegården (c. 2,7 ha) midt i byen, anl. o. 1830, er der et kapel, udvidet 1894 (arkt. V. Holck) og 1934 (arkt. N. P. Nielsen), da det tillige blev forsynet med et tårn og en klokke. På kgd. er der et granitmonument over dem, der satte livet til ved slotsbranden 1859. Begr. i øvrigt: præsterne A. B. Poulsen, † 1764 og A. Reiersen, † 1785, maleren J. J. Bruun, † 1789, porcelænsfabrikant F. H. Müller, † 1820, præsten Henrich Ussing, † 1820, rektor B. Bendtsen, † 1830, malerne F. C. Camradt, † 1844 og J. L. Camradt, † 1849, generalløjtnant Carl Bardenfleth, † 1855, amtmand, greve H. S. Knuth, † 1861, veterinæren G. With, † 1861, rektor H. M. Flemmer, † 1864, maleren G. Rump, † 1880 (sandstensstøtte af Th. Thielemann med bronzeportrætmedaillon af A. Saabye), komponisten Joseph Gläser, † 1891, provst, forf. E. Høyer Møller, † 1904, maleren Thorv. Niss, † 1905, politikeren H. C. Holch, † 1906, entomologen J. P. Johansen, † 1915, politikeren Lars Dinesen, † 1915 (monument med portræt af billedhugger Bentzen Pedersen 1916), lægen Knud Pontoppidan, † 1916, maskinfabr. P. Nordsten, † 1918, ingeniør Søren Winkel, † 1921, maleren Viggo Pedersen, † 1926 (granitsten med relief »den gode hyrde«), præsten B. Paludan-Müller, † 1932, forf. E. v. d. Recke, † 1933, sociologen Joseph Davidsohn, † 1943, redaktør Kr. Olsen, † 1944, og flere frihedskæmpere.

Rådhuset, opf. 1887–88 af Fr.borg amt i forening med byen for ca. 100.000 kr. (arkt. V. Holck), ejes nu af staten, er en anselig bygn., liggende ved torvet på en terrasseformet plads, der før har været byens kirkegård. Det indeholder bl.a. en stor sal til byrådsmøder, en retssal, kontorer for politimesteren samt arrester for ca. 30 arrestanter og arrestforvarerbolig.

Dommerkontor findes i Hillerød og omegns banks bygning, Slotsgade 16. I byrådssalen er den ene langvæg dækket af et af Ny Carlsbergfondet skænket maleri udført af S. Danneskjold-Samsøe forestillende scener fra Fr. II.s tid. Desuden findes der et maleri af byens tidl. borgm. Carl Zahlmann, malet 1933 af J. Ottesen. – I statsskolen findes en sten med rigsvåben fra 1631.

Administrationsbygningen, indrettet 1918 i en tilgrænsende ejendom (købt 1917), indeholder bl.a. kontorer for borgmesteren og flere kommunale tjenestemænd.

Af undervisningsanstalter nævnes: Statsskolen (højere almenskole), opr. stiftet af Chr. IV, med en anselig bygn. med lang façade mod Søndre Banevej, opf. 1834 (arkt. J. H. Koch) til dels på grunden af den gl. bygn., der var blevet indviet 1633 og brændte 1834. Bygn. toges i brug 29/4 1836, men er sen. udvidet. Der er 1 rektor, 11 lektorer, 11 adjunkter og lærere og 399 elever (1952). (Bjørn Kornerup. Frederiksborg Statsskoles Historie 1630–1830 med en Oversigt over Skolens nyere Historie, udg. af Fr.borg amts hist. samf. 1933). III. se s. 77.

M. Mørks skole, Milnersvej, har to bygn., opf. 1895 og 1907. Skolen har mellemog realskole med 556 elever (1952), deraf 51 på kostafdelingen. Foruden 1 forstander er der 21 lærere og lærerinder.

Foruden kommuneskolen, Ndr. Banevej, opf. 1877 (arkt. Ch. Abrahams) og udvidet flere gange, navnlig 1905 for ca. 100.000 kr. (arkt. V. Holck) er der (1949–53) ved Carlsbergvej for 4,3 mill. kr. opf. en ny kommunal skole, Frederiksborg byskole, med en aula, der kan rumme ca. 500 personer (arkt. Kaj Fisker og Gunnar Petersen). Skolen, der har mellem- og realskole, blev taget i brug 1951. Ved de to kommunale skoler, der 1952 havde 1103 elever, er der ansat 1 stadsskoleinspektør og 41 lærere og lærerinder.

Teknisk skole, Møllestræde, opf. 1888–89, ejes og drives af den 1872 opret. industriforening; som en egen afdeling oprettedes 1904 en håndværkerdagskole, ca. 20 elever; ved skolen er 1909 opf. et skolehjem (arkt. V. Holck). – En handelsskole (lokaler i kommuneskolen) er opret. 1906.

I kommuneskolen Ndr. Banevej findes et folkebibliotek med ca. 30.000 bind samt læsesal. Biblioteket beskæftiger foruden 1 overbibliotekar 9 personer, deraf 4 bibliotekarer. Det ferskvands-biologiske laboratorium, Christian IV.s vej. er opret. 1911; egen bygn. 1930, købt og udstyret af Carlsbergfondet.

Frederiksborg amts centralsygehus, der er opf. på en af byen skænket grund fra Sandviggård, blev indviet 1943 (arkt. Carl Lundqvist); vægmalerier af Haagen-Müller. Det har 5 overlæger, 265 senge (1952) og har kostet 7.424.000 kr. Det gamle sygehus, Sdr. Jernbanevej, der er opf. 1883–84 (arkt. L. P. Fenger) og sen. udvidet gentagne gange, ejes nu af staten, idet amtet 1950 har solgt det for 1,3 mill. kr. til civilforsvarsstyrelsen, som benytter det til kaserne.

Skansegården, Fr.borg amts arbejdsanstalt, opf. 1867 på byens overdrev, moderniseret efter 1936, ejes af amtet og har en forsørgelsesafdeling og en arbejdsafdeling, der tilsammen kan rumme 92 alumner, der modtages dels fra Fr.borg amtskommune og de fire købstæder, dels fra Kbh. amtskommune og Frederiksberg.

Borgerstiftelsen, Helsingørsgade, er opret. 1867 og ejer en anselig bygn. med 20 friboliger for værdige trængende borgere i H. eller Nyhuse el. enker efter disse. Stiftelsen ejer 1952 foruden bygn. en legatkapital m.m. på 179.000 kr.

Stiftelsen Hertz’ Minde, Helsevej, opr. af boghandlerne Martin og Harald Hertz med pårørende og bestående af to bygn. (arkt. Gunnar Petersen), trådte i virksomhed 1949 og rummer 16 toværelses friboliger, der kan gives til værdige trængende handlende el. håndværksmestre fra H. el. slotssognet. Stiftelsen har med byggegrund kostet 323.000 kr. Den ejer desuden 125.000 kr., der anvendes til vedligeholdelse.

De gamles Hjem på Kirsebærbakken er opf. 1919 (arkt. Carl Lundqvist) og udvidet gentagne gange, sidst 1952 (arkt. Jens Lundqvist) for 635.000 kr.; 90 pl. Det tidl. asyl i Bakkegade, opret. omkr. 1830, hedder nu Børnehaven Bakketoppen, er 1949 overtaget af kom. og kan rumme 50 børn. Hillerød kommunes optagelseshjem og børnehave på Lindevej åbnedes 1946 og 1947. Hver af de to afd. kan modtage 35 børn. På Sandviggård findes et vandrehjem, opret. 1936; 68 sovepl. Lejrskolen for nordisk ungdom findes på en smukt beliggende grund, som byen har skænket af Sandviggårds jorder. For en indsamlet kapital på 250.000 kr. har man opf. tre træhuse, sv. elementhuse, der kan rumme 80 lærere og elever. Skolen trådte i virksomhed 1948 og har i de første år gennemsnitlig huset 40 klasser årl. fra Nordens forsk. lande. Badmintonhal er opf. 1934 og udvidet 1938.

Gasværket er anl. 1868, udvidet 1905 og 1952–53 for 450.000 kr. Elektricitetsværket 1909 (for ca. 175.000 kr.); 1917 fik det tilslutning til Nordsjællands højspændingsværk, der får strøm fra Sverige. 1949–52 er der etableret overgang til vekselstrøm med nedlægning af højspændingskabler m.m. til et beløb af ca. 1.5 mill. kr. Arbejdet fortsættes. Vandværket er anl. 1898–99. Alle er kommunale. Der er een banegård, en anselig bygn. i to stokv., opf. 1868, der betjener Nordbanen Kbh.-Helsingør og desuden er udgangspunkt for de to privatbaner Gribskov-banen og banen til Frederiksværk-Hundested. Frederiksværk-banen er på strækningen Hillerød-Skævinge 1950 omlagt, så den nu går over Gørløse.

Autoriseret vejerbod ved banegården.

Posthuset har siden 1910 egen bygn. i Kannikegade, der også rummer telegrafstationen (de to kontorer betjenes af en postmester og 17 fastansatte), Toldkammeret har lokale i statsbanernes godsekspeditionsbygning (en toldforvalter og 7 andre personer).

Af andre bygn. nævnes apoteket, opf. 1847 i smuk empirestil, og sparekassens bygning, fisketorvet, opf. 1898–1900 (arkt. V. Holck). I Hotel Leidersdorff og Hotel København er der teatersal. Der findes to biografer i den centrale by og en i Nyhuse.

På Jægerbakken findes Nordsjællandsk folkemuseum, der består af et fra Lavø Huse i Helsinge so. flyttet husmandssted fra stavnsbåndstiden (åbnet 1925) og en udstillingsbygning, åbnet 1940 (arkt. M. P. Madsen).

På torvet lige ved søen står et 6/10 1880 afsløret monument for Fr. VII, statue af V. Bissen, monument efter tegn. af V. Dahlerup. I et anlæg ved indgangen til slottet er 25/5 1913 afsløret et mindesmærke for digteren C. Hostrup (en granitsten med indskr. efter tegn. af Niels Skovgaard), der var præst i H. 1862–81. På et hus i Slotsgade er 1910 opsat en mindetavle over sprogmanden J. N. Madvig, der boede her under sin skoletid 1817–20. Over præstegården har man på Hist. Samfunds foranledning 1922 opsat en sandstenstavle til minde om biskop Peder Hersleb, der 1718–25 var præst i Hillerød. På hjørnet af Helsingørgade og Københavnsvej er der 1925 rejst en mindesten for indenrigsminister Sigurd Berg, på Sdr. Banevej en mindesten for genforeningen, og Milnersvej 22 er der i fortovet nedlagt en flise, hvorpå der står: »Her faldt for Danmarks Frihed Jørgen Kjær Simonsen 23. Febr. 1945«.

Sandviggård (se s. 80) ejes af H. kom. Det sa. gælder bl.a. markedspladsen med markedshal (opf. 1930) og mælkekontrol, dyrskuepladsen, idrætspladsen (stadion) samt slotspavillonen i Frederiksborg slotssogn.

I H. udkommer fire dagblade: »Frederiksborg Amtstidende« (fra 1839), »Frederiksborg Amts Avis« (fra 1874), »Nordsjællands Venstreblad« (fra 1905) og »Nordsjællands Socialdemokrat« (hovedredaktion i H. 1934).

Der er marked hver tirsdag med kreaturer og heste, og torvedag mandag, torsdag og lørdag.

Af industrivirksomheder kan nævnes Nordstens Maskinfabrik, opret. 1877 (særlig landbrugsmaskiner), som beskæftiger ca. 250 personer, Hillerød Maskinfabrik & Kedelsmedie, Hillerød Cementstøberi, Hillerød Hjulbør- og Trævarefabrik, Hillerød Savværk af 1939 A/S, France & Daverkosens Stolefabrik, A/S Palsbøll Konfektionsfabrik, A/S Dansk Garveekstraktfabrik, Frederiksborg Orgelbyggeri og Sylvest Jensens Luftfotografering.

En bybuslinie løber fra banegården gennem H. og forstaden Nyhuse til Ullerød, mens en anden linie går ud til Gadevang. I øvrigt udgår flg. bilruter fra s. 76 rutebilstationen, Hostrupsvej: H.-Helsinge-Tibirke, H.-Esrum-Dronningmølle-Hornbæk, H.-Blovstrød-Birkerød-Kbh., H.-Fredensborg-Humlebæk, H.-Fredensborg-Holte-Kbh., H.-Fredensborg-Tikøb-Hornbæk, H.-Ganløse-Måløv-Ballerup, H.-Gilleleje, H.-Karlebo-Hørsholm, H.-Skævinge-Frederikssund, H.-Slangerup-Frederikssund-Roskilde og H.-St. Lyngby-Frederiksværk.

Jernbaner. Om statsbanen København-Helsingør se s. 48. Ved konc. af 28/1 1879 (lov af 23/5 1873) anlagde A/S Gribskovbanens Driftsselskab banen H.-Græsted, 19,7 km, som en meget let bane; staten tilskød 1/4 af anlægssummen, og den åbnedes 20/1 1880; ved konc. af 27/9 1894 (lov af 8/5 s.å.) forlængedes banen med strækningen Græsted-Gilleleje, 7,6 km, åbnet 14/5 1896; staten bidrog med halvdelen. Strækningen Kagerup-Helsinge, 6,0 km, åbnedes for drift 16/6 1897, og Helsinge-Tisvildeleje, 10,1 km, 18/7 1924. Ved konc. af 3/12 1894 (lov af 8/5 s.å.) anlagdes banen H.-Frederiksværk, 23,0 km, med bidr. af staten; den åbnedes 31/5 1897. Ved konc. af 10/7 1914 (lov af 27/5 1908) forlængedes den med strækningen Frederiksværk-Hundested, 13,3 km, åbn. 22/12 1916; den drives under eet med H.-Frederiksværk banen.

H.-Frederiksværk-Hundested jernbane blev 1951 omlagt på de første 1950 m, så den nu går over Gørløse. Fra H. befordrede Statsbanerne i 1951–52 1.321.800 passagerer, hvoraf 605.200 på månedskort. H.-Frederiksværk-Hundested jernbane befordrede 1951–52 i alt 745.726 passagerer og 126.228 t gods og levende dyr. Gribskovbanen befordrede s.å. i alt 548.403 passagerer og 18.656 t gods og levende dyr. Gribskovbanen gav 1951–52 et overskud på 63.450 kr., H.-Frederiksværk-Hundested jernbane gav driftsoverskud på 189.658 kr., hvortil kommer 10.674 kr. overskud på jernbanens busruter, hvis samlede længde er 212 km (1952); i driftsåret 1951–52 befordrede disse 325.000 passagerer.

Gamle Huse. De store Brande, der 1692, 1733 og 1834 hærgede Byen, har kun levnet et Par Minder fra Byens ældste Dage; saaledes det røde Bindingsværk i Portbygningen ved den gamle Kro for Enden af Byskriverstræde. Denne Bygning, der opr. var i to Etager, skriver sig fra Frederik II.s Tid. De tøndehvælvede Kældre under Præstegaarden gaar ogsaa tilbage til Renæssancen, uden at man i øvrigt kender Bygningens Historie. – Efter Branden 1692 lod Kongen udføre Tegninger til to Modelhuse, et større og et mindre, hvorefter Genopbygningen burde ske. Huse med karakteristiske, barokke Gavlkviste, udførte paa Grundlag af disse Tegninger, kom til at præge Byggeriet i lang Tid. Slotsgade 23 og Helsingørgade 17 er gode Eksempler paa denne barokke Byggeskik. Den gamle Slotsgartnerbolig (nu Politimesterbolig) paa Jægerbakken samt Nyhuse Skole er mere forfinede Varianter af den føromtalte Hustype, muligvis bygget efter Tegning af J. C. Krieger. – En helt anden Hustype findes i »Den Lowzowske Gaard« opført 1758 paa Hjørnet af Slotsgade og Møllestræde. Af Empiretidens Bygninger maa særlig nævnes Hotel København paa Torvet og den monumentale Latinskole (Fr.borg statsskole opført efter Branden 1834 af Arkitekten J. H. Koch. – Bakkegade frembyder endnu et smukt, helhedspræget Gadebillede fra 19. Aarh.s Beg., uden at Husene i sig selv udmærker sig særligt. I Frederiksværksgade 23 i Nyhuse (Fr.borg Slotssogn) ligger et stateligt Barokhus fra Beg. af 18. s. 77 Aarh., ellers præges Bebyggelsen i Nyhuse endnu delvis af Bindingsværk og Straatage.

Indbyggerantallet i H. købstad var 7/11 1950 10.023, fordelt på 3417 husstande (1801: 1214, 1850: 1929, 1901: 4572 og 1930: 6822).

Inklusive forstæder (Fr.borg slotssogn) var indbyggertallet 1950 15.667 (5189 husstande), 1930 10.915.

Efter erhverv fordelte folkemængden i H. inkl. forstæder sig 1940 i flg. grupper: 1114 levede af landbrug, 5174 af håndværk og industri, 2157 af handel og omsætning, 937 af transportvirksomhed, 1216 af administration og liberale erhverv og 1827 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 299 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 i H. købstad med forstæder 411 håndværks- og industrivirksomheder med i alt 2756 beskæftigede og 5103 H.K. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 53 engros el. dermed beslægtede virksomheder med 189 beskæftigede og en omsætning på 22.8 mill. kr., 226 detajlhandelsvirksomheder med 730 beskæftigede og en omsætning på 35.2 mill. kr. og endelig 26 hotel- og restaurationsvirksomheder med 180 beskæftigede og en omsætning på 3.8 mill. kr.

Kreaturholdet 1951 i H. kbst.: 38 heste, 110 stk. hornkvæg (deraf 72 malkekøer), 168 svin og 1844 høns.

Der var i H. købstad i alt pr. 1/1 1953 744 automobiler, hvoraf 414 personbiler, 28 drosker og omnibusser og 302 vare- og lastbiler, endvidere 146 motorcykler og 103 cykler med hjælpemotor (knallerter).

Øvrighed. Byrådet består af 13 medl., inkl. den folkevalgte borgmester, der er formand.

Finansielle forhold. Kommunens driftsindtægter udgjorde 1950/51 i alt 2.985.000 kr.; heraf var skatterne 2.298.000 kr. (opholdskommuneskatten 2.113.000, erhvervskommuneskatten 41.000, aktieselskabsskatten 54.000, ejdsk. 50.000, grundskylden 29.000), afgifter og kendelser 148.000, overskud af vandværker 80.000, gasværker 89.000, elektricitetsværker 293.000.

Af udgifterne var sociale udgifter 813.000 kr., skolevæsen 262.000, biblioteksvæsen 60.000, medicinalvæsen 283.000, vej- og kloakvæsen 260.000, off. lystanlæg 55.000, brandvæsen 30.000, gadebelysning 31.000, snekastning 43.000, anden off. renlighed 57.000 og administration 251.000. Kom.s formue udgjorde 31/3 1951 14.018.000 kr., dens gæld 8.955.000 og legatkapitalen 786.000 kr. Kom.s skatteprocent udgjorde 1950/51 8,8, ligningsprocenten 8,0.

I Frederiksborg Amts Spare- og Laanekasse, (opret. 1842) var indskudene 31/3 1952 96.2 mill. kr. Hillerød og Omegns Bank (opret. 1898) havde 31/12 1951 en aktiekapital på 1 mill. kr., reserver 1,4 mill. kr.; indskudene i banken var 20,5 mill. kr. I Hillerød Landbobank (opret. 1917) var aktiekapitalen 0,6 mill. kr., indskudene i banken 10,3 mill. kr., reserver 0,7 mill. kr.

I kirkl. henseende udgør H. et sogn og den største del af Frederiksborg-H.-Nørre Herlev pastorat, (hvoraf Fr.borg slotssogn er forstad til H.).

H. hører under 8. retskr. og 7. politikr. og er bopæl for en dommer og en politimester, under Fr.borg amtsstuedistrikt og med bopæl for amtsforvalteren. Kom. hører under Fr.borg amts 3. folketingsvalgkr., for hvilken den er valgsted, under Fr.borg lægekr. (med bopæl for amtslægen) og har et apotek (opret. 1792). Den hører til 1. udskrivningskr., 103. lægd og udgør sa.m. Fr.borg slotssogn H. civilforsvarsområde med politimesteren i H. som leder.

Historie. Engang i den ældre middelalder – tidspunktet kan ikke nærmere fastsættes – ryddede en person ved navn Hilde skov ø.f. den nuværende Slotssø. Med tiden opstod her en landsby, som fik navnet Hilderød, senere H. Selv om alle spor af denne landsby er forsv., må dens placering dog henlægges til terrænet omkring det nuværende torv. Noget efter landsbyens oprettelse byggede en stormand en gård på en af holmene i Slotssøen og kaldte den Hillerødsholm (gården nævnes 1275, se s. 209). I en jordebog fra 1532 nævnes 7 gårdmænd i landsbyen. 1560 overtog Fr. II Hillerødsholm, og hermed begynder H.s egl. historie. På den middelald. gårds tomt påbegyndte kongen opførelsen af slottet Frederiksborg, og den gl. landsby fik påbud om at huse de mange fremmede gæster og håndværkere, der var knyttet til slottet. En særlig slotskro blev ligeledes anlagt på dette tidspunkt. Det var kongens tanke, at der ved slottet skulle oprettes en ny købstad, og han søgte ved løfter om s. 79 forsk. begunstigelser at lokke borgerne i Slangerup til at flytte til H. En kortere årrække henlagdes endog birketinget fra Slangerup til Fr.borg. Men købstadsplanerne nåede ikke længere end til papiret. Slangerupborgerne svigtede ikke deres by, formodentlig fordi de fandt den planlagte bys beliggenhed midt i de store skove alt for afsides. Selv en latinskole oprettedes på kongens bud, men den måtte atter ophæves 1586. Byggeriet trak dog en række håndværkere til H.

Da den unge Chr. IV omkr. år 1600 for alvor gik i gang med byggeriet på Fr.borg, skete en ny tilstrømning af mennesker til byen, ikke alene håndværkere og daglejere, men også mange gæster og hoffolk. Nedlæggelsen af landsbyen Ølskøb (Tjæreby so., se s. 188) ved slottet betryggede yderligere H.s fremtid. Kongen var ivrig efter, at beboerne i H. skulle opføre huse og stalde til slottets gæster, og 1603 og 1606 udstedtes kgl. åbne breve, der gav indbyggerne visse begunstigelser. Kongen sørgede ligeledes for, at byen fik sin egen kirke 1621, men den var så elendigt bygget, at den blæste omkuld i vinteren 1624–25. Beboerne fik derefter anvist et staldlokale på slottet til kirkesal og fra 1630 tilladelse til at anvende slotskirken. Den gl. kirkegård bevaredes dog, og her opførtes et særligt lighus. 1633 indrettedes en ny latinskole, for hvilken kongen opførte en solid bygn., der stod indtil branden 1834. Også andre byggearbejder befordredes af kongen. Omkr. 1645 opgjordes befolkningstallet til ca. 560, men største parten var småkårsfolk. Fr. III opholdt sig ofte på slottet og mødtes her 1658 med Karl Gustaf. I disse dage vrimlede det med folk i byen, idet kongernes følge udgjorde ikke mindre end 1400 mand. Da krigen nogle måneder senere på ny brød ud, besattes slottet af svenskerne, og svenskekongen opslog sit hof her. Den fremmede besættelse var utvivlsomt en hård belastning for byen. Da Fr. III efter fredsslutningen ønskede at betragte H. i skattemæssig henseende som en købstad, protesterede indbyggerne under henvisning til, at man ikke var i besiddelse af de sædvanlige købstadsprivilegier. Kongen bevilgede byen skattefrihed, mod at den gik ind på nu som før at indrette boliger for slottets betjente og gæster. H. vedblev derfor i retslig henseende at være en landsby, selv om de mange tegltage i byen gav den en købstads udseende. 1679 fik H. sin første byfoged, der samtidig var birkefoged i Fr.borg birk, og kort efter udnævntes ligeledes en byskriver. 1686 fik byen privilegium på at afholde to årl. markeder.

1692 raserede en alvorlig brand de mere velhavende kvarterer, navnlig omkring torvet, Slotsgaden og Helsingørsgaden. I alt gik 46 ejendomme op i luer. På forsk. måde hjalp kongen med genopbygningen. En langt større ulykke for byen var opførelsen efter 1720 af Fredensborg slot, og hoffets forlæggelse til dette sted. Det mærkedes hårdt på byens omsætning. Kongen slog dog ikke helt hånden af byen. Denne havde en ivrig talsmand i slotspræst Peder Hersleb, der bl.a. reformerede fattigvæsenet og fik indrettet et hospital 1726 for byens gamle. Også skolevæsenet udbyggedes i disse år. – 1733 hærgede en ny brandkatastrofe byen, idet 72 huse blev lagt i aske. På ny var det Helsingørsgade og Slotsgade, der ramtes af ulykken. Atter gik man i gang med at bygge op. Slottet og dets beboere gav stadig byen en del af dens udkomme, men i løbet af 1700t. fik man efterhånden nogen handel m. oplandet, og en industrivirksomhed tog sin begyndelse. 1753 anlagdes et salpeterværk, og salpeteren dannede råmaterialet for et sen. oprettet skedevandskogeri, hvis produkter afsattes til kattuntrykkerier og garverier. På forsk. måde begunstigede kongen byen. Man fik 1735 udvisning af tørvejord i Grønholt so. som erstatning for en gl. græsningsret i skovene, og 1754 udvidedes markedsrettighederne (heste- og kvægmarked). Efterhånden betragtedes byen som en virkelig købstad, der 1778 fik lov til at vælge såkaldte eligerede borgere. 1787 godkendtes endvidere et særligt bysegl. – 1834 skete en ny brandkatastrofe. Ilden opstod ved uforsigtig omgang med fyrværkeriartikler, og brandvæsenet formåede intet. I alt brændte 49 huse i Mørkegade og Slotsgade. Det alvorligste tab var den fuldstændige tilintetgørelse af byens gl. latinskole, der indeholdt et værdifuldt bibliotek på 4000 bind. Fra nær og fjern strømmede gaverne ind, og borgerne gik i gang m. genopbygningen. Ved branden 1834 forsvandt dog en væsentlig del af det gl. H. En ny latinskole opførtes i klassicistisk stil. Den indviedes 1836 af J. P. Mynster. En ny, men mindre brand rasede 1835, og byen var slet ikke genopbygget, da Chr. VIII.s højtidelige kroning fandt sted 1840 i Fr.borg slotskirke. Efter købstadsloven af 1837 oprettedes en borgerrepræsentation på 8 mand, og ved valget 1838 udgjorde vælgerkorpset 150 mand. 1839 fik byen sin første avis (»Frederiksborg Amtstidende«). 1848–59 var H. på ny residensstad, idet Fred. VII i høj grad yndede opholdet på Fr.borg. Næringsloven af 1857 vakte megen opstand i byen, men bekymringerne viste sig hurtigt overdrevne. En langt større katastrofe for byen var Fr.borg slots brand 1859, der for stedse berøvede H. dens stilling s. 80 som residensstad. – Vendepunktet i byens moderne historie indtrådte 1864, da jernbanen til Kbh. og Helsingør åbnedes. Byen blev nu det naturlige midtpunkt for et stort opland, og handelen med landboerne voksede op, støttet af de pengeinstitutter, der lidt efter lidt oprettedes. Slottets genopførelse og indretning til museum trak med årene stadig flere og flere gæster til byen, og dette gav omsætning. Endvidere åbnede jernbanen den smukke omegn for mange inden- og udenlandske turister. Forsk. industrielle virksomheder grundlagdes, navnlig i sidste halvdel af 1800t. Der oprettedes flere dampmøller, savværker, jernstøberier og maskinfabrikker. Også håndværket udvikledes stærkt. De årlige to-dages dyrskuer (opr. 1845), der arrangeredes af Fr.borg amts landboforening, trak i tusindvis af landboere til byen. H. blev endvidere en betydelig skoleby. Foruden Frederiksborg statsskole (Latinskolen) og det kommunale skolevæsen må nævnes frk. Mørks landskendte pige- og forberedelsesskole, Frederiksborg folkehøjskole og den lutherske missionsforenings højskole. Alle trak de elever til byen. Også sygehusvæsenets kraftige udvikling gjorde byen til et vigtigt samlingspunkt for amtet. Udviklingen tog yderligere fart ved jernbanevæsenets udbygning i årene før og efter århundredskiftet. 1880 åbnedes jernbanen gennem Gribskov til Græsted. 1896 forlængedes banen til Gilleleje. Fra Kagerup stat. åbnedes 1897 en sidebane til Helsinge. Herfra forlængedes banen 1924 videre til Tisvilde. 1895–97 byggedes banen til Frederiksværk, og 1914–16 forlængedes denne bane til Hundested. I de sa. år fandt der en kraftig udvidelse af vejnettet sted, hvilket lettede biltrafikken. Ad disse nye færdselsårer færdedes for hvert år stadig en større og større skare turister, der blev tiltrukket af Byens smukke omegn. Befolkningstallet er steget rask gennem de sidste år og udgjorde 1950 10.023 indbyggere. I bystyret bevarede de borgerlige partier længe overtaget. Det socialdemokratiske parti har imidlertid i løbet af den sidste menneskealder fået et sikrere tag i befolkningen, og byen har siden 1950 en socialdemokratisk borgmester.

Litt.: Hillerød By, udg. af Frederiksborg Amts hist. Samfund. 1925. Hillerødbogen, udg. af Hillerød byråd, red. af Anders Uhrskov. 1948. Anders Uhrskov. Aktieselskabet Hillerød og Omegns Bank. 1948. Kultur og Folkeminder, udg. af Nordsjællandsk Museumsforening, red. af Anders Uhrskov. 1949 ff. Fra det gamle Hillerød. Af kirkegårdsinspektør Im. Blombergs efterladte papirer. 1950. Anders Uhrskov. Hillerød Kommuneskoles Historie, udg. af Hillerød byråd. 1952.

I Hillerød fødtes 1703 præsten Ole Lange, 1710 genealogen Oluf Bang, 1711 teologen H. O. Bang, 1728 forf. F. W. Wivet, 1742 skuespillerinden Johanne Sophie Knudsen, 1763 rektor Bendt Bendtsen, 1765 filologen og kunsthistorikeren Torkel Baden, 1772 søofficeren H. P. Holm, 1790 admiral H. Dahlerup, 1794 juristen Peter Salicath, 1797 korttegneren J. H. Mansa, 1801 biskop G. P. Brammer, 1805 biskop P. C. Kierkegaard, 1812 lægen Edv. Dahlerup og minister C. E. Rotwitt, 1816 maleren G. Rump, 1818 forf. N. P. Wiwel, 1822 skolemanden Fred. Dahl, 1830 sprogmanden Hans Dahl, 1831 præsten og sprogmanden H. F. Feilberg, 1834 minister N. R. Rump, 1836 sprogmanden B. T. Dahl, 1837 gross. Jul. Kopp, 1844 billedhuggeren L. Hasselriis, 1847 journalisten og orientalisten R. Besthorn, 1848 malerinden Marie Luplau, 1849 maleren H. Brasen, 1851 sprogmanden H. G. Wiwel, 1855 maleren N. Wiwel, 1858 forf. Joachim Reinhard, 1860 porcelænsmalerinden E. Hegermann-Lindencrone, 1861 forf. Hans Henriksen, 1870 maleren Arild Rosenkrantz, 1871 søofficeren og rederidirektøren K. Reinhard, 1872 konservator G. Rosenberg, 1881 entomologen J. C. Nielsen, 1884 musikeren Chr. Christiansen, 1893 politikeren og forf. Hartvig Frisch.

Sandviggård blev opbygget af kaptajn G. F. Eberlin v. Feriden († 1724), hvis enke Mette Sørensdatter Matthiesen 1726 giftede sig med admiral Ulrich Kaas. 1741 skete der indførsel i gden, og ved auktion solgtes den 1742 (skøde 1744) til admiralens søn af 1. ægteskab kaptajn Malte Kaas, der 1747 overlod den til sin stedmoders søn af 1. ægteskab sgpr. i Melby Søren Mathiesen Dorn, som 1748 lod den gå videre til moderen. 1751 solgte hun den (skøde 1752) til Johan Ludvig Abbestee. General og statsminister Wilh. v. Huth skødede 1796 S. med underliggende Langvang til kaptajn og vejmester J. Fr. Rosenberg, der 1809 solgte S. til gross. og sukkerraffinadør Chr. Fr. Fiedler jun. N.å. solgte Fiedler gården til gross. J. S. Veith, der samtidig lagde gården Tamsborg under den. (T. var blevet bygget 1709–10 til brug for overjæger Tomas Masmann, blev sen. skovriderbolig og sen. igen privat ejd. Dens bygninger brændte 1810). 1818 købtes S., der da omfattede 240 tdr. land, af baron C. C. G. Knuth. Blandt de sen. ejere kan nævnes overkrigskommissær Andreas Christensen, der købte den af Knuth 1831 og 1845 solgte den til P. M. Koch († 1866), hvis enke 1872 afhændede den til Peder Sørensen for 43.000 rdl. (Matr. 1844 ansætter den til ca. 13 tdr. hartk.). Den er nu til dels udstykket og grunden bebygget, ejes af H. kom.

Litt.: E. Poulsen i Jul i Nordsjæll. 1941. 5ff.