Kastbjerg sogn

(Udbyneder-K. kom.) omgives af Udbyneder, Dalbyover og Enslev so. samt Onsild hrd. (Sem so.) og Vindblæs so. Den mest roligt bakkede overflade når i Galgehøje 52 m og har gennemgående ret gode jorder. Mod nv. ligger dog et lavere parti af enge, der s.f. gden Trudsholm afvandes til Kastbjerg å, men n.f. denne af Fuglsø bæk, der danner skel til Vindblæs so. Den nævnte lavning, der fortsætter sig naturligt i Glenstrup sø, må opfattes som en tunneldal, idet dog den nordl. del, helt frem til Trudsholm, har været invaderet af litorinahavet. På v.siden af denne fhv. fjord ligger et ujævnt bakket og sandet morænelandskab af sa. karakter som i Vindblæs. En stor del heraf er beplantet m. nåleskov. Gennem so. går jernbanen Randers-Hadsund og landevejen ml. de sa. byer.

Areal i alt 1961: 1541 ha. Befolkning 26/9 1960: 374 indb. fordelt på 115 husstande (1801: 251, 1850: 275, 1901: 515, 1930: 462, 1955: 384).

I so. byen: Kastbjerg (*1334 Kasbiergh, 1442 Kasebregh; u. 1798) m. kirke, skole (nedlægges når den 1962 påbegyndte centralskole for Udbyneder-Kastbjerg kom. i Havndal er fuldført), filialbibl. og forsamlingshus. – Saml. af gde og hse: Øster Kondrup (1395 Kontorp, 1475 Komdrop, Comdrop); Thorsmose. – Gårde: hovedgd. Trudsholm (1381 Thrutzholm) (25,6 tdr. hartk., 423 ha, hvoraf 188 skov; ejdv. 550, grv. 330); Amaliegd. (11,9 tdr. hartk., 86 ha; ejdv. 375, grv. 169); Bjørnhøjgd. (9,7 tdr. hartk., 84 ha; ejdv. 350, grv. 169); Stejlbjerg (1481 Steyelberget, Steelberget, Steilbereth).

K. so., der sa. m. Udbyneder so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørhald, Gjerlev og Onsild hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vindblæs so. So. udgør 4. udskrivningskr., 416. lægd og har sessionssted i Randers.

Den højtliggende kirke består af romansk kor og skib m. sengotisk tårn i v. og våbenhus fra slutn. af 1800t. mod s. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på en sokkel, der over en flad rundstav har skråkant. Begge dørene, der har tovstav på karmene og tympanon m. modstillede løvefigurer (Mackeprang.JG. 27, 256), er bev., n.døren tilmuret, s.døren i brug. Et rundbuevindue på korets n.side og ét i skibets n.mur er tilmuret. Indvendig er korbuen fjernet, formentlig da man i sengotisk tid indbyggede krydshvælv, i koret ét, i skibet tre. Det sengotiske tårn, hvis underrum har fladt loft, er opf. af genanvendte kvadre og munkesten. Overdelen, der har glatte gavle i ø.-v., er i nyere tid stærkt skalmuret. Våbenhuset foran s.døren er opf. i anden halvdel af 1800t. af små mursten. – Hvælvene har kalkmalet sparremønster på ribberne, og på væggene ses flere indvielseskors og en roset. På korbuens plads er der mod n. kalkmalede våbenskjolde fra 1604 for Jacob Høgs og hans to hustruers, Elisabeth Maltesdatters Sehesteds og Marine Bryskes mødrene side – de fædrene har været overfor ved s.siden. – Alterbordspanel fra o. 1660 med ottekantede flammelistefelter. Altertavle i højrenæssance med Jac. Høgs og Elisabeth Sehesteds våben. I midterfeltet maleri fra midten af 1800t., Maria og Josef med Jesusbarnet. Smuk sengotisk kalk, der har tilhørt †Skt. Jacobs kirke i Viborg. Balusterformede barokstager samt et par bordstager fra 1600t. Ottekantet egetræsfont fra o. 1660 m. hjørnehermer (som Udbyneder font) og himmel m. Kristi dåb. Graveret messingfad fra slutn. af 1600t. Fonten er ligesom prædikestolen fra 1655 givet af Kjeld Krag, Trudsholm. Herskabsstole 1666 med malede våben for ham og Sophie Krabbe. En lysekrone i koret fra 1700t. er givet af Dorothea Maria Schou, der er begr. under den. Kirkeskib: Orlogsbriggen »E. B.« – Prægtigt malet stenepitafium m. legemsstore figurer af Jac. Høg, † 1610, og hans første hustru, Elisabeth Sehested, † 1600. Dobbeltepitafium over provst Villads Nielsøn, † 1681, og hustru Margrethe Christoffersdatter Helsing. Provsten er begr. i Udbyneder kirke, hvor kirkeejeren ikke ville have hans epitafium. Gravsten: 1) Søren Pedersen, † 1698; 2) Dorothea Maria Schou, f. Meldahl, † 1766 (sml. lysekrone). I våbenhuset små gravfliser fra 1700t. og på kgd. en forvitret barokgravsten.

Trudsholm nævnes 1381, da Mogens Jensen overgav gd. og gods til hr. Christiern Vendelbo, for at denne skulle udløse ham og hans staldbrødre af det fangenskab, hvori de holdtes. Godset skulle tilbagegives, når Christiern Vendelbo fik de udlagte penge tilbage, men dette synes aldrig at have fundet sted, for 1387 gjorde ingen indsigelse, da han fremlagde sine breve på T. på landstinget i Viborg, og sen. bragte hans oldebarn Elne Jepsdatter (Thott) gden til sin mand Jørgen Krumpen, der 1481 indværgede den m. lovhævd. Hans søn rigsmarsk Otte Krumpen døde 1569 som slægtens sidste mand, og T. kom til hans søsters sønnesøn Jakob Høg (Banner) († 1610), der 1576 udkøbte Berete Rosenkrantz af T. Hans søn Just Høg (Banner) († 1649) solgte 1623 T. (1638: 72 tdr. hartk.) til landsdommer Niels Krag († 1650); sønnen landsdommer Kjeld Krag døde 1673, og enken Sophie Krabbe solgte 1693 T. m. gods (i alt 307 tdr. hartk.) til Otte Marsvin til Ålegd. († 1725), hvis enke Helene Marie Hovenbek ved skifte fik udlagt T. (66, 26 og 276 tdr. hartk.), men da hun døde 1726, overtoges den af sønnen, etatsråd, landsdommer Peder Marsvin. Han døde barnløs 1758, og enken Regitse Sophie Reedtz († 1760) testamenterede T. til sin slægtning Hedvig Margrethe v. Raben († 1791), g. m. s. 730 major og kmh. baron Erik Rosenkrantz Holck til Holckenhavn († 1777). Deres datter Sophia Dorothea Holck bragte 1792 T. til sin mand Tycho v. Arenstorff til Dronningborg, som 1804 skødede den (55, 61 og 306 tdr. hartk.) for 95.000 rdl. til landeværnskapt. Niels Secher, der s.å. overdrog den (55, 61 og 209 tdr. hartk.) for 108.085 rdl. til sin svoger provst Ole Ankersen Secher, der 1805 fik approbation på, at der fra gden var solgt 8 parceller (11 tdr. hartk.), og 1808 skødede den fra 1/1 s.å. ufri gd. til Peder Mørch Secher († 1831), hvorefter den købtes af tiendekommissær Hans Peter Neergaard († 1872), som 1844 afhændede den (36 tdr. hartk.) til den dygtige landmand G. H. Koch, tidl. gartner på Frijsenborg († 1871). Fra hans søn cand. jur. C. J. Koch († 1885) kom den (34, tiender 26 tdr. hartk.) 1879 ved tvangsauktion til vekselmægler Emil Johannsen for 170.000 kr., og derefter købtes den og Dalbyover kirke ved tvangsauktion 1885 for 141.500 kr. af Jørgen Schwensen († 1938), der tilplantede store arealer; 1939 overtoges gden af sønnen, civiling. Chr. Schwensen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DStørreGde I. 201–03. C. Mortensen og M. H. Rosenørn. Om Gammel-Trudsholm, JySaml. 1882–83. 1–14. Chr. Schwensen. Velbyrdig mand Jørgen Pedersen Krumpen af Skøttrup, AarbRanders. 1946. 16–48; 1947. 6–57. C. Rise Hansen i DSlHerreg. IV. 1945. 204–10.

På det store, uregelmæssige voldsted, som menes udf. af rigsmarsk Otte Krumpen, og som rummer både hovedbygn. og ladegård, ligger hovedhuset østl. m. to ubetydelige, ø.vendte sidefløje. Hovedhuset, der er opf. i røde mursten, er i to stokv. over kælder. Det står på en svær s. 731 kvadersokkel, har portgennemkørsel i usymmetrisk placering, en tandsnitsgesims under taget og vandrette profilbånd på gavlene. De høje vinduer, som sidder i kurvehanksbuede spejl, er to og to lodret aksefaste, men uregelmæssigt fordelt over façaden. På bygn.s ø.side, til højre for porten, har der været et trappetårn, og over porten mod ladegården er anbragt et ur, hvorunder to våbenskjolde m. initialerne N. K. og I. H. for rigsråd Niels Krag († 1650) og fru Jytte Høg, samt årst. 1651. Bygn. er derfor antagelig fuldført i dette år. I det indre findes et par fornemme barokdøre, rester af opr. dekoration på en loftsbjælke, samt en anetavle med »Jacob Høges sesten Anner«. – Den store ladegård i pragtfuldt hvidkalket bindingsv. menes opf. af Peder Marsvin. Hovedbygn. er fredet i kl. A, avlsgd. i kl. B.

Det imponerende Voldsted af Gamle Trudsholm ligger ca. 2 km nø.f. den nuv. Gd. Det bestaar af to af Grave omgivne Banker, hvoraf den nordl. er den største. Der er her fundet Murrester. I V. og S. omsluttes Anlægget af et Forværk, der mod S. udvider sig til en betydelig Bredde. Der er ogsaa fundet Murværk.

Ovenn. Jørgen Krumpen skrev sig 1475–98 til Skøttrup (* 1475 Skiøttrup, 1478 Skøttrop); det sa. gælder hans enke Anne Rosenkrantz 1506 og sønnen Otte Krumpen 1556. Dennes broder Stygge Krumpen, sen. bisp i Børglum, nævnes 1507 ved immatrikulationen i Greifswalde »de castro Scuttorp« i Børglum(!) stift.

Litt.: Se under Trudsholm.

Skøttrup lå hvor det nuv. Trudsholm ligger, og nogle svære fundamenter under den nuv. n.fløj er mul. rester af denne gd. Det var antagelig Otte Krumpen, der lagde gdene sammen og byggede T. på den nuv. plads.

Valdemar III gav 1329 Peder Hasenbergs enke Kristine låsebrev på Kastbjerg mølle, som hun havde arvet efter sin broder. Brevets ægthed er problematisk; det fremlagdes 1494 for rettertinget af ovenn. Jørgen Krumpen som bevis på, at den af ham genopbyggede ml. havde tilhørt hans hustru Elne Jepsdatters (Thott) forfædre. Kong Hans underkendte herefter Århusbispens krav på møllen, og Jørgen Krumpen kunne kræve erstatning for bisp Jens Iversens (Lange) ødelæggelse af den.

Litt.: Se under Trudsholm.

Skove: Den overvejende del af so.s skove udgøres af Trudsholm skove, i alt 188 ha, hvoraf bevokset 175 ha (løvtræ 45, nåletræ 120 ha, resten ubevokset). Distriktet består af Trudsholm plantage, anl. 1899, 126 ha, Pastor Schwensens plantage, 20 ha, Havkær skov, 32 ha (i Vindblæs so. jf. dette s. 723) samt forsk. mindre plantager, 10 ha, hvoraf den 5 ha store Vellinggård plantage ligger i Udbyneder so. (jf. s. 728). Skovene ejes af civiling. Chr. Schwensen, Trudsholm.

Fredede oldtidsminder: 9 høje, hvoraf flere er ganske anselige: De to Galgehøje og Møgelhøj sø.f. Kastbjerg og Venskabshøj og den store, men noget forgravede Lonhøj på Trudsholm. – Sløjfet el. ødelagt: 27 høje.

I Kastbjerg so. fødtes 1864 arkt. Valdemar Schmidt.