Nordrupvester sogn

(Sønderup-N. kom.) omgives af Alsted hrd. (Munke Bjergby og Bromme so.), Sorterup og Sønderup so. samt Holbæk amt (Ørslev og Skellebjerg so. i Løve hrd. og Tersløse so. i Merløse hrd.). I nv. danner Tudeå so.skellet, i sø. Vestermose å. So.s østl. del har en småkuperet overflade, der mod v. flader ud til en jævn slette, begge med en jordbund af leret moræne. I so. ligger Nordruplund skov, Østerskov (1495 Østerskoff) og en del af Svineskov.

Areal i alt 1950: 1454 ha. Befolkning 7/11 1950: 486 indb. fordelt på 141 husstande. (1801: 437, 1850: 538, 1901: 604, 1930: 601).

I sognet Nordrupvester kirke og byerne: Nordrup (*1275 Norræthorp, o. 1370 Northorp; u. 1793 og 94) m. skole og andelskølehus (opf. 1951); Skaftelev (1356 Scafteløff; u. 1793 og 94) m. friskole, ml. (elektr.), Sønderup og Nordrupvester Sognes Spare- og Laanekasse (opret. 1881; indskud 31/3 1954: o,6 mill. kr.) og telf.central; en centralskole er under opførelse ved Skaftelev ml.; Huse Herrestrup (o. 1370 Heristhorp, 1495 Huse Herrestrop; u. 1794). – Saml. af gde og hse: Skaftelevgårdshuse; Tangen; Nordskov; Skætholm (o. 1370 silva Skæftholm); L. Nordrup. – Gårde: Hovedgd. Nordruplund under Sorø Akademi (44,4 tdr. hartk., 221 ha; ejdsk. 625, grv. 388).

N. so., der sa. m. Sønderup so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Slagelse Skt. Peders Landso., dog under amtets 2. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 324. lægd og har sessionssted i Slagelse.

Den lange, skifertækte kirke er i sit ydre præget af en moderne istandsættelse 1875–76. Før den tid bestod kirken af sengotisk tårn mod v., romansk skib med våbenhus mod n., samt kor og apsis. Ved istandsættelsen forsvandt kor og apsis, og kirken forlængedes mod ø. s. 825 i hele skibets bredde. Bev. fra den ældste tid er nu kun det romanske skib af rå og kløvede marksten med enkelte frådsten i vinduesstikkene. Også romansk korbue er bev. Af kirkens gl. døre spores nederste del af s.døren. Der var opr. 2 romanske, ret lavtsiddende, vinduer på hver langside; eet er bev. som blænding på s.siden; på n.siden er det vestligste tilmuret, det østligste helt bev., men blændet i lysåbningen. I 1. halvdel af 1400t. fik skibet 2 krydshvælv, hvis ribber forneden støttes af småstave. I sen. middelalder tilføjedes tårn mod v. og våbenhus mod n., begge delvis ombygget i ny tid, tårnet med moderne skalmuring og helt nymurede gavle med glatte kamme. Trappehuset på tårnets n.side er noget yngre, men stammer dog fra middelalderen. Våbenhuset med kamtakker og højblændinger er i ny tid indvendig delvis omdannet ved indrettelse af varmerum i den vestl. del; ny dør. Da bygn. rest. 1875, fik det nye kor en krydshvælving af træ, og hele kirken fik nye høje, rundbuede vinduer. På skibets hvælv fremdroges 1902–03 sengotiske kalkmalerier, der da rest. af E. Rothe. De tilskrives Martin Malers værksted (jf. Gerlev, Gimlinge og Mogenstrup, Beckett. DK. II. 333). V.fagets dårligt konserverede billeder tildækkedes atter. 1925 maledes nye ornamenter på buer og ribber. De gl. billeder på ø.hvælvingen, indrammet af rig rankeornamentik, har motiver fra lidelseshistorien. På n.væggen fandtes en kalkmalet krucifiksgruppe, atter tildækket. – Nyt alterbord med tavle, malet 1875 af Chr. Dalsgaard. En ældre altertavle fra 1742, skåret af Oluf Jacobsen snedker med maleri i storfeltet (Kristus og den spedalske), findes nu i tårnrummet. Kalk fra 1609. Malmstager fra o. 1600. Romansk granitfont med kumme og fod hugget i eet; dåbsfad (Samson og løven) er et nederl. arb. fra o. 1600. Over buen til tårnrummet hænger et gotisk korbuekrucifiks fra o. 1400; figuren er lille i forhold til korstræet, der mul. er 100 år ældre. Prædikestol fra o. 1600 har ioniske pilastre med felter formet som portaler med fladsnitornamenter. Stolestaderne er alle fra 1600t., men sydsidens er lidt ældre end n.sidens. Klokkerne er fra 1588 (Borchardt Gelgeter) og 1634 (Felix Fuchs). Kirken ejer et harmonium, der tidl. stod i Sønderup kirke, og som har tilhørt N. W. Gade; skænket af Sorø Akademi. – Kgd.s middelald. hegnsmur er bev. på ø.siden.

Litt.: J. B. Løffler, Sorø Akademis Landsbykirker. 1896, 41 ff. DanmKirk. V. Sorø a. 645–52.

Allr. i middelalderen lå der en hovedgd. i Nordrup. 1275 gav hr. Strange Andersen Antvorskov kloster alt sit gods i N. En Johannes Basse her 1355 (DAA. 1886. 38f.) har vel haft gden i forlening af klosteret, som 1398 mageskiftede den til Anders Gris († 1408), hvis enke Anna Pedersd. de Northorp nævnes 1408. 1416 nævnes Johannes Eriksen af N. og engang ml. 1401–50 væbn. Niels Eriksen. Det er dog mul., at de må henføres til en anden lokalitet af sa. navn, thi sen. nævnes på ny slægten Gris i N.: væbn. Peder Andersen Gris, hvis sønner Niels og Alexander Gris nævnes 1454. Siden nævnes Niels Gris alene 1460–84, hans enke Anne Jepsdatter 1497–98. Deres datter Marine ægtede Laurids Fikkesen til Broholm, der nævnes til N.gd. fra 1492 og 1513 pantsatte N. og N. fang til Antvorskov kloster. Forinden havde sønnen Fikke Lauridsen 1510 skødet sin andel i N. »hovedgd.« til Markvard Tidemand. Men det hele er formentlig snart kommet til Antvorskov kloster. – Det nuv. Nordruplund er opstået 1774 ved salget af det antvorskovske krongods, idet nogle bøndergde sammenlagdes og godset (i alt 347 tdr. hartk.) ved auktionen solgtes for 24.000 rdl. til kammerråd, sen. landvæsenskomm. og justitsråd Johan Lange Duus († 1788), hvis enke 1792 skødede N. for 52.000 rdl. til kammerråd Peter Jensen Gjersing († 1811), som 1796 solgte gden for 90.000 rdl. til kaptajnløjtn., sen. oberst Martinus Braem († 1834), der 1804 afhændede den til kammerjunker, sen. kmh. Hans Rudolph Grabow Juel († 1818), efter hvem den ejedes af enken Franciska Hieronyma, f. Schaffalitzky de Muckadell († 1821) og derpå af sønnen Niels Frederik Grabow Juel († 1868), indtil den 1825 erhvervedes af Sorø Akademi, i hvis eje den stadig er.

Litt.: DLandbr. II. 1930, 428–30.

Den gl. hovedbygn. brændte 1903, hvorefter en ny opførtes i eet stokv. m. højere midtparti, arkt. F. C. C. Hansen. Avlsbygn. er opf. efter en brand 1933.

Ved Skaftelev ligger det nu overpløjede og udjævnede voldsted (se ndf.) af Skaftelevgd. Gdens hist. kan følges tilbage til 1300t., da den ejedes af væbn. Bo Tuesen, der nævnes til S. 1356, men da var død. Ml. 1395 og 1410 pantsattes den af hr. Christiern Holck til hr. Hartvig Bryske. I 1400t. ejedes den af slægten Fikkesen: væbn. Laurids Henriksen († ml. 1475 og 89) nævnes til S. 1444–68. Sidstn. år overlod han ved kontrakt S. »hovedgd.« med gårdsæder til sønnen, væbn. Peder Lauridsen († tidligst 1507), som nævnes til S. indtil 1495. s. 826 Efter ham nævnes sønnerne Laurids og Peder Pedersen hertil 1497–98. Sen. kom gden til slægterne Ulfstand og Bryske. Kirstine Gregersd. (Ulfstand) synes at have bragt sin mand Carl Bryske († 1521) S., som i hvert fald ejedes af sønnerne Gregers Bryske († 1566) og Jørgen Bryske († o. 1572). Gregers nævnes til S. fra 1551. Ved skiftet efter ham blev Jørgen vist eneejer af S., som han synes at have solgt før 1571 til fætteren, den sen. rigshofmester Hak Holgersen Ulfstand til Häckeberga († 1594), der 1577 mageskiftede S. gd. og 6 andre gde i S. by til kongen mod gods i Skåne. 1676 skødede kronen S. (i alt 28 tdr. hartk.) med adelig sædegårdsfrihed til oberstløjtn. Henrik Burchard von Münchhausen († 1678) for tilgodehavende hvervepenge m.v. Hans enke Elisabeth solgte den 1682 for 980 rdl. til handelsmand Evert Weimand. Derefter kom den til toldforv. i Kbh. Lauritz Eschelsen og fra ham ved skøde af 1685 til ritm. Frantz Christian Bonorden, der 1695 skødede den til Rasmus Jørgensen, borger i Slagelse, som 1697 skødede den til ritm. Johan Jørgen Schrøder. Sen. ejedes den af løjtn. Frederik von Eppingen († 1756), som 1730 skødede den til Anne Christine Günter, enke efter kammerråd Daniel Brügmann. Efter hende arvedes gden af svigersønnen, oberst Friderich Christoph Rampe († 1758) og hustru Gesilla Amalia, f. Brügmann. De skødede den 1750 til svigersønnen, løjtn., sen. kapt. Michael Højelse († 1772), som 1766 skødede den til kmh., baron Christian Frederik Knuth til Christiansdal († 1801). Han skødede den 1776 for 5000 rdl. til Johan Adolph Hetting, som 1787 skødede den for 7000 rdl. til landsdommer, justitsråd Adam Gottlob Henrik Severin Kraft († 1828), som tidl. havde købt Ødemark (se s. 740), i hvilken S. gik op. 1787 boede til leje i S. Dorothea Paasche, enke efter overjæger Graner.

Ved Skaftelev det nu overpløjede og udjævnede voldsted af Skaftelevgård. Gaardtomten er aflang, firsidet (ca. 63 × 47 m) og har været omgivet af grave. Ved midten af 1700t. nævnes endnu ruiner og kældere af en bygn. med længer.

Skove: Nordruplund skov (185 ha), so.s eneste større skov, hører til Sorø Akademis 2. skovdistrikt. Terrænet her er svagt bølget og bevoksningsbilledet meget vekslende, bøg, eg, ask og rødgran forekommer meget alm. Af moser nævnes Flaskemosen. Østligst i so. den lille skov Østerskov (ca. 22 ha), der tilhører Ødemark hovedgård (ejer: Statens Jordlovsudvalg).

Fredede oldtidsminder: På Ødemarks jord den anselige Hulhøj, der indeholder en jættestue; s.f. N. et noget forstyrret dyssekammer. – Sløjfet el. ødelagt: 2 langdysser og en høj, alle under Skaftelev. – Ved Skaftelev er fundet en toradet harpun af rensdyrtak fra landets allerførste beboere.

To vildtbanesten står ved det nu nedrevne Mistbjerghus og en i en have i Nordrupvester.