Øster Hassing sogn

(V. Hassing-Ø. H. kom.) omgives af Ulsted og Hals so., Limfjorden, V. Hassing so. samt Hjørring a. (Dronninglund so. i Dronninglund hrd.). Der er et stort antal enklaver i Ø. Hassing so. (Gandrup) og en i Hals, og de samme so. har også enklaver i Ø. Hassing. Den sydl. del af so. er lavtliggende litorinaflade (Gåser enge), men n.f. jernbanen afløses denne af den højereliggende yoldiaflade, hvorpå bl.a. Ø. Hassing ligger. Istidslandskabet er repræsenteret af et par »øer«. N.f.Ø. Hassing ligger Rævebakke (29 m) med ret jævne former, og mod v. en noget større og mere kuperet istidsø med overvejende sandede jorder. Højeste punkt (45 m) ligger s.f. gden Ø. Aslund. Heromkring findes en del mindre plantager. Allernordligst i so. ligger Bredeng ved Gerå, der danner skel til Hjørring s. 987 a. Gennem so. går jernbanen Ålborg-Sæby-Frederikshavn (Gandrup stat.) og landevejen Ålborg-Hals.

Areal i alt 1955: 4410 ha. Befolkning 1/10 1955: 1693 indb. fordelt på 482 husstande (1801: 699, 1850: 958, 1901: 1331, 1930: 1870).

I sognet byerne: Øster Hassing (*1329 Øster Hasslund, *1406 Øster Haszen; u. 1800–01) m. kirke, østre skole (opf. 1916, arkt. Rovsing, Hørby), vestre skole (på Ø. Hassing hede) og forsamlingshus; Holtet (1587 Holthed) m. andelsmejeri (opret. 1911); Gåser (*1253 Ladewor, ɔ: Gasewor, *1330 Gøsser, 1552 Gossør; u. 1796) m. filialkirke, skole og telf.central; en del af Gandrup (u. 1801, resten i V. Hassing so.) by og stationsby, den i so. beliggende del havde 1955: 284 indb. fordelt på 96 husstande (1930: 212 indb.). – Saml. af gde og hse: Skindbjerggde (*1386 Skindberig; u. 1802); Gåserkær; Sandbjerggde; Toftegde (1664 Tofftgaard). – Gårde: Ø. Aslund (1552 Øster Aslundt; 15,2 tdr. hartk., 358 ha, hvoraf 28 skov; ejdv. 720, grv. 410); V. Nejsig (*1559 Nessj, 1579 Vester Nessie; 9,4 tdr. hartk., 140 ha; ejdv. 390, grv. 200); Povlstrup (*1559 Pouellstrup; 6,1 tdr. hartk., 94 ha; ejdv. 340, grv. 157); Myren (1664 Myren); Ø. Nejsig (1579 Øster Nessie; to gde, hvoraf den ene har 8,5 tdr. hartk., 112 ha; ejdv. 334, grv. 166, den anden 8,2 tdr. hartk., 97 ha; ejdv. 300, grv. 127); Abildholt (1611 Abbildholtt); Egen (1664 Egen); Hølund (1611 Wester-, Øster Hiølundt); Øvre og Nedre Føltved (*1329 Føltued; u. 1802); Ryborg (1611 Røggeborg); Østerheden (1688 Østerheede); Starbæk (1664 Starbeck); Haven (1667 Starbechs Hauge); Hedegd. (1683 Heegrd.); Finstrupgd.; Søndergd.; Hølund andelsmejeri (opret. 1901, indtil 1912 fællesmejeri).

Ø. H. so., der sa. m. V. Hassing so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Kær hrd.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kredse som Ålborg Frue landsogn. So. udgør 5. udskrivningskr., 437. lægd og har sessionssted i V. Hassing.

Kirken, som har haft en middelald. forgænger, hvis tomt ses et stykke v.f. byen (se ndf.), er opf. 1880 (indv. 29/8) af røde mursten m. skifertag i romanske stilformer efter tegn. af arkt. J. E. Gnudtzmann og består af kor og skib samt mod v. et tårn m. pyramidespir (23,2 m). Det indre, som har åben tagstol m. tværgående spændbuer, er rest. 1936 (arkt. Charles Jensen). På et nyt alterbord står altertavlens maleri, Kristus i Emmaus, kopi efter C. Bloch. Fra den gl. kirke stammer den romanske granitfont samt fra o. 1600 en prædikestol, der if. indskr. var opstillet 1757. En middelald. lysestage fra 12–1300t. m. malmstøbt hjort, fundet 1880 i alterbordet ved den gl. kirkes nedrivning, er nu i Nationalmuseet. Nyt orgel har afløst det ældre, som stammede fra Frederiksberg kirke, og som 1934 er afleveret til sit hjemhørssted (se s. 988 Storkøbenhavn II. 102). På kgd. er o. 1925 opf. et ligkapel, ved hvis s.gavl er lagt en mindesten om kgd.s udvidelse 1949. – Den gl. kgd., hegnet af kampestensdiger, ligger o. 1 km v.f. byen. Tomten af den middelald. kirke er angivet ved lave tujahække. En saml. ældre ligsten ses s.f. tomten.

Filialkirken i Gåser er opf. 1903 (indv. 29/11) efter tegn. af arkt. K. Varming og består af skib m. smallere kor samt mod v. et tårn m. spir; våbenhus i tårnrummet. Materialet er røde mursten. I det indre har skibet bjælkeloft, mens koret har hvælving. Altertavlen har et maleri, Kristus og Nikodemus, sign. Axel Hou 1904. Kalk og disk, stemplet 1713, er skænket af kultusministeriet. Nyt ligkapel ø.f. kirken.

Litt.: Arch. VI. 222.

I Ø. Hassing nævnes 1536 en fru Bodil. Her boede på hver sin gd. 1599 Lage Lykke og Niels Munk. 1653 boede Else Nielsdatter Munk (Vinranke-M.) († tidligst 1656), enke efter Laurids Pedersen Maaneskiold († senest 1653), i Ø. H.

Ø. Aslund var en gl. selvejergd., der før Clementsfejden tilhørte slægten Kjærulf, men ikke genkøbtes efter 1537. Kronen mageskiftede 1552 gden til Ålborg hospital, men overdragelsen synes ikke fuldbyrdet, eftersom kronen 1579 kunne mageskifte den til Henrik Gyldenstierne til Ågård. Snart efter kom den under Vrå; o. 1560 samledes gden, der 1553 siges at være 5 i en byggede gde og 3 bol, til en ejendom. 1567 havde Bertel Andersen Kjærulf fået livsbrev på gden af kronen; 1579 boede hans enke Gertrud Munk her; 1599 Ebbe Galt tidl. til Birkelse smst. 1610 og 1662 brugtes den af Bertel Laursen Kjærulf, efter hvis død 1672 sønnen Lars Ovesen Kjærulf fæstede den; deres efterkommere ejer nu gden, idet den 1800 solgtes Jens Larsen Krog til selveje. Siden har hans søn Lars Jensen og dennes svigersøn Søren Roesdahl († 1921) og enken ejet A. Den nuv. ejer er frk. Edle Roesdahl.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 63 f. C. Klitgaard. Vendsysselske Selvejerbønder, i AarbVends. XVIII. 1949–50. 136.

Haven solgtes 1621 af Erik Nielsen Kaas (Sparre-K.) til Rævkærgård og Birkelse († tidligst 1652) til fru Anne Tygesdatter Brahe til Østergård (Harre hrd.) († 1636).

I Gåser boede fru Johanne Torlofsdatter Bildt i rusttjenestelister 1609–17; hun var g. m. Knud Pedersen (Leve) til Kærsgård (Horns hrd.).

Ved Ø. Aslund har ligget et hus Plovhus (1683 Plou huus).

Skove: En del jord er indtaget til plantage, således ejer A/S Plantageselskabet for Ålborg amt Ø. Hassing plantage, 11,5 ha. Til Ø. Aslund hører 35 ha plantage. En del (31 ha) af Hals Nørreskov (jf. under Hals so.) ligger i so.

Fredede oldtidsminder: 10 høje, alle i so.s vestl., højere del; anselig er Kirkehøj og en høj ved Skindbjerggårde. – Sløjfet el. ødelagt: 14 høje. Ved Ø. Nejsig er fundet et guld-hængesmykke fra germansk jernalder.

Litt.: Kr. Værnfelt. En Vendelboslægt. JySaml. 5. Rk. III. 354–60. Sa. Hekseri i Ø. Hassing. HimmerlKjær XXXVII. 1948. 276–80.