Øster Starup sogn

(Ø. S. kom.) omgives af Viuf, Almind og Nr. Nebel so., Jerlev hrd. (Egtved, Ødsted, Jerlev og Højen so.) samt Holmans hrd. (Smidstrup so.). Gennem so. fra nø. til sv. løber V. Nebel å i et sandet strøg, men v. herfor findes mest lerede jorder i et ujævnt, ofte stærkt kuperet bakkeland, der på strækningen fra Nørreskov over Hesselbakke og Brakker antager karakter af en isafsmeltningslinie, s. 1207 og sa. del af so. er rigt på skove. Foruden Nørreskov findes Vesterskov, Føniksborg skov, Brakker skov og Nederhave. Mod s. dannes grænsen til V. Nebel so. af Bølling bæk, der afvander en gl. tunneldal (se V. Nebel so.), og som støder til Vester Nebel å. So.s østl. del er noget mere jævnt bakket og mest leret. Gennem so. går landevejen Kolding-Bredsten, der krydser V. Nebel å i Ågård.

Areal i alt 1960: 3506 ha. Befolkning 26/9 1960: 1643 indb. fordelt på 481 husstande (1801: 646, 1850: 1312, 1901: 1527, 1930: 1564, 1955: 1617). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 803 levede af landbr. m.v., 354 af håndv. og industri, 95 af handel og omsætning, 91 af transportvirksomhed, 86 af administration og liberale erhverv og 29 af anden erhvervsvirksomhed; 164 levede af formue, rente, understøttelse olgn., og 21 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Øster Starup (1325 Stathorp; u. 1775) m. kirke, præstegd. (Svanholm; opf. efter brand 1959, arkt. Sig. Madsen), centralskole (købstadsordnet; opf. 1958, arkt. H. Chr. Rasmussen), bibl. (i skolen; opret. 1839; 2100 bd.), forsamlingshus (opf. 1897) og sportsplads (ved skolen); Ågård (1524 Aagard; u. 1774–75) – bymæssig bebyggelse m. 26/9 1960: 255 indb. fordelt på 84 husstande; fordelingen efter erhverv var flg.: 45 levede af landbr. m.v., 91 af håndv. og industri, 26 af handel og omsætning, 12 af transportvirksomhed, 29 af administration og liberale erhverv og 3 af anden erhvervsvirksomhed; 46 levede af formue, rente, understøttelse olgn., og 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. frimenighedskirke, præstebol., Å. Ungdomsskole, friskole (opret. 1897), kom.kontor (i tidl. skole), alderdomshjem (opf. 1930), Å. Sparekasse (tidl. Sparekassen for Ø.-Starup og V.-Nebel so., opret. 1870, indskud 31/12 62 3,5 mill. kr., reserver 388.000 kr.; egen bygn. 1939), andelsmejeri (opret. 1889, osteri opf. 1914) og posteksp.; Gravens – bymæssig bebyggelse m. 26/9 1960: 295 indb. fordelt på 103 husstande (1955: 210 indb.); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 32 levede af landbr. m.v., 123 af håndv. og industri, 29 af handel og omsætning i øvrigt, 47 af transportvirksomhed, 7 af administration og liberale erhverv og 12 af anden erhvervsvirksomhed; 39 levede af formue, rente, understøttelse olgn., og 6 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kro, andelsmejeri (opret. 1911), missionshus (opf. 1954), fodboldstøvlefabr. »Lockey« (opret. 1934), Danske Landmænds Andels Maskinindkøb og posteksp.; Fredsted (1354 Fræchæstoft, 1465 Fredstedtoff; u. 1762, 1775–76); Hesselballe (1366 Hæsælbaligh; u. 1776); Borlev (1467 Borløff; u. 1778–79); Brakker (u. 1773). – Saml. af gde og hse: Søndermark; Varmkær; Sletmade Bro. – Gårde: Egeland (23,1 tdr. hartk., 180 ha, hvoraf 48 skov; ejdv. 825, grv. 330); Skovgd. (*1445 Skowgordh) (21,7 tdr. hartk., 221 ha, hvoraf 55 skov; ejdv. 880, grv. 369); Føniksborg (16,2 tdr. hartk., 111 ha, hvoraf 25 skov; ejdv. 502, grv. 248); Agnetesminde s. 1208 (15,3 tdr. hartk., 113 ha, hvoraf 15 skov; ejdv. 555, grv. 268); Højgd. (15,7 tdr. hartk., 86 ha, hvoraf 2 skov; ejdv. 515, grv. 236); Gl. Hesselballegd. (1580 Hesselballegaard; 13,5 tdr. hartk., 90 ha, hvoraf 7 skov; ejdv. 534, grv. 230); Hesselballegd. (13,3 tdr. hartk., 104 ha, hvoraf 15 skov; ejdv. 517, grv. 261); Nygd. (*1504 Nygaard; 12,4 tdr. hartk., 73 ha; ejdv. 315, grv. 144); Skovløkke (11,9 tdr. hartk., 99 ha, hvoraf 20 skov; ejdv. 462, grv. 202); Gammeleje; Bøgeskov; Daugårdsminde; Terpsminde.

Ø. S. so., der udgør én sognekom. og sa. m. V. Nebel so. ét pastorat under Brusk og Nr. Tyrstrup hrdr.s provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Harte so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 100. (a og b) lægd og har sessionssted i Kolding.

Kirken, der er berømt for sin rige udsmykning af romansk granitbilledværk, består i sin nuv. skikkelse af kor, skib, tårn mod v. samt et våbenhus ved s.siden. Det romanske kor, der sen. (mul. i 1600t. ?) er forlænget mod ø., havde opr. apsis, hvis eksistens endnu røbes af flere krumhugne kvadre og nogle søjlerester, der er opstillet ved våbenhuset, og hvis fodstykker røber tilknytning til 1100t.s skulpturer ved Ribe domkirke. Den romanske kerne spores nu i skibet og i den vestl. del af koret, begge dele opf. af tilhugne kvadre på høj profilsokkel. På n.siden har koret ét, skibet to romanske vinduer, alle i funktion. Det romanske billedværk findes navnlig ved skibets to portaler. Den sydl. portal har forneden til højre en anselig fremstilling af den dragedræbende Mikael, en af den tidl. middelalders magtfuldeste præstationer; til venstre en løve, mens der i bueslaget har siddet to knælende mandsfigurer, nu anbragt i våbenhusets gavl. Ved den tilmurede n.portals østre flanke er udhugget i næsten fri skulptur en løve i færd med at dræbe en mand. En lign. fig., også næsten friskulptur, findes ved skibets sv.hjørne, og under korforlængelsens nø.hjørne er indsat et uhyre m. næb, flyttet hertil fra ukendt placering i den ældre bygn. (Mackeprang.JG. 318, 233). Kirken er i senmiddelalderen udv. m. tårn, indvendig dækket m. krydshvælving, åbent ved spidsbue mod skibet, og udvendig gentagne gange skalmuret, sidst 1887. Våbenhuset, der ligeledes er senmiddelald., er opf. af munkesten i munkeskifte iblandet mange genanvendte kvadre. Korforlængelsen, som i ny tid er skalmuret på s.siden, er opf. af store, røde sten i krydsskifte m. korsblænding i gavlen; midt på kormuren er indsat et cirkelvindue fra den forsv. apsis. I det indre, hvor korbuen er gotisk udv., har koret fladt, gipset loft, mens skibet dækkes af bræddeloft, malet som panel og underlagt m.tværbjælker, der har skårne, gudelige indskr., vistnok fra 1600t. – Altertavlen er et nyere maleri, Kristus i Emaus, af Hans Agersnap 1902, i ramme efter tegn. af V. Koch. På alterbordet to messingstager, skænket 1721 af hofgartner Jørgen Severin og hustru Magdalene Badstuber. Ved alterets sider en præste- og degnestol fra renæssancen. Romansk granitfont m. ejendommeligt kantet båndmønster på kummen (Mackeprang.D. 21 f.); nyt dåbsfad, der if. indsk. er skænket af en amerikanerinde, hvis søn faldt i so. under den anden verdenskrig. Enkel prædikestol i renæssance (1593) m. samtidig himmel. På n.væggen hænger et sengotisk krucifiks. Den nyere orgelbalustrade rummer dele af et ældre pulpitur. I tårnrummet en senmiddelald. fløjaltertavle m. fremstilling af Johannes Døberen, Maria og en bisp; topstykke i renæssance; i fløjenes indersider sen. malerier i grisaille: Maria Magdalene ved graven, Kristus i Gethsemane, fornyet 1851 og sign. N. Jensen. Series pastorum på skibets n.side 1943. Kirkeskib »Imanuel«, antagelig fra 1740. I korets n.væg er indsat en figursten over Anne Fleming til Knudstrup, † 1530 (CAJensen. Gr. 229). I tårnrummets v.væg en sten over Lauge Matsøn, ridefoged på Koldinghus, † 1625. – Kgd., der er stærkt udv., hegnes af kampestensdiger, hvori findes to middelald. køreporte m. ganglåger. Ligkapel opf. 1930; i murene er indsat 7 ældre gravsten.

Litt.: P. Knudsen. Starup Kirke, AarbVejle. 1939. 92–97.

Frimenighedskirken er indv. 4/12 1887 og opf. s.å. efter tegn. af arkt. S. Marstrand i romaniserende stil af røde mursten på granitsokkel og består af skib m. halvrundt afsluttet kor og et spirklædt tårn ved v.gavlen. I det indre, hvor skibet dækkes af et lavspændt, gipset tøndehvælv, er en del af inventaret som stoleværk, font og prædikestol fra indvielsen, mens der i koret o. 1950 er bygget et nyt, muret alterbord, ligesom apsishvælvingen har fået en malet dek., Kristus i mandorla, udf. af H. Borre. En tilsvarende dek. på v.væggen i skibet er udf. 1895 af Johs. s. 1209 s. 1210 Kragh. I kirken hænger et portrætmaleri af frimenighedens mangeårige præst Georg Valdemar Brücker, udf. 1923 af Ludvig Find. Udvendig på kirken er anbragt en mindetavle over sa. præst, † 1929. Kirken, der opr. var bygget for en valgmenighed, blev 1923 frimenighedskirke.

På kgd. ved frimenighedskirken er bl.a. begr. præsten G. V. Brücker, † 1929.

På auktion 1765 over Koldinghus rytterdistr.s gods købtes den s.k. Nygårds Kobbel af fri hovedgårdstakst 19 1/2 tdr. hartk. og 56 tdr. hartk. tiender for 10.150 rdl. af Rasmus Dreyer i Dons Mølle († 1786), hvis arvinger skødede den m. tiende (19 1/2 og 29 tdr. hartk.) for 9300 rdl. til Rasmus Anton Paulsen († 1805), som bebyggede den og gav den navnet Føniksborg. 1790 skødede han F. m. tiende for 13.000 rdl. til forp. Henrik Buus († 1819), som 1811 solgte den til Johs. P. Ingwersen til Viufgd. og Asm. Schmidt til Henneberg Ladegd. De afhændede den 1812 til Andr. Lorentzen, som kort efter solgte den til birkedommer J. O. Holm til Nygd. († 1830). Fra o. 1820 til o. 1840 tilhørte den major Poul B. Seidelin († 1853), derpå C. H. Jessien, sen. til Hvolgd., der forøgede tilliggendet. 1850 tilhørte den (28 1/2 tdr. hartk.) P. Lorentzen, og før 1853 solgte Feldberg i Husum den til A. F. Woldsen i Hamburg. Hans brorsøn J. F. Woldsen arvede den 1868 og solgte den 1892 til baron Carl Georg Flemming Lerche († 1908), der 1900 solgte den til Otto Scheel, som 1901 afstod den for 179.000 kr. til mejerist S. Jacobsen. 1904 kom den (29 1/2 tdr. hartk.) til forp. Georg Heinrich Einfeldt, 1912 for 265.000 kr. til A. Steenbach, 1916 for 310.000 til M. Møller og 1918 for 600.000 kr. til H. M. Mortensen († 1955), der frasolgte 70 ha til jordlovsudvalget; nuv. ejer er sønnen J. E. Mortensen.

Litt.: DLandbr. V. 325–27.

Den grundmurede, teglhængte hovedbygn. er en lav 20-fagslænge, der vistnok er opf. i slutn. af 1780erne af R. A. Paulsen. Bygn., der har halvt afvalmede gavle og smal, gennemgående midterrisalit, der er betonet ved kvaderfugning, står gråt overpudset m. hvidkalket gesims og risalit. Det store gårdsrum og den lange, lave bygn. domineres ganske af otte store, gl. lindetræer.

Egeland tilhørte længe fam. Kyed og kom 1831 ved ægteskab til Joh. Vilh. Bertelsen († 1885), som forøgede gden (1850: 23 tdr. hartk.). Dødsboet efter datteren Karen Bertelsen solgte 1916 E. for 320.000 kr. til Axel Thygesen, som 1920 solgte den til forp. på Kørup C. I. V. Perch-Nielsen; 1921 kom den til M. Mikkelsen. 1936 købtes den ved tvangsauktion af P. Jørgensen, hvis dødsbo 1938 solgte den til dir. A. Dahlgren; dennes dødsbo solgte den 1946 til fru A. Jørgensen. 1948 købtes E. af dens nuv. ejer Asger Volmer Møller.

Litt.: DLandbr. V. 317–18.

Den trefløjede, hvidkalkede hovedbygn. er opf. 1918 som afløser i grundmur for en stråtækt bindingsværkslænge fra 1802.

Skovgård skødede Ingeborg Albertsdatter Skeel til sin bror Jakob Splid (Skeel), som 1445 m. sin bror Anders Skeel tog lovhævd på gden. Alligevel tilhørte den 1459 hendes søn Jes Jepsen (Skovgård), fra 1485 dennes sønner Oluf, Jes og Jep Jensen (Skovgård); sidstn.s søn Jørgen Skovgård († 1557) besad gden 1538; hans søn Hans Skovgård († 1580) mageskiftede den 1579 til kongen, der straks nedbrød en del af bygn., men på sa. sted opførte en ny, se ndf. (JySaml. 1. Rk. VI. 1876–77. 6–7).

Den nuv. gd. Skovgård købte Peder Buhl († 1797) 1765 på auktion over Koldinghus rytterdistr.s gods; hans søn Holger Buhl forøgede den meget og afstod den (1850: 22 1/2 tdr. hartk.) 1838 til sin svigersøn Jens Henriksen, hvis søn Holger Henriksen 1900 gik fallit, hvorved S. kom til etatsrådinde Suhrs bo, som 1901 skødede den for 152.000 kr. til fabr., nationalbankdir. Johs. Lauridsen († 1920), som 1911 solgte den (23 tdr. hartk.) for 250.000 kr. til H. Hauberg; 1929 kom den for 395.000 kr. til J. C. Valentiner, men 1933 til Jydsk Landhypothekforening, der solgte den til C. Vestergaard Frandsen. 1941 blev den for 495.000 kr. købt af A/S Investeringsselskabet af 4. Dec. 1940.

Litt.: DLandbr. V. 327–28.

Hovedbygn. på Hans Skovgårds hovedgård beskrives ved mageskiftet m. kronen 1579 således: »To gode huse muret imellem stolper to loft høje, er tækket m. tegl og vel ved magt holden. Item udi ladegården et gammelt hus muret imellem stolper med en skorsten udi, og er ladegården i sig selv vel bygget med bulhus og vel ved magt holden«. Ved gården fandtes abild- og humlehave og fem små fiskeparker samt en vandml. m. dam. Fr. II lod straks efter mageskiftet s. 1211 bygningerne nedbryde og i stedet opføre en ny gd., som han 1582 befalede skulle kaldes Kongens Ladegård. Af disse bygningsanlæg ses dog ingen rester.

Den nuv. hovedbygn., der ligger på en højde i det kuperede terræn, er et anseligt, grundmuret, gulkalket bygningsværk i én etage over høj kælder. Den gennemgående frontispice er ført op i to etager og afdækket m. lav trekantsfronton, og gavlene er halvt afvalmede. Bygn., der har fladrundbuede vinduer, synes opf. o. 1860.

Møgtved tilhørte 1415 væbneren Niels Assersen, 1421 Anders Skeel (levede endnu 1459), 1463 hans enke Kirsten Lauridsdatter (Hvas), 1465 sønnen Iver Skeel, hvis søn Hans Skeel fra 1504 kalder gden Nygård, velsagtens efter en ombygning og flytning. Hans søn Niels Skeel døde 1561, og 1578 mageskiftede enken Karen Krabbe N. til kronen. Fr. II opholdt sig hyppigt på gden og forøgede tilliggendet ved nedlæggelse af Damsgd., Skovgd. og byen Skovbølling (12 gde og bol). 1607 blev de fleste bygn. nedrevet og jorderne udlejet; de resterende bygn. ødelagdes under krigen 1644 og blev nedrevet 1649. 1664 blev N. (47 tdr. hartk., gods 88) for 6760 rdlr. udlagt til resident Simon de Petkum, men udlagdes snart til ryttergods (1696: 68 tdr. hartk.), jf. ndf.

Ca. 400 m SV.f. Føniksborg ligger et betydeligt, men stærkt udpløjet Voldsted, anl. i Ø.siden af en lille Aadal. Voldstedet synes at have bestaaet af en stor uregelmæssig Borgbanke (henved 125 m paa den længste Led) og S. herfor af en lille og – i al Fald nu – meget lavere Banke. Gravsænkninger omgiver og adskiller begge Banker. Det kunde synes som om man ved to Dæmninger over Aadalen har kunnet opstemme det fra N. kommende Vand og herved lede det ind i Graven omkr. Bankerne. Der ses paa den store Banke Teglstensbrokker.

Den nuv. gd. Nygård oprettede Anders Johnsen i Brakker, da han 1765 ved auktion over Koldinghus rytterdistr.s gods for 1208 rdl. erhvervede en pcl. på 8 tdr. hartk. af den gl. gd. N. Ved tvangsauktion hos ham 1767 købtes N. af Marcus Claudi, der forøgede tilliggendet. Efter hans død 1772 solgtes gden ved auktion til Christoffer Winding († 1786), og på auktion i hans fallitbo solgtes den til Peder Gejl, der afstod den til Th. Christensen, som 1786 solgte den til Joh. Chr. Throne, tidl. til Rugballegd. 1800 tilhørte den Chr. Aug. Kaysen, og 1808 solgte Joh. Kaysen den til Jørgen Thomsen, sen. til Julianeberg, som 1811 skødede den til birkedommer J. O. Holm, der 1813 solgte den til Frans Estein. Sen. tilhørte gden F. Rasmussen, J. Kruckon, Søren Møller og Jørgen Thomsen, der 1827 skødede den til sønnen Nis Jørgensen Thomsen († 1833), der udvidede gden meget. Hans enke A. C. M. Høst solgte den 1838 til A. W. Skønau († 1883), G. Degetau solgte den (26 tdr. hartk.) 1856 for 80.000 rdl. til Nis Lind († 1887), hvis arvinger 1890 solgte den for 158.000 kr. til løjtn. Georg Anton Elias Thymann († 1924). 1914 købtes den af dir. Poulsen og propr. Skriver-Petersen, 1915 for 250.000 kr. af C. A. Lewring til Rugballegd., 1918 solgte Karup den for 294.000 kr. til løjtn. N. J. Greve, der 1922 solgte den til Axel Thygesen, tidl. til Hesselballegd.; 1927 kom den til L. S. Lützen, der ejede den til 1935. Siden er den gået fra hånd til hånd (G. Gustavsen, C. M. Brodersen, E. Hansen, G. Bjerre, S. A. Elnegaard), indtil den 1949 havnede hos jordlovsudvalget, der udstykkede 80 ha; hpcl. har siden været ejet af J. Jørgensen, N. Vestermark og, siden 1963, A. Tornbjerg Pedersen.

Litt.: DLandbr. V. 324–25.

Den grundmurede, gulkalkede hovedbygn., der ligger ca. 1 1/2 km v.f. det store voldsted af Skeelernes hovedgård, er i én etage m. afvalmede gavle. Bygn., der synes opf. o. 1840, flankeres af to lange bindingsværkslænger.

Hesselballegård tilhørte Laurids Andersen, fra 1786 ovenn. Holger Buhl, 1800 Jens Pedersen og fra 1807 landvæsenskommissær, kammerråd Chr. Kjær († 1853), som forøgede den (1850: 16 tdr. hartk.) og 1844 afstod den til sin svigersøn Laurids Jensen Fredsted (søn af ovenn. Jens Pedersen). 1877 kom den til Chr. Thygesen († 1891), derpå til sønnen Axel Thygesen og 1916 til P. Møller. 1940 købtes den af A. Andersen for 235.000 kr., 1959 af K. V. Petersen for 588.400 kr.

Litt.: DLandbr. V. 321–23.

Den grundmurede, hvidkalkede hovedbygn., der synes opf. o. 1860, er en anselig bygn. i én etage m. midterrisalit m. høj, gennemgående trekantsfronton og skifertag. Om bygningerne på Claus Skeels hovedgd. haves ingen efterretninger.

Gammel Hesselballegd. tilhørte o. 1800 ovenn. Holger Buhl, derefter sønnen Søren Buhl, fra 1855 denne svigersøn, sen. landstingsmand Peter Jørgensen († 1895). Hans enke solgte den (16 tdr.hartk.) for 135.000 kr. til Niels Madsen, der 1909 solgte den til Poul Chr. Nyboe. 1918 kom gden til et konsortium; 1926 solgte J. J. Schultz den (13 tdr. hartk.) til K. Kristensen, som 1957 solgte den til G. Udbye.

Litt.: DLandbr. V. 320–21.

En hovedgd. i Hesselballe tilhørte 1366 Jep Tostesen, 1427 og 1429 Niels Jepsen; 1488 og 1492 tilhørte den Henrik Nielsen Skeel (Dyre), 1479 og 1499 hans bror Peder Skeel (Dyre), 1500 dennes døtre Johanne og Dorte Skeel (Dyre) og sen. deres bror Niels Skeel (Dyre) († 1546). Derpå kom gden til hans sønner Peder († 1564), Mads († 1576) og Claus Skeel (Dyre) († 1590), af hvilke sidstn. 1580 mageskiftede den til kronen (JySaml. 1. Rk. VI. 1876–77. 5–6).

En hovedgd. i Starup tilhørte 1427 og 1469 Jes Pedersen (Glambek), derpå vist hans søn Peder Glambek 1512 og svigersøn Claus Lagesen (Urne), der boede i S. 1488–99, og hvis efterslægt kaldte sig Glambek. Niels Clausen Glambek indværgede 1529 S. med lovhævd og fik 1541 stadfæstelse herpå; hans søn Claus Glambek mageskiftede 1578 gden til kronen.

En anden hovedgd. i Starup tilhørte 1429 Niels Pedersen (Skeel, Dyre), derpå formentlig sønnen Peder Nielsen Skeel (Dyre) til Hesselballe, hvis datter Anne Skeel (Dyre) bragte den først til Christen Nielsen (Glambek), derpå til Henrik Vind til Rønshave, hvis søn Iver Vind besad gden 1541 og 1578 mageskiftede den til kronen.

Jens Staverskov nævnes 1488 og 1511 i Starup. (JySaml. 1. Rk. VI. 1876–77. 3–5).

Hovedbygn. på Claus Glambeks gård i Ø. Starup beskrives ved mageskiftet 1578 således: »Et hus øster udi gården, to loft højt, er muret imellem stolper, tækket m. tegltag, er udi længden 18 fag, udi bredden seks fag (fruer- og borgestue, stegers m.v.); norden udi gården et hus muret imellem stolper (værelser, bryggers, bagers), er udi længden ni binding, udi bredden fem binding og er tækket med tegltag; et bulhus sønden udi gården, stråtag, er udi længden seks binding (svendekamre); et plankeværk vester i gården, er muret imellem stolper, er 11 fag«. Den trefløjede ladegård var stråtækt og af bulværk. Endv. fandtes syv damme, abild- og humlehaver. Om gdens beliggenhed i Ø. Starup vides intet nærmere.

Hovedbygn. på Iver Vinds gård i Ø. Starup beskrives ved mageskiftet 1578 således: »Fire indbyggede (sammenbyggede) huse hver et loft højt muret imellem stænger, de tre er hver seks fag og det fjerde syv fag, og er derunder to jordkældere, og er tækket med tegl, og er skorsten i hvert hus, og der en liden grav de to sider om husene«. I ladegden var elleve stråtækte bygn., alle af bulværk, samt en abild- og to humlehaver og en liden fiskegd. Om gårdens beliggenhed i Ø. Starup vides intet nærmere.

Oluf Pedersen Glob til Borlev nævnes 1467.

Damsgård tilhørte 1494 Albrecht Lydersen (Emmiksen), sen. dennes søn Claus Albrechtsen (Emmiksen), der levede endnu 1566, og dennes datter Bege Clausdatter (Emmiksen), g. m. Peder Galskyt, der 1578 mageskiftede gden til kongen, som lod dens jorder lægge under Nygd. (JySaml. 1. Rk. VI. 1876–77. 9–11).

Hovedbygn., der synes at have ligget sydl. i so. på Føniksborgs mark, hvor stednavnet »Damsgårds agre« minder om slægten Emmiksens gl. hovedgd., beskrives ved mageskiftet 1578 således: »Udi borgegården et hus øster udi gården, to loft højt, tækket med tegltag, muret imellem stolper, med en vindeltrappe, og to jordkældre, og er fire skorstenskamre udi, ti binding udi længden og fem udi bredden, er ved magt; et hus sønden udi gården, som er på den nordre side muret imellem stolper og på den søndre side med bul og ler (heri fruer- og borgestue, køkken m.v.), er et loft højt med stråtag, udi længden 18 binding, udi bredden seks binding . . .; et bulhus vester udi gården (stråtækt, svendekamre), et lidet udskud ved enden, er 12 binding hus udi længden og fire udi bredden, et loft højt«. Endv. var der et lille, gammelt bindingsværkshus i abildgården sønder om fruerstuen, samt i ladegden lader og stalde af bulværk. Ved gden var der to abildgårde, fire fiskeparker og en ml.

Højgård solgte Chr. Hansen 1847 til Niels Fischer, som forøgede den betydeligt og 1869 solgte den (17 1/2 tdr. hartk.) for 54.500 rdl. til skibskapt. Hakon Bojesen, som 1871 solgte den til B. H. Vinding, fra hvem den 1895 for 102.000 kr. kom til forv. Henrik Andreasen. Han solgte den s. 1213 1905 til 14 unge mænd og kvinder, der ville drive den som andelsjordbrug, men 1909 kom gden ved tvangsauktion til Axel Østerlund, der 1960 overdrog den til sønnen K. Østerlund.

Litt.: DLandbr. V. 323–24.

Ungdomsskolen i Ågård er en tidl. folkehøjskole, der grundlagdes 1899 af frimenighedspræst V. Brücker; skolebygn. m. plads til 40 elever opførtes 1900; 1907 byggedes gymnastikhus (arkt. Ivar Bentsen). 1923 solgte Brücker skolen til L. Hansen, som indrettede den til havebrugsskole; 1961 blev den ungdomsskole og blev omb. 1961–62 (arkt. Sig. Madsen).

Ved Borlev anlagdes i Chr. IV.s tid et salpeterværk; nogle agre kaldes endnu »æ pitteragre« (ɔ: salpeteragre) (P. Eliassen i AarbVejle. 1913. 115–20).

En genforeningssten rejstes 1920 i form af en stendysse i haven til gården Bøgely i Fredsted. En stenhøj m. inskription på den øverste sten, rejst 1920, findes i præstegårdshaven.

På det sted, hvor nu Brakker by ligger, har der i middelalderen ligget en landsby Skovbølling (1578 Skofsbølling, 1579 Skoufbylling By); den nedlagdes i 1500t.

Ved grøftegravning i Borlev på matr. nr. 3A ved gården Margretesminde fandtes 1936 42 overvejende ty. og nederl. mønter, den yngste fra 1650.

Ved grøftegravning i Gravens (matr. nr. 4A) fandtes 1937 42 hovedsagelig da. og ty. mønter, sa. m. 6 sølvspiseskeer og sølvknapper. Yngste mønt fra 1657.

Skove: Nørreskov (el. Starup skov) danner sa. m. Ammitsbøl skov i Ødsted so. og Mejsling skov i Jerlev so. et samlet skovområde på 332 ha, opdelt i parceller m. i alt 51 ejere. Den største pcl. i Nørreskov, Egeland skov, er på 48 ha, hvoraf 14 ha bøg, 3 ha eg, 8 ha andet løvtræ og 23 ha nåletræ. Terrænet er her forholdsvis fladt. Jorden er sine steder ret leret og fugtig. Den tilh. propr. Asger Volmer Møller. Præstegårds skov indgår i Nørreskov m. 8 ha. Skovgårds skov, 55 ha, hvoraf bøg 20 ha, eg 6 ha, andet løvtræ 7 ha og nåletræ 17 ha, indgår dels i Nørreskov og dels i den sydligere Starup Vesterskov (partiet Sønderskov). Skovgårds skov tilh. Investeringsselskabet af 4/10 1940, Odense. Vesterskov, i alt 66 ha, er fordelt på 4 ejere, der foruden foranstående også omfatter Bøgeskovgårds skov, 24 ha, der tilh. gdr. Svend Kragh, Gravens. Føniksborg skov, 25 ha, tilh. propr. J. E. Mortensen, Føniksborg. Brakker skov er delt ml. flere, men den største pcl., 16 ha, hvoraf bøg 6 ha, andet løvtræ 3 ha og nåletræ 7 ha, tilh. gdr. H. Jørgensen, Jerstedgård. En del af Blåkær skov ligger endv. i Ø. Starup so. 15 ha af denne skov tilh. Agnetesminde. Skovløkke skov, 20 ha, tilh. gdr. Kristian Nielsen, Skovløkke. Til Hesselballegård hører 15 ha af Ammitsbøl skov i Ødsted so.

Fredede oldtidsminder: To høje nær so.s sø.hjørne og to små i Vesterskov. – Sløjfet el. ødelagt: 42 høje, de fleste i so.s sydl. del i fortsættelse af højgrupperne i Viuf so. – Ved Brakker er fundet en svær halsring, to armringe m.m. fra yngre bronzealder.

I Ø. S. so. fødtes 1748 præsten Niels Blicher.

Ø. Starup so. var tidl. i kommunal henseende forenet m. annekset V. Nebel, men blev fra 1921 en selvstændig kom.

Den vestl. del af so. (Hesselballe, Borlev, Nygd. og Ågd.) hørte 1662 til Jerlev hrd. (JySaml. 5. Rk. II. 97).

Litt.: Vider. V. 295–99. P. Eliassen. N., i AarbVejle. 1908. 154–70. JySaml. 1. Rk. VI. 1876–77. 7–9. Om de gl. herregde i Ø. Starup so. se JySaml. VI. 3f. Poul Lindholm. Fra S. So., AarbVejle. 1907. 177–201, 1908. 127–32, 1909. 1–40. Sa. Præsten L. M. Lund og Skolevæsenet i S.-Nebel 1815–20, smst. 1908. 185–239, 1909. 143–49. Sa. S. So. 1911. P. Knudsen. Ø. S. Præstegd., AarbVejle. 1925. 186–92.