Tødsø sogn

(T.-Erslev kom.) omgives af Limfjorden, Nykøbing kbst., Sønder hrd. (Lødderup og Elsø so.) samt Erslev, Galtrup og Alslev so. De jævnt bakkede jorder er lermuldede og af god kvalitet, og mod Limfjorden findes 20 m høje klinter, dog i hovedsagen bevoksede. Højeste punkt er Trælhøj (1638 Thrællhøy; 35 m). Gennem det skovløse so. går landevejene Nykøbing-Vilsund og Nykøbing-Feggesund.

Areal i alt 1955: 1505 ha. Befolkning 1/10 1955: 790 indb. fordelt på 230 husstande (1801: 370, 1850: 556, 1901: 802, 1930: 792).

I so. byen: Tødsø (*1375 Thysæ, 1418 Thydzø, 1487 Thydzhwg; u. 1792) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1956, arkt. J. Foged og Hansen, Thisted) m. so.bibl. (opret. 1878; 2100 bd.), forsamlingshus, sportsplads, Tødsø-Erslev Spare- og Laanekasse (opret. 1875; 31/12 1960: indskud 2,4 mill. kr., reserver 125.000 kr.), mølle, frysehus (opf. 1952), maskinstat., Morsø kvægavlsforenings tyrestation, brevsamlingssted og telf.central. – Saml. af gde og hse: Bjørndrup (*1424 Biørndrup; u. 1788); Vodstrup (*1420 Wostrup; u. 1790); Hyldiggde (*1438 Hyldigh, 1457 Hyldige; u. 1792). – Gårde: Tødsøgd.; Dalgd.; Lynggd. (1436 Lyønggard); Vestergd. (*1440 Westergard); Purup (*1464 Putorp, 1488 Purop); Højgd. (*1420 Høffgardh); Smedegd. (1661 Smidgaard); Trælhøjgd.; Østergd.

T.so., der sa. m. Erslev so. udgør én sognekom. og ét pastorat, hører under 83. retskr. (Nykøbing Mors) og har tingsted i Nykøbing Mors under 55. politikr. (Nykøbing Mors), Thisted amtstuedistrikt med amtstue i Thisted, 52. lægekr. (Mors), 61. skattekr. (Mors), 19. skyldkr. (Thisted amtr.kr.) og amtets 3. folketingsopstillingskr. (Nykøbing M.). So. udgør 5. udskrivningskr., 252. lægd og har sessionssted i Nykøbing M.

Kirken er en romansk kvaderstensbygn. bestående af kor og skib, hvortil er føjet et sengotisk v.tårn. De romanske dele har skråkantsokkel (v.gavlens sokkelsten er genanv. under tårnets s.mur). Korets opr. n.vindue er endnu i brug, mens et romansk vindue med retkantet overligger ses som blænding på skibets n.side. Den i ny tid tilmurede søjleportal mod s. har glat tympanon; de to søjler har ensartede terningformede baser og kapitæler, men søjleskafterne er ulige lange, det ene stammer mul. fra n.portalen, som nu kun er kendelig indvendig. Triumfbuen, med profilerede kragsten, er urørt. Kor og skib har fladt bjælkeloft. Tårnet, hvis gavle vender mod n. og s., er for de nederste partiers vedkommende opf. af udflyttede kvadre, i øvrigt af munkesten. V.murens jernbogstaver: NCQ EMB 1803 (Niels-C. Quistgaard og Ellen Margrethe Bang) er opsat under en reparation. Tårnrummet, som åbner sig mod skibet med en stor rundbue, tjener nu som forhal. Indgangsdøren i s. er moderne. Rummet er overdækket med et opr., ottedelt hvælv. En udvendig fritrappe mod n. giver adgang til mellemstokværket. Granitkvadrene står blanke, mens teglstensmurværket er hvidtet. Korets tag er tækket med bly, skibets med skifer og tårnets med tegl. To våbenhuse, et mod s. og et mod n., det første af bindingsværk, nedbrødes vistnok 1803. Et våbenhus i s. fra o. 1870 er ligeledes sløjfet. – Ved en skalmuring af skibets n.væg 1910 fandtes spor af senmiddelald. kalkmaleridekoration i det romanske vindue. – Det fritstående romanske alterbord af granitkvadre, hvori der 1808 fandtes en tom helgengrav, dækkes af et renæssancepanel. Altertavlen er et billedskærerarbejde i renæssancestil med sen. indsat maleri, Nadveren, vistnok malet af Rasmus Jensen Thrane 1711; de tilh. malerier fra top- og sidefelter opbevares nu i museet på Dueholm. Alterkalken er skænket 1696 af Henrik Gyldenstierne til Boltinggård og fru Anna Hedvig Kula; dele af den er dog ældre (o. 1550). Alterstager fra o. 1625. Romansk granitdøbefont med firkløverformet kumme (Mackeprang. D. 169). Dåbsfad af tin fra 1729. I skibet et moderne krucifiks af fyrretræ. Prædikestolen er et renæssancearbejde fra sa. værksted som Nykøbing kirkes prædikestol; den opr. staffering, fra 1600, er genfremstillet 1932, da der i storfelterne fremdroges malerier forestillende Moses, Johannes Døberen og evangelisterne. Stolestaderne, med spidse tvillinggavle, er fra renæssancetiden, degnestolen fra 1719, dens pult dog ældre. Orgel på 6 stemmer (Marcussen). Sengotisk klokke, støbt af »P L P« i gl. egetræs klokkestol. – En korsprydet romansk gravsten er løst opstillet ved tårnets s.side. En gravsten af granit over provst Peder Pedersen Harre, † 1605, sidder nu i korvæggen. En udslidt barokgravsten ligger foran tårndøren.

Litt.: DanmKirk. XII. 2. Tisted a. 1942. 917–24.

I Tødsø lå en nu forsv. hovedgård Tødsøgård. If. et tingsvidne fra 1418 solgte Jes Ovesen af Frøslev i første halvdel af 1300t. sin sædegård i T. til Torkild Mogensen, med hvis datter den kom til Mikkel Pedersen (Spend). Dennes datter Elne Mikkelsdatter af »Rønberw« gav 1424 sin del af T. til Dueholm kloster for sjælemesser, og hendes broder(?) Simon Spend skødede s. 730 1456 sin del af gården til klosteret. 1465 nævnes Poul Torstensen i T. (næppe adelig, eftersom hans søn Jens Poulsen blev adlet 1452) og 1480 Jens Bordsen i T., g. m. Anne Poulsdatter. Gården har sikkert da været på flere hænder, thi 1479 havde Orlof Persdatter, Bord Jensens enke, erhvervet den ved mageskifte med Erik Ottesen Rosenkrantz. Hendes datter Marine Bordsdatter tog 1503 låsebrev på T., men skødede den s.å. til Voer kloster.

1830 købtes T. på auktion for 1910 rdl. af Mads Pedersen fra Skarregård. Han skødede den 1868 til sønnen Lars Peter Madsen (†1907), hvorefter den ejedes af enken og fra 1916 af sønnen Mads Peter Madsen, der 1933 solgte den til Hans Gade.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 584.

En gård Datterbarnhave i Tødsø blev 1431 skødet af Mikkel Andersen (slægten Vinter af Vodstrup) til hans broder Svenning Andersen, der 1437 mageskiftede den og en anden gård i T. til Dueholm kloster.

Højgård i Vodstrup blev 1420 skænket til sa. kloster af Mikkel Andersen (Vinter). De nævnte brødres »farbroder« Harild Assersen skrev sig 1451 i Vodstrup, Svenning Andersen gjorde ligeså 1437–52. Sidstn. gav 1452 Vestergård i V. og 1454 Krogsgård smst. til Dueholm kloster.

Af forsv. gde i so. nævnes Krogsgård (*1454 Krogzgard) i Vodstrup, der ligesom Datterbarnhave (*1431 Dætterbarnhawe), se ovf., tilhørte Dueholm kloster. Endv. Ødelengård (1688 Øddelengaard), Kappelgård (1688 Cappelgaard) og Balle Østergård (1688 Balde Østergaard) samt huset Knurrøgle (*1688 Knurrøgle). Tødsøgård er vistnok en fortsættelse af den middelald. hovedgd. af sa. navn (*1479 Thysegaard), se ovf.

Det eneste fredede oldtidsminde er højen Trælhøj, der er af anselig størrelse og ligger ø.f. Tødsø. – Sløjfet el. ødelagt: 30 høje.

Ældre romertids bopladser er påvist ved Lynggård og Tødsø.

I Tødsø so. fødtes 1875 palæontologen Poul Chr. Miller.

Litt.: P. M. Rørsig. Fra Dommersæde til Degnestol, AarbMors. 1925. 77–84. AarbThisted. 1927. 263–65 (om degne).