Egernsund sogn

blev udskilt fra Broager so. ved kgl. resol. af 10/9 1959. Terrænmæssigt, geologisk, bebyggelsesmæssigt og historisk er det behandlet sa. m. Broager. Om areal, befolkningstal og erhvervsfordeling se ligeledes Broager so.

(Kort).

I sognet byen: Egernsund (1648 Ekernsundt) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 1230 indb. fordelt på 384 husstande (1955: 1156); erhvervsfordelingen var 1960 flg.: 45 levede af landbr. m.v., 715 af håndv. og industri, 77 af handel og omsætning, 125 af transportvirksomhed, 68 af administration og liberale erhverv, 32 af anden erhvervsvirksomhed, 148 af formue, rente, understøttelse olgn.; 20 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, kgd. (anl. 1962, havearkt. Junggreen Have), præstebol. (opf. 1960, arkt. Meyling), Baptisternes Hus (tidl. ty. privatskole, overtaget 1949; har kirkesal, menigheds- og ungdomslokale), skole (opf. 1878, udv. 1892, 1934, arkt. H. Mundt, og 1953–56, arkt. Brix; 174 elever, 7 lærere) m. afdelingsbibl., børnehave (opf. 1939, udv. 1962), sportsplads, Hotel Egernsund, Hotel Færgegården, campingplads, filial af Graasten Bank, flere små motorskibsrederier, sæde for gensidigt skibsforsikringsselskab, 5 teglværker: A/S Teglværkerne Grønland omfatter værkerne Grønland (opret. ca. 1760), Island (opret. 1764) og Skodsbølmark (Broager so.); produktion af mursten, tagsten og drænrør; under selskabet hører desuden Sønderjysk Lervarefabr. (opret. 1938), der producerer urtepotter, glaserede varer m.m.; i alt er der ca. 100 ans.; A/S Tornskovs Egernsundværk (20 ans.); Carl Matzens teglværk (17 ans.), Teglværket »Minde« (15 ans.); dernæst betonvarefabr., maskinfabr., skibsbyggeri, mønstringskontor, toldkontrol og posteksp.; havnen, anl. 1859, tilhører et interessentskab af teglværksejere; herfra er der færgefart til Alnor; en bro vil blive bygget i nær fremtid (er vedtaget); fyr (bagfyr til Lågemade fyr). – Saml. af gde og hse: Rendbjerg m. lejrskole for sydslesvigske børn og Esbjerg kom.s skolehjem og feriekoloni; Lågemade m. fyr (rundt tårn, 8 m højt, opf. 1896, omb. 1959; bagfyr en 16 m høj gittermast); Skodsbøl Mark; Skovgade.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

E. so. udgør ét pastorat og sa. m. Broager so. én sognekom. under Sønderborg provsti, Haderslev stift. So. hører under 104. retskr. (Gråsten) og under 71. politikr. (Gråsten), men i øvrigt under de sa. kr. som Broager so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 175. a og b lægder og har sessionssted i Sønderborg.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

s. 1215
(Foto). Parti fra Egernsund.

Parti fra Egernsund.

Egernsund kirke, opr. kapel, sognekirke siden 1959, ligger på en skrænt ved Flensborg fjord, omgivet af en hesteskoformet, s.vendt kgd. Den ret korte bygn. m. høj rejsning er opf. 1907–09 i nygotisk stil efter tegn. af prof., arkt. Richard Dethlefsen, Königsberg, som stammede fra Broager so. – Det indre står m. farverne okseblod, grå og blå. Det samtidige, træskårne inventar, alter, prædikestol og stoleværk m.v., er udført af tyrolske snedkere. Muret døbefont m. dåbsfad af bronze; et orgel er 1966 leveret til kirken (Marcussen & Søn, Åbenrå). Kirkeskib: femmasteren »København«.

Michael Hertz arkivar, cand. mag.

Teglværksindustrien i Egernsund og omliggende byer er meget gammel; her er i det stenfri issøler et fortrinligt materiale, og der er let adgang til billig transport ved småskibe. Der opstod derfor her vel landets største koncentration af teglværker. I beg. af 1800t. var der ca. 20 værker, men dette antal fordobledes i løbet af dette årh.; ved 1900 var den samlede produktion ca. 100 mill. mursten årlig. For at lette salget, der vanskeliggjordes af stigende konkurrence, oprettedes 1896 en salgsforening, som også omfattede teglværker ved Flensborg og s.f. fjorden. P.gr.af overproduktion måtte værkerne 1906 indskrænke driften, og 1908–14 var den halveret. Ved genforeningen mistede teglværkerne deres sydl. opland, og efterhånden nedlagdes 18 værker, bl.a. de store Rendbjerg-teglværker. De resterende værker producerede ca. 50 mill. sten. Siden er der sket en yderligere koncentration og modernisering, således at der nu omkr. Nybøl nor findes 15 teglværker, nemlig 3 i Nybøl, 1 i Adsbøl, 1 i Gråsten, 1 i Mølmark og 4 i Skodsbøl (i Broager so.) og 5 teglværker og 1 lervarefabr. i Egernsund. De har et fælles salgskontor i Egernsund, og den samlede årl. produktion er nu (1966) ca. 130 mill. stk. teglvarer, hvoraf ca. trediedelen eksporteres.

En genforeningssten er 1930 rejst ved Storegade.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

s. 1216