Fly sogn

(Vridsted-F. kom.) omgives af Kobberup, Feldingbjerg, Smollerup, Vroue og Vridsted so., Ringkøbing a. (Sevel og Estvad so. i Ginding hrd.) samt Hindborg hrd. (Skive kbst.). Grænsen til Ringkøbing a. dannes af den regulerede Skive å. Den større centrale og østl. del af so. er et til dels stærkt sønderskåret bakkeland, der i Tingdalhøj når 58 m. Kun allerøstligst findes et mere småbakket landskab. N.f. Fly skifter terrænet helt karakter og bliver til en jævn hedeslette, dannet på et tidspunkt, da smeltevandet fra isen gennem Karup å (nu Skive å) havde fundet afløb til Hjarbæk fjord. Her findes endnu en del hede, men plantager indtager betydelige arealer. Gennem so. går landevejen Skive-Knudstrup (ved hovedvej A 13).

Areal i alt 1955: 2625 ha. Befolkning 26/9 1960: 743 indb. fordelt på 216 husstande (1801: 273, 1850: 405, 1901: 672, 1930: 816, 1955: 764).

I so. byerne: Fly (*1231 Flø; u. 1798) m. kirke, skole (opf. 1908) og forsamlingshus (opf. 1900); Iglsø (*1465 Jlssø, 1523 Ielsø; u. 1797) m. filialkirke, skole (opf. 1961) m. bibl. (opret. 1944; 1300 bd.); Åkær (*1468 Aakierdt; u. 1798). – Saml. af gde og hse: Tværagre; Dalum; Ulvekær; Solgde (Svalegde, 1514 Suallegord). – Gårde: Ørbækgd.; Kærgd. (1683 Kiergaar); Bregendal (1515 Bregendal, 1535 Brendall; 6,1 tdr. hartk., 75 ha; ejdv. 291, grv. 106); Vestergd. (1524 Vestergardt); Nørgd.

F. so., der sa. m. Vridsted so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Fjends hrd.s provsti (Viborg stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ørslevkloster so. So. udgør 5. udskrivningskr., 149. lægd og har sessionssted i Skive.

Kirken består af et romansk skib og et 1880 helt ombygget kor samt sengotiske tilbygninger, tårn mod v. og kapel på s.siden. Våbenhuset mod s. er også af ny dato, nogenlunde samtidigt med korets ombygning. Den romanske bygn., hvoraf kun skibet står bev., er opf. af granitkvadre og rå kamp på en skråkantsokkel. S.døren er bev. i brug, men vistnok en del udv., mens s. 256 n.døren, der eksisterede indtil 1865, er helt forsv. ligesom alle de opr. vinduer. Det opr. kor, der var smallere end det nuv., havde et sikkert sengotisk krydshvælv, mens skibet var og stadig er dækket af et bjælkeloft. Koret var 1879 så faldefærdigt, at det måtte afspærres, og 1880 erstattedes det af det nuv., noget bredere (arkt. Paludan). O. 1500 tilføjedes mod v. et tårn med krydshvælvet underrum og gavle mod s. og n. prydet med blændinger af nordvestjy. type, foroven afskåret langs taglinien. Det ligeledes sengotiske s.kapel, der har krydshvælv, havde indtil ombygningen 1880 en stor arkade, der rakte over skibets ø.ende ind i koret. Arkaden var uvist hvornår tilmuret, men genåbnedes 1863, hvilket sikkert medvirkede til at svække korets murværk. Kapellets s.gavl er af sa. karakter som tårngavlene. Kapellet restaureredes 1948 af arkt. Niels Daugbjerg. Skib, kor og kapel har blytag (på nogle af pladerne står P F 1773), mens tårn og våbenhus har skifertag. I det omsatte kirkegårdsdiges v.side sidder en stor portal med fladrundbuet køreport og låge, alt afdækket med et lille saddeltag (arkt. Vig Nielsen 1941). – Alterbordet er en bræddekasse med forside af panelværk, vistnok samtidigt med altertavlen, der er et snitværk i renæssance med fire søjler. Det nuv. maleri i storfeltet, den gode hyrde i hedelandskab, er malet 1894 af Joh. Rohde men efter opsætningen rettet en del af kunstneren (et sort lam i flokken vakte mishag i menigheden). Ældre altermalerier af M. Chr. Thrane, bl.a. korsfæstelsen, er ophængt i kirken. Svære malmstager i barok, givet 1684 af Chresten Nielsen i Bregendal og hustru Maren Pedersdatter. Godt korbuekrucifiks o. 1520. Prædikestolen, der siden 1880 står i skibets nø.hjørne, er et renæssancearbejde 1609 med dobbeltsøjler og 1700t.s malerier, vistnok også af Thrane. Romansk granitfont med afløb. Nederl. fad o. 1625 m. spejderne i Kanaan, givet af Christian Friderich Jesurun(?) og Johanne Jensdatter sal. Claus Povelsøns i Viborg 1697. Stoleværk fra 1634 og 1642 – et par af dem har indskårne navne: Chresten Po(v)ls(en) og Thames Jac(ob)s(en). Et †pulpitur i v.enden med apostelmalerier blev nedtaget 1863, og malerierne fra 1694 af Henrik Eduard von Lode, Viborg, kom på private hænder, hvorfra fire er erhvervet af rigsarkivar Svend Aakjær, som har tilbagegivet dem til kirken. Klokke 1744 af Caspar König, givet af assessor Friis og hustru Johanne Kirstine Panderup. – Epitafium over sgpr. Lucas Steenstrup, † 1751, og hans svigermoder Elisabeth Maria Pedersdatter, † 1752. Det er opsat af »en fattig enke, som bør med stor lydighed stedse æres«. I våbenhuset gravsten over murermester Jens Thomassøn, † 1719 ved nedstyrtning under reparation af kirken, samt over Hans Harder, † 1713. Kirkens inventar er gennemgribende rest. af maleren Hans Rasmussen. På kgd. romansk gravsten med processionskors og to gavlkors.

På Fly kgd. er bl.a. begr. forf. Marie Bregendahl, † 1940.

Filialkirken i Iglsø er opf. 1894–95 (arkt. Wiinholt) af røde mursten i nyromansk stil med grundplan som et græsk kors og firkantet midtertårn med højtliggende fladt loft og tøndehvælvede korsarme. Mod ø. er der apsis med halvkuppelhvælv. Den romaniserende altertavle har en fremstilling af den tronende Kristus. Klokken hænger i en fritstående klokkestabel.

Ved Iglsø har der i katolsk tid ligget en † kirke, der nævnes 1465 og 1474, og hvoraf der endnu ses fundamenter. Kgd. med diger skimtes endnu i terrænet.

Bregendalgård beboedes o. 1500 af Isak Andersen, 1515 og 1525 af sønnen Søren Isaksen, 1535 og 1552 af dennes svigersøn Troels Ibsen og 1564 og 1577 af Christen Troelsen. 1572 mageskiftede kronen gden til kansler Niels Kaas (Sparre-K.) til Tårupgd., som 1580 overdrog den til Albert Rostrup, g. m. en datter af Niels Kaas til Stårupgd. 1642 beboedes den af Tale Kaas (Mur-K.), g. m. Johan Anrep; sen. kom den til hendes bror Iver Kaas til Ulstrup (Hundborg hrd.), der 1660 skødede den (»bondegd.«, 7 1/2 tdr. hartk.) til sin datter Ingeborg Kaas, der havde ægtet den ufri Mikkel Jensen Ravn. De solgte den 1671 til Enevold Kaas (Sparre-K.), som 1676 skødede den til Hans Juul til Stårupgd. 1679 kom B. til Christen Nielsen, der 1705 afstod den til Jens Pedersen og Peder Nielsen; fra 1764 ejedes B. af sidstn.s svigersøn Peder Poulsen Mørk, der 1782 mageskiftede den til Ole Jensen. Denne afstod 1807 gden til sin svigersøn Peder Lauritsen († 1812). Dødsboet solgte den til kbmd. Chr. Skov, Viborg, der 1823 mageskiftede den til Peder Bloch. Efter tvangsauktion 1824 kom den til Peder Lauritsens svigersøn Søren Mogensen († 1849), hvis enke Ane Marie Pedersdatter († 1887) 1866 overlod den til sønnen Peder Sørensen Bregendahl. Dennes søn Søren Bregendahl overtog gden 1897 og udstykkede 1907–08 og 1927 en del af jorden. Efter hans død 1938 kom B. til sønnen Hartvig Bregendahl, den nuv. ejer.

Litt.: DLandbr. VI. 508–09.

I Fly og Trevad (Vridsted so.) ejede Valdemar Sejr 21 1/2 mark guld jord. Erik Plovpennings døtre rejste o. 1263 el. o. 1284 arvekrav på gods i F., og det tildømtes 1327 Erik Plovpennings dattersøn Erik Valdemarsen. F. præbende ved Viborg domkirke (sml. Ørregd., Fiskbæk so., s. 321) henlagdes 1557 til den teologiske lektor.

I Åkær har forf. Jeppe Aakjær, som er født her 1866, på en høj nær Karup å rejst en mindesten for sine forældre (afsl. 12/7 1908) med rimet inskription.

Skove: Ørbækgård plantage, anl. 1897, 37 ha, Dalsgård plantage, anl. 1909, 39 ha, og Skive kommunes plantage, 44,2 ha. Endv. findes mange mindre plantager, der tilh. so.s gde.

Fredede oldtidsminder: Nær n.skellet ved Iglsø en tokamret jættestue, hvis kamre begge er godt 3 m lange, dækket af henh. 3 og 2 sten. Dernæst 39 høje. En anselig gruppe er de 7 Fly høje, sydl. i so., de fleste af betydelig størrelse; ø.f. Fly ligger de 3 Bavnehøje og en fjerde større høj. Også en høj ved Åkær og en ved Bregendal er ganske store. Endelig er fredet et areal med oldtidsagre i heden mod n. – Sløjfet el. ødelagt: 50 høje. I Bjerrehøj blev fundet en rig vikingetidsgrav med sværd, hestetøj, træspand m.m. – I en mose ved Fly er fundet et lerkar med 1900 ravperler. Jernalders bopladser kendes fra Åkær.

I Fly so. fødtes 1866 forf. Jeppe Aakjær, 1867 forf. Marie Bregendahl.

Litt.: Vider. II. 152–69. Svend Aakjær. Fly Gaarde, AarbSkive. 1919. 28–61. 1920. 1–41. 1921. 29–67, 1922. 1–39. Jeppe Aakjær. Møllerkongen Jens Feldingbjærg og hans Slægt, smst. 1925. 86–104. Sa. To Høje, smst. 1911. 103–5.