Fredericia

Fredericia by ligger helt i Fredericia købstadskom. i Elbo hrd. Den ligger under 55°34’11” n.br. og 9°45’33” ø.l. f. Grw. (2°49’7” v.l. for Kbh.), beregnet for en nu nedrevet ml. på Købestævnets grund. Fra F. er der til Kolding 21 km ad jernbanen og 23 km ad landevejen, til Vejle 27 km ad jernbanen og 24 km ad landevejen, til Middelfart 10 km ad jernbanen og 12 km ad landevejen (til Lillebæltsbroen 8 km ad landevejen), til Århus 110 km ad jernbanen og 97 km ad landevejen, og til Esbjerg 89 km ad jernbanen og 94 km ad landevejen. Byen er anl. på en halvø, tidl. kendt under navnet Bersodde, som strækker sig ud i Lille Bælt omtr. 2 km n.f. Strib og 7 1/2 km nnø.f. Middelfart. Den er beliggende i forholdsvis fladt moræneland – inden for voldene varierer højden o.h. ml. 2 m og 14 m. I hele sin byplan og ældre bebyggelsesform bærer den præg af sin sene oprindelse (o. 1652, se nærmere s. 882). og sit opr. formål som fæstningsby. Den afviger væsentligt fra købstædernes normale præg: den opr. by har næsten form som en kvadrant med en radius på ca. 1400 m, og hvis bue, strækkende sig fra n. til v., er udbygget som forsvarslinie m. volde og grave, som stort set stadig er intakte; mod ø. og s. når Lille Bælt ind til den gl. by. Ved halvøens spids, nu kaldet Skanseodde, ligger kastellet, der ligeledes er en del af den opr. befæstning. Gadenettet inden for voldene er retvinklet, idet gaderne forløber n.-s. el. ø.-v. Gaderne var for den tid, byen anlagdes, usædvanlig brede, indtil ca. 19 m. Bebyggelsen var lav, ofte kun 1 etage, og hele terrænet inden for voldene blev først helt bebygget i beg. af 1900t.

Byen inden for voldene står ved 4 opr. porte (Danmarksport, Prinsensport, Nørreport og Kongensport) og 2 andre gadeføringer i forb. m. forstæderne udenfor. Den vigtigste hovedgade er Danmarksgade, som fra Danmarksport og hovedvagten fører gennem byen mod ø. Fra denne fører bl.a. forretningsgaden Gothersgade mod s. til havnen, og østligere løber Købmagergade fra n. til s. Hvor denne skærer Jyllandsgade, ligger byens centrale torv, Akseltorv. Fra Sjællandsgade, der er en sydl. parallelgade til Jyllandsgade, fører Vester Voldgade og dens fortsættelse Nørre Voldgade lige inden for voldene til Kongensport. Herfra går Øster Voldgade mod s. mod kastellet. Ved havnen, s.f. byen, findes store industriarealer (svovlsyrefabr., slagteri, olielagre m.m.). Inden for voldene er der endv. sportsanlæg, kirkegårde m.m.

Fra Danmarksport fører Vesterbrogade mod v. til banegården, og herfra fortsætter Vejlevej under banegårdsterrænet ud gennem anselige, nyere villakvarterer v.f. jernbanen. Endnu anseligere, nye beboelseskvarterer s. 839 s. 840 er vokset op n.f. den gl. by; de vigtigste hovedgader i dette kvarter er Nørrebrogade og Egeskovvej, som begge udgår fra Vesterbrogade nær Danmarksport, endv. 6. Julivej, der går n. om voldene og fortsætter i Fælledvej tæt inden for kysten n.f. byen. Såvel Nørreport som Kongensport fører fra Nørre Voldgade inden for voldene til 6. Julivej. Fra Sjællandsgade fører Prangervej lige mod v., over jernbaneterrænet til de vestl. forstæder. Fra havnen s.f. den indre by går Strandvejen mod sv. umiddelbart langs kysten mod Erritsø, Snoghøj og Lillebæltsbroen. To ringveje, en indre og en ydre, gennem de nye bydele, parallelt m. voldene og 1–1 1/2 km uden for disse, er under bygning.

Fredericia har en mangesidet erhvervsstruktur. Den er en ret alsidig industriby, en vigtig havneby og Jyllands største jernbaneknudepunkt. Foruden de allr. nævnte industrier bør fremhæves tekstilindustri, maskinindustri, metalstøberier, sølvvarefabrikker, trævareindustri og en mangesidet levnedsmiddelindustri (kondenseret mælk, margarine m.m.). I byens nærhed ligger elkraftstationen Skærbækværket. Som havneby er F. af stadig voksende betydning. Takket være de store vanddybder tæt ind til kysten vil den, sa. m. Århus, være den havneby på den jy. ø.kyst, der bedst vil være i stand til at betjene de større og større skibe, der går i oversøisk fart. F. må derfor forventes at få særl. betydning som centralhavn, hvor varer fra andre verdensdele modtages, og hvorfra de videre distribueres. For mineraloliens s. 841 vedk. har F. allr. denne funktion, og i konsekvens heraf får byen nu olieindustri. Byens betydning som jernbaneknudepunkt, hvorfra banerne udgår mod Århus-Frederikshavn, Esbjerg-Struer, Padborg-Hamburg og Nyborg-Kbh., skyldtes opr. militære krav samt den tidl. færgerute til Strib på Fyn. Også efter Lillebæltsbroens åbning er denne funktion bibeholdt. I hovedvejnettet ligger F. derimod dårligere placeret, idet alle hovedveje ledes uden om byen. Som oplandsby har F. ringe betydning, idet den p.gr.af sin halvø-beliggenhed kun har et lille handelsopland. Som handelsby interesserer F. sig mere for de store linier end for den rent lokale handel, et forhold, som giver sig udtryk i Dansk Købestævne, som hvert år afholdes her. F. indgår i den s.k. »trekantby« sa. m. Vejle og Kolding (se også s. 780) og vil, såfremt denne urbaniseringsplan kommer til at nyde fremme, især blive områdets hovedhavn. I realiteten kan man i dag tale om en samvirken ml. F., Middelfart og Strib, idet mange mennesker bor i byerne på Fyn, men arbejder el. uddanner sig i F., og der er livlig pendling ml. arbejdssted og bopæl inden for dette område.

Fredericia kom.s samlede areal var 1962: 1968 ha. Den samlede længde af gader i kom. var 1962 87,1 km. Af arealet var 718 ha landbrugsareal og ca. 9 ha vandareal.

Der var i F. kbst. 6 heste, 909 stk. hornkv., hvoraf 463 malkekøer, 1908 svin og 13.175 høns.

Ved ejendomsvurderingen 1956 var ejendomsværdien for samtlige ejd. i F. kom. 277,2 mill. kr.; deraf var grundværdien 46,2 mill. kr.

Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadskommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejd. var 1963 613,2 mill. kr.; desuden var der i brandforsikringsselskaberne for landejd. indtegnet ejd. til et beløb af 42 mill. kr.

KIRKER OG KIRKEGÅRDE

Trinitatis kirke, tidl. kaldt Danske kirke, ligger ved Danmarksgade nordl. på kgd., der helt fylder en af de store karreer ml. Kongensgade og Dronningensgade. Opr. lå kirken mere mod sv. på kgd., hvor den var opf. 1655 af bindingsværk og materialer fra den nedbrudte Ullerup kirke. I den nuv. kirkes s.væg er indsat en stenplade m. Fr. III.s navnetræk og datoen 29/5 1655. En tavle nedenunder meddeler, at kongen på den dag knælede på stenen, da han lagde grundstenen, og endv. at denne nye kirke blev indv. 22/7 1690 og da kaldt Trinitatis kirke efter Chr. V.s brev og bevilling og ved stiftamtmand F. E. v. Spechhan’s og biskop Chr. Lodbergs befordring. Kirken danner et langhus, som indvendig måler 38 × 13 m. Mod s. danner to udbygn. henh. sakristi og ligkapel; i to tilsvarende, mindre udbygninger på n.siden var tidl. opgange til pulpiturer, men nu anvendes de til tekniske formål. En række romanske sokkelkvadre fra Ullerup kirke blev 1955 fundet ved nedrivningen af Danmarksgades gl. skole. De er nu indmuret i Trinitatis’ sokkel, hvor s. 843 enkelte tilsvarende allr. fandtes. Teglstensmurværket derover er i nyere tid pudset og kalket. Murfladerne mod s. og n. er opdelt af arkadeblændinger m. tvillingspidsbuer, og alle gavle har kamtakker, den østl. har årst. 1689. De store, rundbuede vinduer blev forhøjede ved en restaurering 1890 og havde tidl. træstel, men hovedparten af dem har i dette årh. fået jernstel m. glasmalerier skænket af forsk. donatorer. Tagene er tækket m. vingetegl.

Gennem hovedindgangen i v. passerer man ml. to små rum, der indtil 1947 var loger for sgpr. og kirkeværge, ind i kirken, som er dækket af en pudset trughvælving af træ. Vægge og lofts dek. fra 1890 blev fjernet 1947 og erstattet af en bred guldfrise langs loftet. Den rigt udskårne, barokke altertavle er skænket 1692 af tolder Peder Skov og stafferet 1703 på bekostning af toldforv. Joh. Banner. I hovedfeltet en kopi af Leonardo da Vincis nadverbill. (Gammelborg, ca. 1845), derover himmelfarten. Stafferingen er rest. 1943. To malmstager er skænket 1664 af Nic. og Gesche Berntsen, to store messingstager er nu på Fredericia Museum. Messehaglen fra 1690 er skænket af Jak. Ross og Birg. Risum. Den romanske døbefont (antagelig fra Ullerup kirke) har interessante, om end lidt bondske figurfremstillinger. Den svære, barokke fontehimmel er rest. 1940. Dåbsfadet er skænket af Frans Kras 1685. Den rigt udskårne, barokke prædikestol har rygskjold m. årst. 1690 og lydhimmel. Den er rest. 1940. Orglet er skænket af Fr. VII, da han besøgte kirken i 1857, og indv. 1861 efter en rest. af kirkeinteriøret, hvorved pulpiturer på langvæggen blev fjernet. Fire malmlysekroner er skænket af byens borgere i årene efter s. 844 kirkens indvielse. – På korets s.væg et lille epitafium af eg over præsten Chr. Borch, † 1717, m. to hustruer og 12 børn, på n.væggen en stentavle over Hans Marcussen til Rask, † 1764, hans hustru Catharina og hendes første mand, byfoged Laur. Ammetsbøll.

Trinitatis kirke er selvejende; der er en sgpr. og en kaldskapellan, hvilken sidste er sgpr. til Vejlby. Kirkens formue pr. 31/3 1963 er 7611 kr. og ingen gæld.

If. kgl. resol. af 20/2 1910 benyttes kirken tillige af de døvstummes menighed, der har sin egen præst.

Litt.: H. C. F. Hansen. Trinitatis kirke. 1948.

I Trinitatis kirke er begr. officeren Søren Brinck, † 1743.

Skt. Michaelis kirke, tidl. kaldt Tyske kirke, i Vendersgade er garnisonskirke. Sit nuv. navn fik den først 1722. Den blev opf. 1665–67 (indv. 1/6 1668) m. hjælp fra alle kirker i Danmark. Opr. bygget af bindingsværk har kirken haft en lang udviklingshist., til den nåede sin nuv. skikkelse som en barok- og empirepræget langbygn. m. ligkapel og logebygn. på n.side og et lavt tårn indbygget i ø.gavlen. De vandskurede og hvidtede ydermure er delt ved lisener og har høje, rundbuede trævinduer. Det store valmtag er dækket m. falstagsten, de øvr. tage m. kobber. Koret var genopf. 1722, s.siden og v.gavlen omb. 1741–42 (en tavle over v.døren har Chr. VI.s og Sophie Magdalenes navnetræk og 1741, over tårnportalen 1742). Med de jy. kirkers hjælp blev n.siden opbygget 1761, og det lille tårn, hvis opførelse var påbeg. 1763, blev helt omb. 1828. Endelig blev kirken stærkt hærget af en brand 4/6 1955 og i de flg. år underkastet en istandsættelse, der var projekteret til at koste 735.000 kr. Arbejdet lededes af arkt. B. Billund. Tårnet blev helt fornyet, logebygningens s. 845 ydermur blev gjort 1 m lavere, og skillevæggene ml. de enkelte loger ind mod kirken blev nedtaget, således at blot oberstens loge blev bev. som særskilt rum. I forlængelse af logebygn. blev indr. et præsteværelse. Kirkerummet fik betonloft, på undersiden klædt m. profilerede brædder, der danner en stor hulkel ved langvæggene. – Altertavlen er et maleri (englenes forkyndelse) i en hvid og forgyldt empireportal. Alterstager fra 1668. Døbefonten er en mindre gentagelse af Thorvaldsens i Vor Frue kirke i Kbh., en nyklassicistisk træfont fra Michaelis kirke er nu i Hans Egede kirke i Kbh. En prædikestol var skænket 1677 af Jochum Richter Den nuv. er ny. På kirkens vægge er tre marmorepitafier over 1) Bertel Johansen Bruun, † 10/8 1761, 2) Cæsar Læsar v. Lüttichau († 1787) og hustru Catarine Angeneye, † 25/1 1799–givet 1771, 3) generalløjtn. Otto Christoffer v. d. Osten m. Friderica Dorothea Kørbitz og Sophie Amalia Dyre, 5/7 1773. Fra gravkældrene er optaget kisteplader for generalløjtnanterne H. H. v. Lüttichau, † 1732, H. F. v. Beenfeldt, † 1770, og C. L. v. Lüttichau, † 1787. Endv. for proviantforv. A. Diechmann, † 1769, kapt. J. F. baron v. Bothmer, † 1799, generalmajor J. G. Andrehsen, † 1772, oberst F. C. v. Paslow, † 1795, m.fl. Kistepladerne er nu i Fredericia Mus.

I beg. blev der kun prædiket på tysk i kirken, sen. afvekslende på tysk og dansk, fra 1864 udelukkende på dansk.

Kirken er selvejende; den har en sgpr. og en residerende kapellan. Kirken har ingen formue, og der er en restgæld på 75.000 kr.

Litt.: H. C. J. Hansen. Fredericia Set. Michaelis Kirkes Historie. 1943.

Christianskirken, n.f. byen ml. Ndr. Ringvej og Randalsvej, blev opr. opf. som ligkapel, men blev omb. til kirke 1942 (arkt. B. Billund). Den er opf. af gule, håndstrøgne sten m. 4 sidefløje, hvoraf den mod nø. er indr. til præsteværelse og toiletter og den mod sø. til dåbsværelse; de to vestl. fløje er ligkapeller. Skib, kor, våbenhus og sidefløje har takkede gavle.

Reformert kirke i Dronningensgade er opf. 1735. Det er et stilfuldt langhus m. hvid- og gulkalkede, liséndelte mure m. valmtag dækket af sortglaserede tegl. Midt på vestre langmur en sandstensportal under en indskrifttavle m. Chr. VI.s og Sophie Magdalenes sammenslyngede monogrammer og kirkens opførelsesår. Indgangen til kirken er ad en portal i n.gavlen. Rummet har fladt gipsloft, og prædikestolen står ved s.gavlen. I 1849 blev kirken anv. som artillerimagasin, men blev derefter istandsat og atter rest. 1901. Indtil 1783 blev der prædiket på fr., derefter afvekslende på fr. og ty. Efter præsten J. K. Rieus død 1821, under hvem der prædikedes på ty. én gang om måneden, blev sproget udelukkende ty. indtil 1922, hvorefter der blev talt da. én gang om måneden, mens de kirkelige handlinger i øvrigt som regel udførtes på da.; nu tales der ikke tysk mere. Ved siden af den 3727 m² store kgd. ligger skolen, opf. 1720–21. (J. M. Dalgas. Hist. og stat. Beskr. over de Reformertes Etablissement i Fredericia, i Iris og Hebe 1797. J. Ludwig. Die reformierte Gemeinde in Fredericia, Bremen u. Leipzig. 1886. H. Honoré. Den reformerte Menighed i F., AarbVejle. 1930. 194–200. P. Honoré. Fra den reformerte Menighed i F., smst. 1933. 205–20. Sa. Den gamle Portal, smst. 1936. 57–62. Fr. Orluf. Den gamle Portal, smst. 1936. 240f.).

Romersk-katolsk Skt. Knuds kirke i Sjællandsgade. Den katolske mission blev opret. 1674 og fik 1686 bevilling til opførelse af en kirke, der blev opf. af bindingsværk, men 1767 blev erstattet af den nuv. grundmurede bygn. af gule sten m. tegltag. En søjleportal i den vestre ende mod gaden danner indgangen. Opførelsen skete på bekostning af Jomfru Susanne Lucie Bianco. Kirken er udv. 1872 og sammenbygget m. skolen (opf. 1848 af Anton og Franz Schütten), som nu også indvendig er inddraget i kirken. Et tårn m. spir (28 m) blev tilbygget 1865. Det indre har pudset loft m. stor hulkel og rokokostuk på væggene. Også den søjlebårne altertavle er i rokokostil. I øvrigt er en del af det gl. alterudstyr fra 1686 bev. Ved orglet hænger et senmiddelald.(?) krucifiks. Indtil 1860 blev der prædiket på ty., derefter på da. I præstegårdens have er 1908 rejst et minde for den spanske ritm. Da Costa, † 1808; samtidig opførtes en ny præstebol. (Ed. A. Nissen. Den katolske menighed i F. 1674–1962, AarbVejle. 1962. 34–86).

Assistenskirkegården. Foruden kirkegårdene ved de 4 kirker er der uden for Prinsensport anl. en stor kgd., der opr. var på ca. 14.000 m², men den er sen. udv. et par gange, så den nu er over 25.000 m². Den katolske menighed fik 1896 overladt 1387 m² plads og 1916 yderligere 584 m², som er indv. til kgd. for den katolske menighed. Af de kendte personligheder, der er begravet her kan nævnes forstander, prof. G. Jørgensen fra døveinstituttet i Fredericia, over hvem er rejst et stort mindesmærke m. portrætmedaljon af forstanderen og et relief af Kristus, der lægger fingeren på en døvstum piges mund. Mindesmærket er udf. af billedhuggeren, prof. A. Paulsen, afsl. 10/9 1907.

Nordre kirkegård er anl. 1926.

Mosaiske kirkegård. Ved Vester Voldgade og Jyllandsgade ligger den gl. jødekirkegård, s. 847 der opr. var på 4000 m². Kgd., hvoraf der er solgt et stykke til Voss’ fabr., er nu indhegnet og fredet (Alfr. Heyman. Gl. Gravminder paa den ældste jødiske Begravelsesplads i F., AarbVejle. 1917. 113–20).

I Fredericia er bl.a. begr. officeren Gottlieb v. Reitzenstein, † 1756, arkt. C. J. Zuber, † 1802, officeren Theodor Johann Wegener, † 1819, danserinden Marie Christine Bjørn, † 1837, trafikchefen Rudolph Hansen, † 1923; på Assistenskirkegd. er begr. fabrikanten og købmanden Bertel Bruun, † 1827, præsten Ludvig Zeuthen, † 1874, vandbygningsingeniøren C. G. Bruun, † 1894, biskoppen C. V. Gøtzsche, † 1901, døvstummepædagogen Georg Jørgensen, † 1905 (om mindesmærket se ovf.), godsejeren H. A. Knudsen, † 1917, landmanden O. F. Beck, † 1921, biskoppen Johannes Gøtzsche, † 1938; på Trinitatis kgd. er begr. mejerimanden I. Nissen Dall, † 1907, døvstummepædagogen Georg Forchhammer, † 1938; på Skt. Michaelis kgd. er begr. officeren Frederik Castonier, † 1838, officeren Christian Sundt, † 1849, officeren og skovdyrkeren H. C. Riegels, † 1861, herredsfogeden og politikeren Carl Holck, † 1865, politikeren M. P. Bruun, † 1884, klitinspektøren og politikeren Thyge de Thygeson, † 1905, provsten Fr. Zeuthen, † 1915, fabrikanten Carl M. Cohr, † 1925, redaktøren Johannes Jensen, † 1936.

Missionshuset, på hj. af Nørre Voldgade og Prinsensgade, er opf. af røde mursten 1891–92 efter tegn. af arkt. J. P. Jacobsen og indeholder en stor og en mindre sal.

ADMINISTRATIONSBYGNINGER

Rådhuset. Fredericia gamle rådhus, beliggende i Vendersgade, afløses fra 1964–65 af det nye rådhus, der er opf. i området Gothersgade, Jyllandsgade og Danmarksstræde. Det er tegnet af de to kbhske arkt. Halldór Gunnlögsson og Jørn Nielsen, der vandt en arkitektkonkurrence om et nyt rådhus, og de har også forestået opførelsen og indretningen. Hertil er hele kom.s administration flyttet. Ud mod Gothersgade findes den nye byrådssal, som er større og festligere end den gl. byrådssal. Til rådhuset er de mange malerier, der har været ophængt på det gl. rådhus, nu overført og ophængt. Det nye rådhus er beklædt m. kobberplader, og ud mod Gothersgade, hvor hovedindgangen er, er der en plads, hvor der også kan parkeres biler. Rådhuset har kostet ca. 10 mill. kr.

Fra det gl. rådhus, det fjerde i rækken, er overført to marmorbasrelieffer m. portrætbuster (af billedhuggeren A. Paulsen) til minde om byens velgørere, legatstifterne, brødrene rådmand Hans Thomsen og vejerm. Andr. Thomsen (legatet stiftet 1802), samt bogtrykker I. M. Eibeschütz († 1884). Endv. portrætter af oldenborgske konger fra Chr. I til Chr. VII, en buste af Fr. III, portrætter af Fr. VI (i kroningsdragt, af Eckersberg), Chr. VIII og Fr. VII samt et meget stort af Sonne 1864 malet billede af en episode af slaget ved Fredericia (ophængt 1866). Endv. marmorbuster af Chr. IX og af politikeren Orla Lehmann, der i 13 år var amtmand i Vejle, og endelig et maleri af amtmand Hans de Hofman († 1793), der som præsident i F. gjorde meget for byens opkomst.

Fra det gl. rådhus er endv. overført et billedarrangement m. 14 billeder af mænd, der blev henrettede af tyskerne under besættelsen el. døde i koncentrationslejre i Tyskland. Fødselsdag og dødsdag er opgivet på billederne. Enkelte af de dræbte er begr. i fællesgraven ved Kbh., men den store part er begr. i familiegravsteder på s. 848 byens forsk. kgde, hvor der er sat mindesten over frihedskæmperne, og der nedlægges kranse på gravene på frihedsdagen den 4. maj.

Ting- og arresthuset (det gl. rådhus), hj. af Venders- og Sjællandsgade ved Bülows Plads (indtil 1964: Rådhustorvet), er opf. 1859–60 (indv. 6/7 1860) efter tegn. af kmh. F. Meldahl for omtr. 26.000 rdl. Det er bygget af grå og røde mursten i to stokv., m. 3 gavlpartier på façaden. I det midterste gavlparti, der prydes m. byens våben m. dens valgsprog: Pro pace armatus, er hovedindgangen, der fører ind til en forhal; på 1. sal er en pompøs vestibule. I bygn., der siden 1960 tilh. staten, findes arrestlokaler, arrestforvarerens bol., dommerkontor og retssale. 1915 tilføjedes mod n. en mindre tilbygning i ét stokv. Bygningerne indtager et areal af 463 m², hvortil kommer fængselsgård og arrestforvarerens gård på henh. 315 og 106 m². På trappen findes indmuret en plade m. Fr. V.s monogram, der har siddet på byens 3. rådhus. En del malerier af da. konger, marmorbasrelieffer og portrætbuster samt Sonnes slagmaleri er overført til Fredericia nye rådhus. Byens første rådhus lå på det nordvestl. hj. af Oldenborggade og Kongensgade; det blev ødelagt i Svenskekrigen. Det andet rådhus, i Prinsessegade, opførtes 1681 (toges i brug jan. 1684). Det tredie rådhus lå i Vendersgade, foran det nuv. ting- og arresthus. Det indviedes af amtmand Hans de Hofman 1762. (Hugo Matthiessen. F.s ældste Raadstuer og Fængsler, AarbVejle. 1910. 141–61).

Politiet: Politimesteren for politikr. 37: F. kbst. m. Elbo, Brusk og Holmans hrdr. har kontor i lejede lok. i Jernbanegade 23–25. Her findes også motorkontor og civilpolitiet. Ordenspolitiet og kriminalpolitiet har lok. på politigården, Vendersgade 52.

Ved embedet er ansat 1 heldagsfuldmægtig, 1 halvdagsfuldmægtig og et kontorpersonale på 15. Ordenspolitiet består af en politikommissær som stationsleder og 31 mand, kriminalpolitiet af en kriminalassistent som stationsleder og 8 mand. Politiet råder over 6 tjenestevogne, og på politigården er radiostation og fjernskriver. Politimesteren har tjenestebol. Tunøvej 4.

Det borgerlige politikorps. Efter at den tidl. borgervæbning var ophævet 1/7 1870, oprettedes 3/3 1871 et militært organiseret politikorps bestående af 45 mand m. en premierløjtn. og 2 sekondløjtn. i spidsen. Mandskabet rekrutteredes af det værnepligtige brandmandskab og skulle samvirke m. det store brandkorps ved at opretholde orden.

Den sidste brandsession afholdtes 1917, og tilgangen til korpset har siden da været frivillig. Korpset fungerede herefter som hjælpekorps for politiet, idet det navnlig blev benyttet til afspærringer ved større begivenheder, specielt de årl. 6. Juli-festligheder. I de seneste år har tilgangen til korpset været ringe. Korpset består nu, februar 1964, af 1 oberstløjtn., 1 premierløjtn., 1 officiant, 2 korporaler og 6 menige (Edv. A. Nissen. F. politikorps 1871–1950, AarbVejle. 1950. 43–53).

Det offentlige arbejdsanvisningskontor har lok. i Prinsessegade 72. Sa. sted er der kontor for erhvervsvejledning.

SKOLER

Folkeskolen: Købmagergades skole, hj. af Købmagergade og Sjællandsgade, opf. 1899–1900 for ca. 146.000 kr. af røde mursten i 2 etager m. kælder (arkt. J. Jespersen). s. 849 Sa. m. denne skole hører Dalegades skole på hj. af Sjællandsgade og Dalegade. Denne afd. er opf. 1912 for ca. 178.000 kr. Ml. disse to skoler findes ud mod Sjællandsgade et gymnastikhus m. sal, omklædningsrum og bad. Længere mod n. findes et gymnastikhus m. to sale over hinanden. 1962–63 er der til disse føjet en stor tilbygning m. omklædningsrum og bad til begge sale. Endv. indeholder denne bygn. toiletter og stort biblioteksværelse (arkt. Gellert Pedersen). Pris ca. 650.000 kr. Ud mod Købmagergade har skolen en bygn. i to etager m. bl.a. sløjdsal og skolekøkken. Selve skolekomplekset rummer 22 alm. skolelok., desuden særlok., smårum og pedelbolig. I snart mange år er der tillige lånt lok. på Teknisk skole, p. t. 9. 1/12 1963 havde Købmagergades skole 504 drenge og 529 piger m. 48 lærere.

Slesvigsgades skole, en tidl. fabriksbygn., der 1920 blev købt for 75.000 kr. og for yderligere 82.000 kr. blev omdannet til skole m. 10 klasseværelser, gymnastiksal m. bad, lærerværelse og pedelbol. Skolen har kun elever fra 1. til 5. klasse, hvorefter de kommer på Købmagergades skole. 1/12 1963 havde skolen 113 drenge og 120 piger m. 9 lærere.

Egumvejens skole ved Høgevej toges i brug 4/4 1938 (arkt. Alfr. Pedersen). Den har 18 alm. klasseværelser. 1 sløjdsal, 1 køkkenlok. og 2 gymnastiksale samt 6 særlok. og smårum, i alt 31 lok. 1/12 1963 har skolen 352 drenge, 441 piger og 34 lærerkræfter. Ved skolen er stor sportsplads og foran legepladsen ud mod Høgevej er der pedelbol. i en villalignende bygn. i 2 etager.

Treldevejens skole og dens sportsplads er beliggende ml. Treldevej, Indre Ringvej og Havepladsvej. Skolen er for ca. 3 mill. kr. opf. 1950–53 (arkt. Kr. Beck). Første etape toges i brug 1/8 1952. Hovedbygn. i to etager flankeres af to villalignende bygn., indeholdende skoleinsp.- og pedelbol. Mod Indre Ringvej er tre udbygninger, indeholdende to gymnastiksale og i midterfløjen en rummelig aula m. lærerværelse til den ene side og særlok. til den anden. Skolen har 19 alm. klasseværelser, 1 sløjdsal, 1 køkkenlok., 7 særlok. og smårum, i alt 36. 1/12 1963 havde skolen 346 drenge, 361 piger og 33 lærere.

Skjoldborgvejens skole ved vejen af sa. navn har afløst den gl. Søndermarksskole, der for tiden er skoleinspektørbol. for denne skoles tidl. førstelærer. Den opførtes 1953–55 (arkt. B. Billund) for godt 3 mill. kr., og dens første etape blev taget i brug 1/8 1954. Hovedbygn. er i to etager, medens de tre kamformigt udgående fløje fra denne er énetaget. I hovedbygn. er der 7 særlok., lærerværelse samt kontorer. Der er 2 gymnastiksale og i alt 32 lok. i brug. Denne skole er opf. af gule sten, der i alle lok. står »in natura«. 1/12 1963 var der på skolen 489 drenge og 466 piger og 37 lærerkræfter. Foran skolen og ml. fløjene er grønt område, der bag legepladsen går over i den store sportsplads. Pedelboligen findes i en mindre villa nær skolen. Der er ingen skoleinspektørbol.

Skansevejens skole ved Skansevej og Indre Ringvej får elever fra byens nordøstl. hj. indtil det militære område. Første etape af denne skole blev taget i brug 1/8 1962, og 2. etape, der også omfatter en mindre svømmehal, bliver færdig til skoleåret 1964–65. I store træk er denne skole en spejlvendt kopi af Skjoldborgvejens skole (arkt. Knud Billund og efter dennes død A. Olesen), opf. af gule mursten, der indvendig står »in natura«. Omkostningerne bliver i alt ca. 6 mill. kr. 1/12 1963 var der 217 drenge og 207 piger, og 16 lærere underviste. Pedelbol. i en villa over for skolen ved Indre Ringvej.

Nørremarksskolen, opf. 1915 (arkt. J. Jespersen). På denne skole underviser en småbørnslærerinde børnene fra Nørremarken og Egum i de første tre klasser, hvorefter børnene går til Egumvejens skole. 1/12 1963 er der i alt 19 børn.

Folkeskolen ledes fra 1947 af en skoledir., og dennes kontor har hidtil været i en sidebygn. til Skt. Josephs hospital, men er nu overflyttet til det nye rådhus.

Der er skolefællesskab m. nabokom. Ullerup siden 1/8 1959. Børnene fra den nordl. del af denne kom. går som nævnt til Nørremarksskolen og Egumvejens skole, for den sydl. del (Stovstrup) til Skjoldborgvejens skole. Skolerne har lægeværelse, og en skoletandklinik findes i sidebygningen ved Skt. Josephs Hospital.

Fredericia gymnasium ved 6. Julivej er opf. 1940 (arkt. B. Billund) og består af en hovedbygn. i 3 etager m. en aula i midten og to i vinkel byggede fløje samt en pedelbol. ud mod gaden. Skolen er opret. som latinskole af Fr. III 7/7 1656, men kom ikke i gang før 1664 i lejede lok. på sv.-hjørnet af Kongensgade og Jyllandsgade. 1698 fik den egen bygn. på sv.-hjørnet af Danmarksgade og Kongensgade. 1808 flyttede den til nø.hjørnet af Danmarksgade og Kongensstræde. 1880 fik den en toetages tilbygn., men blev i øvrigt her, indtil den nye skole opførtes 1940. Skolen blev 3/10 1817 nedl. som statsskole, men omdannedes 14/2 1818 til Det lærde Undervisningsinstitut i F., der bestod til 1872, men 1853–72 ikke dimitterede studenter. 18/1 1872 ændredes den til F. Latin- og Realskole, som 1876 fik dimissionsret. Den overtoges 1/1 1903 af kom., fra 1/8 1903 under navn af F. kommunale højere Almenskole, som 1940 ændredes til dens nuv. navn. Der er to gymnasielinier, en sproglig og en matematisk, den første delt i nysproglig og klassisk-sproglig linie, den sidste delt i en matematisk-fysisk og en naturfaglig. 1/12 1963 var der i skolen 462 elever; lærerpersonalet består af en rektor, 10 lektorer, 20 adjunkter og en gymnasielærer, foruden mere løse lærerkræfter (C. Behrend. Fra F. Latinskole, AarbVejle. 1908. 114–26. A. Hemmingsen. F. Gymnasiums Hist. I. 1656–1701. 1956).

Privatskoler: Fredericia realskole, selvejende inst., Købmagergade 72, grl. 1895; 1/12 1963 var der 272 elever (F. private Realskole 1895–1935. 1936).

Markholt-Olesens realskole, Købmagergade 76, grl. 1858. 1/12 1963 var der 217 elever.

Reformert skole, Dronningensgade963 68. 1/12 1963 var der 47 elever.

Skt. Knuds skole, Gothersgade 28. 1/12 1963 var der 94 elever.

Fredericia Håndværkerforenings tekniske skole, opret. 1862. Skolen ejer bygn. Fynsgade 24, opf. 1888, udv. 1954 m. en tilbygning i 3 etager på hj. af Købmagergade, hvor man erhvervede ejd. Købmagergade 82. Fra aug. 1964 centralskole for maskinlærlinge m. forskole for maskin- og automekanikerlærlinge. Aspirantklasse for maskinmesteruddannelsen. Fagskole for restaurationsfagene samt for gartnere, nådlere og syersker. Teknisk skole ledes af en forstander.

Fredericia Handelsskole, der sorterer under Fredericia Handelsstandsforening, som vælger skolens bestyrelse, har tidl. gennem en lang årrække haft lok. i Købmagergades skole. Skolen har nu erhvervet den gl. latinskole, der i en årrække har været brugt til engrosvirksomhed, og indr. den til handelsskole, hvor eleverne nu uddannes s. 851 på dagskole. Gennem en treårig undervisning føres eleverne frem til handelseksamen.

Ud over de nævnte skoler findes der i byen aftenskole og ungdomsskole.

Statens kostskole for tunghøre og døve ligger mod sø. ved enden af Dronningensgade og er opf. af staten if. lov af 23/3 1880 på en grund, skænket af F. kom.

Denne grund var 16.550 m² stor og lå på den s.k. Reformerte mark. Skolen blev taget i brug aug. 1881, og bygningerne kostede dengang ca. 217.000 kr. Arkt. Fr. L. Levy tegnede bygn. og opførte den i gule mursten m. grå forsiringer i nordital. villastil i 3 etager m. kælder, og den bestod af en 60 m lang hovedbygn., en 22 m lang midtfløj samt to 12 m lange sidefløje og en bagbygn. Skolen blev fra starten kaldt »Det kongelige Døvstummeinstitut«, men ved den nye døvelov af 27/1 1950 fik den navneforandring til Statens kostskole for tunghøre og døve. Fra 1954 til 1957 gennemgik skolen en omfattende rest., ligesom der blev nybygget en gymnastiksalsbygn. m. badeafd., sløjdsal og pedelbol. (arkt. T. Havning).

Skolen var fra starten en landsskole, hvor alle de døve børn – efter at have passeret forskolen – fik deres undervisning, men ved loven af 27/1 1950 blev dette ændret, så skolen blev en distriktskole for Fyn og Jylland. 1952 begyndte skolen med nogle eksternatklasser i Ålborg, for at eleverne fra Nordjylland kunne blive boende i deres hjem. Denne skole udviklede sig til at blive en selvstændig distriktskole for den nordl. del af Jylland, således at skolen i F. i dag er en distriktskole for Sydjylland og Fyn m. omliggende øer.

1958 skete en nydannelse, idet skolen da beg. at optage tunghøre elever, som tidl. fra dette distr. gik til Statens kostskole for tunghøre i Nyborg, idet denne skole nu blev lavet om til fortsættelsesskole for afgangseleverne. Skolen har derfor nu 2 afdelinger, en for døve og en for tunghøre børn. De tunghøre børn undervises på »Instituttet« og de døve børn på den tidl. »Kongelige Døvstummeskole«, som ligger i Øster Voldgade nr. 3.

Ved lov af 29/3 1904 oprettedes Den kongelige Døvstummeskole i F. Den boede først til leje i nogle lok. på hj. af Prinsessegade og Nørre Voldgade, men 1913–14 opførtes efter tegn. af den kgl. bygningsinsp. J. V. Petersen for 99.700 kr. – hvoraf kom. skænkede de 15.000 kr. – den nuv. bygn., som ligger på det tidl. fæstningsterræn i Øster Voldgade. Den består af en hovedbygn. m. to etager, kælder og to sidefløje, der fra starten rummede en gymnastiksal i den nordl. og en forstanderbol. i den sydl. ende. Denne skole – også kaldet »A-skolen« – virkede som en selvstændig skole m. egen forstander, og her blev ml. 50 og 60 bedre begavede, døve børn undervist. 1938 blev de to skoler lagt sammen under én forstander, og således har det været siden.

På det gamle »Institut« i Dronningensgade er der 4 plejeafdelinger – 2 for pigerne og 2 for drengene – og der er 15 børn på hver afd. En del af de større børn bor i pleje i private hjem i byen, og en ret stor del af de øvr. elever kommer hver dag kørende fra deres hjem i skolebusser. Til skolen er knyttet en børnehave m. plads til 12–15 elever, men skolen ser helst, at børnene bliver i deres hjem, indtil skolealderen kommer, og derfor er der ansat 2 hjemmevejledere, som giver forældrene vejledning i, hvordan de skal behandle deres høreskadede barn.

I 1959 skænkede Ny Carlsbergfonden skolen en smuk bronzestatue, som kaldes »Lyttende pige« (billedhuggeren Gudmundsen-Holmgreen). I de to skoleafdelinger er der pr. 1/1 1964 135 elever. Lærerpersonalet består af 1 forstander, 1 laboratorieleder og 33 lærere.

Litt.: Vilh. Larsen. Det kgl. Døvstumme-Institut i F. 1880–1930. 1930. E. Forchammer og M. Rasmussen. Statens Kostskole for døve 1880–1955. 1955.

Statens Høreinstitut, Øster Voldgade 26, blev under navnet Statens Aflæsekursus opret. 1892 som en afd. under Det kgl. Døvstummeinstitut. Fra 1/4 1951 selvstændig inst., benævnt Statens Aflæseskole. Efter at have haft lok. forsk. st. i byen købte socialministeriet 1931 villaen Bonaventura. Denne blev 1962 omb. og udv. m. en kollegiebygn. m. 30 soveværelser, spisesal og køkken (indv. 20/5 1963). Samtidig navneforandring til Statens Høreinstitut. Inst. optager voksne, tunghøre patienter, som får høretræning, høreapparatbehandling, mundaflæsningsundervisning, talekorrektion samt social assistance. – Inst. har en forstander og 5 lærere. Endv. er der tilknyttet speciallæger. Der er plads til 30 patienter, som kommer fra hele landet.

MUSEUM, BIBLIOTEK OG TEATRE

Fredericia Museum, Jernbanegade 10. Bygningen, den s.k. Beenfeldtske Gård, er godt et par hundrede år gl. og lå opr. på det sydøstl. hj. af Vendersgade og Sjællandsgade. 1899 overtoges den af de katolske Skt. Josephsøstre. 20/10 1916 stiftedes Fredericia Museumsforening m. dommer Valentiner-Branth som formand. Da søstrene skulle bygge det nye Josephs hospital, blev bygn. vederlagsfrit overdraget til Fredericia Museum. Bygn. blev 1929 flyttet fra Vendersgade til Jernbanegade s. 853 10, hvor museet 11/12 1930 blev indviet. Museet har en righoldig samling fra krigene 1849 og 1864, fra de reformertes liv, fra andre menigheder og fra det gl. Fredericia, ligesom der findes arbejdende værksteder fra byens fabrikker. Museet er anerkendt og får statstilskud til driften. Museet lider af pladsmangel, og oliefirmaet »Shell« har skænket museet en bindingsværksbygn., som skulle nedrives på den grund, hvor raffinaderiet bygges ved Fredericia, samt 20.000 kr. til opførelsen. Inden længe vil udvidelsen være færdig, og den værste pladsmangel afhjulpet.

Biblioteket på hj. af Venders- og Jyllandsgade er opret. 1900, kommunalt siden 1927; der er 48.000 bd.; der findes udlånslok. og læsestuer, og det ledes af et byrådsudvalg og en overbibliotekar, der har et uddannet personale til rådighed. Der findes endv. et stort børnebibl., Vendersgade 28 (15.000 bd.), der ledes af en børnebibliotekar. Det kan benyttes gratis af alle skolesøgende børn i F.

Fredericia Teater. 18/11 1819 startede nogle borgere en teaterklub, Marieklubben, der bestod i 14 år i lejede lok., inden den standsede sin virksomhed. 1837 opstod Frederiksklubben m. økon. støtte fra kronprins Fr., den sen. Fr. VII, der i nogle år opholdt sig her i byen. Prinsen betingede sig, at der skulle være teater i bygn., der opførtes på hj. af Danmarks- og Prinsessegade, hvor det siden har haft til huse. Teatret indviedes jan. 1838. Teatret led meget under krigene 1848 og 1864. 1896 måtte Frederiksklubben opløses, og efter en tvangsauktion blev det overtaget af et privat konsortium. Gennem årene blev det udv. og moderniseret, navnlig ombygningen 1941 var meget omfattende, men en brand i jan. 1944 ødelagde delvis sal og scene. Det indviedes på ny i nov. 1944 m. 600 siddepladser.

16/3 1945 blev teatret kl. 1,40 om natten sprængt i luften af tyskernes håndlangere s. 854 sa. m. »Bio«, der var tilsluttet teatret. Da der gik nogle år, uden at man kunne få tilladelse til at genopføre teatret, blev resultatet, at fællesorganisationen af fagforeninger i F. 11/4 1950 overtog teatret og biografen. Arbejderne havde siden 1947 givet 25 øre om ugen til rejsning af en forsamlingsbygn., og disse penge overførtes til teatret.

Efter indgående forhandlinger påbegyndtes marts 1954 bygningen af et teater m. restaurationslok. og mødelok., og 15/12 1956 kunne man indvie det nye teater, hvortil arbejderne havde indbetalt over 1 mill. kr. og stadig indbetaler 25 øre pr. medl. om ugen; men teatrets samlede udgift var ca. 6 mill. kr. Bygn. er monumental på byens hovedstrøg, og den indeholder 281 rum og er på 4700 m² etageareal. I kælderen ud mod Prinsessegade er der bil- og cykelparkering, i stueetagen er der bl.a. garderobe til 2000 numre, og på 1. sal er der en teatersal m. henved 700 pl., der m. en forskydelig væg kan blive på over 1000 siddepl. I de øvr. etager er der 3 mindre sale. Der er en scene på 10 × 17 m plus magasiner og moderne snoreloft. 1. og 2. sal mod Danmarksgade er moderne restaurationslok. og mødelok. Køkkenet, der er 274 m² stort, er placeret på 4. sal og er m. 4 elevatorer sat i forb. m. de forsk. etager. Scenens snoreloft er forsynet m. aut. sprinkleranlæg, og sceneåbningen er forsynet m. et asbestbeklædt jerntæppe.

Friluftsteater. I det indre kastel er der ud mod Østerstrand anl. et friluftsteater, som blev indv. 6/7 1942 af kunstnere fra Det kgl. Teater. Der opføres skuespil, opera og ballet. Det er et meget idyllisk friluftsteater m. en stor scene omgivet af store træer, der gør den til en af de smukkeste og bedste her i landet. Der er plads til over et par tusinde tilskuere, der alle har en god udsigt til scenen. Hele anlægget blev i sin tid udf. som nødhjælpsarbejde. Foruden som teater anvendes det til sangstævner, folkedanseopvisninger, store friluftsmøder og lign. arrangementer.

Byen har tre biografteatre, hvert m. ca. 600 siddepl.: »Palads«, Danmarksgade 2, tilh. Dansk Købestævne, som får overskuddet til hjælp til administrationen. »Palads« er det ældste billedteater. Det startede 1906 i Gothersgade under navnet »Kosmorama«. »Bio«, Prinsessegade 29, ejes af A/S F. Teater. Det startede i det gl. F. Teater, hvor der var filmsforestilling indtil 3 gange ugentligt. – »Bio« blev sprængt 1945, men opførtes på ny i løbet af kort tid og giver forestillinger alle 7 dage. Overskuddet anvendes til fordel for F. Teater. »Kinografen«, Prinsessegade 61, er et privat billedteater. Det startede i sin tid i »Nationals« sal i Bjergegade, hvor der blev givet forestillinger 2–3 gange ugentlig. Sen. flyttede det hen i Prinsessegade, hvor der gives forestillinger hver dag. Kinografen er udv. og moderniseret et par gange.

AVISER

I F. udgives flg. aviser: Fredericia Dagblad, grl. 1890, eftermiddagsblad, kontor og trykkeri i Gothersgade 39. Filial af Jysk Aktuelt, førhen F. Socialdemokrat, grl. 1897, kontor og bladhus i Købmagergade 20. Filial af Jydske Tidende, førhen F. Avis, grl. 1849; kontor og bladhus Vendersgade 39.

SYGEHUSE, STIFTELSER, BØRNEINSTITUTIONER

Hospitalet. Den opr. bygn., hvis tilblivelse skyldtes Fr. IV, lå i Dronningensgade, men den måtte vige for kasernen, som toges i brug 1940. Bygn. var fuldført 1749, s. 855 og dens formål var at støtte fattige og syge. 1915 lejedes hospitalet ud til døvstumme-børnehave og fungerede som sådan nogle år. Ved en dygtig og stor økon. indsats fra konsul, mægler Brøchner-Mortensens side lykkedes det 1938 at få stiftelsen genrejst i Jernbanegade over for museet. Her er plads til 8 enlige damer, der hver har en toværelses lejlighed, som de bebor uden vederlag. Endv. bor der et portnerpar, der passer gård, gade og have samt sørger for gangenes rengøring. Hospitalet ledes af et udvalg bestående af amtmanden, biskoppen, politimesteren og Trinitatis kirkes sgpr. samt en forstander. Hospitalets kapitalformue udgør ca. 32.000 kr. og endv. skrædermester Hans Olivarius Hansens legat på 10.728 kr. Stiftsbefalingsmand Holger Scheel og biskop H. A. Brorsons navn står over døren tilligemed en lat. indskr.

By- og Amtssygehuset ml. Øster Voldgade og Dronningensgade. Det består af en ældre del, opf. 1918–20 (arkt. Laage) for 1.571.000 kr., og en nyere del, opf. 1959–64 (kgl. bygningsinsp., arkt. C. F. Møller). Den ældre hovedbygn. blev indr. til en selvstændig medicinsk afd., en fysiurgisk behandlingsafd., portørcentral m.m. m. i alt 4 etager uden kælder og m. uudnyttet tagetage over en mansardetage. Den nye hovedbygn. er opf. i 8 etager og m. fuld kælder samt en ingeniøretage og rummer administrationskontorer, skadestue og modtageafd., operationsafd., røntgenafd. og 4 kirurgiske sengeafsnit, hvoraf det ene dog er et kombineret voksen- og børneafsnit for såvel kirurgisk som medicinsk syge børn.

Mod nø. er samtidig opf. en 4 etagers fløj mod Øster Voldgade m. fuld kælder, der indeholder hovedkøkken, funktionærkantine, sengeafsnit for opvågningspatienter og patienter m. behov for intensiv behandling samt kontorer for røntgenafd. og en foredragssal. På den nordl. del af sygehusterrænet er tillige opf. en selvstændig bygn. til dissektion og kapel samt maskinværksted. I tilknytning til denne er bygget en underjordisk, sprængstyksikret bunker for nød-elværk og transformator. Den tidl. døtreskole mod Øster Voldgade samt en villa mod Dronningensgade er indr. til tjeneste- og funktionærbol. På det tidl. sygehusterræn v.f. Dronningensgade har Arbejdernes Boligforening efter overenskomst m. sygehuset opf. 3 boligblokke, indeholdende bl.a. lægeboliger og funktionærværelser samt lejligheder, der udlejes i privat lejmål til fortrinsvis sygehusets funktionærer.

Det gl. sygehus i Sjællandsgade, opf. 1880–81 og udv. 1897, samt det opr. epidemisygehus i Dronningensgade, opf. 1901 og udv. 1913 og sen. anv. til børneafdeling og tuberkulosestat., påregnes nedrevet efter 1966.

De sen. udv. og moderniseringer af sygehuset ansloges 1963 til ca. 20 mill. kr., som er afholdt af købstadskom. og amtskom. efter sygehusets ejerforhold, der er fast ansat som 80:20. Driftsudgifterne afholdes af de to kom. i forhold til antal sygedage og antal ambulante undersøgelser og behandlinger for de på sygehuset henh. indlagte og behandlede patienter fra kommunerne, der 1962–63 forholdt sig som ca. 84:16. Sygehuset har efter udv. plads til ca. 102 kirurgiske, ca. 85 medicinske og ca. 18 børnepatienter samt 5 patienter under intensiv behandling el. i alt 210 patienter. Det ledende personale består af 4 overlæger, 1 insp., forstanderinde, maskinm., økonoma og rengøringsinspektrice. Bestyrelsen består af 3 medl. af F. byråd og 2 medl. af Vejle amtsråd m. sygehusinspektøren som sekretær.

Skt. Josephs hospital på det sydøstl. hj. af Sjællandsgade og Vendersgade er opf. af Skt. Josephs Søstrenes ordenssamfund, der drev det som et alm. hospital indtil 2. verdenskrig, da det blev beslaglagt af besættelsesmagten. Efter krigen blev det s. 856 benyttet af den da. flygtningeadministration til indkvartering af flygtninge, hvorefter det 1949 solgtes til F. kom. Hospitalet består af et kompleks på 3 bygn., hvoraf den ældre hovedbygn. og et baghus er opf. 1886 (arkt. Smidt), den nyere hovedbygn. 1932 (arkt. H. Zachariassen). Komplekset er m. 4 etager, heraf en udnyttet tagetage, og der er fuld kælder. I den ældre bygn. er indr. lok. for kommunens skoletandklinik og plejeafd. samt en mindre, off. badeanstalt i kælderen og funktionærværelser i tagetagen. I den nyere bygn. er indr. hovedkøkken i kælderen, i 1. etage fødeklinik, i 2. etage specialafd. for patienter m. øre-, næse-, hals- og øjensygdomme, i 3. etage plejeafd. og i 4. etage funktionærboliger samt en kuppelsal, der opr. blev anv. som andagtssal. Hospitalet kan modtage ca. 26 fortrinsvis yngre, kronisk syge patienter fra F., ca. 16 normalt fødende kvinder fra F. og oplandet samt 16 patienter på specialafd. fra F. kom. og oplandet samt fra Middelfart kom. I bygn. er endv. indr. lok. for kom.s husmoderafløsning, mødrehjælpen, psykiatrisk konsultation og by- og amtssygeambulatorium for alkoholskadede. Baghuset benyttes som kontorer for det kommunale civilforsvar. Patienterne indlægges til de praktiserende lægers egen behandling og tilsyn, og det ledende personale består af 3 afdelingssygeplejersker, økonoma og fyrm. Den daglige administration varetages af inspektøren ved by- og amtssygehuset, hvis bestyrelse i øvrigt er tilsynsførende myndighed ved hospitalet på byrådets vegne.

Garnisonssygehuset, Lollandsgade, opf. 1890–92 af kom. for 110.000 kr. (bygningsinsp. J. Vilh. Petersen), er af røde mursten i to stokv. m. kælder. Hovedbygn. er 52,5 m lang m. to korte endefløje. Det ældre sygehus brændte 1864 under bombardementet, hvorefter der indrettedes midlertidigt sygehus på hj. af Gothersgade og Sønder Voldgade. Garnisonssygehuset, der nu ejes af militæret, anvendes ikke mere som sygehus, da der er sygestuer på kasernerne. Fra 1936 anvendes det til depotbygn., og der er enkelte lejligheder for militærpersoner.

Kommunens poliklinik til off. behandling af kønssygdomme forestås af kredslægen. Udgifterne afholdes forskudsvis af socialkontoret mod refusion af statskassen.

I F. er der to apoteker: Axeltorvs apotek, hj. af Jyllands- og Købmagergade, grl. 1907, og Løve-Apoteket (grl. 1656), Danmarksgade 19. Begge apoteker har håndkøbsudsalg i de store kvarterer uden for voldene.

Byens forsørgelsesanstalt, hj. af Dronningensgade og Sjællandsgade, er nu nedlagt, og bygningerne anvendes til dels som husvildeafd. I den ene bygn. er der indr. hobbylok. for en ungdomsklub. Det er hensigten, at de gl. bygn., hvoraf den ene opr. var cikoriefabr., skal nedrives for at give plads til nye funktionærboliger til sygehuset.

Alderdomshjemmet (opf. 1925, arkt. J. Jespersen) er beliggende ved Lundingsvej uden for Kongensport. Hjemmet er bestemt for ældre og mest svagelige folkepensionister. Det bestyres af det sociale udvalg og administreres af socialkontoret. Hjemmet har værelser og sygestuer til ca. 125 pers., værelser til sygeplejersker og husassistenter samt kontor, lægeværelse, bibl., læseværelse, forsamlingssal m.v. Man er i gang med en modernisering af hjemmet, så det efterhånden mere og mere går over til at blive et sygehjem for ældre mennesker. Fra 1/1 1964 er der ansat en fast læge på hjemmet. Folkepensionistboligerne, som stadig vokser i antal, bliver de alm. lejligheder for de ældre, som først kommer på alderdomshjemmet, når de s. 857 er syge el. ikke længere kan klare husførelsen. Beboerne får frit ophold, kost og beklædning samt et ugentligt beløb til personlige fornødenheder.

Stiftelser. Den Geelmuyden-Jaunsenske stiftelse, hj. af Danmarksgade og Øster Voldgade, opf. 1886 af røde mursten i to stokv. (arkt. I. A. Bjerre) if. testamente af 1853 af konsul G. C. Fr. Geelmuyden og hustru Dorothea Jaunsen til friboliger for 6 enker el. ugifte jomfruer på over 40 år, fortrinsvis af legatstifterens slægt. Stiftelsen ejer en kapital på 13.000 kr. og bestyres under justitsministeriets tilsyn af politimesteren og to byrådsmedl., der er ældst af år, samt provsten. Fredericia kommunes friboliger, Bjergegade 63, er opf. 1883 af røde mursten i to stokv. for 8 familier uden for fattigvæsenet. 1920–21 opførtes yderligere en bygn. m. 20 toværelses lejligheder, der foreløbig udlejes. Begge bygn. administreres af et byrådsudvalg. Den Johnsonske stiftelse, Øster Voldgade 2, blev opf. 1910 af røde mursten for ca. 140.000 kr. (arkt. U. Plesner og H. Chr. Steen) for midler, stillet til rådighed ved den i F. fødte dansk-amerikaner Carl Wille Johnson og hustru Caroline født Thygesen’s testamente, og består af et trefløjet anlæg i to stokv. m. kælder og tagetage. Den åbne gård vender ud mod Øster Voldgade, og bygn. er forsynet m. trappegavle. Stiftelsen indeholder 22 lejligheder, 14 på 2 værelser og køkken samt 8 på 1 værelse og køkken samt en portnerlejlighed. Lejlighederne lejes ud til sa. priser som folkepensionistboliger, fortrinsvis til søfolk og håndværksmestre el. enker efter sådanne. Stiftelsen er en selvejende inst., hvis bestyrelses formand er borgmesteren i F. Stiftelsen ejer et administrationsfond på 120.000 kr.

De første folke- og invalidepensionistboliger opførtes på Ydunsvej 1937–38 og indeholdt 16 etværelses- og 8 toværelses lejligheder. Siden er der gennem årene indtil 1964 opf. lejligheder på Ydunsvej 8–10, Frejasvej 1, 3, 5 og 7, Ydunsvej 14 og 16, Friggsvej 1 og 3, 5 og 7, Frejasvej 9 og 11. Ved de sidste boliger blev der i kælderen indr. en festsal til brug for beboerne samt i forb. hermed et køkken til tilberedelse af maden. Derefter kom ejendommene i Nørre Voldgade 104 og 106 og Prinsensgade 87 og 89. 1/10 1957 opførtes 6 blokke på Frejasvej 2, 4, 6, 8, 10 og 12, hvor der var nogle lejligheder for gangbesværede, 6. Julivej 97 og 99 og endelig 1963–64 ml. Egumvej og Egeskovvej 102. I alt er der opf. op mod 400 lejligheder for folkeog invalidepensionister.

Børnehaver, enkelte med vuggestuer. Børnehaven »Arken«, Havepladsvej 8, »Skjodly«, Chr. Winthers Vej, hvor der er en afd. for spastisk lammede børn, »Voldly«, 6. Julivej 60, »Randalsgård«, Randalsvej 51. På »Erritsøhus« er der et børnehjem, der hører under Markholt-Olesens realskole.

Fritidshjemmet, Kongensgade 74, er opret. 1912 for skolesøgende børn. Optagelseshjemmet »Skansen«, Vejlevej, er opret. 1952.

9/11 1867 blev Dagmarasylet i F., Dalegade 12, indr. og taget i brug til børnehave. Dets protektrice blev den dav. kejserinde Dagmar i Rusland, der trofast gennem mange år støttede asylet m. en pengegave. 1949 opførtes på samme grund en ny bygn. (arkt. H. Zachariassen), og der blev plads til både en vuggestue og en børnehave. Vuggestuen er normeret til 40 børn, børnehaven til 70 børn. Institutionen fik navneforandring til »Dagmargården, da bestyrelsen fremover ønskede at bevare kejserinde Dagmars navn.

FÆSTNING OG GARNISON

Fredericia fæstning nedlagdes endelig ved lov af 30/9 1909, hvorefter kom. 1914 ved køb erhvervede største delen af voldene og forterrænet, hvoraf sidstn. er byplanlagt og udstykket til bebyggelse. Militæret beholdt midlertidigt kastellet, men det blev sen. købt af kom. m. tilskud fra Svovlsyrefabr. Her er nu anl. sportspl. og friluftsteater. Det sydvestligste voldparti erhvervedes sen. af kom. og er nu sløjfet og indgået under havnearealet, medens statsbanerne har erhvervet skråningen ved banegennemskæringen.

1917 blev der sluttet en overenskomst ml. undervisningsministeriet og F. by, hvorefter største delen af voldene fredlystes som historisk mindesmærke. I hovedtrækkene er de fredlyste volde den dag i dag de sa., som byggedes af Fr. III. Det faste, klare skema er bev., men i tidens løb er voldene naturligvis på forsk. måde forstærkede og forhøjede, særl. i de senere krige. Hovedvolden strækker sig nu i en halvbue fra baneterrænet til stranden ved kastellet i 7 fronter m. 8 bastioner: Holstens, Slesvigs, Prinsens, Prins Georgs, Prins Christians, Dronningens, Kongens og Danmarks, medens Oldenborgs bastion er indv. til mindelund for omkomne jernbanetjenestemænd. Fra Holstens bastion til Prins Georgs strækker der sig foran hovedvolden en lavere faussebrai. Voldene langs kysten, som mødes i kastellet ved oddens sydl. spids, kan i imponerende storhed og rig artikulering langtfra stå mål m. landfrontens anselige jordværker og er først anl. efter svenskekrigene. En del af voldterrænet s. 859 er sløjfet til brug for færgehavne og til industrielle virksomheder. Opr. var der kun ad tre porte adgang til den indre by, Strandporten, Prinsensport og Kongensport. Strandporten og Kongensport er nu kun gennemskæringer, medens Prinsensport, der opførtes 1752, af grundmur, stadig er bev., og den har 1963 fået en meget grundig reparation. Efter kom.s overtagelse af det gl. fæstningsterræn er der dannet flere udgange gennem volden. En åben gennemskæring er etableret for enden af Sjællandsgade. I kourtinen ml. Prins Christians og Dronningens bastion opførtes 1921 den anselige, grundmurede Nørreport (arkt. O. Gundlach-Pedersen), som åbnede adgangen til det nordl., nu bebyggede forterræn, og 1925 er der tæt s.f. Prinsensport opf. en ny dæmning og grundmuret portbygn., Danmarksporten (arkt. Gundlach-Pedersen), og ad denne føres trafikken fra jernbanestat. og fra hovedlandevejen ind til byen, medens Prinsensport er forbeholdt fodgængere. Danmarksporten er nu for smal til den stadig stigende trafik, og man har planlagt opførelsen af en større port på sa. st. i forb. m. en regulering af området både inden og uden for såvel Danmarksporten som Prinsensport.

Trods de mange indgreb er Fredericia volde et i sin art enestående monument, storladent af form, historisk værdifuldt i kraft af sine minder, og med sin rige, frodige beplantning og vide udsigter over byen, landet og bæltet frembyder det gl. fæstningsareal m. sine brystværn, voldveje og »dækkede veje« langs voldgrave og ildlinje udmærkede promenader. Særl. pragtfuld er udsigten fra Oldenborgs, Kongens og Danmarks bastioner. Af ældre militærbygn., som er knyttet til volden, kan s. 860 nævnes Prinsensport m. den derved liggende 1735 opførte hovedvagt, hvor vagten er nedlagt og lokalerne i den fredede bygn. overladt til militære selskabslok. På Lollands bastion ligger et krudttårn, opf. 1675 og rest. 1746 (Hugo Matthiessen. Et Par gl. Billeder af Prinsens Port, AarbVejle. 1927. 1–6. Sa. F. Volde, Arch. 1916).

Fredericia er garnisonsby for Kongens fodregiment (I.–III. bataillon og indtil videre 1. jy. brigade), og som sådan har den flere bygn. henhørende under forsvaret. Bülows kaserne på hj. af Danmarksgade og Øster Voldgade er opf. 1936 (gymnastiksalen dog opf. som eksercerhus 1863). Ryes kaserne ved Treldevej er opf. 1956. Tøjhuset i Gothersgade, 2 stokv., er opr. bygget 1853 til sukkerkogeri. Det købtes af militæret 1865. Et grundmuret krudttårn ved Østerstrand er opf. 1675, rest. 1746. Hovedvagten, der ligger ved Prinsensport, er opf. 1735. En tidl. vagtbygn. ved Kongensport er nu bol. for en befalingsmand. Det gl. garnisonssygehus i Lollandsgade benævnes nu Depotgården og anvendes til beboelse og som militært depot.

KOMMUNALE VÆRKER

Gasværket, ml. Sjællandsgade, Dalegade, Fynsgade og Købmagergade, blev 1866 opf. af kom. for 40.000 rdl. Det er flere gange udv. og omb., 1901 for 210.000 kr., og 1910 byggedes en ny beholder for 65.000 kr. 1928–32 byggedes et nyt apparat- og renseanlæg m. en kapacitet på ca. 20.000 m³/døgn samt en 8000 m³ stor tørgasbeholder s. 861 (system MAN), den første af sin art her i landet. Den samlede udgift hertil androg ca. 1 mill. kr.

1934/35 byggedes et nyt ovnanlæg, bestående af 4 stk. skråkammerovne m. en produktionskapacitet på ca. 17.000 m³/døgn. Udgiften hertil androg ca. 800.000 kr. Dette anlæg blev 1952/53 udv. m. yderligere 2 stk. skråkammerovne for et beløb på ca. 720.000 kr. Værket har et hovedledningsnet på ca. 56 km, og den årl. gasproduktion udgør ca. 5,2 mill. m³.

Elværket, hj. af Fynsgade og Dalegade, er anl. af kom. 1907. Værket forsyner F. kom. og siden 1913–14 oplandskommunerne tæt op til Vejle og Kolding. 1951 byggedes sa. m. andre el-forsyningsselskaber en fælles produktionscentral »I/S Skærbækværket«. Salget til ca. 18.000 forbrugere 1962/63 i Fredericiaområdet var 67 mill. kWh, og maksimumsbelastningen 15.840 kWh. I F.-området er der opf. en del små og store transformatorstationer, og der opføres nye stationer, efterhånden som el-forbruget stiger i området.

Byens første vandværk anlagdes 1890–91 i en udtørret voldgrav ved Østerstrand. Vandindvindingsanlæggene er på dette værk udv. flere gange, så værket nu er i stand til at yde 4000 m³ pr. døgn. En 1890–91 bygget højdebeholder på Kongens s. 862 bastion blev 1961 bortsprængt, da den ikke mere anvendtes af vandforsyningen, og fordi dens udseende ikke passede ind i de fredede volde. 1908 opførtes en ny højdebeholder på Prins Georgs bastion. Denne beholder udformedes som et fæstningstårn, der passede ind i voldmilieuet.

14/12 1929 sattes et nyt vandværk, Kongstedværket, i drift. Værket er beliggende 10 km fra byen, og efter en modernisering 1956 er værket fuldautomatisk og styres fra Fredericiaværket. Værket kan yde 10.000 m³/døgn, og moderniseringen kostede 2.124.454, kr. medens hele værket 1929 kostede ca. 600.000 kr. 1929 byggedes også en højdebeholder, »Det røde vandtårn«, ved Egeskovvej, så der da kunne rummes 1000 m³ vand i byens højdebeholdere.

1955 byggedes endnu en højdebeholder på 1200 m³ i byens nordligste del ved Kaltoftevej. Siden 1945 er der udf. flere hundrede boringer for at finde nye vandindvindingsområder. Undersøgelserne ser nu ud til at resultere i, at der i Follerupområdet ca. 13–14 km fra byen kan baseres et tredie vandværk. Bygn. af et sådant er nu en hastesag, idet byen fortsat er i stærk vækst. 1962–63 udpumpedes 4.038.260 m³ vand. Heraf anvendte industrien ca. 40%.

Det offentlige slagtehus, på hj. af Kongensgade og Oldenborggade, er solgt til Svovlsyrefabrikken og lagt ind under fabrikken ved havnen.

Fjernvarmecentralen, der ligger i Danmarksgade 37, er et privat andelsselskab, der forsyner et stort antal forbrugere såvel inden for som uden for voldene. Andelsselskabet startede 1955, og man regnede med at forsyne forbrugerne inden for voldene, men 1963 førtes ledningsnettet uden for voldene, hvor et stort antal villaer og større huse er sluttet til. Centralen startede m. 75 andelshavere, men tilslutningen har været så stor, at der ved beg. af 1964 er 705 andelshavere m. et forbrug, der er 5 gange så stort som ved starten.

Entreprenør Schous varmecentral, der startede i Schous byggeri ved 6. Julivej, er ligeledes stadig udv. og omfatter nu området fra gymnasiet og hele det østl. område ud til kasernen og Fælleden.

Brandstationen, Prangervej 5, er opf. 1953 (arkt. H. Zachariassen). Bygn. indeholder garager, værksteder, slangetårn, vagtstue, kontor, undervisningslok. og en bolig. Med sin enkle stil og klare opdeling passer bygn. smukt ind i det nærliggende voldterræn.

Ved brandstationen er opf. en bygn. m. boliger for brandmænd.

Brandkorpset består af en brandinsp., en vicebrandinsp., 2 assistenter, 4 brandmestre og 21 brandmænd. Materiellet består af 4 automobilsprøjter, en automobildrejestige samt forsk. efterløbskøretøjer.

F. brandvæsen blev opret. ved kgl. befaling af 11/6 1717. Brandkorpset bestod af tjenestepligtige udtaget på session, hvor også »de dertil skikkede personer« til politikorpset rekrutteredes. Fra 1/4 1889 oprettedes inden for korpset en særl. brandsvendeafd., som blev grundlaget for den nuv. organisation.

Det store, tjenestepligtige korps var sidste gang i ilden ved branden den 26/4 1899 på Ernst Voss fabrikker. Den sidste brandsession er holdt den 8/5 1917. Det tjenestepligtige korps ophævedes reelt 1920, formelt 1932 (C. V. Hansen. F. Brandvæsen 1889–1939. 1939).

Akseltorvet er beliggende i Jyllandsgade ml. Købmager- og Dalegade, hvor det s. 863 blev flyttet hen 1896. Tidl. var der torv på Danmarksgade fra Landsoldaten til Købmagergade, sen. flyttedes det ned ad Købmagergade for at få plads, hvor det nu er beliggende. I tidl. tid var der flere markeder på torvet, men nu er der kun markedet i nov., hvor der hovedsageligt tilføres grøntsager, men der findes som regel 3–4 telte, hvorfra der sælges Kristianfelder honningkager. Der af holdes torvedag hver onsdag og lørdag formiddag. Midt på torvet er rejst en springvandsbrønd (arkt. Gundlach-Pedersen), og hele torvet er nu asfaltbelagt og benyttes til bilparkering uden for torvetiderne.

TRAFIK, POST, TOLD

Banegården mod v. i byen er knudepunkt for jernbanerne i Jylland og Fyn, og den omfatter personbanegården, rangerbanegården og den lokale godsstat. på det gl. baneterræn ved Norgesgade og havnen. Personbanegården og rangerbanegården (arkt. K. T. Seest) blev taget i brug 15/5 1935 samtidig m. åbningen af Lillebæltsbroen. Hovedbygn. er fællesbygning for jernbane og postvæsenet, og i bygn. er kontorer for trafiksektionen, banesektionen og maskinsektionen.

Jernbaner. Da Fredericia er det vigtigste jernbaneknudepunkt i Jylland, bør der her siges lidt om de jy. stambaners hist. Spørgsmålet om en bane fra Rendsborg over Flensborg, Silkeborg og Viborg til Limfjorden fremkom allr. 1846 i de jyske stænder, men vakte modstand fra de østjy. købstæder. 4/3 1857 fik den eng. jernbaneentreprenør Sir Morton Peto koncession på en tværbane Århus-Viborg-Venøbugten m. sidebane til Randers. Koncessionen blev dog atter ophævet ved lov af 10/3 1861, der vedtog en østjy. længdebane Vamdrup-Ålborg gennem alle købstæderne, idet dog strækningen Vejle-Århus ikke blev endelig fastlagt, samt tværlinien Langå-Struer-Holstebro; Peto blev entreprenør. Ved lov af 26/5 1866 fastlagdes linien Vejle-Horsens-Skanderborg-Århus. De forsk. sektioner åbnedes efterhånden: Århus-Randers 1862, Langå-Viborg 1863, Viborg-Skive 1864, Skive-Struer 1865, Vamdrup-Fredericia og Struer-Holstebro 1866, Fredericia-Århus 1868 og Randers-Ålborg 1869. Ved lov af 14/9 1867 bemyndigedes regeringen til selv at overtage driften, indtil hele anlægget var færdigt, og denne bemyndigelse forlængedes ved flere love. Staten fik den halve ekspropriationssum erstattet ved en årl. ligning af 1 kr. pr. td. hartk. i de af banen berørte amter og 33 øre pr. individ i de berørte købstæder; ved de sen. anlæg voksede udgiften, så kommunerne først 1889–90 fik af betalt gælden. Ved lov af 24/4 1868 vedtoges 4 nye baner: Nørresundby-Hjørring-Frederikshavn, Skanderborg-Silkeborg, Holstebro-Ringkøbing-Varde-Esbjerg (hvis havn samtidig vedtoges) og Lunderskov-Esbjerg (hvis linieføring fastsloges ved lov af 14/5 1870). Ved lov af 28/5 1870 vedtoges dampfærgeanlæg ved Strib og Fredericia (fuldendt 1872). Samtlige disse baner, samt sidebanen Bramminge-Ribe, blev færdige 1874–75; banen Ribe-grænsen fik Tietgen koncession på 17/4 1886; den åbnedes nov. 1887, og staten overtog driften; fra 1/7 1896 er den statsbane.

Om de sen. anlagte statsbanestrækninger se under de enkelte byer.

Dobbeltspor anlagdes 1908 på strækningen Fredericia-Taulov og er sen. udf. på hovedlinierne Fredericia-Frederikshavn og Fredericia-Esbjerg. Ved lov af 29/3 1924 vedtoges Lillebæltsbroen, der indviedes 14/5 1935. Der skete da en omlægning af F. banegårdsforhold. Der blev anl. en ny banegård uden for voldene, og den gl. ordning s. 864 med, at alle tog til Jylland og Fyn skulle passere F., blev bibeholdt. Der blev indr. en fuldstændig automatisering af stationen og baneanlægget, så den store trafik kan ske ganske gnidningsløst. Der indrettedes en ny stor remise, en omladehal og nye signalstationer, så rangeringen kan foregå fuldautomatisk. Den gl. jernbanestat. blev nedlagt, men den gl. godsbanegård ved Fynsgade blev bibeholdt tilligemed det store sporanlæg, som viste sig uundværlig af hensyn til den store havn m. de mange oliefirmaer og Svovlsyrefabrikken. Derfor er der et vidtforgrenet sporanlæg over den store havn med de mange betydelige virksomheder. På Fredericia stat. er der beskæftiget et meget stort personale, der er fordelt således:

Stationen: 1 stationsforstander, 1 godsekspeditør, 1 overtrafikkontrollør, 1 stationsleder, 10 trafikkontrollører, 28 trafikassistenter og overassistenter, 26 kontorassistenter, 6 rangermestre, 2 pakhusmestre, 18 rangerformænd, 8 pakhusformænd, 167 overportører og portører og 200 faste ekstraarbejdere.

2. maskinsektion: 1 sektionsing., 1 civiling., 1 trafikkontrollør, 1 overtrafikassistent, 2 kontorassistenter og 2 lokomotivinstruktører.

4. trafiksektion: 1 trafikinsp., 2 trafikkontrollører, 9 overtrafikassistenter og assistenter, 4 kontorassistenter.

7. banesektion: 1 sektionsing., 1 trafikkontrollør, 1 konstruktør og 2 kontorassistenter. Endv. 1 strækningsoverbanemester, 1 bygningsoverbanemester, 1 signaling., 4 overbaneformænd samt banevedligeholdelsespersonale. Skinnesvejseanstalten ledes af en ing.

Tog- og lokomotivpersonalet: 7 lokomotivmestre, 170 lokomotivførere og -medhjælpere og 155 togførere og -medhjælpere. I alt beskæftiges ved jernbanerne i F. ca. 1440 ansatte.

Posthuset, der lå i Vendersgade i forb. m. den gl. banegård, flyttede ud til den nye banegård i Jernbanegade. Sen. oprettedes et postkontor inden for voldene, og dette fik plads i den gl. banegård, og politiet overtog det gl. posthus til politistat. Personalet består af 1 postmester, 1 post- og telegrafkasserer, 2 kontrollører, 2 overassistenter, 2 assistenter, 1 kontorassistent, 2 kontorister, 2 kontoraspiranter og 1 postvagtmester.

Postekspeditionen i den gl. banegård i Oldenborggade ledes af en bestyrer.

Overpostinspektoratet, Post- og telegrafvæsenets 2. distrikt, har kontorer i den gl. banegård i Oldenborggade. Her er 1 overpostinsp., 1 kontrollør, 1 overassistent og en kontorassistent.

Jernbanepostkontor 2 har lok. i bygn. ved Vejlevej ved den nye banegård. Her er 1 jernbanepostm., 1 overkontrollør, 1 kontrollør, 1 overassistent, 2 kontorassistenter og 1 assistent samt det store, kørende postpersonale.

Telegrafstationen forblev på 1. sal i den gl. banegård, hvor det var indr. 1871. Det var opr. en af de største telegrafstationer i Nordeuropa, men fjernsynet og trådløs telegrafi har gjort, at den væsentligste del af arbejdet er overflyttet til Kbh., så den nuv. telegrafstat. nu er afpasset efter byens størrelse. Her er ansat 1 telegrafbestyrer, 8 kontrollører, 10 overassistenter og et stort antal assistenter og kontorister. Personalet nedbringes dog lidt efter lidt.

Toldkammerbygningen lå opr. ved den gl. havn, opf. 1844–45, men 1935, da den nye banegård toges i brug, flyttedes toldkammeret hen i stueetagen på den gl. banegård (opf. 1868, arkt. N. P. C. Holsøe). Her er ansat 1 toldforvalter, 1 overkontrollør, 3 kontrollører, 3 overassistenter, 3 assistenter, 1 toldvagtmester, 2 toldbetjentformænd, 4 overtoldbetjente, 2 toldbetjente og 1 pakhusmedhjælper.

IDRÆT OG HYGIEJNE

Af badeanstalter kan nævnes den militære badeanstalt ved Østerstrand og de kommunale badeanstalter, som man nu er ved at samle under ét, efter at ministeriet på grund af byggesituationen i en længere årrække har nægtet at give byggetilladelse. Endv. er der folkebadene ved nogle af kommuneskolerne, og i Danmarksgade 17 B findes en privat lysbadeanstalt. Fabrikkerne og statsbanerne har deres egne badeanstalter.

Sundhedsplejen. Fra 1956 er der indført en kombineret ordning, hvorved skolesundhedsplejen og spædbørnssundhedsplejen er kommet under en fællesledelse af et udvalg nedsat af socialudvalget og skoleudvalget. For tiden er der 5 sundhedsplejersker, der har tilsynet med spædbørn og skolearbejdet. Socialkontoret administrerer ordningen.

Stadion (anl. 1924) ligger uden for Nørreport bag ved gymnasiet. Her er løbebaner og springbaner samt en stor fodboldbane til kampe. Her er også tennisbaner m. omklædningsrum, og på Stadion er der tribune m. siddepladser og omklædningsrum samt lejlighed til opsynsmanden. Ved hovedindgangen til Stadion står en løve i polykrom. chamottemosaik på en høj søjle m. poten på en fodbold. Monumentet er udf. 1950 af Henrik Starcke og skænket af Carlsbergfondet.

Et andet, stort sportsanlæg er udf. m. indgang fra Egumvej. Her er flere fodboldbaner og en kricketbane. På dette anlæg foregår træningen. Ude ved Strandvejen neden for Hannerup Pavillon er et tredie stort anlæg, der også benyttes til dyrskueplads en gang om sommeren. Her er fodboldbaner og en kricketbane, der hovedsagelig benyttes af firmaklubberne.

Ved stranden neden for dette sportsanlæg ligger F. Sejlklubs og F. Motorbådsklubs to klubhuse. Der findes en lystbådehavn til de to klubbers mange både, men havnen har længe været for lille til de to klubbers både og de mange fremmede både fra ind- og udland, der sommeren igennem anløber F.

Af idrætsforeninger kan nævnes: F. Roklub, Damernes Roklub, F. Kajakklub, F. forenede Boldklubber, Samvirkende Idrætsforeninger, F. Tennisklub, F. Sejlklub, F. Motorbådsklub, F. Skytteforening, F. Gymnastikforening, F. Cykelklub, K.F.U.M.s Boldklub, F. Badmintonklub, F. Rideklub, Politiets Idrætsforening, Firmaklubbernes Idrætsforening, Militærets Idrætsforening, F. Idrætsforening, K.F.U.M.s Idrætsforening, Damernes Gymnastikforening, F. Svømmeklub.

ANDRE BYGNINGER

Den folkelige forsamlingsbygning ved Landsoldaten er nedrevet for at give plads for forsikringsselskabet Dannevirkes monumentale bygn. (opf. 1964, arkt. Ib Zachariassen), hvor foruden selskabet også Handelsbankens Fredericia-Afdeling har lok. Den danske Landmandsbank, Fredericia-Afdeling, har lok. i Gothersgade 18 (opf. 1921. s. 866 arkt. J. Jespersen, omb. 1955–58) og har indrettet et filialkontor i Rosenlund ved Frederik III.s Plads. Fredericia Privatbank, A/S, Gothersgade 5. Fredericia Byes og Omegns Spare- og Laanekasse, Vendersgade 24, stiftet 1851 (F. Byes og Omegns Spare- og Laanekasse 1851–1951. 1951). De døves Hus, Frederik III.s Plads. Fredericia Sygekasse, Norgesgade 7. Sygekassen »Trio«, hj. af Prinsensgade og Øster Voldgade.

Hotel Landsoldaten, Danmarksgade 2. Hotel Vasegården, Jernbanegade over for banegården. Hotel Victoria, Vendersgade 20. Missionshotellet, Oldenborggade, over for telegrafstationen. Afholdshotellet, Fynsgade 26. Sømandshjemmet, hj. af Gothersgade og Oldenborggade. Møllers Hotel, Oldenborggade 16. Hotel Fredericia, Oldenborggade 14. Hyby Lund, Fælledvej.

K.F.U.M., hj. af Gothersgade og Fynsgade med restauration, forsamlingssal samt mindre lok. til møder inden for foreningens mange afd. Der findes ligeledes et stort antal værelser, der lejes ud med el. uden pension. Ud mod Fynsgade findes gode lok. til foreningens fritidsklubber og ungdomsafd.

K.F.U.K. har lok. i bygn. Torvegade 2. Her er lok. til foreningens møder samt lok. til pensionat for kvinder.

Fredericia har et vandrerhjem under Herbergringen. Det findes ved Skovløbervænget i nærheden af Hannerup og bærer navnet »Pro Pace«. Der er plads til ca. 135 overnatninger.

Der findes to soldaterhjem i F., K.F.U.M.s soldaterhjem, beliggende i Jyllandsgade lige over for Bülows kaserne, og »Dannevirke«s soldaterhjem på hj. af Treldevej og Randalsvej over for Ryes kaserne.

Redningskorps. Falcks Redningskorps og Zoneredningskorpset har kontor og stat. i Sjællandsgade 2, hvor de forsk. ambulancer, kranvogne og andre udrykningsvogne er stationeret.

FORENINGER

Af foreninger af mere almen interesse kan nævnes: Arbejdernes Byggeforening, stiftet 1887. Arbejdernes Boligforening, stiftet 1915. Socialt Boligbyggeri. Andelsbolig foreningen. F. Selvbyggerandelsboligforening. F. Grundejerforening, stiftet 1884. F. Håndværkerforening, stiftet 1848. F. Handelsstandsforening, stiftet 1866. Handelsforeningen af 1892. F. og Omegns Landboforening. F. Museumsforening. Det forenede borgerlige Skydeselskab, stiftet 1830. F. Garnisons Officiant- og Underofficers-Skytteforening, stiftet 1836. De danske Forsvarsbrødre for F. og Omegn, stiftet 1880. Børnenes Vel. F. Musikforening. Officersforeningen. Samvirkende Soldaterforeninger for F. og Omegn. F. Fisker- og Sømandsforening, stiftet 1890.

MINDESMÆRKER

Byens rigdom på mindesmærker har givet den navnet »Mindernes by«. Af mindesmærker for Fredericiaslaget står ved Prinsensport den 6/7 1858 afslørede Landsoldat, en 3,75 m høj bronzestatue af H. V. Bissen, på et 2,5 m høj granitfodstykke. Monumentet er rejst ved frivillige bidrag fra hele landet (ca. 24.000 kr.). På Bülows Plads ml. rådhuset og Michaelis kirke er der 6/7 1859 afsløret en kolossal s. 867 bronzebuste på et granitfodstykke af general Bülow. Monumentet, der er rejst ved bidrag fra hele landet, er udf. af H. V. Bissen. 1880 overdækkedes den af en triumfbue. På Ryes Plads i Sjællandsgade ml. Gothersgade og Prinsessegade er der 1876 afsløret en 1,5 m høj bronzebuste på et 3,8 m højt granitfodstykke, af general Olaf Rye, der faldt i slaget ved Fredericia. Også til dette monument, der er udf. af A. Paulsen, er der ydet bidrag fra hele landet (21.000 kr.). På marken n.f. byen er der opkastet en kæmpehøj i nærheden af det sted, hvor generalen faldt. Selve stedet er markeret ved en mindesten, rejst på 50 års dagen for slaget tillige med en del mindesten, der angiver, hvor de forsk. skanser og batterier har ligget. På den nordøstligste bastion, Danmarks bastion, er der 6/7 1899 afsløret et monument for Fredericias s. 868 forsvar og byens dav. kommandant, oberst N. C. Lunding, der også var kommandant i F. 1864. Det er en 7,5 m høj obelisk m. portrætmedaljon, relieffer og indskrifter. Monumentet er udf. af A. Paulsen, og det er rejst ved bidrag fra hele landet. Ved Fælledvej nær Hybylund rejstes 6/7 1938 en mindesten for major C. F. Krabbe, faldet her 6/7 1849.

På hj. af Gothersgade og Jyllandsgade er indsat en mindetavle m. portrætmedaljon af digteren C. Brosbøll (Carit Etlar), der er født her. Portrætmedaljonen er udf. af billedhugger N. Nielsen. På ejendommen Sundegade 16 minder en marmortavle m. inskription (opsat 1906) om, at forfatterinden Magdalene Thoresen (1819–1903) er født her. Hun rejste til Norge, hvor hun blev gift og døde. På Vestervold på Prinsens bastion er 1920 rejst en 3 m høj stenobelisk på et fodstykke til minde om genforeningen. Ved F. Museum blev der 6/7 1935 afsløret et lille monument i haven til minde om byens grundlægger Fr. III.

I kastellet tæt ud mod Lille Bælt står en 1,5 m høj granitsten på et fodstykke formet som en båd til minde om den unge søhelt Peter Buhl, der 6/7 1812 23 år gl. faldt i et slag ved Lyngør ombord på »Najaden«. På granitstenen er der et bronzerelief af søhelten, udf. af billedhuggeren Brandstrup (1913).

På Trinitatis kgd.s sydøstl. hj. er der et mindesmærke for de 500 da. dragoner, der her blev hugget ned, da svenskerne stormede og indtog byen i 1657. Under s. 869 Fr. VII.s ophold i byen blev der plantet en eg på graven samt 1837 sat en mindetavle m. flg. digt:

Den lille eg er blevet et mægtigt træ, og på kæmpegraven i Kongensgave er der en lille sølvtavle, der henviser til graven.

Ved foden af mindesmærket er rejst en genforeningssten.

Kæmpegraven. På Trinitatis kgd. ud mod Kongensgade er der opkastet en fællesgrav over de ca. 512 soldater, der faldt i slaget om F., da den ty. belejringshærs lange omklamring og beskydning af F. blev brudt, samt 60 andre, faldt under belejringen og i kampene ved Gudsø og Kolding. På graven, hvis udformning skyldes Gottlieb Bindesbøll, er rejst et gribende monument af billedhuggeren H. V. Bissen: 2 soldater begraver en falden kammerat. Omkr. den store kæmpehøj, der er beplantet m. bøgetræer, er der en stensætning, i hvis øverste granitkant er indhugget s. 870 navnene på de faldne. Hvert år den 5. juli aften bliver kæmpegraven og de øvr. monumenter fra treårskrigen af byens befolkning og forsk. organisationer smykket m. kranse og blomster. 6. juli om formiddagen udgår en procession fra det gl. rådhustorv, og ved Kæmpegraven bliver der talt som regel af en præst, der mindes de faldnes indsats for Danmark. Der bliver ligeledes talt ved Landsoldaten og det gl. rådhus, hvor processionen opløses.

På Michaelis kirkegård findes et mindesmærke for 40 danske soldater, der faldt i 1864, 4 høje stenpiller, hvoraf de to største er rejst genforeningsdagen. Der ligger endv. begr. 264 insurgenter, faldet 6/7 1849 (3 kors m. ty. indskr.).

Mindelunden for jernbanemænd. På Oldenborgs bastion ved Sjællandsgades gennemskæring er der 1939 før sidste verdenskrig indr. en mindelund for jernbanemænd, der har fundet døden på de da. statsbaner under udførelsen af deres gerning. Mindelunden er smuk og pietetsfuldt anl. på bastionen m. udsigt over baneterrænet og med op gange fra Vestervoldgade og Sjællandsgade. Der findes en stor granitsten m. indskriften:

På en anden sten står flg. digt:

Der findes på den smukke plads et stort antal lave, aflange, svære granitsten, hvor de jernbanemænd, der omkom ved ulykker under udførelse af deres tjeneste, får deres navne indhuggede. Siden mindelundens indvielse er der opstillet op mod hundrede granitsten m. navne på forulykkede jernbanemænd, deres dødsdato og dødsstedet. Da der findes 12 navne på hver granitsten, er der forulykket over tusinde jernbanemænd. Granitstenene, der opstilles i mønstre, forøges år for år.

En særl. afd. er helliget de tjenestemænd, der satte livet til under den ty. besættelse. Her findes siden 1947 en stor granitsten m. indskr.: Danske statsbanemænd, der mistede livet i kampen mod den tyske besættelsesmagt 1940–1945. Her findes en stor stenmur, hvor hver omkommen jernbanemand har fået sin tavle m. navn indhugget. Der findes 23 mindetavler på denne mur.

Monumentet for Frederik III, som der ved byens 300 års jubilæum var indsamlet til, blev afsl. umiddelbart op ad fæstningsterrænet på hj. af Egeskovvej og Vesterbrogade; det er en afstøbning af busten af Fr. III, som findes på Sjællandsporten i Kastellet i Kbh.

15/12 1952 afsløredes en høj og smuk obelisk på 6. Julivej ud for F. gymnasium. Obelisken var en gave fra Reformert menighed, der på denne måde ville takke F. by for husly gennem de ca. halvtredie hundrede år, menigheden havde fået lov at virke og bo i F.; den indeholder inskriptioner, der fortæller menighedens hist. og bringer byen en tak.

I et lille anlæg over for banegården står et monument for frihedskampen (billedhuggeren Henrik Starcke).

Byen har sat museumsinsp. Hugo Matthiessen et beskedent minde. Ved indgangen til Prinsensport fra bysiden er der på en af granitstenene indhugget: Hugo Matthiessen 1881–1957. Han skrev byens historie og værnede om dens volde.

Henrik Pontoppidan er født i Riddergade 15 i F., hvor hans fader var præst. På huset har Hjemstavnsforeningen i Kbh. ladet opsætte en mindetavle i muren: Her fødtes digteren Henrik Pontoppidan 24/7 1857. På F. bibliotek er opstillet en bronzebuste af forfatteren (billedhuggeren G. Eickhoff), skænket af fabrikant F. C. C. Lund.

I anlægget Hyby Lund, der i sin tid var arbejdernes festplads, er der 1922 rejst en mindesten m. portrætmedaljon for grundlæggeren Peter Dupont.

GAMLE HUSE

Bombardementerne 1849 og 1864 ryddede stærkt ud blandt byens gl. huse og gårde, endnu ses flere steder kanonkugler indmurede i husene, og den stærke udvikling i den sidste menneskealder har moderniseret byen meget. Kun få af de gl., lave avlsbrugergde m. de karakteristiske soldaterkamre ved den ene side af porten er nu tilbage. De gl. tobakshuse, bygget af egetømmer uden vægge og m. tegltag, er også borte; det sidste findes ved byens museum i Jernbanegade. Ældst bl. huse og gde er hjørneejendommen Kongensgade 25: en ét stokv. høj bindingsværksbygn. m. dobbelt bjælkelag og små renæssanceagtige knægte i n.gavlen. Bygn., som uden tvivl skriver sig fra byens første tid, er fredet i klasse A. Som type på en avlsgd. fra beg. af 1700t. el. slutn. af 1600t. kan nævnes Dronningensgade 54. Kongensgade 32, 34, 36 og 33 samt Prinsensgade 39 er andre eks. på de lave, kalkede bindingsværksejendomme, ofte m. høj, kampestensmuret grund. Hjørnegården Vendersgade 47 og Sjællandsgade 46, der i 1700t. var et af byens fornemste huse, beboet af Christoffer Povl Beenfeldt, præsident i F. 1721–59, er 1929–30 flyttet til Jernbanegade og huser nu F. Museum. Genboejendommen ved det vestl. hj. af Venders- og Sjællandsgade er opf. af præsident Hans de Hofman, men nu moderniseret. Hans våben ses indhugget i sandsten over døren. Af bindingsværkshuse fra 1700t. danner Prinsessegade 10–12–14 en malerisk række. Nr. 10.s ejere kan følges til 1715 (stadsbarber Henrich Dreier) og nr. 12.s til 1797. Den gl. rektorbol. Danmarksgade 61 er et karakteristisk, barokt kvisthus af grundmur. En ganske s. 873 enkel, grundmuret bygn. er skolen ved den reformerte kirke, opf. 1720–21. Af empirebygn. kan anføres den reformerte præstegd. i Dronningensgade. Fredericia hospital (se s. 854) opret. ved fundats 1/9 1749 og omb. 1852, nedbrudt 1939 for at give plads for kasernen, flyttet til Jernbanegade 45–49 og nyopf. her som stiftelse for enlige damer 1938–39. Fra midten af 1800t. kan nævnes de karakteristiske grundmurede pakhuse i Kirkestræde m. hejsekviste og mansard. Om en af dørene et sandstensrelief m. handelssymboler. Andre eksempler på den tids arkitektur er ejendommen på hj. af Dalegade og Nr. Voldgade, opf. 1852 i grundmur m. kvist, samt husrækken Ved Landsoldaten nr. 1 og 3; særl. nr. 3 i to etager og m. diskret fremhævet midtparti hævder sig som en af byens stateligste bygninger.

STATISTIK

Indbyggerantallet i F. kbst. var 26/9 1960: 29.870 indb. fordelt på 10.465 husstande (1801: 3474, 1850: 4326, 1901: 12.714, 1930: 19.389, 1955: 27.910).

Fredericia har ingen forstæder.

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 391 levede af landbr. m.v., 12.037 af håndv. og industri, 3826 af handel og omsætning i øvrigt, 5234 af transportvirksomhed, 3100 af administration og liberale erhverv, 1120 af anden erhvervsvirksomhed og 3879 af formue, rente, understøttelse olgn.; 283 havde ikke givet oplysning om erhverv.

Skibsfart. Ved udgangen af 1962 var der ved F. toldsted hjemmehørende 7 motorskibe m. tilsammen 30.397 brt. og 3 sejlmotorskibe m. 260 brt.

Skibsfarten på F. omfattede 1961: 1268 indgående skibe m. tonnage på 925.054 nrt. og 1.184.384 t gods, deraf fra indlandet 605 skibe m. en tonnage på 90.505 nrt. og m. 43.793 t gods, og fra udlandet 663 skibe m. en tonnage på 834.549 nrt. og 114.059 t gods.

De udgående skibe – 1264 skibe m. en tonnage på 919.793 nrt. – havde i alt indlandet 141.740 t gods, hvoraf 56.460 t til indenlandske havne og 85.280 t til udlandet.

Af det udlossede gods var 830.789 t benzin, olie og petroleum, næsten udelukkende fra udlandet, 48.056 t kul, koks, briketter m.v., ligeledes overvejende fra udlandet, 59.197 t gødningsstoffer, udelukkende fra udlandet, 81.276 t kemiske produkter, praktisk taget alene fra udlandet, og 139.251 t forsk. ubearbejdede varer, næsten alt fra udlandet, og endelig 15.345 t stykgods uden nærmere oplysning, hvoraf omtr. halvdelen til indenlandske havne.

Af det indladede gods var der 15.329 t benzin, olie m.v., næsten alene til indenlandske havne, 33.584 t gødningsstoffer, alt til andre indenlandske havne, 2442 t mejeriprodukter og æg, udelukkende til udlandet, 81.048 t forsk. ubearbejdede varer, næsten udelukkende til udlandet, og 5212 t stykgods uden nærmere oplysning – overvejende til indenlandske havne.

Der var 31/12 1962 i F. kbst. indregistreret 3944 automobiler, hvoraf 2875 alm. personbiler, drosker olgn., 17 rute- og turistbiler, 1048 vare- og lastautomobiler samt 602 motorcykler.

8 bilruter på fra 13 til 55 km udgår fra el. berører F.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1958 i Fredericia i alt 251 fremstillingsvirksomheder inden for industri og håndv. m. et samlet personel på 4022, en samlet omsætning på 203 mill. kr. og en lønudgift på 38,6 mill, kr.; der var endv. 114 bygge- og anlægsvirksomheder m. et personel på 850, en årsomsætning på 21,7 mill. kr. og en lønudgift på 6,5 mill. kr. Ved byens 4 el-, gas- og varmeværker var beskæftiget 93 personer, den samlede omsætning var 9,4 mill. kr. og lønudgiften 1,5 mill. kr. For handelens vedk. var der i købstaden 46 engrosvirksomheder m. 481 beskæftigede, en årsomsætning på 47,7 mill. kr. og en lønudgift på 5,5 mill. kr. og 496 detailhandelsvirksomheder m. et personel på 1574 og en omsætning på 107,2 mill. kr. og en lønudgift på 5,8 mill. kr.

Der var desuden 54 vognmandsforretninger olgn. m. 185 ans., en omsætning på 5,6 mill. kr. og en lønudgift på 1,3 mill. kr., 48 hoteller, restauranter olgn. m. 329 beskæftigede, en årsomsætning på 7,4 mill. kr. og en lønudgift på 1,1 mill. kr., og endelig var der 103 virksomheder inden for servicebranchen (vaskerier, renserier, frisører, fotografer olgn.) m. et personel på i alt 296, en årsomsætning på 2,9 mill. kr. og en lønudgift på 0,9 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1961/62 19.007.000 kr.; skatterne indbragte i alt 16.058.000 kr. (heraf opholdskommuneskat 12.433.000 kr., s. 876 erhvervskommuneskat 95.000 kr. og aktieselskabsskat 529.000 kr., ejendomsskyld 1.128.000, grundskyld 1.500.000 kr., grundstigningsskyld 204.000 kr., dækningsafgift af off. ejd. 168.000 kr.), afgifter og kendelser 155.000 kr., overskud af vandværker 42.000 kr., af gasværker 170.000 kr. og af el- og varmeværker 1.632.000 kr.

Af driftsudgifterne – i alt 18.956.000 kr. – var sociale udgifter 4.402.000 kr., udgifter til undervisningsvæsen 2.824.000 kr., biblioteksvæsen, museer m.v. 255.000 kr., medicinalvæsen 1.593.000 kr., vejvæsen 722.000 kr., gadebelysning 345.000 kr., snerydning 176.000 kr., off. renholdelse i øvrigt 466.000 kr., brandvæsen 140.000 kr., parker, idrætsanlæg m.v. 484.000 kr. og administration 2.013.000 kr.

Kom.s formue udgjorde 31/3 1962: 57,2 mill. kr., hvoraf 37,6 mill. kr. i faste ejd. og 16,25 mill. kr. i værdipapirer. Kom.s gæld var 20,6 mill. kr.

Kom.s beskatningsprocent var 1962/63 14,9, 1963/64 14,5.

Pengeinstitutter. I A/S Fredericia Privatbank, opret. 1919, var aktiekap. 31/12 1962 1,0 mill. kr., reserverne 1,8 mill. kr.; indskuddene i banken var 21,8 mill. kr. og udlånene 20,8 mill. kr.

I Fredericia Byes og Omegns Spare- og Laanekasse, opret. 1851, var indskuddene 31/3 1963 57,5 mill. kr., reserverne 5,3 mill. kr.

I kirkelig henseende omfatter F. kbst. 3 so., nemlig: 1) Fredericia Trinitatis so., der betjenes af en sgpr., der tillige er provst for Elbo, Holmans og Jerlev hrdr.s provsti, Haderslev stift, og en residerende kapellan, der tillige er sgpr. til Vejlby, 2) Fredericia Skt. Michaelis so., der betjenes af en sgpr. og en residerende kapellan og 3) Christians so., der betjenes af en sgpr. og en residerende kapellan. Der er desuden en præst for de døvstummes menighed i F. Alle sognene hører under Elbo, Holmans og Jerlev hrdr.s provsti, Haderslev stift.

Øvrighed. Byrådet består af 19 medl., der efter de kommunale valg i marts 1962 omfatter 10 socialdemokrater, 4 konservative, 2 fra Venstre, 1 fra Socialistisk Folkeparti og 2 fra upolitiske lister.

F. kbst. hører under 50. retskr. (Fredericia) m. tingsted i F., 37. politikr. (Fredericia) og er bopæl for en dommer og en politim. Kom. hører under Vejle amtstuedistr. m. amtstue i Vejle, under Fredericia lægekr., 39. skattekr. (Fredericia), Vejle a.s skyldkr., 8. vurderingskr. (Fredericia) og a.s 1. folketingsopstillingskr. (Fredericia). Kom. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 475. lægd og har sessionssted i F., der er sessionssted for lægderne nr. 457, 459 og 466–75.

Kommunens faste ejendomme: Kom.s nye rådhus, som er taget i brug i efteråret 1964 (det gl. rådhus er overtaget af staten), gas-, vand- og elektricitetsværkerne m. tjenesteboliger, 6 kommunale skoler og gymnasiet, forsørgelsesanstalten, som er nedlagt som sådan, alderdomshjemmet, brandstationen m. tjenesteboliger, badeanstalten ved Østerstrand, havnefogedboligen, Hannerup badehotel, villa »Søvang«, skovfogedboligen, skovløberboligen, landbrugsejendommen »Fuglsanggård«, folkepensionistboliger m. ca. 425 lejligheder, boligkomplekser på Hyrdevej, på Søndermarken og hj. af Danmarksgade og Kongensgade, Skt. Josephs hospital, hvor der nu er fødeklinik, plejehjem, kliniker m.m., bygninger på sportspladser, optagelseshjemmet »Vi seks«, 5 børnehjem og vuggestuer, den gl. toldbod, den gl. stationsforstanderbol., det gl. højskolehjem, fiskebygningen ved fiskerihavnen, fiskefryseriet, den gl. Vendersgades skole, byens bibl., revalideringsanstalten, flere s. 877 transformatorstationer, beboelsesejendomme, rutebilstat., 3 vandtårne m.v. Dernæst 90 ha skov.

HAVNEN

Skønt der allr. ved byens anlæggelse blev lovet den en havn, og der ved den under Fr. IV udkastede plan af 1728 igen var tale om at bringe den i forb. m. de projekterede kanaler, blev dens anlæg dog først begyndt 1808 (tidl. lossede og ladede skibene på åben red ved en lille bro s.f. Vendersgade; i 1600t. omtales 2 broer) m. et langagtigt bassin ml. Gothersgade og Prinsessegade, der er beg. til den tænkte »Kongens kanal«. 1879 udvidedes havnen op til Oldenborggade, og bådehavnen v.f. den tilføjedes. 1872 anlagdes dampfærgehavnen til brug for statsbanernes færger. 1914–18 anlagdes m. en bekostning af ca. 650.000 kr. Kastelshavnen ø.f. den gl. havn, og ml. de to havne byggede Dansk-Engelsk Benzin- og Petroleums Comp. (nu A/S Dansk Shell) 1919 en anlægsbro for tankskibe. 1919 anlagde Det Forenede Oliekomp. (nu BP Olie-Kompagniet A/S) en anlægsbro for tankskibe i Møllebugten ud for kompagniets lejede plads på Oldenborg bastions forværk.

Da færgefarten Fredericia-Strib 1935 blev erstattet m. en vej- og jernbanebro over Lille Bælt, kunne statsbanernes færgelejer nedlægges, og havnen udvidedes herefter imod v. (1937–39) m. et 50.000 m² bassin, Vesthavnen, der fik 650 m kaj og 7–9 m vanddybde. 1948 byggedes nyt anlægsværk m. 10 m vanddybde til A/S Dansk Shell, og selskabets område ved Skanseodden er successivt udv. i årene s. 878 1948–62. Et nyt olieselskab, Caltex Oil A/S, etablerede sig 1952 på et af havnen erhvervet areal v.f. BP. 1956–59 tilvejebragtes ved inddæmning i Møllebugten og i tilslutning til Vesthavnen et 55.000 m² stort landareal, som udlejedes til BP, Caltex og Nordisk Tanklager A/S. Til betjening af disse 3 olieselskaber byggede havnen et nyt anlægsværk m. 11 m vanddybde og etablerede et olieledningssystem ml. de 2 vestl. anlægsværker til fælles brug for de 3 tilsluttede olieselskaber. 1962 afhændede havnen Skanseoddeområdet, i alt ca. 4 ha, til A/S Dansk Shell, som herefter selv etablerer anlægsværker til tankskibe og undersøiske forsyningsledninger til selskabets olieraffinaderi på Nørremarken. 1963 blev Kastelshavnen udv. m. 40.000 m² landareal og fik en ny 340 m lang kaj m. 12 m vanddybde. En del af det indvundne areal afhændedes til A/S Dansk Svovlsyre- og Superphosphat-Fabrik, som herefter ejer et område fra Kastelshavnen til Oldenborggade på ca. 12,5 ha.

Havnens landarealer udgør herefter (1964) 30 ha. Havne- og bropenge udgjorde 1963–64 5 mill. kr. og havnens statusoverskud pr. 31/3 1964 25 mill. kr. Varebevægelsen 1963–64 var i alt 1,5 mill. t, hvoraf ca. 1 mill. t hidrørte fra import af benzin og olie.

Havnen er en selvejende inst., der styres af et af byrådet nedsat udvalg på 5 medl. Administrationen ledes af havneingeniøren, som tillige er sekr. i havneudvalget (Chr. Jørgensen. Fra Fredericia Havns ældste Dage, AarbVejle. 1914. 211-15. [P. M. Schmidt] Havnefogdens Erindringer. Med Uddrag af Logbogen. 1942).

Fredericia er i regelmæssig dampskibsforbindelse m. Kbh. to gange om ugen.

STØRRE ERHVERVSVIRKSOMHEDER

Handel.

Dansk Købestævne blev opret. 1913 som selvejende inst. og afholdt de første stævner i eksercerhuset ved Østervold i forb. m. midlertidige træbygninger. 1915–16 opførtes (arkt. O. Gundlach-Pedersen) hovedbygn. og to af udstillingshallerne på Prins Christians bastion på Nørrevold på en grund, skænket af kom. Bygningskomplekset på volden blev 1925 udv. m. 4 udstillingshaller (sa. arkt.). 1937 udvidedes m. en udstillingshal (arkt. Gunnar Quist) og 1954 m. endnu en hal (arkt. Acton Bjørn og Axel Olesen). De 2 sidstn. haller blev placeret på grunde neden for voldene. 1960 udvidedes igen m. 2 udstillingshaller (sa. arkt.). Disse 2 haller blev placeret i stævnets forgård langs m. eksisterende haller.

Siden 1920 bestyres Dansk Købestævne af et repræsentantskab, et forretningsudvalg og en dir. Repræsentantskabet består af 21 medl., af hvilke handelsministeren udnævner et medlem, der fungerer som repræsentantskabets formand. Dansk Købestævnes formål er at virke for dansk prod. og, navnlig ved afholdelse af købestævner i Fredericia, at fremme salget af da. varer. Pr. 1963 disponerer købestævnet over et samlet udstillingsareal på over 10.000 m² under tag foruden et vidtstrakt udendørs areal.

Det gl. borgmesterkontor og skatteinspektørens lok. nedreves 1964 og afgiver åben plads for købestævnet.

A/S Weica, Gothersgade 10–12, varehus; grl. 1919 af Carl Weimar; A/S 1938; aktiekap. 400.000 kr.; 27 ans.

A/S Ezra Petersen, Vesterbrogade 1–7, General Motors forhandler; grl. 1923 af Ezra Petersen og Niels Madsen; A/S 1959; aktiekap. 400.000 kr.; 61 ans.

Fredericia Automobilhandel, Købmagergade 62, Ford-forhandler; grl. 1923 af Poul Juul.

Cort Trap, Vendersgade 37, vinimport; grl. 1881 af M. Christoffersen.

A/S Jyllands tekniske Forretning, Vesthavnen, A/S Oceka, Oldenborggade, kolonial en gros, A/S Fredericia Ny Tømmerhandel, Prangervejen, A/S Fredericia Kul Kompagni, Gothersgade 40, A/S Fredericia Kul- og Brændehandel, Strandvejen, A/S Fredericia Trælasthandel, Prinsessegade 103, A/S C. W. Loehrs Saltimport, Prinsessegade 93 A. Filialer af A/S BP Olie-Kompagniet (97 ans.), A/S Dansk Shell, A/S Caltex Oil, A/S Mobil Oil, alle m. store tankanlæg ved havnen; de har hovedkontor i Kbh. Endv. af A/S Korn- og Foderstof-kompagniet, Vesthavnen (hovedkontor i Århus), A/S Villy E. Risør, Sdr. Voldgade 12–16, træ- og finerhandel (hovedkontor i Kbh.).

F. Autokompagni, Norgesgade 50; A/S F. Motorkompagni, Vejlevej 6; A/S Autogården, Egeskovvej 104; A/S Dansk Brændselsolie-Transport, Strandvej; A. C. Støvring, cykler en gros, Nr. Voldgade 8.

Levnedsmiddel- og Nydelsesmiddelindustri.

A/S J. P. Schmidt jun., Ved Landsoldaten 1–3, cigarfabr. (landets ældste); grl. 1778 af H. P. Schmidt i Flensborg, 1864 flyttet hertil; A/S 1898; aktiekap. 1 mill. s. 880 kr.; 500 arb. og 100 funktionærer; sidste store udvidelse 1956–57 og 1963 (prof. Preben Hansen og arkt. G. Quist).

Rahbekfisk, Vesthavnen, dybfrossen fisk og fiskefilet; grl. 1953 af Poul Rahbek Hansen; 350 arb., 30 funktionærer.

A/S Fredericia Mælkekondenseringsfabr., Kongensstræde 1, grl. 1920, filial af Nestlé Nordisk A/S, Kbh.; 125 arb., 25 funktionærer.

Fredericia Mejeri, Vejlevej 10, andelsselskab; grl. 1894; 25 arb., 5 funktionærer; nybygn. 1960 (arkt. Ib Zachariassen).

A/S Fredericia Margarinefabrik, Prinsessegade 45; grl. 1919 som A/S; 33 ans.; nyombygn. og automatisering 1957.

A/S Havnemøllen i Fredericia, Kastelsvej, grl. 1901 af N. P. Petersen, A/S 1957; aktiekap. 700.000 kr.; 17 arb., 11 funktionærer.

A/S Fællesbageriet, Kongensgade 31.

Beklædnings- og tekstilindustri.

A/S Lunds Klædefabr., Vendersgade 1, fabrikation af klædevarer og boligtekstiler; grl. 1874 af Th. Robby under navn af F. Tæppefabr.; A/S 1941; aktiekap. 700.000 kr.; 116 arb., 12 funktionærer.

Robert Gabriel, Kongensstræde 25, fabrikation og engroshandel af boligtekstiler; grl. 1943 af R. Gabriel; 70 arb., 30 funktionærer; lok. i gl. latinskole, nybygn. under opførelse (arkt. Ib Zachariassen); filial i Thisted.

A/S Fr. Studstrups Korsetfabr., Prinsessegade 32, grl. 1923 af Thora og Fr. Studstrup, A/S 1943; aktiekap. 475.000 kr.; 80 arb., 20 funktionærer; bygn opf. 1934, tilbygn. 1958 (arkt. Alfr. Pedersen).

Wm. M. Petersens Skotøjsfabr., Nymarksvej 24; grl. 1921 af Wm. M. Petersen; ca. 50 arb., 7 funktionærer; bygn. opf. 1935 (arkt. Billund).

A/S Fredericia Kittelfabr., Fr. III.s Vej 6–8; grl. 1930 af H. C. Tobiesen, A/S 1957; aktiekap. 300.000 kr.; 40 arb., 5 funktionærer; bygn. opf. 1914, udv. sidst 1960.

A/S S. Nielsens Skofabr., Teglværksvej; A/S Fredericia Skotøjsfabr., Fynsgade 7; Brdr. Hansen, Odinsvej 20, skotøjsfabr. Filial af A/S Bloch & Andresen, tekstilfabr., Danmarksgade 60 (grl. 1847).

Træindustri.

A/S Fredericia Stolefabr., Prinsessegade 20; grl. 1911 som A/S; aktiekap. 60.000 kr.; 52 arb., 10 funktionærer.

Køkkenfabrikken Domino ved Rich. Schou, Trigesvej, grl. 1962; 60–70 arb., 8–9 funktionærer; bygn. opf. 1961–62; desuden entreprenørvirksomhed.

Th. Andersens Skibs- og Bådebyggeri, Havnen; Fredericia Bådebyggeri ved Rich. Larsen, Havnen; Fredericia Maskinsnedkeri ved Sv. Å. Hansen, Bjergegade 35; Poul s. 881 Heltborg, møbelfabr., Egumvej 38; A/S Nutidsmøbler, Teglværksvej; A/S Dana, polstermøbelfabr., Prinsessegade 11; Persana, Tjørnevej 26, persiennefabr.

Papirindustri.

A/S Fredericia Cellulosefabr., Nordre Kobbelvej, fabrikerer halmcellulose; grl. 1952 af A/S De forenede Papirfabrikker og Dansk Industri-Halm, andelsselskab, Sjølund; aktiekap. 4 mill. kr.; 70 arb., 17 funktionærer; opf. 1953–54 (arkt. K. Stensballe), udv. 1959–63 (arkt. Ib Zachariassen).

A/S Henning Raackmann, Fynsgade 3 og Sjællandsgade 38, poser og emballage; grl. 1930 af H. Raackmann, A/S 1958; aktiekap. 1 mill. kr.

Filial af A/S Columbus Bølgepap, Vesthavnen; hovedkontor i Kbh.

Metalindustri.

A/S Ernst Voss Fabrik, Slesvigsgade 4, fabr. for gaskomfurer, køkkenudstyr og lamper; grl. 1878 af oberst Ernst v. Voss; A/S 1897; aktiekap. 1 1/2 mill. kr., der ejes af A/S Glud og Marstrand, Kbh.; 325 arb., 110 funktionærer. Bygn. omb. og udv. 1899, 1931 og 1961 (arkt. H. Emborg) (Nic. Blædel. A/S Ernst Voss Fabrik. 50 Aars A/S Jubilæum. 1947).

A/S Carl M. Cohrs Sølvvarefabrikker, Danmarksgade 11, grl. 1860 af Ditlev Cohr, A/S 1906; aktiekap. 1 1/2 mill. kr.; 200 arb., 80 funktionærer. Bygn. opf. 1913 (arkt. J. Jespersen).

A/S E. Rasmussen, Kongensgade 107, fabr. for højspændingsmaterialer og entreprenørvirksomhed; grl. 1907 af E. Rasmussen, A/S 1913; aktiekap. 600.000 kr.; 490 arb., 110 funktionærer. Bygn.: Hovedkontor omb. 1948, 1954 og 1957; værkstedshal, Oldenborggade, opf. 1957; fabr. for stålmaster, Treldevej, opf. 1958; fabr. på Kobbelvej opf. 1962, udv. 1963 (arkt. Preben Hansen og G. Quist). A/S Fredericia Galvaniseringsanstalt, Ndr. Kobbelvej, grl. 1959 som A/S, er overtaget 1961 af A/S E. Rasmussen.

A/S Brdr. Hejls Sølv- & Pletvarefabr., Vesterbrogade 40, grl. 1920 af G. Traberg, A/S 1960; aktiekap. 200.000 kr.; 40 arb., 3 funktionærer.

A/S Jerva, Riddergade 9, maskinfabr.; grl. 1944 som A/S; aktiekap. 80.000 kr.; 20 arb., 4 funktionærer.

A/S Dansk Rørindustri, Nymarksvej, Sølvvarefabrikken Tocla ved Willy Clausen, 6. Julivej 15, A. Goth & Sønner, maskinfabr., Jyllandsgade 56, A/S Hochs Maskinfabr., Fynsgade 5.

Kemisk industri.

A/S Fredericia Dampvaskeri, Vendersgade 63 A; grl. 1896; aktiekap. 200.000 kr.; 65 arb., 5 funktionærer.

Filialer af A/S Dansk Svovlsyre- og Superphosphat-Fabrik (Kbh.), Kastelsvej, opf. 1915–18, sen. udv., og af A/S Danske Oliemøller- og Sæbefabrikker (Kbh.), Sjællandsgade 36 (grl. som Loehrs Sæbefabr. 1960). A/S Dansk Shell har et olieraffinaderi under opførelse på Nørremarken.

Anden industri.

A/S Ikas isolering, Treldevej; Jydsk Fiskenetfabrik, Søbjerg 9, A/S Fredericia Sten- og Gruskompagni, Vesthavnen.

Entreprenørvirksomhed.

A/S Ove Christensen & Søn, Tunøvej.

Filialer af A/S Stürup & Prosch-Jensen (Kbh.), Gothersgade 59, og A/S J. Saabye & O. Lerche, Fynsgade 12.

Historie. På den i Lille Bælt fremspringende odde, hvor i dag F. er beliggende, lå i midten af 1600t. kirkeso. Ullerups jorder. Oddens navn var Bersodde. Allr. længe havde Chr. IV syslet m. planer om opførelse af en fæstning, der dels kunne beskytte Nørrejylland, dels sikre overfarten til Fyn. Man tænkte først på Hovens odde i Gudsø vig, men besluttede sig sen. for at befæste Lyngsodde ved Snoghøj. Også denne plan blev opgivet, og man bestemte sig til sidst for Bersodde (1590 Biersiaadt, 1638 Biersø Odde), hvor svenskerne 1644 havde opkastet en forskansning, som den da. hær sen. erobrede og satte i stand. Efter tronskiftet 1648 gik man for alvor i gang m. arbejdet, og det nye befæstningsanlæg kaldtes fra 1651 Frederiksodde. De gl. landsbyer Ullerup, Hannerup og Hyby blev nedlagt og beboerne gjort til borgere i den nye by. Efter Gottfried Hoffmanns planer anlagdes en voldlinie i en halvbue fra strand til strand, og inden for denne udstak man en række gader, der skar hinanden i rette vinkler. Der var endv. planlagt forsk. kanaler, som skulle tjene som havn, men denne plan realiseredes aldrig. 15/12 1650 gav kongen den nye by de første privilegier. For at stimulere tilgangen lovedes skattefrihed i 50 år, fritagelse for at betale told og indførselsforbud mod alle industrivarer, som fremstilledes i byen. Også udlændinge skulle kunne nedsætte sig i byen. 1655 nedlagdes grundstenen til byens kirke, og der opførtes et rådhus.

1657 kom fæstningen ud for sin første prøvelse, inden værkerne endnu var helt udbygget. 24/8 stod svenskehæren under Wrangel foran voldene. Et fjendtligt stormløb blev slået tilbage, og svenskerne skred til belejring. Natten ml. 23. og 24. okt. gik man til storm, og fæstningen erobredes. Svenskerne forblev i fæstningen også efter Roskildefreden. Efter at krigen på ny var brudt ud, stak de byen i brand marts 1659, rømmede fæstningen 18/5, vendte en kort tid atter tilbage, men drog på ny bort, og 29/6 1659 rykkede da. tropper omsider ind i fæstningen.

Et stort genopbygningsarb. forestod efter fredsslutningen, og et betydeligt mandskab blev sat ind i arbejdet. Voldene blev udbedret, og der anlagdes 9 bastioner ind mod land. Også mod søsiden beskyttedes fæstningen m. vold og grav, og kastellet i byens sydøstl. del genopførtes. 3 porte førte ud af byen. Mod n. anlagdes Kongensport, mod v. Prinsensport og mod s. ud for Vendersgade Søporten, hvorfra der var adgang til landevejen langs m. Møllebugten. I det væsentlige er voldanlægget og bastionerne ind mod land bev. indtil nutiden, dog er der foretaget flere gennembrud. Søndervold er derimod nedbrudt.

Genopbygningsarbejdet forestodes af Gottfried Hoffmann, der først døde 1687. I den af kongen godkendte byggeplan af 1665 var planlagt 15 n.-s.-gående gader og 8 ø.-v.-gående, der nu som før skar hinanden i rette vinkler. Der var planlagt to torve, nemlig Akseltorv og Dronningens torv (sen. Fisketorvet), det sidste eksisterer ikke mere. Man havde ligeledes genoptaget planen m. en kanalhavn, men heller ikke nu realiseredes dette forslag. Gaderne var meget brede, og de gjorde i de flg. århundreder et meget ufærdigt indtryk. De blev gennemskåret af dybe grøfter, og brolægningen var meget dårlig. Da der fandtes god plads inden for voldene, var der mulighed for anlæggelse af haver omkr. alle huse, og der voksede også mange og store træer inde i byen. Så sent som o. 1840 gjorde byen indtryk af at være en ren bondeby. Hertil bidrog også de ret anselige mark- og engarealer, der stadig fandtes i byens sydøstl. del. De fornemste huse grupperede sig omkr. Danmarksgades vestl. del, den nordl. del af Prinsessegade og Vendersgades mellemste parti. Trinitatis kirke havde overlevet svenskekrigen, men var meget forfalden. Michaelis kirke indviedes 1668.

For at stimulere tilgangen af nye borgere erklæredes byen 1661 for stabelstad m. ret til toldfri oplagring og videresalg af varer. Endv. indrømmedes en vidtgående skattefrihed. 1664 omdøbtes byen til Fredericia. Fr. III bevarede stadig stor interesse for den af ham anlagte by, og s. 883 hans søn Chr. V tilstod yderligere privilegier. 9/9 1674 og 11/3 1682 udstedtes privilegiebreve. En vigtig bestemmelse i disse var tilladelse for fremmede trosbekendere til at vinde borgerskab i byen. 1679 fik den første jøde borgerret i F., og efterhånden kom adsk. til. De fleste jøder bosatte sig i Riddergade, hvor der 1719 indrettedes en synagoge. I den yderste ende af Jyllandsgade ved Vestervold anlagdes den jødiske kgd. De jødiske borgere beskæftigede sig navnlig m. handel og pengeforretninger, og de handlede overalt i Jylland. De kom således ofte til snapstinget i Viborg og pinsemarkedet i Ålborg. Enkelte fandt dog deres udkomme som håndværkere. De skulle være i besiddelse af et kgl. lejdebrev for at komme ind i riget, men magistraten i byen så ofte gennem fingre m. overholdelsen af dette påbud. Mindre fremtrædende end jøderne var den lille katolske menighed, som fik egen kirke 1767. Af de fremmede trosbekendere i byen må endv. nævnes de fr.-reformerte, som o. 1720 bosatte sig i ret stort tal. De udgjorde en sluttet koloni, og de var dygtige og nøjsomme folk. 1767 var deres antal vokset til 50 fam., og 1797 var der 112 fam. m. 540 pers. Mange af dem var tobaksplantører, og de fik anvist arealer i byens sydøstl. hjørne til deres marker. De store tørrelader m. tegltag og åbne vægge var et karakteristisk indslag i bybilledet. Endnu et fremmedelement gjorde sig stærkt gældende i bysamfundet. For at stimulere tilgangen af nye borgere indrømmede regeringen 1665 fallenter og misgerningsmænd asylret og borgerskab i byen, mod at de lovede at tage ophold mindst 10 år i byen. De kunne dog imod at erlægge en særl. afgift få rejsepas til at bevæge sig rundt omkr. i riget og besøge markederne. De sværmede ofte vidt omkr. i Jylland og var ikke velset mange steder. Deres nærværelse i byen skabte det ofte anvendte mundheld: Gud fri os for at komme til Frederits. Asylretten ophævedes først 1821.

Borgerskabets brogede sammensætning bidrog til at give bysamfundet ved Bæltet sit særpræg. Den gode plads inden for voldene og den lette adgang til at erhverve byggegrund medførte endv., at der byggedes en mængde små huse, og at huslejeniveauet var yderlig lavt. Mange fremmede kom til, men også mange drog bort efter få års ophold. Byens hovednæringsvej var agerbrug, og bymarken var delt i mange små lodder. 1718 mistede man 1/3 af bymarken, som måtte afstås til Kolding rytterdistr., men da dette atter ophævedes 1765, kunne man købe Trelde Kobbel samt Stovstrup og Bredstrup kobler tilbage, og disse arealer udstykkedes atter i s. 884 små lodder ml. borgerne. De udstrakte engarealer inden for voldene muliggjorde et ret stort husdyrhold i byen, og så sent som i beg. af 1800t. fandtes et betydeligt antal heste, køer og svin inde i byen.

De stolte privilegier som stabelstad og de vidtgående toldfriheder var det ikke mul. at udnytte. Byen var dårligt placeret i forhold til oplandet, og konkurrencen fra Vejle og Kolding var i høj grad generende. Den største hindring for udviklingen af en livgivende handel var imidlertid mangelen på en havn. Til trods for den nære adgang til det sejlbare Lille Bælt varede det længe, inden man kom i gang m. havnebyggeriet, og de få og primitive skibsbroer lå alt for udsatte. Enkelte købmænd kunne fra tid til anden slå sig op, men byen blev aldrig en velhavende by, og ved siden af landbruget var det håndværket, der skaffede brødet til de fleste munde. Af betydning for byens erhvervsliv var det naturligvis, at der til stadighed lå en ikke ringe garnison i fæstningen, og navnlig dens talr. officerskorps havde brug for tjenesteydelser.

1759 udnævntes Hans de Hofman til præsident for byen, og han gik i gang m. at rydde op i gl. kommunal uorden og slendrian. Et nyt rådhus opførtes på s.siden af det nuv. Bülows Plads til erstatning for det gl. fra 1684 på v.siden af Prinsessegade. Han forsøgte endv. at skaffe byen en havn, men det mislykkedes. Derimod havde han mere held m. anlæg af forsk. tøjfabrikker, hvis formål var at skaffe den fattigste del af borgerskabet beskæftigelse. 1773 udnævntes han til amtmand i Kolding. Samtidig ophævedes det gl. præsidentembede, og magistraten bestod fremtidig af 1 borgmester og 2 rådmænd. Ingen af Hofmans efterfølgere var særl. fremtrædende mænd, og en vis slendrian og slaphed holdt atter sit indtog i styrelsen. 1769 levede der 2813 pers. inden for voldene, inkl. byens garnison.

Inden for det højere borgerskab havde de højere officerer altid givet tonen an, og navnlig to slægter var fremtrædende, nemlig fam. Castonier og Lüttichau. 1788 blev prins Chr. Aug. af Augustenborg regimentschef i byen og året efter dens kommandant. Han købte 1794 et gl. patricierhus, det sen. s.k. kgl. palæ og holdt her stort hus. En ny, mere human militær ånd holdt m. ham sit indtog i den gl. fæstning. 1803 sagde han byen farvel, og 1810 erhvervedes hans ejd. af kongen. 1808 åbnede byen sine porte for de spanske hjælpetropper under Bernadottes kommando, og der blev til de fremmede krigsfolk indr. barakker og et særl. hospital.

Ved beg. af 1800t. var befolkningstallet i byen steget til 3474, og 1850 talte det 4326. I justitsråd Johs. I. Bruun, hvis slægt havde boet i byen siden dens oprettelse, fik F. omkr. århundredskiftet en energisk borgm. og en sukcesrig forretningsmand. Han havde flere skibe i søen, drev et omfattende landbr. og havde navnlig held som tobaksfabr. Det skyldtes hans søn Bertel Bruun, at byen 1808 fik sin første rigtige havn, og selv om den var beskeden, mærkedes det straks på byens alm. handelsliv. Med statsbankerotten 1813 indtraf en ny nedgangsperiode, og byen oversvømmedes på ny af en talstærk skare fallenter. Først da den store landbrugskrise omkr. midten af 1830erne var ebbet ud, gik det på ny langsomt fremad. 1834–39 var prins Fr. (VII) forvist til F., og han boede under opholdet på palæet. Prinsen var meget populær bl. borgerskabet, og det er fra denne periode, at hans forb. m. Louise Rasmussen (sen. grevinde Danner) stammer.

1848 udbrød det slesvig-holstenske oprør. Fæstningen var på det tidspunkt i meget dårlig stand, og den blev rømmet uden modstand i maj 1848. Under den fremmede besættelse blev byen beskudt af da. tropper, og bl.a. Tøjhuset led skade. Da våbenstilstand var sluttet nogle måneder sen., rykkede de da. tropper på ny ind i fæstningen, og man gik straks i gang med at sætte den i stand. April 1949 udnævntes oberst Lunding til kommandant. Da krigen på ny brød ud i april 1849, sattes fæstningen i belejringstilstand, og i maj indesluttedes den af slesvigholstenerne under general Bonin, der 16.–20. maj iværksatte et kraftigt bombardement, der medførte, at 150 huse kom i brand og 49 nedbrændte. Fra fjendens side søgte man at ødelægge skibsbroen for herved at afskære fæstningen fra forb. mod Fyn. 30/6 foretog Lunding et mindre udfald, der forhindrede dette forehavende. Det var den da. overkommandos plan hemmeligt at føre tropper fra Als og Nørrejylland over Fyn til fæstningen og på et passende tidspunkt foretage et udbrud m. overlegne styrker. Efter at man havde samlet 19.000 mand i fæstningen foruden 4000 mand besætningstropper gav general Bülow kl. 1 om morgenen 6. juli befalingtil fremrykning. Under ledelse af generalerne de Meza, Schleppegrell, Rye og Moltke rykkede tropperne ud af Kongensport, således at Ryes brigade drog frem nærmest Bæltet. Angrebet kom overraskende. De fjendtlige skanser blev stormet, og mange steder udviklede der sig en heftig nærkamp. Under en af disse træfninger faldt Rye. Efter at general Bonin havde søgt forsk. modangreb, måtte han give sine tropper ordre til tilbagemarch. Tabene var betydelige på begge sider, men slesvigholstenerne var afgørende slået og Fredericia befriet. Forsk. mindesmærker s. 885 i byen fortæller stadig om slaget og dets mænd, og lige siden 1850 er 6/7 blevet fejret som national mindedag i byen.

Efter krigen 1848–49 fulgte nogle lykkelige opgangsår. Krigens skader blev hurtigt udbedret, og næringslivet blomstrede op. De gode landbrugskonjunkturer bidrog i høj grad til opblomstringen. Et kraftigt tilbageslag fandt sted i forb. m. pengekrisen 1857, men da denne var overstået, gik det på ny fremad. 1864 udbrød krigen, og en ny skæbnetime oprandt for fæstningen og dens beboere. Atter lagde fjendtlige hære sig foran voldene, og 20.–21. marts blev byen udsat for en voldsom beskydning, som lagde 128 huse og gårde i ruiner. 25. april rømmedes fæstningen, og i nogle måneder var byen besat. Beboerne flygtede i stort antal til Fyn, og besættelsen medførte udplyndring og ødelæggelse.

Med krigen af 1864 var F.s rolle som fæstning i realiteten udspillet, selv om der stadig lå garnison i byen, og selv om fæstningen formelt opretholdtes indtil 1909. I årene efter 1864 genopbyggedes de militære anlæg, således opførtes 1868 en ny administrationsbygning. Da kom. efter fæstningens nedlæggelse overtog det gl. fæstningsterræn, gennemførtes flere udgange gennem volden. Der åbnedes en gennemskæring for enden af Jyllandsgade, og man opførte to nye porte, nemlig Nørreport og Danmarksporten, medens den gl. Prinsensport reserveredes for den gående trafik. Selve voldterrænet og bastionerne blev bev. og er stadig en seværdighed.

Årene 1864–1900 blev en kraftig opgangsperiode for byen, og indbyggertallet nåede 1901 12.714. Genopbygningsarbejdet blev båret frem af de stigende konjunkturer, og den alm. opgang inden for landbruget kom også bysamfundet ved Bæltet til gode. En vigtig forudsætning for opsvinget var de forbedrede samfærdselsmidler. Forbindelsen ml. by og land udbyggedes ved bedre landeveje, og navnlig fik de store jernbaneanlæg betydning. Amtmand Orla Lehmann har æren for, at F. blev jernbaneknudepunkt. 1866 åbnedes strækningen F.-Vamdrup m. forb. s.på og sen. v.på til Esbjerg og 1868 strækningen F.-Århus over de østjy. købstæder. s. 886 Fra 1908 påbegyndtes anlæg af dobbeltspor på disse strækninger. Banegården, der indviedes 1868, anlagdes i den sydl. del af byen nær stranden og ud for Norgesgade, og banen førtes ud den sydl. side af Holstens bastion. Ikke langt fra banegården og v.f. havnen anlagdes et dampfærgeleje, og 1872 åbnedes trafikken til Strib. De nye jernbaneanlæg trak mange nye borgere til byen, og ved siden af de militære tjenestemænd kom nu også mange civile. Foruden at være jernbanecentrum blev F. også knudepunkt for de inden- og udenlandske telegraflinier, og telegrafkontoret i jernbanebygningen var et af Europas største. Også havnen udvidedes i denne periode (1879), og der anlagdes en speciel bådehavn. Sammenlignet m. andre østjy. havne var anlægget dog beskedent.

Allr. i ældre tid havde man haft tilløb til industri, navnlig baseret på tobaksavlen, men det er først i årene efter 1864, at en moderne industri vokser frem, delvis baseret på beskedne virksomheder fra den tidl. periode og i ly af den nye toldgrænse, der holdt den langt mere fremskredne holstenske industris produkter ude. Af større virksomheder, som i denne og den foregående periode er vokset frem, skal nævnes Bloch og Andresens tekstilfabr. (grl. 1847), Cohrs sølvvarefabr. (grl. 1860), Ernst Voss jernvarefabr. (grl. 1878), C. Loehrs sæbefabr. (grl. 1860) og J. P. Schmidts cigarfabr., der 1864 flyttedes fra Flensborg til F.

Den stærke befolkningstilvækst medførte omsider en udbygning af hele det gl. område inden for voldene, og gadenettet fik den fulde udstrækning, som planen fra 1665 havde forudset. Omkr. århundredskiftet skød de første villaer op uden for de gl. volde, men det var først i den flg. periode, at byen for alvor begyndte at vokse ud over den gl. bykerne. I politisk henseende spillede byen ingen større rolle. 1849 fik byen egen avis, nemlig den konservative F. Avis, der levede indtil 1931, da bladet sammensmeltedes med Jydske Tidende. I de første årtier efter 1849 valgtes højremænd til folketinget, men 1881 erobredes folketingsmandatet af Venstre, som 1890 grundlagde det endnu udkommende F. Dagblad. Et socialdemokratisk aflæggerblad så dagens lys 1897.

Årene efter 1900 har betegnet en yderligere fremgang. Befolkningstallet har passeret 30.000, og dette skyldes først og fremmest udbygningen af byens industri, handel og transportvirksomheder. Flere af de gl. virksomheder er blevet stærkt udv., og nye er kommet til, fx. Svovlsyre- og Superphosphatfabrikken (grl. 1914), E. Rasmussens maskin- og elektromekaniske fabrik, flere skotøjsfabrikker og mælkekondenseringsfabrikken. De stadig forbedrede samfærdselsmidler skabte en intim forb. ml. by og land, og handelen blomstrede op. 1913 stiftedes Dansk Købestævne, og de første udstillingsbygninger opførtes 1915–16 på Prins Christians bastion. Købestævnet har siden da udviklet sig stærkt, og F. er blevet en betydningsfuld messeby. Den moderne turisme har desuden medført en kraftig udvikling af hotelvirksomheden, og byen har endv. udviklet sig til en vigtig udskibningshavn for olie og benzin.

Anlæggelsen af Lillebæltsbroen medførte flytning af banegården og en delvis nedlæggelse af det gl. sporareal. Den nye banegård og de nye sporarealer anlagdes v.f. byen, og de blev taget i brug 1935. Disse anlægs planlæggelse medførte en ny gennembrydning af den gl. vold, og man opførte Danmarksport (1925). Den gl. færgehavn blev nedlagt og delvis indr. til en ny fiskerihavn, og v. herfor anlagdes en ny, stor havn, der indviedes 1939 og i høj grad udvidede byens forbindelser ad den søværts vej. En fortsat udbygning af havnen har sen. fundet sted, først og fremmest som følge af de krav, som de moderne olietilførsler stiller.

Den øgede økon. virksomhed trak stadig flere og flere mennesker til byen, og de kunne ikke få plads inden for de gl. volde. Med fæstningens nedlæggelse og demarkationsliniens bortfald 1909 skabtes forudsætningerne for en udflytning fra den gl. bykerne, og nye, smukke kvarterer er opstået ikke blot ml. den nye banegård og den gl. voldlinie, men på hele det tidl. forterræn for fæstningen. I de nye kvarterer n.f. den gl. by bor nu over 10.000 mennesker omkr. den nye kirke Christianskirken (1942). Bysamfundets stærke vækst i de sidste 100 år har medført en stadig udbygning af de kommunale anlæg. 1860 opførtes et nyt råd-, ting- og arresthus, og 1913 toges den gl. militære materialgård i brug til den kommunale administration. Gasværk fik man 1866, vandværk 1890–91, medens elektricitetsværket først anlagdes 1907. Disse værker har naturligvis stadig måttet udvides for at følge trit med befolkningstilvæksten og erhvervslivets ekspansion. Også sygehus- og skolevæsenet samt de sociale institutioner er blevet stærkt udv. 1880 oprettede staten Det kgl. Døvstummeinstitut i F., i tilknytning til hvilket der 1913–14 indrettedes Den kgl. Døvstummeskole. Allr. 1664 havde F. fået latinskole, som 1903 blev kommunal og hvortil der 1940 opførtes en ny bygn.

Byen kom nogenlunde gennem besættelsesårene, og tab af menneskeliv og materielle værdier var begrænsede. I eftersommeren 1944 sprængtes Hotel Landsoldaten som gengældelse for jernbanesabotagen, og 16/3 1945 ødelagdes teatret under Petergruppens jy. hærgningstogt.

1906 erobredes F.-kredsen af socialdemokraten Laust Rasmussen, og også i kommunalstyrelsen gjorde det socialdemokratiske parti sig efterhånden stærkt gældende. Man fik flertal i byrådet 1921 og valgte snedker Frantz Hansen til borgm. Han efterfulgtes 1940 af forretningsfører Ingvard Arent, der virkede i stillingen indtil 1962. 1950 gik flertallet midlertidigt tabt, men er sen. tilbageerobret, og i det nuv. byråd har partiet 10 af 19 pladser. Borgm. siden 1962 er Martin Hansen.

Fredericia har navn efter grundlæggeren Fr. III og er en latinisering, indført ved dekret af 22/4 1664, af det opr. navn Frederiksodde, der nævnes tidligst 1651.

På F. grund har ligget tre landsbyer: Hannerup (*sidste halvdel af 1300t. Hannerop, 1454 Hondrop), der lå, hvor nu Hannerupdal ligger, og som 1638 havde 9 gde, hvoraf en hed Torngård (1540 Twongordt), samt møllen Brodalsmølle (1581 Bredals Møllested, 1593 Brodals Møllested); Hyby (1479 Hyby), der 1638 havde 14 gde; sognebyen Ullerup (1291 Vgalthorp), hvis jorder udgør en væsentlig del af F.s bymark. De blev alle nedlagt ved grundlæggelsen af Fredericia.

Skove: Mod v. fører Prangervejen over baneterrænet til den ca. 3 km fra byen liggende lystskov Fuglsang (38 ha). Her findes en avlsgård, en skydepavillon og en skovløberbol., og inde i skoven er der et kors over en falden ty. soldat, der fandt sin død under treårskrigen. Mod sv. fører Strandvejen til den ca. 2 km borte liggende Hannerup skov (52 ha), der ligesom Fuglsang tilh. kom. og også drives som lystskov. 1866 opførtes en restaurationspavillon, der sen. er udv. og sidst i 1963 fik en gennemgribende restauration. I skoven er der 27/8 1907 rejst en mindesten for Abraham Devantier, der plantede skoven i årene 1856–57. Ved grænsen til Vejlby so. ligger Hyby plantage, 16 ha, hvoraf 12 ha bevokset. Den tilh. forsvarsministeriet, der købte den af kom. 1959. Kommunens samlede bevoksede areal er 72 ha, hvoraf bøg 43 ha, eg 4 ha, andet løvtræ 16 ha og nåletræ 9 ha. Under skoven henregnes endv. en sportspl., dyrskuepl. og lejrpl. Terrænet er gennemgående stærkt kuperet. Jordbunden overvejende af lettere beskaffenhed.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker på købstadens grund, men der har været 18 nu sløjfede el. overpløjede høje.

I F. fødtes 1674 diplomaten H. Westphalen, 1732 søofficeren Jørgen Balthazar Winterfeldt, 1743 officeren og diplomaten H. W. v. Warnstedt, 1751 landmåleren Søren Bruun, 1761 officeren Frederik Castonier, 1764 præsten B. F. Rønne, 1767 købmanden og fabrikanten Bertel Bruun, 1778 købmanden og forf. Hartvig Philip Rée, 1787 landøkon. forf. C. Dalgas, 1789 søofficeren Peter Buhl, 1793 købmanden og politikeren H. B. Bruun, 1794 officeren C. A. Schepelern, 1795 fabrikanten Johannes Bruun, 1796 juristen og politikeren P. D. Bruun, 1797 forf. Christine Stampe, 1808 officeren Max Müller, 1809 politikeren M. P. Bruun, 1815 officeren L. A. Bie, 1816 forf. Carl Brosbøll (Carit Etlar) og officeren Frants Buhl, 1819 forf. Magdalene Thoresen, 1820 filosoffen Hans Brøchner, 1821 politikeren Chr. Jagd, 1824 officeren Peter Købke og lægen Wilhelm Meyer, 1828 amtmanden og ministeren Carl v. Nutzhorn, 1829 skolemanden og hist. forf. D. H. Wulff, 1833 veterinæren V. Bay, 1836 søofficeren Otto Irminger, 1837 musikhistorikeren Carl Thrane, 1839 finansmanden Isak Glückstadt og arkitekturhistorikeren Fr. Uldall, 1840 den socialdemokratiske agitator V. T. Holst, 1841 politikeren C. Pagh, 1842 officeren og personalhistorikeren J. C. W. Hirsch, 1843 maleren Harald Foss, 1845 filosoffen C. H. A. Bjerregaard, 1852 officeren Valdemar Raabye, 1857 forf. Henrik Pontoppidan, 1859 handelsmanden H. Pagh, 1862 fabrikanten Carl M. Cohr og fagforeningsmanden Carl F. Madsen, 1863 viceskoledirektøren Mathilde Jensen, 1864 skibsrederen A. N. Petersen, 1865 journalisten og administratoren Chr. Jensen, 1866 biskoppen Johannes Gøtzsche og væversken Mette Westergaard, 1868 officeren Peter Pagh-Hansen, 1872 lægen M. Claudius, 1876 officeren Svend Kyhl, 1881 statsministeren Vilhelm Buhl og historikeren Hugo Matthiessen, 1885 billedhuggeren Svend Rathsack, 1888 redaktøren Roger Nielsen.

Litt.: J. N. Wilse. Fuldstændig Beskrivelse af Stapel-Staden Fredericia. 1767. N. C. Viborg. Samlinger af Forordninger og Rescripter angaaende F. 1797. B. Bruun. Beskrivelse over Industriens Tilstand i F. og Omegn. 1815. E. P. Rosendahl. Optegnelser fra F., Skoleefterretninger (Nyk. F:) 1840–41. Budde-Lund. F.s Armering, Indeslut. ning Bombardement samt Forsvar. 1856. C. F. Møller. Nogle hist. Optegnelser om F. i 17. og 18. Aarh. 1882. Vilh. Berg. Smaa Bidrag til F.s Kultur- og ældste Hist. 1883. F. og Omegn, i Danske Byer og deres Mænd. 1889. O. Lund. Livet i en Provinsby ved Aarhundredets Midte. 1899. C. C. Clausen. Fr. og Omegn. 1899. G. Aarslev. Paa F. Vold. 1899. H. C. Bønnelycke. Fra Belejringstiden i F. 1899. Festskrift i Anledning af Fredericiaslagets Halvtredsaarsdag. 1899. Alfr. Heyman. F. og dens jødiske Menighed, AarbVejle. 1905. 125–43. Axel Liljefalk. Frederiksoddes første Dage og Carl Gustafs Overgang over Lille Bælt, smst. 1907. 1–68. C. Behrend. Om Tobaksavlen i F. i det 18. Aarh., smst. 240–54. Hugo Matthiessen. Gl. F.-Liv, smst. 1909. 41–82. Sa. Bøddelboligen og dens Beboere, smst. 1910. 1–39. Aage Bremerholm. Gl. F.-Minder, smst. 40–88. Hugo Matthiessen. F. 1650–1760. 1911. Axel Liljefalk. Borgm. Hans Jørgensen, AarbVejle. 1913. 10–43. C. V. Hansen. F. Handelsstands Hist. 1916. Sa. Kampen om Ejendomsretten til de ubebyggede Jorder i og ved F., AarbVejle. 1919. 108–35. Aage Bremerholm. Nogle reglementariske Bestemmelser vedrørende Borgervæbningen i F., smst. 1920. 170–78. Chr. Petresch Christensen. F. Købstad og dens Indb. ved Aar 1735, smst. 1923. 125–55. A. Ravnholt. De første Kartofler i Danmark. smst. 1925. 169–79. F. Grundejerforening 1884–1929. 1934. J. F. Kjær. Bidrag til F.s Hist., AarbVejle. 1935. 137–56. J. Hvidtfeldt. F.s Handel og Skibsfart i Aaret 1700, smst. 1937. 29–51. N. C. Lukman. F.-Kolonien. Vort lille Frankrig. 1939. Sa. Valdenserne og de jyske Heder 1721, JySaml. 5. Rk. III. 273–304. F. Mindernes By. 1948. Jakob Jakobsen. Stadsfysikatet i F., AarbVejle. 1949. 65–82. Hugo Matthiessen. Fæstning og Fristed. 1950. Erik Lund. F. 1650–1950. 1950. Aage Bremerholm. I den gl. Klub, AarbVejle. 1956. 67–107. H. G. Bønnelycke. Erindringer fra F., smst. 1958. 55–160. Egon Eriksen. Prinsens Bro i F., smst. 1962. 7–33. Vider II. 513–18.