Holmstrup sogn

(H. kom.) omgives af Tuse hrd. (Jyderup og Skamstrup so.), Løve hrd. (Reerslev og Buerup so.) samt Avnsø og Bjergsted so. Mod n. grænser s. 524 so. til Skarresø og mod v. og s. til Åmosen. Den nordl. del af so. har et stærkt kuperet og afvekslende terræn, der er rigt på smukke skovpartier og åbne bevoksninger. I v. har bakkerne retning fra n. til s., men s.f. Holmstrup bøjer de først i østl. retning, sen. mod sø. Højden af toppene er mange steder over 70 m, og de mest fremtrædende er Stodderbakke (83 m), Stegersbanke (79 m), Langås (79 m) og Bavnehøj ved Akselholm (80 m, med trig. stat.). Mod s. falder terrænet stærkt ned mod de brede, flade engstrækninger, der ledsager Åmosen. Kun omkr. Holmstrup og noget sydligere er morænen leret, men for største delen er jordbunden sandet el. gruset i de ovenfor nævnte bakkestrøg, der er afsat i en israndslinie, og hvorfra smeltevandet har aflejret de sandede jorder, der ligger i de nordl. partier af Åmoselavningen. De største skove er Delhoved, St. og L. Møsten, Bredevang, Hørdal plantage og Regstruplund. Gennem so. går landevejen Nykøbing-Slagelse.

Areal i alt 1950: 2350 ha. Befolkning 7/11 1950: 642 indb. fordelt på 175 husstande. (1801: 546, 1850: 750, 1901: 783, 1930: 727). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 436 levede af landbrug, 76 af håndværk og industri, 27 af handel og omsætning, 14 af transportvirksomhed, 8 af administration og liberale erhverv og 46 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Holmstrup (o. 1370 Holmstorp; u. 1794) med kirke, skole (opf. 1867) og alderdomshjem (opf. 1944; 15 pl.) med kommunekontor og sognebibl. (1944; 800 bd.); Akselholm (*1199 Axleholm; u. 1794); Kajemose (* 1248 Katemose; u. 1794) med frugtplantage; Brokøb (* 1414 Brokøp; u. 1794) med skole (opf. 1890). – Saml. af gde og hse: Støvlhuse med fællesmejeri (Rønnekilde) og frugtplantage; Storkehuse; Regstrup (* 1414 Rexstorp); Katrinebjerg; Hørdal; Brokøb Overdrev; Grønningehuse. – Gårde: Hovedgården Dønnerup (* 1199 Dindethorp), tidl. under baroniet Adelersborg (i alt 71 tdr. hartk., 936 ha, hvoraf 556 skov; ejdsk. 1282, grv. 647, hvoraf under hovedgd. 40,6 tdr. hartk., 231 ha; ejdsk. 330, grv. 175); Ranglemølle (1688 Rangle Mølle), tidl. under Dønnerup, nedlagt som vandml. 1932; en af de 5 »Kongens Møller« (13,7 tdr. hartk., 103 ha; ejdsk. 135, grv. 79); Grundmosegd. (10,3 tdr. hartk., 163 ha; ejdsk. 276, grv. 146); Birkenæs. tidl. skovriderbol.; Regstruplund. – Bromølle kro (tidl. vandml. nedlagt allr. 1777).

H. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Jyderup so. (Tuse hrd.) eet pastorat (under Tuse og Merløse hrdr.s provsti) har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Føllenslev so., dog under 12. skattekr. (Holbæk), amtets 3. folketingsvalgkr. og udgør 2. udskrivningskr., 365. lægd. So. har sessionssted i Kalundborg.

Kirken, der ligger i en skovrig egn ml. store bakker, er en treskibet, sengotisk bygn. og har en for en landsbykirke usædvanlig størrelse. Den var en valfartskirke, viet til Skt. Søren, hvis helligkilde endnu findes s.f. kirken. Den nuv. bygn. er opf. af bisp Niels Skave 1492, men s. 525 den har dog haft en forgænger. Fundamenter af en ældre, formentlig romansk kirke er fremdraget under den nuv. kirkes gulv 1945–46. Bisp Niels Skaves kirke er opf. nogenlunde i een støbning. Materialet er røde tegl. Den er bygget som en kirkehal med 3 skibe under fælles tag. Midtskibet har 7 fag hvælvinger, båret af retkantede piller. Kormuren er tresidet afsluttet, idet den brede ø.gavl er knækket om sideskibenes skråt afskårne ø.mure. Vinduerne er alle store og spidsbuede; et meget sjældent sengotisk glasmaleri med Niels Skaves våben opbevares nu på Nationalmuseet. Skibets 2 døre, begge i spidsbuet spejl, er bev., men kun den nordre, bag våbenhuset, er i brug. På s.siden findes desuden en nu tilmuret præstedør. Til det treskibede anlæg knytter sig et v.tårn, næppe helt samtidig med den øvrige kirke. Tårnet har blændingsprydet gavl med glatte kamme og toptinde. Det overhvælvede tårnrum står i forb. med kirken og danner midtskibets ottende hvælvingsfag. Sen. tilføjet er våbenhus og sakristi, begge på n.siden. På det fritstående murede alterbord står en stor trefløjet altertavle fra o. 1500; i storfeltet en korsfæstelsesscene, mens sidefløjenes 6 mindre felter har andre scener af lidelseshistorien. I korets nordre sideskib er ophængt midtfløjen af et samtidig sidealter, en fremstilling af Johannes døberen og en bisp. Mod s. i koret findes en udsk. Mariafigur, opr. tilh. et andet sidealter, formentlig noget ældre end de 2 andre. Alterkalken er senmiddelald. med indskr.: Beder for fru Tale Brostrup (fru T. var gift med Niels Hack, der dræbtes 1508). I alterbordet er under en løs dækplade fundet et relikviegemme med en knogle, der har vist sig at være af et svin. På en bjælke over koret står en krucifiksgruppe; lat. indskr. på bjælken lyder i oversættelse: Til ære for bekenderen Skt. Søren, som på dette sted efter Guds befaling ilede de dødelige til hjælp med guddommelige mirakler, er koret bygget. Foran alteret et 1700t.s knæfald. På begge sider i koret står korstole, med 5 sæder i hver; de er alle fra o. 1500, med rige sengotiske udskæringer, om end meget stærkt rest. Døbefonten af granit med tovsnoning om mundingsranden er romansk af Kalundborgtypen. Kirkens stolestader er for det meste af ny oprindelse, dog findes adsk. gl. stadegavle, 5 fra gotisk tid og 8 fra 1600t. (med årst. 1637 og 1664). Prædikestolen er et arb. af Lorentz Jørgensen, hvis monogram med årst. læses over døren til opgangen: Lorents Jories 1647. De 2 s. 526 døre i våbenhuset har gl. fløje med udskæringer og gotisk profileret rammeværk, fra 1. halvdel af 1500t. I tårnet en klokke fra 1793. Den gl. hegnsmur er bev. mod v. og n., hvor der under nicher i det senmiddelald. murværk findes skydeskårlignende huller, omtr. som i Kundby.

Litt.: Tegn. af ældre nord. Arkitektur. 1. s. 4. r. 1878–80. Th. B. Bang. Skt. Sørens Holmstrup, Aarb Holbæk. 1909. 34–44. H. V. Clausen. Fra Holbæk Amt. 1918. 191–98. Jul i Kalundborg. 1953. 12–13.

Dønnerup var 1688 en landsby med 12 gd. 1730 lod højesteretsassessor Peder Benzon landsbyen nedbryde og oprettede efter kgl. bev. en hovedgd., Benzonslund med 24 tdr. hartk. og bøndergods på 370 tdr. Efter hans død solgtes den 1737 til sen. generalmajor Hans Henrik Eickstedt, som 1739 skødede den til oberstløjtn. Reimer Henrik Barner. 1745 købte Peder Willumsen B. af ham for 12.300 rdl. Han solgte den 1757 til Christian H. Selchau († 1788). Sønnen Christian Andreas Selchau solgte den 1791 til højesteretsassessor, sen. minister Poul Christian v. Stemann, der 1800 afhændede den for 30.000 rdl. til Johannes Meldahl. Denne solgte den 1806 til Cecilius Andreas Ulrik Rosenørn, som 1820 overdrog den til Berta Adeler, Dragsholm. 1843 indgik den som en del af baroniet Adelersborg. 1867 fik gården det gl. navn Dønnerup. Ved baroniets afløsning 1925 solgtes D. sa.m. Rangleml. og de store skove til hofjægerm. A. Hastrup for 1.500.000 kr. – Her fødtes 1810 overpræsident, minister E. Emil Rosenørn.

Litt.: L. F. la Cour i DSlHerreg. Ny S. 1944. 398–404.

Hovedbygningen, der er opf. efter en brand omkr. 1930, er en hvidkalket enetages bygn. med dobbelte kamtakkede tværgavle.

Holmstrup og Avnsø sogne udgjorde i middelalderen eet so., Læsøholm (* 1199 Lesioholm, o. 1370 Læsyøholm), med navn efter forsv. sø Læsø, der nu er tilgroet og kaldes Præstemosen (ValdJb. II. 1926. 43, 144, 203). – På Læsøholms jorder oprettede Sorø kloster før 1248 en stor ladegd., en grangie, den blev 1412 givet i leje til en adelsmand. Til gden hørte (* 1199) Nævitzbro ml.

Birkenæs var opr. en landsby (* 1199 Birkenes) og havde 1682 2 gde og 2 hse med jord og 2 uden (Henrik Pedersen. Det danske Landbrug. 1928. 37).

Skove: Under Dønnerup skovdistrikt hører langt den overvejende del af sognets skove, således Delhoved skov (160 ha), der med sit meget bakkede terræn, som når en højde på 41 m i »Hovedet«, er delvis omgivet af Skarresø; St. Møsten (197 ha) har betydelige mosearealer, hvoraf nævnes Sellemose og Nebbemose. De øvr. mindre skove er: Lille Møsten (21 ha), Brændeløkke med »Dammen «(35 ha), Hørdal plantage (54 ha) og vestligst i so. den langstrakte skov Bredevang (89 ha), der mod v. begrænses af sogneskellet Halleby å. Jordbundsforholdene er i Dønnerups skove jævnt gode for trævæksten, dog er jorden mager i Hørdal plantage. Bøg og eg, hvoraf en del er ældre, samt rødgran er hovedtræarterne. Ved Skarresø ligger den lille skov Regstruplund (35 ha), der væsentligst består af bøg samt sydligere i so. Grundmosegård skov (10 ha), der er bevokset med forsk. løvtræarter.

Fredede oldtidsminder: Ved Akselholm en anselig langdysse med dæksten på kammeret, samt 2 dyssekamre; i Delhoved skov et dyssekammer, i St. Møsten en runddysse og et dyssekammer. På Dønnerups marker 3 høje, der indeholder jættestuer, og 2 mere ubest. stengrave. – Sløjfet el. ødelagt: En runddysse, en langdysse, 3 dyssekamre, 8 ubest. dysser el. andre stengrave. – Langs randen af den til so. hørende del af Åmosen er fundet flere bopladser fra ældre stenalder, ligesom der ude i mosen er fundet et stort antal lystertænder af ben fra maglemosekulturen. I Præstemosen er fundet et par sværd fra keltisk jernalder.

S.f. Holmstrup kirke ligger Skt. Sørens kilde, i sin tid meget besøgt p.gr.af sine formentlig lægende egenskaber. Der var kildeblok og holdtes kildemarkeder, der dog 1568 blev forlagt til Kalundborg som et udtryk for statsmagtens kamp mod »afguderi« og »uskikkelighed« på disse markeder (Schmidt. DH. 117).

En stor vandreblok ligger i nærheden af Bromølle kro.

I Holmstrup so. fødtes 1849 mælkecentrifugens opfinder L. C. Nielsen.

Litt.: N. Jensen. Rangle Mølle, AarbHolbæk, 1942. 101–09. Jul i Kalundborg. 1942. 10–12.