Hune sogn

(Saltum-H. kom.) omgives af Saltum og Jetsmark so., Ø. Han hrd. (Tranum so.) samt Skagerrak. Ved skellet til Jetsmark løber Hune bæk. Det s. 368 overvejende jævne terræn har i midten et underlag af moræne, mod ø. og v. derimod af hævet stenalderhavbund, men næsten overalt er det klitter og flyvesandssletter, der giver landskabet dets præg. Ofte dækker metertykke lag af flyvesand den gl. dyrkede overflade. I en afstand af 0,5–1 km fra havet erkendes tydeligt den gl. stenalders havklint, der her markerer grænsen ml. istidslandskabet og det hævede, marine forland, der for en stor del er klit, og hvori der ligger mere end 1500 sommerhuse spredt rundt om. Badestranden er overalt fin, og det er muligt at køre i bil langs stranden. I s. når den nu delvis opdyrkede Lundergårds mose ind i so. Den klitdækkede del af so. er rig på plantager, hvoraf mange er ganske unge. Gennem so. går en landevej fra Blokhus til Tylstrup ved hovedvej A 14.

Areal i alt 1955: 4583 ha. Befolkning 1/10 1955: 1002 indb. fordelt på 293 husstande (1801: 536, 1850: 760, 1901: 821, 1930: 840).

I so. ligger Hune kirke (*1400 Hone) og Hune Mejeriby m. kapellanbolig, centralskole (opf. 1959–60, arkt. Villy G. Hansen og K. W. Orland, Ålborg) m. so.bibl. (opret. 1942; 2100 bd.), forsamlingshus (1896), D.A.F.s forsamlingsbygn., missionshus (1951), alderdomshjem (opf. 1953, arkt. J. Andersen, Vrå, 8 pl.), andelsmejeri (opret. 1908), savværk (anl. 1957) og cementvarefabr.; fiskerlejet og badestedet Blokhus (1688 Bloch Huusene) m. hoteller (Nordsøen, Klitgården, Thomas Olesen Løkkens Hotel), pensionater (Klitrose), restaurant, flere feriekolonier, filial af Hvetbo Herreds Sparekasse i Pandrup, rutebilstat., posteksp. og telf.central; Hunetorp (*1340 Houetorp, ɔ: Honetorp) m. forsamlingshus og vandrerhjem (Hunetorp Klit). – Saml. af gde og hse: Rødhus(e) m. filialkirke, strandfogedbolig og tørvefabr.; Pirup (*1356 Pipetorp, 1471 Pirop); Pirupshvarre (1662 Huarit) m. Ålborg kom.skolers feriekoloni og Børnenes Kontors feriekoloni; Ribergde (1610 Ribbergaard); Råppen; Stenmarken m. store grusgrave; Rimmehuse; Dommerborg. – Gårde: Engesgd. (1662 Engisgaard); Gl. Ulvholm (1610 Wldholm); Hunegd.; Holmegd. (1688 paa Holmen); Hedegd. (1662 Heegaard); Brogd. (1626 Sønderbroegaard, Nørbroegaard); Buj (*1463 Nør-, Synder Buye, *1466 Kierling Buye, 1662 Bui); Hvarregd. (1610 Huaregaard); Brogd. (1638 Brogaard); Krattet (1638 Krattid).

So. u. 1823.

H. so., der sa. m. Saltum so. udgør én sognekom. og alene udgør ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ingstrup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 528. lægd og har sessionssted i Pandrup.

Kirken, der er indviet til Vor Frue, består af skib, kor m. apsis, v.tårn og våbenhus mod s. Skib, kor og apsis er romanske og opf. af granitkvadre på en skråkantsokkel; apsis har dog en dobbeltsokkel m. profilering. S. murene har nyere vinduer, men n.siden rummer spor efter opr., nu tilmurede vinduer. Den ndr., firkantede dør er tilmuret efter 1642, den sdr. benyttes stadig. I korets n.væg ses en lille lavtsiddende, nu tilmuret, muråbning, måske et spedalskhedsvindue. Tårnet er opf. overvejende af teglsten i gotisk tid, jævnbredt m. skibet, lige gavle mod v. og ø. Trappehus på tårnets v.mur. Øverste del af tårnet er sen. ommuret og gjort lavere. Det overhvælvede tårnrum, der har en spidsbue ind mod skibet, benyttes nu som ligkapel og er adskilt fra skibet ved en ny teglstensmur. Sikkert samtidig m. opførelsen af tårnet overhvælvedes kirken, ligesom det ret høje våbenhus, der ligeledes er hvælvet, tilbyggedes. Den opr. romanske triumfbue adskiller skibets tre hvælvingsfag (ribbehvælv) fra korets ene. Apsis, hvis opr. hvælv er ommuret i gotisk tid som en halv ribbehvælving, er nu adskilt fra koret m. en spærremur og anvendes som sakristi. Kirken blev rest. 1937 (arkt. C. V. Heilesen). – Alterbord af granit. Altertavle fra o. 1850 m. maleri (sign. Vige 1909). Sengotiske lysestager. Kalk og disk fra 1600t. Oblatæske af sølv skænket af Jens Gleerup til Lundergård 1760 s. 369 (indskr.). Romansk font m. tovstav. En sengotisk Mariafigur er opstillet i skibet. En sengotisk Kristusfigur bortskænkedes 1932 til Vends. hist. Museum. Gråmalet prædikestol fra slutn. af 1700t. På skibets n.mur hænger det opr. alterbillede. Senmiddelald. klokke i tårnet u. indskr. Epitafium af marmor i koret over præsten Hans Winde m. hustru, begge † 1741, opsat af Laurids Winde 1772. Under epitafiet er indmuret en egetræsplade, opsat 1774 af degnene Christen og Jens Winde. I koret gravsten over skudehandler Svend Bondrup († 1789) m. hustru. En romansk gravsten m. indhugget kors er indmuret i våbenhusmuren, en anden ligger s.f. skibet. Om en runesten i tårnrummet se ndf.

Litt.: C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907. 318–26. Sa. Hune Kirke, AarbVends. 1946. 259–77.

På kgd. er begr. handelsmanden Jens Carl Klitgaard, † 1877, hans sønnesøn, historikeren, postmester Carl Klitgaard, † 1957, og forf. Th. Olesen Løkken, † 1955.

Rødhus filialkirke, der er indviet 8/10 1913, er opf. efter tegn. af arkt. Valdemar Schmidt for 13.500 kr. Den lille, teglhængte bygning, der er uden tårn, er opf. af røde mursten på granitfod; skib og kor går ud i ét, lille apsis. Muret alterbord, hvorpå udskåret krucifiks.

På en gd. i Hunetorp boede i 1600t. adelige personer, således vist før 1626 Vogn Krag (Kid) († tidligst 1657) til Nørgård i Svenstrup (Hjortdal so.), g. m. Anne Pallesdatter Griis af Slettegård († tidligst 1653); ca. 1656 boede i H. fru Maren Henriksdatter Krag († senest 1669), enke efter Bagge Griis til Slette († o. 1635), ovenn. fru Annes broder. Hun ægtede siden Niels Fredberg til Fredbjerggård og Trinderup (Onsild hrd.) († tidligst 1652). Hendes datter (af 1. ægteskab) Kirsten Baggesdatter Griis var g. m. John Finlasson Scott († 1713), der boede på gden i H. og heraf o. 1664 vist udkøbte sine medarvinger. 1679 flyttede de fra H., vist til Gundestrup i Skræm so. Deres søn Jørgen (el. Johan) Scott († 1733) solgte 1727 en gd. i H., hvor han da vist har boet.

Litt.: C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907. 292–96.

Af sognets forsvundne gde var Maegård 1611 helt ødelagt af sandflugten, Bjørnsgård vist s. 370 endda tidligere, men nævnes endnu 1679. Klitgård var sognets gl. præstegård, men allr. 1571 meget fordærvet af sandflugten; 1690 var den kun et hus, hvis jord takseredes til 1/8 tdr. hartk.; navnet forekommer endnu 1714. Trudsholm, nævnt 1611 som en gd., 1662 som et halvbol, er vist identisk med Storkborg (jf. C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907. 302, 316–18).

Hune kro oprettedes 1858 efter omlægningen af vejen ml. Saltum og Jetsmark, men flyttedes 1892 til Pandrup. Den tidl. kro blev derefter fællesmejeri (jf. C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907. 282).

Blokhus mølle, en vejrml., nævnes allr. 1688. Ved Blokhus bæk var indtil o. 1885 en lille valkeml. (jf. C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907. 289f.).

Ved Pirupshvarre fandtes i beg. af 1800t. på Lien en vagthytte og en alarmstang; der holdtes herfra udkig m. fjendtlige skibe (jf. C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907. 300f.).

I so. fandtes endnu 1638 en større sø Lunen, der siden svandt ind til to nu afvandede småsøer Rødhus Luner (jf. C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907. 34. Sa. i AarbVends. XXI. 1955–56. 41).

I Hunetorp, paa Matr. Nr. 100 r og 95 c, er der 1958 ved Nationalmus. Foranstaltning fremdraget Gaardtomter fra Renæssancen.

Matr. nr. 68a af Blokhus, Klitgaards badehotel, er ingen typisk repræsentant for de nørrejyske mere uanselige, ofte højremsbyggede gårde, men står med de solide bindingsværksudlænger, hvoraf den østl. opr. var stuehus og den vestl. indeholdt lagerrum, som et minde om 1700- og 1800t.s skudehandlergårde i Vendsyssels v.kystbyer. Ø.- og v.længerne er bygget i 1760erne, mens det nuv. stuehus er opført i grundmur 1844 af Jens Carl Klitgaard.

I so. har foruden de ovenn. gde Bjørnsgård, Trudsholm (1662 Rruds Holmen), Klitgd. (1688 Klit Gaard) og Maegd. (1688 Morgaard, 1722 Maagaard) ligget gden Løkkegd. (1665 Lyckegaard) samt de 1662 nævnte huse Schallebore og Broerbech.

I Ålborg lensregnskab fra beg. af 1600t. nævnes »Blokhuset«, formentlig anl. ca. 1600 som varelager for den begyndende skudehandel på Norge. Det hævede sig hurtig til at blive en lille by, der i 1700t. kunne måle sig med Løkken (if. Pont.Atlas var 4 sandskuder hjemmehørende her), men som i 1800t. blev overfløjet af denne. (Se JySaml. 3. r. I. 1896–98. 241. Aarb.Vends. 1916. 343–48f.; 1917. 157–59; 1939. 55–71). 1838–1902 var her toldkontrolstation, og 1844–91 Hvetbo hrd.s tingsted. Et 1853 opret. marked forlagdes 1903 til Nr. Saltum.

Sognet skal i sin tid have været ret frugtbart og godt befolket, »med 7 Gaarde, beboede af Adel«; men sandflugten har allr. for over 300 år siden hærget det; 1582 siges, at sognet »mestendels var ødelagt af sandflugt«.

Sv.f. kirken var der indtil ca. 1870 en firkantet stensætning, kaldet Tingstedet, måske herredets opr. tingsted (AarbVends. 1922. 274).

Efter reformationen var Hune en tid lang (til ca. 1553) selvstændigt pastorat, derefter til 1555 forenet med Jetsmark, hvorefter det blev anneks til Saltum. 1909 forenedes det atter med Jetsmark, men udskiltes 1923 som særligt pastorat.

Skove: En betydelig del af so., der tidl. hærgedes meget af sandflugten, er dækket af klitplantager, således den af staten ejede Blokhus Klitplantage. Den er anlagt 1895 og er på i alt 616 ha, hvoraf bevokset med eg 1 ha, rødgran m.v. 202 ha, skovfyr 38 ha og bjergfyr 227 ha. Jordbunden i plantagen varierer fra den magreste havklit i v. til arealer i ø., hvor trærødderne synes at kunne nå ned til de gl. overføgne, dyrkede marklag. En del (ca. 216 ha) af den ligeledes af staten ejede Tranum Klitplantage ligger også i Hune so. (jf. omtalen under Tranum so., s. 390). Hune plantage, 67 ha, hvoraf løvtræ 2 ha, rødgran 6 ha og bjergfyr 52 ha, er gennemgående en ret tarvelig plantage, der står på mager, delvis noget vandlidende sandjord. Den ejes af A/S Hune plantage.

Fredede oldtidsminder: 6 høje; af disse er de 4, hvoriblandt Storhøj ved Ribergårde, ret anselige. – Sløjfet el. ødelagt: To langdysser og 39 høje, næsten alle i sognets nordl. del. Ved en stor sten fandtes 6 uslebne, tyknakkede flintøkser, og ved Stenmarken er dels fundet et samlet fund af ældre bronzealders spydspids og pålstav, dels en række ældre romertids stengrave.

I Hune kirkes tårnrum står en runesten fra vikingetiden, hvis indskrift lyder: Hove, Thorkil og Thorbjørn satte deres fader Runulf den rådsnildes sten (DRun. 161).

Mindesten for forf. Thomas Olesen Løkken 1957 ved landevejen ml. Hune og Blokhus (Sv. Bovin, Frederikshavn).

I Blokhus fødtes 1868 historikeren, postmester Carl Klitgaard; mindesmærke afsløret 1958.

Litt.: C. Klitgaard. Et Redningsforetagende, AarbVends. 1919. 161–62. Sa. »Kommers«, sst. 1930. 3–6. Sa. Skibsfører Christian Julius Klitgaards Barndomserindringer, sst. 1939. 72–121. C. Klitgaard og M. Madsen. Rødhus, sst. 1957. 30–55. Tage Kaarsted. En vendsysselsk Embedsmand, sst. 1958. 179–210. Jyllands-Posten 14/4 1960 (om Rødhus).