Ikast sogn

(I. kom.) omgives af Bording so., Skanderborg a. (Vrads og Ejstrup so. i Vrads hrd.) samt Rind, Gjellerup, Sunds og Ilskov so. Mod ø. danner bakkeølandskabet relativt små øer, der hæver sig stejlt over den jævne hedeflade og rummer flere markante udsigtspunkter, fx. det kendte Isebjerg (102 m, trig.stat.). På en anden bakkeø n.f. Isenvad hæver Møllebakke (ved Toftlund) sig til 91 m, mens Holtbanke når 99 m. I modsætning hertil danner de vestl. bakkeøer mere jævne former, som fx. omkr. Ikast og v.f. Nørlund. Helt for sig i n. løfter Linnebjerg bakkeø sig til 75 m. Den sydl. del af hedesletten m. Isenvad og den 1959 opdyrkede Københavnerhede (ca. 300 ha) afvandes gennem Fjederholt å og hører til Arnborgfladen, mens den nordl. del afvandes af Storåen og hører til Karupfladen. Mod ø. smelter de to systemer sammen og har fælles kegletoppunkt ved Sebstrup. De største plantager er Gludsted og Nørlund plantager. Gennem so. går jernbanen Silkeborg-Herning (Ikast stat.), hovedvej A 15 ml. de sa. byer og en vej fra Skive over Sunds til Nr. Snede.

Areal i alt 1960: 11.314 ha. Befolkning 26/9 1960: 7973 indb. fordelt på 2500 husstande (1801: 723, 1850: 1073, 1901: 2110, 1930: 4098, 1955: 7158.) – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 1668 levede af landbr. m.v., 3912 af håndv. og industri, 737 af handel og omsætning i øvrigt, 357 af transportvirksomhed, 451 af administration og liberale erhverv, 138 af anden erhvervsvirksomhed og 653 af formue, rente, understøttelse olgn.; 57 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Ikast (1301 Ykost) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 5797 indb. (efter folkeregistret 1/10 1964 7145) fordelt på 1960 husstande (1930: 1607, 1955: 4727); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 136 levede af landbr. m.v., 3565 af håndv. og industri, 676 af handel og omsætning i øvrigt, 316 af transportvirksomhed, 387 af administration og liberale erhverv, 133 af anden erhvervsvirksomhed og 550 af formue, rente, understøttelse olgn.; 34 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke og præstegd.; to skoler: Vestre skole m. realklasser, opf. 1931 m. tilbygninger 1936 og 1946–48 (arkt. H. C. Povelsen og H. P. Jensen) og Østre skole, opf. 1959–60 (arkt. Johs. Knudsen); teknisk skole og handelsskolen har til huse i en barak ved Vestre skole; bibl. (opret. 1931; 18.400 bd.; egen bygn. siden 1948), to missionshuse (»Maranatha«, opf. 1897, »Ansgar«, opf. 1953–55), forsamlingshus (opf. 1936, købt af privat 1951), kom.kontor (opf. 1935, arkt. H. C. Povelsen) m. sygekassekontor og politistation (indtil der er opf. bygn. til Hammerum s. 366 herreds ret, der flytter til Ikast, m. dommerbolig og politistation; grund dertil er købt), De gamles Hjem (opf. 1931, arkt. E. Schiørring, udv. 1946 og 1964, arkt. H. P. Jensen), »Pensionistkollegiet« (opf. 1964, 36 pl.), Statens pigehjem (for fabriksarbejdersker, 36 pl.), Jens Nielsens stiftelse (4 lejligheder for håndværkere), kommunal børnehave, fritidshjem, externatbørnehave (opf. 1963), vuggestue, rednings- og brandstation (opf. 1953 af Falck), elektricitetsværk (opf. 1930, 1954 tilsluttet Vestkraft) m. fjernvarmeanlæg, vandværk (opret. 1906); apotek (opret. 1915, nybygn. 1924 og 1956), Østre Anlæg, mindre anlæg ved Jens Holdgaards Vej, stadion (anl. 1935) m. klubhus og overdækkede tilskuerpladser, friluftsbad, biograf (Phønix-teatret, opf. 1938), Hotel »Medi« (ved hovedvejen, opf. 1962), Hotel Ikast (opf. 1878), Ikast Handels- og Landbrugsbank (opret. 1916; 31/12 1963 var aktiekap. 1,5 mill. kr., reserverne 1,7 mill. kr.; indlånene var 18,6 mill. kr., udlånene 18,2 mill. kr.), Ikast Spare- og Laanekasse (opret. 1871; 31/3 1963 var indskuddene s. 367 8,3 mill. kr., reserverne 525.000 kr.), filialer af Herning Folkebank (Ikast Folkebank) og af Hammerum Herreds Sparekasse i Herning, andelsmejeri (Godthaab, opret. 1895, omb. 1925), A/S Frisenborg Tagpapfabr. (opf. efter brand 1940), A. Niebuhrs maskinfabr., jernbanestat., rutebilstat. (opf. 1957), posthus (opf. 1930), toldkontor (opf. 1957) og telf.central (automatisk, opf. 1962).

Ikast har et stort antal (ca. 200) trikotage- og tekstilfabrikker, hvoraf de vigtigste er: A/S Ladekjær Mikkelsen (opret. 1950, 150 ans.), A/S Ø. Vestergaard Poulsen (1933, 100 ans.), K. E. Linnebjerg (1953, 25 ans. + 100 hjemmesyersker), Jacob Lauridsen (1947, 78 ans.), Poul Christensen (1903, 60 ans.), Brdr. Hansen (1933, 60 ans.), Hans Jensens Eftf. (1893, 50 ans.), A/S C. Wickmann Madsen (1936, 50 ans.), A/S Niels Mikkelsen (1922, 50 ans.), H. C. Larsen (1914, 45 ans.), N. Poulsen & Sønner (1932, 45 ans.), Thomas Poulsen (1947, 45 ans.), H. C. Hansen (1923, 43 ans.), A/S Dansk Vigognespinderi (opret. 1931 af Jens Nielsen og Chr. Mouritzen, 40 ans.), Anky (Johs. Nielsen, 1939, 36 ans.), Comet (Chr. Nielsen, 1953, 35 ans.), A/S Ikast Silkevæveri (1946, 35 ans.), A/S Jacob Jacobsen (1922, 30 ans.), I/S Marius Nielsen (1941, 30 ans.), Søren Thygesen (1931, 30 ans.), A/S Midtjysk Farveri (1945, 30 ans.), G. Vaadde Nielsen (1919, 16 ans. + 20 hjemmesyersker), Midtjyden (N. Thomsen, 1930, 26 ans.), Alfred Hagelskjær (1937, 25 ans.), Svend E. Nielsen (1957, 22 ans.) og Henning Carlsen (1954, 16 ans. + 7 hjemmesyersker).

Isenvad (1547 Isvadt) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 229 indb. fordelt på 75 husstande – m. filialkirke, kaldskapellanbol. (opf. 1910), centralskole (opf. 1958), filialbibl. (i skolen), missionshus (»Bethania«), forsamlingshus, lystanlæg, andelsmejeri s. 368 (opret. 1906) og telf.central; Favrholt (1496 Fogerholt; u. 1802) m. filialkirke, forskole (opf. 1926) m. afdelingsbibl. og missionshus (»Gethsemane«, opf. 1895); Tulstrup (1683 Tulstrup, Tuelstrop; u. 1790 og 1802) m. forskole m. afdelingsbibl. og missionshus (»Bethania«, opf. 1906); Grødde (1683 Grydeby; u. 1780 s. 369 og 1782). – Saml. af gde og hse: Vådde (1683 Waade, Hvaade); Uhre (1506 Wrnehaffwe, Wrnæhaffwe, 1516 Wre haffwe); Favrholt Hse; Vestermose; Siggde; Hold (1610 Holdgrd.); Ravnsvad (1612 Raffensuad; u. 1795); Hagelskær (1597 Haffuels kierd); Østermose; Bøgild (1611 Bøgild); Lægdsgd. (1547 Leggisgaard); Hesselbjerg (1495 Heselbergh); Gammelager; Fonnesbæk (1612 Fonidtzbech); Toftlund (1683 Toftelund); Remme (1683 Remme); Nederholt (1683 Nederholt, Neder Holte); Rom (1683 Rom); Bøgeskov (1547 Bogeskof); Tyvkær (1587 Thifuekier); Over Isen (1516 Store Ysen); L. Nørlund (1568 Lille Nørlundt; u. 1847–48); V. Isen (1506 Ysen, 1547 Lille Issen). – Gårde: Højris (1610 Hyffris), udstykket, nu hvilehjem; Hyldgd., købt af kom. 1963; St., L. og Nye Linnebjerg (1608 Lind); St.. Hedegd. (1508 Hedhe, 1688 Heedegaard); Østergd.; Vestergd.; Mosegd.; Flaskager; St. Pathul (1612 Parttholm); St. Lyngholm (1612 Liøngholm); St. Nørregd.; Julsgd. (1683 Ifuelsgaard, Juelsgaard); Mortensgd.; Bundgd. (1612 Bundgrd.); Knudsgd. (*1400t. Knwdzgard); Nygd.; Skalmstang; Frisenborg; Munklund (1683 Munckelund, Monckelund); Lysholt; Skovdal (1683 Schoufdall); Overholt (1621 Over Hald, 1661 Ofverholdt); Springbjerg (1683 Springberig); Skovdallund; Skovgd.; Drantum (1587 Dranthum); Suderbæk (1597 Suderbeck; u. 1800). Uhre Hedegd. er navnet på en 300 ha stor ejendom, opf. 1964, dannet ved opdyrkning af »Københavnerheden« sydligt i so. I det tidl. Højris teglværk er der nu listefabr.

I. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Hammerum hrd.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ørre so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 44. a og b lægd og har sessionssted i Ikast.

Ikast

by ligger på ø.randen af Skovbjerg bakkeø, i et terræn, der skråner jævnt ned mod Storåens dal. Byen ligger under 56°08’ n.br. og 9°10’ ø.l. for Grw. (3°26’ v.l. for Kbh.). Fra Ikast til Herning er der ad landevejen 11 km og ad jernbanen 12 km, til Silkeborg ad landevejen 26 km og ad jernbanen 28 km, og til Århus ad landevejen 70 km og ad jernbanen 82 km. Byens vigtigste forretningsgade er Bredgade, der går fra banegården i byens nordl. del mod s. til hovedvej A 15. Denne passerer gennem byen fra ø. til v. Ø.f. Bredgade kaldes den Østergade, v.f. Bredgade hedder den Vestergade. Krydset Bredgade-Østergade-Vestergade må anses for byens centrum, i hvis nærhed pengeinstitutterne olgn. er placerede. Vestergade fortsætter mod v. som landevejen mod Herning, Østergade mod ø. som landevejen mod Silkeborg og Århus. Fra Vestergade fører Kirkegade mod s. forbi kirken, og n.f. kirken går Torvegade parallelt m. Østergade til Møllegade. Denne udgår fra Østergade og fører i hovedretningen mod sø. til Jyllandsgade. Jyllandsgade, der ligeledes går fra Østergade, fører mod s. som landevejen mod Horsens. Fra Vestergade går Nørregade mod n., over jernbanen, til et villakvarter omkr. Tulstrupvej i byens nordl. udkant. Noget vestligere fører Stenbjerg Allé fra Vestergade mod n. under jernbanen og fortsætter i en vej, der på en bro føres over Storåen. M. undt. af kvarteret omkr. Bredgade domineres bebyggelsen af énfamilieshuse.

Ikast er en af Danmarks mest udprægede og samtidig mest ensidige industribyer. Næsten 70% af den erhvervsaktive befolkning er beskæftiget i industrien, og her dominerer trikotageindustrien fuldstændig. Skal der overhovedet her nævnes andre industrier, må det blive anden tekstilindustri (spinderi, væveri, tæppefremstilling). I Ikast by er der 1964 200 trikotagefabrikker; de allerfleste er ganske små s. 370 virksomheder m. under 10 ansatte, og meget ofte arbejder de som familieforetagender. Denne særprægede industrielle struktur har sin årsag i den gl. hjemmeindustri uldbindingen. Det er karakteristisk for erhvervslivet i Ikast, at 37% af de erhvervsaktive personer er kvinder (mod 22% i gennemsnit for amtet). Som oplandsby er Ikast ikke uden betydning, dog hovedsagelig kun i daglighandelen; for udvalgsvarer m.m. vil byens og omegnens befolkning oftest handle i Herning, der altså må betragtes som en overordnet oplandsby for Ikast-egnen. Byen passeres af den jy. tværbane Århus-Skanderborg-Silkeborg-Herning-Skjern, og af hovedvej A 15 (Grenå-Århus-Silkeborg-Herning-Ringkøbing).

Kirken, der er opf. 1906–07 (indv. 3/2 1907) ved arkt. Gullev, Herning, efter at den tidl. romanske bygn. (se ndf.) var brændt natten ml. 4. og 5. dec. 1904, består af apsis, kor og skib m. tårn mod v., alt af røde mursten på underdel af gl. granitkvadre over skråkantsokkel. Bygn. er holdt i en ret sober efterligning af senromansk stil m. lisener og rundbuefriser, og tårnet ender i et højt pyramidespir. Indvendig har apsis halvkuppelhvælv, de øvr. bygningsdele fladt træloft. Alle tage er tækket m. skifer. I murværket er foruden de nedre partier indsat en del kvadermateriale fra den gl. kirke, bl.a. en stolpesten, der mul. kan have været brugt som vievandskar. Endv. to kvadre m. indskrifter: »Anno 1627 var keisers folk her. 1644 var svensken her« samt »Anno 1864 var østerigerne her«. – Muret alterbord af gule sten m. tavle i renæssancestil fra 1906, nymalet 1948. Storfeltet optages af et maleri, Gethsemane. Alterkalken fra o. 1700 reddedes fra den gl. kirke, medens det øvr. inventar stammer fra nybygningens opførelsestid m. undt. af klokken fra midten af 1400t. m. indskr. svarende til klokken i Ørre, s. 346 (Uldall. 161). Et tårnur opsattes 1948. I tårnrummet en næsten udslidt gravsten fra slutn. af 1700t. (fam. Fonnesbech).

Den 1904 nedbrændte †kirke var opført i romansk tid af granitkvadre på skråkantsokkel m. kor og skib. Hertil sluttede sig et sikkert sengotisk tårn i v. og et 1883 skalmuret, ubestemmeligt våbenhus mod n. Af opr. enkeltheder var n.døren og flere vinduer bev., om end kvadermurene i vid udstrækning var omsat. Ved branden ødelagdes den ret rigt udskårne altertavle i bruskbarok og renæssance-prædikestolen, og den romanske granitfont sprængtes af ilden.

Litt.: Ditlev Andersen. I. Kirke. 1907–57. 1957.

Ved nedbrydning af den gl. kirke 1904 fandtes under alteret 2 mønter, fra Valdemar II, Ribe, efter 1234, og Christoffer II, Ribe.

På kgd. er bl.a. begr. husmandsføreren Jens Holdgaard, † 1936.

Filialkirken i Isenvad er opf. 1893 (indv. 17/12 1893) m. Wiinholt som arkt. Den røde murstensbygn., der består af kor og skib m. tårn mod v., er holdt i en ret ren, højgotisk stil m. store spidsbuevinduer, til dels ledsaget af små, dobbelte murblændinger. Tårnet har fire stejle spidsgavle m. pentagrammer i cirkelblændinger omkr. et slankt, firsidet spir, der ligesom de øvr. tage er tækket m. skifer. Indvendig er der flade kassettelofter. Alterarrangementet består af et udsk., bemalet korslam og et metalkrucifiks.

Filialkirken i Favrholt er opf. 1911 ved arkt. Gullev, Herning. Den hvidtede bygn. består af apsis, kor og skib samt mod v. et tårn m. sadeltag og gavle i ø.-v. m. fod- og toptinder. Ved korets n.side er der et lille sakristi. Tagene er tækket m. glaserede vingetegl. Indvendig har koret fladt bjælkeloft, skibet delvis synl. tagtømmer. – Altertavlen består af snedkret rammeværk m. nyromanske søjler om et maleri, Kristus stående med kalken, udf. af Chr. Bang 1912. Granitfont i romanske former fra kirkens opførelsestid.

Højris har tilhørt Palle Splid og sen. Aage Lunge til Tirsbæk, der 1536 fik lavhævd på gden. 1618 tilhørte den Christen Krag til Lydumgd., 1635 Erik Lykke til Vennergd. († 1644), 1648 dennes enke fru Mette Lange. 1688 (9 1/2 tdr. hartk.) tilhørte den Jens Sehested til Holmgd., hvis enke Sophie Gyldenstierne og Axel Sehested til Tim på hendes børns vegne 1692 skødede en del bøndergods, deribl. H., til forp. Christen Andersen Møller. 1705 blev H. tilskødet Niels Jørgensen Møller, hvis enke Ane Andersdatter Højris bragte den til sin anden mand Christen Madsen († 1741). Efter hendes død 1736 blev den m. en del gods solgt ved auktion 1737 for 2120 rdl. til Hans Rosborg, der 1750 skødede Frisholt og H. (9 1/2 og 33 1/2 tdr. hartk.) til sin søn, skovrider, krigsråd Hans T. Rosborg († 1779), der 1766 skødede H. m. tiende og gods (9 1/2, s. 371 14 og 69 tdr. hartk.) til værtshusholder Søren Thygesen og Nikolaj Busch, af hvilke sidstn., der 1776 dømtes som falskmøntner (se JySaml. 4. Rk. 1922–24. 39ff.), blev eneejer. Hans T. Rosborg måtte gøre udlæg hos Busch og solgte 1771 igen H. (9 1/2 og 24 tdr. hartk.) ved auktion for 3032 rdl. til Frantz Friedenreich til Palstrup, fra hvem den ved tvangsauktion 1779 uden gods kom til P. Nørschou (sen. til Lethenborg) for 2560 rdl. Han lod auktionsskødet (1780) udstede til sin svigersøn herredsfoged Caspar Møller, der 1786 byggede en vejrmølle (7 tdr. hartk.) og forbedrede og forøgede gden (11 tdr. hartk.). Efter hans død 1824 købtes H. m. ml. samt so.s kirke- og halve kongetiende for 10.100 rbdl. r. s. ved auktion af landmåler J. Flensborg (sen. til Lavlund). 1830 kom den til Lor. Lund (tidl. til Ny Skivehus, † 1849) og derefter (1850: 17 tdr. hartk.) til hans svigersøn J. Chr. Godt († 1864), hvis enke Caroline Margr. f. Lund 1875 solgte den m. Ikast kirke for 80.000 kr. til sin søn Th. G. 1901 kom den for ca. 100.000 kr. til N. Chr. Sørensen, der s.å. solgte kirken til beboerne og efterhånden udstykkede ca. 20 husmandsbrug fra gden. Fra 1923 tilhørte den (2 1/2 tdr. hartk.) Dusinius Sørensen, 1940 fabr. J. Lysholt.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 193.

Gården har en landskabeligt fremtrædende placering under et bakkedrag ned mod Storå. Hovedbygningen, der er fredet i kl. B, er et anseligt, trefløjet, hvidkalket, grundmuret bygningsanlæg, opført af herredsfoged Caspar Møller efter en brand 1780; de ældre bygninger var af egebindingsværk og stråtækte. De nuv. sidefløje er vistnok ombygget efter en ny brand 1819. Midterfløjen er rejst over høj, sorttjæret sokkel og har mod gården midterrisalit m. svungen fronton og tilsvarende portal om den fint udskårne (guirlandeværk) gl. hoveddør. Såvel hovedsom sidefløjenes gavle er halvt afvalmede. Det noble bygningsanlæg, der siden 1944 har været benyttet til hjem for kronisk syge, er i nyeste tid blevet skæmmet såvel ude som inde (hvor endnu er bev. fint gl. snedkerarbejde), bl.a. ved tagvinduer og ved den sv.f. den gl. hovedbygning 1961–62 ved arkt. Johs. A. Knudsen opførte, stærkt dominerende bygningsudvidelse.

Af den store have, der af herredsfoged Caspar Møller blev anlagt 1797 i overvejende fr. stil op ad højden sv.f. hovedbygn., er endnu bev. terrasser og store lindealleer. 1833 var haven »en af de skjønneste paa mange Miiles Omkreds«, hvad endnu kan siges.

Ladegården, der var opf. 1819, blev nedrevet efter gårdens udstykning.

Gden Tulstrup skødedes 1631 af Christoffer Gersdorff til Christian Rantzau. 1652 skødedes den af Laurids Friis til Lund i Rinds hrd. til hans søn Sivert Friis (sen. til Mørup). Nu er den udstykket.

I so.s sydøstl. del findes Fandens Dige (1587 kaldet Isendiget), en 3–4 m bred, knap 1/2 m høj, nu meget udjævnet jordvold, som strækker ca. 400 m langs nø.foden af Ballebjerg; tidl. skal det have strakt sig yderligere ca. 600 m mod nv. Antagelig er det et gl. skeldige el. værn mod vildtet (H. P. Hansen. Fra gl. Dage. II. 1925. 14f.). På Johs. Meiers kort fra 1661 findes nær diget afsat en plads, Schauenvold, m. en række mindre, indhegnede jordstykker.

På Linnebjerg bakke er der en hellig kilde; en anden findes ved Lægdsgd. (Schmidt.DH. 152–53).

En mindesten (granitsten m. relief) for husmandsføreren Jens Holdgaard († 1936) står v.f. kirketårnet. På den nye kirkegd. findes en mindeplade for skoleinsp. og folketingsmd. Jørgen Krogh, † 1963, og på Søndergade 17 en mindeplade over maskinsmed Willy Møller, skudt af tyskerne 1944.

Skove: Den findes flere plantager, således Skelhøj, Ballebjerg og Nørhede plantage, i alt 133 ha, hvoraf bevokset 106 ha. Plantagerne tilh. A/S Skelhøj plantager. Skelhøj plantage er anl. 1907. Et mindre areal ligger i Ilskov so. En del (425 ha) af den til Randbøl statsskovdistr. (jf. VIII. 1107) hørende Nørlund plantage (jf. VIII. 650), i alt 2147 ha, samt en del (568 ha) af den til Palsgård statsskovdistr. (jf. VIII. 653f.) hørende Gludsted plantage (jf. VIII. 645), i alt 3424 ha, ligger endv. i Ikast so. Andre, mindre, private plantager forekommer endv., således den 1892 anlagte Linnebjerg plantage (39 ha). I præsteberetning 1638 nævnes flere skove i so., deribl. Isen skov.

I so. nævnes tidl. gdene Lundgård (1610 Lundgrd.), Mortensgård (1683 Mortensgaard), Kirkebolet (1683 Ikast Kircheboel) og Drækborg el. Drantum Hede (1683 Drechborig eller Drantumb Heed). Rom hed tidl. Isendige (1587 Ved Issen Dige, 1683 Rom eller Isendige).

Fredede oldtidsminder: 13 høje, hvoraf ingen er større. S.f. Hesselbjerg ligger gruppen Femhøje, hvoraf der dog nu kun er 4 tilbage. – Sløjfet el. ødelagt: 24 høje, de fleste i so.s sydl. del. – Ved Vådde er fundet en våbengrav fra yngre romersk jernalder. – Ved Ikast er oppløjet en sværdknap med en middelald. runeindskr.: Hil Maria, fuld af nåde, Herren – -.

I I. so. fødtes 1876 veterinæren J. P. N. Thygesen, 1877 kemikeren P. Christensen.

Litt.: I. mejeri 1895–1945. 1945. I. sparekasse 1872–1947. 1947. A. P. Kallesøe, I. By, i Jyske Byer og deres Mænd. IV. 1916. Bernhard Larsen. I. brugsforening 1900–50 år. 1950.