Nustrup sogn

omgives af Jegerup og Skrydstrup so., Nr. Rangstrup hrd. (Bevtoft og Tislund so.), Frøs hrd. (Gram og Ø. Lindet so.) og Oksenvad so. De to fremherskende landskabsformer i so. er Nustrup bakkeø og de n.f. og s.f. denne liggende hedeflader, af hvilke den nordl. gennemstrømmes af Nørreå-Gram å og den sydl. af Gels å. Højeste punkt er Fjellumhøj, 79 m, hvorfra man har en god oversigt over so. og hele den omgivende region. Herfra skråner landet til alle sider m. ret kontinuerlige lange fald på et par km ned til Gels å-fladen og Nørreå-fladen, der begge ved bakkeøens fod ligger i niveau ca. 30 m. Nustrup bakkeøs s.rand mod Gels å og Valsbæk-fladen udgøres af en ca. 10 m høj skrænt, der navnlig mod v., s.f. Brøndlund, er meget markeret. Denne skrænt danner en skarp modsætning til bakkeøens kuplede former og er fremkommet ved smeltevandselvenes erosion i bakkeøens side. Bakkeøens n.rand mod Nørreå-Gram å-dalen er ikke nær så markeret, og det synes, som om smeltevandselvene i denne egn har haft en tendens til at erodere stærkest langs flodsletternes n.side. Bakkeøens jordbund er gl. istidsaflejringer af vekslende karakter. Den er noget udvasket og forvitret og har en tendens til aldannelse. Hedefladernes øvre dele nær bakkeøen er trods den sandede, stenfri jordbund ganske værdifuld som landbrugsjord bl.a. p.gr.af relativt gunstige vandforhold. Derimod er de store, lidt dybere liggende flader omkr. Gabøl s. 291 bæk og Valsbæk forsynet m. overskud af vand, derfor mose- el. dyndklædte, og sådanne arealer har krævet store og kostbare foranstaltninger til afvanding og kultivering. Såvel på bakkeøerne som på de tørre dele af hedesletterne har man en tendens til afblæsning og sandfygning. Til imødegåelse heraf har man i nyere tid plantet læhegn navnlig af seljerøn og tjørn langs n.-s.gående linjer.

So.s bebyggelsesmæssige kerne er bygden Nustrup-Gabøl, hvor man finder to velbevarede landsbyer. Den vestl. del af bakkeøen præges af spredte storgårde. Derimod har de to hedeflader indtil den nyeste tid været næsten folketomme og har for største delen henligget som udmarker og ekstensive græsningsarealer under bakkeøens bondegårde. Ved afvanding, kultivering, vejanlæg og regulering har man i den sidste menneskealder øget disse områders produktivitet, ligesom man har opret. adsk. nye brug. Amtsbanerne blev nedlagt 1939. Til gengæld er vejsystemet blevet stærkt udbygget, således den gl. Haderslev-Ribe landevej og den nye diagonalvej Kolding-Tønder.

Areal i alt 1960: 5933 ha. Befolkning 26/9 1960: 1591 indb. fordelt på 429 husstande (1860: 1601, 1910: 1456, 1921: 1404, 1930: 1436, 1955: 1659). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 902 levede af landbr. m.v., 267 af håndv. og industri, 41 af handel og omsætning i øvrigt, 88 af transportvirksomhed, 71 af administration og liberale erhverv, 4 af anden erhvervsvirksomhed og 201 af formue, rente, understøttelse olgn.; 17 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: L. Nustrup (o. 1330 Nusthorp, 1652 Nordernüsterup) m. kirke; St. Nustrup (1649 Sudr. Nosterup, 1652 Südernüsterup; u. 1759, 1781 og 1803) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 229 indb. fordelt på 63 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 59 levede af landbr. m.v., 87 af håndv. og industri, 9 af handel og omsætning i øvrigt, 29 af transportvirksomhed, 19 af administration og liberale erhverv og 24 af formue, rente, understøttelse olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. præstebol. (omb. 1941), centralskole (»Fællesskolen«, opf. 1953, arkt. Aakjær, Moesgaard og Sig. Madsen) m. realafd., kom.kontor og bibl. (opret. 1932; 2750 bd.), N. sogns forsamlingsgård (opf. 1914, arkt. P. Gram, m. s. 292 en lille og en stor sal m. 250 pl.), sportsplads (ved skolen, anl. 1953), filial af Gram Bank (til afløsning af Nustrup Bank, opret. 1916, nedlagt 1932), andelsmejeri (opret. 1886 som privat mejeri, andelsmejeri 1890) og posteksp.; Nustrup Bæk (1460 Bek; u. 1774, 1780 og 1784); Lundsbæk; Kolsnap (1460 Kolsnabbe, 1501 Kalsnap; u. 1792); Gabøl (1460 Gabyl; u. 1713, 1775 og 1792) m. posteksp. og telf.central; Ålkær (1524 Aalker). – Saml. af gde og hse: Skibelund (1524 Skiplundt; u. 1791); Brøndlund (1524 Brundelundt; u. 1774–75); Nustrup Nørremark; Nørremark; Lundsbæk Mark; Bækskov; Nustrup Hede; Skibelund Bjerg; Kolsnap Mark. – Gårde: Havgd. (124 ha; ejdv. 458, grv. 185); Ankergd. (114 ha, hvoraf 5 skov; ejdv. 600, grv. 172); L. Nustrupgd. (97 ha, hvoraf 4 skov; ejdv. 350, grv. 139); Møntbjerggd. (Kolsnapgd.; 89 ha, hvoraf 2 skov; ejdv. 440, grv. 149); Østergd. (i Gabøl; 86 ha; ejdv. 310, grv. 128); Østergd. (i Nustrup Bæk; 79 ha; ejdv. 280, grv. 111); Jellinghave (76 ha; ejdv. 275, grv. 104); Favsbjerg; Skodsbjerg; Paltholm; Lundsbækgd.; Klejnbjerg; Kærgd.; Skovgd.; Kolsnaplund; Lundsgd.; Overgd.; Vestergd.; Rosendal; Brøndlundgd.; Skibelundgd.; Nørregd.; Grøngd.; Stenbjerg; Vrå (1460 Wroe).

N. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Tørninglen provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Jegerup so., bortset fra at Nustrup so. hører under 78. skattekr. (Frøs og Nr. Rangstrup hrdr.s). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 123. lægd og har sessionssted i Haderslev.

Kirken, der i middelalderen skal have været viet til Skt. Laurentius, består af romansk apsis, kor og skib. Materialet er udvendig granitkvadre, indvendig rå kamp og delvis munkesten. Apsis og kor blev omb. o. 1250–75 uden større ændringer, og vinduerne må sikkert henføres til denne ombygning (apsidens står nu som nicher), mens præstedøren kan have beholdt sin opr. form. Korets to gotiske krydshvælv er antagelig fra o. 1400. Det sengotiske våbenhus er opført af genanvendte kvadre og munkesten, dog skalmuret ved en istandsættelse 1777–78, der helt præger det ydre. Tårnet, fra sengotisk tid, er rejst af munkesten og kamp, i s. og v. dog næsten helt ommuret. Tårnrummet, m. samtidigt hvælv, blev 1952 skilt fra skibet m. en blændmur, og året efter blev den store, retkantede døråbning gennembrudt. Det meget høje mellemstokv. har sikkert været beregnet til en deling. Det ottekantede spir, vist fra 1609, virker som et højt, firsidet pyramidetag; i s. en lille klokkekvist. Ved rest. 1951–53 (arkt. H. Mundt), der præger kirken, blev der under det dav. bræddegulv afdækket et gulv af røde munkesten og kvadratiske fliser; lidt under dette fandtes et kampestensgulv. – Alterbordet, sikkert fra gotisk tid, består af en kvaderstensskal omkr. en stor munkestensniche. Alterbordspanelet, sikkert fra sidst i 1500t., er nymalet. Altertavlen, en gotisk skabstavle m. fire fløje, er nordty. arb. fra o. 1475, nederl. påvirket; predella og fløjmalerierne er fra 1756. Midtskabet er en figurrig Golgathascene (40 pers. ved korsets fod), scenen er skåret efter gængs forlæg. Tavlens to inderste fløje er etagedelte skabe m. 16 figurer, hvoraf de fire, der står midtskabet nærmest, er helgener, de øvr. er apostle, nu til dels uden el. m. forkerte attributter. Mens der i Golgathascenen spores to forsk. billedskærere, er det en tredie og bedre, der har lavet de 16 figurer. Tavlen står nu, efter P. Kr. Andersens istandsættelse 1954–55, m. Benjamin Richters staffering og malerier fra 1756. Fra katolske sidealtre stammer to store figurer fra sidste halvdel af 1400t.: 1) Maria m. barnet, på triumfvæggen mod n., står nu m. en 1955 afdækket maling, der kan gå tilbage til 1751, da Johan Brockmann, Åbenrå, malede i kirken. 2) Skt. Laurentius, nu uden rist, på s.væggen, m. en staffering, der formodentlig er samtidig m. Marias. Kalken er anskaffet 1784, men m. et sen. bæger. Oblatæsken o. 1675 er et Augsburg-arbejde. Sygekalk 1792. To par sengotiske alterstager. Processionskrucifiks fra beg. af 1400t. på skibets n.væg, istandsat 1954–55. Stærkt udsvajet, sengotisk messeklokke ml. to tagspær i korets vestl. fag. Den ret plumpe, romanske granitdøbefont har et fremspringende mandshoved, og på den firkantede fod ses: 1) halvroseagtigt ornament, 2) enkelt, stiliseret træ, 3) rigere, stiliseret træ, 4) to modvendte fugle (Mackeprang.D. 334). Dåbsfad o. 1575 er sydty. arb., m. drevet fremstilling af bebudelsen. Korbuekrucifikset er samtidigt m. processionskrucifikset og svarer hertil; har sikkert Joh. Brockmanns staffering. Et »Skt. Hjælper«-krucifiks fra slutn. af 1400t. ses på n.muren; det er påklædt og kronet, rest. 1954, og stafferingen er B. Richters. Prædikestolens ældste dele er sikkert fra o. s. 293 1575, i beg. af 1600t. har den fået nye felter, himmelen 1635, mens trappen er fra 1700t.; efter rest. står nu stol og himmel m. deres opr., brogede staffering. Senmiddelald. kirkekiste på våbenhusloftet. Orgel 1893 fra Marcussen & Søn, Åbenrå, blev helt omb. 1951–52. Mindetavle 1751 på orgelskabet. Ligbåre fra 1700t. på våbenhusloftet. Klokke 1852 støbt af P. P. Meilstrup, Randers. – Gravminder: To tavler 1921 i våbenhuset over faldne i første verdenskrig. Gravsten: 1) O. 1655 på skibets sydvestre gavlhjørne, Jep. Andersen til Beck, herredsfoged, † 1670, m. fl.; stor, hvidgrå kalksten, hvis bagside er interessant, fordi stenhuggeren her har påbeg. udhugningen af en rustningsklædt mand. 2) O. 1692, hvidgrå kalksten i skibets gulv, præsten Petrus Jordt, † 1659, samt hans successor m. fl. 3) O. 1704 på loftet, Niels Jensen, degn, † 1704.4) O. 1786, rødlig kalksten i skibets midtgang, provst Th. Wang, † 1786, m. hustru.

På kgd.: 1) O. 1773 sognedegn Jørgen Hybschmann, † 1762. 2) O. 1789 sognedegn Ludewig Hübschman, † 1785. 3) Præsten Lauge Vedel, † 1733.

Litt.: DanmKirk. XX. Haderslev a. 642–70

Ankergård i Gabøl, opr. 1/2 fæstegård, der har navn efter en slægt Anker(sen), som havde gden fra 1781–1919, da den fremtrædende opdrætter og politiker Jørgen Georg Gram overtog den. Avlsbygningerne brændte 1964. Ejd. ejes nu af sønnen Hans Jørgen Gram.

Havgård, opr. hel fæstegd. m. koncession på brændevinsbrænderi. 1859 solgtes den af Carsten Ferdinand Jessen til Wilhelm Emil Trolle, Marienlund ved Odense, der 1876 afhændede den til Lydik Jacobsen, hvis søn August Ludvig Jacobsen 1908 overlod den til sønnen Andreas L. Jacobsen. Fra 1950 ejes ejd. af Aug. Ludv. Jacobsen.

Lille Nustrupgård har i flere generationer fra beg. af 1700t. været i slægten Hybschmanns eje. Sognedegn Jørgen H. havde den 1743. 1831 og 1840 udvidede Mads Hansen H. gden ved tilkøb, men fraskilte 1858 58 tdr. jord, som gaves til sønnen Jørgen H., der havde Favsbjerg. Laurids H. overtog gden 1880 efter moderen, derefter 1912 sønnen Emil H. Efter tvangsauktioner er den opr. ca. 100 ha store ejd. meget formindsket. Den overtoges 1943 af Johann Marius Iversen.

Favsbjerg, oprettet ved sammenlægning af jord 1858, i det væsentlige fra Lille Nustrupgård. s. 294 Sognefoged Jørgen Hybschmann overtog den 1858, sønnen sognefoged Ludw. Hybschmann havde den 163 ha store ejd. fra 1902. 1927 foretoges betydelige udstykninger, så at arealet nu er ca. 67 ha. Nuv. ejer er H. Søberg.

Fra præstegården udstykkedes 1960 77 ha til et nyt brug, et gartneri og 19 tillægsparceller.

I Nustrup Bæk omtales et tingvad i 1775. Det endnu velkendte Tingvad fører over Selskær bæk. En eng ø.f. Bæk ved Elkærbæk hedder Tingvad Dam. Begge vadesteder antyder antagelig veje til Gram hrd.s ældre ting ved Sommersted. I Lundsbæk nævnes en Galgehøj.

Ved gården Skodsbjerg lå Helligvandskilden (Schmidt.DH. 155).

En genforeningssten er rejst i St. Nustrup 1935, en i Gabøl 1923 og en genforenings- og befrielsessten i Ålkær 1945.

Voldstedet Gåskær, 600 m sv.f. St. Nustrup, er helt sløjfet. Det var en rund banke omgivet af grav og ringvold. Der er fundet munkesten.

En stor mark ø.f. Kolsnap hedder Adelborg, hvilket mul. antyder beliggenheden af en forsv. adelby, hvis jorder er delt ml. udflytterbyerne (Uldal, Skrydstrup, Nustrup, Nustrup Bæk, Gabøl, Kolstrup). Ældre romertids skår er fundet på marken.

Nustrup so. lå fra gl. tid i Ribe stift. Den største del af so. hørte under Gram hrd. 1599 lå 43 gde under Haderslev a., 2 under Tyrstrupgd. – de kom 1617 under kronen – 1 under Vor Frue kirke i Haderslev, 1 i Ålkær og 2 i Gabøl under Gram gods. 7 af Haderslev-gdene var selvejergde. O. 1710 havde kronen 81 gde i sognet. 7 af disse var helgde, 1 trekvartgd., 2 totrediedelsgde, 45 halvgde, 2 trefemtedelsgde, 3 tofemtedelsgde, 2 trediedelsgde, 2 tretiendedelsgde og 17 kvartgde. 7 af gdene var selvejergde. Hertil kom 8 toftefolk og 12 landbol. Plovtallet var 14 72/144 (JB). O. 1825 var de haderslevske ejendomme sat til 4015 skattetdr. og de, der hørte under Gram gods, til 243 skattetdr. Kreaturholdet var 501 malkekøer i den haderslevske del, s. 295 48 i Gram-delen, 489 og 15 ungkreaturer, 219 og 20 heste, 443 og 35 får, 92 og 10 svin. Udsæden var 495 og 27 tdr. rug, 400 og 40 tdr. havre, 86 og 7 tdr. byg. Under Gram gods hørte 5 gde, 2 gårdparceller og 3 kåd i Gabøl, 4 gde i Ålkær (v. Rosen). O. 1835 var der i alt 83 gde, 71 landbol og 50 inderststeder i sognet.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 243 da., 12 ty.; 1884: 166 da., 16 ty.; 1912: 192 da., 68 ty., 2 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 859 da., 63 ty. (tilrejsende 222 da., 45 ty.).

Ved de flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 447 da., 6 ty., 3 S.; 11/4 1924: 428 da., 2 ty., 31 S.; 2/12 1926: 475 da., 7 ty., 53 S.; 24/4 1929: 449 da., 6 ty., 85 S.; 16/11 1932: 486 da., 13 ty., 88 S.; 22/10 1935: 465 da., 9 ty., 119 S.; 3/4 1939: 704 da., 11 ty.; 28/10 1947: 685 da., 5 ty.; 5/9 1950: 670 da., 3 ty.; 22/9 1953: 695 da., 4 ty.; 14/5 1957: 700 da., 4 ty.; 15/11 1960: 718 da., 6 ty.; 22/9 1964: 758 da., 8 ty.

Ved gravning af en grav på Nustrup kgd.fandtes 1869 27 mønter fra Chr. III 1535 til Fr. II 1565.

Ved gravning på n.siden af Gabøl skole fandtes 1940 12 speciedalere fra tiden 1611–49, samlede i en stabel (Nord.Num.Årsskr. 1941. 240).

Ved de af Haderslev Museum foretagne undersøgelser af en gravhøj i Nustrup Bæk fandtes 1949 en aureus fra kejser Tiberius (14–37 e.K.), slået i Lugdunum (Lyon) (Nord.Num.Årsskr. 1949. 154, 1962. 12).

Skove: Mod nv. ligger Nustrup plantage, 104 ha, der er delt ml. flere parcelejere, således tilh. ca. 11 ha Nustrupgård, ca. 26 ha præsteembedet og ca. 30 ha en gd. i Skibelund. Plantagen er begyndt anl. 1907. I so.s sydl. del findes en del bønderskov, Nustrup skov, og mindre nåletræplantager. 8 ejd. har skovarealer på fra 5 til 10 ha (ca. 54 ha).

Fredede oldtidsminder: 45 høje, hvoraf flere er ganske anselige: 3 høje af gruppen Syvhøje (3 sløjfede), på Nustrup Nørremark, en høj ø.f. kirken, hvor der har været en gruppe på 6 (sløjfede), en høj sv.f. kirken, 3 i Nustrup plantage og en på Gabøl hede. – Sløjfet el. ødelagt: 154 høje; særl. mange lå i et bredt bælte mod n. langs Gram å, men også mange længere s.på, ved Brøndlund og Gels å. – Ved Gabøl er fundet en stenalders enkeltgrav m. stridsøkser af jysk og svensk type. Ved Nustrup Bæk er undersøgt en urnegravplads fra keltisk jernalder. Ved Kærgd. er fundet en grav fra ældre romersk jernalder m. en romersk guldmønt (se ovf.) og lerkar.

Litt.: C. J. Becker i Kuml. 1953. 155–64.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Haderslev II herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det Nustrup amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Bæk (m. Klejnbjerg, Lundsbæk og Skodsbjerg), Gabøl (m. Hovgård), Kolsnap, Nustrup (m. St. og L. Nustrup) og Skibelund (m. Ålkær og Brøndlund).

Personregisterdistr.: Nustrup.

I N. so. fødtes 1665 præsten Lauge Vedel, 1791 overgeneralen F. Bülow, 1850 forsikringsmanden J. P. Gram, 1873 den nationale foregangsmand Ludvig Hybschmann og 1887 politikeren, gdr. Jørgen Gram, Gabøl.

Litt.: Nørgaard. Fra Nustrup Sogn. 1902. Hans Worsøe. Glimt af Gabøl bys fortid, SdjyM. 1963. 121–36.