Ravsted sogn

omgives af Højst og Bylderup so. samt af Åbenrå a. (Bjolderup, Hjordkær, Hellevad og Bedsted so.). Ravsted so. ligger centralt i Tinglev-fladen; det landskabelige grundlag er en smeltevandsslette uden bakkeøer, m. største højder mod nø., 31 m, og m. fald mod sv. på ca. 2 m pr. km, altså noget mere end i de lavere dele af Tinglev-fladen. Hvirlå løber nø.-sv. i fladens faldretning, men er her et beskedent vandløb, hvis kildefelt ligger tæt nø.f. sognegrænsen. Hvirlå løber praktisk talt i fladens niveau uden nogen ådal el. endog ålavning. Den noget kraftigere Arnå danner på en strækning so.s n.grænse og har udformet en lavning m. smalle engstrimler, medens Hvirlå savner sådanne. Det lille vandløb Lundbæk, der gennemstrømmer so.s sydl. del, mangler ligeledes ådal og har nærmest karakter af en grøft i smeltevandssletten. So. rummer adsk. større flader m. kær og engbund beliggende i næsten sa. niveau som de omliggende sandede flader. Der er foretaget en række reguleringer og uddybningsarbejder i disse fugtige arealer, således langs Hvirlå og Lundbæk, der begge gennemskærer vandlidende områder. I det magre grænseområde mod Højst so. er visse arealer tilplantet. I bebyggelsesmæssig henseende er so. ganske interessant; det er relativt folkerigt m. en gl. og stabil landsbybebyggelse. Hvis man sammenligner m. analoge områder i Nordjylland, er forskellen iøjnefaldende. Foruden gl. landsbyer findes mindre gårdgrupper og enkeltgårde. s. 728 Landsbyerne ligger på sandfladen, som regel nær ved randen af et engområde; det befolkningsmæssige centrum er Ravsted, der har bevaret et gl. landsbymønster, som nu er under udfyldning m. huse i mellemrummene ml. gårdene. Stedvis findes i so. grupper af nye brug, opstået ved kolonisering af heder og vandlidende områder. Gennem so. går vejen Løgumkloster-Tinglev.

Areal i alt 1960: 5086 ha. Befolkning 26/9 1960: 1229 indb. fordelt på 357 husstande (1860: 976, 1910: 1095, 1921: 1044, 1930: 1182, 1955: 1208). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 719 levede af landbr. m.v., 207 af håndv. og industri, 52 af handel og omsætning i øvrigt, 68 af transportvirksomhed, 40 af administration og liberale erhverv, 10 af anden erhvervsvirksomhed, 125 af formue, rente, understøttelse m.v.; 8 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Ravsted (Rabsted, *1298 Raperhet, *1352 Rapset, 1436 Rapstede; u. enge 1725–27, ager 1777–78) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 437 indb. fordelt på 149 husstande (1930: 408, 1955: 404); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 72 levede af landbr. m.v., 167 af håndv. og industri, 42 af handel og omsætning i øvrigt, 45 af transportvirksomhed, 39 af administration og liberale erhverv, 10 af anden erhvervsvirksomhed og 59 af formue, rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol. (opf. 1964, arkt. M. Meyling), centralskole (opf. 1960, arkt. Chr. Skjoldborg), ty. privatskole (opf. 1953), bibl. (i centralskolen; opret. 1921; 4300 bd.), forsamlingsgård (indr. i nedlagt kro 1947, udv. 1955), politistat., brandstat. (i gl. skoles stald), sportsplads (anl. 1937) m. friluftsscene, kro, to afholdsrestaurationer (den ene i forsamlingsgården), Private Spare- og Laanekassen (opret. 1864; 31/3 1964 var indskuddene 1,7 mill. kr., reserverne 247.000 kr.), motorml., mejeri (opret. 1887 som andelsmejeri, privat 1919), rutebilstat., posteksp. og telf.central (automatisk); Havsted (*1470 Hagstede, 1500 Haustede; u. enge 1726, toftagre 1739, resten 1766, 1777); Foverup (*1466 Fagendorp, *1482 Foerdrup, 1504 Fowerdorp; u. 1778–79) m. missionshus og mejeri (privat, opret. 1899, en tid andelsmejeri); Korup (*1369 Quorup, 1504 Korup; u. 1773–75); Hynding (*1470 Hønning, 1481 Hundingh; u. 1768). – Saml. af gde og hse: Hessel (*1349 Hæssel, 1496 Hesel; u. 1777); Korup Mark; St. og L. Knivsig (*1496 Knyffsijgh); Hyndingdam; Hyndingholm; Ravsted Mark; Foverup Mark; Hornse (*1352 Hornset, *1470 Horens; u. 1776–77); Høgsholt (*1486 Høgssholt); Havsted Mark; Stormsgde (*1496 Stormesgarde). – Gårde: Hvidhøjgd. (103 ha, hvoraf 1 skov; ejdv. 360, grv. 102); Hornsegd.; Havstedgd.; Grangd.; Kurgd.; Ladegd.; Nyvang; Nørregd.; Højagergd.

R. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Tønder provsti, Ribe stift, hører under de sa. kr. som Hostrup so., bortset fra at Ravsted so. hører under 105. retskr. (Løgumkloster) m. tingsted i Løgumkloster og under 84. skattekr. (Løgumkloster). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 209. lægd og har sessionssted i Løgumkloster.

Den o. 40 m lange, blytækte og hvidkalkede kirke består af romansk kor og skib, senromansk v.forlængelse, som omfatter ca. en trediedel af skibet, unggotisk korforlængelse og sengotisk våbenhus mod s. og tårn mod v. Det lille vindfang foran præstedøren på korets s.side, mul. fra 1637, bærer jernankre m. årst. 1769 i gavlen. Trappehuset på n.siden af tårnet er if. jernankre fra 1746. De romanske dele er opført af rå kamp m. let tilhugne hjørne- og skråkantsokkelkvadre af granit, v.forlængelsen dog fortrinsvis af munkesten foroven. Korforlængelse ligeledes af kamp og munkesten m. krumhugne sokkelsten fra †apsis genanv. Våbenhuset på s.siden af v.forlængelsen og det fire stokv. høje tårn er opført af munkesten i munkeskifte; jernankre m. s. 729 1 og 7 i tårnets v.gavl for rest. 1705 (Pont.Atlas. VII. 298); gavl og indgangsparti af våbenhus må være ændret 1743 (jernankre), som dørtærskel er benyttet en granittympanon fra s.døren, denne er efterhånden noget ændret, og n.døren, også i v.forlængelsen, er ødelagt af et vindue; murede bænke langs våbenhusets vægge, til 1910 stod der en muret †kamin fra renæssancetiden ved v.væggen i våbenhus. Kirken er overhvælvet i 1400t., koret m. to, skibet m. tre fag. Korbue m. kragbånd; spidsbuet arkade ml. skib og tårnrum. Af de fire romanske korvinduer er kun det over præstedøren i brug; i skibet spores fire romanske vinduer mod n.; vinduet i overgangen ml. v.forlængelse og det opr. skib må være ældre end hvælvene. Over de vestligste hvælv i v.forlængelsen ses yderligere to rundbuede vinduer mod n. og s. Tagværker af eg over kor og skib er jævngamle m. v.forlængelsen, tømmernummerering m. runer. 1913–14 iagttoges †kalkmalerirester, romanske i kor og fra o. 1600 i skibet. På gotisk, muret alterbord en sengotisk fløjaltertavle (pentaptych) fra den s.k. imperialissima-mesters værksted, jf. Hald (VII. 762). I midten treenigheden (»nådestolen«), flankeret af Maria m. barnet og Skt. Laurentius samt i sidefløjene af apostlene; figurerne navngives ved indskr. i smalfelterne forneden; under midtskabets figurer står således: »Imperialissima v(i)rgo Maria – Sanetissima s. 730 trinitas – Sanctus Laurencius« (m. fraktur); i bræmmen på Laurentii klædebon, m. versal: »Ora pro nobis«; den forkert opmalede, platty. fortsættelse skal betyde: for din døds skyld stå os bi i vort arbejde. Den brogede figurstaffering på blå baggrund daterer sig fra henh. 1921–22 og 1856 og er ret nær den opr. Yderfløjene og inderfløjenes bagsider er bemalet m. jævne 1700t.s malerier. Når tavlen er helt lukket, ses Moses og Johannes Døber, når yderfløjene åbnes, ses i n.fløjene Gethsemane og tilfangetagelsen, fremstillingen for ypperstepræsten og hudstrygningen, i s.fløjene tornekroningen og korsfærden, Golgatha og gravlæggelsen. Kalk med årst. 1635, den sekssidede fod, skaft og knop dog fra o. 1500, bomærket under bunden mul. for Hans Reimer, Tønder (Bøje. 413); tilh. disk m. udslidt cirkelkors; oblatæsker: 1) 1752 m. stempler for Ludolph Thiesen (Bøje. 414) og Åbenrå, 2) nyere, tilh. sygekalken o. 1725 m. rund fod og stempel for Christopher v. Barm (Bøje. 414), Tønder; vinkande 1857, Bing og Grøndahl; sygekalk 1842, mestermærke: Hansen, bymærke: Ribe. Alterstager: 1) 1600–25, 41 cm høje, m. henh. IHS og HIS på lyseskålene, 2) 1701, 52,5 cm høje, på tre kuglefødder. Alterskranke 1923 (arkt. Vilh. Petersen, Odense). I korets nv.hjørne en præstestol, samlet af paneldele fra det tidl. orgel (omtalt 1636), som også stod i koret; stolen krones af gotisk bueværk m. korsblomster, en yngre kopi af altertavlens opr. prydliste. Degnestolen i sv.hjørnet er den tidl. præstestol fra 1600t. På korets s.væg tre præsterækketavler og i sø.hjørnet to degnerækketavler. Under korbuen en romansk granitfont af arkadetype, mul. fra sa. værksted som Kværs og Rise (Åbenrå a.; Mackeprang.D. 312); rester af forsv. fontehimmel nu i Nationalmuseet. Glat dåbsfad af messing. På skibets n.væg hænger et nyere korbuekrucifiks m. middelald. forbilleder. Prædikestol af Tønder-type m. syv fag og karnap, skåret årst. 1605; tilføjelse fra det Ringerinck’ske værksted, i arkaderne m. muslingeskal reliefscener af Kristi liv og dommedag. Retkantet, samtidig himmel. Stoleværk o. 1750 m. trekløverafsluttede gavle, af type alm. i Sønderjylland 1700–75. De svære egeplanker m. bueudskæringer, der ligger langs væggene under stolene i skibets midtfag, kan stamme fra et †klokkehus, nedrevet 1746. V.pulpitur samtidigt m. orgel 1865 (Marcussen og Søn, Åbenrå, 14 stemmer, manual og pedal). I skibets s.dør en gotisk dørfløj. I tårnet et sejerværk fra 1646, ude af brug siden 1914, og to klokker fra Borchumer Verein Gusstahlfabrik 1892. På skibets n.væg er 1622 opsat et epitafium for præsten Johannes Thomæus, indr. i tidl. sidealterskab, der rummede de 16 nødhjælpere, sidefløjene tjener som præsterækketavler. Gravsten: 1) i vindfanget over præsten Johs. Thomæus, † 1662, og Marina H. Johannis, † 1656; 2) i skibets midtgang, østre fag, over præsten Tycho Thomæus, † 1708; 3) smst. over præsten Johs. Gottlieb Schmidt, † 1800, og Marina Elis. Schmied, f. Hansen, † 1821; 4) i skibets midtgang, midtfaget, over præsten Paul Chr. Zoëga, g. 1. gang 1736 m. Else Maria Zimmermann, 2. gang 1738 m. Catharina Zoëga, bisat her m. seks af 15 børn, 3. gang 1756 m. Catharina Gregersen, ni børn, † 1776; 5) smst. over Kantzeley-rahtin etc. Gartrud Petersen, † 1787 (sekundær, næsten udslidt indskr.); 6) i skibets midtgang, v.faget, over jomfru Maria Elisabeth Bruun, † 1791; 7) på kgd. over degnene Henrich Martensen, † 1687, og Claus Jürgensen, † 1719, deres fælles hustru Mette, børn; 8) monument over faldne 1914–18 I kgd.diget tre murede portaler, mod ø., s. og v., den sidstn. er mul. fra 1637, de andre noget ældre; den sdr. m. både gang- og køreport kaldes »Dødeporten«.

Litt.: DanmKirk. XXI. Tønder a. 1584–1605. M. Kamphøvener. Meget sjældent Epitafium i Rabsted Kirke, SdjyM. 1947. 11–14.

Den Stenholdt’ske gård i Ravsted overtoges 1812 af den sen. slesvig-holstensksindede stænderdeputerede og sognefoged Thies Hansen Stenholdt efter svigerfaderen Peter Jessen, som 1789 havde overtaget den efter svigerfaderen Hans Jensen. Thies Stenholdt efterfulgtes som ejer 1858 af sønnen Niels Petersen Steenholdt, 1884 dennes broder Jens Lassen Steenholdt og 1885 af broderen Jørgen Peter Steenholdt, der sammenstykkede gden med tidl. erhvervede ejd. i Ravsted, så at dens areal blev ca. 140 ha. Sidstn.s søn Thies Hansen Steenholdt, der overtog gden 1906, solgte 1929 87 ha til Udstykningsforeningen for de sønderjyske Landsdele. Stamparcellen på 52 ha fik enken Cathrine Marie Steenholdt, f. Schmidt, skøde på 1945.

Ravsted kro solgtes 1892 af Iver Petersens enke til Søren Peter Thomsen, der tilkøbte 56 ha, hvorved arealet blev 106 ha. Efter tvangsauktion overtoges ejd. 1934 af landbrugsministeriet, der udstykkede den. Krobygningen omdannedes 1949 til dansk forsamlingshus.

Gård i Hynding, tidl. areal 122 ha, nu 105 ha, en gl. slægtsgård, der indtil 1936 var i en slægt Hansens eje. 1744 nævnes Jes Hansen, der efterfulgtes af Hans Jessen, 1795 Nicolai Hansen, s. 731 1836 Hans Jessen Hansen, 1860 Jacob Matzen Hansen, 1904 Hans Jessen Hansen, 1936 Peter Petersen.

Vighøjgård i Korup er en tidl. 3/4 løgumklostersk fæstegd., der ved sammenstykning 1853–75, da Hans Andersen Sønnichsen var ejer, fik et areal på 124 ha. 1886 overtoges ejd. af svigersønnen Simon Christiansen Lund, derefter fra 1910 sønnen Chr. Simonsen Lund, der faldt i 1. verdenskrig. Hans enke Kjestine Lund frasolgte 1932 20 ha. Datteren fru Marie Jacobine Christensen fik skøde 1939.

To gde i Hessel. Den Carstensen’ske gård er en tidl. løgumklostersk fæstegd., der 1854 solgtes af Jens Hansen til Andreas Andersen Carstensen, som 1884 efterfulgtes i besiddelsen af sønnen Andreas Carstensen, hvis søn Andreas Carstensen, der overtog gden 1918, frasolgte 59 ha til Udstykningsforeningen for de sønderjyske Landsdele, således at dens areal nu er 54 ha. Fra den Gad’ske gård, der tidl. var en solvigsk fæstegd., som 1914 overtoges af Peter Jensen Gad ved Den nordslesvigske Kreditforenings mellemkomst, afhændedes 1925 44 ha til ovenn. udstykningsforening, hvorved gdens areal er reduceret til 61 ha.

If. sagnet skal der ved Høgsholt have ligget en borg.

I R. rejstes 1922 på en indhegnet plads af so.s tysksindede et mindesmærke m. 21 navne på savnede og faldne fra krigen 1914–18. En genforenings- og befrielsessten er rejst ved forsamlingsgården. På en plads midt i byen står to »slesvig-holstenske ege«.

R. har fra midten af 1800t. været anset for at være den mest tysksindede landsby i Nordslesvig. Ved valget til den ty. rigsdag 1867 var so. sa. m. Løgumkloster de eneste so. m. tysk flertal n.f. »afstemningslinien«.

I Tønder amts Jb. 1543 opføres 7 gde i Ravsted, 3 i Foverup, 1 i Havsted og 6 i Hynding. En del ejendomme i so. hørte på denne tid til Sattrupholm, hvis ejer, Henrik Ahlefeldt, i 1527 af Løgum kloster havde købt 1 gd. i Høgsholt, 1 i Stormsgde, 1 i Tågholm – nu i Hjordkær so. – 6 i Foverup og 5 i Havsted. Ved en skiftekendelse, afsagt af de 3 landsherrer 27/8 1557, kom en del af Sattrupholm-besiddelserne til Thomas Sture. Hans datter Katrine var g. m. Hans Blome, som 1584 overdrog hertug Adolf flg. gods i Ravsted so.: 7 gde, 1 halvgd. og 1 kåd i Foverup, 2 gde i Stormsgde, 1 vindml. ved Høgsholt, 2 gde i Tågholm og 2 gde i Høgsholt, 10 i Havsted og 4 i Hornse. Nogle af disse ejendomme, i hvert fald de sidstn., kan ikke være kommet til Sattrupholm gennem skødet 1527. Hornse by hørte tidl. – endnu o. 1450 – under Catherine vikariet i Slesvig domkirke. Ravsted fik hertug Hans 25/2 1548 ved mageskifte m. Greg. Ahlefeldt til Søgd.

I Tønder amts Jb. 1613 er opført 1 hel og 6 halve selvejergde, 2 kåd i Hynding, 2 hele og 2 halve selvejergde, 7 fæstegde og 6 kåd i Foverup, 1 hel og 2 halve fæstegde i Tågholm. 3 halve selvejergde, 10 hele fæstegde, 1 gd. under kirken og 1 kåd i Havsted. I sognebyen var der 5 selvejergde, hvoraf 1 var delt i trediedele, 1 i en halvgd. og 2 kvartgde. Desuden 3 fæstegde, en af disse under kirken, præstens gd. og 7 kåd. I Korup var der 2 fæstegde, heraf 1 under kirken, i Stormsgde 2 fæstegde, i Høgsholt 2 og i Hornse 4 hele fæstegde. O. 1770 var der foruden præstegden 8 selvejergde og 2 fæstegde i Ravsted, som hørte under Tønder a., 6 kådnere, der ydede kontribution og havde græsningsret, 3 forbedelseskådnere og 17 inderster. Hertil kom 1 1/4 gd., som sognefogden havde. Byens beboere havde bragt 2 kobler af heden under plov. Et planlagt koloniststed blev ikke til noget. I Hynding var der 7 selvejergde og 2 fæstekådnere, som ved udskiftningen var flyttet ud og havde fået sin egen jord. Endv. 7 inderster. 4 koloniststeder var planlagt, kun to blev bygget. De hørte under kolonien Julianenborg. I Korup var der 2 fæstegde under Tønder a., i Foverup 7 fæstegde og 7 selvejergde, 2 fæstekådnere, der betalte kontribution og havde græsningsret, 2 forbedelseskådnere og 9 inderster. I Tågholm 3 fæstegde, i Stormsgde 2, i Havsted 13 fæstegde. Denne by var delt i St. og Ll. Havsted, den førstn. var udskiftet, den sidstn. ikke. I Høgsholt var der 2 fæstegde, i Hornse 3, som havde ladet deres hede opmåle og ville dyrke den. Her skulle der have været 4 koloniststeder, men kom kun 2. Plovtallet for de ejendomme, der hørte under Tønder a., var 35, der var 56 gde, 16 kåd og 33 inderster. O. 1825 var der i hele so. under Tønder a. 58 større og 50 mindre ejendomme. De var ansat til 3583 skattetdr.

Løgum kloster havde, ikke mindst indtil 1527, betydelige besiddelser i Ravsted so. Erhvervelserne var dog af ret ny dato, selv om Niels Hynssen 1349 pantsatte sin jord i Hessel til klostret. 1517 fik det ved mageskifte med hertug Frederik 2 gde smst. Samtidig erhvervede det 2 gde i s. 732 Korup. 1496 havde det af Ditlev van der Wisch købt 4 gde i sa. by, 6 i Ravsted, 4 i Knivsig, 4 i Foverup, 5 i Havsted, 1 i Høgsholt og 1 i Stormsgde. 1 gd. i Foverup var blevet erhvervet af Otte Emmiksen 1488. En del af dette gods kom som nævnt til Sattrupholm 1527. I et skatteregister 1548 opføres under klostret 2 mænd i Hessel, 7 i Korup, 4 i Knivsig og 1 i Ravsted. 5 af de 6 gde i Ravsted by, som 1496 kom til klostret, findes hverken i skødet 1527 el. i skatteregistret. Måske er de kommet til hertugen, men det mærkelige er, at der sen. kun er 2 fæstegde under Tønder a. i Ravsted by. Det sandsynligste er da, at de er blevet erhvervet af Søgd., som 1543 havde 4 gde i Ravsted by. I Løgumkloster amts Jb. 1607 er opført 1 gd. i Ravsted, 2 i Hessel, 7 i Korup; 3 af disse 10 gde er »frie bondegde«, altså selvejergde. I Knivsig var der 4 gde under Løgumkloster amt. O. 1825 var der i Hessel 1 halvgd., 13 ottendedelsgde og 2 kåd under Løgumkloster a., i Korup 1 helgd., 1 syvottendedelsgd., 4 trekvartgde, 6 ottendedelsgde og 1 kåd, i Knivsig 1 helgd. og 1 syvottendedelsgd. samt 1 kåd, i Ravsted 1 helgd. og 1 gd. – sognefogdens – der ikke betalte kontribution. De hørte under fogderiet Ravsted og var ansat til 959 skattetdr.

Under Solvig hørte 1543 og 1605 1 gd. i Hessel. I Arndrup, Bedsted so., var der ligeledes 1 ejd. under Solvig. O. 1770 var der i de 2 byer tilsammen 3 gde og 1 kåd under Solvig kom. De var ansat til 1 plov. 1726 var der i Foverup 1 gd. under Lindeved, 1782 var der 1 gd., 1 kåd og 2 inderster. Denne gd. havde Poul Rantzau af Lindeved erhvervet fra Daniel Rantzau 1579. Disse ejendomme blev 1796 indlemmet i Tønder amt.

1543 var der 4 ejendomme i Ravsted, som hørte under Gregorius Ahlefeldt til Søgård. 1709 var der i Ravsted by 2 helgde, 2 huse, 1 kåd og 1 inderste under Søgd., i Foverup 2 helgde, hvoraf den ene var delt i tre dele. O. 1770 var der i Ravsted 2 gde, 1 kåd, 1 mindre kåd og 3 inderster, i Foverup 2 gde og 3 inderster, som tilhørte Søgård.

Når bortses fra den del af so., der var under Søgd., var ejendommene o. 1825 ansat til 4542 skattetdr. Kreaturholdet var: 517 malkekøer, 702 ungkreaturer, 255 heste, 737 får, 72 svin og 210 bistader. Udsæden var: 397 tdr. rug, 258 tdr. havre, 55 tdr. byg og 159 tdr. boghvede (v. Rosen).

De ejendomme, der hørte under Tønder a., var tingpligtige til Slogs hrd. Det sa. gælder de lindevedske og – i hvert fald fra 1724 – de solvigske, som en tid havde haft egen jurisdiktion. De gde og huse, der tilhørte Søgd., var fra engang i 1600t. tingpligtige til Gråsten, efter 1725 under Søgd. 3/6 1853 blev de som de øvr. undersåtter under Søgd. lagt til Lundtoft hrd. Ved amtsretternes oprettelse kom de under amtsretten i Løgumkloster.

Sognet var fra gl. tid en del af Slesvig stift. 1922 kom det til Ribe stift. I middelalderen tilhørte det Ellumsyssel provsti, derefter har det altid været under Tønder provsti. I 1500–1700t. opføres Tågholm i registre olgn. under Ravsted so. 1521 blev det af »sognemænd, som den dag til Hellevad kirke var«, bevidnet, at Tågholm lå i Bjolderup so. Sen. blev den i kirkelig henseende regnet til Hjordkær, men var stadig tingpligtig under Slogs hrd.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene. 1871: 52 da., 79 ty.; 1884: 0 da., 47 ty.; 1912: 74 da., 104 ty., 5 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 353 da., 236 ty. (tilrejsende 44 da., 63 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 202 da., 120 ty., 5 S.; 11/4 1924: 161 da., 94 ty., 37 S.; 2/12 1926: 204 da., 158 ty., 20 S.; 24/4 1929: 197 da., 173 ty., 50 S.; 16/11 1932: 223 da., 155 ty., 69 S.; 22/10 1935: 267 da., 185 ty., 71 S.; 3/4 1939: 396 da., 199 ty.; 28/10 1947: 358 da., 137 ty.; 5/9 1950: 353 da., 147 ty.; 22/9 1953: 401 da., 207 ty.; 14/5 1957: 440 da., 190 ty.; 15/11 1960: 431 da., 199 ty.; 22/9 1964: 477 da., 197 ty.

Skove: På tidl. hede ved Hyndingholm findes et plantageareal. I Korup ejerlav hører en plantage på ca. 11 ha under præsteembedet. I reglen tilh. so.s plantager gde. Om tidl. tiders skovrigdom vidner fund af store egestammer i moser.

Fredede oldtidsminder: To ret store høje ved Korup. – Sløjfet el. ødelagt: 16 høje.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Løgumkloster herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det Ravsted amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne Foverup, Havsted, Hessel, Hornse, Hynding, Korup og Ravsted.

Personregisterdistr.: Ravsted.

I R. so. fødtes 1742 botanikeren og nationaløkonomen Johan Zoëga.

Lit.: Landsbyvedtægter m.v. for Ravsted 1593–1794 i Zeitschr. d. Gesellsch. f. Schl.-Holst.-Lauenb. Gesch. LIV. 1924. 248–75. Vider. V. 230–35.