Ringsted

Ringsted ligger i Ringsted købstadskom. i Ringsted hrd. under 55° 26’ 34” n.br., 11° 47’ 39” ø.l. (0° 47’ 01” v.l. for Kbh. beregnet for det nu nedbrudte vandtårn, der lå ved Møllegade i nærheden af det nuv.). Fra Ringsted er der ad landevejen 60 km til Kbh., 47 km til Korsør, 36 km til Holbæk, 26 km til Køge, 29 km til Roskilde og 25 km til Næstved. Ad jernbanen er der 64 km til Kbh., 47 km til Korsør, 33 km til Køge, 27 km til Næstved og 31 km til Roskilde. Byen udgør et ret velafgrænset hele. Der er ingen egl. forstæder bortset fra en landevejsbebyggelse mod n. langs landevejen til Roskilde. Byen ligger ret højt. Det højeste punkt, 58 m, findes i nærheden af Teknisk skole i Skt. Hansgade. Lige v.f. byen ligger et dalstrøg, hvori Ringsted å, der kommer fra Langesø, løber mod s. til Suså. I øvrigt er terrænet temmelig jævnt og næsten uden skov.

Til trods for at byen er meget gl., har den ikke noget gammeldags præg, og der er næsten ingen gl. huse, hvad der skyldes de hyppige ildebrande. Hovedstrøget fører fra jernbanestat. mod n. gennem Sjællandsgade og videre dels gennem Tinggade dels ad Skt. Hansgade til Torvet og derfra videre ad Nørregade. R. har i de sen. år udv. sig stærkt på de n.f. jernbanestat. beliggende arealer, der før hørte under hovedgården Ringsted Kloster, og som kom. erhvervede 1917 og sen. indlemmede. Herved kunne en naturlig udviklingsmulighed udnyttes. På arealet er anlagt en del veje og gader, hvoraf skal nævnes Jyllandsgade, der forbinder Korsør og Køge landeveje. Området er for en stor dels vedkommende anvendt til beboelseshuse. Mod ø. er der sket udv. ved Dronningensgade. S.f. jernbanen findes industrikvarterer.

Mod s. i kom. findes en mindre bebyggelse, Ringsted Mark, samt Stakhavegd.

R. kommunes samlede areal var i 1950: 877 ha og den samlede længde af gader 1954: 19,4 km.

Af arealet var i 1951 521 ha landbrugsareal, 9 ha gartnerier og frugtplantager, 28 ha skove og plantager (inkl. læplantninger og småplantninger), 85 ha bebygget grund og gårdsplads, 89 ha private haver, 115 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 27 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m.v., 2 ha tørvemoser og 1 ha vandareal.

Ved vurderingen til ejdsk. 1/10 1950 var vurderingssummen for samtlige ejd. 57,0 mill. kr., deraf grundværdien 12,1 mill. kr. Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1/1 1954 108 mill. kr.

Bygninger og institutioner.

Skt. Bendts Kirke, se ndf.

Den katolske Skt. Knuds Kirke (Knud Lavards Kirke), Skt. Knudsgade, opf. 1907 (arkt. M. Hansen). – Skt. Hans Kapel i Skt. Hansgade på den gl. Skt. Hans s. 657 s. 658 Kirkeplads, opf. 1901 (arkt. Storck) til brug, så længe rest. af Skt. Bendts Kirke stod på 1901–09. Siden 1938 anvendt til bibl.

Missionshuset Bethlehem på hjørnet af Pileborgsgade og Dagmarsgade er opf. 1909 (arkt. Gotfr. Tvede).

Kirkegården, på hj. af Næstvedvej og Køgevej, anl. 1840 til afløsning af den gl. kgd. ved Skt. Hansgade; 3,8 ha. Ligkapel opf. 1940 (arkt. Aa. Herløv). På kgd. ligger begr. forf. Chr. Molt Wengel, † 1859, byfoged, konferensråd C. Harhoff, † 1871, malerne Holger Roed, † 1874, og Jørgen Roed, † 1888, sprogmanden Anders Pedersen, † 1911, politikeren N. Bransager, † 1915, havebrugshistorikeren Chr. Pedersen, † 1916, læge, dir. Wald. Dreyer, † 1924, red. J. V. Christensen, † 1934, og husmandsskoleforst. N. J. Nielsen-Klodskov, † 1936.

Rådhuset i Skt. Bendtsgade blev opf. 1937 (arkt. Steen Eiler Rasmussen), da det gl. råd-, ting- og arresthus (fra 1826) blev nedrevet som et led i frilæggelsen af Skt. Bendts Kirke. I byrådssalen findes N. V. Dorphs maleri af litteraturforskeren Vilhelm Andersen, der var æresborger i R. – Ting- og arresthuset på hj. af Tinggade og Møllegade, opf. 1932–33 (arkt. A. Lautrup-Larsen); afløste det før nævnte gl. råd-, ting- og arresthus; her findes arrest og politistat. Ved opgangen til retssalen står en buste af konferensråd C. Harhoff (H. W. Bissen). – Dommerkontoret er beliggende på Bøllingsvej (opf. 1919, arkt. Helge Holm).

Ringsted Borgerskole (kommunal) m. under-, mellem- og realskole samt særklasser. 1953 var der ved skolen 55 lærere og 1481 elever. Det gl. kompleks mod Skolegade opf. i pavillonstil (arkt. A. Haunstrup) 1906–39. 1953 indviedes en stor tilbygning s.f. de opr. bygn. (arkt. F. Halleløv). På skolen et børnebibl. – Skt. Josephsøstrenes Skole i Dagmarsgade, opf. 1914. 1953 havde skolen 14 elever. – Teknisk skole, opret. 1868; bygn. opf. 1890–91 (arkt. F. C. Hansen) i Skt. Hansgade. – Handelsskolen blev opret. 1898; til 1916 havde den lokaler på Teknisk skole, hvorefter der undervistes på Borgerskolen. 1932 indviedes egen skolebygn. i Søgade (arkt. Aa. Herløv). Skolen havde 1953 11 lærere og 160 elever.

Kærehave Landbrugs- og Husholdningsskole ved Køge Landevej er opret. 1903. Skolen, der har 86 pl., er udv. fl. gange. Der er 6 og 9 måneders landbrugskurser om vinteren og 3 og 5 måneders husholdningskurser om sommeren. Skolen omfatter to større bygn. samt en 1953 opf. bygn. til undervisning i maskinlære, endv. 3 lærerbol., gartnerbol. samt avlsbygn. og mindre huse. Til skolen hører et landbrug på 19,3 tdr. hartk., 109 ha, hvoraf 28 skov; ejdsk. 482, grv. 198. Afkomsprøvestat. for kvæg og svin. Siden 1941 er skolen en selvejende institution.

Ringsted Bibliotek (opret. 1889, ca. 12.000 bd.) havde tidl. lokaler i den gl. kommuneskole, flyttede 1938 til Skt. Hans Kapel.

I R. udgives to dagblade: Ringsted Folketidende (grl. 1871) og Venstres Folkeblad (grl. 1891); begge m. egne trykkerier. Endv. har Midtsjællands Socialdemokrat og Sjællands Stiftstidende, der begge trykkes i Næstved, redaktioner i R.

Ringsted Sygehus er opf. 1902 (epidemiafd.). 1913–14 blev det nedlagte garnisonssygehus inddraget i R. Sygehus, der blev udv. 1938–40 (arkt. O. Petri). Der er en epidemiafd., fire medicinsk-kirurgiske afd. samt en fødeafd.; i alt 141 sengepl. Sygehuset, der er vurderet til 1,3 mill. kr., ejes og drives af Ringsted kom. efter overenskomst m. Sorø a. om fælles behandling af patienter fra R. og landkommunerne i Sorø a. – Åndssvagehjemmet Korsevad for åndssvage børn, indret. i den tidl. godsforvalterbol. på Sorøvej.

Alderdomshjemmet og 3 boliger for aldersrentenydere ligger på Hækkerupsvej; en 4. aldersrentenyderbol. ligger ved Prinsensvej. – Fribol. for gl. værdige og trængende i Ringsted, stiftet 1857; bygn. på Næstvedvej er opf. 1860–61 m. bol. for 12 personer. – Fondets Borgerstiftelse, der er henlagt under ovenn. stiftelse, er opret. 1890; bygn. i Valdemarsgade er opf. 1909 (arkt. A. P. Christensen) m. 12 et- og toværelsesfribol. – Haandværkersvendenes Sygekasses Stiftelse i Dagmarsgade, opret. 1877; bygn., der havde 10 fribol., er nu overtaget af kom., der har pligt til at opretholde 5 fribol., så længe der er medlemmer, der ønsker at benytte dem.

Dagmarasylets Børnehave i Dagmarsgade, en selvejende inst., opret. og opf. 1885 på en af kom. skænket grund; udv. og moderniseret 1951, pl. til 60 børn; der er knyttet fl. legater til inst. – Ringsted Børnehjem, Skt. Knudsgade, i den tidl. præstebol.

Gasværket på Rønnedevej, anl. 1866 og udv. fl. gange, sidst 1939; bogført værdi 1953: 361.000 kr. – Vandværket i Ådalen ved den nedlagte Have mølle, anl. 1885; udv. 1939 og 1951, da det blev gjort helautomatisk m. fjernstyring fra el.værket; bogført værdi 1953: 128.000 kr. I Skt. Hansgade findes et vandtårn (opf. 1916). – Elektricitetsværket, på Rønnedevej ved siden af gasværket, anl. 1902; udv. fl. gange; overgang til vekselstrøm indledt 1949; bogført værdi 1953: 649.000 kr.

Brandstationen på Køgevej har et personale på 18 mand. Ved siden af bygn. bol. til 6 brandmænd. – Falcks redningskorps har stat. (opf.1946, arkt. J. Tidemand-Dal) på Vestervej og Zonens redningskorps på Roskildevej.

Kaserneanlæggst, ved Teglovnsvej, anl. 1911 ff., med kaserne (opf. 1914; Arch. 12/12 1914), sen. udv., ejes dels af kom., dels af staten, benyttes for tiden til befalingsmandsskoler for artilleriet. S.f. byen findes eksercerpl.

Af kendte bygn. kan bl.a. nævnes: Løveapoteket i Nørregade (opret. 1808); Banken for Ringsted og Omegn (opret. 1890; ombygget 1939, arkt. Aa. Herløv); Sparekassen for Ringsted og Omegn (opret. 1832; bygn. opf. 1939, arkt. Aa. Herløv); filialer af Andelsbanken (i det tidl. hotel Royal; ombygget 1953) og Sjæll. Bondestands Sparekasse. Alle byens pengeinstitutter ligger på Torvet.

To biografer: Bio, der drives af kom., og Kino. Af hoteller kan nævnes: Postgaarden, der er byens ældste hotel, Børsen, Centralhotellet, Casino med teatersal og Missionshotellet.

I den nø. del af byen blev der 1898 anl. et lystanlæg; her en pavillon (arkt. A. P. Christensen) med mødesal (pl. til 1000 pers.).

På Torvet ligger der tre store flade sten (fredede), efter traditionen gl. tingsten, mul. en rest af byens gl. tingsted. R. er den eneste da. kbst., hvor sådanne sten er bevaret. På en af dem er indhugget et tavlespil til minde om englændernes ophold i byen 1807. – Ved Sorøvej, ud for åndssvagehjemmet Korsevad, blev der 1916 opstillet en høj granitsten for politikeren Niels Bransager. – I Mindelunden (arkt. Steen Eiler Rasmussen og havearkt. C. Th. Sørensen) på hj. af Sjællandsgade og Jyllandsgade er der opsat en plade (indskr. af Vilh. Andersen) til minde om Danmarks befrielse. Endv. findes der en mindeplade for redaktør J. V. Christensen (Utzon-Franck). – 1935 blev der på Torvet rejst en bronzestatue af Valdemar den Store (Johs. Bjerg) tæt ved rådhuset. – På den gl. kirkegård ud mod Skt. Hansgade rejstes 1921 en genforeningssten. – På Hækkerupsvej ved alderdomshjemmet står en sten for folketingsmand H. K. Hækkerup. – I Kirkelunden en sten for Ole Hansen, »den første bonde i kongens råd« (bronzemedaillon af Johs. Bjerg).

Et sportsanlæg er under opførelse nv. for byen. Ved kasernen findes et stadion. – Ungdomsborgen i Skt. Bendtsgade ejes af kom., der her (1950) har indrettet et vandrehjem i den tidl. Amtstuegd.

Banegården ligger s.f. byen; den første bygn. blev opf. 1856 samtidig med, at banen Roskilde-Korsør blev taget i brug. Den nuv. bygn. (arkt. H. Wenck) blev taget i brug 1924, da dobbeltsporet Næstved-Ringsted blev anl. Den 1925–28 s. 661 anl. statsbane Frederikssund-Ringsted blev nedlagt 1936. Privatbanen Køge-Ringsted blev ved sin åbning 1917 ført ind til statsbanestat. På godsbanegården toldkammer. – Rutebilstat. indr. 1951 i Centralhotellets gd. i Nørregade. Fra Ringsted er der bl. a. rutebilforb. til Haslev, Fakse, Næstved, Sorø og St. Heddinge. – Posthus og telegrafstat. opf. 1926; (arkt. K. Varming) er beliggende i Tinggade. – Telefonhuset (opf. 1952; arkt. J. Ingwersen, J. Jepsen og M. Irming) ligger i Søgade.

Af større industrivirksomheder i Ringsted kan bl.a. nævnes: Ringsted Andelssvineslagteri (grl. 1896, 180 arb.), Ringsted Andelsfjerkræslagteri (opret. 1933), Midtsjællands Tørrecentral (opret. 1948), Andelsosteriet Sjælland (opf. 1950; beskæftiger 40 mejerister og funktionærer; årl. prod. bl.a. 2 mill. kg ost), Konservesfabrikken Rico, A/S, (40 arb.), A/S Ringsted Dampmølle (grl. 1880, 25 arb.), A/S Ringsted Guldliste og Rammefabrik (grl. 1898, 35 arb.), Møbelfabrikken Jason (45 arb.), A/S Ringsted Cementvarefabrik (50 arb.), A/S Ringsted Jernstøberi og Maskinfabrik (grl. 1895, 250 arb.), Bryggeriet »Alliance« (anl. 1802). Endvidere flere møbelfabrikker, karosserifabr., 2 maskinfabrikker og savskæreri m.m.

Gamle huse. Der er kun levnet yderst lidt af ældre borgerlig bebyggelse i byen. Sa.m. ringmuren og de store gl. træer virker de to sammenbyggede huse, fra o. 1800, der ligger op mod kirkegården i Skt. Bendtsgade, meget maleriske. På sa. gades anden side lidt længer ud ad byen ligger den gl. nu stærkt ombyggede amtstuegård, en firelænget empiregård, hvis hovedbygn. har gavlkvist mod gade s. 662 og have. Skt. Bendtsgade 8 er et 2 etagers grundmuret empire hus med diskret façadedekoration. – En enkelt lang lav empirelænge med façade symmetrisk opdelt om den nydelige indkørselsport ligger i Skt. Hansgade 39. Bag et nyere hus, Nørregade 16, gemmer der sig en malerisk bindingsværksgd., kaldet Skt. Jørgens Gård. Navnet er en mindelse om den gamle spedalskhedsgård. – Byens stateligste hus er Hotel Postgaarden, bygget som kgl. postgård under Chr. VIII, hvis initialer ses over indgangsportalen. Façaden domineres af en bred, 5 fags gavlkvist, der opr. havde afvalmet tag, men nu har trekantgavl.

Indbyggerantallet i R. kbst. kom. var 7/11 1950: 8660 fordelt på 2862 husstande (1801: 817, 1950: 1380, 1901: 3320, 1930: 6148). Inkl. forstæder (Benløse Runding i Benløse kom.) var indb.antallet i 1950: 9638 (3178 husstande), 1930 6608 indb.

Efter erhverv fordelte folkemængden (inkl. forstæder) sig 1940 i flg. grupper: 522 levede af landbrug, 3586 af håndværk og industri, 1342 af handel og omsætning, 700 af transportvirksomhed, 669 af administration og liberale erhverv og 944 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 181 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Trafikforhold. Der var i R. købstad 1. januar 1954 i alt 756 automobiler, hvoraf 449 personbiler, 20 drosker, 21 rutebiler m.v. og 266 vare- og lastvogne samt 117 motorcykler og 68 cykler med hjælpemotor. Foruden ruten Kbh.-Roskilde-R.- Sorø-Slagelse-Korsør er der 12 omnibusruter på fra ca. 20 til 50 km.s længde, der udgår fra eller berører byen. I alt kørtes i sommeren 1953 på disse ruter (bortset fra Kbh.-Korsørruten) ca. 14–15.000 km ugentlig.

Af erhvervsvirksomheder var der i R. kbst. ved erhvervstællingen 1948: 310 håndværks- og industrivirksomheder m. i alt 1838 beskæftigede og 3121 h.k. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 66 engros- eller dermed beslægtede virksomheder med 175 beskæftigede og en omsætning på 19,7 mill. kr. og 159 detajlhandelsvirksomheder med 559 beskæftigede og en omsætning på 27,7 mill. kr. samt endelig 28 hotel- og restaurationsvirksomheder med 150 beskæftigede og en omsætning på 2,5 mill. kr.

Byrådet består af 11 medlemmer.

Finansielle forhold. Kommunens driftsindt. udgjorde i 1951/52 2.862.000 kr.; skatterne indbragte 2.158.000 kr. (heraf opholdskom.skat 1.920.000 kr., erhvervskom.skat 28.000 kr., aktieselskabsskat 80.000 kr., ejendomsskyld 56.000 kr. og grundskyld 52.000 kr.), afgifter og kendelser 151.000 kr.; overskud af vandværker 45.000 kr., gasværker 96.000 kr., el.værker 219.000 kr.

Af driftsudg., i alt 2.874.000 kr., var sociale udg. 768.000 kr., skolevæsen 341.000 kr., biblioteksvæsen 16.000 kr., medicinalvæsen 344.000 kr., vej- og kloakvæsen 264.000 kr., gadebelysning 24.000 kr., snekastning 18.000 kr., off. renlighed i øvrigt 50.000 kr., brandvæsen 25.000 kr., administration 241.000 kr. Kom.s formue udgjorde 31/3 1952 15,3 mill. kr., hvoraf ca. 10,5 i faste ejd., resten hovedsagelig i værdipapirer; kom.s gæld var 6,3 mill. kr. og legatkapitalen 97.000 kr. Kom.s skatteprocent var i 1952/53 8,8 og ligningsprocenten 8,70.

I Sparekassen for Ringsted og Omegn (opret. 1832) var indskudene 31/3 1953 12,1 mill. kr. Banken for Ringsted og Omegn (opret. 1890) havde 31/12 1952 en s. 663 aktiekapital på 4,0 mill. kr., reserver 4,1 mill. kr.; indskudene i banken var 44,2 mill. kr.

I kirkelig henseende udgør R. købst. eet so. og sa.m. Ringsted landsogn og Benløse so. eet pastorat under R. og Alsted hrdr.s provsti. So. betjenes af en sgpr., en residerende kapellan (der bor i Benløse) og en kaldskapellan.

R. hører under 18. retskr. (Ringsted m.v.), har tingsted i R. og hører under 13. politikr. (R.-Sorø), er bopæl for en dommer og en politimester; kom. hører under Roskilde amtstuedistr. med amtstue i Roskilde, Sorø lægekr., 15. skattekr. (Sorø), 16. skyldkr. (Sorø amtr.kr.), 1. vurderingskr., amtets 1. folketingsvalgkr., dets 5. forligskr. og udgør 2. udskrivningskr.s 77. lægd. R. er sessionssted for lægderne nr. 60–77 og 409–11 (af Roskilde amtr.kr.).

R. købstad udgør 66. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 13. politikr.

Historie. Ringsted (navnet mul. af personnavnet Hringr) skylder den centrale beliggenhed sin oprindelse. Stedet lå bekvemt for de sjæll. bønder, som her samledes til fælles gudsdyrkelse og afgørelse af vigtige retsspørgsmål. Hvad Odense blev for fynboerne og Viborg for jyderne, var Ringsted for sjællænderne. De hedenske guder dyrkedes i en af de talr. småskove, som i oldtiden fandtes på dette sted, og på Sjællandsfar landsting skiftedes ret og blev truffet beslutninger af betydning for hele området. Stedets ældste historie henligger i mørke, men det er naturligt at tænke sig, at man på det gl. gudehovs plads har opført stedets ældste kirke, mul. af træ. Den blev sen. erstattet af en frådstenskirke, hvis rester er fundet under kirkegulvet i den nuv. Skt. Bendts Kirke. Frådstenskirken menes opf. af biskop Svend Nordmand o. 1080. Landstinget er formodentlig afholdt i nærheden. På torvet i R. ligger i dag 3 store, flade sten, som sagnet udpeger som de historiske tingsten. Fra beg. af 1000t. er der fundet mønter, slået i R. s. 664 Fra 1100t. træder byen tydeligere frem. Da Knud Lavard var blevet myrdet 1131, førtes hans lig til kirken i R. og jordedes her. Da rygtet om hans hellighed bredte sig, og folk strømmede til, gravedes liget op og anbragtes i et skrin foran højalteret. Det varede dog endnu nogle år, inden kirken officielt anerkendte ham som helgen. Ved kirken opstod lidt efter lidt et klostersamfund, som sandsynligvis er stiftet af Erik Emune ca. 1135. Det voksede stærkt i de flg. år, modtog store gaver og organiseredes efterhånden som et Benediktinerkloster. Da Valdemar den Store 1157 var blevet enekonge, begunstigedes R. En ny stor kirke blev opført, og kongen opholdt sig ofte på stedet. 1170 indkaldtes til et stort møde af kirkelige og verdslige stormænd. 25/6 1170 erklærede ærkebiskop Eskil officielt Knud Lavard for helgen, og liget anbragtes i et nyt pragtfuldt skrin. Bagefter kronede Eskil Valdemars unge søn Knud (VI) til fremtidig konge. Valdemar besluttede, at Skt. Bendts Kirke skulle være kgl. gravkirke, og i tiden frem til 1341 fandt en række kongebegravelser sted i R. Flere vigtige begivenheder og politiske møder fandt ligeledes sted her. 21/7 1171 gav biskop Absalon på et målstævne i »Ringstathæ lund« den sjæll. kirkelov, som derefter sa. dag lystes på landstinget. 1329 afsluttedes et forlig ml. Christoffer II og grev Johan, og 1349 stævnede Valdemar Atterdag almuen til R. for at aflægge regnskab for sin hidtidige kongegerning. I de sa. år voksede klosteret ved store gaver, og da Erik Plovpennings lig overførtes til kirken 1257, gav det anledning til fornyet tilstrømning. Erik Plovpenning blev dog aldrig officielt anerkendt som helgen.

I ly af kirken og klosteret opstod lidt efter lidt et bysamfund, der lå ø. og sø. for klosteret. Det havde sin egen kirke, indv. til Skt. Hans. Kort efter Valdemar Sejrs jordfæstelse i kirken 1241 brændte kirken og klosteret, og 1300 hærgedes kirken på ny af en voldsom brand. Om byen samtidig har lidt skade, vides ikke. 1345 plyndredes byen af holstenerne. Da byens ældste arkiv er brændt, kender man ikke de ældste privilegier. Det ældst bevarede er udstedt af Christoffer af Bayern 2/1 1441 og sen. stadfæstet 21/12 1451, 2/12 1484, 26/8 1546 og 30/11 1648. Byen havde allr. i middelalderen 2 borgmestre, der første gang er nævnt 1388, endvidere var der et rådmandskollegium ligeledes nævnt i tingsvidner fra 1392. 1387 hyldedes dronn. Margrete på landstinget »til fuldmægtige frue og husbonde«. 1467 hyldedes Hans og 1487 Christian II. Også Chr. III, Fred. II og Chr. IV har modtaget den sjæll. befolknings hyldning på torvet i R. Allr. inden middelalderens slutn. var byens betydning aftagende, og reformationens indførelse 1536 bidrog yderligere til dens tilbagegang. 1551 og 1590 hærgedes R. af voldsomme brande. Den sidste brand gav anledning til et priv. af 4/3 1590 om fritagelse for at erlægge byskat, gentaget 2/8 1618. Da byen ikke havde nogen havn, var dens bet. som handelsby ringe. Hovedparten af borgerne ernærede sig ved landbrug og var fæstere under klosteret. Endvidere fandtes der en del håndværkere i byen, navnlig skomagere. I middelalderen har der mul. eksisteret et Skt. Knudsgilde i Byen, sen. opstod visse lav, hvoraf det største var skomagernes. Den fra middelalderen stammende Skt. Jørgensgård med kirke, der nævnes første gang 1261, nedlagdes 1631, og lemmerne overførtes til Vartov. Der afholdtes 3 større årl. markeder, nemlig et marked omkr. Skt. Hans, Skt. Laurentiimarked i aug. og Skt. Dionysiimarked omkr. 8/10. 1571 henlagdes Skt. Hans sogn under klosterkirken, der blev hovedistandsat 1582. Samtidig indrettedes en latinskole i de sdr. kapeller, medens de nordl. kapeller 1584 blev indrettet til brug for landstinget, der hidtil ikke havde haft eget hus. Latinskolen eksisterede indtil 1739, landstinget indtil 1805.

Byen led hårdt under den sv. besættelse 1658–60. Lensmanden Jørgen Seefeldt, der boede på klosteret, havde her opstillet sit værdifulde bibliotek på ca. 26.000 bd. På befaling af Corfits Ulfeld blev det fjernet og slæbt til Sverige. Borgerne opgjorde sen. deres tab ved indkvarteringer og udskrivninger til ca. 26.500 rdl. På ny hærgedes byen 1693, 1717 og 1747 af store brande, og befolkningstallet var 1672 ikke mere end ca. 700. I ca. 200 år stod byen i stampe, selv om den lå på den store vej fra Kbh. til Korsør. Transporterne gav næring til en del vognmænd, men handel kunne den stadig ikke få. 1806 brændte klosteret på ny, og også kirken led stor skade. 1807 blev byen besat af englænderne, og året efter indkvarteredes en kortere tid spanske tropper. Fra o. 1800 begyndte befolkningstallet at stige, men var 1850 endnu kun 1380.

En ny periode begyndte med den sjæll. jernbanes anlæggelse i 1850erne. Byen fik nu de forb. m. oplandet, som var en betingelse for handelens opblomstring. Fra sa. tid stammer de ældste industrianlæg. 1859 anlagdes et hvidtølsbryggeri, som siden kraftigt har udviklet sig. Siden opstod forsk. maskinfabrikker og ved århundredets slutn. et andelssvineslagteri. Efter århundredskiftet kom savskærerier, en cementvarefabrik, en træskofabrik m.m. 1917 åbnedes den direkte privatbane til Køge, og efter 7 års byggetid åbnedes den dobbeltsporede jernbane til Næstved 1/6 1924. Samtidig arbejdede man på en jernbaneforb. til Frederikssund, der sen. s. 665 skulle have forb. m. Hillerød. Strækningen R. – Frederikssund åbnedes for trafik 1925, men blev atter nedlagt 1936. Under 1. verdenskrig blev R. garnisonsby, og der opførtes kaserner, garnisonssygehus m.m. i den nordøstl. del af byen. Under besættelsen toges kasernen 1944 i brug af Schalburgkorpset, hvilket ofte gav anledning til en ret spændt situation i byen. 22/7 1943 ødelagde en sabotagebrand Ringsted jernstøberi og modellager. 1917 erhvervede byen klosterets hovedgård m. tilh. jorder, og et nyt bykvarter opstod ml. kirken og jernbanestat. mod s. 1934 ryddedes de ejendomme, der lå ml. torvet og kirken, således at denne nu blev lagt fri. Siden 1900 har byen udviklet sig kraftigt. Den havde 1901 godt 3000 indb. og 1953 9084.

Siden 1849 har byen været centrum for Midtsjællands stærke venstrebevægelse. 1871 grundlagdes her Ringsted Folketidende og 1891 Venstres Folkeblad. Mænd som P. Chr. Zahle, Niels Bransager og C. Th. Zahle har haft stærk tilknytning til byen og egnen omkr. Den første folkevalgte borgmester var ligeledes venstremand, nemlig bankdirektør G. Graversen (1918–27). Derefter fulgte i årene 1928–50 et par soc.-dem. borgmestre, nemlig red. H. K. Hækkerup 1928–29 og forretningsfører N. V. Christiansen 1930–50. Fra 1950 har den radikale sagfører Knud V. Svendsen været byens borgmester.

Litt.: Arthur G. Hassø. Ringsted Købstads Historie fra de ældste Tider til vore Dage. 1921. Lorenzen. Kl. 1933. 219ff. AarbSorø. 1912. 1 ff, 1926. 3–19, 1936. 16–26; 1943, 90 ff, 1947. 42–63; 1952. 29 ff. J. V. Christensen. Tider og Skikkelser af Midtsjællands Historie. I–VIII. 1907–31, is. II, III, V, VI, VIII. Sa. Ringsted fra Saga til Samtid. 1935. F. Heide. Midtsjælland i de gode, gamle dage. 1919. Laur. Hansen. Gamle Ringstedminder. 1940. Sa. Fra det gamle Ringsted og Egnen deromkring. 1949.

I R. fødtes 1805 præsten og kirkehistorikeren A. C. L. Heiberg, 1808 maleren Jørgen Roed og præsten og politikeren L. D. Hass, 1821 forf. C. M. Wengel, 1823 maleren Fr. Vermehren, 1836 forf. Sophus Schandorph, 1844 forf. Otto Borchsenius, 1846 præsten og forf. Vilh. Malling, 1858 boghdl. Jul. Gjellerup, 1871 seminarieforst. Ejler Møller, 1875 teologen S.A. Becker, 1876 maleren Henrik Schouboe.

Ringsted kloster og kirke.

Den Vor Frue Kirke, Roskildebispen Svend Nordmand lod opføre o. 1080, synes at have været en alm. sognekirke, og den fik først sin særlige betydning, da Knud Lavard efter mordet i Haraldsted skov 7/1 1131 bisattes for dens højalter s.å. Det havde været hensigten, at Knud skulle begraves i Roskilde domkirke, men kong Niels hindrede dette af frygt for folkestemningen, og det blev R., der blev midtpunktet for bestræbelserne for Knuds kanonisering, således er vistnok Knud Lavards levned skrevet i Ringsted kloster i 1100t. Et egl. kloster oprettedes 1135, da Erik Emune gav munkene 10 mark årl. af byens midsommergæld til deres klæder, noget jordegods på Sjælland og det halve af R. lund. 1/3 1139 fik klosteret, som da styredes af en prior, beskærmelsesbrev af pave Innocens II, og i den flg. tid modtog det flere kgl. gaver. Svend Grathe skænkede 1148 Tislund, hele Ringsted midsommergæld og ret til at kræve dagværk i høsten. 1152 gav Valdemar I Hov kirke i Halland, og 1164 føjede han hertil en del af Ringsted mark, en gd. i Lynge, en i Bjerge, et bol i Benløse og et par på Møn samt det privilegium, at enhver, der gav af sin hovedlod til kirken, skulle være fritaget for kgl. tynge.

Side om side med disse kgl. begunstigelser af klosteret fortsattes arbejdet på at udbrede Knud Lavards helgenry. 1146 lod Svend Grathe og Knuds søn Valdemar – imod ærkebisp Eskils vilje – liget optage og fremstille i et skrin til beskuelse og helgendyrkelse, og samtidigt reorganiseredes klosteret, idet to kanniker, der havde sat sig imod dyrkelsen af Knud Lavard, fjernedes, og en benediktinermunk fra Odense gjordes til abbed. Efter at være blevet konge besluttede Valdemar s. 666 at skabe en værdig ramme om faderens helgendyrkelse og påbegyndte i 1160erne nyopførelsen af klosterkirken, som på denne måde fra første færd prægedes af at være kongeslægtens særlige kirke. Da Knud Lavard ved pave Alexander III.s bulle af 8/11 1169 var blevet kanoniseret, kunne hans helgenskrin 25/6 1170 hensættes på højalteret under en storstilet højtidelighed. Heri deltog, foruden kongen og rigets stormænd, ærkebiskop Stephan af Uppsala, der på kongens vegne havde forhandlet om kanonisationen i Rom, bisp Helge af Oslo, Absalon samt ærkebiskop Eskil, der foretog selve skrinlæggelsen. I forb. m. kirkefesten foretoges kroningen af kong Valdemars søn Knud. Såvel kirken som klosteret kaldtes nu ofte Skt. Knuds (klosteret kaldes o. 1170 »coenobium sanctæ Marie semper virginis et beati Canuti«), idet navnet Skt. Bendts Kirke er af sen. oprindelse, og Knud hertug el. martyr fik tilnavnet »de Ringstath« el. »Ringstadiensis« til forskel fra Knud konge, der havde tilnavnet »Othoniensis«.

Kirkens og klosterets ry havde nu nået et højdepunkt, pilgrimme drog til helgengraven i stort tal og også Skt. Knuds Kapel i Haraldsted (jf. s. 760), der lå under klosteret, øgede dets magt. 1193 stadfæstede pave Cølestin III dets privilegier og gav det ret til at give dets velgørere gravsted i kirken og til at holde gudstjeneste for lukkede døre og uden klokkeringning under interdikt.

Som Valdemar I havde bestemt det, blev klosterkirken hvilested for ham og hans efterfølgere på den da. kongetrone i det flg. halvandet årh.; med kun få undtagelser er de da. konger og dronninger til Erik Mændved og dronn. Ingeborg begravet her (jf. s. 670), især var det af betydning, at Erik Plovpenning begravedes her, idet kirken derved gjordes til rammen om et forsøg på at få kanoniseret endnu et medlem af kongeslægten (jf. kalkmalerier og gravminder).

Det ansete kloster modtog stadig store gaver. 17/9 1171 tillagde Absalon det hele det s.k. Knudsskud og Marieskuddet for Sjællands Vester- og Middelsyssel. Bisp Peder Sunesen skænkede Skt. Hans Kirke i Ringsted og Benløse kirke, bisp Oluf Kværkeby kirke 1309. Skønt Sorø klosterkirke og Roskilde domkirke sen. i middelalderen afløste den som kongehusets gravkirke, fik klosteret dog 50 mrk. hvid efter Valdemar Atterdag mod at holde daglig messe og årtid for ham, og 1411 skænkede dronning Margrete 2000 mrk. lybsk, af hvilke de 1500 skulle gå til bygningen og resten til 9 trængende menneskers underhold.

Det store kloster, hvis abbeder næppe har stået meget tilbage i rang for Sorøabbederne, forblev efter reformationen under gejstligt styre, men omdannedes efterhånden til et kgl. regnskabslen. 1569 skulle det i forb. m. Sorø og Antvorskov hvert år udrede 400 dlr. til 4 studenters ophold i udlandet, og 1580 bestemtes det, at klosteret skulle underholde 12 børn fra byens skole. De sidste gejstlige forstandere, der endnu kaldtes abbeder, var »lærde« mænd (1554–61 Hans Lauridsen, 1571–72 og 1580–83 Iver Bertelsen, der i mellemtiden var forst. for Sorø kl., og 1583–86 Chr. Machabæus, der blev Sorø skoles første forst.). 1592 udnævntes adelsmanden Lave Beck til lensmand, de sidste munke var da borte, og fra da af var klosteret et len, som ofte var tillagt landsdommerne. (Jf. R. landsogn).

Om klosterbygningerne se R. landsogn.

Skt. Bendts Kirke, tidl. Ringsted Klosterkirke, viet Skt. Benedikt, nu byens sognekirke, er et af Danmarks anseligste teglstensmonumenter; forud for den s. 667 har der stået en ældre, opf. af Roskildebispen Svend Nordmand o. 1080; i denne, der var viet Jomfru Maria, blev Knud Lavard bisat foran højalteret. 1902 blev der under den nuv. kirkes gulv afdækket så mange rester af den gl. kirke, at man i store træk kan tegne planen; bygn. bestod af apsis, et kvadratisk kor (udv. ca. 8,5 m) og et langt skib (udv. ca. 29,5 m), over hvis vestende der antagelig har stået et tårn. Kirkens udstrækning svarer nøje til den nuv. kirkes midtskib, hvis gavl og arkadepiller hviler på de gl. mure, og korsskæringsfaget er umiddelbart ø. for apsiden. Materialet var, som ved andre kendte 1000t.s-kirker, frådsten over et kampestensfundament, og kirken havde skråkantsokkel; bl. de ved gravningen fundne frådstenskvadre er der en med trekvartrundstav på hjørnet mindende om hjørnestavene på Skt. Jørgensbjerg kirke (Kbh.s amt). Frådstenskirken s. 668 stod antagelig urørt til de første år af 1160erne, da den nuv. kirkes ø.parti påbegyndtes; ved Knud Lavards skrinlæggelse 1170 må dette (til og med halvandet fag af skibet) have været fuldendt, og det stod da midlertidig sammenbygget m. det gl. frådstensskib, som derfor tidligst er blevet nedrevet i det flg. tiår.

Den nuv. kirke, der udgjorde n.fløjen i et benediktinerkloster (sml. s. 665 f.), er en af vore ældste teglstenskirker; den er ligesom Sorø kirke så afhængig af den nordital. teglstensarkitekturs teknik og former, at man må regne det for givet, at der har været indkaldt lombardiske teglbrændere og måske tillige en bygmester. I selve arkitekturen er der fr. påvirkning, og planen retter sig efter ordensreglerne. På den s.k. Ringstedtavle, et pergamentsblad fra slutn. af 1400t. (i kirkemus.), kaldes Valdemar I »denne kirkes udvider«, og det har frem for alt været ham, der støttede munkene i deres store foretagende, så kirken kunne blive en værdig ramme om hans faders helgenlevninger. Kirken består af flg. romanske dele: kor m. apsis, tværskib m. i alt fire østkapeller afsluttet m. apsider og et treskibet langhus, som vistnok har haft et våbenhus foran n.døren. I sengotisk tid blev der opf. et trappehus i hjørnet ml. ndr. korsfløj og skib, i 1500t. rejstes tårnet over korsskæringen og 1791 en lille bygn. omkr. Jens Bruun Neergaards gravmæle i hjørnet ved trappehuset. – Kirken, der er opf. efter det basilikale system, har en fuld udvendig længde på 66 m; den er bygget i flere tempi, fra ø. mod v., og grænserne ml. de enkelte afsnit ses som lodrette fortandinger i murene. Under arbejdet er der foretaget visse ændringer, skibet blev ikke fuldført i den planlagte længde, apsiden blev forhøjet og koret, som måske skulle have haft en krypt, blev forlænget til det dobbelte. Til den første byggeperiode hører apsidens nedre og korets østre del, til den anden korets forlængelse og korsfløjenes østre del m. kapeller og apsider; disse kapeller, der alle er nyopførte ved rest. 1900–08 (H. Storck) på de ved en udgravning fundne fundamenter, åbner sig m. arkader til korsfløjene og korets forlængelse. Til tredie byggeperiode, der antagelig var afsluttet 1170, hører korsfløjenes fuldendelse (i den ndr. findes kirkens fornemste portal), skibets påbegyndelse og apsidens ombygning (den fik flere vinduer og langt større højde), og til den fjerde, som antagelig varede til o. 1200, hører skibets fuldendelse. Dette har i alt seks arkadefag, af hvilke det vestre, som var nedrevet efter en brand 1806, er genopf. af Storck. Sideskibene var ligesom resten af kirken planlagt m. træloft, men inden byggearbejdet sluttedes, blev de overhvælvet, og derfor rejstes der støttepiller udv. på n.muren, men ikke i s., hvor klostergangen stødte op mod muren. I sideskibenes andet fag fra v. findes i n. og s. romanske, men næppe opr. portaler. Mens tværskibskapellerne synes at være blevet overhvælvet ved opførelsen, stod hele højkirken m. træloft, da en brand 1241 hærgede kirke og kloster, og derefter blev hele bygn. overhvælvet og genindviet 1268. Dette arbejde medførte en radikal ændring af højkirkens vinduesforhold, idet halvdelen af de – ganske vist for en 1100t.s kirke usædvanlig mange vinduer – blev blændet.

Det tårn, som »den kunstforstandige mand, Matthias Kyme udi Roskilde« rejste over korsskæringen 1475, har sikkert kun været en tagrytter som Roskildes; det nuv. tårn er rejst et årh. sen. og stod indtil branden 1806 m. et spir, som skal være opsat af Lave Beck (kaldtes derfor Lave Becks bikube), der blev klosterets befalingsmand 1592. På den tid blev tværskibskapellernes apsider nedrevet, og s. 669 det ndr. dobbeltkapel indrettedes til landsting 1584, det sdr. til latinskole. Begge kapeller blev nedr. efter branden 1806, og ved den påflg. reparation 1816–17 fik midt- og sideskibe fælles tag. Den efterhånden medtagne bygn. fik en nødtørftig reparation 1868–69 (Chr. Hansen), ved hvilken den atter fik sit tredelte tag. Ved den fl. gange nævnte rest. 1900–08 søgte Storck i videst mulig omfang at gengive bygn. dens opr. skikkelse. Vestgavlen rekonstrueredes efter en tegn. fra o. 1750 og i stil med den velbevarede og smukt udformede n.gavl, s.gavlen og sideskibene fik nye romaniserende vinduer, talrige hvælv ommuredes og korsskæringstårnet fik et pyramidespir. 1951 fik tårn, lang- og sideskib kobbertag. – I kirken er der fundet talr. middelald., ornamenterede gulvfliser, de ældste, fra o. 1200, kendes også fra Sorø, andre fra 1300–50 er karakteristiske for Ringsted.

Kirken er rig på værdifulde, middelald. kalkmalerier, men mange er overhvidtede. Det ældste (o. 1235), en krucifiksgruppe fra et sidealter, findes i ndr. korsfløj, men er stærkt ødelagt af en yngre hvælvpille. Fra tiden omkr. 1268 stammer fire 3,5 m høje figurer mellem apsisvinduerne (vistnok Erik Plovpenning, Knud hertug, Jomfru Maria m. barnet og Skt. Katarina). Fire storslåede billeder på korsskæringens hvælv er fra o. 1300 (ø. Marias himmelkroning, s. Erik Plovpenning ml. to mænd, v. Knud hertug og i n. Erik Klippings dronning Agnes; i v. og n. tillige sidebilleder forestillende Erik Plovpennings død). På sa. tid blev der påbegyndt mindefriser over de i kirken begravne, dels billeder af konger (korets s.væg) og dronninger (korets n.væg), dels en skjoldefrise m. våben (sml. Sorø k.) i midtskibet. Kun et begrænset antal af våbnene kunne bestemmes (heraf en del som tilhørende omegnens herremænd fra 13–1400t.), og som frisen fremtræder nu, er det en moderne rekonstruktion udført under Storcks ledelse (med bistand af adelshistorikeren A. Thiset) og anbragt højere op på væggen end opr. En velsignende Kristus med indskr. »her er frelserens højde« (sml. Køge k.) er fra o. 1400, tværskibshvælvenes blomsterdek. fra sengotisk tid, og kirkens yngste billede, dronn. Dagmar, er udført 1916 af Joakim Skovgaard.

Inventar. Altertavlen, efter traditionen en gave fra mag. Christen Blichfeld, med årst. 1699 har i storstykket et maleri: Nadverens indstiftelse, topstykket et relief af Kristi dåb, den opr. topfig. Gud fader med verdenskuglen er forsv., resterne af to figurer opbevares i kirkemuseet. Smst. findes en pietá fra den sengotiske fløjaltertavle (o. 1475), på hvilken var fremstillet scener af Kristi barndoms- og lidelseshistorie. Alterbibel 1550, 2 udmærkede messehagler, 1690 (i kirkemus.) og 1775. 2 sengotiske vægskabe i apsis. Font, romansk, gotlandsk sandsten med scener af Jesu barndomshistorie i rundbuede felter på kummen, af stenmester Sighraf antagelig fra Skt. Hans kirke (Mackeprang. D. 372). Fad, nederlandsk, o. 1650. Prædikestol, højrenæssance fra 1609 (jf. kongestolen i Roskilde domk.), 8 fag med hjørnehermer forstillende dyderne, i storfelterne de 4 elementer og 4 apostle, ottesidet himmel. Korstolene langs højkorets s. og n.væg er beslægtet m. dem i Roskilde domk. fra 1420, og omtr. samtidige, dog stammer 19 af sæderne fra ældre korstole (o. 1300), det glatte rygpanel afsluttes af en skråbaldakin m. kulturhist. meget interessante relieffer, af hvilke de 13 på s.siden gengiver scener fra det ny test. og de 13 på n.siden fra det gl. test., v.-gavlene er rigt udskåret. N.siden har indvendig Kristus m. kalken og udvendig Mikael som dragedræber samt syndefaldet, s.siden indvendig den hell. Gertrud og udvendig Kristoforus, s. 670 hvorover et tårn m. stavværksvinduer og spir. Stolestader til dels højrenæssance, 1591. 37 trætavler med våben, navne og data for landsdommerne ved Sjællands landsting 1580–1785 er anbragt i de to n. kapeller. Klokke 1336, omstøbt 1833, bar majuskelindskr. om, at den var støbt til ære for den hell. Erik (sikkert Erik Plovpenning), da Johs. Guytha var borgmester (»Senator«) og Nicholaus »kaldet Kudich« provisor (Claus Limbek Kudy, se KirkehistSaml. 3 R. IV. 169, afb. i Nationalmus.) På Ringstedtavlen er opregnet, at i alt 20 fyrstelige er blevet begravet i kirken fra 1131, da Knud Lavard som den første bisattes her (jf. indl.). Efter undersøgelserne 1855 (under ledelse af Fr. VII, Herbst og Worsaae) og 1901 kendes flg. grave: Valdemar I († 1182), det ca. 181 cm lange lig var svøbt i et læderhylster, bag hovedet fandtes en blyplade, med to lat. indskrifter, der berømmer Valdemar som vendernes betvinger, fædrelandets befrier, fredens bevarer og den, der som søn af hellig Knud (Lavard) betvang og omvendte ryboerne til kristendommen; i den anden, længere indskr., der som påvist af M. Cl. Gertz og O. Stiehl er affattet senere, hedder det desuden, i overensstemmelse med Sven Aggesens Danmarkshistorie (der går til 1185), at kongen ved Danevirke opførte en mur afbrændte sten og en borg på Sprogø. Denne sekundære indskrift er formentlig et tegn på, at Valdemar først har fået sin endelige begravelse efter Valdemar II.s tronbestigelse 1202. – Dronning Sofia († 1198), en afstøbning af kraniet i kirkemus., liget målte ca. 161 cm. – Hertug Christoffer († 1173), graven ødelagt. – Knud VI († 1202), liget målte ca, 184 cm. – Valdemar II (Sejr) († 1241), hvis lig var ca. 183 cm. langt, prøver af silketøj fra graven i kirkemus. – Dronning Dagmar († 1212) graven ødelagt, (jfr. om det s.k. dronn. D.s kors, nu i Nationalmus., der skal være fundet i kisten: Annal. 1842–43. 3ff. og 1846. 344 ff.) – Dronning Bengerd (1221), skønt graven var ødelagt, var skelettet, der målte ca. 162 cm, i behold, og en afstøbning af kraniet findes tilligemed en hårlok og rester af silketøj i kirkemus. – Valdemar d. Unge († 1231), graven ødelagt. – Dronning Eleonora († 1231), fra den ødelagte grav findes silketøj og hovedhår i kirkemus. – ved fodenden en barnegrav med blykiste, der antagelig rummede dronningens spæde søn. – Erik Plovpenning († 1250), først bisat i sortebrødrenes kirke i Slesvig, derpå i Skt. Hans nonnekl. smst., 1258 ført til R. og foreløbig nedlagt i en alm. muret grav; men ved kirkens genindvielse 1268 er der herpå bygget en overgrav (sanctuarium), som vistnok har båret et monument, i hvert fald har graven spillet sin rolle ved Erikskulten (jf. kalkmalerier). Overgraven fjernedes 1901, undergraven er med undtagelse af taget bevaret, men tom, da biskop Lave Urne 1520 lod benene optage og indmure i korets vægpille, hvor der indsattes en plade med lat. indskr., her fandtes en lille egekiste med skeletdele og silketøj – pladen er sen. flyttet højere op på pillen. – Dronning Agnes († 1300). – Erik Mændved († 1319) og dronn. Ingeborg († 1319), hvorover ligger den eneste bevarede samtidige gravsten, af sort kalksten, på hvilken der er anbragt en graveret messingplade (284 cm lang, 168 cm bred), der fremstiller kongeparret (ansigterne dannet af alabast) i kroningsdragter; gravpladen – den eneste i Danmark i sin art, der er i behold – er et fint udført flamsk arbejde fra o. 1325. – Dronn. Margrete († 1341). – Hendes ægtefælle den svenske kong Birger († 1321). Med undtagelse af Erik Mændveds og dronning Margretes er alle de kendte grave murede. I slutn. af 1500t. markeredes kongegravene med ligsten, som ved udgravningen 1855 fandtes så udslidte, at s. 671 s. 672 de nedsænkedes i gulvet og erstattedes med nye. Dog er stenen over Knud Lavard (anskaffet af Jørgen Seefeld, landsdommer 1630–62) nu indmuret i ndr. sideskibs væg.

Epitafier: 1) Oluff Mouritsøn, alabast og kalksten, opsat af hans frue, Anne Hardenberg, 1575, stammer antagelig fra Kbh.s alabastmester, stærkt fornyet. 2) Iver Bertelsen, befalingsmand på Ringsted kl., † 1583, og hustru Else Mule, marmor og sandsten, antagelig kbhsk. arbejde fra o. 1630. 3) Mag. Christian Blichfeld, opsat 1681. 4) Mads Lavridtzsøn og hustru, opsat 1683. 5) Jørgen Nielsen Rothenburg, by- og rådstueskriver, † 1737, og to hustruer, maleri af M. Cardes. 6) Sognepræst mag. Erich Christian Lemwig (1679–1740), og to hustruer. 7) Krigsråd Peter Johansen Neergaard til Ringsted kl. (1702–72) og hustru, hvidt og gråt marmor, opsat 1775. 8) Jens Bruun Neergaard (1742–88) til Svenstrup, og hustru, marmor, af J. Wiedewelt fra 1791. Af gravstenene skal nævnes: 1) Jacob Jonsen Skave og hustru, hugget 1381. 2) Abbed Peder, død 1425, kaldes i indskr. »restaurator huius loci«, dette steds istandsætter, stenen omhugget 1756. 3) Jens Skave med hustru og sønnen Niels, som døde 1452, fra o. 1500. 4) Herluf Skave og hustru, o. 1500. 5) Niels Pedersen Gyldenstierne, figursten, o. 1500. 6) Abbed Hans Mortensen, † 1537, figursten. 7) Abbed Peder Nielsen, † 1518, figursten fra o. 1540. 8) Abbed Niels Hansen, figursten fra o. 1540. 9) Torben Oxe, † 1547, figursten. 10) Mourits Olufsen Krognos, † 1550, med moder og hustru, figursten, der er Danmarks største adelsgravsten (ca. 4 m lang og ca. 2 m bred) sikkert et arbejde af Morten Bussert (C. A. Jensen. Gr. Nr. 230). 11) Oluf Mouritsen Krognos, † 1573, og hustru, figursten fra sa. værksted som epitafiet (se dette). 12) Borgm. og landstingsskriver Jørgen Nielsen, død 1629, og to hustruer, figursten fra 1618. 13) Borgm. Madtz Lauritzøn, † 1697, hustru og to sønner, figursten, (jf. epitaf).

I kirken er endv. begr. hofmesterinde Anne Meinstorf, † 1535, og Eline Gøye, † 1563.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 109 ff.