Skodborg sogn

omgives af Skrave so., Ribe a. (Vejen, Anst og Vamdrup so.) og Gram hrd. (Jels so.). Skodborg so. danner en overgangszone ml. Rødding bakkeø og det ø.for liggende, unge moræneland og da således, at bakkeøformerne er mest udprægede mod v. og sv. Mod n. dannes so.grænsen af Kongeåen, der har skåret sig ned i den omgivende, kilometerbrede smeltevandsslette som en 100–200 m bred og ca. 5 m dyb rende m. ret markerede brinker. Skrænten ml. bakkeø og smeltevandsflade er oftest ret jævn, men ved so.grænsen s. 315 mod Skrave so. finder man et smukt eksempel på en skarpt formet erosionsskrænt 15–20 m høj. So.s østl. del kendetegnes af tre sø.-nv.-forløbende lavninger, som alle er vandførende og gennemstrømmes af henh. Skodborg bæk, Skudstrup bæk og Benbæk, hvoraf den sidste danner so.grænse mod ø. Disse bække har skåret sig ned i Kongeådalens smeltevandsflade, og deres lejer er sa. m. Kongeåens rende udnyttet til anlæggelsen af dambrug. So. ligger noget lavere end det v.for liggende Skrave so. og er i reglen ikke over 50 m. Jordbunden består for største delen af moræneler m. indslag af morænesand og m. et stærkt skiftende underlag af grus, sand og er delvis alførende. Smeltevandsfladen langs Kongeåen har et dække af lagdelt sand.

Det bebyggelsesmæssige centrum er Skodborg, som er opstået på den vestl., bølgede, bakkeø-prægede del af so. Desuden findes spredt bebyggelse af meget forsk. type og alder. Den sydøstl. del af so. er også i bebyggelsesmæssig henseende præget af dalenes retning, og tillige ses denne retning i mønsteret af jordbesiddelse og -udnyttelse. Meget karakteristisk er således nogle ganske smalle, 100–200 m, og indtil 3 km lange skovstrimler m. mellemliggende bælter af dyrket land.

Kongeå-fladen er sparsomt bebygget. Enkelte randgårde er beliggende ved grænsen ml. bakkeø og smeltevandsflade. Man har her strækninger, som i sin tid har været hedeklædte, men disse er nu købt af kom. og tilplantet.

Amtsbanen Haderslev-Skodborg blev nedlagt 1932 og erstattet m. et nyudbygget vejsystem, bl.a. amtsvejen Haderslev-Vejen, som blev færdig 1960.

Areal i alt 1960: 3697 ha. Befolkning 26/9 1960: 1705 indb. fordelt på 487 husstande (1860: 1475, 1910: 1486, 1921: 1549, 1930: 1557, 1955: 1687). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 784 levede af landbr. m.v., 352 af håndv. og industri, 133 af handel og omsætning i øvrigt, 100 af transportvirksomhed, 67 af administration og liberale erhverv, 44 af anden erhvervsvirksomhed og 211 af formue, rente, understøttelse olgn.; 14 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Skodborg (*1298 Skotborg, Skodborg, *1390 Scottburg; u. 1776) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 803 indb. fordelt på 260 husstande (1930: 565, 1955: 808); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 87 levede af landbr. m.v., 299 af håndv. og industri, 110 af handel og omsætning i øvrigt, 68 af transportvirksomhed, 58 af administration og liberale erhverv, 32 af anden erhvervsvirksomhed og 145 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1908, arkt. Jablonowski, udv. 1940 og 1958, arkt. Sigurd Madsen), fra 1961 købstadordnet m. realafd. og afdelingsbibl., bibl. (i kom.kontoret; opret. 1921; 3150 bd.), sognearkiv, forsamlingshus (opf. 1907, udv. 1942 m. den gl. banegård, der siden er udv. og moderniseret) m. biograf s. 316 og rutebilstat.), kom.kontor (opf. 1953, arkt. Sigurd Madsen), alderdomshjem (opf. 1944, arkt. Dahl Nielsen), Skodborg park (2 ha) og sportsanlæg, anl. 1921, stadion (anl. 1936), to kroer (S. Vesterkro og Mikkelborg kro), Skodborg Kommunes Spare- og Laanekasse (opret. 1884; 31/3 1963 var indskuddene 6,1 mill. kr., reserverne 408.000 kr.; nybygn. 1963), filialer af Haderslev Bank og Vejen Bank, andelsmejeri (opret. 1896, omb. 1924, udv. 1948 og 1960), A/S Skodborg Kornog Foderstofforretning, S. Savværk og Trælasthandel, Hedeselskabets planteskole (15 ha, anl. 1941), posteksp. og telf.central; Skudstrup (1524 Skustrup; u. 1776) m. fabrikken Nitrofen (isoleringsmateriale; i tidl. skole). – Saml. af gde og hse: Skodborg Mark; Skodborgskov m. skole (for de 3 første årg.; opf. 1880, udv. 1909) m. afdelingsbibl.; Mikkelborg m. kro; Langager; Skudstrup Mark; Gejlager; Gildbjerg; Basholt Huse; Lundsgård Mark; Fårkrog (1524 Farkrog; u. 1782); Fårkrog Mark; Fårkrogskov; Kærgårde. – Gårde: Skatkær (tidl. Skodborggd.) (98 ha; ejdv. 480, grv. 172); Kornvang (75 ha, hvoraf 19 skov; ejdv. 275, grv. 119); Engholm; Sønderby; Lauenborggd.; Sundbølgd.; Røjgd.; Årupgd.; Lindegd.; Kraggd.; Nørreris; Egegd.; Gråsbølgd.; Hørregd.; Lundsgd. Knagemølle, ude af drift (fredet i kl. B).

S. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Haderslev provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ø. Lindet so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 137. lægd og har sessionssted i Rødding.

Den hvidkalkede kirke består nu af romansk skib, gotisk korforlængelse og våbenhus samt korsarme fra 1858–59. Skibet er opført af rå kamp på karnisprofileret sokkel og m. hjørnekvadre. I ø.forlængelsen ses genanvendte, krumhugne sokkelkvadre fra †apsis samt hjørnekvadre fra †kor. I skibets n.mur er bev. to åbne, opr. vinduer, samt et blændet i s.muren. Ved kirken ligger en monolit overligger, mul. fra et vindue i koret. Rester af en egeramme m. pånaglet laske, udtaget af skibets vestre n.vindue, må stamme fra en træbygn., evt. en †trækirke. Den tilmurede n.dør har udvendig karme og kilestensstik af kvadre. S.dørens firsøjleportal (Mackeprang.JG. 58ff.), der hører til Aller-Tyrstrupgruppen, er 1949 flyttet tilbage fra indgangen til det foran liggende våbenhus, der er af munkesten. Kirken præges helt af den store ombygning 1858–59, ledet af L. A. Winstrup; herunder opførtes de to korsarme, det romanske kor og korbuen fjernedes, v.gavlen ommuredes og forsynedes m. en klokkekam, korforlængelsen blev overhvælvet, og resten af kirken fik bræddeloft ml. bjælkerne. Samtidig anbragtes en ny tagrytter i korsskæringen i st. f. den gl. over ø.gavlen, hvor der i stedet muredes en korsblænding over de opr. 5 rundbuede blændinger. Ved en rest. 1949 under V. Hardie Fischer opførtes bl.a. en rundbuet arkade på den tidl. triumfbues plads. Middelald. tagværker af eg over skib og korforlængelse, der har blytag, mens våbenhusets tag er af tegl og resten skifer. – Altertavle 1610 m. snedkersignatur H I, helt svarende til Åstrups (IX. s. 1008), de fire søjlepostamenter er smykket m. vingede dyder; ny staffering 1928. Midtfeltet er et korsfæstelsesmaleri af Stefan Viggo Pedersen; i sidefelterne og topstykkets to felter er bibelsprog. Alterkalk og -disk skænket 1715. Gotiske alterstager, hvilende på tre dyrefødder. På loftet støbejernskrucifiks, købt i Berlin 1879. Ejendommelig, romansk granitfont, hvis kumme og fod er hugget i én sten; den m. bølgeranker og arkader prydede kumme hviler på et skaft, omgivet af fire kjortelklædte figurer, der m. armene holder om kummen, stærkt ophugget (Mackeprang.D. 347). Prædikestol på muret fod 1949, tegnet af Hardie Fischer, m. relieffer af billedskærer Walther Nielsen, der også har udført reliefferne på stoleværket. Orgel 1913, Marcussen & Søn. Klingpung af messing 1820. Fire ens præsterækketavler. To lysekroner 1946. I tagkammen klokke 1858, omstøbt af Gamst & Lunds eftf. Epitaf af kalksten over Niels Ewaldt, † 1756, på korets n.væg. På kgd. monument over faldne 1914–18 efter tegn. af N. HansenJacobsen.

Litt.: DanmKirk. XX. Haderslev a. 729–41.

Lundsgård, tidl. møllegård og domæne i Skudstrup. Den var fra 1750 bortfæstet til Svend Lauridsen, hvis søn Peter Svendsen overtog den 1765. Han udflyttede gden, der var blevet sammenstykket med forsk. fæstegde. Besiddere var herefter 1807 Michel Nielsen, 1812 Mads s. 317 Hansen Lund, 1824 Jep Paulsen, 1828 Claus Jacobsen, 1833 Holger Mathias Holgersen, 1838 sognefoged og dannebrogsmand Thomas Thomsen; sidstn. afhændede gden med underliggende vandmølle til J. F. V. Johannsen, der var søn af amtmand Johannsen i Haderslev, og som udvidede den ved tilkøb. 1856 overtog Friedrich Heinrich Petersen den, 1870 Hans Clement, 1878 Oluf Lundt Bang, 1879 Balzer Hansen og lærer Hans Madsen Løbner i Stenderup i Nørrejylland, 1900 den prøjsiske domæneforvaltning. 1907 sammenstykkedes den m. Urholmgård, så at dens areal nu var 188 ha. Efter genforeningen udstykkedes gden 1923. Der oprettedes 11 nye husmandsbrug og gaves et par tillægsparceller. Stampcl. på 48 ha solgtes til Asmus Poulsen fra Gejlager, der 1925 videresolgte til Hans Peter Backmann.

Sundbølgård, tidl. domæne, der har navn efter en slægt Sundbøl, som havde den halve fæstegd., som Peter Madsen fra Stubbum købte 1757; 1765 fulgte sønnen Mads Petersen, der udflyttede gden, 1793 sønnen Peter Madsen, 1816 sønnen Mads Petersen Sundbøl, 1874 sønnen Peter Madsen Sundbøl. 1886 købtes gden af Jørgen Hansen Jørgensen; 1887 af pastor Jørgensens berygtede bank i Skærbæk, der 1900 solgte til den prøjsiske regering. Gården brændte ca. 1900 og flyttedes på ny. Den danske domæneforvaltning frasolgtes ét husmandsbrug og skovene og solgte 1936 hpcl. m. 63 ha til K. Scott Christensen.

Den Hørlück’ske gård i Skodborg, nu kaldet Skatkær, en opr. 4-ottingsgård, der fra 1672–1813 var skovridergård og derfor havde visse skatteprivilegier. Den kaldes derfor også frigården i Skodborg. 1672 fik skovrider Isaac Frank gden, 1690 skovrider Ditlev Steffensen, 1730 skovrider Niels Linnet, 1734 skovrider Frederik Chr. Schytz, 1750 skovrider Thomas Kingo Bering, 1772 skovrider og oppebørselskontrollør for brændevinsafgiften Johan Chr. Schønberg fra Reinsberg i Tyskland, 1813 Johan Pryse fra Hannover, 1836 sognefoged og dannebrogsmand Thomas Thomsen, 1840 Peter Meyer, 1877 sønnen amtsforstander Jesper Caecilius Meyer, 1894 kbmd. Stephan Lunding fra Tønder, 1905 amtsrådsmedlem Jens Hørlück. Efter hans død 1952 sønnen Anders Hørlück. Ved købet 1905 fraskiltes 25 ha, så at arealet nu er 98 ha. Efter 2 brande i 1926 og 1928 er gden bygget ny op fra grunden.

Knagemølle, der ligger meget idyllisk ved Kongeåen, er fredet i klasse B. 1963–64 blev den meget forfaldne ml., der har været drevet af et stort underfaldshjul, tillige m. det tilstødende bindingsværksstuehus omtækket på Det særl. Bygningssyns bekostning, men en retablering af møllens tekniske udstyr har endnu ikke vist sig økonomisk mulig.

Fra pgd. solgtes 1954–57 57 ha til to nye brug og 12 tillægsparceller.

Skodborg so. i Frøs hrd. gik opr. til Skodborg å, således at Bastrup og Holt hørte hertil og til hertugdømmet. I verdslig henseende blev Bastrup endnu i 1800t. regnet m. til Skodborg so. Dog omtales de to byer allr. 1690 i en præsteindberetning som hørende til Vamdrup so. Hele Holt, en del af Bastrup og af Skodborg hørte under Østerbygård i Ødis, sen. Vamdrup so. Denne gd. blev 24/4 1569 af Peter Rantzau til Vamdrupgd. erhvervet fra hertug Hans d. Æ. ved mageskifte. Det var en betingelse, at landskellet ml. kongeriget og hertugdømmet skulle være urygget. Da Peter Rantzau erhvervede Trøjborg, blev hans ejendomme i Skodborg, Bastrup og Holt lagt hertil. I matriklen 1664 nævnes under Trøjborg 9 gde i Skodborg by, nemlig 1 helgd., 1 trediedelsgd., 7 halvgde, hvoraf én var øde. Desuden 1 gadehus. I matriklen 1688 var der kun 5 Trøjborg-gde og 1 hus i Skodborg by. Under Vamdrup so. opføres i matriklen 1664 2 Trøjborggde i Bastrup, 3 i Holt, smst. 2 bol og 2 halvbol. I matriklen 1688 var der tale om henh. 2 gde i Bastrup, 5 gde og 2 huse i Holt. 1864 var der 16 gde, 47 huse, 1 kro og 1 ml. i Skodborg by, som hørte under kongeriget. Da Riberhus birk blev opret. 1735 kom Trøjborg-ejendommene i Skodborg, Bastrup og Holt herunder. Ved reskr. af 3/6 1843 blev de tidl. trøjborgske ejendomme i Vamdrup so. henlagt under Anst hrd.

O. 1710 ejede kronen i Skodborg so. m. Bastrup 2 helgde, 25 halvgde, 32 kvartgde, som alle var fæstegde. Hertil kom 3 toftefolk og 11 landbol. Ejendommene var ansat til 10 5/12 plov (JB). O. 1825 var der i de slesvigske dele af so., Bastrup indbefattet, 6 helgde, 4 trekvartgde, 20 halvgde, 1 treottendedelsgd., 17 kvartgde, 2 ottendedelsgde og 1 sekstendedelsgd. De var ansat til 2304 skattetdr. Af de nævnte gde lå 1 helgd., 2 halvgde og 7 kvartgde i Bastrup. Udsæden var: 176 tdr. rug, 256 tdr. havre og 124 tdr. byg. Kreaturholdet: 385 malkekøer, 376 ungkreaturer, 120 heste, 341 får og 65 svin (v. Rosen).

Mens den øvr. del af Frøs hrd.s so. hørte under biskoppen i Ribe og sen. under Tørninglen provsti, lå Skodborg so. i Slesvig stift, Haderslev provsti.

I byens park findes en genforeningssten (N. Hansen Jacobsen), rejst 1928. Endv. en mindesten for Jens Hørlück, rejst 1956.

Sv.f. Skodborg har ligget en bebyggelse Bejstrup (1524 Bestrupmarck). Pont.Atlas VII. 160 omtaler en skat »Beistrup Skat«, som betaltes af byerne Skodborg, Københoved og Skrave for noget jord, der lå imellem dem. Navnet betyder vistnok ‘biskopstorp’; det vides, at Ribebispen har ejet gods i Skodborg. – I so. lå vistnok møllen Gamlevad (*1390 molendinum dictum Gamlæwoth) ved Kongeåen.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Rødding herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det sa. m. Skrave so. Skodborg amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne Skodborg (m. Gråsbøl og Langager) og Skudstrup (m. Fårkrog og Lundsgård). 1880 indlemmedes Skudstrup kom. i Skodborg kom. Personregisterdistr.: Skodborg.

Før 1964 hørte til de kongerigske enklaver en ml., en kro, 16 gde og 47 huse i Skodborg so.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 210 da., 17 ty.; 1884: 78 da., 24 ty.; 1912: 190 da., 47 ty. Ved folkeafstemningen 1/2 1920: 1046 da., 110 ty. (tilrejsende 377 da., 78 ty.).

Ved de flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 394 da., 5 ty., 11 S.; 11/4 1924: 432 da., 3 ty., 30 S.; 2/12 1926: 465 da., 2 ty., 74 S.; 24/4 1929: 519 da., 0 ty., 107 S.; 16/11 1932: 561 da., 4 ty., 111 S.; 22/10 1935: 546 da., 2 ty., 116 S.; 3/4 1939: 804 da., 7 ty.; 28/10 1947: 787 da., 1 ty.; 5/7 1950: 761 da., 2 ty.; 22/9 1953: 787 da., 2 ty.; 14/5 1957: 786 da., 2 ty.; 15/11 1960: 821 da., 2 ty.; 22/9 1964: 854 da., 1 ty.

Voldstedet Dresvold, der endnu 1808 beskrives som en ret anselig høj, omgivet af 2 m høje volde, er nu en lav, dyrket, rund forhøjning i engen ø.f. Skodborg. Der ses ingen spor af volde. Uden for voldstedet er udgravet en 6 × 3 m stor kælder m. bageovn (se SdjyM. 1949. 165).

Voldstedet Bejstrup, sv.f. Skodborg, er nu dyrket mark. Der er fundet rester af stenbro.

Ved opgravning af gulvet i et hus i Skudstrup fandtes 1851 23 ty. og nederl. speciedalere fra 1544 til 1650.

Skove: En del bønderskov – Skodborg skov, der er opdelt i mange parceller, fx. 19 ha til Kornvang, 13 ha til Sundbølgd. og 49 ha til præstegården. Mod nv. ejer kom. en plantage på 13 ha.

Fredede oldtidsminder: 10 høje, hvoraf de 8 ligger på sa. lod nv.f. Skodborg, hvor også en stor del af de sløjfede høje har ligget. – Sløjfet el. ødelagt: 24 høje; foruden den ovenfor nævnte gruppe lå der en gruppe på 7 høje ved Kærgårde nø. i so.; desuden har der været en langhøj. – Ved Højvang er undersøgt en grav fra ældre romersk jernalder m. 4 lerkar og et glaskar m. en løvemaske. Ved Skodborg, 3 km sø.f. kirken, er fremkommet en guldskat fra germansk jernalder, bestående af en pragtfibula, 4 brakteater og 5 perler af glas og ler; en af brakteaterne har runeindskr., hvor der 3 gange gentages: Lykke for Alvin.

Litt.: Hans Neumann i Kuml. 1953. 137–54. DRun. 497–98.

I S. so. fødtes 1771 filologen J. M. Schultz.

Litt.: K. M. Hermansen. Skodborg Sogn i Frøs Hrd. 1947.