Spandet sogn

omgives af Højrup, Vodder og Roager so. samt af Ribe a. (Seem so., Ribe hrd.). Gennem Spandet so. går n.randen af det store, vestslesvigske bakkeøområde, og n.f. denne grænse møder man de smeltevandssletter, som fra Gram å-fladerne og Gels å-fladerne forener sig i Ribe området. Fra de højtliggende egne i Højrup so. stikker et bakkedrag mod n. gennem Spandet so. og derefter mod v., østl. i so. markeret af Fårmandsbjerg (fredet areal, 59 m) og mod nv. af Nørrehøj, 48 m. Grænsen ml. bakkeøen og fladerne er smukt markeret af en stejl erosionsskrænt m. en højde af 15–20 m. Fra bakkedraget skråner terrænet mod v. og sv. m. de lavest liggende s. 560 punkter i højden 17 m ved sognegrænsen og aftagende fald v.over, men i øvrigt m. bakkeøkupler og mellemliggende lavninger. Afvandingen af denne del af so. sker dels ved Rejsby å gennem Kirkeby bæk og dels til Brøns å gennem Holbæk og Gånsager bæk. I denne del af so. bemærker man den også fra andre egne kendte vekslen ml. de lidt højere, svagt kuplede, sandede flader og lavninger m. kærjorder, event. m. tørveaflejringer. Smeltevandsfladen i n.randen af bakkeøen har afvanding til Ribe å-systemet gennem Nørbæk. Bakkeøens jordbundsforhold er ret vekslende; man har moræneler i området Spandet-Fjærsted og stedvis også mod s., resten er mere sandet, delvis ret skarp jord samt i stort omfang kærjord. Kvaliteten langs sognets ø.- og s.grænse er langt svagere; afblæsningen har her været hård, og man har betydelige arealer m. heder og degenereret egekrat, som dog nu er restaureret og nyplantet m. nåletræer. På den nordvestl. smeltevandsslette er jordbunden lagdelt, fint sand, som på større felter har været i fygning, og som sa. m. tilsvarende områder i nabosognene danner et af de store felter af sanddækker og indsande i denne del af landet. Spandet-Fjærsted er det gl. befolkningsmæssige centrum, Spandet ligger på en lille ryg ml. skrænten mod Gels å-fladen og en fugtig lavning, der afvandes til Rejsby å; de øvr. områder har karakter af udmarker m. spredte, gl. gårde og m. ny bebyggelse og nye engkulturer og plantninger. Gennem so.s sydøstl. hjørne går den gl. landevej Haderslev-Brøns. Amtsbanen Arnum-Skærbæk er nedlagt. Den nye vej Ribe-Toftlund går s. om Spandet og er anl. 1938, og den nye vej Spandet-Arnum blev færdigbygget 1942.

Areal i alt 1960: 2708 ha. Befolkning 26/9 1960: 660 indb. fordelt på 186 husstande (1860: 480, 1910: 558, 1921: 502, 1930: 604, 1955: 698). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 410 levede af landbr. m.v., 126 af håndv. og industri, 28 af handel og omsætning i øvrigt, 20 af transportvirksomhed, 16 af administration og liberale erhverv, 1 af anden erhvervsvirksomhed og 52 af formue, rente, understøttelse olgn.; 7 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Spandet (*1323 Spandwith; u. 1782, fælled, hede og mose 1802) m. kirke, præstebol., skole (opf. 1943, arkt. Kr. Olesen), bibl. (opret. 1921; 1800 bd.), forsamlingshus (opf. 1908, udv. m. scene 1961), kom.kontor i tidl. banegd., hvor der desuden er kro og filial af Sydjysk Landmandsbank, Ribe, sportsplads, filial af Landbosparekassen i Ribe, foderstofforretning m. mølleri og korntørreri, andelsmejeri (opret. 1886, nyopf. 1951) og telf.central; Fjærsted (*1475 Firested, 1489 Fiersted; u. 1778, de lindevedske undersåtter dog først 1811). – Saml. af gde og hse: Spandetgde; Mølby (1542 Melbuy, 1649 Molbye; u. 1800); L. Spandet; Østermark; Hølleskov; Sønderby; Nørmark. – Gårde: Spandetgd. (1652 Spandet Edelhoff); Græsgd.; Skovgd.; Møllegd.

S. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Tørninglen provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hviding so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 155. lægd og har sessionssted i Ribe.

Kirkens, der skal have været viet til Skt. Jakob, består af senromansk skib og kor m. apsis samt sengotisk tårn mod v. Det senromanske anlæg har dobbelt hulkantsokkel af granit, og granitkvadre er herudover anv. i ret betydeligt omfang sa. m. rhinsk tuf (kor og apsis) og teglsten (fortrinsvis i skib). Murene har overalt lisendelte façadeblændinger m. vekslende udformning af den afsluttende frise. Den femdelte apsis deles i den halve højde af en vandret rundstav (jf. Brøns) og afsluttes m. en formentlig nyere trappefrise af munkesten. Kormurene har hver to blændinger, de sdr. m. krydsende, de ndr. m. enkelte rundbuer. En fortanding lige v.f. triumfvæggen markerer et – næppe langvarigt – ophold i byggearbejdet. Skibets langmure, s. 561 hvoraf den sdr. er stærkt forstyrret af reparationer, har rundbuefriser i ét felt – s.sidens østligste – af krydsende buer. Skibets døre, der begge er anbragt i en bred lisen, er rundbuede m. karme og stik af tuf og tegl; begge tilmurede. I korets s.side en rundbuet præstedør. Korets to romanske vinduer er i brug i lidt ændret form; tilmuret er et ø.vindue i apsis og skibets to n.vinduer. Den høje korbue har hulkantet granitsokkel og spinkle kragbånd af tuf; den flankeres af to sidealternicher, hvoraf den sdr. gennembrydes af prædikestolstrappen. Apsis har halvkuppelhvælving af tuf og falset bue m. profilerede kragsten; lavt mod ø. findes en piscina m. blyrør. Skibet har under det opr. bjælkelag et kassetteret bræddeloft fra 1845; i koret er i sengotisk tid indbygget en ottedelt ribbehvælving. Tårnet, af Tørninglen-type, er af munkesten, men stærkt fornyet mod s. og v. Det hvælvede tårnrum har spidsbue mod skibet og i v. en portal fra 1878, da rummet toges i brug som våbenhus, samtidig med at et ældre våbenhus foran s.døren sløjfedes. Kirken, der er hvidkalket og tækket m. bly, har overalt sine opr. egetagværker i behold. En hovedistandsættelse er påbeg. 1964 (arkt. R. Graae og Sv. Aa. Aakjær). – Under restaureringen er der ved korbuens n.side fremkommet rester af en højgotisk kalkmaleriudsmykning fra o. 1325–50; øverst en scene, der tydes som Jomfru Marias dødsleje, derunder et bill. af Skt. Peter. På skibets n.væg forekommer i to lag et stort antal geometrisk formede rosetter fra omtr. sa. tid som bygningen; i kor og apsis findes desuden romanske viekors. Kalkmalerierne er delvis overkalket på ny. – Muret alterbord m. panel, hvorpå Fr. V.s navnetræk. Altertavlen fra 1754 er en efterligning af Vardesnedkeren Jens Olufsens altertavler i senrenæssancestil (jf. Brøns og Skærbæk). I tavlen, der 1944 er rest. m. den opr. staffering fra 1754 (ved P. Kr. Andersen), er anv. 11 figurer fra en sengotisk skabstavle, hvoraf andre dele solgtes 1754. Fra denne tavle stammer vistnok også en bev. figurgruppe, Marias himmelkroning. To helgenindefigurer fra beg. af 1500t. er rester af en sidealtertavle. Alterkalken er gjort af Henr. Bøtticher i Ribe 1713. Alterstagerne er fra o. 1625–50. I koret hænger en sengotisk messeklokke uden indskr. Romansk granitdøbefont, omtr. som Rejsbys, m. fire mandshoveder og forsk. dyr på kummen (Mackeprang.D. 286). Dåbsfad af messing fra 1600t. Over korbuen et sengotisk krucifiks fra o. 1475; rest. 1944 m. farver fra 1700t. Prædikestolen, som på den samtidige himmel bærer Chr. IV.s navnetræk og årst. 1640, er et landligt senrenæssancearb. m. hjørnesøjler og evangelistrelieffer; den opr. staffering istandsat 1944. Stolestader fra 1700t.; gavlene er som i Roager og Brøns, en dør har årst. 1701. En jernbunden pengeblok er i Tønder Kirkemuseum. Kirkeskib: brig »Havfruen« fra 1942. Series pastorum i tre afdelinger, den ældste fra 1754. Maleri af Luther (efter Cranach) fra 1910. Mindetavle fra 1754 m. navne på bidragydere til kirkens istandsættelse. Klokke af støbestål (Bochum) fra 1890. To snoede egetræssøjler, der har tjent som mæglere ved prædikestolstrappen, men som vistnok i virkeligheden er et par gotiske kandelabre, opbevares nu i Nationalmuseet. I tårnrummet gravsten over sgpr. Rasmus Hansen Kiersing († 1723) og hustru samt over herredsfoged Iver Martini (vistnok † 1747).

Litt.: DanmKirk. XXI. Tønder a. 259–69.

På kgd. er bl.a. begr. præsten Wilhelm v. Brincken, † 1928.

Spandetgård skal efter sagnet have tilhørt Erik Emunes drabsmand Sorteplov. 1523 var lensmand Claus Sehested ejer, hvorefter gden ved hans død kom til datteren Magdalene († 1611), g. m. Mourids Podebusk til Kørup († 1593). 1583 afkøbte Fr. II Magdalene Sehested en mængde strøgods, og omtr. samtidig nedlagdes Spandetgård som hovedgård; dens bygninger blev nedbrudt, og jorden udstykkedes, hvorved Spandetgårde, den lille landsby ved kirken, oprettedes. 1599 havde Magdalene Sehested endnu 21 ottinger i Spandet so. En foged førte tilsyn m. disse fæstegde, som arvedes af svigersønnen Otto Christoffer Rosenkrantz til Boller, men denne måtte 1616 sælge dette gods og andre besiddelser i Spandet so. til statholder Gert Rantzau, der herved blev ejer af 63 % af so. Godset lagdes under Lindeved, og der oprettedes et særl. Spandet fogder i. Angående sen. besiddere se under Høgsbrogård (s. 548).

Christen Sørensens gård i Spandet er en blandet lindevedsk og haderslevsk gd., som sammenstykkedes af Thomas Simonsen, der 1781 havde arvet en haderslevsk halvgd. efter sin fader Simon Andersen (nævnes 1758). Sønnen Willads Thomsen overtog ejd. 1826, derefter fra 1854 datteren Karen Maria Willadsen, der blev g. m. Søren Knudsen Midtgaard († 1888). 1901 måtte enken overlade ejd. til en tysker Andreas Heinrich Konrad Waje, men 1918 kom den 116 ha store ejd. med Jes Sørensen atter på danske hænder. 1950 overtoges hpcl. på 72 ha af Christen Sørensen. Fra ejd. solgtes 1934 til landbrugsministeriet ca. 38 ha., der sen. er udstykket til to husmandsbrug.

Den Schøler’ ske gd. i Fjærsted er en tidl. schackenborgsk arvefæstegd. på hartk. 8 tdr. 3 skæpper 2 fjerdingkar 1/2 album, som 1872 overtoges af Hans Chr. Schøler ved ægteskab m. den tidl. ejers, Marcus Hansen Winds plejedatter. Sønnen Marcus Hansen Schøler overtog 1902 den 143 ha store ejd. 1936, og 1939 solgtes 39 ha til jordlovsudvalget, som derpå oprettede to gårde for to af ejerens sønner; den 73 ha store stamparcel ejes af en tredie søn, Svend Schøler.

Under svenskekrigen (1659) blev ca. 80 % af so. lagt øde. Af de 33 lindevedske gårde og huse var 1661 29 øde.

Spandet so. havde 1599 36 ottinger og 20 tiendeydere. 4 ottinger lå til Riberhus, 11 til Haderslev, og 21 tilhørte fru Magdalene Sehested. I Riberhus Jb. 1537–38 nævnes 3 mænd i Spandet, 2 af dem opføres også under Jomfruklostrets tjenere. I matr. 1688 opføres 1 gd. som tilh. kapellanen ved Ribe domkirke, mens herligheden hørte til Schackenborg. 1 gd. i Fjærsted hørte under Schackenborg. Hans Schack havde erhvervet de to gde fra kronen ved skøde af 5/9 1661. I den gl. matr. var de ansat til 11–2–0–0, i den nye til 12–0–1–0. 1787 var der 2 kongerigske gde i so. m. 11 beboere. 1860 var der 2 gde og 4 huse. Antallet af slesvigske indbyggere var 453, af kongerigske 27 el. 5, 6 %. De kongerigske ejendomme var tingpligtige under Lustrup birk, fra 1812 Riberhus birk. De 21 ottinger, som fru Magdalene Sehested havde, hørte under Spandetgd., som kom til Lindeved, der 1726 havde flg. ejendomme i so.: Spandetgd. og 1 mindre ejd. derved, 7 gde og 1 hus i Spandet, 6 el. 7 gde i Fjærsted og 19 mindre ejendomme i Mølby. De hørte alle til fogderiet Spandet, som kun omfattede gods i Spandet so. 1782 bestod fogderiet af 3 gde, 3 kåd og 1 inderst i Spandetgd., 7 gde og 2 inderster i Spandet, 4 gde og 1 kåd i Fjærsted samt 15 fæstesteder, dels små gde, dels store kåd i Mølby og 3 inderster. Hertil kommer 3 frikøbte gde i so. De lindevedske ejendomme var tingpligtige under Hviding hrd. 1796 blev de indlemmet i Haderslev a., efter at kongen havde købt godset.

Til Tørning len lå der 1542 2 gde i Fjærsted, 3 i Spandet. O. 1710 hørte under Haderslev a. 2 halvgde, 1 treottendedelsgd., 1 trediedelsgd. og 1 kvartgd. samt 1 landbol i Spandet, 1 trekvartgd. og 1 kvartgd. i Fjærsted. Kun 1 af gdene var i selveje, de øvr. var fæstegde. De var ansat til 1 65/72 plov (JB.).

O. 1825 var der i den slesvigske del af so. 1 helgd., 1 trekvartgd., 13 halvgde, 10 kvartgde, 1 toftegods, 2 kåd, 1 forbedelse og 2 inderster. Hertil kom 13 kåd og 3 inderster i Mølby. De var ansat til 751 skattetdr. Udsæden var: 122 tdr. rug, 131 tdr. havre, 59 tdr. byg og 54 tdr. boghvede. Kreaturholdet: 59 okser, 166 malkekøer, 138 ungkreaturer, 44 heste, 152 får, 30 svin og 40 bistader (v. Rosen).

Det forlængst overpløjede Voldsted ved Fjærsted spores endnu ganske svagt. Det har været indgravet i et Bakkehæld og synes at have bestaaet af en lille Borgbanke omgivet af Grave.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene. 1871: 101 da., 3 ty.; 1884: 61 da., 6 ty.; 1912 (Spandet + Højrup): 149 da., 85 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 375 da., 21 ty. (tilrejsende 118 da., 19 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 156 da., 1 ty.; 11/4 1924: 160 da., 0 ty., 1 S.; 2/12 1926: 179 da., 0 ty., 10 S.; 24/4 1929: 176 da., 1 ty., 20 S.; 16/11 1932: 194 da., 4 ty., 41 S.; 22/10 1935: 190 da., 4 ty., 37 S.; 3/4 1939: 287 da., 3 ty.; 28/10 1947: 281 da., 3 ty.; 5/9 1950: 257 da., 1 ty.; 22/9 1953: 247 da., 5 ty.; 14/5 1957: 281 da., 2 ty.; 15/11 1960: 275 da., 2 ty.; 22/9 1964: 301 da., 2 ty.

Skove: Spredt forekommer en del plantager og skove, oftest gl. egekrat, således Fjærsted skov, ca. 20 ha, der er opdelt i flere parceller m. forsk. ejere, og Spandet krattene i egnen sø. og s.f. Spandet.

Fredede oldtidsminder: 23 høje. De fleste høje ligger i et bælte på højt land fra ø.grænsen over Spandet og n. om Fjærsted; i dette bælte ligger 6 ret store høje, deribl. Rejshøj; en anden ret anselig høj ligger på Spandet Østermark. – Sløjfet el. ødelagt: 1 langdysse (på Spandet Østermark), en jættestue (underjordisk, m. en del keramik) ved Fjærsted og 23 høje.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Toftlund herredsfogderi, fra 1889 til Højrup II amtsforstanderskab. Ved indførelsen af den prøjsiske administration deltes so. i kommunerne Spandet og Fjærsted, der 1872 sammenlagdes til én kommune.

Personregisterdistr.: Til 1920 Højrup, derefter selvstændigt distr.

Litt.: Præste-Indberetning fra 1768, SdjyAarb. 1913. 88ff. Peder H. Smidt. Hverdag og Fest. Vestslesvigske Minder. 1964.