Ubjerg sogn

omgives af Møgeltønder so., Tønder landso. og købstad, Slogs hrd. (Burkal og Hostrup so.) samt af rigsgrænsen fra grænsepæl 195 til 226; so.s n.grænse følger Lillestrøm, Grønå og Vidå til et punkt lige v.f. jernbanedæmningen og derefter et gl., slangebugtet, nu forladt Vidåleje til Lægan. S.grænsen følger Sønderå. So. er ca. 7 km i ø.-v. og ca. 2 km i n.-s. Reguleringen af Vidå-systemet har medført en række ændringer i topografien. Sønderå har således mistet sit tilløb fra ø., idet vandet fra Gammelå og den østl. Sønderå nu ledes ind i Vindtvedkanalen i Burkal so. og m. denne føres mod n. Ligeledes har kanaliseringen af Grønå-Vidå til pumpestation Lægan ændret billedet i den nordvestl. del af so. Begge disse kanaler er omgivet af svære ådiger, og det sa. er tilfældet m. de større, naturlige vandløb. Den overvejende del af Ubjerg so. er et lavtliggende land i højden + 2 m til ÷ 0,3 m, altså stort set under s. 606 dagligt højvande. Det er beklædt m. et tæppe af marskklæg og flodaflejring. Det lave område skilles i en nordl. og en sydl. del af en sandryg, der gennemskærer hele so. i retningen v.-ø. og hvis højeste punkt ligger i + 6 m. Det drejer sig om et udfladet flyvesandsfelt, som formentlig er opstået på den naturlige åbanke langs et gl., nu forladt åløb. På denne ryg, der måler 2–500 m i n.-s. og ca. 6 km i v.-ø., ligger de to landsbyer Ubjerg og Sæd samt de fleste af so.s enkeltgårde. Det synes, som om man i flere tilfælde har måttet forhøje terrænet ved værftbygning. Langs grænsen ligger 3 lave også i nutiden beboede værfter. Ubjerg by er meget tæt sammenbygget og minder i sin struktur om de i sydligere egne alm. værftbyer. Ved Sæd er sandryggen bredere, og byen er mere åben.

Gennem so. går jernbanen Tønder-Husum og hovedvej 11 til grænseovergangen ved Sæd. So.s vestl. spids gennemskæres af den gl. vejlinie på diget Tønder-Lægan-Møllehus.

Areal i alt 1960: 1482 ha. Befolkning 26/9 1960: 430 indb. fordelt på 124 husstande (1860: 473, 1910: 442, 1921: 429, 1930: 453, 1955: 436). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 203 levede af landbr. m.v., 41 af håndv. og industri, 18 af handel og omsætning i øvrigt, 16 af transportvirksomhed, 100 af administration og liberale erhverv, 3 af anden erhvervsvirksomhed og 47 af formue, rente, understøttelse olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Ubjerg (o. 1330 Vbyergh; u. 1777) m. kirke og præstegd.; Sæd (*1237 Sæthe; u. 1740 og 1770–76) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 219 indb. fordelt på 66 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 94 levede af landbr. m.v., 22 af håndv. og industri, 7 af handel og omsætning i øvrigt, 2 af transportvirksomhed, 59 af administration og liberale erhverv, 3 af anden erhvervsvirksomhed og 30 af formue, rente, understøttelse olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. forskole (opf. 1933), ty. privatskole (opf. 1960), forsamlingshus (opf. 1935), sportsplads, kro og sandgrav; toldsted og vekselkontorer fra Landmandsbanken og Tønder Landmandsbank ved grænsen. – Saml. af gde og hse: Møllehus m. toldsted og afvandingspumpestation; Sæd Mark; Bremsbøl (beg. af 1500t. Brensböll, 1543 Bremsbul, Bremmesszbüll). – Gårde: Bjergemark (1652 Birremarck, 1685 Bierremarck); Engholm.

U. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Tønder provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tønder landso., bortsat fra at Ubjerg so. hører under a.s 6. folketingsopstillingskr. (Løgumkloster). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 213. lægd og har sessionssted i Tønder.

Kirken, der ligger på en lille banke i det flade marsklandskab, var i katolsk tid viet Skt. Laurentius og består af romansk apsis og kor m. unggotisk skib, alt bygget af munkesten. Korpartiet er cementpudset og skibet skalmuret i renæssancetiden, således at det opr. murværk intetsteds er synligt. Apsis og korets n.side hviler på en overpudset, vistnok skråkantet sokkel, og apsis har tre rundbuevinduer, korets n.side ét. Sa. m. korpartiet var der påbeg. et skib, hvis østre murhjørner er bev., smallere end det nuv., der meget vel kan være bygget i året 1300, således som en ubekræftet, men i øvrigt pålidelig kronik vil vide. Udover to genåbnede rundbuevinduer er ingen opr. enkeltheder bev. efter store ombygninger 1595–97 og sen. Indvendig står af opr. enkeltheder den runde korbue m. affasede kragsten. 1690 blev apsidens hvælving og dens bue fjernet, og murene blev forhøjet, indvendig i femsidet form, og der blev lagt fladt træloft i højde m. korets, der 1709 blev blåmalet på rødmarmorerede bjælker. I 1700 opførtes foran den udvidede s.dør et portalagtigt vindfang, og 1857 anbragtes der over skibets v.ende en tagrytter m. svajet pyramidespir i st. f. et fritstående † klokkehus af træ. Koret har rester af sit s. 607 opr. tagværk. Bygn. er hvidkalket m. undt. af skibets s.- og v.side, der står m. røde mursten, og tagene har siden 1857 skifertækning. Skibets store rundbuevinduer er indsat 1886. Skibets bræddeloft fik 1747 en morsom, malet udsmykning, bestående af tre store kartoucher m. troskyldige malerier: syndefaldet, korsfæstelsen og dommedag, istandsat 1942 (P. Kr. Andersen). – Det murede, vistnok romanske alterbord er dækket af bræddebeklædning og bærer en senbarok altertavle fra 1743, opsat af Andreas Lorentzen og hustru, Dorthe Andreses, Bremsbøl. Ved siderne er der skulpturer af Kristus som den gode hyrde og Moses, i storfeltet maleri af nadveren efter sa. forlæg som altermaleriet i Tønder kirke og forneden Gethsemane, begge fra 1747. Fra en sengotisk †altertavle fra beg. af 1500t. er bev. to kronede helgenindefigurer. Kalken er fra 1710, givet af Hemme Friederichsen og Margaretha Hemmes, oblatæsken fra 1707 har graveret korsfæstelsesfremstilling. Der er to par alterstager, det ene sengotisk på sen. tilsatte jernfødder, det andet fra 1686, givet af sa. ægtepar som kalken. Fonten af granit er romansk af arkadetype m. kapitælformet fod (Mackeprang.D. 306). Messingfad o. 1650, nederl. el. hjemligt arbejde. Korbuekrucifikset er et godt og velproportioneret, sengotisk arb. fra beg. s. 608 af 1500t. på samtidigt korstræ. Prædikestolen i rokoko m. udbugede fag og store kartoucher er fra 1783 m. samtidig himmel. Stoleværket fra 1774 er næsten fuldstændigt bevaret. En lukket præstestol er fra sa. tid som prædikestolen. Af et pulpitur fra 1694 er bev. panelværk m. malerier af dyderne og giveren, Johannes Vierheller, opsat på skibets n.væg. I v.enden et pulpitur fra 1747 m. malerier af Kristus og apostlene som i flere andre af egnens kirker. Salmenummertavlerne er fra sa. tid som prædikestolen. En præsterækketavle fra o. 1700 af kalksten fortsættes på en marmortavle fra 1795 og sen. trætavler. I kirken hænger der seks store malerier fra 1700t. m. bibelske motiver. Der er to klokker: 1) o. 1400 m. støbermærke for Olug Jurgunsun (Uldall. 74); 2) slutn. af 1400t., Hosianna, støbt af Jasper (Uldall.94). – Epitafium 1623 over »den lærde yngling« Michael Wulff, † 1623, samt mindetavler over faldne 1870 og 1914–18. Gravsten over sandemand Iacob Federsen, † 1650, og hustru Tette Iacobs, † 1659, samt sekundær indskr. over sandemand Iens Iacobsen, † 1673(?), og Anke Ienses, † 1680. Desuden en del gravsten fra 1800t., alle på skibets ydermure.

Litt.: DanmKirk. XXI. Tønder a. 1281–94.

Bjergemark. På B. nævnes 1685 Detlef Wolf og Bo Jensen, ved midten af 1700t. ejedes den af Jürgen Wulff, derefter sønnen Andreas W. (nævnt 1762). Jens Andersen el. Nissen har ejd. 1775. 1840 fik Carsten Richtsen Petersen Angel fæstebrev på gden, der 1879 overtoges af sønnen Chr. Angel. 1908 fik sønnen Carsten Angel ejd., der 1947 ved Landeværnets formidling blev tilskødet Hans Linnet, forp. på St. Tønde, for 143.000 kr. Nu ejes den af fru J. Linnet.

Den firlængede rødstensgård, der er fredet i kl. B, og som ligger kønt i en lund på et højt værft, er et ualmindelig fint arkitektonisk udformet anlæg, sikkert proportioneret såvel i helhed som i detaljen. Den statelige, teglhængte hovedbygning, der i følge gavlcifrene er opf. 1842 af Carsten Angel, har bred, gennemgående, toetages frontispice m. trekantsfronton, og store sandstensportaler m. segmentfrontoner. For vinduerne er skodder, der som det øvr. træværk står hvidmalet.

Den trefløjede, stråtækte ladegård er først opf. 1872, men i en til hovedbygningen svarende, kraftfuld manér, m. fine små kviste, der bryder de store, halvt afvalmede tage.

Ubjerg præstegård, der er fredet i kl. B, ligger på et højt værft og udgør sa. m. kirken en meget stemningsfuld helhed. Gden er opf. 1674–75 af store, uensartede, rødviolette sten og består af en beboelseslænge, hvortil i v. slutter sig en bredere stald- og ladebygning, der springer frem på havesiden, og en lavere sidelænge mod gden. Det hele er dækket af et stort, halvt afvalmet stråtag, og for vinduerne er hvidmalede skodder. Efter langvarig vanrøgt blev det fremragende bygningsværk 1949 underkastet en gennemgribende rest. ved arkt. Mogens Meyling, Sønderborg, og genindrettedes til præstegård; herunder blev en åben kamin afdækket og rekonstrueret, og i taget indsattes to kviste.

Litt.: Claus Eskildsen. Danmarks ældste præstegård, SdjyM. 1933–34. 191–99.

Gårdene i Ubjerg ligger alle på høje værfter, og de fleste bygninger er fra 1800t.s begyndelse.

Ubjerg so. hørte til Tønder hrd., bortset fra en mindre ejd. i Sæd, der hørte under Solvig, sen. Solvig kommune. Den var fra 1724 tingpligtig under hrd. Tønder hrd. var delt i Nord- og Sydtønder hrd. Den sidstn. del bestod kun af Ubjerg so. 1543 var der i Ubjerg 9 ejendomme, heraf 1 mindre, under Tønder a., i Sæd 23, heraf 11 mindre, og i Bremsbøl 6 gde. I Tønder a.s Jb. 1613 opføres i Ubjerg 4 halve selvejergde, hvoraf 1 var delt i to, 3 kvarte selvejergde og 4 selvejerkåd. I Sæd var der 4 hele selvejergde, 1 trekvartgd. i selveje, 7 halve selvejergde, 1 kvart selvejergd. og 3 sjettedels selvejergde, 1 fæstegd., der tilhørte kirken, 24 selvejerkåd og 2 fæstekåd. I Bremsbøl var der 1 hel selvejergd., 2 halve selvejergde, 2 halve fæstegde, 1 halv fæstegd. under kirken. O. 1770 var so. ansat til 16 plove. Der var i alt 25 gde, 50 kåd og 36 inderster. Indbyggertallet var 266. I Ubjerg by var der 5 gde, 7 kådnere og 4 inderster, i Sæd 13 selvejergde, 40 kådnere og 32 inderster. 1 kåd under Solvig. I Bremsbøl 2 selvejergde og 3 fæstegde, liggende på 3 »Anhöhen«. I Engholm el. Bjerget 1 byggested, Møllehus var ligeledes 1 byggested, som »står på diget på den såkaldte Treherreds grund«. Bjergemark bestod af 2 gde, som havde været forenet siden 1768. So.s kådnere og inderster ernærede sig især af havebrug og knipleri, hvorved børnene hjalp med, fra de var 7–8 år (U. A. Holstein).

O. 1825 var antallet af ejendomme uændret. So. var ansat til 2190 tdr. Udsæden var: 492 tdr. rug, 393 tdr. havre, 98 tdr. byg, 190 tdr. boghvede. Kvægholdet: 774 malkekøer, 934 ungkreaturer, 366 heste, 1272 får, 104 svin og 283 bistader (v. Rosen).

Galles-hemm nævnes i Ubjerg 1777, Galgefenne smst. i den ty. matrikel.

I den vestl. del af so. har ligget en gd. Tadenssil (1648 Tadens Siell). Den nordl. og sydl. del af Sæd kaldes henh. Nørrebyen og Sønderbyen.

Sæd by er ofte blevet hjemsøgt af stormfloder.

S.f. Sæd ved den gl. vej til Husum står en sten m. ulæselig indskr., efter optegnelse i Ubjerg kirkebog rejst til advarsel, fordi en fattig kvinde i Sæd 1712 dræbte sine 4 børn og sig selv. (Claus Eskildsen i SdjyM. 1933–34. 179–90). Lidt v. derfor, ved landevejen, rejstes 1925 et mindesmærke m. ty. indskr. for so.s faldne i krigen 1914–18.

Fiskeretten i åerne inden for digerne tilhørte lodsejerne, uden for digerne digelaget; i Sønderåen er fiskeriet frit.

I Sæd var der i mange år et betydeligt havebrug, og indtil den første verdenskrig kørte der om sommeren hver uge vogne til Flensborg m. haveprodukter, særl. den fine »sædninger-kartoffel«.

Ubjerg kog afvandedes indtil 1892 ved to vindmøller, opf. før 1800. 1892 oprettedes Ubjerg s. 610 Kogs Damp-Afvandingsforbund, der anskaffede en dampmaskine, som anbragtes i et hus nær Møllehuset ved Sønderå i so.s sv.hjørne; sen. erstattedes den af en motorpumpe, og 1917 opførtes en vindturbine n.f. Ubjerg. Nu sker det ved en stor pumpestation i skellet ml. Ubjerg-Tønder Herredskog og Møgeltønder kog.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene. 1912: 1 da., 76 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 43 da., 215 ty. (tilrejsende 16 da., 54 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 21 da., 82 ty., 6 S.; 11/4 1924: 43 da., 93 ty., 42 S.; 2/12 1926: 41 da., 93 ty., 47 S.; 24/4 1929: 37 da., 100 ty., 46 S.; 16/11 1932: 36 da., 101 ty., 51 S.; 22/10 1935: 49 da., 132 ty., 47 S.; 3/4 1939: 93 da., 127 ty.; 28/10 1947: 103 da., 85 ty.; 5/9 1950: 111 da., 72 ty.; 22/9 1953: 111 da., 105 ty.; 14/5 1957: 108 da., 107 ty.; 15/11 1960: 112 da., 104 ty.; 22/9 1964: 118 da., 112 ty.

Der kendes ingen oldtidsminder i dette lavtliggende so.

Under den prøjsiske administration hørte so. til Tønder herredsfogderi, der 1871 blev forenet m. Visby herredsfogderi, fra 1889 under Nykirke amtsforstanderskab. So. bestod af kommunerne Ubjerg og Sæd.

Personregisterdistr.: Sognet har helt fra 1874 udgjort et distr., der indtil 1920 kaldtes Sæd, derefter Ubjerg.