Daler sogn

omgives af Visby og Emmerlev so., Højer flække, Møgeltønder og Abild so. Daler so. danner den vestl. rand af Møgeltønder bakkeø og omfatter desuden den østl. del af Sejersbæk kog, idet v.grænsen udgøres af Sejersbæk og s.grænsen af Lindskov Møllestrøm, som begge fører mod Vidå. Bakkeøen rummer et område m. moræneler omkr. s. 653 landsbyen Daler, men en betydelig del af so. er mere sandet og påvirket af vinderosionen. Største højde nås ved so.s n.grænse, 17 m. Sejersbæk kog er et lavtliggende (ned til 0,5 m) marsk- og moseland, der afvandes gennem den nu kanaliserede Sejersbæk. Jordbundsforholdene i den centrale bebyggelse Daler-Østerby er gode m. ret stort lerindhold, medens den østl. del, navnlig mod nø., delvis er fygningsjord. Sejersbæk kog ml. kanalen og ringkanalen på gestranden er stadig ubeboet, men frodig og under kultur. Ringkanalen, der ligger i højden ca. 6 m, tager ferskvandsafstrømningen fra det ø.for liggende gestland og hindrer tilstrømning af overflade-ferskvand til Sejersbæk. De tidligere hedeområder mod nø. er nu opdyrket. Daler har den for egnen sædvanlige randbebyggelse på grænsen ml. marsk og kog. Østerby er en næsten 2 km lang vejbebyggelse. Jernbanen Højer-Tønder er nedlagt; lokalvejene peger s.over mod Højer og Tønder.

Areal i alt 1960: 2256 ha. Befolkning 26/9 1960: 623 indb. fordelt på 182 husstande (1860: 807, 1910: 720, 1921: 675, 1925: 670, 1930: 655, 1955: 653). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 371 levede af landbr. m.v., 105 af håndv. og industri, 26 af handel og omsætning, 15 af transportvirksomhed, 19 af administration og liberale erhverv, 4 af anden erhvervsvirksomhed og 72 af formue, rente, understøttelse olgn.; 11 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Daler (*1227 Daler, 1240 Dalær; u. 1770) m. kirke, præstegd., forsamlingshus m. kom.kontor (i tidl. skole, opf. 1921), sportsplads (ved den tidl. skole), Spare- og Laanekassen for Daler Sogn (opret. 1883; 31/3 1964 var indskuddene 305.000 kr., reserverne 46.000 kr.) og ml. (ude af drift); Gærup (1305 Gerthorp; u. 1774–75, hede 1851) m. andelsmejeri (opret. 1912 ved flytning af det s. 654 1887 opførte mejeri i Østerby) og telf.central (automatisk); Østerby (1489 Østerby; u. 1771, hede 1844) m. skole (opret. 1871; for de 5 yngste klasser; de større børn går i Højer skole). – Saml. af gde og hse: Østerby Mark; Kathale. – Gårde: En gd. i Daler (art. nr. 18; 71 ha; ejdv. 365, grv. 165); Vestergd.; Melskov.

D. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Tønder provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tønder landso. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 220. lægd og har sessionssted i Tønder.

Den ganske statelige kirke, der 1514 nævnes som viet krigerhelgenen Skt. Mauritius, består af romansk kor og skib (koret ældst) m. unggotisk korforlængelse og sengotiske tilbygninger, våbenhus mod n. og tårn mod v. Den romanske bygn., der er stærkt flikket, har fra første færd været opført af granitkvadre på en delvis bev., hulkantprofileret sokkel, noget forsk. på kor og skib. Begge de noget ændrede døre er tilmuret, og et par rundbuevinduer i skibets n.side, udvendig omdannet i senromansk tid, er først genåbnet 1942–43. Fra den ene af dørene stammer sikkert et løst, terningformet granitkapitæl el. -base. Indvendig står den snævre, runde korbue m. overpudsede skråkant-kragbånd. Af den unggotiske korforlængelse står kun selve gavlen urørt m. et tilmuret rundbuevindue, to savskifter i fodlinien og derover tre ens høje, spærdækkede højblændinger under en korsblænding. Langmurene er sa. m. korets i vid udstrækning fornyet 1776. To hvælv, der indtil dette år dækkede koret, var sikkert samtidige m. forlængelsen. Våbenhuset, der har usædvanligt svære mure, er opført af munkesten m. glat gavl over nu fladrundbuet dør. I nø.hjørnet er der en blystøberkamin. Det benyttes nu som materialrum. Det sengotiske tårn af munkesten, hvis underrum, der tjener som våbenhus, har ubenyttede hvælvingsforlæg og delvis udmuret arkade mod skibet. En nu utilgængelig trappe i et trappehus ved nø.hjørnet har ført op til mellemstokværket. Det ottekantede spir rejser sig ml. fire spidsgavle, hvori der er falsede glamhuller. Kirken har nu overalt flade bræddelofter. Tagværket over skibet er romansk, af eg, over koret samtidig m. forlængelsen, over våbenhuset og i spiret det opr. – I korbuen er der kalkmalet ornamentik og våben i sengotik og renæssance, men det hele er næsten nymalet 1922 og siden på ny ændret en del. – Det gl., med korforlængelsen samtidige, teglstensmurede alterbord med delvis ødelagt helgengrav står bag den skillevæg, der afskilrer et sakristi. Det nu brugte er nyt, dækket af gl. paneler fra stoleværket. Altertavlen er en stærkt omdannet, sengotisk fløjtavle fra o. 1475–1500, nu m. krucifiksgruppe og fire apostle i midtskabet, de øvr. i sidefløjene. 1776–77 blev den gjort lavere, og 1944 blev den restaureret. På triumfvæggen mod n. hænger på opr. plads en smuk sidealtertavle fra slutn. af 1400t. m. Maria i solgissel, af V. Thorlacius-Ussing tilskrevet »Imperialissima-mesteren«. Alterkalken er fra sidste fjerdedel af 1500t., disken fra 1751 og oblatæsken fra 1700t.s første årti. Der er to sæt alterstager, 1) af sengotisk type på tre, nu af brækkede dyrepoter, 2) slutn. af 1600t. Fonten er romansk, af granit, arkadetype m. svagt konisk fod, og firdeles af fremspringende menneskehoveder (Mackeprang.D. 307). Fad 1760 af hamret kobber. Højgotisk korbuekrucifiks, o. 1350, m. sidefigurer fra 1600t. Prædikestolen er et renæssancearb. fra 1606, sikkert forfærdiget i Lybæk og af fortrinlig kvalitet. Den er af karnaptype m. afvekslende retkantede og rundbuede felter, der har gode relieffer (efter gængse stik) af bebudelsen, Kristi fødsel, opstandelsen, himmelfarten og dommedag. Den er if. indskr. givet 1606 af Iacob Moriz, borger i Lybæk. En stor del af stoleværket fra slutn. af 1500t. er bev., men noget mishandlet og omdannet, bl.a. 1640 og 1781. Et pulpitur, opsat 1713, er nu til dels ødelagt af orgelfaçaden fra 1893. På skibets n.væg hænger der en tavle m. malet korsfæstelsesgruppe og Kristus m. sejrsfanen, opsat 1735 til minde om en persons dåb. Kirkeskibet er skænket 1943 af arkt. A. Finsen, Ribe. I tårnrummet står der en ligbåre, vistnok fra 1707, og på loftet en anden. Klokker: 1) gotisk, fra 1400t., skriftløs, men m. flere aftryk af pilgrimstegn (Uldall. 138f.); 2) 1607, støbt af Reinholdt Benninck, Lybæk, m. plattysk indskr. – Der er i kirken mindetavler for so.s faldne i krigene 1848–50 og 1914–18.

Litt.: DanmKirk. XXI. Tønder a. 1337–51.

På kgd. er bl.a. begr. skolemanden Peter Jessen, † 1913 (mindesmærke).

I Østerby er bev. mange smukke, gl., stråtækte gde, der er opført af de prægtige, uensartede, vestjy. sten. Den nordligste gd. i bygaden udgør et ualmindeligt fint og stemningsfuldt hele; i stuehuset, der består af en udstrakt længe (m. årst. 1831) samt et bredt korshus m. mønstermuret gavl mod haven, findes to bjælker m. indskrifter, den ene fra 1625. De sammenbyggede, s. 655 ligeledes stråtækte avlslænger er opf. 1766, men er i nyeste tid gennemgribende rest., dog med bevarelse af det gl. præg. Ved genbogården er rejst to høje sandstens-ledstolper m. indhugget årst. 1774, gudelige vers og skriftsprog, samt englehoveder. Gårdenes marker indhegnes af gl. stenpæle m. årst. (1754, 1757).

I Ribe Oldemoder fra o. 1340 er Daler so. opført under Tønder hrd. O. 1599 oplyses det, at so. tidl. har haft Visby til anneks. I Daler var der i dette år 11 helgde og 4 halvgde under Møgeltønder, 1 helgd., 2 halve selvejergde og 2 dele af 1 selvejergd. under Tønder a. og 2 halvgde under Løgumkloster. I Østerby var der 7 helgde og 9 halvgde under Møgeltønder, 1 hel selvejergd. og tredieparten af en selvejergd. under Tønderhus. Sognepræsten oplyser, at bønderne i Gærup af arilds tid havde givet tiende af deres agerland til præsten i Daler, men i 9 år havde Peter Rantzau til Trøjborg ladet dem, som boede »på den nør reij i samme by give også den tiende af det korn, som vokser sønden byen på Daler sogne mark, til Visby kirke og præst«. I den del af Gærup by, som lå i Daler so., var der 1599 1 selvejergd. under Tønder amt, Christoffer Rosenkrantz til Kogsbøl havde fjerdeparten af 1 gd., mens der lå 1 helgd. og 4 halvgde til Møgeltønder, og Benedikt Rantzau på Møgeltønder brugte desuden 3 parter af 1 gd. Der var lidt kirkejord på Møgeltønders og Trøjborgs grund.

I Riberhus lens Jb. 1537–38 nævnes under Møgeltønder birk 3 gde i Daler so., i et skatteregister fra Møgeltønder 1543 er opført 13 mænd i Daler, 11 i Østerby. I Hans Schacks skøde af 5/9 1661 på Møgeltønder opføres under Møgeltønder birk 11 gde, 4 halvgde og 9 gadehuse i Daler by, Daler vejrml., 2 gde, 5 halvgde og 11 gadehuse i Gærup og 9 gde, 5 halvgde og 1 toft samt 10 gadehuse i Østerby. I matriklen 1688 var der af kongerigsk ejendom i Daler by foruden forsk. kirkejord en gd., som præsten havde, 1 gd., hvoraf der blev svaret afgift til kirken. Desuden 14 gde til Schackenborg. Hertil hørte også de 14 gde i Østerby og 7 gde i den del af Gærup, som lå i Daler so. I Møgeltønder gods’ Jb. 1792 er opført 11 gde og 4 halvgde, 22 kåd og 2 huse i Daler by, 1 kåd i Snur-om, 9 gde og 4 halvgde, 2 kvartgde og 29 kåd i Østerby. I Gærup, hvortil den schackenborgske del af denne by i Visby so. synes henregnet, er der 3 gde, 4 halvgde, 13 kåd og 1 hus. Hertil kommer en del kirkejord, delvis bebygget. Herpå var der i Daler 6 kåd, i Østerby 7 og i Gærup 2. O. 1855 var der i alt 34 gde og 9 huse, som var kongerigske. 620 af de 730 indbyggere, el. 84,9% var kongerigske. De hørte alle under Schackenborg og var tingpligtige til Møgeltønder birk.

I Tønder amts Jb. 1543 er opført 2 gde i Østerby, 3 i Daler og 1 i Gærup. I et skatteregister fra s.å. nævnes 2 mænd i Østerby, 7 i Daler og 2 i Gærup. I Tønder amts Jb. 1613 er der i Daler 2 halve selvejergde og 1 selvejergd. m. 1/3 af en gårdspart og 1 m. 2/3 samt 1 lille fæstegd. og 3 kåd. I Østerby var der 1 selvejergd. og 1 kåd, i Gærup 1 hel selvejergd. og 5 kåd. O. 1775 var der i Østerby 2 selvejere under Tønder a. og 4 forbedelseskådnere. De var ansat til 1/3 plov. I Daler var der 1 fæstegd. og 3 selvejere samt 4 kåd, ansat til 1 71/96 plov, i Gærup 1 gd. og 5 forbedelseskådnere, ansat til 5/6 plov.

I Løgum klosters skatteregister 1548 nævnes 1 mand i Daler, i Løgumkloster amts Jb. 1607 er der opført 1 gd. m. 2 besiddere. O. 1825 var der 2 løgumklosterske halvgde og 4 kåd i Daler. De var ansat til 44 skattetdr., og kreaturholdet var: 6 malkekøer, 4 heste, 8 får, 2 svin og 8 ungkreaturer, mens udsæden var: 4 tdr. rug, 3 tdr. havre, 2 tdr. byg. De hørte til Abild fogderi.

I et skatteregister fra 1543 over det gods, der tilhørte fru Thale Breide til Vargård, opføres 1 gd. i Gærup og 1 halvgd. i Daler. De er ikke medtaget i skøderne af 28/2 og 4/3 1588, hvorved kongen får Vargård og dets gods, og de er vel kommet bort fra Vargård inden da. I det skøde af 18/6 1583, hvorved kongen fik Solvig af Erik Lange, nævnes i Gærup, Daler so., en part af 1 gd. og en del, som har tilhørt udstederens søster, og hvoraf der årlig gives 1/2 dlr. I pengeregistret for Solvig 1605 omtales ikke gods i Gærup, og der var ikke sen. solvigsk gods her. Den fjerdepart af 1 gd., som Christoffer Rosenkrantz til Høgsbro havde 1599, må efter 1604 være blevet lagt under Kogsbøl, der en tid havde fælles ejer m. Høgsbro. 1649 var der 1 halvgd. og 2 kåd i Gærup, som hørte under Kogsbøl, 1710 var tallet det samme. O. 1770 var der under Kogsbøl kom. 1 halvgd. og 5 kåd i Gærup, dels i Daler, dels i Visby so.

De slesvigske ejendomme var i almindelige sager alle tingpligtige under Tønder hrd.

So. har fra gl. tid ligget under Ribe stift og er forblevet herunder, bortset fra de år, da det var under fremmedherredømmet. 1/11 1661 fik Hans Schack jus patronatus til kirken m. andel i korn- og kvægtienden.

I Engen V.f. Gærup laa Voldstedet Kobbervold (*1560 Kopperwoldt), som sløjfedes i 1850-erne, og som siden er blevet saa udpløjet, at det nu er vanskeligt at lokalisere. Voldstedet bestod af en af Grave omgiven, rund Højning, hvorpaa der i sin Tid blev trukket saa mange s. 656 Pæle op, at man holdt Auktion over dem. Voldstedet skønnes at have været 35 m i Tværmaal, regnet fra Gravmidte til Gravmidte.

En genforeningssten er rejst ved siden af den tidl. skole i Daler.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene. 1871 (Daler + Visby): 228 da., 3 ty.; 1884: 126 da., 4 ty.; 1912: 190 da., 38 ty., 8 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920 (Daler alene): 344 da., 68 ty. (tilrejsende 48 da., 16 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 213 da., 18 ty., 5 S.; 11/4 1924: 170 da., 10 ty., 32 S.; 2/12 1926: 208 da., 12 ty., 43 S.; 24/4 1929: 173 da., 13 ty., 48 S.; 16/11 1932: 177 da., 12 ty., 66 S.; 22/10 1935: 154 da., 21 ty., 93 S.; 3/4 1939: 276 da., 35 ty.; 28/10 1947: 282 da., 14 ty.; 5/9 1950: 274 da., 12 ty.; 22/9 1953: 283 da., 16 ty.; 14/5 1957: 281 da., 24 ty.; 15/11 1960: 299 da., 30 ty.; 22/9 1964: 322 da., 21 ty.

Skove: Enkelte småplantager. I Østerby hede og mose er fundet gl. træstammer.

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 22 høje; en gruppe på 7 lå ved Daler ml., og lige s.f. byen har der været en gruppe på 6; de to af disse kaldes Bannerhøje; sv.f. Østerby har der været en tæt gruppe på 4. – En dyssetids jordgrav m. en tyndnakket økse og en hals af et lerkar er fundet ved Daler.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Visby herredsfogderi, fra 1889 til Visby amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne Daler, Gærup og Østerby.

Personregisterdistr.: Daler.

I D. so. fødtes 1755 arkæologen og numismatikeren Georg Zoëga, 1858 den nationale foregangsmand, vandrelærer Kaspar Jensen.

Litt.: Vider. III. 45–56.