Øster Hornum sogn

(Ø. H. kom.) omgives af Svenstrup, Ellidshøj, Buderup, Veggerby, Vokslev, Sønderholm og Frejlev so. Mens so.s midte har nogenlunde jævnt bakkede jorder, er terrænet både mod ø. og mod v. stærkere kuperet, og de største højder findes mod ø., hvor Egedal høj når 90 m. Heromkr. er der endnu lidt hede, men i øvrigt er lyngarealerne for en meget stor del blevet beplantet eller opdyrket (Abildgårde, Frendrup, Moldbjerg og Guldbæk heder samt Hovhede). I v. ligger udsigtspunktet Frendrup Nihøje, der når 103 m. Gennem so. strømmer Hasseris å og Guldbæk. Sidstn. får tilløb fra den 13 ha store Hornum sø og fra Hæsum mose, begge mod s. De ret sandede jorder rummer en del plantage. Gennem so. går landevejen Nibe-Støvring.

Areal i alt 1955: 5339 ha. Befolkning 1/10 1955: 1985 indb. fordelt på 539 husstande (1801: 475, 1850: 570, 1901: 1100, 1930: 1634). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 1194 levede af landbrug m.v., 480 af håndværk og industri, 60 af handel og omsætning, 59 af transportvirksomhed, 44 af administration og liberale erhverv, 137 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 8 ikke havde givet oplysning om erhverv.

En del af Nr. Svenstrup by (401 ha) er 1947 (jf. landbrugsmin. skr. 27/2 1947) overført fra Svenstrup so. til Ø. Hornum so.

I sognet byerne: Øster Hornum (*1368 Huornum, 1391 Hornum; u. 1784) m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1955, arkt. Rudolf Rasmussen) m. bibl. (2400 bd.), forsamlingshus (opf. 1907, udv. 1950), kom.kontor (opf. 1946), stadion, s. 1049 Sparekassen for Øster Hornum Sogn (opret. 1874; 31/3 1960 var indskuddene 1,3 mill. kr., reserverne 96.000 kr.), andelsmejeri (opret. 1892, omb. 1921) og telf.central; Moldbjerg (1445 Moldbergh) m. missionshus (opf. 1895); Volstrup (*1440 Volstrup; u. 1796); Guldbæk (*1390 Gulldbeck, 1461 Gulbek) m. friskole (opret. 1959, i gl. skole, opf. 1917) og dambrug (anl. 1954); Hæsum (1455 Hærssum; u. 1796); Estrup (1445 Æstrop); Nr. Svenstrup (delvis i Svenstrup so.); Godthåb stationsby – bymæssig bebyggelse m. 1955: 453 indb. fordelt på 131 husstande (1930: 339 indb.); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 37 levede af landbrug m.v., 284 af håndværk og industri, 20 af handel og omsætning, 25 af transportvirksomhed, 9 af administration og liberale erhverv, 39 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 3 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. filialkirke, centralskole (opf. 1959, arkt. Vagn Ågesen; i skolen relief af billedhugger Henning Wienberg Jensen, Thisted, og vægmalerier af Aage Sørensen, Ålborg, Ria Steen, Egense, og Niels Henrik Thorhauge, Valsted) m. bibl. (opret. 1919; 1200 bd.), missionshus (opf. 1939), forsamlingshus (opf. 1936), stadion, hammerværk (Zincks Fabriker, opret. 1858), stålvarefabrik (grl. 1920; 65 arb.), jernbanestat. og posteksp. – Saml. af gde og hse: Abildgde (1453 Abeldgord; u. 1798); Mølgård Hse (1406 Møllægardh); Volstrup Nørrehuse; Frendrupgde (*1520 Frendrup gard); Hovhede Hse; Guldbækhede Hse; Hornum Trant. – Gårde: Hornumgd.; Store Abildgd. (3,9 tdr. hartk., 139 ha; ejdv. 360, grv. 162); Lyngbjerggd. (1610 Lynnbieregaardtt); Bækgården; Ridemands Mølle (1610 Ridemannds Mølle).

Ø. H. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Fleskum og Hornum hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sønderholm so. So. udgør 5. udskrivningskr., 391. (a, b og c) lægd og har sessionssted i Nibe.

Den højtliggende, anselige kirke består af skib og kor m. apsis, tårn mod v., våbenhus mod n. og sakristi på korets n.side. Med undt. af sakristi og våbenhus er kirken fra romansk tid (for det i Pont.MarmDan. II. 234 og Pont.Atlas. V. 52 i en fantasifuld sammenhæng anførte byggeår 1172 savnes holdepunkter) af granitkvadre, skibet på sokkel m. skråkant, kor og apsis på profileret dobbeltsokkel, apsis har desuden profileret gesims. N.døren er bev., ligeså to n.vinduer i skibet, et i koret (tilmuret) og et, m. profileret overligger, i apsis. Kirkens s.mur er helt omsat. Inde i kirken er opstillet to granitsøjler og en kvader m. fremstilling af en siddende fig. m. en bog, alt hidr. fra den tilmurede s.dør. Det brede tårn, der er tilføjet kort efter skibets opførelse, har profileret dobbeltsokkel og var opr. af granitkvadre i hele sin højde; men ved en hovedistandsættelse 1768–71 blev den øverste del ommuret m. mursten (rest. 1845, efter at en del var nedstyrtet 1844) og alle murene omsatte (en stor del af kvadrene fra tårnet sattes som grundsten i broen over graven ved Restrup). Tårnet har nu takkede gavle mod s. og n., på s.gavlen læses årst. 1845; forneden er på sa. side indmuret en søjlebase af granit. Tårnbuen mod skibet, m. profilerede kragsten, var opr. rundbuet, men er sen. ommuret i spidsbuet form. Det indvendig kvaderklædte tårnrum er overhvælvet m. en seksdelt hvælving, som i sv.hjørnet gennembrydes af et polygonalt trappetårn. I gotisk tid er kor og skib blevet overhvælvet m. høje krydshvælvinger, og de to tilbygninger på n.siden er tilføjet; begge er overvejende af munkesten, sakristiet m. blændingsgavl og hvælving. Kirken står m. blank kvadermur (tårnets overdel og tilbygningerne mod n. hvidkalket) og tegltage undt. over apsis, som har blytag. – I korbuen fandtes 1884 spor af kalkmalerier. – Det indre præges af en håndfast rest. 1937 (arkt. E. Packness). Det opr. granitalterbord blev ved denne lejlighed fjernet, alterbordet er nu et fyrretræspanel fra o. 1600. Lutheransk fløjaltertavle fra 1604 m. malerier fra 1702 (Nadveren, Moses og Kristus); istandsat 1937 af J. Th. Madsen. En altertavle fra 1895 m. maleri af A. Dorph (Kristus vandrer på søen) hænger nu i tårnrummet. Sengotiske alterstager af malm. Romansk granitdøbefont m. løvefigurer; på kummens rand en lat. majuskelindskr., som rimeligvis skal læses: »Qvoniam apud te est fons vite e(t) i(n) lumine tuo videbim(us) lum(en)« (»Thi hos dig er livets kilde, og i dit lys skal vi skue lys«) (Mackeprang. D. 45, 216 ff. m.fl.st., læsning af indskr. forbedret af E. Rump 1958). Dåbsfad af Nürnbergtype fra o. 1575. Prædikestol m. lydhimmel er et godt billedskærerarb. fra 1604, stolen m. udskårne, nytestamentlige fremstillinger; den partielle staffering er rest. 1937. Over korbuen et stort krucifiks fra tiden henimod 1400. Et lille, gotisk alterkrucifiks står ved opgangen til prædikestolen. I korets n.vindue er anbragt en senromansk figurgruppe, Maria m. barnet, fra o. 1250, og i skibets sø.hjørne en helgenfig. i diakondragt (Skt. Laurentius?) fra o. 1150–1200. Nye stolestader og lysekroner. Orgel på 7 stemmer (Arne Nielsen, Århus, 1955) i tårnrummet; et orgelpulpitur er fjernet 1937. Ved indgangsdøren en pengeblok. Et centralvarmeanlæg er installeret 1937. – I koret gravsten over Anne Bertelsdatter i Westergaard, † 1588, og hendes mand Niels Povlsen, samt over Chr. Andersen Kiær i Guldbæk og hustru Maren Bues, † 1709.

På kgd. er opf. et ligkapel. Begr. er bl.a. politikeren L. Kvist, † 1926.

Litt.: Peter Riismøller. Ø. Hornum kirke, Julebogen. Udg. af Kirkeligt Samf. Årg. 35. 1955. 114–119.

Filialkirken i Godthåb er opf. 1911–12 efter tegn. af arkt. H. Paludan og indv. 20/8 1912. Byggesummen androg ca. 30.000 kr., hvoraf staten tilskød 18.500 kr. Den hvidkalkede, teglhængte murstensbygn. består af langhus m. tresidet korafslutning, anseligt tårn m. takkede gavle mod v., våbenhus mod s. og sakristi mod n. Det indre er overhvælvet. I tårnrummet er indrettet ligkapel, hvorover et pulpitur. Altertavlen er et maleri (»Kommer hid til mig«), sign. Anker Lund 1912, i udskåren ramme. Døbefont af granit.

Hornum (Hornumgd. m. m.) var 1440 og 1649 et af de 12 kannikepræbender ved Viborg domkirke.

En gd. i Abildgårde lå o. 1518 under Viborg domkapitel. Efter reformationen kom A. under Ålborghus og blev 1660 af kongen forundt Jørgen Marsvin til Restrup og fru Anne Helvig Gyldenstierne på livstid. Han samlede de 3 gde, hvoraf A. bestod, til 1 gd. og må således have ejet den gd. her, som 1637 blev solgt af fru Pernille Banner til jomfr. Dorte Kaas (Sparre-K.). s. 1051 Hans datter Mette Marsvin († 1687) fik 1671 gavebrev på den ene gd. (8 tdr. hartk.) og brugte dem alle 3 (19 tdr. hartk.) under ét. 1680 skrev hendes bror Otte Marsvin sig til dem, og hans datter Anne Helvig Marsvin († 1763, enke efter Fr. Chr. Muderspach til Trinderup) boede endnu 1748 i so. 1702 og 1775 var A. (14 tdr. hartk.) en bondegd. under Lundbæk, hvortil den lå til 1905, delt i 2 sammenbyggede gde (8 og 9 tdr. hartk.).

Store Abildgård dannedes af C. C. Hollesen til Sohngårdsholm og baron H. Gyldenkrone-Rysensteen ved opdyrkning af hede, der hørte til Lundbæk. C. Hollesens enke solgte 1915 gd. til Chr. Bjerring, der 1918 solgte den til Joh. Hæbnes. 1921 købtes den af Lars P. Winther, der 1934 overdrog den til sønnen af samme navn. 1928 og 1931 udstykkedes i alt 10 statshusmandsbrug.

Litt.: DLandbr. VI. 1935. 626–27.

Møllegård med mølle arvede hr. Erik Iversen Lykke (Møllehjul) efter sin mor Margrethe Glob. 1406 solgte han M. til hr. Mogens Munk (Bjælke-M.), der s.å. solgte den og Gammelvadsmølle (Astrup so., Hindsted hrd.) til dronn. Margrete.

I Moldbjerggård boede 1594 Niels Poulsen Krag, der havde været g. m. Anne Bertelsdatter Hørby. – Frendrupgård nævnes 1527 og 1533 bl. Hornum kirkes ejendomme.

Ved Godthåb anlagdes 1799 en papirmølle, der ophævedes 1852.

A/S Zinck’s Fabriker (Godthaab Hammerværk) grundlagdes 1858 af Chr. Zinck og har sen. været ledet af medl. af fam. Zinck. Fabr. har specialiseret sig i have-, landbrugs- og entreprenørredskaber.

I so. nævnes tidl. gdene Bjerregd. (1610 Bierregrd.) under Estrup og Hedegd. (1664 Hiegaard).

Herredstinget holdtes fra gl. tid her ved Tinghøj. I nærheden de nu sløjfede Galgehøj og Kaghøj. 1688 flyttedes tinget til Bonderup, Ellidshøj so., en tid derefter til Guldbæk. 1734 flyttede det til Nibe.

I Estrup boede bonden Christen Poulsen, stamfaderen til embedsmandsslægten Estrup (Carl Lindberg Nielsen. Familien Estrup gennem 250 år. 1956).

Skove: Mod ø. på Hovhede en del plantager, således Guldbæk-Hæsum plantage, 32 ha, hvoraf bøg 3 og nåletræ 20 (bjergfyr 3 ha). 9 ha er ubevokset. Plantagen ejes dels af gdr. Alf. Sørensen, Egedalsgård, og dels af et andelsselskab (20 andele). Egedal plantage, 33 ha, hører til Sekshøj skovdistrikt (jf. Suldrup so.). A/S Zinck’s Fabriker ejer 38,5 ha lyngbakker ved Lyngbjerggård. 17 ha heraf er beplantet. Ud over de nævnte findes flere mindre plantager i so.

Fredede oldtidsminder: So. er meget rigt på høje, hvoraf 80 er fredede; dernæst en rest af en jættestue. Mange af højene er af betydelig størrelse: Trehøjene v.f. Ø. Hornum, den meget anselige Tinghøj og Ushøj ø.f. sa. by, de to Stodshøje og Storhøj i en gruppe nø.f. Hæsum, Egedal høj, Solhøj og en tredie høj i Hovhede, Store Møgelhøj og en anden høj n.f. Moldbjerg. Ved Guldbæk en stengrav fra ældre romersk jernalder. – Sløjfet el. ødelagt: En langhøj og 103 høje. Ved Guldbæk er fundet en guldbrakteat.

I Øster Hornum so. fødtes ca. 1675 godsejeren Frederik Kiærskiold, 1828 højskoleforstanderen Carl Grove, 1854 politikeren L. Kvist.