Sønder Starup sogn

omgives af Haderslev by, Gl. Haderslev, Vilstrup, Halk og Grarup so. samt Haderslev fjord. Grænserne er kun i ringe grad naturgeografisk bestemt. En undtagelse danner dog grænsen mod Halk so., der forløber i Hejsager bæks lavning. Højeste punkt i so. er 56 m s.f. Vandling. Betydelige strækninger omkr. 40 m højde. Hovedlandskabstypen er morænefladen, der her ligger noget højere end i de ø.for liggende so. Moræneleret er den fremherskende jordbundstype, men mod v. møder man dog felter m. mere mager moræne og m. lagdelt sand. Grarup sø-dalen har retningen nv.-sø. frem til kontakt m. Haderslev-dalen. Det er utvivlsomt en lille tunneldal m. ret stejle, 20–30 m høje, skovklædte sider. Fladens nordl. del er furet af flere småbække, der søger ned mod Haderslev fjord. Ml. fjorden og landevejen Haderslev-Årøsund har landskabet imidlertid en anden karakter. Vi finder her jævne flader i en højde af 6–12 m og m. en jordbund, der er præget af horisontalt lejret, lagdelt sand. Vi har her at gøre med en aflejring fra den isdæmmede sø i den periode af afsmeltningstiden, hvor isen endnu lå i dalens ø.ende og i Lille Bælt og spærrede for smeltevandets afløb mod ø. Opover s. 218 disse flader rager det store bakkeparti Starup hede. Fra Eskær høj (39 m) har man en strålende udsigt over Haderslevdalens rigt varierede landskabsformer, ligesom man får en god oversigt over Haderslev by m. den gl. bykerne og de mange nye vækstfelter på skråningerne og på plateauerne.

I bebyggelsesmæssig henseende er Sdr. Starup so. ret ejendommeligt. Det gl. bondecentrum er antagelig Vandling, hvor man endnu i dag har en fornem, åben bebyggelse m. store, rige gårde. Kirken ligger ensomt på den sandede terrasse s.f. fjorden og bærer navnet Starup. So. har en del småskove på dalsiderne samt i tilknytning til de større gårde. Gennem so. går landevejen Haderslev-Årøsund og den nyanlagte vej Haderslev-Vilstrup-Kelstrup Strand.

Areal i alt 1960: 1984 ha. Befolkning 26/9 1960: 943 indb. fordelt på 261 husstande (1860: 799, 1910: 682, 1921: 704, 1930: 745, 1955: 889). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 436 levede af landbr. m.v., 237 af håndv. og industri, 90 af handel og omsætning i øvrigt, 20 af transportvirksomhed, 61 af administration og liberale erhverv, 12 af anden erhvervsvirksomhed og 80 af formue, rente, understøttelse olgn.; 7 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Starup (*1451 Stadorp) m. kirke og præstegd.; begyndende forstadsbebyggelse ved landevejen nærmest Haderslev; Brorsbøl (*o. 1400 Brorsbøll, 1511 Broderszbul; u. før 1770); Vandling (*1397 Wanigemarke, *o. 1400 Wandling; u. 1770 og 1781); Lunding (*1463 Lundingh; u. før 1770) m. centralskole (udbygget 1962, arkt. Thomsen), sportsplads og kro. – Saml. af gde og hse: Lønt (*1463 Lynthe, 1541 Lunthe; u. 1770–81); Knav. – Gårde: Olufskær (*1457 Olfueskiere, 1610 Olluffskier; 103 ha, hvoraf 14 skov; ejdv. 486, grv. 236); Frederiksgd. (Friedrichshof; 92 ha, hvoraf 10 skov; ejdv. 460, grv. 229); Risgd. (73 ha, hvoraf 4 skov; ejdv. 400, grv. 188); Lundinggd. (65 ha, hvoraf 4 skov; ejdv. 350, grv. 160); Roskæmmergd.; Elmegd.; Vandlinggd. (1639 Vandöegaardt, 1672 Wandlinggaard); Lindegd.; Eskærhøj; Havegårdsminde; Louiselund; Vernsgd.; Byg; Nørregd. (1675 Nørgaard); Løntgd.

Sdr. S. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Grarup so. ét pastorat under Haderslev provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Gl. Haderslev so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 114. lægd og har sessionssted i Haderslev.

Kirken, der ligger ensomt ved bredden af Haderslev fjord, var i middelalderen vistnok viet Vor Frue, og den er Sønderjyllands mærkeligste og ældste kirkebygn., fra tiden før 1100. Den er opført af frådsten som et treskibet anlæg m. kor og apsis, hvortil der i sengotisk tid, o. 1450 og sen., er føjet tårn mod v., sakristi mod n. og våbenhus i s. Som kirken står i dag, præges den stærkt af en gennemgribende og i nogle henseender hårdhændet og vilkårlig rest. 1908–18, der desværre har umuliggjort den fuldstændige løsning af de problemer, der knytter sig til den interessante bygn. De seneste undersøgelser (ved arkt. Elna Møller) har dog givet det resultat, at kirken aldrig er blevet fuldført efter de opr. byggeplaner, der har knyttet den sa. m. landets andre tidl. stenkirker – Tamdrup, Asmild og især Vor Frue i Roskilde.

Af den tidligromanske bygn. står apsis, kor og midtskib, medens de nuv. sideskibe er urigtige rekonstruktioner af de opr. Bedst bev. er apsis og kor, der kun i ringe grad har været udsat for overlast. Over en skråkantet frådstenssokkel er apsidens ydermur af smalle lisener delt i syv blændingsfelter, der foroven afsluttes af tvillingrundbuer, muret af vandrette skifter, hvori indhuggede streger markerer kilestensstik, over hvilke der er en gesims bestående af en rundstav under et fremspringende skifte m. nedadvendt skråkant el. kvartrundstav. De tre vinduer er påfaldende forsk., det sydøstre mærkelig nok mindst. Apsidens indre dækkes af et trykket halvkuppelhvælv, og også apsisbuen virker fladtrykt. Korets langmure er lisendelte ligesom apsis, dog uden rundbuer foroven, men vandret afdækket m. nedadvendt skråkant. I n.murens andet blændingsfelt fra ø. findes korets eneste opr., genåbnede vindue. Der har i koret efter al sandsynlighed været planlagt et tøndehvælv, men vigtige spor heraf blev fjernet ved restaureringen. Korbuen har retkantet sokkel og kragbånd, der forneden er affaset. Midtskibet åbner sig mod hvert af de genopførte sideskibe m. fem rundbuede arkader, der i alt væsentligt er korrekt fremdraget og genskabt. Der er det ejendommelige forhold, at der i hver side er tre firkantede og én rund pille (modsat den ellers gængse regelmæssige vekslen ml. runde og firkantede piller); dette forhold kan imidlertid forklares ved, at midtskibets vestligste afsnit har været afskilret som en forhal, således at rundpillerne har befundet sig i det egl. kirkerums akse n.-s. De opr. vinduer har siddet påfaldende lavt, og dette forhold tyder på, at de planlagte sideskibe aldrig s. 220 er ført op i den påtænkte højde, ja måske end aldrig er bragt under tag, inden man reducerede byggeriet. Det står hen i det uvisse, om sideskibene har haft apsider mod ø., og ligeledes må det betragtes som et åbent spørgsmål, om de på deres v.ender har båret sidetårne, der i så fald skulle have flankeret v.forhallen, der i hvert fald ikke har været ført i vejret som et tårn. Endnu i 1100t., snarest o. 1150–60, har man opgivet de opr., storstilede byggeplaner, idet man nedrev de næppe fuldførte sideskibe og tilmurede arkaderne, idet man i tilmuringerne mod n. og s. indsatte døre, hvoraf s.døren i ændret skikkelse stod indtil restaureringen. Under døråbningen i højde m. skibets opr. gulv var som tærskelsten nedlagt en runesten aflandets ældste gruppe (se ndf.).

I sengotisk tid, vel o. 1450, opførtes v.f. skibet et lavstammet tårn, hvis murhøjde er lavere end skibets nuv. tagryg. Tårnrummet, der står i forb. m. skibet ved en spidsbuet arkade, har samtidigt krydshvælv og trappe i sv.hjørnet. Murværket er stærkt skalmuret 1591 og 1779, og spiret, der 1823 blev omsat og afkortet, er formet som en lav, blytækt pyramide m. let opskalk. Sakristiet ved korets n.side er opført i to byggeperioder. Den lave, ældre del af ø.muren har i det omdannede vindues vederlagshøjde en frise af to savskifter, og i gavlen er der rester af en blændingsdek. m. savskifter, båndblænding og trapperudefrise. Ved den sen. forhøjelse blev flankemurene gjort lige så høje som korets, og den ny kamtakgavl fik en selvstændig blændingsdek. m. fem tvillingfladbuede højblændinger flankeret af små cirkelblændinger over en båndblænding. Våbenhuset fra beg. af 1500t. svarer nøje til det i Halk (s. 228). Det har under tagfodshøjde fremspringende fladbuefriser, og gavlen har syv højblændinger, dels vandret afdækket, dels m. tvillingfladbuer. Dets flankemures n.ender blev fjernet ved opførelsen af de rekonstruerede sideskibe.

Restaureringen 1908–18, der blev udført delvis efter tegn. efter et udkast af pastor Petersen m. støtte af provincialkonservator Haupt, omfattede i hovedsagen en helhedskonservering af det bevarede murværk, genåbning af arkadebuerne og et tilsvarende antal vinduer i højkirkemurene samt genopførelse af de to sideskibe. Sideskibene blev gjort bredere, end de fundne fundamenter viste, og man gik temmelig hårdt til værks, idet man benyttede betydelige mængder af de bevarede frådsten fra indermurene til opsavning og »finering« af de cementstøbte kvadre, der blev brugt. Indvendig blev lofternes gipspudsning fjernet, og de fik i stedet bræddeklædning.

En hovedistandsættelse 1956–57 (arkt. V. Hardie-Fischer) var overvejende af teknisk art. Om møntfund se ndf.

I forb. m. rest. blev der i apsis fundet sparsomme kalkmalerispor, der af A. Wilckens blev benyttet som udgangspunkt for en gennemgående dek. af hele kirken. I apsis blev der m. anv. af de bevarede rester malet en tronende Kristus omgivet af evangelisttegn og m. en stående Maria foran en engel. Herunder er der en apostelfrise. I kor og skib malede Wilckens 1918–19 nye dekorationer i en noget hård, Skovgård-påvirket stil.

Alterbordet er en frådstensopbygning fra restaureringen, delvis m. plade fra det gl. Som alterprydelse tjener et egetræskors m. krucifiksfigur af messing fra 1903. Den tidl. altertavle fra 1615 findes nu i Vojens kirke (s. 275). Alterkalken i barok fra 1637 har sengotisk knop. Der er to sæt alterstager: det ene par af sengotisk type fra slutn. af 1500t., det andet sæt fra o. 1650 har kraftig fod og spinkelt balusterskaft. En noget forvitret og ophugget romansk granitfont af Haderslevtype (Mackeprang.D. 328) har været borte fra kirken, men kom tilbage 1915. Den benyttede font er et såre ejendommeligt stykke, idet den består af en træskåren engel fra 1742 vandret indsat i muren, bærende en lille, halvkugleformet kumme, skænket i anledning af sgpr. Caspar v. Salderns hustru, Anna f. Berens’ død sa. år. Prædikestolen er et smukt renæssancearbejde fra 1612 m. slanke, nedadspidsende hjørnesøjler og portalfelter m. relieffer af Frelseren og evangelisterne. Dens himmel er samtidig. Stoleværket er fra 1887, og orgelet er fra 1920, leveret af Marcussen & Søn. På sdr. sideskibs ø.væg hænger der et maleri fra 1716 »Kristus som dødens og syndens overvinder«. Klokken er støbt 1790 af H. C. Gamst.

Af epitafier, der kendes fra ældre optegnelser, er bev. et brudstykke af et fra 1598 (på kirkeloftet) og en stor baroktavle over sgpr. Sebastian v. Saldern, † 1748, nu i Sønderborg Mus. Der er bev. adsk. gravsten: 1) 1590 over Jurgen Mote og to hustruer; 2) sgpr. Povl Ancher, † 1634, og to hustruer; 3) Carl Conradt Wetche, † 1780; 4) Christopher Roos’ familiebegravelse, lagt 1789; 5) premierløjtn. F. G. v. Wetche, † 1805; 6) Conradine Eleonora Wetche, f. Saldern, † 1815; 7) sgpr. Andreas Wetche, † 1820; 8) jomfru Helena Nicolina Andrea Wetche, † 1821; 9) toldkasserer, kammerråd Hendrich Andreas Wetche, † 1827; 10) Charlotte Cathrine Conradine Wetche, † 1855. Under tårnet er der en utilgængelig begravelse for ejerne af gården s. 221 Olufskær, og foran alteret blev der 1914 fundet en dobbelt, muret grav, sikkert præstebegravelse.

Litt.: DanmKirk. XX. Haderslev a. 1954. 397–438. Rettelser og tilføjelser 2617–18.

På kgd. er bl.a. begr. præsten og seminarieforstanderen Ludvig Chr. Müller (gravskrift af N. F. S. Grundtvig).

Vandlinggård, tidl. lavadelsgård og frigård, der på reformationstiden ejedes af adelsmanden Claus Moeth (Møte el. Mød), hvis enke ægtede Hans Reichenbach, der 1543 nævnes som ejer. Til gden hørte da 14 fæstebønder. V. gik derefter over til Claus Moeths søn Jørgen M. († før 1590), der fra ca. 1545 var kammertjener hos hertug Hans d. Æ. og fra 1560–62 staller i Ejdersted. Han fik yderligere 2 gde i Vandling, enemærket Langkær v.f. Vandling samt skoven St. Rævekær i forlening. Han nævnes sen. m. i alt 18 gde, som han dog efterhånden igen skilte sig af med. Han omdannede ved inddragning af bøndergods V. til en større sædegd. og byggede her ca. 1570 et hus, som kaldes Grågård, sen. også Gramgård. Jørgen Moeths gravsten er indmuret i nordvestre sideskibs v.mur i Starup kirke. 1586 købte Fr. II »Gramgård« m. særmarken Pugholm i Stendet Østerskov for 3260 rdl. V. blev derefter bortforpagtet; 1602 var Frederik Foese forp. for en årl. afgift på 30 rdl. Pugholm var da lagt til ladegården i Haderslev, medens engen Humlegården til gengæld var lagt til V. I kejserkrigen blev gden »øde«, og 1636 overdroges den afgiftsfri til husfoged Jørgen Hansen, der lod den genopbygge. Den benævnes nu atter alm. V. Privilegierne overdroges 1664 til sønnen, dr. jur. Gotfried (Jørgensen) Wandling († 1667), der 1664 udvidede gden ved køb af 1/2 selvejergd. Søgård i Lunding; han var g. m. Regina Schønbach († 1669). Næste ejer er hans svigerfader, landkansler Johan Christopf Schønbach († 1683). Hans arvinger solgte 1684 gden for 1000 rdl. til amtmand i Haderslev, sen. storkansler Conrad Reventlow, der enten nyopførte el. reparerede det 34 fag store bindingsværksstuehus, og som overlod gden til sin elskerinde Anna Catharine Hagensen († 1691), datter af borgm. i Åbenrå og amtsforv. i Løgumkloster Carsten Hagensen. Med elskerinden havde Conrad Reventlow 3 børn, som sen. adledes med navnet Revenfeldt. 1686 overdrog han gden til sønnen Ditlev Revenfeldt, men før drengen blev myndig, solgte han den atter 1701 på hans vegne for 1000 rdl. til sin søster Catharine Christine, enke efter Adam Christopher v. Holsten. Efter hendes død 1704 faldt den tilbage til broderen, der 1705 solgte den for 1766 rdl. cron. til Anna Margrethe v. Kielmansegg, sidst enke efter en oberst v. Erffen, † 1702, og selv hofmesterinde hos dronn. Anna Sophia. 1708 var udsæden på særmark og under landsbyfællesskab ca. 30 tdr. rug el. byg og ca. 45 tdr. havre; høbjærgningen var ca. 20 læs, og der var græsning til ca. 40 stk. kvæg. Efter oberstinden ejede en kapt. Christian Ernst Frobøse gden, der ca. 1729 overtoges af Christoph Ahlmann, derefter ejedes den 1772–75 af datteren Elisabeth A., 1775–1808 af Lorenz Høyer, 1808–12 af Carl Ludwig Zoega, 1812–17 af løjtn. Nicolai Thomsen. 1817 udparcelleredes gden, og stamparcellen overtoges af Rasmus Rasmussen. Privilegierne anerkendtes ikke efter 1731.

Fra gården blev der i 1930’rne udstykket 25 ha til 3 nye husmandsbrug.

Roskæmmergård, tidl. frigård. 1536 fik herredsfoged Jens Jensen privilegium for sig og arvinger på det gods, han havde liggende til sin gd. i Vandling, nemlig 2 1/2 otting samt 2 otting, som han havde købt af sine broderbørn, og som tidl. havde hørt til gden, der måske har navn efter en Matz Roskammer (= hestehdlr.), der 1542 og 1564 havde en gd. i Vandling. Frigden ejedes sen. af herredsfoged Enevold Boldick († 1668), fra 1681 af sognefoged og sandemand Johannes Boldigh (endnu 1721) og udgjorde 1708 i alt 6 1/2 otting. Udsæden var da: Rug 12 tdr., byg 21 tdr., havre 70 tdr., boghvede 4 tdr.; høbjærgning 40 læs; besætning 12 heste, 44 stk. kvæg og 20 får. På gdens grund 2 landbol og et hyrdehus. Frigårdsprivilegierne er ophævede i beg. af 1700t. Sen. ejere: Andreas Roos, sognefoged Christoffer R. 1746–90, Jens Raben 1790–94. Fra 1845 i fam. Denekens eje. Den hedder nu Frederiksgård. Den nuv. Roskæmmergård er en haderslevsk hospitalsgård, der mul. har noget jord fra den opr. Roskæmmergård.

Hovedbygningen er en holdningsfuld gulstensbygn., opf. 1834 af I. Schmidt i én etage på høj, fremspringende kælder m. gennemgående, toetages frontispice m. trekantsfronton og sort, teglhængt, halvt afvalmet tag. Hjørnerne er kvaderfugede, og frontispicens hjørner står ligesom den kraftige gesims hvidkalket.

Den trefløjede rødstens ladegård er opf. 1900 og 1922–28.

Olufskær, tidl. lavadelsgård og frigård. Den blev i 1400t. givet til de 3 brødre Povl, Jørgen og s. 222 Niels Keding og efterkommere for tapre krigsbedrifter inden- og udenlands og m. friheder som de bedste adelsfolk i hertugdømmet Slesvig. 1457 nævnes Povl Keding på O., 1507 fik Henrik Matzen fornyet privilegierne for sig og arvinger af hertug Frederik, der også har udstedt vidnesbyrd for Jørgen Henriksen Keding, for hvem hus og alle adelige breve var brændt, at han beboede en adelig gård, hvorfor han ligesom faderen blev erkendt som en »rette adelsmand«. 1558 fik Jørgen Henriksen Keding O. tilskødet. Derefter har den været ejet af: Hans Nissen (ca. 1600), Peter Fallesen el. Bygvrå († 1648), Hans Petersen († 1656), der 1636 fik privilegierne stadfæstet, herredsfoged Nis Hansen Keding († 1708), der fik privilegierne bekræftet 1665 og 1671, herredsfoged Johannes Keding, der fik privilegierne stadfæstet 1685. 1710 var udsæden 16 tdr. rug, 15 tdr. byg, 50 tdr. havre og 6 tdr. boghvede, høbjærgning 70–80 læs og græsning til 294 stk. kvæg. Der hørte da 6 landbol under gden. Efter Johannes Kedings død 1743 har gden ofte været i handelen; 1743 og 1757 nævnes Jørgen Nissen som ejer; fra 1865–1904 var den i fam. Mohrmanns eje, fra 1904–1910 ejedes den af R. K. A. Daniel, 1910–19 af P. F. A. Hoff, 1919–27 af lensgreve A. C. C. L. Schaffalitzky de Muckadell, der fra gden afgav 128 ha til 18 nye husmandsbrug (afløsningsjord fra grevskabet Muckadell på Fyn), og fra 1927 af folketingsmand L. Clausen, der forinden havde været insp. på gden.

Hovedbygningen, der ligger kønt i en lille lund, er en hvidpudset, ganske enkel længe i én etage over tjæret grund, antagelig opført i forrige årh.s beg. og vistnok opr. af bindingsværk, der sen. er skalmuret og rustikfuget. Bygn. har skiferhængt saddeltag, og over et fag er en gennemgående kvist.

En meget stor, gl. ladebygning af røde sten er genopført efter brand 1963.

Lunding, tidl. frigård; blev af hertug Adolf († 1459) privilegeret for Matthias Jensen; privilegierne fornyedes af dronn. Dorothea 1485 for hans sønner Jes og Iver Matzen. 1497 fik Nis Matzen privilegierne bekræftet af hertug Frederik. Gden må være delt, for 1511 bekræfter hertug Frederik privilegier for Nis og Jes Petersen efter deres fader Peter Bertelsen. 1542 nævnes Jens Foged og Nis Petersen som ejere af 3 1/2 otting jord i Lunding, fri for al tynge. 1549 Mathis Iversen, 7/11 1567 Mathis Nielsen, derefter følgende ejere: Iver Matzen, Iver Christensen fra Åbenrå, Asmus Hansen og Mads Jensen. 1576 brændte gden, hvorved alle papirer blev tilintetgjort. I 1600t. blev en del af frijorden solgt til Olufskær. 1710 overtoges frigården af Jes Petersen efter Nis Hansen. Den har da, dog indbefattet 1/2 otting selvejerjord, flg. udsæd: 3 tdr. rug, 5 tdr. 3 skpr. byg, 16 1/2 tdr. havre og 6 skpr. boghvede, høbjærgning 10 læs, græsning til 12 kreaturer. 1797 nævnes Jes Hansen som ejer.

Fra præstegården udstykkedes 1955 3 tillægsparceller på i alt 5 ha. I so. er der siden genforeningen opret. 25 husmandsbrug.

Over for skolen er der 1946 rejst et fællesmindesmærke for genforening 1920 og befrielse 1945.

Hele so. hørte under Haderslev hrd. Foruden Vandlinggd. var der 3 frigde i so., Lunding, Roskæmmergd. og Olufskær, på 1 1/2 og 5/12 plov, hvortil kom 1/2 plov i Sode, der lå til Olufskær. Kronen havde flg. gde o. 1710: 10 helgde og 21 halvgde, 7 af disse var selvejergde, resten fæstegde. Deres plovtal var 12 11/24, og der var 9 landbol i so. Under hospitalet i Haderslev hørte 5 gde i Vandling (JB). O. 1825 var der 12 helgde, 24 halvgde, 5 kvartgde og 2 mindre gde samt 45 kåd. De var ansat til 2023 skattetdr. Udsæden var: 9 tdr. hvede, 160 tdr. rug, 312 tdr. havre og 175 tdr. byg. Kreaturholdet var: 242 malkekøer, 246 ungkreaturer, 101 heste, 208 får og 61 svin (v. Rosen).

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 117 da., 10 ty.; 1884: 80 da., 11 ty.; 1912: 87 da., 26 ty., 1 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 346 da., 42 ty. (tilrejsende 84 da., 27 ty.).

Ved de flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 177 da., 6 ty., 19 S.; 11/4 1924: 183 da., 12 ty., 33 S.; 2/12 1926: 191 da., 22 ty., 37 S.; 24/4 1929: 164 da., 13 ty., 59 S.; 16/11 1932: 172 da., 31 ty., 68 S.; 22/10 1935: 190 da., 32 ty., 71 S.; 3/4 1939: 319 da., 38 ty.; 28/10 1947: 335 da., 14 ty.; 5/9 1950: 344 da., 12 ty.; 22/9 1953: 345 da., 13 ty.; 14/5 1957: 399 da., 12 ty.; 15/11 1960: 443 da., 10 ty.; 22/9 1964: 507 da., 12 ty.

Retvinklede voldgrave ses på v.-, n.- og ø.siden af Vandlinggd.

Hussted hedder en lav ca. 50 m lang banke i engen v.f. Løntgd. Et system af nedrammede egepæle sidder i n.siden af banken.

Ved de af Nationalmuseet 1956–57 foretagne restaureringsarbejder i Starup kirke fandtes 140 mønter, spredt liggende, hvoraf 92 da., fra Valdemar II til Fr. VII, resten ty.

Litt.: Nord.Num.Årsskr. 1957–58. 222–23.

Skove: Spredtliggende, mindre skove; til Olufskær således 14 ha. Vandling skov er opdelt i flere parceller, der ligeledes tilh. gde.

Fredet er kun en mindre høj ved Vandling, men der har i so. været 5 stengrave og 26 høje, alle sløjfede, således lå der ved Lønt to dyssekamre nær sammen; højene lå navnlig langs fjorden. – Under den sydl. indgang til kirken fandtes 1914 en runesten, der nu står oprejst s.f. kirken; indskriften, der er fra tidlig vikingetid, lyder: Eriks kummel (DRun. 42–43).

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Haderslev I herredsfogderi, fra 1889 under Vilstrup amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Lunding (m. Lønt) og Vandling (m. Brorsbøl).

Personregisterdistr.: Til 1920 Haderslev Land, derefter eget personregisterdistr.