Svenstrup sogn

(Ellidshøj-S. kom.) omgives af Fleskum hrd. (Dall so.) samt Ellidshøj, Ø. Hornum, Frejlev og Hasseris so. I den østl. del af so. ligger et n.-s.gående dalstrøg, afvandet af Østerå, der danner skel til Fleskum hrd. Den oprindelige tunneldal blev i stenalderen til en fjordarm med salt vand, derfor den flade dalbund. Fra v. modtager Østerå tilløb af Guldbæk, der løber gennem Svenstrup. Det ret storformede bakkeland, hvori kridtundergrunden stikker højt op, stiger mod v. og når i Grønhøje 72 m. Et søgt udflugtssted er kirkebakken ved den gl. møllesø. Jorderne er jævnt gode med lidt plantage hist og her. Gennem so. går den jyske længdebane og jernbanen Ålborg-Nibe (Svenstrup stat.) samt hovedvej A 10.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1955: 1912 ha. Befolkning 1/10 1955: 1492 indb. fordelt på 435 husstande (1801: 271, 1850: 359, 1901: 870, 1930: 1468). – En del af Nørre Svenstrup by (401 ha) er 1947 (jf. landbrugsmin. skr. 27/2 1947) overført fra Svenstrup so. til Ø. Hornum so.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet byerne: Svenstrup stationsby (*1346 Suenstrup, 1688 Nørre Suendstrup, Synder Suendstrup; u. før 1805; delvis i Ø. Hornum so.) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 1116 indb. fordelt på 344 husstande (1930: 650 indb.); fordelingen efter erhverv i stationsbyen var 1950 flg.: 105 levede af landbrug m.v., 414 af håndværk og industri, 103 af handel og omsætning, 137 af transportvirksomhed, 61 af administration og liberale erhverv og 166 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd. (opf. 1924), kom.skole m. realafdeling (opf. 1954, arkt. K. V. Orland og V. G. Hansen, Ålborg) m. bibl. (opret. 1912; 2500 bd.) og sportspl., kom.kontor, alderdomshjem (opf. 1940), biograf, restaurant (Landlyst), filialer af Landbosparekassen og Aalborg Bys og Omegns Sparekasse, andelsmejeri (opret. 1890, omb. 1903), frugtindustri, stålvarefabr., lysfabr., cementstøberi, Akafa Fabrikkerne (opret. 1947; specielt eksport af mælkepulver; 120 arb.), møbelfabr. (15 arb.), ørreddambrug, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Lere (*1453 Leere; u. 1796). – Saml. af gde og hse: Nørgde; Flødal; Vestergde; Lere Hse. – Gårde: Frederikshøj, forsøgsgd. for A/S De danske Spritfabriker (9,2 tdr. hartk., 83 ha; ejdv. 343, grv. 143); Svenstrup Vestergd. (7,7 tdr. hartk., 90 ha; ejdv. 290, grv. 126); Svenstrupgd.; Leregd.; Elmelund; Østergd. (*1441 Ostergaard). Nr. Flødals kalkværk.

O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.

S. so., der sa. m. Ellidshøj so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Fleskum og Hornum hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ellidshøj so. So. udgør 5. udskrivningskr., 380. lægd og har sessionssted i Ålborg.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Den højtliggende kirke (1437 benævnt Skt. Mortens kirke) består af skib og kor m. apsis, tårn mod v. og våbenhus mod s. Skib, kor og apsis er fra romansk tid, af granitkvadre på sokkel m. skråkant. Den firkantede s.dør er bev., n.døren ses indvendig som blænding. Romanske vinduer er bev., omend m. udvidet lysning, i korets n.side og apsis, sidstn. m. et kulørt glasmaleri fra 1960. Korbuen har sokkel m. skråkant og profilerede kragbånd. Kor og skib er overhvælvet m. tre fag gotiske krydshvælvinger. Tårnet er en senmiddelald. tilføjelse af kvadre og munkesten, men foroven stærkt omb. i nyere tid. På s.siden læses init. EHVS 1808. Tårnrummet, der er skilt fra kirken, tjener som materialhus. Våbenhuset, af store og små teglsten, s. 1047 kan være samtidigt m. tårnet, men er ligeledes for en del ombygget. Tårn og våbenhus er hvidkalket, de øvr. mure står blanke. M. undt. af apsidens blytag er kirken tækket m. tegl. En hovedistandsættelse 1959–60 (arkt. A. Schou og Adam Christensen) har bibragt det indre et køligt præg. Kirken er tidl. rest. i slutn. af 1880erne. – I kor og apsis findes overhvidtede kalkmalerier (ornamentik fra senmiddelalder og renæssancetid). – Muret alterbord m. forsidepanel fra o. 1600. Som alterprydelse tjener en lyseholder m. et lille elfenbenskrucifiks, udf. af billedhugger Gunnar Hansen 1960. To skriftfelter fra en renæssancealtertavle er ophængt i koret. Ejendommelig romansk granitdøbefont m. fremstilling af evangelistsymbolerne, korslammet, havfrue og kentaur på den ottekantede kumme (Mackeprang. D. 352 f.); fodstykket er fra 1935. Messingdåbsfad fra o. 1700. Prædikestolen er i sin oprindelse et snedkerarb. fra o. 1575, men sen. omdannet; en bemaling (marmorering) fra 1700t. er fremdraget 1960. Nye stolestader. Mod v. er fraskilt et fyrrum, hvorover et pulpitur m. et lille orgel (A. C. Zachariasen). Klokke fra 1547. I våbenhuset er opstillet en gravsten over Niels Kraaes, f. i Bonderup 1749, og hustru Johanne Marie Kragelund. På kgd. et ligkapel.

Erik Skov museumsinspektør, cand. mag.

(Foto). Udsigt mod Svenstrup kirke fra syd.

Udsigt mod Svenstrup kirke fra syd.

Frederikshøj blev opret. af generalløjtn. Adam Ludvig Moltke († 1810), der efter kgl. bevilling af 1785 sammenlagde 2 gde, hvoraf den ene tidl. var anneksgd. til Ellidshøj præsteembede. Han solgte den (13 tdr. hartk.) 1803 for 8100 rdl. til kbmd. O. Christensen, Ålborg. Bl. de flg. ejere var P. S. Winther (1832), Glob S. Milling († 1840), Høeberg (1861), Aalborg Sparekasse, som 1868 solgte den til løjtn. C. F. Bay, der 1873 afhændede den for 33.000 rdl. til C. F. Poulsen, fra hvem den kom til S. C. Sørensen, som afhændede den til J. M. C. Ankerstjerne, Randers. Han solgte den 1905 til Gustav Gerstrøm, der 1919 solgte den til N. Frederiksen, af hvem A/S De danske Spritfabrikker 1921 købte den til forsøgsgd.

Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

Litt.: DLandbr. VI. 1934. 624–25.

Steffen i Svenstrup skødede 1346 halvdelen af sit gods i S. til Peder Næring. Et tingsvidne af 1441 omhandler Østergård og møllen, som tilh. Niels Vikersen. Torben Jensen i Fjellerad og s. 1048 broderen Nis Wilder gav 1445 og 1446 deres og deres søster Kajes arvegods i S.: et møllested, en gd. og et bol, til Helligåndshuset i Ålborg.

Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

Af forsv. gde i so. nævnes Topsgd. (*1462 Topsgaard), der omtales flere gange i slutn. af 1400t.; den tilhørte bl.a. Ø kloster og Ålborg Helligåndshus; endv. Ågård (*1474 Agardt) og Hyldegd. (*1466 Hyllegaarden). Vestermølle hed tidl. Skt. Mortens mølle (1533 Sanct Morthens mølle) og tilhørte ligesom Ågård 1533 Viborg domkapitel.

J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.

Skove: Hist og her mindre plantager.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Fredede oldtidsminder: 5 høje, deribl. de to Grønhøje ved Flødal. – Sløjfet el. ødelagt: En dysse og 22 høje. Ved Svenstrup er fundet en hustomt og en stengrav fra ældre romersk jernalder.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

I Svenstrup so. fødtes 1835 landmanden N. P. J. Buus.

På kirkebakken mindesten (granitsten m. inskription) for skipper Klement (som ved Østermølle slog den jy. adel 16/10 1534), rejst 1936 af S. borgerforening.

Peter Skautrup professor, dr. phil.

Litt.: Kr. Værnfelt. Svendstrup kro, HimmerlKjær. XLV. 1956. 331–48.