Tønder

Tønder by ligger helt i Tønder købstadskom. i Tønder hrd. Byen ligger under 54°56’16” n.br. og 8°52’18” ø.l. for Grw. (3°42’22” v.l. for Kbh.), beregnet for kirken. Fra T. er der til Ribe 46 km ad landevejen og 48 km ad jernbanen, til Tønder grænse ved Sæd 4 km ad landevejen, til Åbenrå 41 km ad landevejen og 50 km ad jernbanen, til Sønderborg 69 km ad landevejen og 68 km ad jernbanen, til Kruså grænse 39 km ad landevejen, til Padborg grænse 42 km ad jernbanen, til Højer ad landevejen 13 km, og til Løgumkloster ad landevejen 16 km. Byen ligger meget lavt på en hedeslette på randen af Tøndermarsken, Danmarks største marskareal. Ø.f. byen går marsken over i lave engstrækninger, der som vandlidende områder er en hindring for byens udvikling i denne retning. I n. når byens udkant lige ind i bakkeøterræn, bestående af sandet, udvasket morænemateriale fra næstsidste istid.

Storegade – der forløber i retningen nø.-sv. – må betragtes som Tønders centrum; den fortsætter mod nø. i Østergade og mod v. i Vestergade; disse tre gader danner tilsammen byens vigtigste trafik- og handelsstrøg. Østergade fortsætter mod n. over jernbanen og går videre gennem de nye, nordl. bydele som Ribe Landevej (= hovedvej A11). Fra Storegades østl. ende går Søndergade mod sø., krydser Vidåen og fortsætter under navnet Sønder Landevej ( = hovedvej A8 og A11) som hovedforbindelsen til Tønder grænse ved Sæd, til Kruså grænse og Sønderborg. Fra Vestergade fører Jernbanegade mod s. forbi banegården. Nær Storegades østl. ende ligger Torvet, byens gl. kirke (Kristkirken) og rådhuset, mens de fleste pengeinstitutter er fordelt langs Storegade og Vestergade. Fra rådhuset fører Richtsensgade mod n. til Kongevej, fra Richtsensgade løber Nørregade mod ø., n. om og delvis parallelt med Østergade. Kongevej omslutter den gl. bydel i en stor bue, undt. mod ø., hvor Vidåen og anlægget danner byens grænse. Mellem Kongevej og Vestergade findes Skibsbroen, det sted, hvor tidl. byens havn lå. Fra krydset Vestergade-Kongevej fører Strucks Allé mod v. som hovedgade i den nyere bydel v.f. jernbanen og fortsætter i landevejen mod Møgeltønder og Højer. Fra Strucks Allé udgår Viddingherredsgade, der løber mod sv. og fortsætter i Dyrhusvej, som fører til Møllehus og landegrænsen ved Ubjerg (5 km). N.f. den gl. by og Kongevej ligger Østbanegården ved jernbanen fra T. mod Tinglev; i de nyere bydele n. herfor fører bl.a. Grev Schacks Vej mod ø. til Ribe Landevej, hvorfra dens fortsættelse, Carstensgade, der indtil ca. 1860 var hovedvejen mod Ribe, løber mod nø. til Nordre Landevej. Denne, der er hovedvej i byens nordligste del, løber i retning ø.-v., skærer Ribe Landevej og fortsætter mod ø. som hovedvejen mod Haderslev.

Bebyggelsen i den gl. bydel har et frisisk præg: de fleste huse er her tæt sammenbyggede; de vender gavlene mod gaden og er forsynet m. karnapper, ofte også m. udvendige trapper. Af de nyere bydele er bebyggelsen omkr. banegården v.f. bycentret præget af sammenhængende husrækker m. 1–3 etager, mens bebyggelsen i den nyeste bydel n.f. den gl. by nok så meget domineres af husblokke, villaer og s. 459 s. 460 lignende former for énfamilieshuse. I de sen. år er nye industrikvarterer opstået sv.f. hovedbanegården og omkr. Nordre Landevej.

T. må betragtes som en typisk mangesidig by. Industrien er nok det erhverv, der beskæftiger flest pers., nemlig næsten 30% af de i erhvervene beskæftigede, mens den tilsvarende procent for administration og liberale erhverv er 24% og for handel og omsætning 22%. I alt beskæftiger service-erhvervene over 57% af den erhvervsaktive befolkning i byen. Tønders betydning som industriby har været stærkt stigende de seneste årtier; det kan her nævnes, at byen bl.a. har levnedsmiddelindustri (mølleri, slagteri m.m.), jernstøberi og maskinfabr. Byens betydning som oplandsby er meget stor; dens handelsopland strækker sig mod ø. til Tinglev, mod nø. forbi Løgumkloster og mod n. forbi Skærbæk, idet dog denne store stationsby selv fungerer som oplandsby for dagl. handel, mens områdets befolkning for større køb af udvalgsvarer (møbler m.v.) normalt vil handle i T. T. er ret vigtigt trafikknudepunkt; den er udgangspunkt for jernbanen T.-Tinglev-Sønderborg, der fra Tinglev fører lyntog til og fra Kbh., og desuden for jernbanen T.-Skærbæk-Ribe-Bramminge, m. forb. bl.a. til Esbjerg og Kolding. En jernbane forbandt i tiden 1892–1935 T. m. Møgeltønder og Højer; den 1887 anlagte jernbane fra T. s.på over grænsen forbinder T. m. Nibøl. T. passeres af hovedvej A11 (T. grænse-T.-Ribe-Varde-Struer-Thisted-Frederikshavn) og er udgangspunkt for hovedvej A8 (T.-Kruså Korsvej-Sønderborg-Mommark-Fåborg-Nyborg). Den har gode vejforbindelser m. omlandet og er et vigtigt centrum i rutebilnettet. Meget betydningsfuld er byens position som kulturby, især vel som skoleby (gymnasium, statsseminarium m.m.).

Tønder kbst.s samlede areal var 1964: 1787 ha. Den samlede længde af gader i kom. var 28,1 km. Af arealet var 1960: 1091 ha landbrugsareal og 19 ha vandareal.

Der var 1964 i T. 10 heste, 983 stk. hornkv., hvoraf 304 malkekøer, 1730 svin og 1165 høns.

Ved ejendomsvurderingen 1960 var vurderingssummen for samtlige ejendomme i T. kbst. 90,9 mill. kr., deraf grv. 14,1 mill. kr. Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadskommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1964: 145 mill. kr.; desuden var der i brandforsikringsselskaberne for landejendomme indtegnet et beløb på 2,3 mill. kr.

1933 indlemmedes den vestl. del af landsognet, Tved by m.m., i T. købstad.

I landdistriktet ligger byen Tved (* 1423 Tuete, * 1489 Tued). – Saml. af gde og hse: Dyrhus (* 1470 Durchusen (fejl for Dure-), * 1490 Dyurhusse). – Gårde: Rosinfelt, under Schackenborg (118 ha, ejdv. 500, grv. 190); Gørresmark (* 1449 Gorgesmarcke, 1543 Goriesmarcktt), 1962 af Provst Petersens Legat solgt til Tønder kom., som tidl. har brugt den som fattiggd. (93 ha, ejdv. 310, grv. 160); en gd. i s. 461 Tved (art. nr. 5; 95 ha, ejdv. 270, grv. 164); Hestholm (*1272 Hesteholm); Mejerholm; Granbygd.; Diemersminde.

Bygninger og institutioner.

KIRKER CG KIRKEGÅRDE

Kirken. Af den middelald. Skt. Nicolai kirke er kun bev. skibets v.gavl og tårnet, som indgår i den 1591–92 opbyggede Kristkirke. Første gang sognekirken Skt. Nicolai omtales, er 1365. År 1500 oplyses i forb. m. en præsteudnævnelse, at den hidtidige hovedkirke og byens ældste, Skt. Laurentius, skulle annekteres Skt. Nicolaus. Denne var dog langt ældre, sandsynligvis opført på en dertil afsat plads i den nye bydel, som Tønder udvidedes med engang inden 1238. Grænserne for den 1869 (jf. ndf.) sløjfede kgd. falder formentlig nogenlunde sammen med den nuv. kirkeplads’ randbebyggelse. Den forsv. kirke, der efter v.gavlens materiale at dømme har været af munkesten, er på et stik af Braunius 1588 vist som et langhus med tårnet i v. Dette tre stokv. høje tårn, som o. 1520 afløste et (tømret?) klokkehus i lighed m. de bevarede i Åbenrå og Sønderborg a., er opført af røde og gule munkesten, ordnet i bælter; tårnrummets hvælving er samtidig m. Kristkirken og placeret højere end den opr. (her fik bønderne fra landso., som tidl. havde ligget til Skt. Laurentius og Emmerske kapel, 1542 anvist plads). Jævngammelt m. tårnet er antagelig det uforholdsmæssigt høje spir m. et ejendommeligt lanterneparti, som s. 462 er fremkaldt ved at udelade bræddebeklædningen på et stykke af spærene; bl.a. 1615 og 1686 beskadigedes af storm og lynnedslag.

En indskrifttavle på væggen i Kristkirkens ndr. sideskib, opsat af sognepræsten 1593, beretter om, hvordan man på den faldefærdige kirkes plads begyndte »1591, dagen før første maj, fra grunden at bygge denne nye kirke op til det gl. tårn, og dels ved gunst og gavmildhed fra fyrsten Johan Adolf, dels ved byens bevillinger og arbejder blev den fuldendt 25/7 1592 og 4/10 højtidelig indv. til Kristus«. – Denne kirke består af et kort kor m. polygonal (tresidet) afslutning og et tredelt skib, alt overhvælvet og dækket af ét stort tag. Hertil føjedes der o. 1750–1800 fire små vindfang foran dørene i ndr. og sdr. sideskibsmur; de to i s. er nedrevet sa. m. to gravkapeller fra 1624 (Hans van der Wisch, nedrevet 1818) og 1687 (Nicolai Tych, nedrevet 1893?), hvis pladser på korets s.- og n.sider siden 1941–46 optages af ligkapel og sakristi. Trods den sene opførelsestid er kirken i sin form en tro kopi af senmiddelald. købstadkirker m. støttepiller og spidsbuede, falsede vinduer. Kun i detaljer fornemmer man renæssancens stilpræg; det gælder fx. den fattige leddeling i de tre par arkadepiller, der deler skibet, de bredt spændte arkader og skjoldbuer m. svagt tilløb til kurvehanksbue, og den næsten rene kurvehanksform i midtskibets gjordbuer og sideskibenes gavlåbninger. Materialet er store, røde teglsten i krydsskifte, der står blanke udvendig og hvidtede indvendig. 1661 gennemførtes en del vedligeholdelsesarbejder, bl.a. istandsættelse af vinduerne, da kirken måtte holde en person til at drive svaler ud. 1786ff. fik den en omfattende reparation, hvorved spirets spåntag og kirkens tegltag fornyedes. Blandt de sen. istandsættelser skal nævnes 1892, tårn og spir, 1893–94, bygn. og inventar (Tychs kapel afløstes af et sen. nedrevet sakristi, portaler og vinduer gotiseredes, og det indre fik en skabelonmaling på hvælvbuerne) og sidst 1941–46 ved Holger Mundt, der efterlod kirken i dens nuv. skikkelse. Af de to små vindfang i n. er det foran sideskibets v.indgang opf. 1751; i dørkarmen initialerne D.A.S. Et benhus er nævnt 1662. Over korets tag findes en kobbervindfløj m. årst. 1786 og på spiret en m. 1895. Et solur af marmor på skibets midterste støttepille i s. stammer mul. fra 1702, men er sen. nyophugget.

Inventar. Skønt kirken er ung i forhold til så mange andre da. kirker, el. måske netop derfor, er den blandt de rigeste, hvad inventaret angår. Ikke blot har den fra sin forgænger overtaget døbefonten, tre middelald. krucifikser, prædikestolen og et enkelt epitaf (forgængerens senkatolske altertavle er nu i Faretoft kirke s.f. grænsen, og en stump sidealtertavle opbevares i T. Kirkemuseum), men en stor del af kirkens første stolesæt er endnu i brug, og både renæssance og barok er vel repræsenteret. Endnu står sangerpulpituret på plads ml. kor og skib, og i v. hæver det store, ofte ombyggede og supplerede orgel sig m. to pulpiturer. To store restaureringer har inventaret holdt til, én 1893–94 ved bl.a. kunstsnedker Sauermann i Flensborg, og den sidste 1941–45 ved kirkemaler Peter Kr. Andersen. – Alterbordet er fra ny tid. Den vældige altertavle, i akantusbarok, er skænket 1695 af borgm. Fr. Jürgens og hustru, måske som mindegave for deres unge datter, hvis portræt ses under deres våben. Den er sandsynligvis udgået fra det Peter Petersenske værksted i Tønder ligesom bl.a. det lige så store Tychske epitaf, der omtales ndf. Tavlen vrimler m. større og mindre figurer (evangelister, dyder), og barokkens overfede englebørn stikker overalt frem af løvværket. På toppen står den opstandne frelser. I det forgyldte træværk sidder to malerier, nadveren i storfeltet s. 463 (sign. H. C. Wilrich 1695), i postamentfeltet bønnen i Gethsemane, i topfeltet korsbæringen (efter Marten de Vos). Det lille, yndige billede af datteren er usign. Denne altertavle afløste den nu i Faretoft stående tavle fra o. 1475, et »triptychon« m. en figurrig Golgatha-scene i midtskabet, apostle og helgenfigurer i de bevægelige fløje. Fra den ovenn. katolske sidealtertavle stammer et relief i kirkemuseet, forestillende kejser Constantin den Stores moder Helenas genopdagelse af Jesu kors. To fine alterkalke, den ældste (m. tilh. disk) vel anskaffet kort efter kirkens indvielse 1592, den anden fra o. 1600; en tredie kalk (m. disk), fra 1690, er permanent udlånt til bedesalen i Emmerske i Tønder landso. Oblatæske 1758, alterkander 1646 og 1690 samt en ske m. graveret Ao. 1751. Altersølvet opbevares i et skuffemøbel fra 1799. Den ældste sygekalk, fra 1435, er formentlig en opr. alterkalk. Alterstager fra 1600–25 og fra 1691 (fra Hamborg). Moderne alterskranke, men et par af de for Sønderjylland karakteristiske alterskamler (en for brødet og en for vinen) er bev., m. årst. 1794. Krucifikser: 1) korbuekrucifiks fra o. 1350, 2) mul. processionskrucifiks fra 1425–50, 3) fra beg. af 1500t., ved fonten, 4) antagelig fra 1700t., i sakristiet. Sangerpulpituret er udf. 1623ff. af snedker Peter Petersen og maler Hans Schmitt; dets plads ml. kor og skib understreger, at man lang tid efter reformationen fastholdt den papistiske tids skarpe skel ml. gejstlighed og menighed. Pulpituret, der har 12 fag mod skibet og tre mod hver af sideskibene, indeholder religiøse malerier fra Marias bebudelse til dommedag samt to gammeltestamentlige scener: Evas skabelse og syndefaldet – alle efter gængse stik; s. 464 malerifelterne flankeres af hermer, og under hvert felt er der et hængestykke, der indeholder givernes (borgernes) navne og våben, de midterste m. borgm. Hans von der Wisch og amtmand Wolf Blome. Døbefontens kumme er et nederl. importstykke fra 1400t., af sort kalksten; foden, af gullig sandsten, er sikkert fra 1619, samtidig m. fontehimlen. Sydty. dåbsfad fra o. 1575, m. graverede våben for Erik Hardenberg († 1604) og Anne Eilersdatter Rønnow († 1609), skænket kirken af menighedsrådet i Sæby (Løve hrd.). Fontelukkelse fra o. 1650 i ndr. sideskibs v.ende m. malet indskr., der nævner Iohan Salomon »Ihr Churf. Durchl. zu Brandenburg unter dem Loblichen Grobenschen Regiment zu Ross, bestalter Leutnambt« og Tobias Boleman. Prædikestolen er i renæssance, fra 1586, men sen. øget; den svarer temmelig nøje til lübeckeren Hinrick Mattes’ prædikestol fra 1570 i Flensborg Skt. Nicolai. Da stolen blev opsat i den gl. kirke, bestod den af syv fag m. religiøse, reliefskårne scener i storfelterne; ved overflytningen til den nye kirke 1591–92 suppleredes den med et sidefag (syndefaldet), og 1663 tilføjedes himmel, opgang samt faget m. pinseunderet ml. stol og opgangspanel. Den ved sidste rest. fremdragne staffering er fra 1663, bekostet af rådmand Hinrich von Hatten. Stoleværket fornyedes i hovedsagen 1894, men ni fornemme stadegavle i ø. samt 34 gavle mod sideskibene er bev. fra kirkens første stolesæt. Oven over tre par stadegavle er der en smukt udhamret smedejernsbue, kronet af rytter og løve. Orglet, der i façaden genspejler instrumentets opbygning i hovedværk, rygpositiv, brystværk og pedal, går i sine ældste, konstruktive dele tilbage til det orgel, den nye kirke 1596 fik hos Matthias Mahn fra Buxtehude; men hovedparten i pulpiturerne og orgelkonstruktionen hidrører fra 1630, og ornamentikken, der ganske dominerer façaden, er Peter Petersens store, tidselagtige blade fra 1701. Den sidste tilføjelse er Chr. X.s monogram, fra 1945. Værket er nyt, leveret 1946 af Frobenius og Co. På det ene pulpitur er der fremdraget udmærkede malerier, Salvator mundi og de 12 apostle (fra Joh. Ditmers stik efter Marten de Vos), på det andet malerier af sanserne (til dels efter Henr. Goltzius). Begge pulpiturer er noget omdannet. To pengekister fra 1700t., den ene med stor, liggende tigger. To klingpunge, skænket 1687 af »Lorens Andressen« og »Marin Lorenssen«. Bygningstavle, sat 1593 af sognepræsten til minde om den nuv. kirkes opførelse; på ndr. sideskibs n.-væg. Fornem præsterækketavle, sikkert opsat af Stephan Kenkel og hans søn Bernhard, der var præster samtidig 1686–91; på vestl. arkadepille i s. ind mod midtskibet. Tidl. havde kirken 12 til dels legemsstore præstemalerier, det ældste fra 1695 (Johannes Lund), det yngste for Peter Oswald Kier, † 1914 i Flensborg (malet af H. P. Feddersen); nu i kirkemuseet. Maleri af salmedigteren, biskop H. A. Brorson, kopi 1923 ved Karl Jensen efter Hörners maleri 1756 på Frederiksborg. Lysekroner: 1) skænket 1594 af Berendt Munden og hustru Dorothea, 2) skænket 1622 af Berendt de Bær og Botel Bærs (hans hustru), 3) skænket 1650 af borgm. Hans Thomsen og hustru Cristina, 4) skænket 1651 af Claus Hansen Lautrup og hustru Katrine, 5) skænket 1654 af Hans og Maria Nummessen. Flere gl. lysearme. To pauker, udf. 1769 af kobbersmed Joh. Diedrich Jensen, er nu i kirkemuseet. Ligbårer 1696 og 1772. Urværk 1905. Klokker: 1) 1650 (i spiret), 2) 1702, støbt af Claus Asmussen, Husum, 3) 1722, af L. Strahlborn, Lübeck, 4–5) genforeningsklokker (Smith, Ålborg), 6) skriftløs støbestålsklokke i spiret. Tårnets gl. klokkestol, af eg, har plads til fire klokker.

Gravminder. Epitafier: 1) 1586, borgm. Carsten Andersen (indskriften borte), maleri af opstandelsen og den knælende borgmesterfam.; på ndr. sideskibs v.væg. 2) O. 1600, borgm. Thomas Andersen, † 1588; både den opr. indskr. og det opr. maleri, den vantro Thomas, fornyet 1753; på sdr. sideskibs ø.væg. 3) 1608, rådmand Andreas Carstens (prædikestolens giver, søn af den på epitaf 1 nævnte), † 1606, og hustru Ingeborch, † 1620; fem malerier (i storfeltsbilledet, Kristus vasker disciplenes fødder, ses maleren i baggrunden), de afdødes brystbilleder i sidetopstykkerne; på nordøstl. pille ind mod midtskibet. 4) 1609 (dato i topstykkets maleri), rådmand Henrich Willemsen, † 1601, og hustru Marine, † 1628; rammen tilskrevet Hinrich Ringerincks værksted i Flensborg, maleri i storfeltet, mennesket ml. synd og nåde (jf. titelbladet til Chr. III.s bibel 1550) af Flensborgmaleren Johannes von Enum, i topstykket fam. omkr. et krucifiks (et Sadelerstik- efter Jodocus v. Winghe); på korets s.væg over familiebegravelsen. 5) Ml. 1610 og 1620, rådmand Lübbert Wijdow, død i Emden 1628, nedsat her 1630, og hustru Catharina, † 1624; rammeværket beslægtet m. nr. 4. Vandret delt storfeltsmaleri m. familien knælende forneden og Lazarus’ opvækkelse (efter Abraham Bloemaert gennem stik af Joh. Müller) foroven; i det halvrunde topstykke dommedag; på sdr. sideskibs ø.væg. 6) O. 1620 el. tidl., mag. Thomæus, »rector« for denne bys kirke, † 1630, og hustru Margrethe, † 1632. Efterligning efter nr. 5 m. lang, lat. indskr. og maleri i gavlfelt af det aldrende ægtepar og krucifiks; på sydøstl. pille ind mod midtskibet. 7) 1619, rådmand Lorens Petersen, † 1618, og hustru Marina, † 1643. Versificeret, lat. indskr. (chronodistichon), der oplyser mandens fødselsog dødsdata ved fremhævelse af bogstaver, der også kan læses som romertal, og som sammenlagt giver de nævnte årst. Storstykkets vandret delte maleri viser forneden fam., foroven dommedag (efter Marten de Vos gennem stik ved Joh. Sadeler); på midterste pille mod s., ind mod midtskibet. 8) 1626, Thomas Andersens begravelsestavle (jf. nr. 2). Tre skriftfelter m. gylden fraktur, der kan opfattes som en afskrift af det tinglyste skøde på begravelsen; på ø.siden af den sydøstligste pille. 9) 1651, rådmand Berendt de Behr. Lat. indskr.; på sydvestre søjles v.side. 10) 1654, rådmand Chr. Thomsen, † 1669, og hustru Catharina, † 1669. Relieffer forestillende mandens aldre fra vugge til grav, maleri af familien under Gudfader i skyer; på ø.siden af vestl. pille mod s. 11) 1655, rådmand Berendt Ubbing, † 1652, og hustru Margaretha, † 1671. Maleri i storfeltet af bønnen i Gethsemane, brystbilleder af de afdøde i ottekantede rammer foroven; på v.siden af østre pille mod n. 12) 1665, amtsskriver Lucas Preus, † 1632, og hustru Margaretha, † 1621. Epitafiet består af et ovalt hovedstykke, flankeret af Kristus og Esajas og omgivet af en krans af løst påsatte malerier af familiemedl. 13) 1686, borgm. Lucas Ambders og hustru. Stort, fornemt maleri af fremstillingen i templet (af nogle tilskrevet Jürgen Owens), foroven i barokke rammer brystbilleder af de afdøde; på ø.væggen i ndr. sideskib. 14) 1695, »Konigl. Commissarius und Ambts Verwalter wie auch Ober-Inspector der Graffschafft Schackenburg« Nicolaus Tych, † 1696, og fam. Det vældige epitaf, i akantusbarok (jf. altertavlen), har i midten et maleri af opstandelsen, sign. H. C. Wilrich, omgivet af 11 brystbilleder. På opr. plads over døren til familiens 1687 indrettede †begravelse på korets n.side. – Mindetavler over faldne 1848–51, 1914–18 og over ofrene fra besættelsesårene 1940–45 i tårnrummet.

Kun et fåtal af de opr., talr. gravsten er bev., og ofte kun brudstykker, der dog viser udmærket stenhuggerkunst. De tønderske sten har ingen nøjere sammenhæng m. de øvr. nordslesvigske gravsten, men peger s.på, først og fremmest mod Flensborg. Flg. kan nævnes: 1) O. 1565, borgm. Niels Holdensen og hans første hustru Marine, † 1565; i midtskibet ud for østl. pille mod s. 2) 1601, »Henrich Willemss« (jf. epitaf 4); midtskibets 3. fag fra ø. 3) O. 1632, borgm. »Hans Thombsen«, † 1650, og hustru Christina (årst. ikke udfyldt); sdr. sideskibs østl. fag. 4) O. 1632, Lucas Preus og første hustru Margaretha (jf. epitaf 12); midtskibets næstøstl. fag. 5) O. 1746, Johan Mundt og »Maria Mundtin« (m. vinfad); sdr. sideskibs ø.væg. – Kun én romansk gravsten er bev. i Tønder by; den er nu i kirkemuseet. Her findes også et antal kisteplader fra de talr. begravelser i kirken; ingen af disse eksisterer nu mere, men døren til det Tych’ske gravkapel på korets n.side er bev.; det havde et tilsvarende kapel på s.siden af koret, indr. af v. d. Wisch (jf. sangerpulpituret); men det blev nedbrudt 1818.

Litt.: DanmKirk. XXI. Tønder amt. 937–1018, m. litthenvisn. Hans Magle. T. Kristkirkes symboler, SdjyM. 1954. 177–92. Sa. Fund af hidtil ukendte kisteplader (i Tønder kirke), i SdjyAarb. 1965. 139–46. Hans Stiesdal. T. Kirke, Nationalmus. blå bøger. 1951. E. Bangert, N. Friis og P. K. Andersen. Orgelet i T. Kirke gennem 350 Aar. 1946.

Den katolske kirke, Ribe Landevej 41, har til huse i en 1964 overtaget villa; det er hensigten at indrette kapel. Menigheden betjenes af pateren fra Sønderborg.

Den apostolske kirke (evangelisk frikirke), Østergade 35. Menigheden blev stiftet 1943 og havde en årrække til huse i lejet lokale, Slotsgade 18. Nuv. kirkebygn. (arkt. Gerrild), der er opført i traditionel stil i røde mursten og indpasset i gadebilledet, rummer kirkesal og menighedssal, i alt 200 siddepl.

Ny apostolsk kirke, Richtsensgade 12B. Menigheden havde tidl. til huse i lejede lok. i I.O.G.T.s bygn., Viddingherredsgade. 1955 købtes den tidl. ty. skoles gymnastiksal af Teknisk Skole (opf. 1921, arkt. Thaysen).

Jehovas Vidners rigssal, Grev Schacks Vej 14. Enetages bygn. (arkt. Bramsen) m. plads til 75 pers.

Indre Mission har dispositionsret over forsamlingssalen på Missionshotellet, Storegade.

Byens kirkegård var indtil 1814 på kirkepladsen; den sløjfedes endeligt 1869. En ny anlagdes 1814 lidt n.f. byen (v.f. Carstensgade) for siden at blive udvidet mod v. til Ribe Landevej, hvorefter der 1871 opførtes et kapel. Et særl. afsnit blev udlagt til brug for landsognet. Den sidste udv. skete 1918, hvorefter kgd.s samlede areal er ca. 5 ha. Soldatergrave fra verdenskrigene; flygtningebegravelser fra 2. verdenskrig. Nyt kapel projekteret (arkt. Rosenvold) til opførelse n.f. Kirkegårdsvej umiddelbart v.f. den nyeste afd.

I T. er bl.a. begr. præsten og orientalisten Johan Lund, † 1686, præsten og salmedigteren Johann Hermann Schrader, † 1737, præsten og pædagogen Balthasar Petersen, † 1787, præsten og skolemanden P. Prahl, † 1831, landråden Matthias Bleicken, † 1883, journalisten og bankmanden R. P. Rossen, † 1928, skolemanden og forfatteren Claus Eskildsen, † 1947.

Kirkepladsen. N.f. Kristkirken findes en sammenhængende række toetages ejendomme m. tilknytning til kirken. Længst mod ø. bol. (omfattende rest. 1960) for den da. sgpr.; v. herfor findes i en væsentlig nyere bygn. den ty. pgd.; dernæst følger kirkens kontor og kordegnbol. På hj. af Smedegade (i den tidl. latinskole, opf. 1612) bol. for kirketjeneren og tidl. også for organisten.

Tønder Kirkemuseum, Nørregade, opret. 1957 ved pastor Hans Magle i den tidl. konfirmandstue, rummer kirkens gl., legemsstore præsteportrætter samt en betydelig samling gl. salmebøger og andagtslitt. samt kirkeligt inventar.

ADMINISTRATIONSBYGNINGER

Amtmandsboligen er et palæ i rokoko og klassicisme, opf. 1768 af amtmand Grev U. A. Holstein i den dav. slotshave efter tegn. af J. G. Rosenberg under medvirkning af N. H. Jardin. Bygn. (fredet i kl. A), der er pudset, har ét stokv. m. høj kælder og mansardtag samt fremspringende midterparti m. trekantgavl, prydet m. en sandstensmedaljon. Dørstykkerne i den 8-kantede havestue viser mul. prospekter fra omegnen (bl.a. slotsmøllen). Boligen blev 1950 gennemgribende rest. ved arkt. K. Lehn Petersen (Sig. Schoubye i SdjyM. 1950. 192–200).

Amtshuset ved Jomfrustien (indtil 1933 T. landso.) er opf. 1907 i udpræget dragestil s. 468 af arkt. Dincklage og Paulus, Berlin. I mødesalen et stort billede af maleren Josse Goossen, Düsseldorf: Herzog Friedrich I am Deichbau bei Brunsodde, 1510; flere af personerne er portrætter af kunstnerens samtidige, fx. landråd Rogge. På trappeafsatsen hænger friservåbnet. Endv. er der portrætter af amtmand, grev O. D. Schack (malet af Agnes Smidt), landstingsmd. Jefsen Christensen (sa.) og amtsskolekonsulent Nic. Svendsen (Franciska Clausen). Bygn. er gennemgribende rest. 1958–59 (arkt. Lehn Petersen). Til brug for amtets tekniske administration har T. a.s vejvæsen på hj. af Jomfrustien og Slotsgade 1965 påbeg. opførelse af en bygn. i to etager (sa. arkt.).

Foran Amtshuset er 1954 rejst et mindesmærke over amtmd., lensgreve O. D. Schack; monumentet er i slebet paradisbakkegranit m. bronzemedaljon (billedhugger Johs. Bjerg).

Foruden Amtshuset ejer amtet bl.a. nogle boliger (således Leos Allé 43 og Ribe Landevej 16), vejvæsenets garager og værksted (n.f. byen ved Ribe Landevej), plantager og skove samt kogsjord i såvel Tønder- som Ballummarsken. 1965 er købt ejd. »Soli Deo Gloria«, Østergade 56, m. henblik på efter rest. at indrette den til skolecentral for T. a.

Amtstuen, en vinkelbøjet bygn. på hj. af Møllegade og Slotsgade, er ligesom amtmandsboligen statens ejd. Velholdt bygn. i opr. én etage, opf. 1649 af amtsskriver Jürgen Jürgensen; bygherrens og dennes hustru Sophie Gold(t)bach’s våbner i sandsten findes indmuret i hovedfløjens n.gavl. Anden etage er tilføjet o. 1880. I s. 469 kælderen fornemme renæssancehvælv. Indtil 1959 rummede bygn. tillige lok. for amtslandinspektørkontoret.

Amtslandinspektørkontoret har siden 1959 haft til huse i retsbygningen, Nørregade 31, hvor der i den østl. del af stueetagen er indr. kontor- og arkivlokaler. 1920 havde kontoret overtaget de lok., som det ty. katastervæsen indtil da havde haft på første sal i ejd. Møllevej 1 (nu: Amtstuen), men pladsforholdene her var små. Kontoret sorterer under Matrikelsdirektoratet og udfører de til matriklens vedligeholdelse nødvendige arbejder i Tønder a. m. undt. af de 8 nordligste so., der hører under amtslandinspektørkontoret i Toftlund.

Rådhuset, Torvet, er opført på det gl. rådhus’ sted 1643–47 m. én længe i to stokv. i sen-renæssance m. svejfede, vandret delte gavle, der dog domineredes af sengotiske blændingsmotiver. 1657 tilføjes sidebygn. til rådssalen. Ved istandsættelse og ombygn. 1867 fjernedes de takkede gavle og de gl. vinduer, og façaden blev pudset. I mødesalen billeder af borgmestrene Johann Preuss og Barthold H. Schulz og af gråbrodermunken Reinhard, som nævnes i stadsprivilegierne 1243 som den, der skaffede byen lybsk stadsret. V.f. rådhuset, foran indgangen til den tidl. kro Humlekærren, står to sengotiske bislagsten m. indskr. »ick moch sterven« og »eviche to lanck. 1527«.

Rådhuset har tidl. huset bl.a. en Raths-Weinkeller og – indtil 1923 – den kommunale Spar- und Leihkasse der Stadt Tondern. (L. Andresen i Die Heimat. XXXV. 1925. 65–69).

Retsbygningen, Nørregade 31, er opf. 1914–16 (arkt. Gyszling) og benyttedes indtil 1957 kun af dommer og politi; siden politiets overtagelse af den nuv. politigd. benyttes bygn. af dommerkontoret, der har hele 1. sal, medens stueetagen er udlejet dels til amtslandinspektøren, dels til socialkontoret. En del af kælderetagen benyttes af civilforsvaret. I tilslutning til retsbygn. et arresthus (taget i brug 1915) og dommerbolig.

Politigården, Nørregade 15. T. politi har fra genforeningen til 1957 haft lok. i retsbygningen, Nørregade 31, men overtog dette år den nuv. treetages, vinkelformede bygn., der er opf. 1915 (arkt. Laur. Thaysen) som højere pigeskole (Alexandrinenschule, efter det ty. kronprinsepars ældste datter), fra 1923 ty. mellemskole. Efter under slutningen af besættelsen at have været beslaglagt fungerede den siden som lazaret og indtil 1/1 1955 som da. kom.skole. Omb. 1957 (arkt. Alex Poulsen). Personalet udgøres af 40 ordenspolitibetjente, 6 kriminalpolitibetjente og 15 civile. Som særl. opgave kan nævnes paskontrollen ved grænsen, dels de internationale grænseovergangssteder (Sæd, Rudbøl, T. banegd. og Havneby på Rømø), dels de sekundære (enten for da.-ty. passanter el. for den udprægede lokaltrafik), hvilke sidste kontrolleres af toldgrænsekorpset på politiets vegne. 1964 blev politikredsens overgangsstationer passeret af 4,7 mill. pers.

Siden 1957 har 3 kontorer i øverste etage været udlejet til De danske Vade- og Marskundersøgelser (nu laboratorium under Københavns Universitets Geografiske Institut, s. 477).

SKOLER

Statsskolen, Popsensgade 25. Kernen i det navnlig i de sen. år stærkt udvidede bygningskompleks er opf. 1909–10 (arkt. Thaysen) i røde mursten og m. skifertag, der i fløjen m. gymnastiksal og festsal forsynedes m. et spir. Skolen, der først var kommunal og sen. stats-realskole, blev ved genforeningen overtaget af den da. stat og underkastet en omfattende istandsættelse og indre ombygning. Den blev indr. som gymnasieskole m. nysproglig retning og realafd. 1935 blev hovedbygn. udvidet, idet den sydl. del byggedes til. I tilbygningen indrettedes bl.a. faglokaler til fysik og kemi, hvorefter skolen (fra 1936) fik oprettet matematisk-naturvidenskabelig studenterlinie. 1958–65 foretoges en omfattende til- og ombygning (kgl. bygningsinsp. Lehn Petersen). Herunder blev der parallelt m. hovedbygn. opført en pigegymnastiksal, mens alle faglokalerne vedr. fysik, kemi, biologi og geografi samledes i en ligeledes nyopført tværfløj ud mod Kongevejen. Desuden blev hovedbygn. ombygget, og der indrettedes her bl.a. speciallokaler til fagene historie, formning og musik, samt et humanistisk laboratorium i tilknytning til biblioteket.

Rektorboligen er opført samtidig m. den opr. skolebygn., den nye pedelbolig 1956–57. Skolens sportsplads er v.f. alderdomshjemmet, anl. 1941; s. herfor anlagdes 1945 efter plan udarbejdet af distriktbestyrer J. P. Knudsen en skolebotanisk have (Johan Larsen og Gunvor Ask. En have i Tønder. 1964).

Panelet i festsalen blev skænket af Alte Spar- und Leihkasse der Stadt Tondern. I det sig gennem to etager strækkende vindue ud mod Kongevejen i den nye faglokalefløj er der 1965 opsat en glasmosaik, fremstillet af maleren Albert Elmstedt og skænket af Statens Kunstfond. Ved hovedtrappen hænger mindetavler s. 471 over lektor Aage Rosenkjær og 13 tidl. el. dav. elever, der satte livet til under besættelsen 1940–45.

Skolen har 1965 15 fastansatte lærerkræfter; elevtallet er 230, hvoraf 102 i gymnasieafdelingen; af eleverne er godt halvdelen udenbys.

Statsseminariet, Østergade 63, ved Anlægget, er Nordens ældste seminarium. Det skylder en kniplingskræmmers søn, provst Balthasar Petersens offervilje sin oprettelse. Efter at han allr. 1753 ved siden af sit ældre institut til uddannelse af teologer (opgivet 1762) havde taget sig af vordende skolelæreres undervisning, indsendte han 1/8 1786 fundatsen for et lærerseminarium, hvis eksistens han betryggede ved at skænke det gården Gørresmark m. 209 demat (demat = 0,5 ha) jord og 4 fenner på Korntved mark og 2 på byens mark samt en kapital på 12.800 rdl. 18 elever, fortrinsvis lærersønner fra Nordslesvig, skulle optages og hver årl. have 40 daler til sit underhold. Efter hans død 1787 blev seminariet oprettet mikkelsdag 1788; amtmand, borgm., provst og præst dannede direktionen. Undervisningen skete i byens almueskole. Efter en nyordning af byens skolevæsen 1803 blev seminaristerne undervist i den af den dygtige rektor J. L. Forchhammer († 1810) ledede s. 472 hovedskole, men tillige efter planen særskilt. Elevtallet steg 1803–27 fra 20 til 130. Efter at det slesvig-holstenske kancelli 1829 havde godkendt et nyt regulativ, som løste undervisningen fra forholdet til byens skole, fik anstalten under prof. C. A. Bahnsen 1830–55 en blomstring. 1847 besluttede man at reorganisere den, og staten overtog de byen tilhørende seminariebygninger i Østergade. Samtidig planlagde man jævnsides m. Tønder, hvor undervisningen var ty., et lignende seminarium m. da. undervisning i Vonsbæk, men krigens udbrud satte en stopper for denne plan, og elevtallet gik meget stærkt tilbage. Ved kgl. resol. 1853 blev det ty. seminarium flyttet til Eckernförde, hvorhen Bahnsen fulgte. 1/8 1856 overdrog man ledelsen af et da. seminarium i T. til A. M. Kühnel; efter ombygning og udvidelse blev det indv. 1858, og to år sen. stod forstanderboligen færdig. 1859 havde man ophævet den kommunale direktion, der havde hæmmet lederens bevægelsesfrihed, og seminariet kom direkte under ministeriet; stadens myndighed blev indskrænket til deltagelse i forvaltning af Provst Petersens Legat. Efter at de da. lærere og elever ved krigens beg. 1864 havde forladt byen, blev seminariet 30/5 igen åbnet m. Niels Schmidt som dir. som en ty. læreruddannelsesanstalt m. en ty. og en da. afd. på hver 3 klasser. 1884 ophævede man den da. afd., der overflyttedes til Haderslev som et selvstændigt seminarium. 1904 blev en 3-klasset præparandanstalt føjet til seminariet i T., hvorfor man i st. f. den gl. opførte en statelig nybygn., der indviedes 1905. 21/5 1920 afholdtes afslutningsfesten for det ty. seminarium, der flyttedes til Nibøl, hvor det ophævedes 1925.

Efter en omfattende istandsættelse af bygningerne, der under krigen delvis var blevet benyttede som lazaret og efter krigen som kaserne for de eng. besættelsestropper, åbnedes seminariet igen 31/8 1920 som dansk statsseminarium m. fhv. sgpr. E. Albeck som forstander. Der indrettedes 3 klasser og i forb. dermed en præparandklasse. 1922 udvidedes gymnastikbygningen, og i tilslutning dertil opførtes (arkt. Strøm Tejsen) et elevhjem for 20 kvindelige elever, indv. 1923. 1931–32 blev hovedbygningens østl. ende udvidet m. en sidefløj. 1939 opførtes en gymnastiksal for piger. S.å. erhvervedes det tidligere Helligånds-Hospital og Vajsenhus, der i sin nuv. skikkelse går tilbage til 1731; her er nu indrettet tjenesteboliger i stueetagen og bibl. og praktiklokale samt studierum på 1. sal. Efter en istandsættelse og udvidelse af elevhjemmet i 1955 omfatter dette nu 27 værelser.

Seminariet har 1965 17 faste lærere og ca. 240 elever. Det ty. bibl. omfatter ca. 15.000 bd., hvoraf en stor del er skænket af provst Carstens († 1899). En del af dette bibl. er deponeret på Statsbiblioteket i Århus og på det teologiske laboratorium ved Århus Universitet. Efter genforeningen er der oprettet et da. bibl., der nu omfatter ca. 8000 bd.

På seminariepladsen rejstes 1888 et mindesmærke for grundlæggeren, og i haven ved Vidåen 1919 en mindesten over en lærer, anstaltens pedel samt 87 seminarister, der var faldet i krigen. Nær denne en mindesten for seminariets første forstander efter genforeningen, Emil Albeck, der virkede her til sin død 1937. I forhallen hænger en tavle til minde om tre dimittender, der satte livet til 1940–45.

Litt.: H. Eckert. Gründung u. Entwickelung d. Königl. evang. Schullehrer-Seminars in Tondern. 1888. H. Siemonsen. 123 Jahre deutsches Lehrerseminars in Tondern. 1925. E. Albeck. Blade af Tønder Seminariums Historie, Tønder Statssem.Medd. 1923–24 og flg. Tønder Statsseminariums Historie 1788–1938. 1938. Tønder Seminarie-Stat, udarbejdet af Jens Lampe under medvirking af Erik Larsen og Asger Nyholm, udg. af Hist. Samf. f. Sønderjylland. 1963. S. Schoubye. T. Statsseminariums Bibliotek og dets Hist., SdjyM. 1947. 238–49.

Seminariets øvelsesskole, Østergade 63, drives af staten m. en skoleinsp. som leder. s. 473 Efter at den nære forb. ml. seminariet og byens skoler var hævet 1829, fik seminaristerne deres praktiske uddannelse ved lektioner i borgerskolen og Vajsenhusskolen. 1865 bragtes Vajsenhusskolen i nærmere forb. m. seminariet, men skolen beholdt dog egne lærere. Ved kontrakt m. byen blev 1874 en del af byens skolevæsen fuldstændig lagt i seminariets hånd, og 1874–75 opførte staten en stor nybygn. m. skoleklasser og lærerboliger og tillige festsal for seminariet. 1878 fik skolen 6 klasser, hvortil sen. føjedes en 1-klasset skole. Undervisningen i disse besørgedes indtil genforeningen udelukkende af seminaristerne i ældste klasse under seminarielærernes tilsyn. 1915 opførte byen en ny bygn. (arkt. Thaysen), der fremtræder som sidefløj mod n. til den 1905 opførte seminariebygn. Denne bygn. gik efter genforeningen over til den da. stat; til gengæld forpligtede staten sig til at undervise op til 250 børn fra Tønder kom. gratis, og S.s øvelsesskole blev således den da. folkeskole i Tønder.

1946 blev den hidtil tysksprogede kommuneskole i T. da. kommuneskole. Byens børn fordeles herefter distriktsvis ml. kommuneskolen og statsøvelsesskolen. Skolen har 34 faste lærere. Elevantallet er ca. 625 børn, fordelt på 27 klasser.

Kommuneskolen, Skolevej. Efter nedlæggelsen af den ty. kommuneskole 1945 oprettedes en ny da. folkeskole, K., m. 9 klasser i den tidl. ty. mellemskole, Alexandrinenschule. 1948 fik Alexandrineskolen eksamensmellemskole. Efter tegn. af arkt. C. F. Møller og Gjerrild opførtes i byens vestl. udkant en nybygn., bestående af en 3-etages hovedfløj (115 m) m. 23 klasseværelser og flere faglokaler, og en ø.fløj på 2 etager m. to gymnastiksale. En v.fløj, der rummer festsal, lærerværelse, sløjd- og skolekøkkenlokale, læge- og tandlægeværelse, toges i brug 1962. Skolen har (1/9 1965) 23 klasser, 33 lærere og 570 børn.

Ludwig Andresen-Schule, ty. privatskole, Popsensgade 2. For efter genforeningen at garantere fortsættelsen af en påbegyndt uddannelse m. afsluttende realeksamen blev der givet mulighed for, at de 3 øverste realskoleklasser kunne afvikles i løbet af tre år, således at der 1923 afholdtes den sidste realeksamen i den forhenværende Realschule Tondern (nuv. Tønder statsskole). 1923 oprettedes Den private tyske Realskole for drenge og piger, begyndende m. 2 klasser (sen. 4), der havde til huse i Alexandrinenschule i Nørregade, der tidl. havde tjent som »Höhere Töchterschule«. Skolen blev dog snart overtaget af kom. som kommunal ty. mellemskole. Indtil 1938 bestod der den mulighed at opnå afslutning efter en privat ty. realklasse, men denne overgik sen. til at være en del af den nævnte kommunale ty. mellemskole. Som ty. folkeskole bibeholdtes Deutsche Bürgerschule i Richtsensgade for drenge og piger. Lærerkollegiet bestod af 15 lærere, deraf en lærer, der gav danskundervisning. I en særl. bygn. fandtes en gymnastiksal, og til skolen var knyttet »Warteschule« – en ty. børnehave.

P.gr.af de særl. forhold ophørte undervisningen i de to ty. skoler i maj 1945, og de to bygninger i Richtsensgade og Nørregade blev af kom. henh. staten indrettet til andet formål. Den ty. Skole- og Sprogforening for Tønder og Omegn, der blev opret. i juli 1946 m. det formål at skabe en ty. skole på privat basis, opnåede efter en række forhandlinger, at de da. skolemyndigheder gav tilladelse til at påbegynde en sådan i okt. s. å. Under meget primitive forhold – dels i den ty. roklubs bådhus, dels i et lokale i markedshallen ved Sønderport – optoges undervisningen s. 474 under betydelige ofre fra forældrekreds og lærere. Først 1953 opførte skoleforeningen en bygn. i Popsensgade, som så inden for de dengang mulige rammer kunne huse de dav. klasser. Samtidig fik skolen navnet Ludwig Andresen-Schule efter den mand, der havde skabt sig et navn ved sine studier af Tønder bys historie.

Da det ty. skolevæsen efter Bonn-København-aftalen 1955 fik mulighed for at gennemføre udvidet undervisning, indrettedes fra beg. af skoleåret 1955/56 den første mellemskoleklasse (efter 1937-loven). P.gr.af de krav, der stilledes til skolen ved denne udvikling, blev en udvidelse også bygningsmæssigt set nødvendig. Dertil kom, at skolens elever, der hidtil var kommet fra Tønder og nærmeste omegn, herefter i stigende grad kom fra oplandets ty. skoler for at gennemføre en videre undervisning. Tilbygningen 1958–59 (arkt. P. Rieve) kom til at omfatte klasseog faglokaler samt gymnastiksal. Skolen har i alt 12 klasser, i hovedskolen til og med 9. klasse, hvortil kommer realafdelingen m. 3 klasser. Elevtallet har de sen. år ligget o. 230; elevtallet fra Tønder andrager 50–60 %, resten kommer fra amtets øvr. kommuner. Undervisningen bestrides af 15 lærere. Undervisningssproget er på alle klassetrin tysk, men man har i læseplanen – ligesom ved de øvr. ty. skoler i Nordslesvig – søgt at gennemføre en samarbejdning af ty. og da. retningslinier. Skolens organisationsform såvel som de afsluttende prøver holder sig til det statsligt givne. Danskundervisningen begynder i 3. klasse m. 6 timer. På en måde har skolen overtaget den off. skoles opgave for den ty. befolkningsdels forældrekreds.

Skolen er underlagt amtsskoledirektionens opsyn, resp. direktoratet for folkeskolen. Det lovmæssige grundlag er givet i loven om friskoler henh. folkeskoleloven, og det skolen tilkommende statstilskud ydes i h. t. førstn. lov og for 8./9.-klassernes vedk. samt realafdelingen efter tilsvarende lovbestemmelser for private realskoler.

Vidåskolen, Ludvig Andresens Vej, externatskole under Statens Åndssvageforsorg under forsorgscentret i Ribe, er opret. 13/4 1955 m. 10 elever og havde indtil 1/7 1965 til huse i Richtsensgade i lok., der om aftenen anvendtes til Teknisk Skole. 12/8 1965 flyttede skolen til den nuv. plads til nye, montagebyggede pavilloner (arkt. E. Ejlers og H. Gravesen). Skolen er en af de 4 første i en landsomfattende serie på 33 »grønne skoler«, der opføres af Statens Åndssvageforsorg; den har 4 faste lærerkræfter og er normeret til og frekventeres af 40 børn. Skolen består af 2 pavilloner m. hver 2 klasselokaler, én m. gymnastiksal, én m. lokaler til skolekøkken og sløjd, en administrationspavillon og en forstanderbolig. Ved skolen en sportsplads.

Handelsskolen startedes 1907; dens oprettelse gav stødet til stiftelsen af en handelsforening. Indtil genforeningen var undervisningssproget ty.; efter den tid blev skolen underlagt da. lovgivning. Den startede som sådan 11/10 1920 m. 40 lærlinge, der ved aftenskoleundervisning på den kommunale Alexandrineskole forberedtes til handelsmedhjælpereksamen. 1965 indførtes undervisning efter lov af 26/5 1965, hvorved man gik over til fuld dagundervisning. Elevtallet var da steget til 325 lærlinge, så man foruden lok. på Kommuneskolen, Skolevej, også måtte leje lok. på Teknisk Skole. For at imødekomme kravene i lov og praksis er der til opførelse ml. Brammingebanen og Plantagevej planlagt en egen bygn., udført i elementer som handelsskole-typebyggeri (ing.firma Berg Bach og Kjeld Egmose). Tønder Handelsskole vil derefter være den eneste skole i Tønder a., der meddeler s. 475 undervisning i handelsfag. Foruden den pligtige lærlingeundervisning gives der videregående uddannelse på adsk. områder (statskontrollerede prøver). Skolen ledes af en forstander; lærerstaben består af en fastansat lærer og 15 timelærere. Når den nye skole m. plads til ca. 500 elever tages i brug, vil skolen sandsynligvis blive en selvejende institution.

Teknisk Skole, opret. 1880, har siden 1920 haft til huse i Richtsensgade 12. Bygningerne bag det nuv. bibl. er opf. 1900 og 1908 (arkt. Thaysen) og var indtil 1911 ty. mellemskole og derefter ty. folkeskole til 1945. 1947 købt af Teknisk Skole, der nu er en selvejende institution. Gymnastiksalsbygningen blev 1955 solgt til den ny apostolske kirke. 1955–65 udlejedes lok. til brug for externatskolen i dagtimerne. Skolen råder over 9 undervisningslokaler samt – ved leje af det tidl. kartoffelpakhus – 12 værkstedslokaler. Skolen er centralkostskole for landbrugs- og bygningssmede, metalforskole og centralskole for smede (»Smedeskolen i Tønder«) samt bager- og frisørkostskole. 15 heltidsansatte lærere; ca. 850 elever. 1965 er opret. Sønderjyllands Maskinistskole i Tønder m. aftenundervisning, ligesom arbejdet er beg. på det nye skolehjem til 135 lærlinge, hvilket er første led af et planlagt samlet byggeri ml. Brammingebanen og Plantagevej.

4. maj-kollegiet, Ribe Landevej. M. tilskud fra Frihedsfonden ventes som selvstændig inst. 1966 påbegyndt opførelsen af et kollegium m. 30 værelser i den sydl. del af det nuv. haveanlæg ved Hedeselskabet.

MUSEUM, BIBLIOTEK, TEATER

Tønder Museum, Kongevej, der åbnedes 14/7 1923, er indrettet i porthuset til slottet (fra tiden o. 1540) og i en dertil føjet fløj, udf. af arkt. L. Thaysen. Det drives af Tønder by- og Tønder amtskom. i forholdet 2:1. Af porthuset er bev. den tøndehvælvede port, vagtstuen (et meget smukt renæssancerum m. midter-granitsøjle og hvælv), 3 fængselsrum i stueetagen og 5 på 1. etage, de sidste anvendt som byarrest endnu i vort årh. I 4 af dem kuriøse indskrifter og billeder i træpanelerne, udført af arrestanter i tiden ml. ca. 1820 og 1920. I en femte celle sad den dansksindede redaktør P. Skovrøy under gemytlige forhold arresteret en måned for sit tvetydige »for en ordens skyld«.

Museet består af en kulturhistorisk afd. og en kunstafd. Den første omfatter væsentligst kunstindustri og kunsthåndværk fra oplandets gårde: møbler (herunder en betydelig samling træskæringer fra renæssancen), fajancer (fra de slesvig-holstenske manufakturer, Delft, jydepotter, og navnlig hollandske vægfliser, hvoraf museet har Skandinaviens største og betydeligste saml.), tekstiler (herunder en saml. af kniplinger, kniplingsprøver og redskaber, der har tilknytning til kniplingsindustrien), topografiske tryk (landkort, dragtbilleder, prospekter osv.), folkekunst (manglebrætter, skrin, hatteæsker, ure) samt sølv (hvor museet har landets rigeste repræsentation af lokalt guldsmedearbejde med henved 100 guldsmede fra T. kbst. og a.). – Kunstsamlingen omfatter malerier og skulpturer fra Danmark, fortrinsvis fra tiden ml. 1910 og 1960, dels de da. kunstneres gave til Sønderjylland, dels gaver fra Ny Carlsbergfondet, dels egne indkøb. Af malerierne kan nævnes Emil Noldes Figurer og blomster, 1923, J. F. Willumsens Canale Grande ved nat, 1930, og Jens Søndergaards Landskab med optrækkende skyer, 1943, af skulpturerne Gerhard Hennings Bortførelsen, 1925, og Gottfred Eickhoffs Knælende kvinde, 1947.

Fra den byhistoriske samling må fremhæves den eneste bevarede skamstøttefigur i Danmark, kagmanden, fra 1699.

I museets gård er opstillet en buste (billedhugger Gunnar Hammerich) af dets leder 1925–45, apoteker Peter Toft.

Tønder bibliotek er opret. 1/10 1923 i lejede lok. Østergade 18 og havde 1926–50 til huse i den likviderede Nordslesvigs Banks ejd. på hj. af Storegade og Kobbergade. 1950 flyttedes bibl. til den tidl. ty. kommuneskole i Richtsensgade; denne bygn. er opf. 1870–71 (arkt. Otzen) og var blevet omb. 1949–50 (arkt. Carl Jørgensen), efter at den under krigen havde været belagt m. soldater og flygtninge og siden kom til at rumme husvilde. Af nationale grunde blev bibl. i beg. drevet af en forening, der fik amts- og statstilskud, men fra 1/4 1965 er Tønder bibliotek og Tønder børnebibliotek én organisation og kommunal og virker som centralbibliotek for Tønder by og a. Bogbestanden udgør 38.300, børnebiblioteket desuden 5450 bd.

Det tyske bibliotek, Popsensgade 2. Efter overgangen til da. styre åbnedes 1920 et ty. bibl. i Tønder, men først 1928 kom biblioteksarbejdet ind i faste rammer. Af mangel på egnet lokale har man ret ofte måttet flytte, og først 1960 fik man i Ludwig Andresen-Schule velegnede bibl.rum.

Teater. Der er i Tønder teaterscener på hotel Tønderhus (s. 485) og i restaurant Schweizerhalle (s. 487).

Biografen, »Kino«, Vestergade, er opf. o. 1904 og indr. til biograf o. 1908 (den nuv. foyer). Den nuv. sal bygget 1924 (arkt. Thaysen), rest. 1956. 370 siddepl.

De danske Vade- og Marskundersøgelser, Tønder afdeling, Nørregade 15, er oprettet som en forgrening ud fra det forskningsarbejde, der udføres under Skallinglaboratoriet (se IX. 750). Undersøgelsernes laboratorium, der siden 1956 har haft til huse i den nuv. politigård, nu i 3 lejede lok. i øverste etage, er siden 1/4 1964 lagt ind under Københavns Universitets Geografiske Institut. Foruden forskning af især marskens jordbunds-, ejendoms- og udnyttelsesforhold afholdes der i sommertiden kurser.

AVISER

Der Nordschleswiger, Østergade 46, udgives af Bund Deutscher Nordschleswiger. Indtil 1928 blev der trykt en ty. avis i T. (siden 1919 Neue Tondernsche Zeitung); 1929 skete der en sammenlægning af de 4 ty. købstadsaviser; trykkes i Åbenrå.

Jydske Tidende, Vestergade 26. Opret. 1929 som selvstændig institution. Redaktion i Tønder fra 1936. 1962 flyttet fra Østergade 17 til nuv. ejd. Trykkes i Kolding. Oplag: 3650 (søndag 4650).

Sønderjyden, Vestergade 76. 1920 oprettedes Tønder Amts Socialdemokrat, der 1942 tog navneforandring. Trykkes i Sønderborg og udgives af Den socialdemokratiske presse i Danmark. Oplag: 650.

Vestkysten (Tønder Avis), Storegade 2. Oprettet efter genforeningen; 1928 købt den nuv. ejd. (tidl. filial af Bankverein für Schleswig-Holstein). Trykkes i Esbjerg. Oplag: 3.800. Flensborg Avis. Tønder Amtstidende.

SYGEHUSE

Tønder Amts og Bys Sygehus, Carstensgade 6–10, ejes for de 3/4’s vedk. af a., for 1/4’s af byen; udgifter til byggeri afholdtes efter ejerforhold, medens udgifter til driften fordeles efter antal sygedage fra sognekommunerne og købstaden. Tønder bys første sygehus blev bygget 1787, men måtte lukke få år sen. p.gr.af mangel på driftsmidler. 1855 byggedes – på initiativ af fysikus Ulrik († 1917) – ved midler fra Hospitalet og Vajsenhuset et nyt sygehus (Østergade 73), der blev benyttet, indtil man 1898 tog det nuv. sygehus’ ældste fløj i brug. 1923 påbegyndtes opførelsen af en ny hovedbygn., indeholdende sengeafdelinger, operationsafd., røntgenafd. samt bad- og massageafd., som blev taget i brug 1926. Denne bygn. er efter fuldstændig modernisering og udbygning 1958–60 stadig i brug (til børneafd., isolationsafd. og røntgenafd.). 1938 indviedes ny funktionærbolig. Den egl. udvidelse og modernisering påbegyndtes 1953 (arkt., kgl. bygningsinsp. Lehn Petersen og sønner) og omfattede ny sengefløj (bl.a. m. fysiurgisk afd.) samt behandlingsfløj m. operationsafd., ambulatorium, laboratorier, lægekontorer m.v.; endv. er opført maskinhus samt nyt kapel m. særl. nød-operationsafdeling. N.f. sygehuset et mindre anlæg.

Under opførelse 1965 er en ny økonomibygn. samt en ny (midlertidig) laboratoriebygn.; på længere sigt er bl.a. planlagt nedrivning af 1898-bygningen, i hvis sted der skal bygges en sengeafd. samt det endelige laboratorium.

1/4 1953 overtoges Løgumkloster Sygehus.

Sygehuset har 146 sengepladser (inkl. 19 på afd. i Løgumkloster) fordelt m. ca. 91 på kirurgisk afd. og ca. 55 på medicinsk afd. Ved sygehuset er ans. godt 150 pers., deribl. 4 faste overlæger. Det administreres af en bestyrelse på 6 medl.

Tuberkulosestationen, der er opret. 1928 som fælleskommunalt serviceforetagende m. statsstøtte, har til huse i biblioteksbygn., Richtsensgade 10.

BØRNEINSTITUTIONER

Samtlige børnehaver er for aldersgruppen 3–7 år. De 3 da. børnehaver har hver 3 uddannede ledere foruden 3, der er under uddannelse; der holdes åbent 7 timer daglig.

Vestre børnehave, nu Ludvig Andresens Vej 6. M. støtte fra Den sønderjydske Fond oprettedes 1924 Tønder Folkebørnehave, Viddingherredsgade 13, som selvstændig institution. 1965 flyttet til den nuv. ejd., opført i ét plan (arkt. H. Rosenvold). Normeret til 56 børn.

Østre børnehave, nu Vidågade 11. Startet 1936 under primitive forhold i nr. 39. 1942 flyttet ind i eget hus (arkt. P. J. Petersen), bygget af Danske Samfund. Selvejende institution. Normeret til 52 børn.

Nordre børnehave, Leos Allé 45. Opret. 1951 i en til formålet opført bygn. (arkt. P. J. Petersen) som selvejende inst., normeret til 62 børn.

Den tyske børnehave, Popsensgade 6. Oprettet m. statsanerkendelse 1955 i lejede lok. i Ludwig Andresen-Schule. 1960 flyttet ind i en til formålet opført bygn. (arkt. Beth), der lejes af Deutsche Schul- und Sparverein. To uddannede ledere og to assistenter; normeret til 56 børn. Åben 8 1/2 time daglig.

Det Struckske børnehjem i Tønder, Plantagevej 7, er opret. 1955 i en til formålet opført bygn. (arkt. H. Rosenvold) m. støtte af Vajsenhusets legat i T., stiftet 1731 af midler, testamenterede af kniplingshandler og rådmand Peter Struck († 1713) og hustru. Legatet drev et vajsenhus (børnehjem) i Østergade i forb. m. Helligåndshospitalet i årene 1735–1938. Selvejende inst., der er normeret til 24 børn af begge køn; alder ved optagelsen fra 2 år, ved afgang 14 år. (L. Andresen. 200 Aar Vajsenhus i Tønder. 1935).

LEGATER, STIFTELSER M. M.

T. kom. har et betydeligt antal legater, der er stiftet gennem 200 år af byens rigmænd og velyndere; for største delen administreres legaterne af det sociale udvalg. Legaternes overskud anvendes bl.a. på flg. måde: ydelse af lån evt. kontant tilskud til unge under videre uddannelse, bosiddende i T. kom., til fordel for skoler i Tønder provsti, Tønder kirke, Helligåndshospitalet og andre milde stiftelser i Tønder, endv. til fordel for skoler, kollegier og ungdomsarbejde i Tønder. Legatkapital (pr. 31/3 1965): 2,8 mill. kr.

Litt.: Thorv. Petersen. T. Bys Legater. 1933.

Stiftelsen Helligåndshospitalet (alderdomshjemmet), Leos Allé 4–6. Stiftelsen, hvis historie kan føres tilbage til Fr. I, havde indtil 1940 til huse Østergade 69, hvis nuv. af seminariet overtagne bygn. stammer fra 1731. 1939–40 opførtes det nye alderdomshjem (arkt. Iver Lassen); det er normeret til 30 pers. Personale på 9.

Der foreligger skitseprojekt til et fuldt moderne plejehjem m. 36 pladser til opførelse v.f. Brammingebanen, s.f. Tved plantage, delvis for midler fra Richtsens legat.

Helligåndshospitalets legat ved det sociale udvalg i T. har 1963–64 opf. en s. 480 ejd. Bargumsvej 2–4 m. 16 lejligheder for enlige og 4 for ægtepar (arkt. Vald. Carstensen).

Carstens-Wilms stiftelse, Østergade 39, ved det sociale udvalg i Tønder. Opret. i 1870erne på foranledning af provst Carstens og seminarielærer Wilm som svendehjem. 1921 skænket byen til bol. for ældre kvinder. Fuldt moderniseret 1961–62. 7 lejligheder.

Kommunale pensionistboliger, Leos Allé 2 og 8, m. i alt 16 lejligheder for ægtepar er opf. 1939 (arkt. Iver Lassen og Nicolai Andersen).

Ungdomsborgen, Richtsensgade 27. Bygningen, hvis kerne opførtes o. 1870 som banegårdshotel, har siden bl.a. været den ty. folkegruppes forsamlingshus (1928–38). 1958 købtes den dav. Restaurant Grand af fællesforeningen for KFUM og KFUK. Ungdomsklub for 14-18 årige. Lokalerne danner endv. ramme for menighedsplejens klub for folkepensionister.

Ungdoms- og hjemmeværnsgården, Ludvig Andresens Vej. Opf. 1954 på privat initiativ. Mødelokaler for Det danske Spejderkorps og Det danske Pigespejderkorps (planlægger flytning til egne lok. i Vestre børnehaves tidl. ejd. Viddingherredsgade 13) samt F.D.F. Station for de frivillige værn.

Vandrerhjemmet (D.U.H.), Ryttervej 10. Tønders første vandrerhjem blev indr. i en barak i Svinget, siden i møllen i Strucks Allé, siden igen i det nuv. Tønderhus’ anneks, Skibbroen. 1949 flyttede man ind i den nuv. træbygn., der er opf. 1929 til soldaterhjem og siden bl.a. har været ejet af D.U.I. og D.S.U.; 1949 tilbyggedes stenbygn., der bl.a. rummer to sovesale. 82 sengepladser.

Idrætsanlægget, Sønderport, er anlagt (ing.firmaet Ostenfeld & Jønson) på den tidl. (siden 1893) markedsplads og blev taget i brug 1958, hvorved det kom til at afløse den 1912 ved Ribe Landevej anlagte sportsplads. Anlægget, der spænder over 12 ha, rummer en af atletikbaner omgivet fodboldbane, træningsbaner og håndboldbaner samt tennisbaner. Kommunens ejendom.

Friluftsbadet ved idrætsanlægget er opf. 1951 (ing.firmaet Ostenfeld & Jønson) til afløsning af den badeanstalt, der 1901 anlagdes ved Vidåens indløb til byen. 25 m’s bassin. Kommunens ejendom.

Campingpladsen ved idrætsanlægget er anl. 1958 (ved stadsing.kontoret); spænder over 1/2 ha. Ejes og drives af kommunen.

Tønderhallen, Sønderport, der er opf. 1964–65 (ing.firmaet Ostenfeld & Jønson) som selvejende inst., er byens største lokale (1200 m²) for udstillinger, sportsarrangementer og forsamlinger. Den til hallen og idrætsanlægget hørende omklædningsbygn. ejes og drives af kommunen.

MILITÆR

Kasernen ligger ved Nordre Landevej. T. blev fast garnisonsby, da Sønderjydsk Kommando, bestående af II Bat. og en rytterstyrke umiddelbart efter genforeningen 5. maj 1920 rykkede ind i byen. Byen har siden bev. sin status som garnisonsby, idet dog belægningen m. mellemrum har skiftet omfang og karakter. Rytterstyrken m. tilh. musikkorps udgik af garnisonen 1932, og 1938 tog bataljonen afsked m. s. 481 byen. Ved hærloven af 1937 oprettedes en ny enhed, Fodfolkspionerkommandoet, der blev garnisoneret i T. og Søgårdlejren. Flere enheder af FPK deltog i kampene 9. april. Da besættelsesmagten 1942 krævede Jylland rømmet for da. tropper, blev FPK forlagt til Fyn (Assens), og T. kaserne overtaget af ty. tropper.

Umiddelbart efter befrielsen varetoges garnisonstjenesten af styrker fra modstandsbevægelsen, men allr. 18/7 1945 indkaldtes en rekrutstyrke til retablering af FPK; dette omdøbtes 1951 til 9. Reg., som 10 år sen. flyttedes til Fredericia, hvorefter kasernen blev rammen om Jyske Luftværnsregiment, der blev forlagt hertil fra Hvorup kaserne. Kasernen er opf. 1936. I dens umiddelbare nærhed findes depot-, garage- og værkstedsanlæg samt et stort skydebaneanlæg parallelt m. Ribe Landevej. Garnisonen råder tillige v.f. Ribe Landevej over et stort, delvis skovbevokset øvelsesområde, kaldet Soldaterskoven; denne skabtes i forb. m. bygningen 1915–16 af to mindre og en meget stor luftskibshangar samt en flyvemaskinehangar, hvilken sidste stadig eksisterer, medens de andre enten bombedes el. siden blev nedbrudt.

I hjørnet af øvelsesområdet ligger Eksercergården, der delvis er ty. efterladenskab; her byggedes 1915–16 det brintværk, der forsynede luftskibene, og som endv. leverede en ikke ringe mængde til eksport på flasker.

1920 indkvarteredes de da. militære styrker dels privat (rytterstyrken), dels i baraklejren ved hangarerne. Sen. flyttedes flere af barakkerne og de kom til at udgøre en del af den gl. kaserne. I forb. m. denne byggede kom. o. 1924 den gl. dragonstald, Ryttervej. Ved lejrens nedlæggelse overtog byen stalden og ombyggede den til almindelig beboelse.

Til garnisonen er knyttet afdelinger af hjemmeværnet; disse enheder har til huse i Ungdoms- og hjemmeværnsgården (s. 480).

Foreningen Dannevirkes Soldaterhjem, Kongevej. Tønder Soldaterhjem startede 1920 i Stadt Kopenhagen (nedbrudt 1965); to år efter flyttedes det til Lillegade, og 1924 ændredes navnet. 1954 flyttet til nuv. ejendom.

KFUMs Soldaterhjem, Carstensgade. KFUMs soldatermission begyndte arbejdet 1924 i en barak inde på den gl. kasernes grund. 1929 byggedes soldaterhjem (det nuv. vandrehjem) uden for vagten. Da den nye kaserne opførtes på Nordre Landevej, blev der bygget et nyt soldaterhjem heroverfor 1936 (arkt. Rishede); rummer bl.a. sal til o. 150 mand. Udv. 1965 (arkt. Skodborg).

TEKNISKE INSTITUTIONER

Brandstationen, Jernbanegade. 17/10 1869 startedes »Turner-Feuerwehr«, der 1871 udskilte »Tonderns freiwillige Feuerwehr«. Indtil 1934 havde sprøjterne til huse i bagbygn. til kirkeboderne i Richtsensgade, i de nærmest følgende år i Skibbrogade. 1954 købte byen ejendommen i Jernbanegade (opf. 1944, arkt. Iver Lassen) og indrettede den til brandstat. (arkt., stadsing. S. F. Jensen); indv. 1/10 1955. Korpset blev motoriseret 1934 og råder nu bl.a. over 1 udrykningsvogn, 2 automobilsprøjter og 2 påhængssprøjter, der ligesom det øvr. materiel (inkl. uniformer) tilhører kom. Det frivillige brandværn har for tiden 35 medlemmer, der står under ledelse af en kaptajn; den kommunale brandinsp. har ansvaret for mandskabets uddannelse m.m. og må ikke være medlem af værnet.

Litt.: Tønder frivillige brandværn 1869–1959. 1959.

Falck-Zonen, Ribe Landevej. Falcks Redningskorps oprettede stationen 1936; bygn. er opf. 1934 og blev erhvervet af korpset 1962. Stationen er 1965 normeret m. 1. automobilsprøjte, 4 ambulancer, 4 kranvogne og 2 påhængsvogne. Personalet består af 13 mand samt 6 reservebrandmænd. Med henblik på udvidelse af stationsbygningen er der 1964 erhvervet 2 byggegrunde i tilknytning til den nuv. ejd. I årene omkr. besættelsen og umiddelbart derefter overtog stationen brandslukningstjenesten i et stort antal sognekommuner; en følge heraf blev, at man 1953 oprettede station i Skærbæk.

Statens Jordlovsudvalg, Allégade. Kontoret er opret. 1/7 1929, efter at der ved lov af 1/6 var blevet stillet særl. midler til rådighed m. henblik på i de tyndt befolkede egne i de sønderjy. landsdele at indkøbe jordarealer og at udføre grundforbedringsarbejder på disse samt at anlægge veje med udstykning og oprettelse af nye brug for øje. Siden 1939 har kontoret haft til huse i ejendommen i Allégade, opf. 1910 af prof. A. Huber for dr. jur. Sievert. Virksomheden er fra 1/5 1959 delt i to kontorer, et administrativt og et teknisk. Det administrative kontors forretningsområde omfatter navnlig spørgsmål m. h. t. køb og salg af arealer, udarbejdelse af udstykningsplaner samt vedr. drift og bortforpagtning af udvalgets ca. 5000 ha store arealer i landsdelen. Det tekniske kontors arbejdsområde vedrører tekniske opgaver, d.v.s. afvandingsarbejder, kultiveringsarbejder, vejbyggeri olgn. Kontoret har nu også fået pålagt opgaver m. h. t. udførelsen af landvindingsarbejder i Vadehavet. På kontorerne beskæftiges et personale på f. t. 21 pers.

Det danske Hedeselskab, Ribe Landevej. Bygn. er opf. 1913 (arkt. Thaysen) som landbrugsskole og var i brug som sådan indtil krigsudbruddet 1914. Under krigen var der rationeringskontor her. Efter genforeningen blev bygn. overtaget af landbrugsministeriet, der har udlejet den til Hedeselskabet, som oprettede kontor for såvel kulturteknisk afdeling som mose- og engafdelingen. Da selskabet ikke havde brug for hele stueetagen til dette formål, blev en del af lokalerne udlejet til Sønderjydsk Hypoteklånefond. På 1. sal er 2 lejligheder, hvoraf den ene blev udlejet til distriktbestyreren, medens den anden en overgang under den 2. verdenskrig har været benyttet som kontor for kulturteknisk afdeling.

Efter marskens afvanding i slutning af 1920erne anlagdes en frugtplantage i arealet bag bygningen. 1964 har landbrugsministeriet solgt en del af arealet til et 4. maj-kollegium (s. 475). 1954 blev kulturteknisk afdelings distriktskontor flyttet til Kolding, men kontoret i T. blev opretholdt som filialkontor herunder.

Det danske kontor, nu Skibbroen, er opret. i beg. af 1928 af en lokal sønderjy. komité (bl.a. amtslæge H. Lausten-Thomsen og bankdir. R. P. Rossen) som nationalt oplysningskontor. Efter at have haft til huse skiftende steder flyttedes kontoret i 1945 til Grænseforeningens ejendom. Gennem en menneskealder udførtes arbejdet, der efterhånden er blevet at formidle kontakt over grænsen, af sekr. Niels Jensen († 1961). Fra 1950 endv. turistbureau. Kontaktsted for Flensborg Avis.

De kommunale værker. På Slotsbanken ved museet fandtes tidl. gasværk (nedlagt 1961) og elværk (byen får strøm fra Sønderjyllands Højspændingsværk, Åbenrå); endnu findes her et vandværk (opf. 1950); kom. har planer om at nedlægge det og opføre et nyt i byens udkant.

Fjernvarme. Tønder Fjernvarmeselskab a.m.b.a. stiftedes 1963; s.å. byggedes varmecentral på Blegen s.f. Tinglevbanen og startedes varmeforsyningen. 4 kedler à 2,5 mill. varmeenheder. Ca. 400 forbrugere.

Toldkamret, Jernbanegade. Toldvæsenet havde fra genforeningen indtil 1932 til huse i lok. i statsbanens godsekspeditionsbygn. Disse kontorlok. suppleredes ved opførelse af et toldvarehus (1921) og en toldvisitationsbygn. (1922); disse to træbygn., opført på statsbanernes areal, er endnu i brug, sidstn. som gennemgangssal for de togrejsendes pas- og toldeftersyn. Grundet på øget arbejdsbyrde overtoges 1932 den nuv. bygn., der er opf. 1901 som filial af Reichsbank, og som i årene 1920–27 fungerede som telegrafstation; samtidig udvidedes ejd. m. en pakhusfløj. T. toldkammer omfatter et personale på 20 mand. Under toldstedet hører grænseovergangsstederne ved bl.a. Sæd, Rudbøl, Møllehus og Pebersmark samt kontrolposterne ved Højer havn og Havneby på Rømø; de bevogtningsmæssige opgaver ved grænsen (årl. passantantal ca. 5 mill.) varetages af ca. 90 medl. af toldgrænsekorpset, medens kystområdet på Rømø og fastlandet tilses af 4 toldopsynsmænd.

Post- og telegrafkontoret, Vestergade, er opf. 1899 (arkt. Passauer) i to etager m. høj kælder og udnyttet tagetage; rødt tegltag. Trappen i ø.gavlen er ført op i et lavt, tårnlignende parti, der ender i en platform. På 1. sal tjenestebol. for postmesteren. Telegrafvæsenet havde 1921–27 til huse i den tidl. Reichsbank-bygning (nu: toldkammer), men blev ved sammenslutningen m. postvæsenet flyttet hertil. 1927–52 var det endv. ramme om telefonstationen. Under postkontorets administration hører 8 post- og telegrafekspeditioner, der for de 3’s vedk. er indr. på jernbanestationer og bestyres af den stedlige chef; de øvr. 5 bestyres af privat antagne ekspeditører. Af de i alt 30 landpostruter er (1/10 1965) de 5 motoriserede. Ved postkontoret og ovenn. postekspeditioner er beskæftiget 69 personer. Desuden er der i Tønder bosat 21 fastansatte og nogle løst ansatte, som udbygger og vedligeholder telegraf- og telefonnettet i et område, der stort set falder sammen m. området for Tønder amt. 5 personer udfører tjeneste i de s.k. bureauer (bevægelige postkontorer) på jernbanestrækningerne Tønder-Bramminge-Esbjerg og Tønder-Tinglev.

Tønder lokalsender, hvis to master er rejst på en post- og telegrafvæsenet tilh. fenne i vinklen ved sporudfletningen n.f. Tønder Hovedbanegård, toges i brug 1951. Den sender radioudsendelser på bølgelængden 202 m.

Telefoncentralen, Kongevej, er indr. i et 3 etager højt bygningskompleks m. flade tage, opf. 1951–52 (arkt. Lars S. C. Hansen) som umiddelbar nabo til postkontoret. 1921–27 havde centralen til huse i den tidl. Reichbank-bygn. sa. m. telegrafstationen og flyttede sidstn. år sa. m. denne til postkontorets bygn. Den nye central rummer automatcentralen for Tønder by og forsk. værksteder i forb. hermed. På 1. sal har telegrafmesteren ved automatcentralen tjenestebol., og på 2. sal er lejebol. for en overtelegrafmester ved kabel- og liniearbejder. Automatcentralen blev taget i brug 1954, og den manuelle telefoncentral blev fuldstændig nedlagt 1965.

Jernbaner. Den første jernbanestation i T. anlagdes af de ty. rigsbaner 1866 uden for Nørre Borgerdige ved den nordl. ende af den nuv. Richtsensgade som endestation for stikbanen fra Tinglev; banen toges i brug 1867. Stationsbygningen, der er s. 484 opført af røde mursten, er i 1 etage m. et 2-etages midtparti. Sen. forlængedes banen fra Tinglev-banegården (T. Østbanegård) i en bue n. og v. om byen, da man 1887 etablerede Marskbanegården, den nuv. Tønder Hovedbanegård, og Godsbanegården i forb. m. åbningen af den vestslesvigske længdebane (Husum-Ribe). Hovedbanegården – i røde og gule mursten – er i to etager m. fremspringende midtparti. 1892 åbnedes banen til Højer i forb. m. turisttrafikken til Sild, men ved indvielsen af Hindenburg-dæmningen (1/6 1927) mistede Højer-banen sin betydning og nedlagdes for persontrafik 1935; endelig nedlagt 1963. Natten ml. 16. og 17. juni 1920 blev driften af anlæggene overtaget af D.S.B. 11/7 1942 nedkastedes bomber i Jernbanegade i umiddelbar nærhed af Tønder Hovedbanegård.

Delvis i en 1-etages udbygning til hovedbanegd. findes restaurant, i en tilbygn. mod v. til Tønder Østbanegd. rutebilstationen (s.d.). Ved T. Hovedbanegd. er opført en bygn. til toldeftersyn for rejsende m. Nibøl-banen til ind- og udland. Af tekniske tjenester er T. sædet for overbanemesterstrækningerne til Hviding og Tinglev, ligesom signaltjenesten over de sa. strækninger bliver betjent herfra. Det samlede personale andrager godt 100 mand.

Industrispor ved begge stationer. Ved Tønder Hovedbanegd. er udlejet arealer til firmaerne TØMA (i den tidl. lokomotivremise), det tidl. kartoffelpakhus samt (planlagt depot for) Carlsberg.

Rutebilstationen ved T. Østbanegård indviedes 1955; ekspeditionslokale i tilslutning til stationsbygningen. Herfra udgår 13 ruter, sammensluttet i et I/S; 2 af ruterne er A/S, resten er på private hænder. Tidl. var der rutebilstat. på den nuv. parkeringsplads v.f. Kristkirken.

Tønder flyveplads, Dyrhusvej, disponerer over et areal på 10 ha v.f. byen. Den er kom.s ejendom. Landingsbanen, der er græsklædt, måler 30 × 880 m; taget i brug 1964. Beboelses- og ekspeditionsbygn. opf. 1965.

HOTELLER OG RESTAURANTER

Bl.a. i kraft af at Tønder var en betydelig markedsby, har den helt op i dette århundrede været udstyret med et endog betydeligt antal kroer m.v.

Grand Hotel, Vestergade, er opf. 1890 som Stadt Hamburg og har i en periode (indtil 1964) heddet Hotel Tønder. Omfattende restaureret 1963. 41 sengepl. Sal og selskabslokaler.

Hagges Hotel, Vestergade. Gammel kro. 10 sengepl.

Hostrups Hotel, Søndergade. Opr. kro og hotel. Sidste større ombygning 1905–06. 25 sengepl.

Missionshotellet, Storegade. Opr. kro; o. 1920 revet ned til 1. sals højde og genopbygget som hotel. Omb. 1952 (arkt. Skodborg). 1964 erhvervedes Hotel Børsen, Torvet, der nu er indrettet til anneks og cafeteria, og det gl. Tønderhus, Spikergade, der ligeledes indrettedes til anneks. 130 sengepl. (1965–66: 150). Sal, der bl.a. er forsamlingssal for Indre Mission.

Missionshotellet Vidå, Søndergade. 20 sengepl.

Hotel Tønderhus, Jomfrustien. Før 1920 fandtes der ikke noget egl. da. forsamlingshus i byen, men i genforeningsåret rejstes ved enkelte da. borgeres initiativ og offervilje Tønderhus på hj. af Spikergade og Slotsgade. Det blev indv. 27. nov. sa. år, men lokaliteterne viste sig hurtigt for små, og der opstod også hurtigt – i den i økon. henseende så vanskelige tid – pekuniære problemer. Under den anden verdenskrig opførtes m. støtte fra officiel og fra privat side et nyt forsamlingshus ml. Amtshuset og museet ved den nye omkørselsvej; indv. 13/2 1943 i 700-året for byens erhvervelse af købstadsprivilegier. Arkitekten, prof. Kaj Gottlob, har med sit 4-længede kompleks, samlet om en intim gårdsplads, formået at gengive mønstret fra en stor marskgård. Teatersal m. 550 siddepl. Som anneks tjener en n.for liggende ejd. (opf. som bolig for gehejmeråd Horn). I hotellet er der teaterscene. I alt 70 sengepladser. Drives i forpagtning.

På gårdspladsen er efter krigen opstillet en bronzeskulptur (1948–52) af knælende »Ung mand der planter et træ« som en billedlig fortolkning af kunstnerinden Astrid Noacks tro på det groende livs sejr. Gave fra Ny Carlsbergfondet.

Foran hotellet en granitstøtte med medaljon af dir. Martin Hammerich (1883–1940), udf. af Gunnar Hammerich.

Centralhalle, Vestergade 11.

Schweizerhalle, Ribe Landevej 39 (se: Verein Deutsches Haus Tondern).

BANKER OG SPAREKASSE

Tønder Landmandsbank A/S, Vestergade, er grl. 1901 af en kreds af egnens dansksindede og havde lokaler i hjørnehuset Lillegade-Spikergade. Den nuv. ejd. blev købt 1904, ombyggedes og toges i brug året efter; den er opf. 1794 af Hans Jensen Angel. Omb. og udv. flere gange, bl.a. 1908 og 1948. 1912 stiftedes Tønder Læseforening (s.d.), der fik mødested i bankens baglokale. Det påtænkes at flytte banken til nye og større lokaler i Storegade. (W. Christiansen og Nic. Svendsen. Tønder Landmandsbank Akts. 1901–51. 1951).

Tønder og Omegns Bank A/S, Storegade. Opret. 1913 under navnet Tondernbank GMBH, 1917 omdannet til Tondernbank AG; 1946 fik banken det nugældende navn. Banken startede i Storegade, havde sen. til huse i Vestergade; 1920 erhvervede den ejendommen Gamle Apotek.

Den Danske Landmandsbank, Vestergade. Stiftet 1920 som afd. af D.D.L. og indtil 1961 til huse i en ældre ejendom i Vestergade. Nyopf. bankbygn. efter tegn. af arkt. Tormod Jakobsen.

Handelsbanken i Tønder, filial af A/S Københavns Handelsbank, er opret. 1920. Bankens ejd. Vestergade 16 er opf. 1907 for fra 1908 at blive sædet for filialen af Schleswig-Holsteinische Bank i Tönning. Omb. 1947–48 (arkt. Claudius Hansen).

Tønder Sparekasse, Storegade. 1820 oprettede en kreds af borgere Alte Privat Spar- und Leih-Kasse omtr. samtidig med, at tilsvarende blev stiftet rundt omkring i hertugdømmerne, hvorimod interessen for sparekasser ikke gik op i kongeriget. Fra den tid sparekassen begyndte at give overskud, gav den i mange år hvert år alt, hvad der blev indtjent, til velgørende og almennyttige formål (broerne ved anlægget, udsmykning af statsskolens festsal, varmeanlæg i kirken, svendehjemmet osv.). Efter genforeningen indlemmedes den kommunale sparekasse i T. S., og 1933 kunne man rykke ind i den nuv. bygn.; denne har siden 1964 været under gennemgribende ombygning.

FORENINGER

Schützenkorps Tondern von 1693 blev stiftet 18. juni som efterfølger af det måske allr. i middelalderen eksisterende Fastelavnslav, der gik ind under trediveårskrigen. Af trofæer fra gl. tid benyttes endnu »laden« m. oldermandsstavene fra 1693 og 1779, stiftet af henh. hertug Christian Albrecht og Chr. VII. Foreningens større skydninger indledes m. farverigt optog gennem byen m. musikkorpset i spidsen og afsluttes m. fest på Schweizerhalle.

Litt.: Ludwig Andresen. Geschichte des tondernschen Fastnachtsgelags und des Schützenkorps, Zeitshrc. d. Ges. f. Schl.-Holst. Gesch. 37. 1907. 375–459. W. Wiese. 250 Jahre Schützenkorps Tondern. 1943.

Tønder Ringriderkorps. Ringridning må ses som efterklang af middelald. ridderkampspil; efter 1570 blev den moderne form for R. alm.: i strakt galop at stikke lansen igennem en i en snor ophængt, af haspelig ring; i Tønder i hvert fald fra 1595. Organiseret som korps i beg. af 1700t., siden 1748 m. tilladelse fra Fr. V til at kaldes Frederiksgarden. Efter en stilstandsperiode oprettedes garden igen 1804 og spillede sa. m. Skyttekorpset en rolle ved at organisere en borgervæbning. s. 487 Efter at have ført en hensygnende tilværelse siden midten af 1830erne genoprettedes korpset 1865; uniformerne blev i stil med de fra krigens tid kendte Lichtensteiner-husarers, men måtte ret snart af økon. årsager erstattes af et mere jævnt kostume. Kommandosproget, der fra beg. var tysk, ændredes 1945 til dansk.

Litt.: Ludwig Andresen. Tønder Ringriderkorps’ Historie. 1947.

Turnerbund Tondern von 1865. Marts 1865 stiftedes Männerturnverein von 1865; fire år sen. oprettedes Turner-Feuerwehr, der 1871 blev selvstændig under navnet Tonderns freiwillige Feuerwehr. Sen. stiftedes Kaufmännischer Turnverein von 1909; MTV 1865 dyrkede hovedsagelig gymnastik, KTV 1909 mere fri idræt, hvortil kom den af sidstn. forening 1929 oprettede ro-afdeling. 1936 sluttede de to foreninger sig sammen under det nugældende navn. To år sen. opførtes neden for vandmøllen Turnerheim som samlingssted; dette fungerede 1947–53 som lokaler for den ty. privatskole (s. 473). 1947 blev alle robåde ødelagt ved brandstiftelse, men allr. året efter genopbyggedes rohuset, og nye både blev skænket.

Litt.: Hundert Jahren Turnerbund Tondern von 1865. 1965.

Tønder Sportsforening er navnet på en 1939 foretaget sammenslutning af forsk. foreninger, hvoraf Tønder Boldklub stiftedes 1921. Foreningen driver boldspil, atletik og gymnastik.

Litt.: Sporten i Tønder gennem 25. Aar. 1946.

Svømmeklubben Guldhorn. Tønder Amts Cyklering. Tønder Badmintonklub. Tønder Roklub. Nyt klubhus indv. 1962 neden for vandmøllen. Tønder Tennisklub.

Tønder Ungdoms- og Læseforening. I glæde over resultatet ved rigsdagsvalget 1912 stiftedes selve valgnatten 12/1 Tønder Læseforening, den første da. forening i Tønder efter 1864. Foreningen fik lok. i Landmandsbankens bagbygn. ud mod Skibbrogade. Her indrettedes da. bibliotek og læseværelse. 1920 rejstes på hj. af Spikergade og Slotsgade et da. forsamlingshus, Tønderhus (s. 485). 1924 skete en sammenslutning m. Tønder Ungdomsforening. Foreningen, der er Tønders største, ser det som sin hovedopgave at få teaterforestillinger til byen, ligesom den står som arrangør ved festligholdelsen af de nationale mindedage.

Litt.: H. Lausten-Thomsen. Tønder Ungdoms- og Læseforening 1912–37. 1937.

Se endv. Det danske kontor, s. 482.

Verein Deutsches Haus Tondern, hvis formål det er at sørge for, at mindretallets medl. har et hus til afholdelse af deres kulturelle arrangementer, er stiftet okt. 1927 og var indtil 1938 ejer af ejendommen Richtsensgade 27 (dengang Grand Hotel, nu Ungdomsborgen). Da pladsforholdene her blev for små, erhvervedes ved mageskifte det gl. etablissement Skyttegården (Schützenhof) i Vestergade; dette blev under slutn. af krigen og efter denne benyttet som flygtningelejr m.m. Genindv. 1949, men året efter afstået til post- og telegrafvæsnet, der på arealet skulle opføre en telefoncentral. I stedet købte foreningen restaurant Schweizerhalle, Ribe Landevej 39; her opførtes 1954 (arkt. P. Rieve) en ny sal m. ca. 800 siddepl., velegnet bl.a. til teaterbrug.

Foreningen Bund Deutscher Nordschleswiger – startet nov. 1945 – varetager mindretallets kulturelle og politiske interesser.

ANLÆG OG MINDESMÆRKER

T. er opr. anlagt på to højereliggende partier, selve byen på det største, liggende mod nø., slottet på et væsentlig mindre, begge delvis omgivet af vand. Dette forhold har op til den nyeste tid været afgørende for byens udstrækning og mulige udvidelser og kommer i dag til udtryk ved den næsten lukkede ring af grønne områder, der omgiver bykernen. Anlæggene ejes af kommunen.

Sønder Allé. 1587–98 fik Vidåen ved T. ved udgravning sit nuv. løb; m. henblik på en videre udnyttelse af vandkraften (se: Bachmanns Vandmølle) anlagdes Sønder Borgerdige, der skulle hindre det opstemmede vand i at brede sig ud over engene s.f. byen. Diget beplantedes m. træer 1768.

Nørre Allé (fra jordlovsudvalgets ejd. i Allégade mod n. og ø. til knækket på hovedvej 11 n.f. seminariet) er anlagt på Nørre Borgerdige af borgm. Richtsen. År 1800 skænkede han byen denne spadserevej tillige med et legat til dens vedligeholdelse. I alleens østl. halvdel et »Liebestempel«.

Anlægget. V.hj.af ovenn. legat købte magistraten 1857 af staten den i Vidåen liggende holm og lod straks af de sa. midler ø.f. seminariet tilvejebringe en forbindelsesvej fra Nørre Allé til Sønder Allé. Ca. 1880 er holmen v.hj.af midler fra Alte Privat Spar- und Leih-Kasse (s.d.), der også har bekostet de to broer over Vidåen, omdannet til en bypark.

Tved plantage v.f. Brammingebanen er et i årene 1936–39 som beskæftigelsesarbejde udført parkanlæg på 5 ha ved den 1934 fra Emmerlev bro til Møgeltønder Landevej anlagte Nordre Landevej.

Borgergaven i Geikens Fenne (skænket byen ved jubilæet 1943) ved Astronom Hansens Gade er anlagt af kommunen 1954 (havearkt. Rasmus Th. Christensen, Åbenrå).

Foruden de under de forsk. lokaliteter omtalte mindesmærker kan flg. nævnes:

Mindestøtte i Nørre Allé over Carsten Richtsen (borgm. 1790–1812), rejst 1881, udført af den da. billedhugger Johs. Møllgaard, f. 1854 i T.

På muren Søndergade 10 opsattes 1923 mindeplade over digteren Heinrich Wilhelm von Gerstenberg (1737–1823).

Astronomen Peter Andreas Hansen (f. 1795 i T.) boede Vestergade 17 (mindetavle); mindesten opsat 1924 i gaden, der bærer hans navn, ved Nørre Allé.

Ejendommen Storegade 26 bærer en plade til minde om Hans Adolf Brorson (præst i Tønder 1729–37). Umiddelbart s.f. kirkens tårn er der rejst en støtte m. buste af Brorson, udført af billedhuggeren Gunnar Hammerich.

GAMLE HUSE

Karakteristisk for Tønders bebyggelse er, at bebyggelsesplanen, gadenettet, for bykernens vedk. stort set er bevaret intakt fra middelalderen til i dag. Byen, der opr. lå på en lille af vandløb omgiven holm, opdeltes tidligt af sit hovedstrøg, Vester-, Store- og Østergade på den ene side, Sønder- og Smedegade m. Torvet s. 489 s. 490 som centrum på den anden, i fire kvarterer (sv., sø., nv., nø.), hver omfattende 30 s.k. stavnhuse, m. gavlen vendt mod hovedgaden, m. en dile og en opholdsstue fortil og en pisel el. stadsstue bagtil, ofte sådan, at bygn. var smallere den vej, så der var gårdsplads. De smalle grundstykker endte i baggader der efterhånden bebyggedes og beboedes af tjenestefolk og håndværkere. De kaldtes »bag staldene«, men fik efterhånden deres egne navne som Vidågade, Spikergade (egl. Speicher), Skibbrogade, Allégade etc., og ved denne stavnsinddeling foretoges til langt ind i 1700t. ingen ændringer. At slå to stavne sammen var forbudt. Som følge heraf holdt gavlhustraditionen sig ubrudt til vore dage, og først henimod rokokoen foretoges s. 491 enkelte brud på traditionen, og ved at bygge over to stavne gaves der mulighed for mere pompøse bygninger.

Udover hvad visse kælderpartier røber, er så godt som intet af Tønders middelald. bebyggelse bevaret. Byens berømteste hus, gavlhuset på Torvet, er umiskendeligt sengotisk, formentlig opf. ml. 1520 og 1530. Det er opført i munkesten og har gotiske blændinger og en meget tidlig tovsnoningsornamentik. Ved sin centralt placerede dile slutter det sig til lybske byggetraditioner, men er egl. ikke et typisk Tønder-hus. Ved en meget grundig rest. o. 1950 viste det sig, at der i tidens løb er foretaget så radikale ændringer i dets struktur, at man stadig må afholde sig fra afgørende s. 492 slutninger om husets opr. udseende og funktion. Den til huset hørende pisel blev nedrevet i dette årh. Meget gl. bygningselementer er at finde i de til Torvet opstødende ejendomme, Storegade 9 og 11 (Missionshotellet), men ikke meget af det middelald. er synligt. Men de er typiske stavnhuse. Til den ældre bebyggelse hører den o. 1610 opførte latinskole på kirkepladsen. Kvadrene stammer fra den nedlagte Laurentiuskirke i Vestergade. I løbet af 1600t. slår en fast renæssancetradition igennem, nu synlig på tre af byens mest markante huse: Storegade 14 (det s.k. Dröhseske hus) m. sin betragtelige, snoede, barokke sandstensportal, m. fornemt stukornament i dørnset og en karakteristisk Tønder-rumstrukturering, m. dile og aftrappet gårdsplads, Østergade 13, dat. 1668, fortil m. gavl m. svungne kamme (formentlig sen.), bagtil m. meget eksklusiv teglstensornamentik og den opr. spidsgavl, Østergade 1 (apoteket), fra 1660erne, også m. en markant sandstensportal m. skjoldbærende løver og m. stukornamentik i apotekets officin. Tilsyneladende har det været et dobbelthus, men den vildledende tagkonstruktion viser sig ved nærmere undersøgelse ikke at dække over et sådant. Til denne husrække slutter sig ejendommen Vestergade 4, hvor imidlertid kun piselen, som vender ud mod haven, står intakt. Byens fornemste stukloft og største stadsstue findes i dette hus. Loftet er fra 1681. Af 1700t.s større barokhuse falder igen tre i øjnene: Vestergade 9 (borgm. Richtsens hus, også kaldet digegrevens hus) fra 1777. Med sit mansardtag slutter det sig til den 10 år ældre amtmandsbolig, men kun ved sin flotte fritrappe, den elegante sandstensportal og viltert udskårne dobbeltdør røber det sit slægtskab m. rokokoen. Vestergade 14 (den Angelske gård, nu Tønder Landmandsbank), fra 1794 er et af byens stateligste langhuse, af struktur barokt, men m. et imponerende dørparti i smuk, provinsiel Louis XVI. Og endelig Østergade 15, s. 493 fra slutn. af 1700t., nært beslægtet m. forannævnte ejd., men m. en mere behersket klassicistisk portal og dør. Fra sa. årh. er nabohusene til Vestergade 9, nr. 11, der også tilhørte Richtsen (nu Centralhalle), m. smukke rokokointeriører, nr. 7, et lille, net langhus m. en kvist af sa. type som på nr. 9 og ældre, aftrappede (middelald.) bygningsdele bagud mod Allégade. Velproportionerede huse, også i grundmur, og også langhuse, er Slotsgade 4 (fra 1742) og Slotsgade 21. Bindingsværk er almindeligt, men næsten aldrig i façaderne (Østergade 8).

Den Harsdorffske klassicisme mødes i et enkelt hus, Vestergade 37, som m. sine risalitter og trekantfremspring trods en ødelæggende butiksfaçade i stueetagen må regnes for et af byens fineste huse.

Men ellers er den øvr. del af T. fortrinsvis præget af småhusenes jævne, borgerlige empire, som den kommer til udtryk i sidegaderne, Uldgade, Spikergade, Nørregade. Mange af disse huse har ældre bygningsdele, men fremstår nu hvidpudsede og vel afbalancerede. Det 1962 oprettede Fond til Bevarelse af gamle Huse i Tønder har væsentlig koncentreret sig om en række af de mindre, truede ejendomme, og færdigtrestaurerede står nu langhuset Østergade 19, gavlhuset s. 494 Østergade 58 og Uldgade 16. Den anselige købmandsgård Østergade 56 (Soli deo gloria) fra 1729 har haft karnapper i to etager, et overordentlig sjældent fænomen i den ellers så karnaprige by. Den søges af fondet rekonstrueret.

Bemærkelsesværdigt for de gl. huse i T. er, at de for de betydeligstes vedk. alle er velrestaurerede og velholdte.

Litt.: H. I. Toft. Fondet til bevarelse af gl. huse i T., SdjyM. 1963. 161–66. S. Schoubye. T. som arkitekturby i Gl. Huse i T. F. 1963.

Statistik.

Indbyggerantallet i T. kbst. var ved folketællingen 26/9 1960: 7192 indb. fordelt på 2556 husstande (1860: 3216, 1867: 3452, 1885: 3516, 1900: 3969, 1910: 4807, 1921: 5129, 1930: 5728, 1955: 7254).

Beregnet på grundlag af folkeregistrene var indbyggerantallet i T. kbst. 1/1 1965: 7432 indb.

Efter erhverv fordelte befolkningen i T. kbst. sig 1960 i flg. grupper: 293 levede af landbr. m.v., 1904 af håndv. og industri, 1222 af handel og omsætning, 741 af transportvirksomhed, 1358 af administration og liberale erhverv, 312 af anden erhvervsvirksomhed og 1304 af formue, rente, understøttelse olgn.; 58 havde ikke givet oplysning om erhverv.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1958 i T. kbst. i alt 82 fremstillingsvirksomheder inden for håndv. og industri m. et samlet personel på 375, en årsomsætning (i året 1957) på 17,9 mill. kr. og en lønudgift på 2,2 mill. kr. Inden for bygge- og anlægsvirksomhed var der 69 virksomheder med 280 beskæftigede, en årsomsætning på 5,7 mill. kr. og en lønudgift på 1,2 mill. kr., ved byens 2 el-, gas- og varmeværker var der beskæftiget 13 pers., årsomsætningen var 1,4 mill. kr. og lønudgiften 175.000 kr.

For handelens vedk. var der i T. kbst. 36 engrosvirksomheder m. 222 beskæftigede og en årsomsætning på 41,5 mill. kr. og en lønudgift på 1,9 mill. kr., og 141 detailhandelsvirksomheder m. 496 beskæftigede, en årsomsætning på 34,4 mill. kr. og en lønudgift på 438.000 kr.

Der var desuden 20 vognmandsforretninger olgn. m. 41 beskæftigede, en årsomsætning på 1,0 mill. kr. og en lønudgift på 154.000 kr.; endv. 22 hoteller og restauranter m.v. m. 96 beskæftigede, en årsomsætning på 1,9 mill. kr. og en lønudgift på 176.000 kr.; endelig var der 29 virksomheder inden for servicebranchen (vaskerier, renserier, frisører, fotografer m.v.) m. et personel på 107 pers., en årsomsætning på 1,3 mill. og en lønudgift på 336.000 kr.

Der var 31/12 1963 i alt 1208 automobiler i Tønder kbst., deraf 845 alm. personbiler, 30 drosker olgn., 318 vare- og lastbiler samt 107 motorcykler.

15 bilruter på fra 20 til 120 km udgår fra el. berører byen.

Skibsfarten på T. toldsted (Højer) omfattede 1963: 104 indgående skibe på tilsammen 3898 nrt., hvoraf fra udlandet 103 indgående skibe på tilsammen 3791 nrt. og m. 350 t gods og fra indlandet 1 skib m. en tonnage på 107 nrt. uden gods. De 104 til udlandet udgående skibe m. en tonnage på 3898 nrt. indladede 9822 t gods – alt til udenlandske havne, medens 1 skib m. en tonnage på 140 nrt. gik – uden gods – til en anden indenlandsk havn.

Det i Tønder udlossede gods, 350 t, var benzin og olie fra udlandet; af det indladede gods var 280 t forsk. næringsmidler og 9542 t forsk. ubearbejdede varer.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1962/63 4.719.000 kr.; skatterne indbragte i alt 4.156.000 kr. (heraf opholdskommuneskat 3.394.000 kr., erhvervskommuneskat 14.000 kr., aktieselskabsskat 88.000 kr., ejendomsskyld 252.000 kr., grundskyld 306.000 kr., grundstigningsskyld 23.000 kr.), afgifter og kendelser 44.000 kr., overskud af vandværker 44.000 kr., af el- og varmeværker 202.000 kr., for gasværkernes vedk. var der et underskud på 94.000 kr., og for andre faste ejendomme var der et underskud på 105.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 4.707.000 kr., var sociale udgifter 961.000 kr., udgifter til undervisningsvæsen 635.000 kr., biblioteksvæsen, museer m.v. 112.000 kr., medicinalvæsen 452.000 kr., vejvæsen 130.000 kr., gadebelysning 35.000 kr., snerydning 51.000 kr., off. renholdelse 84.000 kr., brandvæsen 37.000 kr., parker, idrætsanlæg m.v. 154.000 og administration 680.000 kr., forsk. udgifter 74.000 kr., nyanskaffelser afholdt af driften 177.000 kr. og henlæggelser afholdt af driften 1.125.000 kr.

Kom.s formue udgjorde 31/3 1963: 14,3 mill. kr., hvoraf i faste ejd. 9,8 mill. kr. og i værdipapirer 4,3 mill. kr. Kom.s gæld var 1,4 mill. kr. og legatkapitalen 3.278.000 kr.

Kom.s beskatningsprocent var 1963/64: 16,0, hvilket er noget højere end såvel gnmst. for samtlige provinsbyer som gnmst. for købstæder m. 5–10.000 indb. Den kommunale skatteprocent var 1963/64: 10,5, hvilket ligeledes er noget højere end såvel gnmst. for samtl. provinsbyer som gnmst. for købstæder m. 5–10.000 indb.

I Tønder Sparekasse, opret. 1820, var indskuddene 31/3 1964: 12,2 mill. kr., reserverne 0,7 mill. kr.

I Tønder Landmandsbank, opret. 1901, var aktiekapitalen 31/12 1964 1,0 mill. kr., reserverne 2,55 mill. kr. og indlånene 23,5 mill. kr. og udlånene 28,1 mill. kr.

I Tønder og Omegns Bank, opret. 1913, var aktiekap. 31/12 1964 315.000 kr. og reserverne 1,48 mill. kr.; indlånene var 16,4 mill. kr. og udlånene 13,8 mill. kr.

I kirkelig henseende omfatter T. kbst. 2 so., nemlig T. byso., der betjenes af en sognepræst og en residerende kapellan for den da. menighed og en sognepræst for den ty. menighed.

Øvrighed. Byrådet i T. består af 15 medl.; heraf tilhørte efter valget 1966 5 Socialdemokratiet, 5 Det konservative Folkeparti, 2 Venstre og 3 Slesvigsk Parti.

T. kbst. hører under 106. retskr. (Tønder, m. tingsted i Tønder), 72. politikr. (Tønder); kom. er bopæl for en dommer og en politimester. Kom. hører under 29. amtstuedistr. m. amtstue i Tønder, under 68. lægekr. (Tønder), 83. skattekr. (Tønder), 25. skyldkr. (Tønder amtskr.), 3. vurderingskr. og under a.s 5. folketingsopstillingskr. (Tønder).

T. kom. udgør II. udskrivningsområde, 7. udskrivningskr., 211. lægd og har sessionssted i Tønder; T. er sessionssted for lægderne nr. 211–227.

Kommunens faste ejendomme. T. kom. ejer bl.a. rådhuset, kommuneskolen, renovationsanstalten, brandstationen, stadionanlæggene, byens forsk. anlæg, el- og vandforsyningen, nogle tjenesteboliger samt en del beboelsesejendomme.

Kom.s jorder omfatter 250 ha; gården Gørresmark, Diemersminde (erhvervet 1965; 23 ha), Schlütters ejd. i Tved (erhvervet 1965; 12 ha), ejd. art. nr. 1462 ved Papegøjevej (erhvervet 1961; 12 ha) samt 18 ha kogsjord og 90 ha jord forsk. steder i Tønder og Tved.

De legater, der administreres af T. kom., ejer 300 ha kogsjord.

STØRRE ERHVERVSVIRKSOMHEDER

Handel.

Eksportmarkedet, Viddingherredsgade. Gennem århundreder havde en ikke ringe del af byens eksistens hvilet på de store markeder m. korthornskvæg, der var blevet fedet op i marsken; aprilmarkederne kunne samle over 6000 kreaturer. Ved grænsedragningen efter verdenskrigen blev byen skilt fra en stor del af sit naturlige opland i marsken, ligesom handelsforholdene var ændret radikalt, og kreaturerne skulle nu eksporteres. Den gl. markedsplads fra 1893 ved Sønderport var efter sin beliggenhed og indretning uskikket til de nye forhold, hvorfor man 1921 vedtog at anlægge en ny i umiddelbar nærhed af banegården (Tønder H.). Første eksportmarked afholdtes 26. juli s.å. Virksomheden er 1959 af byen solgt til Tønder Landbo- og Husmandsforeninger. Eksportmarked af slagtekreaturer hver onsdag (12.000 stk. omsættes pr. år); forår og efterår nogle levekvægsmarkeder.

J. Selmer, indehaver: Th. Selmer, Vidågade. Grl. af B. Selmer 1897; nyt firmanavn 1941. Kul, trælast og bygningsartikler.

Carl Tiedemann A/S, Tønder Øst. Grl. 1913. Trælast, byggematerialer, støbegods og brændsel.

P. L. Dinsen A/S, Mellemgade og Nordre Landevej (lager). Grl. ca. 1920. Brændsel, korn og foderstoffer, kunstgødning. A/S fra 1946. Aktiekap. 50.000 kr.

Aksel Michelsen, Strucks Allé. Grl. 1939 i lejede lokaler, Plantagevej. 1942 flyttet til nuv. adr.; her efterhånden samlet 2 1/4 ha. Filialer: betonvarefabrik i Møgeltønder og formbrændselsfabrik i Åspe ved Bredebro. 10 funktionærer og 12 arb.

Johs. Thomsens Eftf., P. Christensen, Nørregade og Østergade. For over 100 år siden var der i ejd. i Østergade fabrikation (skocreme og chokolade); siden indrettedes kolonialforretning, o. 1900 desuden brændselshandel; efter genforeningen endv. trælast og bygningsartikler m.v. Kolonialafd. nedlagt. Nuv. indehaver forpagter fra 1948, ejer fra 1958.

S. C. Lorenzen, Skibbrogade. Grl. 1880. Kolonial en gros.

P. Riggelsen A/S, Østergade. Grl. 1880. Engroshandel m. råvarer til industrien; im- og eksport. A/S fra 1951. Aktiekap. 600.000 kr. 14 funktionærer og 50 arb. Filialer i Skærbæk og Åbenrå.

Chr. Ohlsen & Co.s Eftf., Ved Slotsbanken. Grl. i Højer lige efter århundredskiftet, men hovedvirksomheden blev 1961 flyttet til Tønder, hvor der tidl. havde været lager i Strucks Allé, til nyopført bygning (arkt. Carstensen). Engroshandel m. jern, stål, centralvarme- og sanitetsanlæg. Filial i Højer.

Tønder Kafferisteri A/S, Vidågade. Grl. 1919. Import af råkaffe; brændt kaffe en gros.

Brdr. Roost, Nordre Landevej. Grl. 1920 i Østergade. Ultimo 1965 udflytning til nye bygninger (arkt. Rosenvold). Nordisk Diesel.

Odense Ægforretning A/S, Ribe Landevej. Grl. 1920. Filial af O. Æ., Kbh. Nuv. bygn. opf. 1951. Ægeksport.

Jørgen Jessen, Spritgården, Nørregade. Grl. 1930. Chokolade en gros.

Brdr. Eegholm, Ribe Landevej, filial af Brdr. Eegholm, Sønderborg. Startet i Østergade 1946. Flyttet ind i nyopf. bygn. 1960 (arkt. Aksel Henriksen, Odense). Bosch service.

Fa. Stallex, Østergade. Grundlagt 1948 (Laust Andersen). Im-og eksport en gros.

Bent Nygaard & Co., Vidågade. Grl. 1951. Sygeplejeartikler og sportsbandager en gros.

M. C. Christiansen, Vestergade og Allégade. Grl. 1897. Isenkram en gros et detail. 15 funktionærer, 11 lærlinge og 4 arb.

Brdr. Tygesen, Storegade. Grl. 1920. Manufaktur og trikotage, tæpper og gardiner. 32 ans.

Chr. Petersen, Herrehuset, Vestergade. Grl. 1937. Herremagasin.

Svend Kirchheiner, Vestergade og Nørremarksvej. Grl. 1946. El-installationer. 3 funktionærer og 20 arb.

Textilhuset ved Erik Tygesen, Østergade. Grl. 1959. Gulvtæpper, gardiner og sengeudstyr.

C. F. Dela A/S (Ford-forhandler). A/S Tønder Automobilhandel (Opel, Chevrolet, Vauxhall, Bedford). Auto-Centralen, Nørremarksvej (Mercedes-Benz). Autogården, Ribe Landevej (Austin). Bruhn & Knudsen, Ribe Landevej (VW). Brdr. Roost, Leos Allé; grl. 1920 i Østergade; 1965 nye bygn. (Nordisk Diesel; Simca).

Industri.

I forrige årh. havde T. til tider en efter byens størrelse ikke ubetydelig industri (således oprettedes i slutn. af 1880’erne 2 bryggerier); men den ekspansion i erhvervslivet, som er åbenbar i dag, daterer sig stort set fra slutn. af 1950’erne, hvor en hel række nye virksomheder er flyttet til byen og lokale foretagender har udvidet. Imidlertid er byens indbyggertal ikke vokset i takt m. den erhvervsmæssige udvikling, og det øgede arbejdskraftsbehov dækkes for en væsentlig del ind ved, at 2–300 pers. fra oplandskommunerne, som ikke har kunnet finde lønnende beskæftigelse ved landbruget, arbejder i T.

Medens områderne ml. Carstensgade og Galgestrømmen samt i trekanten Plantagevej-Møgeltøndervej-Nordre Landevej er udset til parcel- og rækkehusbyggeri, er kvartererne ved Nordre Landevej ø.f. Brammingebanen samt vinkelrummet ml. Viddingherredsgade og Nibøl-banen allr. nu under stærk udbygning m. industri olgn.

Bachmanns Vandmølle A/S, Kongevej. Møllen opr. fyrstelig. Den i dag stående Gamle Mølle er opf. 1598 i forb. m. regulering og opdæmning af Vidåen fra Korntved. Christian Nissen Bachmann, der tidl. havde forpagtet Lindskov Mølle, fik 1799 vandmøllen i T. i forpagtning; møllen har siden været drevet af slægten B.; 1860 overgang til fri næring ved køb af møllen fra den da. stat, efter at mølletvangen var blevet ophævet 8 år forinden. Den nyere del af vandmøllen brændte 1893, men blev genopført; vandkraften endnu i brug 1955. 1939 overtog firmaet bygningerne fra det 1918 nedlagte Tondernsche Victoria-Brauerei (grl. 1889) og indrettede her i forb. m. store udvidelser sædrenseri og tørreri samt siloer. A/S 1946. Bygningerne ejes af I/S Brdr. B., Tønder. Handel m. korn, foderstoffer og kunstgødning. (Max Rasch. Tonderner Mühlenchronik. 1948).

Tønder Bogtrykkeri ved Gustav Rothe, Søndergade. Grl. 1872 i naboejd., flyttet 1929. I/S 1943.

Mælkeri-Laboratoriet Visby, Markgade. Grl. 1907 i Strucks Allé. Indehaver G. Busch Johannsen.

Dralle-fabriken A/S, Skibbrogade. Grl. 1921. Fabrikation og salg af hårplejeartikler. A/S fra 1959.

Tønder Andelsslagteri, Viddingherredsgade. Efter genforeningen indrettedes i den under krigen opførte mælketørringsanstalt et off. (kommunalt) slagtehus. 1925–26 lod byen her opføre de fornødne bygninger til Tønder Eksport Svineslagteri, der dernæst blev bortforpagtet til et 1926 stiftet A/S. Omdannet til andelsselskab 1950. Eksportslagteri og off. slagtehus. 12 funktionærer og 36 arb.

System Abstracta A/S, Nordre Landevej. Grl. 1961 under hovedafd. i Århus. Fabrikshallens gulvflade 6000 m²; arkt. Sinding og Knudsen, Århus. Metalvarefabr. Aktiekap. 800.000 kr. 30 funktionærer og 57 arb.

Ribe Jernstøberi A/S, Tønder Afdeling, Viddingherredsgade. Grl. 1962 som filial af A/S Ribe Jernstøberi, Ribe. Fabrikshallens gulvflade 3500 m²; arkt. Hans Jørgen Jensen, Odense; omgivende beplantning ved Wad og Kortegaard, Odense. Fabrik til fremstilling af svejsede armeringsnet. 2 funktionærer og 100 arb.

Skandinavisk Emballage A/S, Grønnevej. Filial af Sk. E. A/S, Lyngby. Under opførelse 1965, ventes i funktion 1966. Fabrikation af ægbakker.

A/S Tønder Mejeri, Spikergade. Grl. 1897, omb. 1935. Aktiekap. 150.000 kr.

Blenners Dampvaskeri, Skibbrogade. Grl. 1920; bygninger fra o. 1880, omb. 1954 (arkt. Rosenvold). Aktiekap. 540.000 kr. 1 funktionær og 24 arb.

Th. Laursens Bogtrykkeri, Jernbanegade og Nordre Landevej. Grl. 1931, nybygningen på Nordre Landevej opf. 1962 og 1964. Bogtryk, offset og bogbind. 5 funktionærer og 60 arb.

Tønder Isfabrik, »Guldhorn« Mineralvandsfabrik, Ved Slotsbanken. Grl. 1946.

Tønder Savværk og Emballagefabrik A/S, Gørresmarksvej. Grl. 1946. Savværk og byggevirksomhed. Aktiekap. 50.000 kr. 2 funktionærer og 18 arb.

TØMA, Tønder Maskinfabrik A/S, Papegøjevej. Grl. 1959 i lejet DSB-remise. Kedelsmedie og maskinfabr. Aktiekap. 270.000 kr. 7 funktionærer og 63 arb.

Entreprenørvirksomheder.

A/S Jacob Helms, Nordre Landevej. Entreprenørforretning (1926) og betonvarefabr. (1947). A/S 1955. Aktiekap. 125.000 kr. 4 funktionærer og 50–60 arb.

Oskar Jordt, Nordre Landevej. Vognmandsforretning (1943) og entreprenørforretning (1950); betonblandestation. 3 funktionærer og 45 arb.

H. F. Freiberg, Nordre Landevej. Grl. 1956. Entreprenør- og vognmandsforretning; betonfremstilling. 4 funktionærer og 28 arb.

Tønder kaldes i ældre tid ofte Lille Tønder (1313 Lytlætundær) til forskel fra Møgeltønder (d.v.s. Store Tønder). Tønder nævnes tidligst o. 1130 på Idrisi’s verdenskort i formen Tundira, og at dette må være Tønder og ikke Møgeltønder, viser Idrisi’s beskrivelse af stedet som en ankerplads. Tønder er formodentlig opr. et gammelt navn på Vidåen, mul. m. betydningen ’den blinkende’ og beslægtet m. subst. tønder ‘let antændeligt stof’.

Historie. T. el. Lille T., som det opr. navn var, er sandsynligvis opstået o. 1100t.s beg. som en havneplads for Møgeltønder. Bysamfundet voksede op på den vestl. side af en holm, der var omgivet af 2 af Vidåens arme. Sandsynligheden taler for, at Vidåen var sejlbar op til dette punkt, og her har man anlagt en primitiv skibsbro. De fremmede købmænd havde på dette sted let adgang til at møde bønder fra oplandet n.f. åen, og en vareudveksling kunne finde sted. Der har ikke fra dette ældste bysamfund været nogen overgang el. noget vadested over åen. Et sådant måtte søges længere mod ø., hvor åen var mindre rivende. Det ældste bysamfund skal utvivlsomt søges omkr. den vestl. ende af Vestergade. Først i løbet af 1200t. har byen udviklet sig videre mod ø. omkr. nuv. Storegade og Østergade. Ved denne lejlighed har man sikkert udstukket den ret anselige fælles torve- og kirkeplads n.f. disse gader. Kogade og Pebergade, der nu er slået sammen til én, har mul. været smalle stræder, der fra hovedgaden førte ned til skibsbroen. Den arabiske geograf Idrisi har ca. 1130 indtegnet »Tundira« som en »ankerplads, beskyttet mod alle vinde og omgivet af bygninger«. At det ældste T. skal søges på den vestl. del af holmen, synes også at fremgå af den kendsgerning, at stedets ældste kirke, indv. til Skt. Laurentius, lå i Vestergade. Kirken stammer mul. fra 1. halvdel af 1100t. Om borgen, der anlagdes på en lille holm sv.f. den større holm, er lige så gammel, lader sig ikke fastslå. Den nævnes første gang 1285, men er sandsynligvis ældre. Dens formål må have været at beskytte den vigtige handelsplads.

At skibsfart har været en vigtig indtægtskilde for byen, fremgår bl.a. af den kendsgerning, at et skib var afbildet i byseglet, således som det er bev. fra 1200t. Sandsynligvis har også handel og håndv. spillet en rolle, medens agerbrug har haft mindre betydning. Noget større jordtilliggende havde byen ikke. Bysamfundet må imidlertid have nået en ikke ringe udvikling, siden franciskanerordenen allr. 6 år efter sin ankomst til Danmark oprettede et gråbrødrekloster i byen 1238. Klosteret blev anlagt på en grund ml. Vestergade og Slotsgade. Kirken indviedes 1247, og der holdtes flere gange provinsialkapitel her, nemlig 1267, 1287, 1294, 1336, 1389 og 1438. Klosteret brændte ca. 1500, men blev genopbygget, og 1503 reformeredes klosterordenen af provinsialvikaren Anders Glob. Efter at den lutherske kirke havde sejret i byen, blev munkene fordrevet sept. 1530, og klosterets bygninger blev nedbrudt. Materialerne anvendtes til byggearbejder på Tønderhus, og 1543 skænkede Chr. III amtskriver Jacob von der Wettering klostergrunden.

Foruden Skt. Laurentii kirke, der var sognekirke for landsognet, havde byen endnu en kirke, indv. til Skt. Nicolaus. Den menes at stamme fra romansk tid, selv om den nævnes første gang 1365. Af den middelald. kirke står i dag kun tårnet. Desuden fandtes i T. et gl. helligåndshospital ved Østerport. Dets bygninger nedbrændte 1517, men genopførtes nogle år efter.

Byen og borgen havde i middelalderen en ret omskiftelig tilværelse, idet den snart lød under kongen, snart under hertugerne. 1285 erobredes den af Erik Glipping, men allr. året efter fik hertug Valdemar borgen tilbage. På borgen har utvivlsomt siddet en embedsmand, hvis opgave det har været at beskytte byen og opkræve afgifter. Endv. havde han til opgave at administrere de omkringliggende hrdr. og indkræve skat af disses beboere. Efter drabet på grev Gerhard 1340 kom byen under de holstenske grever. Kort efter 1354 havde Valdemar Atterdag byen i sin besiddelse, men allr. 1357 erobrede hertug Valdemar den tilbage, og den forblev i hertugslægten indtil 1375, da byen atter kom på holstensk hånd. 1405 pantsattes T. til dronn. Margrethe, men gik atter tabt for kronen efter dronningens død. En kortere tid besad Hansestæderne byen, inden den 1439 tilfaldt hertug Adolf på Gottorp. Ved hans død 1459 arvede Chr. I hans besiddelser. T. var på det tidspunkt pantsat til Henning Pogwisch, som 1480 blev frataget lenet. Ved Sønderjyllands deling 1490 tilfaldt T. den sen. Fr. I, der da residerede på Gottorp. At T. allr. i middelalderen i lange perioder havde tysktalende herrer, satte naturligt sit præg på byen.

1243 fik byen sin første stadsret. Det var hertug Abel, der skaffede byen dette privilegiebrev. Det var simpelthen en afskrift af den lybske stadsret, udfærdiget på latin. De flg. privilegiebreve er derimod alle skrevet på plattysk. 11/6 1354 gav hertug Valdemar byens borgere og gæster de sa. rettigheder, som eksisterede i Lübeck, og der tilstodes yderligere borgerne skattefrihed af deres ejendomme i landsbyerne og toldfrihed inden for hele hertugens landområde. Endelig blev det pålagt beboerne af de tilgrænsende hrdr. at handle i T., og alle håndværkere, m. undt. af en enkelt repræsentant for hvert fag, skulle nedsætte sig i Tønder. 28/9 1386 stadfæstede grev Adolf af Holsten de tidl. givne privilegier, og 6/12 1436 bekræftedes privilegierne endnu en gang af hertug Adolf, samtidig med at han indskærpede borgerne de afgifter og arbejder, de var pligtige at yde ham. Efter Chr. I.s overtagelse af byen udstedte han 9/3 1473 en bekræftelse på privilegierne, og 23/3 1480 tilstod han borgerne ret til at bruge Vestermarsk og s. 501 Okholm, mod dog at yde Henning Pogwisch og hans efterfølgere de sædvanlige pligter og afgifter. 4/1 1484 bekræftede kong Hans de gl. privilegier, og 4/10 1492 solgte hertug Frederik bondegården Kærgård til T. 8/10 1493 måtte hertug Frederik gribe ind i en strid ml. byen og T. hrd. om vedligeholdelse af bro og dæmning til Kær hrd., og 17/9 1522 afsluttedes en strid om hertugens græsningsret i Vestermarken, som borgerne havde gjort indgreb i. Hertugen havde vist byen sin unåde ved at tilbagekalde de givne privilegier, men nu fik byen dem tilbage igen, og på ny bekræftedes brugsretten til Vestermarsk og Okholm.

Ved Fr. I.s tronbestigelse 1523 kom T. under den da. krone og forblev her indtil delingen 1540, da T. fik hertug Hans d. Ældre som egl. landsherre. Denne opslog sin residens i Haderslev, men kom ofte til T. og boede da på Tønderhus, som i hans tid gennemgik adsk. udvidelser under ledelse af Herkules v. Oberberg. Under hertug Hans’ styre gennemførtes omfattende digearbejder, der kostede byen betydelige summer. Disse arbejder sikrede bymarken og selve byen mod de tidl. så frygtede oversvømmelser, men de havde den store ulempe, at den direkte sejlads på byen måtte indstilles. Byen var ikke længere søstad, men måtte benytte først Rudbøl og sen. Højer som udskibningshavne. 1580 døde hertug Hans, og hans lande deltes ml. Fr. II og hertug Adolf på Gottorp. Ved lodtrækning tilfaldt T. den sidstn., og indtil 1713 hørte T., bortset fra de korte perioder, hvor den da. konge gjorde sig til herre over større el. mindre dele af landsdelen, under hertugerne på Gottorp.

I økon. henseende var perioden frem til ca. 1627 gunstig for bysamfundet. Byens vigtigste indtægtskilde var handel, og navnlig studehandelen spillede en væsentlig rolle. Man opkøbte stude i vid omkreds og førte dem dels over Gottorp til de holstenske markeder, dels ad søvejen til Holland. Der oprethoiutes en livlig søhandel m. dette land og m. nordty. havne, og en omfattende ind- og udførsel gik over T. Også håndværket trivedes, og dygtige håndværkere, også kunsthåndværkere, var knyttet til byen. Fra beg. af 1600t. påbegyndtes fremstilling af kniplinger, og T. blev med årene sædet for en omfattende kniplingshandel. Kniplingerne fremstilledes for en meget væsentlig del som hjemmeindustri i byens opland.

De nære forbindelser m. Holland satte sit præg på byens borgerkultur, fx. i byggestilen og i hjemmenes udstyr. Hollandske bygmestre arbejdede i byen. Der byggedes stadig videre på s. 502 Tønderhus, der lidt efter lidt fremtrådte som et stateligt, hollandsk renæssancebygningsværk. 1599–1600 arbejdede hollænderen Michel de Hoge på slottets udvidelse.

Som andre købstæder ramtes også T. i denne periode af de ulykker, der fulgte med brand og pest. Af større brandkatastrofer må nævnes branden 1581, der lagde den nordvestl. del af byen m. rådhuset øde, men som også medførte en hårdt tiltrængt udvidelse af Søndergade, der førte ned til broen over åen og den vigtige landevejsforbindelse ø.på. I årene efter branden genopførtes rådhuset, og 1591–92 nedbrød man den gl. Skt. Nicolai kirke og byggede en ny, meget rigt udsmykket sognekirke, i tilslutning til det gl. tårn. 1586 og 1622 indtrådte nye brande. Når disse fik et så stort omfang, skyldes det de mange stråtage. Også pest hjemsøgte byen, således 1539, 1549–50, 1565 og 1601–04.

O. 1625 mærkedes en nedgang i de internationale konjunkturer, der også måtte øve indflydelse på den handel, der var koncentreret i T. Hertil kom et stigende skattetryk fra hoffet på Gottorp slot og desuden krigene. Fra 1627–1713 oplevede byen 5 krige m. tilhørende indkvartering af fremmed krigsfolk og udskrivninger. 1627–29 var byen besat først af Wallensteins folk og sen. af de kgl. tropper, og en alm. forarmelse blev følgen. 1643–45 holdtes byen besat af svenske tropper, og 1658–60 kom svenskerne tilbage, og da de var fordrevet, rykkede andre fremmede tropper ind, der støttede kongen. 1660 blev kongen tvunget til på ny at anerkende hertugens fulde suverænitet over de dele af Sønderjylland, der fra tidl. tid hørte under Gottorp, og de forsøg, der fra kongens side 1676–79 og 1700 blev gjort for at fordrive hertugen, medførte nye troppeindkvarteringer i byen og nye udskrivninger. I tilslutning til den kgl. besættelse af T. 1677 påbegyndtes en nedbrydning af slottets ydre fæstningsanlæg.

1713 rykkede de kgl. tropper på ny ind i T., og den gottorpske hertugs magt var for stedse brudt. 12/9 1721 aflagde embedsmænd og borgere på slottet hyldested til kongen. Hermed indledtes en langvarig fredsperiode i byens historie. Noget større økon. opsving blev dog ikke følgen. Indbyggertallet opgjordes 1769 til 2584, og var 1803 kun steget til 2789. En vis udvidelse af byområdet havde fundet sted 1665, idet Uld- og Slotsgade samt forstaden til Vestergade var blevet indlemmet. På den anden side havde hertugen 1655 bestemt, at de på slotsgrunden boende pers. ikke var undergivet byens jurisdiktion, men hørte under hrd. En del af slotsgrunden blev afhændet til private, hovedsagelig slotsbetjente. I disse forhold ændrede den kgl. administration intet, og slotsgrunden lå helt op til nutiden som en enklave i byen. Selve slottet, der efterhånden var blevet meget brøstfældigt, blev nedrevet 1750–51. Kun portbygningen blev stående og er i moderne tid indr. til museum. I slotshaven opførte amtmand U. A. Holstein 1768 en fornem amtmandsbolig.

1725 ramte en ny, stor brand bysamfundet, og denne gang gik det ud over Østergade m. Østerport. Ved denne lejlighed brændte det gl. Helligåndshospital endnu engang. Det blev dog atter genopført. Branden satte byen en del tilbage. I det hele taget havde byen vanskeligt ved at komme økon. til kræfter. Handelen var stagnerende, da den søværts forbindelse stadig var besværlig. Ved flere lejligheder debatterede man planerne om en udvidet kanalforb. m. Rudbøl, men først 1794 blev projektet gennemført, uden at det dog medførte større fordel. Handel m. kvæg spillede dog stadig en vis rolle, og de mange kvægopkøbere, der gæstede byen, gjorde gæstgiveri og brændevinsbrænden til vigtige indtægtskilder. Også kniplingshandelen spillede en betydelig rolle, og til støtte for den grundlagdes 1769 en trådfabr. 1783 oprettedes hue- og strømpefabr. og 1787 et spinderi. Den toldfrihed for afsætning af kniplinger, som hertugen 1673–74 havde skænket byen, opretholdtes af den kgl. administration. Der tjentes mange penge på kniplingshandel, og en af de mest velhavende kniplingshandlere var borgm. Carsten Richtsen († 1821).

Da den kgl. administration indførtes i landsdelen, bestod bystyret af 2 borgmestre, 6 rådmænd og 16 medl. i deputeretkollegiet. Endv. virkede amtmanden som bypræsident. Denne ordning opretholdtes indtil 1731, da byen lagdes direkte ind under statholderen. Antallet af borgmestre og rådmænd indskrænkedes i løbet af 1700t., således at der kun blev 1 borgm. og 4 rådmænd.

Det langvarige gottorpske herredømme i T. havde i høj grad styrket ty. sprog og kultur, og i dette forhold skete ingen større ændring efter 1721. Fra 1728 virkede den tyskfødte provst J. H. Schrader som førstepræst i byen, og gennem ham formidledes en stærk tysk-pietistisk retning inden for det kirkelige liv. Han tog initiativet til oprettelsen af et vajsenhus, til hvilket knyttedes et bogtrykkeri, der bl.a. trykte den af Schrader forfattede tyske Tønder-salmebog. Det skyldtes Schraders indflydelse, at H. A. Brorson 1729 blev knyttet som da. præst til kirken i Tønder og begyndte en da. salmeproduktion. Fra Brorsons ophold i T. 1729–37 stammer en række af hans kendteste salmer, der blev trykt i små hefter i T. En stærk ty. påvirkning udgik s. 503 ligeledes fra provst Balthazar Petersen, der fra 1746–87 havde sin virksomhed i byen. Han var søn af en rig kniplingshandler og anvendte sin formue på grundlæggelsen af et tysksproget skolelærerseminarium i T. (Nordens ældste, grl. 1788). 1813 grundlagdes et ty. ugeblad i byen under navnet Tondersches Intelligenzblatt.

En kosakafdelings ophold i T. nogle uger omkr. nytår 1813–14 var en episode uden større indflydelse, og livet i den lille, afsides liggende by faldt hurtigt tilbage i sin vante gænge. Statsbankerotten 1813 og den sen. følgende landbrugskrise virkede stærkt hæmmende på det økon. liv. Kniplingshandelen begyndte at sygne hen, og bysamfundet blev mere og mere henvist til de indtægter, som landbruget kunne afkaste. 1773 havde man ophævet fælleskabet, og en udskiftning af byjorderne havde fundet sted, men landbrugskrisen måtte først overvindes, inden det på ny kunne gå fremad. De store heste- og kvægmarkeder var stadig en vigtig indtægtskilde for byen, og foruden det gl. krammarked på mikkelsdag fik man 1828 tilladelse til afholdelse af endnu et krammarked ved pinsetid.

I de første tiår af 1800t. herskede der en udpræget kongetro stemning i byen, og denne kom til udtryk ved Fr. VI.s besøg i T. 1824 og 1825, da kongen gæstede byen i forb. m. den store stormflodskatastrofe. Fra 1840’rne skete imidlertid et omslag, og de toneangivende borgere blev udpræget slesvig-holstensk sindede. 1841 valgte borgerskabet Beseler som byens stænderdeputeret. Da det slesvig-holstenske oprør brød ud 1848, hilstes de oprørske tropper m. begejstring, og selv under det da. styre 1850–64 var stemningen overvejende slesvig-holstensk. 13/2 1864 blev byen besat af prøjsiske tropper, og de da. embedsmænd fortrak. Det påbegyndte da. kulturarbejde i kirke og skole ophørte, og ty. blev efter 1864 enerådende. I løbet af nogle år indførtes prøjsisk forvaltning. Byen indlemmedes sa. m. de omliggende hrdr. i Kreis Tondern, og en prøjsisk landråd holdt sit indtog i den gl. amtmandsbolig.

I de flg. år tilvejebragtes større kontakt ml. byen og dens opland. 1867 åbnedes jernbanen til Tinglev. T. fik hermed en bekvem forb. m. Flensborg, og denne hastigt voksende by skabte sig en væsentlig indflydelse i den gl. marskby ved at lægge flere filialer ud til T. Banen til Tinglev fik endestation ved en banegård uden for Nørre Allé, kaldet Tønder Øst. 1887 åbnedes vestbanen fra Heide over T. til grænsestationen Hviding s.f. Ribe, og der blev bygget en ny banegård: Marskbanegården el. Vestbanegården. 1892 etableredes jernbaneforb. m. Højer sluse. Om anlæggelse af amtsbaner blev der ikke tale. Derimod udbyggedes vejnettet, og T. blev lidt efter lidt en vigtig oplandsby og kunne nu også drage nytte af oplandet s.f. Vidåen i skarp konkurrence m. Husum. Banen til Højer fik stor betydning i sommertiden, idet mange badegæster til Sild måtte tage vejen omkr. T. for at nå damperen ved Højer sluse.

I perioden 1860 til 1900 steg befolkningstallet fra 3216 til 3969, og fremgangen fortsatte efter århundredskiftet. 1921 opgjordes befolkningstallet til 5129. En stadig udbygning af de kommunale institutioner måtte finde sted, og en modernisering gennemførtes. Byen havde allr. 1865 fået gasværk. 1873 foretoges brolægning af hovedgaden, og 1893 forlagde man de store markeder fra hovedgaden til en ny markedsplads s.f. byen. Et vanskeligt problem var vandforsyningen, men også dette problem løstes ved anlæggelsen af nyt vandværk på slotsgrunden 1901–02. Elektricitetsforsyning blev etableret 1910. 1898 indviedes et nyt amtssygehus i byen.

I national henseende var det ty. borgerskab stadig toneangivende, men lidt efter lidt tilvejebragtes samling inden for den lille da. lejr, støttet af det udpræget da. opland. 1882 grundlagde P. Skovrøy Vestslesvigsk Tidende, der 1885 blev filialblad af Flensborg Avis. Det gl. ty. ugeblad, der nu udkom under navnet Tondernsche Zeitung, blev 1897 dagblad og var yderst danskfjendtligt. Mere moderat ty. var bladet Tonderner Nachrichten, der udkom 1890–1912. I årene frem til 1898 var det da. stemmetal til de ty. rigsdagsvalg dalende, og det nåede minimum 1898 m. 2,9 % af de afgivne stemmer. Efter 1898 gik det på ny fremad, og 1912 var den da. stemmeprocent steget til 9,1. Som ydre udtryk for den da. fremgang kan nævnes oprettelsen af T. Landmandsbank 1901 under ledelse af R. P. Rossen og grundlæggelsen af en da. læseforening 1912, hvis drivende kraft var bagerm. Thorvald Petersen.

Under verdenskrigen 1914–18 mistede byen 156 af sine borgere, og byen fik krigen på nært hold, idet der umiddelbart n.f. byen anlagdes en luftskibsstation, hvorfra der startede luftskibe til bombardement af London. Ved flere lejligheder rettedes eng. flyveangreb mod lufthavnen, således 1916 og 1918, og det lykkedes at stikke hangarerne i brand. Byen led dog ingen større skade.

Da fredstraktaten jan. 1920 var ratificeret, rykkede et eng. detachement ind i byen og blev indkvarteret på seminariet. Med spænding afventedes resultatet af folkeafstemningen i T. 10/2 1920. Det var givet, at byen ville fremvise et stort ty. flertal, men spændingen samlede sig om s. 504 den da. minoritets størrelse. Der blev afgivet 2504 ty. og 761 da. stemmer, og heraf kom 165 stemmer fra Danmark og 850 fra Tyskland. 5/5 1920 rykkede de da. tropper ind i T., og 12/7 1920 kom Chr. X på besøg og blev modtaget af den ty. borgm.

Ved grænsedragningen 1920 mistede T. en væsentlig del af sit tidl. opland mod s., og byens erhvervsliv orienteredes mod n. Denne omlægning er blevet fremhjulpet ved de store vejanlæg, som lidt efter lidt er blevet gennemført, og som har gjort T. til centrum for et større og større opland. Den tidl. så livlige badetrafik til Sild er ophørt, men den moderne turisme fører mange mennesker til byen, og de hyggelige gader og de mange kulturminder i byen og dens nærmeste omegn trækker mange turister til. 1926–30 gennemførtes under ledelse af ing. Ulrik Petersen en afvanding af marskarealerne v.f. byen, der afskar kanalen mod v. og for stedse tilintetgjorde enhver drøm om en genoplivelse af T. som søfartsby. Den gl. skibsbro blev nedlagt, og arealet udlagt som plads. 1/4 1933 indlemmedes den gl. slotsgrund i kom. sa. m. Tved kom., og byens område blev herved betydeligt udvidet, og der åbnedes muligheder for nye boligkvarterer og anden bebyggelse. Fra 1920 har byen været da. garnisonsby. En midlertidig lejr indrettedes nov.-dec. 1920, der 1934–36 afløstes af et stort, moderne kaserneanlæg. 1921 opførtes en ny, moderne eksportmarkedsplads, og gaderne blev asfalteret. For at lette trafikken udvidedes den gl. Sønderbro, og der anlagdes moderne omkørselsveje. Et nyt by- og amtssygehus indviedes 1925. Befolkningstallet er efter genforeningen steget jævnt og har nu passeret 7000. Dette har medført anlæg af nye boligkvarterer, især n.f. Tinglevbanen.

Ved byrådsvalget 1919 opnåede den da. befolkning for første gang repræsentation i byrådet, men den ty. gruppe kunne m. støtte af de socialdemokratiske stemmer stadig besætte borgmesterstillingen. Fra 1920–25 var sparekassedir. Oluf P. Olufsen borgm. og fra 1925–37 kbmd. Johs. Thomsen. Ved byrådsvalget 1937 etableredes listeforbund ml. de da. grupper, og dette resulterede i en betydelig da. fremgang, således at man kunne vælge den første da. borgm., nemlig landsretssagf. Holger Jepsen. Da han 1939 forlod byen, efterfulgtes han af den nuv. borgm., bankdir. J. Paulsen. Siden 1937 er det da. flertal i byrådet stadig vokset, og den ty. gruppe har i dag kun 3 repræsentanter af 15. Det tidl. ty. blad Tondernsche Zeitung ophørte som selvstændigt blad 1928, idet det sammensluttedes m. Nordschleswigsche Zeitung (Åbenrå). Der findes intet selvstændigt da. blad i byen, men såvel Vestkysten som Jydske Tidende har stor udbredelse. Ved det vigtige folketingsvalg 1939 afgaves i T. 2214 danske stemmer mod 1207 tyske. Ved valget 1960 var de tilsvarende tal 3001 og 877.

Ved genforeningen omdannedes T. Seminarium til et da. seminarium, og et da. gymnasium oprettedes allr. 1920. 1922 oprettedes en biblioteksforening, der fik oprettet et bibl., der nu virker som centralbibl. og har fået moderne lokaler i Richtsensgade. Et ty. bibl. påbegyndte virksomheden 1920. Som ramme om det da. kulturarbejde har man siden 1943 det nyopførte hotel og forsamlingshus Tønderhus, placeret meget nær det sted, hvor det gl. slot lå.

Handel og håndv. er byens hovednæringsveje. En del mindre, industrielle virksomheder er efter genforeningen blevet grl. i byen. Blandt de større, moderne virksomheder må nævnes Th. Laursens bogtrykkeri.

Ved den ty. indmarch 9/4 1940 lykkedes det garnisonen at slippe ud af kasernen i sidste øjeblik. Der fandt ingen kamphandlinger sted i T. Først ved Abild, Sølsted og Bredevad n. og nø.f. T. stødte de ty. tropper på da. modstand. Byens beliggenhed medførte, at der gennem besættelsesårene var en stærk ty. trafik gennem byen, men alvorligere episoder indtraf ikke, og byen blev forskånet for større ødelæggelser.

Hvor engang det gl. Tønderhus gjorde »en smuk Parade for Øynene« m. sine høje, røde mure og svungne gavle bag de grønne volde, ligger nu Tønder bys kommunale værkers maskinhuse. Til den seneste tid har borgpladsen og dens omgivelser været underkastet hensynsløse indgreb, der næsten helt har udslettet stedets karakter, og af bygninger har kun en beskeden, stærkt omdannet rest af det gl. porthus fået lov til at blive stående. Slottet selv taler kun til os gennem arkivalier og billeder (Braunius 1588 og Thurah 1749), og vor viden om dets bygningshistorie er følgelig kun begrænset; om det middelald. anlæg fattes næsten al kundskab, og først en systematisk undersøgelse af hele borgområdet vil kunne give oplysning om borgens ældre karakter.

Borgen, der allr. nævnes 1285, da Erik Glipping erobrer og sløjfer den, var anlagt på en lille, lav holm, helt omsluttet af Vidåens brede vand lidt sv.f. Tønder by. Som vi kender Tønderhus, tilhørte det dog vistnok som helhed 1500t. Hertug Frederik (I), der ved arvedelingen 1490 m. den gottorpske del af Sønderjylland også fik Tønder, hvis borgere han yndede, og hvor han gerne opholdt sig, lod straks sætte bygningsarbejder i gang, men navnlig i årene fra 1511 blev der lagt kræfter i arbejdet. Det er sandsynligvis ved denne lejlighed, at den svære og høje, næsten s. 505 kvadratiske ringmur, der omsluttede et areal på ca. 75 × 80 alen, blev opf.; 1519 opsattes på ndr. spærremur over den indre port en nu tabt indskriftstavle m. hertugens navn, der vel daterede arbejdets afslutning. I det kritiske og urolige år 1523 foretoges vidtløftige arbejder på vold og grav, og i de flg. år residerede kongen her hyppigt. Da krigsfaren 1530 atter øgedes ved truslen om den landflygtige Chr. II.s landgang, nedreves det n.f. borgen beliggende gråbrødrekloster, hvis nærhed hævdedes at ville vanskeliggøre et effektivt forsvar; materialerne blev brugt ved det genoptagne byggeri på borgen. Nogle af klostrets bygninger blev dog stående og brugtes som tjenesteboliger. Først da faren for et angreb s.fra for alvor svandt ved Speyerfreden 1544, indstilledes de hidtil energisk gennemførte bygnings- og fortifikationsarbejder. Blandt håndværkerne nævnes murermesteren Peter Douwe, vel den samme som Peter Hollænder; 1535 nævnes tømreren Mester Martin (dog vel næppe Martin Bussart?). Til bygningerne leverede købmanden Jurgen Ditmarsen i Tønder 2 centner vinduesglas, der blev brugt til 180 vinduer; tegl blev leveret fra lokale ovne samt fra Løgumkloster og Flensborg, hvorfra man også fik kalk og osmund (svensk jern), medens nagler, bly, 12.000 stk. astrag (fliser) og 33.000 tagtegl måtte hentes i Holland. Borgens hovedbygn., den store, 16 m brede, østre fløj, hvis tre ydermure rejste sig direkte på den svære ringmur, opførtes i denne tid; bygn. indeholdt foruden hvælvet kælder to fulde stokv., hvoraf det nedre rummede to mindre, tøndehvælvede rum samt tre store, overhvælvede, pillebårne sale, hvortil der var umiddelbar adgang fra borggården; her fandt formodentlig de i Flensborg forfærdigede terracottaslutsten og -konsoller i form af hoveder anvendelse. Et trappetårn af bindingsværk på gårdsiden gav adgang til øvre stokv.; tårnet brændte 1547 ved lynnedslag og blev fornyet i grundmur. På ydersiden var der »hemmeligheder« ud for begge etager, og øverst en udkraget, tre alen bred skyttegang m. 34 skydeskår; den stod indtil 1547 åben. Hvorledes taget opr. var udformet, kan ikke konstateres, da det vistnok blev helt ændret 1580. På n.gavlen var en »karnap«, et tårn m. højt spir. Samtidig med ø.fløjen opførtes vistnok det svære, undersætsige, runde tårn på borgens sø.hjørne, på hvis murkrone ø.fløjens skyttegang fortsattes. Tårnet, der havde højt, spidst spir, har antageligt rummet to kanonbatterier, hvormed s.- og ø.flanken (de mest udsatte sider) kunne bestryges. Borgens vinduer var malet zinnoberrøde, blå og hvide; om murene stod blanke el. kalkede, vides ikke. Foruden de grundmurede bygninger nævnes også bindingsværkshuse, en kort n.fløj sluttede sig til ø.fløjen, i s. var køkken, bryg- og »backhus« og i v. stald og tørvelade m. udgang til den på borgholmens vestl. del bag en tværgrav liggende staldgård. I borggårdens nv.hjørne stod et gl., lavt, ottekantet trappetårn. Også på borgens udenværker anvendtes megen omhu. Gravene blev forbedrede og uddybede, og et stort antal tilhugne kampesten brugtes til at befæste gravens sider og voldfoden. I sø. og nv. blev runddele skudt frem, og 1543 blev en ny vindebro på murede piller slået over graven. Det er uvist, hvorledes den gennem volden førende port har været udformet; antagelig går den vestligste del af den endnu bevarede rest af portbygn. tilbage til denne tid og må da opfattes som resterne af en ca. 3 m bred gang, der har gået igennem volden ud til det ved udgravningen 1921 påviste og på Braunius’ projekt fra 1588 bag det nyere portanlæg endnu synlige, høje, runde tårn på voldstedets nø.hjørne.

Som et ringmurskastel m. flankerende tårnforsvar var Tønderhus Sønderjyllands stærkeste fæstning ved siden af Gottorp og stod i karakter det større og lidt yngre Sønderborg slot nær. Men denne senmiddelald. borgtype skulle dog hurtigt vise sig forældet, og efter er slægtled måtte anlægget gennemgribende moderniseres. Forsvaret blev nu lagt ud i svære, fremskudte værker, og de eksisterende bygninger forskønnedes og fik slotspræg. Allr. 1563 begyndte hertug Hans d. Ældre mindre byggearbejder og lod 1563 en af »kunstmøllebygger« Jacob Dietrich forfærdiget vandkunst opstille i borggården. Først fra 1574 kom der dog rigtigt gang i arbejderne, der fortsattes m. stor energi i de flg. 11 år, indtil 1582 under ledelse af den hertugelige bygmester Hercules von Oberberg, der i alt opholdt sig 1092 dage på borgen, og derefter af Johan Baptista Pahr, der vistnok navnlig tog sig af bygningernes indre udsmykning. Først og fremmest blev udenværkerne totalt fornyet. I hvert fald rundt om sdr. og østre vold samt rondellen opførtes et s.k. streichwehr, en overdækket skyttegang, der rejste sig umiddelbart af gravene m. 1,4 m svære kassemure af tegl m. en kerne af brudsten; murene var funderede på slyngværk, var forneden beklædt m. fire skifter granitkvadre og havde foroven tæt siddende skydeskår. Bredden var ikke mindre end syv m og afgav plads til svært skyts. Også voldkronen blev befæstet, m. et brystværn m. skydeskår; på skrænterne blev meget praktisk sået korn. Ved disse arbejder var artillerimester Laurens Dehn og voldmester Hans von Kassel virksomme. På borgholmens nø.- og sv.hjørner anlagdes vistnok samtidigt bastioner af ital. type.

Et nyt portforsvar etableredes lidt s.f. det ovenn. runde tårn på holmens nø.hjørne. I forbandt med skyttegangen opførtes et svært, toetages porttårn over en ca. 25 m lang, overhvælvet s. 506 gennemkørsel under østre vold; det havde øverst fladt tag m. brystværn, prydet m. kugler. På ydersiden blev selve porten indrammet af kraftfuldt rustica-murværk m. et sandstens-løvehoved som slutsten; herover indsattes en tavle m. det hertugelige våben, sen. flyttet til Vestergade 10. Over den østre grav førtes en 108 alen lang, 6 alen bred bro m. to vindebroer. Som en del af museums-komplekset er bev. en rest af portbygningerne, nemlig de yderste 10 m af den tøndehvælvede portgennemkørsel (gluggerne til vindebroens kæde ses endnu), samt n. herfor en smuk, hvælvet central-sal (hvis loft bæres af en svær, ottekantet granitsøjle, antagelig af middelald. oprindelse; hvælvets grater hviler på konsoller, udformet som hoveder), hvorfra en trappe har ført op til de øvre stokv., samt v. herfor to mindre rum, opr. i volden skjulte kasematter uden vinduer; den vestligste del af den bevarede bygn. er vistnok en rest af den ovenn. ældre gang ud til det runde nø.tårn. Borgbygningerne, hvis militære opgaver nu var svækkede, fik nu en rigere dekorativ iklædning; således fik tagetagen på det store østre hus sin karakteristiske udformning m. langsidernes fem tværgående, teglhængte kviste m. høje, vælske gavle, forsiret m. bremersten, og to tilsvarende kviste på den fri n.gavl. Slottets indre fik et højt kultiveret udstyr m. udskårne og bemalede døre, gyldenlæders tapeter og stuklofter; i det sydøstre tårn nævnes en stukfrise m. seks hjorte, utvivlsomt forsynet m. naturlige opsatser. Samtidig flyttes stald- og jægergård fra borgholmen, hvorfra ladegården alt o. 1533 var flyttet væk, til Hestholm. En slotshave blev 1593 anlagt på arealerne n. og v.f. slottet, på Slotsgrunden, hvor der også opstår bebyggelse for slottets betjente og andre. 1587–98 reguleredes Vidåen og førtes bag diger s. om sit gl. løb til slottet, hvor den endnu stående Slotsvandmølle opførtes.

Endnu i de flg. årtier bygges på slottet. 1601 erstattede hollænderen Michel de Hoge s.fløjens bindingsværk m. grundmur, udgravede kælder og forhøjede huset; 1621–22 nedtoges tårnet på ø.fløjens n.gavl, og 1626 opførte bygmester Peter Langberg fra Husum i stedet en regulær toetages karnap, hvis gavl udførtes i lighed m. de ældre. I løbet af 1600t. groede gravene til, og da Chr. V under den skånske krig sekvestrerer de gottorpske dele af Slesvig, lod han 1677 fæstningsværkerne m. volde og runddele sløjfe og kaste i gravene; kun porthuset sparedes. Som fæstning var Tønderhus’ saga dermed ude. Det høje spir på det sydøstre tårn erstattedes 1679 m. en lav keglehat, og 1699–1700 nedreves et i øvrigt ukendt tårn i v.; materialerne anvendtes til en ny, lav v.fløj, der lagdes uden for den gl. ringmur. Efter inkorporationen af de gottorpske dele af Slesvig var Tønderhus overflødigt, og 1749 solgtes det ved auktion for 2000 rdl. til Hans Waswoe, der 1750–51 lod det forfaldne og vanrøgtede slot nedrive. Kun portbygn. stod tilbage som et sørgmodigt minde om svunden herlighed; ved en ombygning 1740–41 (hvorom en sten med Chr. VI.s navnetræk minder) var den ved murermester Lorens Hansen blevet reduceret til et beskedent, énetages hus m. højt, halvt afvalmet tag. Fra gl. tid var der her lokaler for retshåndhævelsen, og som arresthus blev bygn. endnu brugt under og kort efter første verdenskrig, da dansksindede borgere var fængslet her – de bevarede celler i v.endens øvre etage er dog først indr. 1811, da de gl., underjordiske fangekældre sløjfedes. De bevarede bygningsdele blev 1922–23 indbygget i det af arkt. L. Thaysen opførte museumskompleks, hvoraf de udgør n.fløjen og halvdelen af s.fløjen; den svungne frontispice er ligesom hele tagkonstruktionen ny.

Selve den gl. borgplads henlå efter slottets nedbrydning uantastet gennem mere end et årh., men 1862 blev sten til en værdi af 20.000 rdl. opbrudt af grunden og brugt til Ribe-Husumchausseen, og i de flg. årtier blev byens tekniske værker opført på tomten: 1864–65 gasværk (udv. 1911, nedlagt 1961), 1901–03 vandværk, og 1910–11 elektricitetsværk. Såvel ved disse anlæg som ved en mindre udgravning 1921 af portbygningens omgivelser (ved Kai Uldall) er der påvist fundamenter. En prøvegravning 1961 (ved Johs. Hertz) godtgjorde, at den nuv. bebyggelse stort set lader den gl. bygningsgrund fri. Et fra slottet stammende hvælvet, 1862 dog stærkt omdannet kælderrum ses endnu. En række granit- og basalthoveder, søjlekapitæler olgn. fra slottet el. andre gl. bygninger opbevares på museet. Selve borgholmens udstrækning er endnu svagt skelnelig; så sent som 1940 blev dog den ny omkørselsvej ført hen over anlæggets ndr. flanke og den sidste rest af den gl. Skibbrohavn tilkastet; 1934–35 var voldgravene blevet opfyldt; således er næsten alle spor af det gl., minderige slot blevet udslettet. Efter de kommunale værkers planlagte fraflytning påtænkes borgens udstrækning markeret og arealet udlagt til park.

Litt.: O. Norn. Christian III.s Borge. 1949. 19–22.

Hestholm, tidl. ladegd. og kancelligods. 1445 gav hertug Adolf Boye Ebbesen og hans arvinger brev på marken Hestholm i Tønder hrd. for 1 1/2 td. godt smør årligt. 1540 flyttedes ladegden, hvortil høbjærgningen var 800 læs, bort fra Tønderhus til Hestholm, som bønderne i s. 507 Ubjerg, Sdr. Løgum, Humtrup og Hostrup so. blev hovpligtige til. 1606 nedlagdes ladegårdsdriften, jorderne bortforpagtedes til kornskriver Daniel Reineke og 2 rådmænd i Tønder, medens hovbønderne slap for avlingshoveri mod at give 3 rdl. tjenestepenge årl. pr. gd. 1616 bortforpagtede hertuginde Augusta H., der da havde et areal på 280 demat (inkl. Okholm og Bremsholm-jorder), til borgm. Jørgen Beyer og amtskriver Lucas Preuss i Tønder for 450 rdl. spec. årl. i 6 år. 1624 gav hertug Frederik gden i arveforpagtning til Richardt Bendixen, Claas Jansen Rollwagen, Jacob de Moll og Heinrich Rautenstein m. konsorter for 1500 mk. lybsk årl. Fra 1632 havde digegreve Ahrend Hennings Fischer H. i forpagtning, fra 1674 sønnen Hinrich Ahrendts. 1695–97 ejes H. af landråd og amtmand i Tønder Benedict v. Ahlefeldt til Haselau, derefter igen i hertugens eje. 1699 solgtes gden inkl. Okholm-jorderne af hertug Fr. til amtmand i Tønder, generalkrigskommissær Johann Ludwig von Pincier, baron af Kønigstein på Dollroth, for 8000 rdl. cron.; gden dog stadig bortforpagtet; 1700 nævnes Jørgen Nielsen og Jep Christensen som forpagtere (årl. afgift 308 rdl.); 1711 klagede forp. Peter Lauesen over store skader forårsaget ved oversvømmelse; 1745 var Paul Jepsen forp. på H., der da tilhørte konferensrådinde Kønigstein. 1751 solgte Dorothea Holstein, f. v. Ahlefeldt, H. til Hemme Carstensen († 1764) for 11.000 rdl., 1755 solgte hun Okholm-jorden til dr. med. Wolfgang Arnold Arends i Tønder. Begge de nye ejere fik privilegier bekræftet, henh. 1754 og 1755. Sen. ejere på H. var Sønnich Sønnichsen († 1809), sønnen Friedrich Sønnichsen († 1823) fra 1777, sønnen Hinrich S. († 1886), sønnen Friedrich Julius S. († 1887), sønnen Heinrich Conrad Arthur S. († 1933), som 1919 solgte gden til major Ulrich Rottka; fra 1922–28 var overlæge, friherre Eberhard A. T. D. v. Werthern ejer af den 113 ha store ejd.; derefter efter tvangsauktion skibsreder A. P. Møller 1929–55, Chr. Martinussen 1955–61; nuv. ejer Johannes Garder. Arealet er nu 60 ha.

Gården, der har en bemærkelsesværdig, viden om synl. beliggenhed på et højt værft, skal være opf. 1595 af hertug Johan Adolph af Gottorp som ladegård for Tønderhus. Nævnte årst. er m. store jerncifre anbragt på den hvidkalkede, grundmurede hovedbygning, hvis nuv. skikkelse dog synes at hidrøre fra årtierne før 1800. Hovedbygningen er sammenbygget m. avlslængerne og består af to høje og brede, tværstillede gavlpartier og en lavere fløj derimellem; gden har høj, tjæret sokkel og har desværre i nyere tid fået stråtage erstattet med eternit.

Fra Hestholm udskiltes 1779 Mejerholm, der også havde status som kancelligods.

Gørresmark. 1449 overlader hertug Adolf gden til Sunneke Brodersen og Truwels Rusze og deres arvinger for 80 lybske mark penning og en årl. afgift på 1 1/2 td. smør. 1546 tilstod hertug Hans d. Ældre Hans Nielsen på G. frihed for hoveri til Tønder slot. Allr. 1543 var den delt i 3 gde; 1613 ejedes 2 halvgde på tilsammen 92 1/2 demat af Peter Hansen (endnu 1629) og Kally Jürgensen og en helgd. på 92 1/2 demat af Andres Hinrichsen. Sen. er gden igen blevet samlet. Hans Andersen overlader den til svigersønnen, herredsfoged i Tønder hrd. Fedder Lund († 1701); 1674 nævnes sønnen, herredsfoged i Tønder hrd. Hans Lund († 1689) på G. 1712 har gden et areal på 209 demat 72 roder, vurderet til 569 mk. 7 sk. og i matriklen ansat til 1 41/48 plov. Sønke Lunds arvinger solgte 1732 til Andreas Carstensen; efter ham sønnen Carsten Carstensen, hvis arvinger bortforpagter den til Nis Boysen og 1764 sælger den til brødrene Lorentz og Momme Wolf, der 1766 solgte til Christian Boysen, af hvem provst Balthasar Petersen († 1787) købte gden og 1786 testamenterede den sa. m. anden jord og en kapital på 12.800 rdl. til en stiftelse, hvis midler skulle gå til understøttelse af elever på Tønder Seminarium (se s. 471). Gden var derefter bortforpagtet. Den brændte 1847, genopbyggedes 1853, hvorefter den blev indrettet som arbejdsanstalt og fattiggd. og blev bortforpagtet til Tønder kbst. 1962 blev gden m. ca. 94 ha af stiftelsen solgt til Tønder kom. for 450.000 kr.

Den hvidkalkede, grundmurede hovedbygning er et anseligt, men ganske nøgternt, toetages bygningsværk m. halvt afvalmet tag. Den er opf. 1853–54 af Tønder kom., efter at gden var brændt 1847, og anvendtes som fattiggård indtil 1937, da gden blev indr. til arbejdsanstalt.

Dyrhus. 1491 nævnes herredsfoged i Tønder hrd. Mattis Rüertsen på D. 1543 har Hans Nissen gden og svarer årl. 15 mk. og 1 td. 2 fjk. smør. 1611 beskylder Hans Carstensen på D. en kvinde for at have forhekset hans køer. 1613 består gden af 1/2 selvejergd. på 90 demat land i Gl. Tønder kog og 60 demat fæstejord på gesten. 1635 nævnes på D. kornskriver i Tønder amt og landskriver i de frisiske hrdr. Georg Eckleff († 1648), derefter fra 1658 sønnen herredsfoged i Tønder hrd. Henning Eckleff († 1695). 1712 har gden et tilliggende på 142 demat 141 roder, vurderet til 535 mk. 7 sk. og ansat i matriklen til 1 37/48 plov. Gden ejedes da af kniplingshdlr. s. 508 Heinrich Wessels enke Marina; 1719 nævnes Arend Wessel († 1732), derefter hans enke Maria Elisabeth, f. Zwerg, 1757 nævnes datteren, præsteenken Marina Axen († 1782), 1759 sønnen Adolf Axen, der går konkurs 1766, hvorefter Peter Christensen Stemmild bliver ejer; 1798 nævnes sønnen Lorenz Stemmild, 1818 datteren Anna, g. m. Jacob Jacobsen, 1855 sønnen Lorenz Peter Jacobsen, 1895 lærer Detlef Chr. Johan Ahrendt Ries, 1897 Anton Martin Carstensen, 1906 Fedder Carstensen, 1911 Anton P. Linnet. Efter tvangsauktion overtoges D. 1929 af Chr. A. Nielsen. Nuv. ejer Mads Theodor Hansen har haft ejd. m. 66 ha fra 1933.

I stuehuset på den firefløjede, sammenbyggede rødstensgård, der er opført på et værft i 1800t.s første del, er ved siden af døren mod haven i muren indsat en mandshøj, groft tilhugget kampesten m. stort kors, bomærkeskjolde og årst. 1547.

Rosinfelt, udflyttergd. fra Tved, der fra beg. af 1700t. til ca. 1804 var i en slægt Feddersens besiddelse. Den ejedes derefter af kbmd. i Tønder Wilhardus Bentsen, der solgte til Christian Hattesen, hvis søn og sønnesøn, begge af sa. navn, havde gden til 1905, da Johs. Heinrich Ruwald overtog den. Efter tvangsauktion blev den 1907 købt af lensgreve, amtmand O. D. Schack til Schackenborg. Ved lensafløsningen 1925 blev der afgivet 8 ha til et husmandsbrug. Fra 1949 ejes den 118 ha store ejd. af lensgreve Hans Schack, der, efter at gden havde været bortforpagtet, selv har overtaget driften og indrettet den til det schackenborgske gods’ svinecentral.

Hovedbygningen, der er opført i forrige århundredes slutn., er en enkel, skiferhængt rødstenslænge m. frontispice mod haven.

Tønder hrd.s tingsted og galge lå fra gl. tid, formodentlig allr. i middelalderen, på Tønder bymark. På et kort fra lige efter 1600 ses »Hardesgericht«, der vel både har været tingsted og galge, n.f. byen, lidt s.f. LI. Emmerske. »Stadtgericht«, vel byens rettersted, lå lidt længere mod s., på den anden side broen. På et kort fra 1811 findes »Beim Hardesgericht« lige ø.f. vejen til Løgumkloster. Her var også Galgefennen, og Galgestrømmen løb forbi herredets rettersted. Der tales tidl. også om »de hardesgallig by de Horssfenne« og om et stykke land, »dar de hardesgericht up steit, Porssland genomet«. Dette stykke jord må opr. have ligget uden for Tønder mark, men borgerne havde efterhånden forstået at udvide byens område på Emmerskes bekostning. 1538 lod bønderne dog 8 sandemænd fastslå, hvor skellet ml. købstadens og landsbyens jorder lå. I en jordebog fra o. 1572 hedder det, at det stykke land, hvorpå »das Hardesgericht« står, Porsland, tilhører byen og er medregnet i Brarup jord, som borgerne havde fået af hertugen. Endnu 1851 var der strid om, hvem dette stykke jord egl. tilhørte. Det oplyses, at så sent som i 1814 er der her blevet begravet en morder og selvmorder fra Tønder hrd. Tønder herredsmænd havde drøftet spørgsmålet på allemandstinget 1851. De mente, det var herredets jord. Herredsfogden udtalte dog, at jorden i mere end 300 år havde tilhørt Tønder by, som dog ikke ville formene hrd. at bruge den som rettersted.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene. 1867: 78 da., 382 ty.; 1912: 80 da., 687 ty., 113 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 761 da., 2504 ty. (tilrejsende 165 da., 850 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 563 da., 834 ty., 287 S.; 11/4 1924: 758 da., 930 ty., 541 S.; 2/12 1926: 809 da., 1060 ty., 677 S.; 24/4 1929: 790 da., 1037 ty., 773 S.; 16/11 1932: 893 da., 965 ty., 769 S.; 22/10 1935: 882 da., 1157 ty., 1042 S.; 3/4 1939: 2114 da., 1207 ty.; 28/10 1947: 2463 da., 689 ty.; 5/9 1950: 2584 da., 644 ty.; 22/9 1953: 2766 da., 935 ty.; 14/5 1957: 2901 da., 883 ty.; 15/11 1960: 3001 da., 877 ty.; 22/9 1964: 3354 da., 881 ty.

I T. fødtes 1560 den gottorpske generalprovst Jacob Fabricius, 1613 præsten Andreas Ambders, ca. 1620 asienfareren Jørgen Andersen, 1681 hofpræsten J. B. Bluhme, 1682 forf. Bernhard Raupach, 1703 præsten og stifteren af seminariet Balthasar Petersen, 1734 orientalisten Oluf Gerhard Tychsen, 1737 digteren og kritikeren H. Gerstenberg, 1745 zoologen, økon. forf. J. C. Fabricius, 1751 apotekeren Nicolai Tychsen, 1755 generalguvernøren og diplomaten, greve Ernst Walterstorff, 1765 sognedegnen Marthin Dietz, 1771 præsten Thomas Hoyer Jensen og embedsmanden Joh. Fr. Prehn, 1790 herredsfogeden Momme Hesler Steffens, 1792 landmanden Ernst Lüders, 1795 astronomen P. A. Hansen, 1800 superintendenten J. A. Rehhoff, 1810 præsten, hist. forf. C. Er. Carstens, 1815 den retslærde A. C. Schmid, 1816 komponisten Siegfried Saloman, 1821 portræt- og genremaleren Geskel Saloman, 1825 politikeren, prof. Karl Johs. Fr. Wilh. Wieding, 1832 præsten Emil Claussen og den nationale foregangsmand, gdr. Frederik Høyberg, Visby, 1854 billedhuggeren Johannes Møllgaard, 1856 landbrugslæreren Hans Appel og officeren Hjalmar Ulrich, 1858 statskonsulenten Axel Appel og s. 509 landmanden Viggo Ulrik, 1861 kreditforeningsdirektøren Aage Gjessing og bibliotekaren og forf. Anton Schmidt, 1869 præsten og politikeren Johannes Schmidt, 1871 sportsjournalisten Asmus Diemer.

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker på byens grund. På den ny kgd. er fundet en grav fra ældre romersk jernalder.

Litt.: C. E. Carstens. Die Stadt Tondern. 1861. L. Andresen. Acta Tunderensia. Mitteilungen aus einer tondernschen Kopiensammlung, Zeitschr. f. schl.-holst. Gesch. XXXVIII. 355–402, XXXIX. 174–232. Sa. Nachricht von d. in der Stadt T. errichteten . . . Krankenhause, Schl.-holst. Provinzialberichte. I. 462–70. Sa. Milde Stiftungen der Stadt T., smst. III. 73. L. Bobé. Et Bidrag til T. Bys og Hostrup So.s Hist. 1540–1692, SdjyAarb. 1905. 99–109. H. Lausten-Thomsen. Af Danskhedens Hist. i T., SdjyM. 1936–37. 137–56. L. Andresen. Geschichte der Stadt Tondern bis zum Dreissigjährigen Krieg. 1939. Sa. Beiträge zur neueren Geschichte der Stadt Tondern. 1943. Erik Christensen. Fra min Virksomhed i T. 1939. T. gennem tiderne I–II, red. af M. Mackeprang. 1943. Claus Eskildsen. Den nationale Udvikling i T., SdjyM. 1943. 127–54. H. Bernsen og Hans Chr. Clausen. T. i Dag. 1943. F. C. C. Lindvald. Knapmagasinet i T., SdjyAarb. 1959. 57–76. Sig. Schoubye. Guldsmedehåndværket i T. og på T.-egnen 1550–1900. 1961. Kaare Svalastoga og Preben Wolf. En By ved Grænsen. 1962. Inger Bjørn Svensson. Bag facaderne i T., SdjyM. 1963. 49–53. Asger Nyholm. Nationale og religiøse brydninger i T. på sprogreskripternes tid. 1958. Sa. Dansk møde- og foreningsliv i T. på sprogreskripternes tid, SdjyAarb. 1964. 164–80.