Ålsø sogn

(Å.-Vejlby kom.) omgives af Kattegat, Hoed, Homå og Vejlby so. samt Djurs Nørre hrd. (Enslev so.) og Grenå kbst. Længst mod n. ligger en stor, plan slette, hævet litorinahavbund, som gennem afvanding v.hj.af pumpeanlæg er bragt under kultur. Istidslandskabet s. herfor har ret jævne former og ganske gode jorder. Her når Styltebakkerne 53 m (trig.stat.). Uregelmæssighederne i terrænet skyldes væsentlig erosive kræfter, sådan som det kommer frem i Katholm skov og ved Harebjerg. Morænen ender mod ø. i en gl. udligningskyst fra stenalderen, neden for hvilken der i sin tid strakte sig et sund, der udadtil begrænsedes af en række moræneøer som fx. Havknude (*1467 Haufknude). Dele af den hævede havbund er ved afvanding blevet gjort dyrkelig. Længere mod n., omkr. den tidl. ø Annebjerg, blev det marine forland udformet som strandvoldsslette med lagunesøer, de nu næsten udtørrede »Klitsøer«. Denne del er ligesom Havknude i det væsentlige skovklædt. Gennem so. går hovedvej A 15 (Århus-Grenå) og jernbanen Ryomgård-Grenå (Ålsø stat.).

Areal i alt 1961: 3631 ha. Befolkning 26/9 1960: 774 indb. fordelt på 234 husstande (1801: 610, 1850: 858, 1901: 1189, 1930: 1213, 1955: 881).

Fra 1/4 1940 indlemmedes en del af Ålsø so. – 681 ha m. 249 indb. – i Grenå kbst.

I so. byerne: Ålsø (*1406 Alsø, 1481 Alsiø; u. 1794) m. kirke, præstegd., kom.-kontor, andelsmejeri (opret. 1899), ml., jernbanehpl.; Ålsrode (1468 Alsrwdh, 1469 Alsrode; u. 1795) m. forsamlingshus (opf. 1889); Høbjerg (1402 Høbærgh; u. 1794). – Saml. af gde og hse: Fuglsang (*1470 Fogilsanng; u. 1796); Hesselager.–Gårde: hovedgd. Katholm (her? *1359 Collis Catti, *1481 Katholm; i alt 82,1 tdr. hartk., 1331 ha, hvoraf 759 skov; ejdv. 3069, grv. 1202, heraf under hgd. 56,2 tdr. hartk., 471 ha; ejdv. 1800, grv. 797); hovedgd. Hessel (1328 Hessæl, 1421 Hæslæ; 42,8 tdr. hartk., 447 ha; ejdv. 1100, grv. 580); Kejsegården (14,2 tdr. hartk., 123 ha; ejdv. 580, grv. 245); Skovlyst og Ramskovgd., begge under Katholm; Petersminde; Ålsrodegd. (8,8 tdr. hartk., 87 ha; ejdv. 400, grv. 187). Ved vejen ml. Ålsø og Ålsrode centralskole (»Mølleskolen«, for Ålsø-Vejlby kom., opf. 1960–62).

Å. so., udgjorde indtil 1/4 1962 sa. m. Hoed so. én sognekom.; denne er fra 1/4 1962 sammensluttet m. Vejlby-Homå sognekom. til Ålsø-Vejlby sognekom. Å. so. udgør sa. m. Hoed so. ét pastorat under Djurs Nørre og Sønder hrdr.s provsti, Århus stift. So. hører under 65. retskr. (Grenå) m. tingsted i Grenå (hovedtingstedet), under 42. politikr. (Grenå), 42. lægekr. (Djursland), 49. skattekr. (Grenå), under Ebeltoft amtstuedistr. m. amtstue i Ebeltoft, Randers a.s skyldkr. og under a.s 5. folketingsopstillingskr. (Grenå). So. udgør 4. udskrivningskr., 365. lægd og har sessionssted i Grenå.

Den anselige, hvidkalkede og skifertækkede kirke, indv. til Vor Frue, består af et langhus m. skib og kor i ét, våbenhus og gravkapel mod s. samt ved korets n.side et til ligkapel omdannet sakristi. Af den opr. romanske kirke står nu kun den af rå granit opf. v.gavl (synlig fra tårnets mellemstokv.) samt en del af sidemurene; en kvader m. reliefhugne ranker, nu indmuret i n.-muren, stammer utvivlsomt også fra den ældste kirke. Det svære tårn, opf. af munkesten, m. n.s.-vendte, blændingsprydede gavle stammer fra den sen. middelalder. Vistnok på sa. tid nedbrødes største delen af den gl. kirkes mure, og man byggede i stedet det nye langhus m. flad altervæg, våbenhuset og sakristiet, alt af munkesten og på den indvendige side til dels af kridtsten. If. en detaljeret, kalkmalet indskr. i det næstsidste hvælvingsfag fra ø. lod Thomas Fasti skib og kor overhvælve 1596, mens hans enke Christence Bryske bekostede tårnrummets hvælv 1601 samt våbenhusets hvælv og gavl, i renæssancestil, 1609. I et hjørne af våbenhuset findes en muret blyovn. Gravkapellet over Thomas Fasti byggedes 1611 s.f. koret, m. adgang gennem en gitterlåge, og i det ydre m. svungen renæssancegavl. Den ovenn. bygningsindskr. giver tillige oplysning om inventaret. Altertavlen, skænket 1602 af Christence Bryske, har tredelt hovedstykke m. sidevinger samt topstykke (rest. 1899); i midtfeltet et nyere maleri, kopi efter C. Bloch, Kristus som trøsteren. Kalken er if. indskr. forgyldt 1700 på bekostn. af fru Helle Trolle til Høgholm. Muret alterbord. To barokke alterstager. Knæfaldsskranken m. udsavet årst. 1702 bærer de Høgers og Kragers våben (jf. kirkerne i Homå og Hoed). Romansk granitfont m. løvefigurer (Mackeprang.D. 258. 262). Prædikestolen, skænket 1599 af Thomas Fasti og stafferet 1609 på Christence Bryskes bekostning, har korintiske søjler m. prydbælter som ramme om arkadefelter m. ovenn. giveres våbner; samtidig himmel. Af kirkens righoldige stoleværk er herskabsstolene øverst i kirken bygget 1596, og desuden findes talr. gl. paneler, dels m. foldeværk, dels m. arkadefelter. Orgelpulpituret (vistnok også orgelet selv) er if. malet indskr. på pulpiturets bagside skænket 1749 af Margrete Benzon; i pulpiturets felter er nu malet series pastorum. I skibet tre malmlysekroner, deribl. én skænket af ovenn. Margr. Benzon 1741 (i koret) og én if. indskr. af major Henrik Hoff 1731. Smst. gravsten over Mogens Lykke til Hessel, † 1620; over Niels Krabbe til Hessel, † 1564, og hustru Anne Ugerup, † 1568, over Strange s. 955 Fasti til Katholm, † 1569 (alle m. portrætfigurer), samt over ovenn. major Henrik Hoff, † 1749, og hustru, f. Lange (i våbenhuset). I gravkapellet findes en pragtfuld gravsten af sort marmor over Thomas Fasti til Vennergd., † 1600, og hustru Christence Bryske, † 1611, m. portrætfigurer, udført 1600 (CAJensen. Gr. II. nr. 682). På kirkens n.væg epitafium af marmor, opsat 1791, over gehejmekonferensråd Peder Rosenørn, † 1790, og hustru Ulrikke Hedevig v. Heynen, † 1772, udf. af Johs. Wiedewelt (deres marmorkister står i hvælvingen under gravkapellet). Mindetavle over sgpr., mag. Jacob Buch, † 1736, og hustru; epitafier over sgpr. Søren Kjeldsen, † 1666, og hustru samt 14 børn (maleri), samt i gravkapellet over Palle Krag til Katholm, † 1723, og ovenn. fru Helle Trolle, † 1722 (de to sidstes kister samt sønnen Niels Trolle Høgs († 1700), nu begravede på kgd., stod tidl. i kapellet på Thomas Fastis gravsten). Under koret en gravkælder for ejere af Hessel. I våbenhuset findes en dobbelt gravramme af træ, fra 1610, samt en romansk, korsprydet gravsten, sædvanlig kaldet »Stenen over præsten fra Vejlby,« efter Blichers novelle.

Litt.: Poul Reitzel. Det Rosenørnske Kapel i Vor Frue Kirke i Aalsø, AarbRanders. 1935. 73–103.

På kgd. er bl.a. begr. bonden og redningsmanden Søren Kanne, † 1860 (på gravstenen vers af St. St. Blichers digt), og officeren, godsejer A. W. Dinesen.

Katholm var vel det »collis catti«, der under opstanden mod Valdemar Atterdag 1359 belejredes af kongens tropper og mikkelsdag ødelagdes af kongen, men sen. toges tilbage af jyderne. Sen. ejedes den mul. af slægten Bild, men tilhørte 1545 Christen Fasti til Vennergd. († 1557), der gjorde K. til en hovedgd., hvortil hans søn Thomas Fasti († 1600 som slægtens sidste mand) efter faderens død samlede betydeligt gods. K. ejedes derpå af hans enke Christence Bryske s. 956 († 1611), der i Århus lod opføre det grundmurede hus Trods-Katholm (se AarbAarh. 1951. 5–30). Hun havde livsbrev på K. og købte 1608 gden og dens birk af sin afdøde mands slægtninge. Den ejedes derpå af hendes bror Karl Bryske til Margd. († 1613), hvis søn Trud Bryske 1616 solgte den til rigsadmiral Albert Skeel, som 1630 overdrog K. (1638: 50 tdr. hartk.) til sin søn Otte Skeel († 1644). De næste ejere var sønnen Albert Skeel († 1667), hans datter Else Skeel († 1682), og dennes ægtefælle generalløjtn. Jens Maltesen Sehested, der 1684 ved mageskifte erhvervede sin svoger Christen Reedtz’ part i K. (26 tdr. hartk.) og Hessel (18) m.m. for Boller i Vendsyssel og fik skøde på en anden part (8 og 5 tdr. hartk.) af sin afdøde hustrus mor Anne Ramel; sa. m. sin 2. hustru Margrethe Sophie Ramel solgte han 1691 K. (60 tdr. hartk.) m. gods til Helle Trolle, g. 2. m. gehejmeråd Palle Krag, efter hvis død 1723 K. (54, 113 og 309 tdr. hartk.) på auktion 1724 købtes for 21.200 rdl. af generalmajor Poul Rosenørn til Mejlgd. († 1737). K. ejedes derefter af hans enke Mette Benzon og søn gehejmekonferensråd Peder Rosenørn († 1790), der 1776 afstod gden til oberstløjtn., kmh. Mathias Peter Otto Rosenørn († 1818). Han solgte 1804 K. (54, 113 og 281 tdr. hartk.) for 127.000 rdl. til Jens Jørgensen og prok. Niels Riis, der dog straks afstod sin part til Jens Jørgensen († 1830). Denne solgte 1813 K. til kbmd. i Grenå Herman Leopold Reininghus († 1834), der gik fallit, hvorefter gden (54, 95 og 251 tdr. hartk.) ved auktion 1818 blev solgt for ca. 80.500 rbdl. sølv og 20.000 rbdl. sedler til Jens Jørgensens svigersøn, den kendte landmand, krigsass. Jacob Bergh Secher, sen. til Vedø, og søn Niels Jørgensen, sen. til Ingvorstrup; men også disse måtte gå fra gden, og på auktion 1823 købtes den for 32.000 rbdl. sølv af statskassen. Ved auktion 1839 kom den derpå (54 og 251 tdr. hartk. samt 3 tiender) for 100.200 rbdl. sølv til major, kmh. Adolf Wilhelm Dinesen († 1876), der forbedrede driften betydeligt. Da hans søn kmh., hofjægerm. Wentzel Laurentius Dinesen døde 1916, solgte hans datter grevinde Agnes Knuth den til kmh., hofjægerm. s. 957 Holger Collet til Lundbygd. († 1943), der øgede tilliggendet og forbedrede driften; K. solgtes 1942 til sønnen, hofjægerm. C. F. Collet. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DStørreGde. I. 469–71. S. Nygård i DSlHerreg. IV. 1945. 329–42. N. B. Hiort. K.s Lyksaligheder, AarbRanders. 1926. 84–93. Hans H. Fussing. Gert Bryske og Kirsten Sandberg, smst. 1937. 112–36.

Hovedbygn. (fredet i kl. A) ligger på en uregelmæssig, rundet borgholm i en lille sø. Den ndr. og den østre af gdens nuv. tre fløje er opf. af Thomas Fasti og Christence Bryske i to fulde og et lukket halvstokv. over hvælvede kældre. Soklen er kvaderklædt, murene af røde sten i krydsskifte og vinduerne fladbuede. I borggårdens hjørne, i sammenstødet ml. de to huse, står et firkantet trappetårn, og på hvert af vinkelanlæggets yderhjørner (det nordvestre og det sydøstre) står ottekantede hjørnetårne m. rundstave på hjørnerne og dækkede af (sen.) pyramidetage. På ø.fløjen sidder fire kviste, der ligesom hovedhuset har svungne gavle. Ø.fløjens gavl er ganske enkel m. vandrette inddelinger, men n.fløjens er til gengæld usædvanlig fine, overspundne m. et net af formstensribber og prydet m. pinakler. Thomas Fasti, som har efterladt sig en indskriftstavle i trappetårnet, samt ved jernankre har dat. n.fløjen til 1588 og ø.fløjen til 1591, havde planlagt sin gd. større. Fortandinger viser, at der var sat af til en v.fløj og endnu et trappetårn, samt at sidefløjene skulle have været forbundne m. en spærremur mod s. Dette blev imidlertid aldrig udf., og i stedet opf. Albert Skeel til Fussingø 1622 den nuv., kamtakkede v.fløj i et stokv. I det indre er bev. flere fine renæssance-døre, samt forsk. stukdekorerede rum og vægmalerier i riddersalen. – Af det trefløjede ladegårdsanlæg er laden mod s. fra 1618 og stalden mod v. fra 1619. Begge opf. af Albert Skeel i grundmur og m. takkede gavle.

Katholm birk nævnes 1564, og 17/6 1613 fik Karl Bryske bevilling på at måtte have nogle gde i Ålsø og Ålsrode under en fri birkeret ligesom de bønder, der ligger under Katholm birk. 1688 lå næsten hele Ålsø so., Østerballe i Hoed so. og en del strøgods i de omliggende so. under birket. 7/1 1812 blev det lagt under Djurs Nørre hrd.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 295f.

Hessel pantsatte Niels Svej 1328 til hr. Jens Hviding i Rolse, der havde frigjort godset for pantsættelse til Stig Andersen (Hvide) og Mogens Frissøn. 1391 tilhørte den hr. Christen Kaas og 1421–35 Jens Olufsen (Godov), 1453–75 hans arving Christen Rud, 1479 dennes enke Kirstine Bryske; 1481–83 skrives deres søn Jens Rud af H. og ligeledes hans enke Marine Bertelsdatter (Hørby?) 1489. Niels Krabbe (af Østergd.) († 1564) besad den fra 1552. Hans søster Gertrud Krabbe og søstersønner Niels Skram og Christoffer Lykke anføres 1582 som lodsejere til H., sidstn. skrives 1603 til gden og hans søn Mogens Lykke († ugift 1620) 1611 og 1620. Hartvig Kaas (Mur-K.) til Møllerup († 1625) skal 1623 have solgt den til rigsadmiral Albert Skeel, med hvis gd. Katholm den (1638: 40 tdr. hartk.) fulgte til 1691, da Jens Sehested solgte Katholm, mens H. tilfaldt sønnen Malte Sehested († 1712), hvis enke Anne Kirstine Lange 1714 ægtede major Henrik Hoff. Denne skødede 1749 H. (64 og 300 tdr. hartk.) for 18.000 rdl. til sin søn major Malte Sehested Hoff († 1760), hvis enke Anne Meulengracht Schou († 1781) 1762 solgte H. (64) m. Grenå ml. (14) og gods (281 tdr. hartk.) til major Jacob Preben Banner v. Heye. Han solgte den 1764 på auktion for 30.030 rdl. til rådmand og fyrforv. Hans Olufsen i Viborg († 1765), og på auktion i hans dødsbo købtes den 1766 m. Grenå ml. for 28.600 rdl. af ritm. Chr. Ehrenreich v. Brockdorff, sen. til Søndervang, der 1769 solgte H. for 34.200 rdl. til forp. Søren Jensen Mønsted († 1786), hvis enke Bolette Engelbreth († 1794) 1792 overdrog den for 31.000 rdl. til sin søn Otto Christoffer Mønsted, sen. til Lykkesholm. Han solgte 1798 den (64 og 275 tdr. hartk.) og Grenå ml. (13) for 63.000 rdl. til landvæsenskommissær, kammerråd Christen Lanng († 1837), der 1818 fik tilladelse til at frasælge en pcl. på 6 tdr. hartk. og 1835 solgte H. til sin søns svigersøn G. D. S. Wedel († 1868). Af ham købtes den 1840 for 98.000 rbdl. sølv af cand. jur. Carl Gerhard de Lichtenberg († 1868), der efterhånden bortsolgte det meste gods; den ejedes sen. af enken Casperine Snell († 1894) og fra 1889 af sønnen løjtn. Gerhard de Lichtenberg, der 1918 solgte den til et konsortium. S.å. kom den til Ove Svendsen, der frasolgte store arealer; 1954 overtoges den af sønnen Carl Svendsen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DStørreGde. I. 468–69. Elin Ryder Bach i DSlHerreg. Ny S. III. 101–04.

Hovedbygn. var fra midten af 1700t. et trefløjet bindingsværkskompleks i ét stokv., opf. af Henrik Hoff el. dennes søn. Af dette står ø.fløjen endnu, hvidkalket og m. tjæret tømmer. N.- og v.fløjen ombyggedes derimod 1802 af Christen Lanng og står nu grundmuret i ét stokv. over kælder. Begge fløje prydes af ejendommelige pilastre, hvor kapitælerne er erstattede af cirkelslag over dråbestave. Denne dekorative behandling af pilastre leder tanken hen på arkt. Anders Kruuses skole, og ombygn. kan måske derfor tilskrives Grenå-bygmesteren Just Møller, der menes at have opf. Lanngs anden ejd., Møllegden i Grenå.

Til Ålsrode skrives 1468–79 Peder Palnesen (våben: en halv ørn og 3 bjælker), 1477 Johan Daa. 1610 døde Karen Basse i Å., 1613 fik Carl Bryske lagt 4 hele og 2 halve gde i Å., »der er hans bønder til Katholm«, under Katholm birk.

Jens Rud til Hessel skrives 1477 til Fuglsang.

Høbjerggård fik Peder Hvid af Borup 1468 ved skifte m. Niels Prip i Tørslev.

Strandmøllen havde 1455 ligget til Øm kloster i 100 år; den er måske den sa. som Grenå vandmølle, der brændte og nedlagdes 1702; i stedet for denne opførtes vejrmøllen (se under Hessel).

Kejsegården (14 tdr. hartk.) samledes 1911 af Aage N. B. Nikolaisen, hvis søn N. Bang Nikolaisen overtog den 1960.

Litt.: DStørreGde. I. 473–75.

Ved den nedenn. Skt. Jørgensgård lå en bebyggelse Bro. 1342 nævnes en Andreas som præst i Bro, i 1460erne besad væbneren Oluf Bosen Brogård, som nævnes som ødegård 1642. Bro Hospital er antagelig et andet navn på Skt. Jørgensgård ndf. – I so. nævnes endv. 1688 en ødegård Helvede.

I det nordvestl. hjørne af Hessel hede, nær Søndermølle, er der fundet middelald. bygningsrester, dels 1,6 m tykke kampestensmure, der efterhånden blev nedbrudt, dels det ret spinkle fundament af en vinkelformet bygn., antagelig af bindingsværk, der endnu kunne ses 1934; der er her fundet en guldmønt, præget 1422–25 i London under Henrik VI; der er også på tomten fundet stumper af munkesten og enkelte granitkvadre. Ø.f. tomten er der fundet en del skeletter, et af dem i en m. flade sten bygget grav. Mul. er denne ruin rester af det spedalskhus, Skt. Jørgensgård m. kapel, som hørte til Grenå, og som nævnes 1520, da Chr. II.s kapellan s. 959 Niels Torkildsen blev forlenet m. det på livstid mod at holde gd. og kapel ved lige og underholde de syge; sen. havde mag. Jesper Brochmand den; antagelig er den blevet nedlagt sa. m. landets andre spedalskhuse 1542; 1562 var den øde og godset henlagt til Århus Hospital. – År 1455 nævnes Bro Hospital ved Grenå, som Chr. I forlenede til Otte Nielsen Rosenkrantz mod at han skulle »bygge og forbedre hospitalet og give det fattige folk deri deres renter og rettighed.« Mul. er dette identisk m. Skt. Jørgensgård (se s. 669).

Sø.f. Hessel, hvor den gl. vej til Grenå skal have gået, står Fru Annes sten, der if. Pont.Atlas skal være rejst til minde om, at en fru Anne her skal have gjort barsel.

Skove: Under Katholm gods, der ejes af hofjægerm. C. F. Collet, hører et skovtilliggende på 759 ha, hvoraf 573 ha er bevokset således: bøg 75 ha, eg 53 ha, ask og ær 36 ha samt nåletræ ca. 400 ha, hvoraf skovfyr indtager 144 ha. Distr. består af flere skove og plantager, således Katholm skov, ca. 400 ha, og plantagerne Kongemarken, 64 ha, tilplantet 46 ha, Annebjerg plantage, 203 ha, tilplantet 153 ha, Havknude plantage, 52 ha, tilplantet 35 ha, og Svineskov, 36 ha, tilplantet 25 ha. Plantagerne er anl. siden 1942. Terrænet er meget bakket i Katholm skov, men fladt i plantagerne. I Katholm skov, s.f. skovridergden, findes en fordum hellig kilde, hvortil valfartedes endnu midt i 1800t. V.f. skovridergden findes Kong Hagens grav, hvorom berettes, at en no. kongesøn Hagen her skal være slagen m. sin hær.

Fredede oldtidsminder: En runddysse med og en langdysse uden dæksten over kammeret, begge ved Ålsrode. 4 høje, deribl. den store, men forgravede Ålshøj ved Ålsø, og den ganske anselige Ravnehøj. – Sløjfet el. ødelagt: 3 runddysser, 6 langdysser, 3 dyssekamre, en jættestue og 50 høje. – Større bopladser fra ældre stenalder (ertebølle-kultur) kendes fra Fuglsang og Havknude. Fra Ålsø kendes lerkargrave fra ældre romersk jernalder, og i stranden ud for Katholm og Havknude er opfisket vegstenskar fra vikingetiden, antagelig fra forliste norgesfarere. I en mose ved Ålsø er fundet vogndele og andre træsager fra sen. jernalder.

I Å. so. fødtes præsten Søren Jensen Qvist († 1626, se s. 963), ca. 1630 forf. Bertel Sørensen Herland, 1801 bonden og redningsmanden Søren Kanne, 1871 red. og politikeren Gerhard Nielsen, 1887 rektor H. H. Blache.