Flade sogn

(F.-Sønder Dråby kom.) omgives af Sejerslev, Sdr. Dråby, Alsted, Galtrup og Bjergby so. samt Thisted bredning. Ved skellet til Galtrup løber Skarum å. I so.s nordl. del ligger Flade bakker med Salgerhøj (1638 Seillgiarhøy; 89 m, trig. stat.), et af Danmarks smukkeste og mest imponerende bakkedrag, fra hvis toppe der er en enestående udsigt over Nordmors og over Thisted bredning til Thy og Hanherrederne. Bakkerne er skudt op af isen som en randmoræne, og de består for en stor del af moler med ofte kun et tyndt dække af moræne. Moleret kommer bl.a. frem i klinterne mod Thisted bredning, og da især i den 60 m høje Hanklit, hvis klintefaçade er en enestående farvesymfoni af molerlag, der veksler med vulkanske askelag fra tertiærtiden, hvortil kommer den ejendommelige rødsten, der som istidskonglomerat i store blokke ligger indstrøet i grusaflejringerne og herfra ved klintens nedbrydning styrter ned på stranden. Inde i bakkerne er de højeste punkter Dejbjerg (1638 Deibere; 79 m) og Langsbjerghøj (1638 Langsbere), og i forhold hertil har resten af so. rolige terrænforhold. Ved skellet til Sdr. Dråby det udtørrede og opdyrkede Frostkær. Jorderne er de fleste steder ret lerede og frugtbare. Af skov findes kun lidt plantage.

Areal i alt 1955: 1290 ha. Befolkning 1/10 1955: 563 indb. fordelt på 153 husstande (1801: 250, 1850: 517, 1901: 699, 1930: 619).

I so. byen: Flade (1408 Flathwith, 1425 Flæthe, 1453 Flathe; u. 1787) m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1961) m. bogsaml. (opret. 1912; 1300 bd.), forskole, forsamlingshus (opf. 1886), Kbh. kom.s feriekoloni (på Salgerhøj), sportsplads, Flade-Sdr. Draaby Sparekasse (opret. 18883; 31/3 1960: indskud 739.000 kr., reserver 130.000 kr.), andelsmejeri (opf. 1913, arkt. Lind, Skive), savværk og telf.- central. – Gårde: hovedgd. Nandrup (*1449, 1487 Nandrop) (12,9 tdr. hartk., 75 ha; ejdv. 326, grv. 149); Lindholm (14,5 tdr. hartk., 75 ha; ejdv. 324, grv. 159); Kortbæk (1661 Kortbech); Plejdrup (*1470 Pleidrup).

F. so., der sa. m. Sønder Dråby so. udgør én sognekom. og sa. m. Bjergby so. ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tødsø so. So. udgør 5. udskrivningskr., 247. lægd og har sessionssted i Nykøbing M.

Kirken, som uden sikkert grundlag angives indviet til Skt. Margrethe (jf. den ndf. nævnte helligkilde), er en romansk kvaderstensbygn. bestående af kor og skib, i senmiddelalderen udvidet med et kampestensvåbenhus mod n. En tømret klokkestabel ved v.gavlen er i sin nuv. skikkelse af nyere dato. I korgavlen er bev. et (nu blændet) romansk vindue, som udvendig prydes af en tovstav. De øvr. vinduer er nye, om end der i flere tilfælde, således i korets s.vindue, er anvendt gl. overliggere m.m. Den retkantede n.dør er urørt, mens s.døren er tilmuret og knap kendelig. I v.gavlen er indsat en kvader med to menneskehoveder i relief, i en kvader i skibets s.side er indristet et solur, og en ristning i korgavlen viser Herrens hånd, der velsigner jorden. I murene ses flere stenhuggerfelter. Korbuen, med profilerede kragsten, er omsat. Det indre har bjælkelofter. Kvadermurene står blanke, mens de delvis ommurede taggavle og våbenhuset er hvidtet. Kor og skib er tækket med bly, våbenhuset med tegl. – Ved en omsætning af det romanske granitalterbord (i 1880erne) fandtes i bordets helgengrav en relikviekapsel af bly, indeholdende en benstump (nu i museet på Dueholm). Dele af et romansk, tømret ciborium (alterbaldakin) opbevares i Nationalmus. (se Aarb. 1911. 217). Altertavlen er midtskabet af en lutheransk fløjaltertavle fra slutn. af 1500t., som o. 1700 er forsynet med udskårne bruskbarokke storvinger, hvori ritmester Oluf Krabbe og fru Sophie Geddes våben. I s. 743 skabet et maleri, Kristus og Nikodemus, malet af Ane Villadsen, Tødsø, 1930–36; dele af skabets opr. bagklædning med malerier opbevares på Dueholm. Alterkalken er skænket 1661 af Bartolomæus Ritter. Alterstager i barok fra midten af 1600t. Romansk granitfont (Mackeprang. D. 183). Prædikestol i renæssance fra o. 1625 med himmel fra o. 1650. Stolen, der efterligner Nykøbings, er rest. 1883, hvorved dens malerier og farver afætsedes. Stolestaderne er nye, udf. med forbillede i en gavlplanke fra o. 1700 (på Dueholm). Præstestol fra 1905. To mindetavler over so.s faldne i krigene 1848–50 og 1864. Series pastorum fra 1884. En lysekrone i skibet er skænket 1787 af Frans Vogelius Steenstrup til Nandrup og hustru. På v.pulpituret et orgel på 4 stemmer bygget af Zachariasen, Århus. Klokke fra 1486 med lat. minuskelindskr. – I kirkens mure er indsat romanske gravsten: 1) Skriftløs, med processionskors i højt relief; i skibets s.mur; 2) med majuskelindskr. (»Tho…«), som delvis skjules af et muranker; oven over nr. 1. I korets s. mur sidder endv. en kvader med indristet kalk og hostie flankeret af to nøgler samt gravskrift over præsten Stephan, † 1450 (»Obiit medl Stephanus sacerdos«). På kgd. et ligkapel.

Litt.: DanmKirk. XII. 2. Tisted a. 1942. 983–91.

Nandrup er en gl. sædegård, der allr. nævnes ved midten af 1400t. som tilh. den morsingske adelsslægt Vinter, den s.k. Vinter af Nandrup slægt. Den første kendte ejer er Peder Vinter 1449 og 1460, så Adser Vinter 1481 og 1502, Niels Vinter 1540 og 1542, dennes enke Anne Spend 1549, Jens Vinter 1549 og Peter Vinter, slægtens sidste mand 1568. Gården ejedes 1625 af Helvig Kaas (af slægten med en sparre i skjoldet) og hendes søstersøn Thomas Juel († 1647) og arvedes siden af førstnævntes brodersøn Otte Kaas († 1647), der 1634 også erhvervede Thomas Juels part. N. blev udlagt til Otte Kaas’ kreditorer, af hvilke Jakob Krabbe solgte den til Henrik Rot (1646 adlet under navnet Linderot), der 1644 afhændede den til Enevold Kaas. 1662 ejedes N. (52 tdr. hartk.) af dennes svoger Hans Wulf Unger († 1665), 1671 af sønnen Claus Unger († 1699), hvis broders enke Helene Juliane Liebreich ægtede ritmester Otto s. 744 Jakob v. Schwerin, der 1681 ejede N. Den overgik derefter til hans stedsøn Johan Rudolf Unger, der 1694 solgte den med gods (28 og 31 tdr. hartk.) til fætteren Ole Krabbe (slægten K. af Damsgård) til Bjerre († 1728), som 1722 solgte den for 8500 rdl. til Herman Bertelsen på Låge. Købet gik imidlertid tilbage, og Ole Krabbes enke Ide Sophie Gjedde solgte så 1729 N. (28, 40 og 191 tdr. hartk.) til præsten i Hunstrup og Østerild Rudbek Humble († 1742). N. blev derefter købt på auktion 1743 for 5221 rdl. af Søren Nielsen kaldet Nandrup til Sø, som 1754 solgte den (i alt 312 tdr. hartk.) til provst Søren Henriksen Ammitzbøll. Han skødede den 1763 til sin søn Niels Sørensen Ammitzbøll († 1771), hvis enke s.å. ved auktion solgte N. (28, 47 og 295 tdr. hartk.) samt ufri jord under hovedgården (nemlig gården Lille Nandrup, 9 1/2 tdr. hartk.) for 18.000 rdl. til Hans Illum, der 1776 solgte N. (37, 24 og 200 tdr. hartk.) for 13.000 rdl. til Frans Wogelius Steenstrup († 1810). Da hans søn Jens Kraft Steenstrup var død 1829, solgtes ved auktion 1830 den nu ufri herregård N. (28 tdr. hartk.) og Lille Nandrup (9 1/2 tdr.) for 8100 rbdl. r.s. til Niels Bredahl Buchwaldt († 1852), hvis arvinger 1872 overdrog den (39 tdr. hartk.) for 110.000 rdl. til hans søn A. S. O. Buchwaldt († 1891), hvis enke beholdt den en årrække. Blandt de flg. ejere var N. Basballe, der 1919 solgte den til et konsortium, der udstykkede den. Hovedparcellen ejedes siden 1920 af Niels Ebbesen Krogh, til han 1945 solgte den til Th. Kibsgaard, Gammelgård. Denne solgte 1945 gden til K. Hammer Sørensen for 300.000 kr. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Sigurd Jensen i DSlHerreg. NyS. II. 1945. 399–402.

Isak Jonsen i Flade nævnes 1422.

Strekhals gods var et kgl. len, der efter en lensprotokol af 1547 skal have ligget i »Tuinge, Bjerby og Flede Sogne«, ɔ: Tøving, Bjergby og Flade. 1604 lagdes det under Hald len.

Lille Nandrup omtales i so. 1664 som et hus, 1688 som en gd., jf. ovf.

Skove: Hist og her findes mindre plantager, således på Salgerhøj og på Langsbjerghøj.

Fredede oldtidsminder: To langhøje og 14 høje, deriblandt Salgerhøj på Mors’ højeste punkt; en anselig høj er Langsbjerghøj nø.f. Flade. – Sløjfet el. ødelagt: 34 høje; i en af dem er fundet en grav fra ældre bronzealder med 2 sværd, bøjlenål og et lerkar, hvori der er påvist honning.

Genforeningssten i Flade by, rejst 20/6 1920 (AarbThisted. 1925. 23–24).

Margrethe kilde el. Mærgols (Mergos) kilde nø.f. Flade ml. Keldbjergs og Langsbjergs banker (Schmidt. DH. 134).

Store sten ved foden af Hanklit og på kgd. (Schmidt. DK. 238f.).

På Salgerhøj 1929 rejst mindesten for Claus Jensen, f. 1867 i Flade, † 1929 i Chicago.

Litt.: S. Nygård. Skolelærer Poul Henrichsens selvbiografi, JySaml. 4. r. I. 1911–14. 355–465. AarbThisted, 1925. 101f. og 1926. 138f. (om degne). Kr. Søndergaard. Lidt om afdøde Skolelærer Poul Henrichsen, Flade, AarbMors. 1928. 49–58. Chr. Søndergaard. Flade Sogns Historie. 1930.