Hammershøj sogn

(Vorning-Kvorning-H. kom.) omgives af Middelsom hrd. (Skjern so.) samt Kvorning, Vorning, Sønderbæk og Læsten so. Grænsen til Middelsom hrd. dannes af Vejlebæk, der løber i en bred dal, dannet af Gudenåen, da denne en kort tid havde afløb gennem Skalsådalen, og fra denne tid stammer de stejle erosionsskrænter, der skiller engene fra det jævnt bølgede og overvejende lermuldede morænelandskab. Højeste punkt er Vejhøj (69 m). Gennem so. går banen Viborg-Fårup (Hammershøj stat.) og hovedvej A 16 (Viborg-Randers).

Areal i alt 1955: 1388 ha. Befolkning 26/9 1960: 759 indb. fordelt på 223 husstande (1801: 245, 1850: 266, 1901: 387, 1930: 696, 1955: 802).

I so. byen: Hammershøj (*1392 Hamershyugh, 1485 Hammershøff; u. 1785, 1786 og 1788) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 544 indb. fordelt på 166 husstande (1930: 409, 1955: 504); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 102 levede af landbrug m.v., 231 af håndværk og industri, 56 af handel og omsætning, 57 af transportvirksomhed, 35 af administration og liberale erhverv og 58 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 2 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, skole (m. realafd., opf. 1911, udv. 1953), teknisk skole, bibl., forsamlingshus (opf. 1890), kom.kontor (opf. 1956), Maren & Thomas Jensens Stiftelse m. fribol. for ældre, apotek, lystanlæg m. genforeningssten, stadion m. klubhus, biograf, kro, filial af Vorning Sparekasse, andelsmejeri (opret. 1898, omb. 1914, arkt. Lind, Skive), teglværk, cementvarefabr., maskinsnedkeri, 3 gartnerier, jernbanestat., rutebilstat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Lundgde (1664 Lund Gaard; u. 1799). – Gårde: Kringelhovgd.; Højgd. m. jernbanehpl.

H. so., der sa. m. Vorning og Kvorning so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Middelsom og Sønderlyng hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tjele so. So. udgør 4. udskrivningskr., 505. lægd og har sessionssted i Viborg.

Den blytækkede kirke består af kor (m. nyere apsis), skib samt tårn mod v. og våbenhus mod s. De ældste dele, skib og kor, stammer fra romansk tid og er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. På n.siden er bev. en del romanske vinduer, et i koret, to i skibet. N.døren, m. højt, rundbuet spejl, er tilmuret. S.døren, der flankeres af et par romanske granitsøjler og har gl., jernbundet dørfløj, er stadig i funktion. Det lave, senmiddelald. tårn, forneden opf. af kvadre, foroven af munkesten, har mul. tidl. været højere. Da skibets og korets kvadre blev omsat s. 354 1881, tilbyggedes den halvrunde apside i st. f. et tidligere mangekantet sakristi (som i Tjele, s. 337), og 1882 opførtes våbenhuset foran s.døren (arkt. Tage Olivarius). I det indre, der dækkes af bjælkelofter, synes korbuen udv. i ny tid, men m. bibeholdelse af de gl. kragsten. Altertavlen er et enkelt renæssancearb. fra beg. af 1600t., tredelt ved doriske, kannelerede søjler og m. et nyere krucifiks i midtfeltet. Romansk løvefont af granit (Mackeprang. D. 232). Prædikestolen m. skåret årst. 1653 og tilhørende himmel m. årst. 1664 svarer i alle væsentlige træk til den i Vorning, i sen renæssance m. bosserede dobbeltsøjler, relieffer i felterne af sa. indhold som i Vorningstolen og højt opbygget himmel, der bærer sgpr. Jesper Pedersens, provst Thomas Lauritzens og to kirkeværgers navne.

Før 1503 pantsatte Laurids Jonsen i Viskumø Lundegård i Hammerskov til Erik Ottesen Rosenkrantz. Laurids Jonsens dattersøn Jørgen Bugge fremlagde genbrevet for rettertinget 1547 under proces mod hr. Axel Brahe. I beg. af 1500t. tilhørte Lundgård Maren Lunov, g. m. Anders Jakobsen (Hvittenstiern). 1625 solgte Otte Lunov den til Niels Krag. I 1700t. var den bortforpagtet avlsgd. (12 tdr. hartk.) under Fussingø.

Kringelhovgård tilhørte Octavius Augustus Neergaard († 1874), hvis enke Charlotte Thomsen 1878 solgte den (7 tdr. hartk.) for 48.000 kr. til godsforvalter G. Leonhard, som 1881 afhændede den for 56.500 kr. til forpagter Schmidt. Han solgte den 1898 for 41.000 kr. til Chr. Møller-Østrup. 1910 solgte Knutzon den for 74.200 kr. til Breinholt, 1912 kom den til et konsortium, og 1914 blev den for 80.000 kr. solgt af A. Andersen til J. Damgaard. 1914–18 skiftede den ejer 6 gange; 1918–46 ejedes den af A. Møller Andersen. Nuv. ejer: A. M. Skræp.

Der skelnedes tidligere ml. Neder Hammershøj el. Nederby og Over Hammershøj el. Overby.

Skove: Flere mindre plantager, især på det tidl. lyngklædte, bakkede terræn ned mod Nørreådalen. N. i so. ligger Kringelhovgårds plantage, anl. 1909, 6 ha.

Fredede oldtidsminder: 5 høje, alle store: Ø.f. byen den anselige Hammershøj, nær ø.skellet Vejhøj, sv.f. byen Kornshøj og i plantagen på randen af det høje land de to Ørnhøje. – Sløjfet el. ødelagt: 7 høje.