Hjorthede sogn

(Bjerringbro kom.) omgives af Skjern og V. Velling so., en enklave af Skjern so., Sdr. Vinge so. samt Houlbjerg hrd. (Gerning so.) og Hjermind og Lee so. Den nordøstl. del af so. er et kraftigt udmodelleret erosionslandskab med fl. smukke kærstrækninger (Tukær), men i øvrigt er terrænet ret jævnt (højeste punkt 89 m, trig.stat.) og med ganske gode jorder. Mod s. brydes plateauet af de stejle, skovklædte skrænter (Hjermind skov) ned mod Gudenådalens flade, sandede terrasse. Her går banen Langå-Viborg-Struer.

Areal i alt 1960: 1381 ha. Befolkning 1/10 1960: 449 indb. fordelt på 131 husstande (1801: 169, 1850: 246, 1901: 409, 1930: 453, 1955: 424).

I so. byen: Hjorthede (*1403 Hiorthiede, 1423 Hiorthhædhæ; u. 1793) m. kirke, skole (opf. 1943), so.bibl. (opret. 1945; 1900 bd.), forsamlingshus (opf. 1892), lystanlæg m. genforeningssten, formbrændselsfabr., telf.central og planteskole. – Saml. af gde og hse: Hjorthede Hede. – Gårde: Sønder Tulstrup (1664 Sønderthulstrup; 6,0 tdr. hartk., 110 ha, hvoraf 56 skov; ejdv. 351, grv. 181); Kællinghøl (*1486 Kierlinghøøll); Johannemark; Rugballegd.; Sløvkrog (1683 Slof Krog, 1688 Sløfkrog Gaard).

H. so., der sa. m. Hjermind og Lee so. udgør ét pastorat under Middelsom og Sønderlyng hrdr.s provsti og sa. m. de nævnte so. samt Bjerring og Bjerringbro so. udgør Bjerringbro sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vinkel so. So. udgør 4. udskrivningskr., 520. lægd og har sessionssted i Bjerringbro.

Kirken er en romansk kampestensbygn., bestående af kor og skib samt et 1883 ombygget våbenhus mod s. Koret og den østl. del af skibet er af kvadre på skråkantsokkel, skibets vestl. del derimod af rå marksten. Begge de opr. døre m. glatte kampestenskarme er bev., n.døren tilmuret. På n.siden ses spor af to romanske vinduer. Korets trekantgavl er sen. nedtaget og genopbygget af tegl, ligesom hele skibets v.gavl i ny tid fra grunden er opmuret af tegl. I det indre, der dækkes af bjælkeloft, er korbuen m. profilerede kragsten bev. På det murede alterbord står en senrenæssancetavle m. skåret årst. 1623, i to stokv., hvor hovedfeltet har barokt virkende sidevinger m. gennembrudte arkader, hvori står Troens og Håbets genius; topstykket, der foroven er afsavet, viser, at tavlen må være bygget for et andet kirkerum; den skal da også være kommet hertil o. 1770 fra Ulstrup slotskapel (m. rester af Kaas- og Skeelvåben); i storfeltet en nyere kopi efter C. Bloch, Kristus m. Barnet. Romansk font af granit. Enkel prædikestol, antagelig fra slutn. af 1800t. Ml. skib og våbenhus en gl. jernbundet dørfløj. I våbenhusets s.væg er indsat en gravsten af granit over Peder Sørensen, † på Himmestrup 1721. I koret er indsat to store gravsten, fremdraget 1955 under skibets gulv, over Povl Sørensen, i Ulstrup, † 1610, og over Chresten Sørensen, † 1649. Klokken, i en stabel på kgd. m. minuskelindskr. til Jomfru Marias ære, er støbt 1473 (Uldall. 161).

Litt.: AarbViborg. 1942. 62.

Kællinghøl, i 1500- og 1600t. også kaldet Hølingsholm, var tidligere hovedgård. 1486 ejedes den af Henning Hansen, sen. af brødrene Erik og Ove Hase; sidstn.s søn Elef Hase solgte 1501 sin efter sin far og farbror arvede part i K. til hr. Erik Ottesen Rosenkrantz til Skjern. Dennes dattersøn rigsråd hr. Knud Rud († 1554) ejede den 1524; 1557 tilhørte den hans datter Kirsten Rud († 1612). Hun var g. 1. m. Herman Skeel til Jungetgd. († her 1555), 2. m. Laurids Rostrup til Ristrup. Hendes søn Albert Skeel, henrettet 1609, var g. m. Anne Kaas (Sparre-K.); måske er gden kommet fra hende til hendes fætter hr. Mogens Kaas til Støvring, der 1624 solgte den m.m. til hr. Jørgen Skeel til Ulstrup. K. (14 tdr. hartk.) lå under Ulstrup, indtil Peter Gottlieb Koch 1841 solgte den for 2200 rbdl. sølv til Christen Jørgensen, hvis søn Christen Christensen 1860 overtog den (7 1/2 tdr. hartk.) og o. 1870 opførte de nuv. bygninger. Hans søn Christen Jørgen Christensen († 1923) og dennes søn Folmer Rud Christensen ejede sen. gden.

Litt.: Chr. Heilskov. Borgen K. eller H., AarbViborg. 1949. 98–110.

Øst for Kællinghøl ved N.kanten af Engdraget langs Gudenaa ligger det betydelige og velbevarede Voldsted, Gravene, der bestaar af to Borgbanker, en større skævt firesidet (ca. 40 × 60 m), paa hvis Topflade der er fundet Munkestensfundamenter (paa Topfladens Ø.side ses en Nedgravning) samt ved dennes Nø.hjørne og skilt fra denne ved en Grav en mindre, nærmest rund Banke (stærkt afgravet i N.siden). En svær Dæmning ud mod Aadalen har, før den blev gennembrudt, sat de to Bankers Omgivelser under Vand.

Det maa formodes, at Gaardens Bygninger har ligget paa den større Banke, til hvilken der har været Adgang over den mindre, der har baaret Bygninger til Beskyttelse af Adgangsvejen (et Castrum Curia-Anlæg, formodentlig fra den senere Middelalder).

Litt.: AarbViborg. 1949. 98–111.

En helligkilde fandtes lidt n.f. H.s østligste gård (Schmidt. DH. 139).

Skove: I so. findes en del af Hjermind skov, således partiet Kællinghøl skov samt en del af Tulstrupgård s. 389 skov (jf. omtalen under Hjermind so.). A/S Bjerringbro Savværk ejer Elleshave m.v., 27 ha, og gdr. Poul A. Krogh, Sdr. Tulstrup, ejer 44 ha plantage. I øvrigt findes der mange små plantager tilhørende gde på egnen.

Fredede oldtidsminder: En gruppe på 4 høje i Hjermind skov. – Sløjfet el. ødelagt: To dysser og 17 høje. – Ved Hjorthede er fundet en afskåret ydre ende af en rensdyrtak, et vidnesbyrd om, at rensdyrjægere færdedes i egnen. Fra Hjorthede stammer desuden et stort yngre bronzealders offerfund med 3 tredobbelte halsringe, 2 spiralarmringe, brudstykke af sværd m.m.

Litt.: J. Brøndsted i Acta Arch. V. 160–62.