Højer landsogn

omgives af Højer flække, Møgeltønder so. samt af rigsgrænsen fra grænsepæl 237 til 279; v.grænsen udgøres af Vadehavet. Rigsgrænsen går fra Rudbøl sø til Rosenkrans, hvor den på en strækning af ca. 100 m følger vejens midterlinie, således at den del af Rosenkrans, der ligger v.f. vejen, hører til Danmark og resten af byen til Tyskland; derefter følger grænsen digerne langs s.kanten af Rudbøl kog og Gl. Frederikskog til Siltoft, hvor den skærer havdiget og løber ud over forlandet til grænsepæl nr. 279. Fra dette sted udgår en nyanlagt låning i Vadehavet, s. 615 langs hvilken en forlængelse af landgrænsen må imødeses; angående nærmere oplysninger om kogene se s. 422–33. Hele so. består af marsk, idet de tre koge, Gl. Frederikskog, Rudbøl kog og Ny Frederikskog, hører til so.; desuden griber so. over i det gl. kogsland Ved Gaden ø.f. diget Højer-Rudbøl. Fra reguleringsbassinet Rudbøl sø løber Vidå mod nv. gennem Rudbøl kog og Ny Frederikskog til Højer sluse. Ved Nørremølle ligger en pumpestation, der hæver vandet fra afvandingssystemet i Rudbøl kog, Højer kog og en del af Møgeltønder kog op i Vidå. Åløbet dækkes på begge sider af ådiger, som indeslutter et sammenhængende bassin fra Rudbøl til Højer sluse; i dette kan opmagasineres ferskvand, når forholdene gør det nødvendigt. S.f. Højer udmunder en afvandingskanal fra den n.for liggende Sejersbæklavning og passerer Højer pumpestation, der anvendes såvel til afvanding som til ferskvandsforsyning af Ny Frederikskog ø.f. Vidå og Højer kog ø.f. diget Højer-Rudbøl. Diget Højer-Rudbøl er anl. ca. 1555. Afsnittet fra Højer til Hjørnekro var havdige indtil 1861 og er stærkt og højt, medens den sydl. del er lavere. På digekronen går vejen Højer-Rudbøl, hvorfra man har en fornem udsigt over de gl. og de nye koge. Digevejens vejbane er bygget af kantstillede, hårdtbrændte klinker, og ved siden af denne gik en klæg- og sandvej til kvægdrift. Kørebanen er nu udvidet og beklædt m. moderne belægning, men ved indkørslen til gårdene og i Rudbøl by ses stadig rester af den gl. klinkechaussé. Bebyggelsen er af meget varierende type; et gl. system repræsenteres af værftbebyggelsen og digebebyggelsen i området Rudbøl-Hjørnekro; en lign. findes stedvis langs Rudbøldiget s. 616 og Gl. Frederikskogs dige. Nye ejendomme findes stedvis på marskfladen liggende i dennes niveau, især i Ny Frederikskog langs vejen Højer-Siltoft. Den vigtigste vej er den gl. digevej fra Højer til grænseovergangen ved Rudbøl. Højer havn ligger både uden for og inden for Højer sluse. 1799 gravedes en kanal gennem vaderne til den dav. ladeplads s.f. Højer. Efter digebygningen 1861 indrettedes en anlægsplads på Vidås n.side inden for diget og en anden uden for slusen; sejlløbet er gentagne gange blevet uddybet, ved dagligt højvande har man en tærskeldybde på 3,5 m. Den indre del af sejlløbet, indtil en afstand af ca. 3 km fra diget, er dækket af svære faskinlåninger. De ydre dele af løbet er ikke stabiliserede, og her skifter såvel beliggenhed som dybde; løbet er afmærket, men fyr findes ikke. Angående landvinding se s. 418.

Areal i alt 1960: 2911 ha. Befolkning 26/9 1960: 426 indb. fordelt på 132 husstande (1860: 499, 1910: 386, 1921: 448, 1925: 431, 1930: 427, 1955: 415). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 163 levede af landbr. m.v., 100 af håndv. og industri, 44 af handel og omsætning i øvrigt, 15 af transportvirksomhed, 42 af administration og liberale erhverv, 7 af anden erhvervsvirksomhed og 50 af formue, rente, understøttelse olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: Rudbøl (*1444 Rutebul, 1613 Rutebüll; u. før 1770) m. skole (opf. 1923; de større børn går til Højer skole), bibl. (opret. 1935; 1600 bd.), forsamlingshus m. vandrerhjem (opf. 1951, arkt. Charles Jensen), kro, toldstat. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Nørreværre; Ved Gaden (1648 Die Gate, 1685 bey der Gathe); Nørremølle m. Hjørnekroen; Gl. og Ny Frederikskog – bymæssig forstadsbebyggelse m. 1960: 31 indb. fordelt på 10 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 3 levede af landbr. m.v., 20 af håndv. og industri, 1 af handel og omsætning i øvrigt, 1 af transportvirksomhed, 3 af administration og liberale erhverv og 3 af formue, rente, understøttelse olgn. – m. Slusekroen; Rudbøl Kog m. pumpestat. – Gårde: Rudbølgd. (Hauberg; 96 ha; ejdv. 320, grv. 156; tilhører jordlovsudvalget); Hohenwarte (ved Højer sluse; 68 ha; ejdv. 390, grv. 167; tilhører jordlovsudvalget og drives af Statens Marskforsøg); Poppenbøl (*1443 Poppenbul, 1613 Poppenbüll); Siltoft m. grænse-toldkontrolsted.

H. landso., der udgør én sognekom. og sa. m. Højer byso. ét pastorat under Tønder provsti, Ribe stift, hører under 106. retskr. (Tønder) m. tingsted i Tønder, under 72. politikr. (Tønder), 68. lægekr. (Tønder), 29. amtsstuedistr. m. amtstue i Tønder, under 83. skattekr. (Tønder) og amtsskyldkr.s 3. vurderingskr. (Tønder) og a.s 5. folketingsopstillingskr. (Tønder). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 222. lægd og har sessionssted i Tønder.

Rudbølgård, domæne. 1444 gav hertug Adolf Jens Petersen, Merten Jonssen og Boye Redlefsen samt deres arvinger gden mod en årl. afgift til Tønderhus på 1 td. smør. 1506–13 boede hertug Fr., den sen. kong Fr. I, under tilsyn m. de store digearbejder på gden, der da ejedes af Matz Lützen. Ca. 1650 havde Thomas Sønnichsen gden, derefter sønnen kogsinsp. Peter Thomsen (nævnt 1681, † 1722) og svigersønnen Andreas Todsen († 1729). Gden har været delt, men er i 1800t. igen blevet samlet. Johan Carstensen († 1918) havde den 210 ha store ejd. fra 1855, derefter fra 1914 sønnen Fritz Carstensen, som 1929 måtte afstå den til Höfeverwaltungsgesellschaft. Den beslaglagdes efter 1945 og administreres nu af jordlovsudvalget.

Litt.: Claus Rolfs. Geschichte des Kirchspiels und Fleckens Hoyer. 1926. 463ff.

Den Dethlefsen’ ske gård i Ved Gaden, nu 76 ha, har siden ca. 1800 tilhørt slægten Dethlefsen, siden 1949 T. Dethlefsen.

Hohenwarte. Efter at inddigningen af Ny Frederikskog var færdig 1861, delte ejerne i Gl. s. 617 Frederikskog, der ejede jorden i henh. til en gl. hertugelig oktroj, arealerne imellem sig. Umiddelbart s.f. den ny Højer sluse oprettede et medlem af den kendte og velhavende slægt Angel, Hans Angel, gården Hohenwarte og opførte en anselig og statelig hovedbygn. som kopi af universitetet i Kiel.

Ejendommen blev 1908 erhvervet af den prøjsiske landdagsmand, brygger i Kiel dr. Schifferer, hvis søn løjtnant Fritz Schifferer overtog den 1923 med i alt 148 ha. I tidens løb blev megen jord solgt fra, og 1949 købte Statens Jordlovsudvalg ejendommen af Schifferer med 71 ha. 1954 blev ejendommen med 68 ha overdraget til Statens Planteavlsudvalg, og den benyttes nu efter en ombygning som forsøgsstation.

Den nu til ukendelighed ændrede hovedbygning blev med stor bekostning opf. 1878–80 af Hans R. Angel ved arkt. Heinrich Moldenschardt, Kiel. Det meget herskabeligt udformede anlæg, der blev omgivet m. brede kanaler, opførtes over en høj, kælderlignende underetage i et meget højt stokv., m. trimpeletage og lavt skifertag samt en i to fulde stokv. opført midterrisalit m. triumfbueagtigt indgangsparti mod gården og stort trappe-arrangement på havesiden. Den gulkalkede bygn. var meget elegant behandlet m. delikat udførte terracotta-dekorationer om de høje, rundbuede vindues- og døråbninger m.v., men efter at være overtaget af statens forsøgsvirksomhed blev det pompøse bygningsværk ved en radikal ombygning 1956 (arkt. Poul Taubro) ganske omkalfatret, og m. undt. af havesidens delvis bevarede risalit fremtræder det nu uden spor af fordums pragt, i en ganske nøgtern skikkelse: overpudset, m. højt, udhængende skifertag, lave vippevinduer m.v.

Den anselige ladegård er opf. 1958–59 og sen. (arkt. P. Taubro).

Husumtoftmark (*1443 Husentofftmarck), den nuv. Nørregård i Ved Gaden. 1443 overdrog hertug Adolf til Boy Oxen og Hune Petersen samt deres efterkommere gden og marken Husumtoftmark mod en afgift på 1 1/2 td. smør årl. til Tønderhus. Ca. 1520 havde herreds- og birkefoged Boy Oxen ejd., ca. 1530–40 herredsfoged Lüdde Oxen, ca. 1550 herredsfoged Lorenz Lüdsen, hvis arvinger 1580 fik privilegierne stadfæstet af hertug Hans d. Ældre. 1593 bekræftede hertug Johan Adolf privilegierne for Lorenz Lüdsens svigersøn, herredsfoged Moritz Martensen, 1616 for dennes sønner Lorenz og Lüde Moritzen. 1647 omfattede Husumtoftmark et areal på 380 demat, men var opdelt ml. forsk. arvinger. På hpcl. boede 1695 Johan Fink, hvis søn Ewald Fink 1760 skænkede en sølvalterkalk til Højer kirke. Boh Feddersen havde gden ca. 1870, derefter ca. 1890 brodersønnen Wilhelm Feddersen og fra 1895 broderen Otto Didrich F., der 1925 overdrog den til Carl Dethlefsen. Ved tvangsauktion 1927 blev gd. m. 65 ha overtaget af et konsortium af 7 fremtrædende sønderjyder, som 1932 bortforpagtede den til Statens Planteavlsudvalg, som 1942 købte den m. 36 ha og 1954 mageskiftede den m. Hohenwarte til jordlovsudvalget. Hpcl. m. 31 ha købtes 1957 af H. Lauritzen.

Litt.: Claus Rolfs. Geschichte des Kirchspiels und Fleckens Hoyer. 1926. 455 ff.

Nørre Mølle i gl. Frederikskog blev opf. 1738–39; mølleriet er nu længst nedlagt, men i gården har været drevet gæstgiveri til for en halv snes år siden.

Litt.: SdjyM. 1958 p. 278 ff.

Poppenbøl. 1443 gav hertug Adolf Pay Brunkersen og hans børn gden P. i Højer hrd. på livstid mod en afgift på 1/2 td. smør årl. til Tønderhus. 1613 og 1647 var gden på 191 demat og ejedes af sandemand Sønke Boysen, Metha Embes og Ehm Lützen. Sen. ejedes en del af gden af Sønke Boysens nevø, kogsinsp. Peter Thomsen, nævnt 1753, † 1783, derefter sønnen Peter Thomsen, nævnt 1767, sen. fra ca. 1775 svigersønnen Lorentz Christiansen, fra ca. 1800 sønnen Peter Christiansen Lorentzen. Fra ca. 1820 er P. igen forenet under Rasmus Holmer. Sgpr. i Ubjerg Thomas Todsen († 1824) siges at have haft gden, derefter fra ca. 1836 sønnen Peter Todsen på Mejerholm ved Tønder. Bygningerne blev nedbrudt, men blev, efter at Anders Thomsen Adzersen 1898 overtog den ca. 100 ha store ejd., nyopført. 1958 overtoges den af sønnen A. C. Adzersen, som 1961 solgte den til A. M. Lund for 335.000 kr.

Det anselige, hvidkalkede stuehus, der har frontispice, er opf. 1899 og ligger med de nyere avlsbygninger på et højt, nu tilplantet værft.

I Rudbøl skaber de mange små, gl. rødstenshuse m. deres kviste og halvt afvalmede stråtage sa. m. de få, store marskgårde et hyggeligt og harmonisk gadebillede; et enkelt kådnerhus m. høj gavlkvist, fra beg. af 1800t. er, tillige med sin velbevarede lade, fredet i kl. B.

1233 blev der ml. beboerne i Møgeltønder og i »Andæflyth« so. sluttet forlig om, at sogneboerne s. 618 i »Andæflyth« sa. m. friserne, der boede i »Vtbølingh« i Tønder (dvs. Møgeltønder), skulle præstere halvdelen af de gl. tjenesteydelser til biskoppens gd. I Ribe Oldemoders kirkeliste o. 1340 opføres »Andæfliit« under Højer hrd. Men der er ved den bemærket: submersa, oversvømmet. Den må være gået til i den store vandflod 1362 el. måske snarest i 1436. Kirken lå lidt n.f. Rudbøl på det sydl. af Gadeværfterne. Området kaldes sen. på nederty. By der Ouwe, på dansk Ved Åen. I Tønder Jb. 1543 findes opført under bebyggelsen »By der Ouwe«, Ved Åen, 12 ejendomme, og i et skatteregister fra s.å. findes smst. opf. 30 pers. I en skatteliste fra 1537 kaldes bebyggelsen Sunderbulling. I et plovskatteregister for Møgeltønder 1543 er under bebyggelsen »in der marschen edder by der ouwe« opf. 19 pers. Her er altså tale om to forsk. bebyggelser, den ene i Højer landso. og under Højer hrd., den anden i Møgeltønder so. og birk. Som nævnt kaldes Højer-bebyggelsen også Sønderbølling, mens Møgeltønder-bebyggelsen sen. benævnes Ved Åen el. Åbølling. Herom hedder det 1599: »Aabylling er 20 hele gde, som enlig ude med en å ved navn Vidå på høje »verge« for flodens skyld langt fra hinanden bo«. Åbølling omfattede også Brink og Råde. Det kunne måske være nærliggende at tænke sig, at det sen. Åbølling var identisk m. Vtbølingh i 1233, men noget sprogligt grundlag for en sådan tolkning synes der ikke at være, og gden V. Anflod, som i dag er det eneste minde om det forsvundne so., ligger i Ved Åen-området i Møgeltønder so. Det sandsynligste må derfor blive, at Anflod so. har omfattet det meste af det nuv. Højer landso. og dele af Møgeltønder so., og i det væsentlige har bestået af de områder i de 2 so., som 1543 kaldes ved Ved Åen.

Ved Åen i Højer landso. må have omfattet de sen. bebyggelser: Rudbøl, Poppenbøl og Husumtoftmark. I Rudbøl var der 1613 4 selvejergde m. 19 besiddere, desuden 8 kåd. I Poppenbøl var der 1 selvejergd. m. 3 besiddere og 1 kåd, i Husumtoftmark 2 gde m. 7 besiddere og 1 kåd. O. 1770 var der i Rudbøl 8 selvejergde, 29 kådnere og 12 inderster, heri medregnet 3 kådnere ved diget ved Poppenbøl. I Poppenbøl var der 2 selvejergde, som lå på et værft i nærheden s. 619 af Rudbøl. Husumtoftmark nævnes da ikke mere, men i stedet Gahte, Ved Gaden, hvor der var 5 selvejerbønder på 4 værfter. Disse 3 bebyggelser var i alt ansat til knap 11 plove. Angående udsæd og kreaturhold o. 1825 samt forholdet ml. kongerigske og slesvigske undersåtter se under Højer flække. Hele Højer landso. var tingpligtig under Højer hrd. m. undt. af 2 schackenborgske kådnere i Rudbøl, som hørte under Møgeltønder birk.

Rudbøl kog. Oktrojen for denne kog er udstedt 30/1 1712, men først 1716 var arbejdet m. bygning af diger og sluser afsluttet. I oktrojens † 7 hed det, at kogen ikke skulle stå under nogen anden jurisdiktion, men have sin egen ret og selv vælge inspektør og rådmænd. Den ejderstedske ret skulle anvendes »pro jure«, også i civilsager.

Frederikskog. Oktrojen er udstedt 15/10 1690, og inddigningen skete 1692. Også denne kog havde egen jurisdiktion. Kogsinspektøren blev valgt af hovedparticipanterne, dvs. dem, der havde mindst 60 demat jord i kogen. Inspektøren ledede kogsforsamlingerne, der blev kaldt konventer, han var også regnskabsfører og udøvede de politimæssige og administrative opgaver. Gl. Frederikskogs oktroj havde også gyldighed for Ny Frederikskog, der blev inddiget 1859–61.

I begge koge bestod retten af en justitiar og 3 rådmænd. Kogenes retslige uafhængighed blev ophævet ved patent af 3/6 1853, der indlemmede dem i Højer hrd.

Garnsbøl el. Gamsbøl, navn på den sydligste del af det værft, hvorpå største delen af Rudbøl er bygget, er mul. opr. navn på en forsv. bebyggelse.

1316 gjorde Erik Menved et forgæves forsøg på at forbinde øen Viding herred m. fastlandet ved et dige fra Rudbøl til Fegetasch. 1506–13 ledede hertug Frederik personlig arbejdet m. et dige fra Rudbøl til Oldorf ved Rodenæs. 1553–55 opførtes under hertug Hans den Ældre diget fra Højer over Rudbøl til Lægan og Grelsbøl. 1562–66 lykkedes det endelig at forbinde Viding herred m.fastlandet ved diget fra Rudbøl til Fegetasch, og i den derved dannede havbugt foregik marskdannelsen hurtigt. 1618 inddigedes Brunsodde kog s.f. den nuv. grænse. 1627 fik den tidl. borgm. Cornelius Claassen Pietall fra Medebeck i Holland af hertug Frederik III koncession på at inddige hele bugten op til Højer og samtidig bygge en kanal fra Rudbøl til Flensborg, og 27/10 1629 fik »den nye Stad Rudbøl, som samme Steds skulde funderes og anrettes«, rettigheder som fristad m. religionsfrihed i lighed m. Frederiksstad. Den store inddæmning mislykkedes dog og ligeledes et nyt forsøg 1636. Først 1692 inddigedes Gl. Frederikskog, 1715 Rudbøl kog og 1859–61 Ny Frederikskog.

Fra den 1892 anlagte station ved Højer sluse førte en hjuldamper passagerer og gods til Sild, indtil denne trafik ophørte 1927 ved anlægget af dæmningen Klangsbøl-Sild, hvorefter stationen nedlagdes.

I kogene i Højer landso. ejer en række stiftelser betydelige arealer, således Güntheroths stiftelse i Åbenrå 67 ha, Struks legat 86 ha, Hospitalsstiftelsen 34 ha, Popsens legat 28 ha, Richtsens legat 32 ha, Leos legat 25 ha og Vaisenhuset 20 ha. Dernæst ejer Tønder a. 44 ha i Ny Frederikskog.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 74 da., 119 ty. (tilrejsende 7 da., 22 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 21 da., 62 ty., 9 S.; 11/4 1924: 45 da., 64 ty., 30 S.; 2/12 1926: 44 da., 88 ty., 43 S.; 24/4 1929: 34 da., 80 ty., 62 S.; 16/11 1932: 30 da., 72 ty., 66 S.; 22/10 1935: 39 da., 84 ty., 62 S.; 3/4 1939: 105 da., 101 ty.; 28/10 1947: 126 da., 48 ty.; 5/9 1950: 111 da., 47 ty.; 22/9 1953: 112 da., 82 ty.; 14/5 1957: 138 da., 79 ty.; 15/11 1960: 127 da., 89 ty.; 22/9 1964: 138 da., 83 ty.

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker i dette udelukkende af marsk bestående so.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Visby herredsfogderi, fra 1889 hørte Rudbøl under Nykirke amtsforstanderskab, medens Rudbøl Kog og Frederikskog udgjorde Rudbøl Kogs amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne Rudbøl, Rudbøl Kog og Frederikskog.

Personregisterdistr.: Til 1920 Højer flække, derefter eget distrikt.

Litt.: Claus Rolfs. Geschichte des Kirchspiels und Fleckens Hoyer. 1926. 257–73. Frode Gribsvad og Johan Hvidtfeldt. Landsarkivet for de sønderjydske Landsdele. 1944. 80f., 168f.