Kirke Eskilstrup sogn

(Soderup-K. E. kom.) omgives af Soderup so., Sorø amt (Haraldsted so. i Ringsted hrd.) samt St. Tåstrup og Tølløse so. Ved s.grænsen en enklave af St. Tåstrup so. Den østl. del er et ujævnt, småkuperet landskab i ret betydelig højde (50–70 m) og med mange vandhuller, men herover hæver sig den store fladbakke Stestrup Bjerg, der kulminerer med 102 m (trig.stat.). Bakken består af lagdelt materiale af fint sand og ler, mens bakkelandet i øvrigt er dækket af en leret moræne med enkelte pletter af sand, især v.f. Stestrup. So.s nordvestl. del optages derimod af en stor, jævn, i vestl. retning svagt skrånende flade, der nu er kulturjord, men som skjuler en bund af lagdelt sand, afsat i et søbassin i slutn. af istiden. I den laveste del ligger Tysinge mose. Gennem det skovløse so. går Høng-Tølløse jernbanen med stat. i Kirke Eskilstrup.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1950: 1620 ha. Befolkning 7/11 1950: 965 indb. fordelt på 276 husstande. (1801: 350, 1850: 504, 1901: 574, 1930: 907).

I sognet byerne: Kirke Eskilstrup (1335 Esgilstorp; u. 1789) med kirke, kommunekontor (opf. 1952, arkt. Marius Petersen), alderdomshjem (opf. 1934), politistat., afholdshotel, sparekassefilial, andelskølehus (opf. 1952), jernbanestat., post- og telegr.eksp. samt telf.central; Sønderstrup (1278 Synesthorp, 1458 Sønderstorp; u. 1792) med sæbefabr., konservesfabr. og store frugtplantager; Stestrup s. 407 (*1400 Stersthorp, 1429 Storstwrp; u. 1801) med hovedskole og forskole (opførelse af ny centralskole planlagt 1953), idrætsanlæg, andelsmejeri og ml.; Bårup (1465 Borop; u. 1794). – Saml. af gde og hse: Stestrup Bjerg; Stestrup Old; Bårupmark; Egeskov. – Gårde: Bårupgd., Hegnemosegd. (o. 1525 Heignemosse), Brogd., Bjergmarksgd.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Foto). Havrevænge Dysse.

Havrevænge Dysse.

K. E. so., der sa.m. Soderup so. udgør eet pastorat og een sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Butterup so. og udgør 2. udskrivningskr., 20. lægd. So. har sessionssted i Holbæk.

Kirken er en romansk kampestensbygn., hvoraf kun skibet er bev.; i hver langmur et opr. vindue m. kilestensstik af kridt (den ndr. m. trækarm); n.dørens karme af glathuggen granit spores, og s.døren er i brug, men udvidet. Tre sengotiske tilbygn. af munkesten og kamp: et langhuskor m. to samtidige 8-ribbede hvælv, oven på hvis vestligste gjordbue der på usædvanlig måde rejstes en mur, der gjorde tjeneste som triumfmur, så længe det romanske skib endnu stod med træloft (sml. Kisserup, Kbh.s amt), en v.forlængelse, ved hvis opførelse skibet dækkedes m. tre krydshvælv, og foran s.døren et våbenhus, som sen. er forhøjet. Tårnet over v.forlængelsen er rejst 1819. Kirkens ø.gavl er fornyet, og vinduerne stammer fra 1821. – På kgd.s s.side et moderne ligkapel.

Elna Møller arkitekt

Renæssance altertavle o. 1600, omdannet i beg. af 1800t. (indtil 1874 i Soderup kirke), m. indsatte malerier fra 1927, sign. (Rudolf) Rud-P(etersen); de gl. malerier fra 1818 (Maria, Moses og Gethsemane) hænger over s.døren. En sengotisk figurgruppe, Marias himmelkroning, nu i Holbæk mus. Alterkalk 1521, opr. skænket til Marie Magdalene alter i Roskilde domkirke (Aarb. 1888. 118). Alterstager o. 1600. Romansk granitfont af Roskildetype. Empire prædikestol fra beg. af 1800t. m. evangelistmalerier. Stolestader fra sa. tid, i præsteog degnestolen dog fire ungrenæssancegavle. Maleri, nadveren, fra 1800t. To klokker, støbt s. 408 1855 og 1857 af P. P. Meilstrup i Randers. Barok gravsten over Oluf Lauridtzen Hulegaard m. familie, i midtgangen.

Kirsten Weber-Andersen bibliotekar, mag. art.

Efter stedlig tradition skal der på en mark, matr. 4a af K. E. have ligget en borg. En flad højning udpeges som dens tomt.

Hans Stiesdal museumsinspektør, cand. mag.

Fredede oldtidsminder: Ved Hegnemosegd. et smukt dyssekammer, Havrevænge Dysse; ved Bårup et forstyrret dyssekammer; ved Stestrup en langdysse, 2 dyssekamre og 2 jættestuer, begge noget forstyrrede. – Sløjfet: 11 ubest. dysser og stengrave og en høj. – Ved Torskovgd. er fundet et slagvåben af rensdyrtak.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Mindesten i K. E. for befrielsen 1945.