Lyderslev sogn

(L. kom.) omgives af Frøslev og Havnelev so., Fakse bugt samt Smerup og Hellested so. Landskabet er den typiske let bølgede moræneflade, der når sin største højde mod n. (24 m) og herfra langsomt sænker sig i sydl. retning. Kyststrækningen v.f. Lund er en lav klintekyst med store sten på det foranliggende strandplan, men længere mod ø. er kysten ledsaget af en smal zone med marint forland, hvorpå der ligger dels strandvolde og dels lave klitter. Ved Fællesskov hage drejer kystlinien ca. 90°, takket være de mere modstandsdygtige lag af limsten (med flintlag), der her når op til overfladen og som yderligere strækker sig 3–400 m ud i vandet, hvor de virker som bølgebryder. På selve strandkanten ligger nogle usædvanlig store strandvolde (indtil 4,2 m o.h.), næsten udelukkende bestående af runde flintknolde. De er kastet op på stranden under den voldsomme stormflod 1872, som også er skyld i den høje s. 180 grusvold ud for Lund Hestehave, hvor den overskærer et system af ældre strandvolde. Et lavt engdrag strækker sig fra kysten ca. 1,5 km ind i land østen om Højstrup. Morænejorderne består som på det øvrige Stevns af frugtbart, kalkholdigt ler. Af skove findes mod n. Morreskov, Lejestofte Hestehave og en del af Sønderskov, og ved Højstrup ligger Fællesskov, Kobbelskov og Lund Hestehave.

Areal i alt 1950: 1887 ha. Befolkning 7/11 1950: 1057 indb. fordelt på 278 husstande. (1801: 659, 1850: 837, 1901: 850, 1930: 1119). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 579 levede af landbrug m.v., 238 af håndværk og industri, 34 af handel og omsætning. 40 af transportvirksomhed, 44 af administration og liberale erhverv og 94 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 12 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Lyderslev (o. 1370 Liutherslef; u. 1838) m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1941), sognebibl. (opret. 1872; 3210 bd.), motorml. og telf.-central; byen er tæt sammenbygget m. Gevnø (*1387 Geffnøwæ; u. 1832) m. husflidsskole, forsamlingshus (opf. 1953), sportsanlæg, andelsbageri og filial af Bondestandens Sparekasse: Lund (1379 Lwnd; u. 1861) m. forskole m. folkebogsaml. (opret. 1872; 3210 bd.), friskole, forsamlingshus (opf. 1903), motorml. og bådehavn; Lejestofte (*1387 Legestofftæ). – Saml. af gde og hse: Gevnø Mark m. Stevns frimenighedskirke og præstebol.; en del af Boestofte (resten i Havnelev og Frøslev so.) m. alderdomshjem (Sydstevns A.) og friskole. – Gårde: Hovedgd. Højstrup (*1350 Høcsthorp), under Vemmetofte (71 tdr. hartk., 338 ha; ejdsk. 870, grv. 614); Humlemosegd. Ved stranden et hjem for åndssvage børn (Stevnsbo). Ved Højstrup en feriekoloni.

L. so., der udgør een sognekom. og sa. m. Frøslev so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som St. Heddinge landso. So. udgør 2. udskrivningskr., 101. lægd og har sessionssted i St. Heddinge.

Kirken består af romansk skib og v.tårn samt sengotisk langhuskor, sakristi, n.kapel og våbenhus i s. Den romanske kirke, skib og tårn er opf. af kridtkvadre, og af dørene spores den i n. m. rundbuet yderkarm helt tilmuret. Som vanligt på egnen har skibet kun haft eet vindue midt i hver langmur. Det ndr. ses fra n.kapellets loft ret uskadt, dog noget forhugget, mens et i s., der ses som udv. niche, er betydelig større, sikkert udvidet i senromansk tid. Tårnet er jævnbredt m. skibet, men meget kort. Af opr. enkeltheder i nedre stokværk ses kun et tilmuret rundbuevindue i s. I mellemstokv. er der en indefter smiget vandret afdækket glug mod v. og en rundbuet dør i ø. til skibets tagrum. Klokkestokv. har mod v. og ø. haft tre små rundbuede, nu forstyrrede glamhuller tæt over gulvhøjde. De meget ommurede taggavle i n.-s. indeholder vistnok opr. murværk. O. 1400 overdækkedes tårnrummet, der åbner sig mod skibet gennem en rund tårnbue af tegl, m. et krydshvælv hvilende på udkragende hjørnekonsoller. Noget sen., o. 1450–1500 inden korets ombygning, fik skibet to fag krydshvælv, der er indhugget i murene. O. 1500 erstattedes det romanske kor af et langhuskor overvejende af kridt på to hvælvingsfag, hvis ribber hviler på konsoller m. groft udskårne hoveder. I ø. skimtes et fladbuevindue. Samtidigt med koret er sakristiet på dettes n.side, som har haft et nu tilmuret fladbuevindue. Gavlen har fem spidsbuede højblændinger. Foroven i de tre midterste sidder grove mandshoveder af kridtsten. Det ligeledes sengotiske n.kapel af kridtsten har haft dør i n. og vindue i v., begge tilmuret. Det krydshvælvede rum åbner sig mod skibet ved en rundbuet arkade. Gavlen er sen. forhøjet og har øverst fået en spidsbueblænding. Våbenhuset i s., af tegl og kridt, har ingen gl. detaljer. I sengotisk tid er der endelig ved tårnets n.side tilføjet et trappehus af kridt og tegl. Trappen har rund kridtstensspindel. En svær støttepille på tårnets sv.-hjørne er vistnok fra 1616, og korets glatte taggavl er ommuret 1642 (årst. i jernankre). Alle nuv. vinduer – i udbygningerne til dels cirkulære – er fra o. 1850 og har støbejernsstel, undtagen et over den tilmurede n.dør 1929 gennembrudt nyt vindue i romanske former. Langhuset har nyere kobberdækning, de øvr. dele er teglhængte. 1886 fremkom kalkmalede ribbedekorationer, der atter s. 181 dækkedes. Kirken er rest. 1940 (arkt. O. Langballe). – Altertavle fra 1608 i højrenæssance af Engelbert Chastensen, svarende til dem i Magleby og Hellested. På postamentet våben for Ditlev Holck og Margrethe Krabbe. I storfeltet indsat et maleri af J. Roed: Fodtvætningen. Alterkalken er et smukt renæssancearb. fra o. 1575 m. Erik Valkendorfs forældrevåben. Sygekalk fra o. 1550–1600. Sengotiske malmstager m. støbermærke under foden. En akvamanile og en malmkedel m. to tude er siden 1820 i Nationalmus., som ligeledes har rester af en krucifiksfigur fra o. 1500–1525. Sidefigurerne svarende til dem i Magleby er dog i kirken. Døbefont af no. marmor fra 1800t. Sydty. fad o. 1550 m. bebudelsen. Fontehimmel fra o. 1625 formet som ottesidet lanternespir. Prædikestol fra 1605 af Tryggevældetype m. evangelisterne og Skt. Paulus på hjørnerne. Lysekrone o. 1650 m. mindeskrift over Anna Cathrine Jørgensdatter Sorterup, † 1711, m. vers af hendes fader forf. Jørgen Sorterup, sgpr. her 1692–1723. I n.kapellet maleri af færgemand Lars Bache, Helsingør, † 1809, sign. Otto Bache. Klokker: 1) Gotisk, 1400t. m. møntaftryk og støbersigil (Uldall. 137); 2) omstøbt 1876. Den omstøbte †klokke fra 1641 var af Claves van Dam. – Epitaf, nyklassisk af marmor over forp. Fr. Leegardt, † 1783. Gravsten: 1) Sgpr. Søfren Christensøn, † 1654; 2) Anna Cathrine Hiort (Jørgen Sorterups hustru), † 1694; 3) forv. Marcus Friese, † 1705. Formentlig har Jørgen Sorterup også været begr. i kirken. En lille trapezformet kridtsten med initialerne M. A. D. 1724 nu i Nationalmus., ligesom hovedrummet (en udhulet kridtkvader) og to som pilegrimstegn brugte ibsskaller fra en romansk grav fundet 1900. Kgd. har delvis middelald. kridtkvadermur, mod s. indgang m. rustikmurede murstenspiller. En † kirkelade nævnes i 1660erne.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 437–46.

På kgd. er begr. færgemand Lars Bache, † 1809, dr. theol. W. F. Engelbreth (sgpr. her 1795–1858), † 1862, sprogmanden, provst V. U. Hammershaimb (sgpr. her 1878–97), † 1909, og præsten N. C. H. Spur, † 1913 (sgpr. her 1898–1913) (sandsten med relief af N. Larsen Stevns), folketingsmand, lærer Anton Jensen, † 1909.

Frimenigheden i Stevns oprettedes 1887, og Frimenighedskirken indviedes 28/12 s.å.; opførelsessummen var ca. 8000 kr. (arkt. J. Christensen). Den består af skib med skifertag og tårn med pyramidespir. Altertavle af Stefan Viggo Pedersen: Forkyndelsen (1924).

På kgd. er begr. frimenighedens første præst Karl Rønne, † 1907 (mindesten udvendig i kirkens ø.mur af Hansen Jakobsen) og dens stifter, gårdejer Poul Nielsen Karlshøj, † 1923.

Litt.: Stevns Frimenighed 1884–1934. 1934.

Højstrup tilhørte allr. 1356 hr. Jep Olufsen Lunge. På skiftet efter ham 1387 fik sønnen hr. Folmer Jepsen Lunge udlagt hele landsbyen H. m. hovedgden og en vejrmølle foruden omliggende bøndergods; han pantsatte imidlertid H. til dronn. Margrete og solgte den 1400 til hende, en handel, der dog først endelig bragtes i stand 1406, da gden og stenhuset m. besætning, inventar og tilliggende bøndergods tilskødedes dronningen. H. blev derefter et kgl. len; den første lensmand var formentlig Mogens van Alanin, en sen. Ficko de Vitzen omtales 1419. 1435 var væbn. Jep Andersen foged der. 1447–61 havde Peder Neb H. som pantelen (1448 omtalt som høvedsmand på H.). Fra ham kom det til sønnen Claus Neb († tidligst 1491), der 1479 skriver sig på H. Ved et forlig ml. ham og kong Hans måtte Claus Neb 1490 mod udbetaling af 500 mk. af pantesummen afgive H. til kongen uden videre erstatning. 1488 er Esbern foged. 1502–03 nævnes Tyge Axelsen Brahe († 1523) som lensmand. Derefter har vist den som hofmesterinde først for dronn. Christine, sen. for dronn. Elisabeth kendte fru Anne Meinstorf fået H. som len (1508–09 var væbn. Palle Daa hendes foged på H.). Da hun faldt i unåde, fratog Chr. II hende 1518 lenet, vistnok motiveret m. bøndernes klager over hende. H. blev derefter givet frit til Didrik Bevernest på livstid; en tid var lenet også lagt under Tryggevælde. Efter Chr. II.s flugt fik Anne Meinstorf igen H. i pant, og sønnen Holger Rosenkrantz († 1534) fik 1530 ventebrev på det. Under Grevefejden stadfæstede grev Christoffer 1534 hendes lensbrev, og efter drabet på hende 1535 fik svigersønnen Chr. Friis († 1561) H. som len; gden plyndredes nu af Køge borgere. Også i den flg. tid var H. et pantelen: 1539–46 under Hans van Bokwolde (Buchwald) († 1554), 1546–55 under Hans Barnekow til Birkholm († 1559), 1555–1606 under Erik Valkendorf († 1606) og 1606–17 under Henning Gøye til Kærstrup. 1617 lagdes H. len under Tryggevælde, og lensmanden der fik straks efter befaling at nedbryde et tårn på H.; dette skete 1618–19; tårnet (»det store tårn«) var formentlig da i stærkt forfald (i synsforretning 1619 omtalt som nedfaldet i Henning Gøyes tid). Også de øvr. huse på borggden var 1619 meget brøstfældige; af ladegdens bygn. var kun stald, fæhus, kornhus og endnu et hus nogenlunde i stand. Efter et mislykket forsøg på at bortmageskifte H. besluttedes det 1621 at nedlægge s. 182 gden; dens hovedgårdstakst (110 tdr. hartk.) fordeltes på 4 nyoprettede bøndergde. I 1660erne kom disse under Gjorslev, og efter dronn. Charlotte Amalies overtagelse af dette gods 1678 genoprettedes Højstrup som hovedgd. med 110 tdr. hartk. ager og eng, hvoraf dog kun 44 tdr. hovedgårdstakst, overført fra Frøslevgd. (s.d.), var frit, og med 454 tdr. hartk. bøndergods fordelt på 60 hoverigørende bønder. Af det gl. H. var da kun stykker af borggraven tilbage. Dronningen lod da opføre en ny hovedgårdsbygn. (et højt, teglhængt stuehus i 2 stokv. af rød grundmur) og 2 længer (vist af bindingsværk) til udhuse (kornlade og kostald); en 3. længe til hestestald var endnu ikke rejst ved dronningens død 1714. H. og Vemmetofte arvedes derefter af sønnen prins Carl, der 1717 fik samtlige H.s 110 tdr. hartk. gjort frit. 1719 lagdes H.s gods under ryttergodserne. Efter prinsens død 1729 arvedes H. af søsteren prinsesse Sophie Hedevig († 1735), der i sit testamente af 1731 skænkede dette gods og Vemmetofte til opret. af et kloster. H. har siden hørt under Vemmetofte og drives som forpagtergd.

Litt.: Chr. H. Brasch. Vemmetoftes Hist. I–III. 1859–63. C. Rise Hansen i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 661–65. DLandbr. II. 1930. 647.

Den nuv. hovedbygn. er opf. 1866–68 i eet stokv. med frontespice og gavlværelser.

Nø.f. Højstrups hovedbygn. skal man have stødt på bygningsrester. Om de to damme ved gården er levninger af ældre voldgrave, kan ikke afgøres.

Skove: Mod s. ved Højstrup langs stranden findes nogle meget naturskønne skove: Lund Hestehave (ca. 12 ha), Kobbelskov (ca. 20 ha) og Fællesskov (ca. 36 ha). Tilsammen benævnes de Højstrup skov. Det er et yndet udflugtssted. Efter svenskekrigen 1658–60 oplyser et tingsvidne, at »Fællesskoven ved Højstrup er ganske af huggen uden nogen faa Stumper, som hverken ere Top eller Grene, saa den er slet øde« (AarbPræstø. 1933. 98). Ved Højstrup strand forekommer kugleflint. Mod n. ligger Morreskov (24 ha), ligesom Højstrup skov tilh. Vemmetofte kloster. V. herfor den til Bregentved hørende skov Lejestofte Hestehave (ca. 30 ha).

På Ravnehøj n.f. Lund er der 31/5 1912 rejst en mindesten for 20 mænd fra Lund, som 31/5 1812 gik ud og tilbageerobrede et skib fra englænderne. Lund var den sidste landsby i landet, der fik sine jorder udskiftede, idet det først skete 1861. Husene ligger på begge sider af den kløft el. hulvej, ved hvis beg. mindestenen står; dens 15 gårde lå ganske tæt sammen (de havde ofte fælles vægge) og så nær ved stranden, at bølgerne kunne oversprøjte murene på de yderste af dem. Der var lodseri i Lund 1813–54 (AarbPræstø. 1931. 66–79).

Fredede oldtidsminder: Ved Lund en stærkt forstyrret jættestue og, lige ved kysten, højen Stubbehøj; i skovene ved Højstrup 3 høje. – Sløjfet: En jættestue, en hellekiste, en ubest. stengrav, 21 høje, alt i sognets sydl. del.

I Lyderslev so. fødtes 1747 urtekræmmeren Jens Christopher Friborg, 1782 lægen J. J. A. v. Schønberg, 1805 forkæmper for kvindesagen, etatsrådinde Severine Casse, 1853 gårdejer Poul Nielsen Karlshøj (stifter af Stevns frimenighed), 1862 arkitekten J. Magdahl-Nielsen, 1864 maleren og billedhuggeren N. Larsen Stevns.

Litt.: KirkehistSaml. VII. 1869–71. 175–79. AarbPræstø. 1922. 3–23. 100 Aarsdagen for Lyderslev Bys Udskiftning. 1938.