Lydum sogn

(Nr. Nebel-L. kom.) omgives af Nr. Nebel, Lunde og Kvong so. samt Ringkøbing a. (Lyne, Sdr. Vium og Sdr. Bork so. i Nr. Horne hrd.); s.grænsen dannes på en del af strækningen af Lydum å. So. ligger helt på Varde bakkeø m. gennemgående lavtliggende, svagt bølgede, sandmuldede jorder; mod ø. når terrænet dog i Klåhøje 30 m o.h. Hede findes ikke mere, et par større plantager i n. og ø.

Areal i alt 1960: 1336 ha. Befolkning 26/9 1960: 442 indb. fordelt på 137 husstande (1801: 292, 1850: 384, 1901: 393, 1930: 428, 1955: 486).

I sognet byen: Lydum (1347 Lydum, 1330–48 Lidium; u. 1795) m. kirke, skole (opf. 1915, arkt., overbanemester J. Bloch-Sørensen), forskole (opf. 1926, sa. arkt.), forsamlingshus (opf. 1908), ml. (1575 Lyddom Mølle) m. elektricitetsværk (privat, anl. 1902, udv. 1918), andelsmejeri (opret. 1885, omb. 1925) og telf.central. – Saml. af gde og hse: Nr. Lydum; Sdr. Lydum (1606 Lydumbye); Rærup (1486 Rærop; u. 1794–95); Frisgde (1638 Friisgaardt, Liden Friisgaardt, 1664 Stoer-, Liden Frisgaard); Hekkenfeld (1664 Heckenfeld); Raskgde; Nørgde. – Gårde: Lydumgd. (1574 Lydomgaard); Lykkegd. (1638 Lyckegaardt); Østergd.; Lindegd.; Møllegd.

L. so., der sa. m. Nr. Nebel so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Ø. Horne og V. Horne hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lunde so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 47. lægd og har sessionssted i Varde.

Kirken består af kor, skib, tårn mod v. og våbenhus ved s.siden. Den romanske kerne er kor og skib, opført af tuf på granitsokkel m. skråkant; ved talr. sen. reparationer er der anv. mursten. Den ældre tufstensarkitektur m. lisener spores på korets n.side, hvor der også ses et tilmuret, romansk vindue. Den tilmurede n.dør skimtes svagt; s.døren er endnu i brug. Tårnet er i sit anlæg sengotisk, men i nyere tid stærkt skalmuret; det krydshvælvede underrum har tidl. været gravkapel for ejerne af Lydumgård (tidl. fandtes her kisteplader for major Fr. D. Blome, † 1757, og hustru Catharina Hornemand). Våbenhus, af ubestemmelig alder, er opført af små mursten. Ved en rest. 1902 fik kirken nye vinduer (arkt. J. Magdahl Nielsen). I det indre har skib og kor bjælkelofter. På alterbordet, der har forsidepanel i tidl. renæssance, står en fløjaltertavle fra 1581 (malet årst.) m. spidsgavl; i midten et samtidigt maleri, korsfæstelsen, flankeret af slanke, korintiske søjler. Tavlen, der tidl. stod i tårnrummet, blev 1934 istandsat m. fremdragning af de opr. stafferinger og derefter genopstillet på alterbordet, hvor der da stod et maleri, Kristus i Emaus, sign. J. Anker Lund 1886 (nu ophængt over s.døren). Den romanske font af granit er af sa. type som Billumfonten (Mackeprang.D. 174f.); på dåbsfadet står årst. 1734 og ovenn. F. D. Blomes og hustrus initialer. Prædikestolen, der har balustersøjler og arkadefelter, skal if. en nu overmalet indskr. være udf. 1588. I koret en præstestol, dannet i ny tid af gl. paneler, fra o. 1600. Klokke fra 1566, opr. fra Skt. Nicolai kirke i Varde, er 1940 udskiftet. Orgel 1964 (Frobenius). Ved gave fra et medlem af menigheden har kirken 1950 fået en moderne kunstnerisk udsmykning, et monumentalmaleri i fresko, fyldende hele n.væggen og forestillende gravlæggelsen, opstandelsen, Emaus og Bethlehem, udført af Urup Jensen.

Litt.: H. G. Skovgaard. Urup Jensens freskobilleder i L. Kirke, AarbRibe. 1952. 12–17.

Lydumgård var en herregd., der siges at have tilhørt Iver Langes fader »Claus Thommesen« (Iver Langes fader var Thomas Iversen Lange). Derefter skal den have tilhørt Thomas Iversens søn Niels Thomesen (Lange) og dennes søn rigsråd Gunde Nielsen (Lange, † 1477), der skrev sig til L. Hans søn Niels Gundesen († 1511) synes at have boet på L., som kom til hans søn Thomas Nielsen Lange († 1521), hvis enke Else Thott døde 1550. Af deres døtre blev Ide g. m. Henning Jørgensen Quitzov til Sandager († 1569), der 1541 og 1548 skrives til L., mens Margrethe blev g. m. Anders Lindenov til Fovslet. Deres datter Kirsten Lindenov må have bragt L. til sin mand Sten Bille, der 1574 mageskiftede den til kronen, som straks forlenede den til Jørgen Munk til Krogsgd. og Visselbjerg. Allr. 1575 mageskiftede kongen den imidlertid m. ml. samt 9 gde og bol til Christen Henriksen Vind († 1589), hvis enke Kirsten Kruse († 1619), der ejede L. endnu 1609, blev g. anden gang m. Erik Krag til Kellingbjerg († 1606). Hans søn Christen Krag († 1645) arvede L. (1638 m. ml. 68 1/2 tdr. hartk.), som 1652 af hans søn oversekr. Erik Krag solgtes til Christen Lange til Hesselmed († 1657), hvis svigersøn Jørgen Rostrup skrev sig til L., som en anden svigersøn Christoffer Philip Curtzer til Mølby, g. m. Barbara Lange, 1687 (36 tdr. hartk.) på sin hustrus og afdøde Jørgen Rostrups børns vegne skødede m. ml. og gods til forv. på Viumgd. Peder Clemmensen († o. 1694). Hans enke Karen Kristensdatter Vodde († 1703) bragte den til sin anden mand Jørgen Jensen Bramming, der 1702 blev dræbt af sine bønder, hvorefter arvingerne på auktion 1707 solgte den m. gods (29 1/2 og 117 tdr. hartk.) for 40 rdl. pr. td. hartk. til regimentsskriver Anders Hansen Rask (sen. til Gudumkloster), som 1711 skødede den m. gods (39 og 203 tdr. hartk.) til forp. på Damsgd. Andreas Fr. Opitz (sen. til Lergrav, † 1745). Han skødede den (39) m. tiende (13) og gods (136 tdr. hartk.) 1725 for 8700 rdl. til Peder Sørensen Holst († 1732), efter hvis død den på auktion 1733 (39, 36 og 201 tdr. hartk.) købtes for 7530 rdl. af major Frans Didrik Blome († 1757). Ved auktion efter ham 1758 købtes den (39, 36 og 195 tdr. hartk.) for 16.000 rdl. af kapt. Ulrik Adam Trappaud (sen. til Refstrup), som udparcellerede den og 1773 skødede den (22 tdr. hartk., hvoraf 3 ufri) m. tiender (12 1/2) og gods (5) m.m. for 5600 rdl. til kbmd. Jens Windfeld, Varde († 1778), hvis enke Kirsten 1781 skødede den for 6300 rdl. til forp. Peter Johan Bøtker og hans svoger Hans Hansen Kruse, Hvolgd. Kruse († 1811), der 1783 blev eneejer, fortsatte 1799 udparcelleringen og solgte 1805 hpcl. (10 tdr. hartk.) til Niels Pedersen († 1849), der 1847 overlod den til sin svigersøn Adam Henrik Christensen, som 1873 solgte den (4 1/2 tdr. hartk.) til Jacobus Riis (tidl. til Skrumsager) for 9000 rdl. Han solgte den efter et par mislykkede handeler 1913 til Niels H. Møller. Sen. har den tilhørt Jens R. M. Karstensen, Niels Chr. Henningsen 1918–51, hans søn Niels Henningsen og fra 1956 Sigurd Christensen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 294–95. Chr. Villads Christensen. Mordet paa Jørgen Bramming til L., JySaml. 2. Rk. III. 1891–93. 299–334.

Hovedbygningen, der ligger lavt umiddelbart ud til Lydum å, bestod ved en synsforretning s. 803 15/7 1664 af et firefløjet anlæg, vistnok af bindingsværk, der befandtes i stærkt forfald. Borggården skal have været omgivet af dobbelte grave m. port på mellemvolden, og endnu på Pont.Atlas’ tid (1769) var »Bygningerne ret anselige, i fire Fløje af Bindingsværk paa svær grundmuret Sokkel, som rekker en Alen op over Vandet«. Ladegården lå n.f. åen. Det interessante gl. anlæg faldt o. 1850, og gravene blev tilkastet. Den nuv., beskedne, grundmurede hovedbygn., der er sammenbygget m. avlsbygningerne, er opf. 1888.

Til Rærup skrives 1608 fru Dorothea Rosenkrantz, Christen Munks til Ørnhoved.

En mølle Torbro (1347 Thoorbro) har ligget i so. Nr. Lydum hed tidl. Hede (1580 Hie).

Skove: Nr. Lydum plantage, 56 ha, anl. 1898 på mager sandjord, og Lydum plantage, 70 ha, anl. 1884, tilh. hver sit aktieselskab. Lydumgård plantage, 18 ha, ejes af gdr. Niels J. Kristensen.

Fredede oldtidsminder: En langhøj, 53 m lang, og 21 høje, alle i so.s østl. del. I Lydum plantage, nær s.skellet, er der en gruppe på 7 høje, foruden 5 sløjfede; en af dem er ret stor. Lige ø.f. Lydum ligger en gruppe på 5, foruden 4 sløjfede. – Sløjfet el. ødelagt: 21 høje. – Nær Hekkenfeld har der været en gravplads m. buegrave fra keltisk jernalder, og på Lydum hede har der været oldtidsagre. Ved Lydum er fundet en guldhalsring fra germansk jernalder (H. K. Kristensen i AarbRibe. 1936–39. 156–61).

L. var tidl. et eget pastorat, der ved reskr. af 18/6 1632 og 17/7 1633 fik Lønne, som også indtil da var et eget pastorat, til anneks; ved reskr. af 17/4 1683 blev Lydum anneks til Nr. Nebel, medens Lønne allr. 1681 var blevet anneks til Henne.

I L. so. fødtes 1862 arkitekten J. Magdahl Nielsen.

Litt.: Se Nr. Nebel so.