Mejrup sogn

(M. kom.) omgives af Ginding hrd. (Hodsager so.), Hammerum hrd. (Tvis so.), Holstebro kbst. samt Måbjerg, Hjerm og Borbjerg so. På skellet til Hammerum hrd. løber den anselige Storå, der her ved opstemning er blevet forvandlet til en næsten 4,5 km lang sø. På dens n.side ligger der en flad, sandet hedeslette, der nu helt er under kultur. Grænsen ml. hedesletten og det unge morænelandskab går nogenlunde langs vejen ml. Holstebro og Viborg. Moræneoverfladen er de fleste steder småbakket, med en del små vandhuller s. 255 og en overvejende leret jordbund, hvorpå der ligger en tæt bebyggelse af spredte gårde. Eneste lidt større mose er Sigmose mod nø., der afvandes af Albæk, som sa. m. Savstrup å danner skel til Borbjerg so. Gennem so. går hovedvej A 16 (Holstebro-Viborg) og landevejen Holstebro-Skive.

Areal i alt 1962: 3378 ha. Befolkning 26/9 1960: 1147 indb. fordelt på 306 husstande (1801: 404, 1850: 570, 1901: 884, 1930: 1017, 1955: 1134). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 770 levede af landbr. m.v., 171 af håndv. og industri, 54 af handel og omsætning i øvrigt, 34 af transportvirksomhed, 32 af administration og liberale erhverv, 10 af anden erhvervsvirksomhed og 65 af formue, rente, understøttelse olgn.; 11 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: Mejrup (1330–48 Mæthorp) m. kirke, præstebol., centralskole (opf. 1954, arkt. G. Fischer) m. sognegård og bibl. (opret. 1941, 1800 bd.), missionshus (»Nebo«, opf. 1923) og telf.central. – Saml. af gde og hse: Hindkær (*1502 Hindkier) m. missionshus; Brusen (*1537 Brussenn); Barslund (*1487 Barslundt); Majgde (1476 Madgordh, 1495 Mayegard); Munktoft (*1487 Muncktofft; u. 1801) m. forsamlingshus; Hornshøj (1547 Hornshyf; u. 1802) m. andelsmejeri (opf. 1893, omb. 1916, arkt. Lind); Moseby (*1487 Moszeby; u. 1801); Hattens (1547 Hertugens Nardus, 1610 Harttens; u. 1806); Gammelby (1470 Gammelby); Kobberup (1547 Koberop; u. 1801); L. Tovstrup (1688 Lille Tou(g)strup); Savstrup. – Gårde: St. og L. Blæsbjerg (*1502 Blesbierg); Vejlund; Ø. og V. Skovhus; Nr. Skovgd. (*1487 Skoffgaardt); Løvringborg; Kalsgd.; Bladbjerg (*1487 Blaborig, 1552 Blaaborrig, Bladeborig, Bladeborg); Kovsgd. (1599 Kogsbøll, 1607 Kagsgaard, 1612 Kogxgaard); Stensgd. (1638 Steensboel, 1688 Steensgaar); Arlund (*1487 Arelundt, 1638 Arrelund); Lynggd.; V. Kirkegd.; Birk (1547 Birck), delvis udstykket; Bramskov (1597 Bramschow); Kovind (1547 Kovendt, 1638 Koind); St. og L. Gammelby; Ø. og V. Kærgd. (1547 Kiergaard); Mellemtoft; Nye Mellemtoft; Agerbæk (1638 Agerbeck); Nye Agerbæk; Elkær (1444 Ælkær; u. 1803); Gl. Præstegd.; Bjerregd. (1547 Biergaard); Møltoft; St. Tovstrup (*1505 Toustrup, 1688 Store Tougstrup); Hessel (1547 Hessel); Sivegd. (1597 Siffwebeck); Noes (1547 Noes); Mosegd.; Skovbæk (1552 Skoubeck); Skovgd.

M. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Hjerm og Ginding hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Måbjerg so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 183. lægd og har sessionssted i Holstebro.

Kirken har gl. kampestensdiger, hvori er indbygget senmiddelald. køreport mod n. og ganglåge mod s., og som tillige omfatter en stor oldtidshøj mod ø. I sin nuv. skikkelse består kirken af kor, skib, tårn mod v. og våbenhus ved s.siden. Kernen er en romansk bygn., omfattende skib og kor, opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Begge døre, helt uden udsmykning, er bev., n.døren tilmuret. Der er spor af fire romanske vinduer, de tre tilmuret, medens et i korets n.-side stadig er i funktion, noget udv. i lysningen. I sengotisk tid blev kirken udv. m. tårn og våbenhus, begge af munkesten m. delvis anvendelse af kvadre. Tårnets store, spidsbuede glamhuller samt våbenhusets portal og køreporten fik ejendommelige teglstensforsiringer m. udtalt reliefvirkning, alle formentlig opført af sa. bygmester. I det indre, hvor den brede korbue m. kraftige kragsten er bev., smykkedes skibet i 1400t. af kalkmalede dyrefigurer i cirkelfelter, nu ikke mere synlige. Sen. dækkedes hele kirken af gotiske hvælv, et fag i koret, tre i skibet og ét i tårnet. I koret ses rester af en kalkmalet dekoration fra Fr. II.s tid, en kvindefigur i renæssancedragt. Et kalkmaleri m. en fremstilling af Skt. Georg, også i 1500t.s dragt, blev fremdraget i våbenhuset 1958, rest. s.å. af Egmont Lind. – Altertavlen er et primitivt barokarb., if. en 1957 fremdraget indskr. udf. 1768 af lokale håndværkere, snedkrene Jens Schütt og Christen Nielsen samt maleren Baltasar Reinat. I rammestykket, der har gevandter, ornamenter og stråleglorie, er der tillige anvendt enkelte rester af en ældre tavle, der angives at stamme fra 1585; mester Baltasar har ikke blot marmoreret og forgyldt tavlen, men utvivlsomt også malet s. 256 midtfeltets lidt naive krucifiksgruppe, der 1895 dækkedes af et andet maleri (kopi efter C. Schleisner, se VII. 777), men nu atter fremdraget. Alterstager fra 1599, if. indskr. skænket af Peter Jepsen Hjortshøj. Romansk fontekumme af granit på ny fod; lille, primitivt dåbsfad fra renæssancen m. indprikkede fremstillinger af syndefaldet. Prædikestolen er i renæssance fra beg. af 1600t. m. doriske søjler som ramme om firkantede, billedløse felter, if. malet indskr. stafferet og marmoreret 1787. Himlen er noget yngre, idet en skåret indskr. melder, at den er udf. af snedkeren Søren C(hristen)s(en) 1648. På skibets n.væg hænger et stort, senmiddelald. krucifiks. Over s.døren en mindetavle m. snosøjler ved siderne over provst Jørgen Lønstrup, † 1774. En syvarmet lysestage og tre kirkekroner er skænket af menigheden 1924. I tårnet hænger en sengotisk klokke, vistnok fra 1474 (Uldall. 224). Kirken blev rest. 1957, da inventaret blev istandsat, og der blev lagt murstensgulv i kor og skib.

Ved de i Mejrup kirke 1957 foretagne arbejder fandtes spredtliggende 27 mønter, hvoraf 19 da. fra Sven Grathe – Chr. VIII (1841).

Litt.: Nord.Num.Årsskr. 1957–58. 225.

Blæsbjerg ejedes af Per Nielsen og 1504 af rigsråd Niels Clementsen (sen. til Aunsbjerg). Ved hans død 1518 inddroges den m. hans øvr. gods under kronen og forlenedes til Eiler Bryske og fra 1520 til Niels Clementsens søn Rasmus Cl., der fik B. til ejendom af Fr. I. Efter hans død 1529 købte rigshovmester Mogens Gøye († 1544) hans gods og overdrog 1540 B. til sin uægte søn Falk G. 1577 var den af kronen overladt til kgl. enspænder Frederik Gans, som 1581 blev forlenet m. den, men 1626 tilhørte den fru Dorete Budde til Volstrup, som da af kongen fik tilladelse til at udlægge B. m. gods til sin datter Mette Friis for hendes part i Volstrup. 1683 var B. to gde à 10 tdr. hartk. under Handbjerg Hovgd., 1688 tilhørte gdene (i alt 14 tdr. hartk.) Christen Linde, og 1770 var der to gde à 7 1/2 tdr. hartk. under Krogsdal.

Hornshøjgård beboedes 1580 og 1584 af adelsmanden Jørgen Munk. 1609 nævnes den sa. m. andre hovedgårde, men er beboet af en bonde. 1688 var den en bondegd. (10 tdr. hartk.) og tilhørte Christen Linde.

Store Tovstrup har været en hovedgd., der 1651 ejedes af oberst Chr. de Müller, hos hvem jomfru Magdalene Holck († 1664) 1657 gjorde indførsel. 1664 ejedes den atter af Müller, derefter af Christen Harbou til Holris, der 1669 pantsatte den for 1580 rdl. til Christen Linde. 1683 var den (8 tdr. hartk.) øde og tilhørte Chr. v. Pappenheim til Sandager, men var tildømt kongen.

1573 blev Gammelbygård givet af kronen på livstid til Jørgen Daa, der endnu 1597 skrev sig til den. 1688 lå den (9 tdr. hartk.) under Lundenæs.

If. præsteindberetn. af 1638 var der ved gden Blæsbjerg en skov, som blev »aldeles ophugget og ødelagt udi Fjendernes Tid«.

Mejrup var tidl. et eget pastorat; ved reskr. af 12/8 1803 fik det Måbjerg til anneks 1807–18, hvorefter Mejrup 1819 blev forenet m. kateketembedet i Holstebro; præstegd. udstykkedes, og for pengene købtes en kateketbolig i Holstebro. Fra 1905 blev det atter et eget pastorat, og en ny præstebol. opførtes.

Skove: Kun enkelte, spredte småplantager ved Storåen, Mejrup Krat, ca. 1 ha.

I so. nævnes tidl. gdene Pilgård (1547 Pilgaard), Bækmark (1547 Beckmarck), Molgård (1547 Molgaard), Hede (1547 I Hede), Gumpehul (*1487 Gumphuole), Trædholt, Brendgård (*1502 Brenndegaards marck) og Kassenbjerg (*1502 Kassenbergis marck), der lå s.f. Blæsbjerg; endv. husene Albækhus og Skovbyhus (*1500t. Skowby hwssted).

Fredede oldtidsminder: 30 høje, hvoraf de 23 ligger i den store højrække, der fra Smedevad bro forbi Mejrup kirke går til Albæk kro, hvor den fortsætter ind i Borbjerg so.; den går overalt på grænsen ml. den lerede, frugtbare jord mod n. og den sandede flade langs Storåen. Flere steder samler disse høje sig i grupper, således ø.f. Smedevad bro og n.f. Albæk bro; i begge disse grupper er der anselige høje. En større høj ligger s.f. Store Gammelby, den ret store Fladhøj på kgd. S.f. Savstrup å ligger 7 høje, deribl. den anselige Guldhøj og en af Tohøje ved skel mod Hodsager. – Sløjfet el. ødelagt: 77 høje, hvoraf de fleste lå i højrækken. – Bopladser fra gudenåkulturen kendes fra Storåen: Agerbæk, Elkær, Hessel, og ved Savstrup å: Noes, Savstrup mølle. Fra Birk kendes en lerkargrav fra ældre romersk jernalder.

I M. so. fødtes 1740 lægen Mathias Saxtorph, 1841 juristen A. C. Evaldsen.

Litt.: J. P. Haahr Madsen. Præstegaarden i M., AarbHards. 1918. 84–114.