Nørre Borris sogn

(Tårup-Kvols-Nr. B. kom.) omgives af Nørlyng hrd. (Romlund og Ravnstrup so.), Gammelstrup og Mønsted so. samt Tårup so. Grænsen til Nørlyng hrd. følger Fiskbæk å, mens Rævind bæk danner skel til Gammelstrup. Den vestl. del er en flad, sandet hedeslette rig på moser og kær (Sparkær mose, Stormose) fra senglacial tid, da Gudenåen havde sit udløb i Hjarbæk fjord, følgende delvis Fiskbæk ås dal. V.f. sidstn. ligger et bælte med kuperet morænebakkeland (Bavnehøj 50 m, Bjergene 48 m) af overvejende sandet beskaffenhed. Gennem so. går jernbanen Viborg-Skive (Sparkær stat.).

Areal i alt 1955: 1631 ha. Befolkning 26/9 1960: 657 indb. fordelt på 199 husstande (1801: 105, 1850: 105, 1901: 428, 1930: 524, 1955: 699).

I so. (*1458 Boritz, 1524 Borriss, Borrits) byen: Sparkær (1492 Sparkier, Spaarkier; u. 1795) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 319 indb. fordelt på 98 husstande (1930: 309); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 94 levede af landbrug m.v., 126 af håndværk og industri, 24 af handel, 20 af transportvirksomhed, 13 af administration og liberale erhverv, 79 af aldersrente, pension, formue olgn., 2 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd. (opf. 1918, arkt. Vig-Nielsen, Viborg), centralskole (opf. 1961), bibl. (opret. 1944; 2500 bd.), forsamlingshus (opf. 1954), syge- og hvilehjem, sportspl., andelsmejeri (opf. 1916, arkt. Lind, Skive), formbrændselsfabr., teglværk, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Fusager (*1440 Fussore, 1524 Fusornn; u. 1802). – Saml. af gde og hse: Riskær (delvis i Gammelstrup so.); Lille Tårup (1524 Liilletorvp, Lille Torrup; u. 1797); Bakkely. – Gårde: Borrisgd. (1664 Borridtzgaard); Borrislund.

Nr. B. so., der sa. m. Tårup og Kvols so. udgør én sognekom. og sa. m. Gammelstrup s. 241 melstrup so. ét pastorat under Fjends hrd.s provsti (Viborg stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tårup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 153. lægd og har sessionssted i Viborg.

Sparkær kirke er opf. 1904–05 (indv. 17/9 1905) af røde mursten i nyromanske stilformer (arkt. Wiinholt). Den består af apsis, kor og skib, over hvis v.ende der står et lille firkantet tårn med spir over fire spidsgavle. Indgangen er i v.gavlen, og det indre er hvælvet. Inventaret stammer til dels fra den 1905 nedbrudte Borris kirke (se ndf.). Altertavlen er et maleri 1890 efter A. Dorph. Romansk granitfont, hvis kumme prydes af korsstave (Mackeprang. D. 58). Prædikestol med malerier fra 1698. Klokke med utydelig minuskelindskr., vist fra 1512 (Uldall. 237).

Den lille 1905 nedbrudte †Borris kirke (viet Skt. Nicolaus) var en enkel, ret ubestemmelig middelald. bygn. af rå kamp, enkelte granitkvadre samt munkesten. Døre og vinduer var fladbuede (n.døren tilmuret). I koret var der et ottedelt sengotisk hvælv, mens skibet havde bjælkeloft. Våbenhus mod s. fra 1700t. Inventaret overførtes for størstepartens vedkommende til Sparkær kirke, idet dog et sengotisk krucifiks kom til Nationalmuseet. Kgd. er fredet for 100 år.

Nv.f. Sparkær fandtes i Heden før dens Opdyrkning en Del gamle Diger eller lave Jordvolde.

En helligkilde, Skt. Laus kilde, lå på Mosegd.s hedelod (Schmidt. DH. 138).

I Sparkær, i hjørnet af præstegårdshaven, er rejst en mindesten for ritmester Rahbek, der var pioner inden for moseindustrien.

Skove. En del af den Hedeselskabet tilh. Mønsted plantage ligger i so., jf. omtalen under Mønsted so.

Fredede oldtidsminder: Nørre Kløvenhøj ved Sparkær med et stenkammer og desuden 26 høje, hvoraf Bavnehøj nø.f. Sparkær er ret anselig. – Sløjfet el. ødelagt: 63 høje; i én, Kløvenhøj, fandtes en grav fra ældre bronzealder med sværd og guldring, i en anden, der lå på en holm i kæret langs Fiskbæk å, et smukt bronzesværd. – Langs Fiskbæk å er påvist flere bopladser fra gudenåkulturen.

Ved klemmebrev af 1555 bestemtes, at Borris kirke skulle nedbrydes og sognefolket søge til Gammelstrup kirke »formedelst kaldets besværlighed, da præsten hver præstens dag har over 3 stærke mil at rejse, og sognets ringhed«. Det blev dog ikke udført. So. var sammen med Gammelstrup anneks til Ørum, indtil det 1825 blev anneks til Tårup. 1/5 1908 udskiltes det herfra og blev et eget pastorat med Gammelstrup til anneks. 18/2 1954 indlemmedes Fusager m.m., der hidtil havde hørt til Gammelstrup so., i N. B. so.