Ørum sogn

(Ø.-Viskum-Vejrum kom.) omgives af Kvorning so., Middelsom hrd. (Skjern so.) samt Viskum og Tjele so. Det mest jævnt bølgede og sandmuldede terræn gennemskæres i s. af et stort antal stejle, mest skovklædte dalkløfter, der åbner sig mod det ved s.grænsen liggende store dalstrøg, der er en arm af Nørreådalen, og som afvandes af Søbæk. Den opr. tunneldal ligger kun 3–4 m o.h., og i i stenalderen strakte der sig en fjordarm fra Randers helt ind forbi Ørum. Der er kun lidt skov og ingen hede. Gennem so. går banen Viborg-Fårup (Ørum stat.) og hovedvej A 16 (Viborg-Randers).

Areal i alt 1955: 2136 ha. Befolkning 26/9 1960: 1165 indb. fordelt på 359 husstande (1801: 305, 1850: 412, 1901: 774, 1930: 1153, 1955: 1136).

I so. byerne: Ørum (*1413 Ørum; u. 1788) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 420 indb. fordelt på 136 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 76 levede af landbrug m.v., 153 af håndværk og industri, 41 af handel og omsætning, 47 af transportvirksomhed, 31 af administration og liberale erhverv og 76 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (arkt. Henry Nielsen, Kjellerup), bibl. (i skolen, opret. 1947; 2300 bd.), missionshus (opf. 1915, udv. 1955, arkt. A. P. Nielsen, Kjellerup), forsamlingshus (opf. 1902, udv. 1942), kom.kontor (opf. 1938, arkt. A. P. Nielsen, Kjellerup), alderdomshjem (opf. 1938, arkt. A. P. Nielsen, Kjellerup), sportspl., afholdshotel, Spare- og Laanekassen i Ørum (opret. 1867; 31/3 1961: indskud 2,7 mill. kr., reserver 213.000 kr.), andelsmejeri (opret. 1888), maskinfabr. og jernbanestat.; Mollerup (*1463 Mollerup; u. 1791) m. forskole, bibl. (i skolen), forsamlingshus (opf. 1930, arkt. A. P. Nielsen, Kjellerup), andelsmejeri (opret. 1888, omb. 1939, arkt. E. V. Lind, Skive) og jernbanehpl.; Velds (*1461 Weltz, 1524 Welst, Velst, 1574 Vels) m. jernbanehpl.; Hulbæk (*1463 Holbek; u. 1791). – Saml. af gde og hse: Ørum Søndermark; Ørum Nørremark; Velds Hse; Hulbæk Hede m. Hulbæk jernbanehpl.; Overgde; Ørum Hede.

Ø. so., der sa. m. Viskum og Vejrum so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Middelsom og Sønderlyng hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tjele so. So. udgør 4. udskrivningskr., 501. lægd og har sessionssted i Viborg.

Den blytækkede kirke består af kor og skib fra romansk tid samt sen. tilbygget tårn mod v., våbenhus mod s. og et sakristi i forlængelse af koret, alle tilbygn. teglhængte. De romanske mure er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, bedst bev. på korets og skibets n.side og korets s.side, ligesom der på n.siden er tre romanske vinduer, ét i koret og to i skibet. Bev. er også de to portaler, navnlig den tilmurede, usædvanlig pragtfulde n.portal m. rigtprofilerede kragbånd og bueslag og m. søjler, på hvis kapitæler er udhugget fugle (Mackeprang. JG. 79 ff.), mens s.døren er simpelt retkantet. Det gotisk formede sakristi, bygget på det sted, der i romanske kirker var forbeholdt apsis, er firesidet afsluttet mod ø., altså m. en kant i kirkens hovedakse. Det sengotiske tårn har blændinger på ø.gavlen, men ingen trappekamme. Det hvidkalkede våbenhus er vistnok fra renæssancetiden. I det indre, hvor tårnrummet er krydshvælvet og åbner sig mod skibet m. en rundbue, er den romanske korbue m. kragsten bev.; skib og s. 345 kor dækkes af bjælkelofter. Kirkens murværk er rest. 1885 og 1889. På det murede alterbord står en stor renæssancetavle fra tiden o. 1600–20 m. sidevinger, topstykke og tredelt hovedfelt, hvori et nadverbillede fra 1700t.; stafferingen (rest. 1926) er bekostet 1738 af Anders Kjærulf til Sødal (hans og hustruens navnetræk og årstallet læses på tavlen). På alterbordet tillige to alterstager, bekostet omstøbt 1753 af Didrik Iversen til Sødal. Romansk font af granit. Prædikestol i renæssance m. skåret årst. 1607 bekostet if. indskr. af sgpr. Christen Jensen (Skive) og Jacob Jørgensen, m. koblede ioniske søjler m. bosserede prydbånd og samtidig himmel. Stoleværket er delvis gl.t; skåret årst. 1634 på bagsiden af den nederste stolegavl ved s.døren. Ml. skib og våbenhus en gl. jernbundet dørfløj m. svært låsetøj.

Vestergård i Velds blev 1514–15 solgt af Erik Hvas (af Ormstrup) og hans søster Anne til bisp Erik Kaas.

Genforeningssten findes i Ørum (ved kirken, afsl. 1925) og i Mollerup (afsl. 1920), begge ud mod hovedvej 16.

If. Sagnet skal der paa en isoleret, naturlig Banke et Stykke ø.f. Velds Mølle have ligget en Borg. Der er ikke mindste Spor af Anlæg udf. ved Kunst. Lige heroverfor ligger s.f. Aadalen Bårstenhøj (Viskum So.).

Skove: På det bakkede terræn ned mod Nørreådalen findes flere plantager, der tilhører gde i so.

Fredede oldtidsminder: En jættestue ved Hulbæk, hvori er fundet flere smukke økser og mejsler, samt ravperler; en stor hellekiste og 16 høje, hvoraf Storehøj ved Hulbæk og de to Månehøje ved Velds er ganske anselige. – Sløjfet el. ødelagt: En lille jættestue, hvori er fundet to flintdolke, og 49 høje. I en høj ved Mollerup var der en brandgrav fra keltisk jernalder med to sølvbægre m.m. og i en høj ved Velds et vikingetids gravfund med økse og ridetøj.