Randlev sogn

(R.-Bjerager kom.) omgives af Bjerager, Halling, Gosmer og Odder so. Den jævnt bakkede og frugtbare moræneoverflade (højeste punkt 32 m) står m. stejle skrænter i v. ned mod den brede tunneldal, hvori Rævså danner skel til Odder. I lavningen ligger Randlev mose. Gennem det skovløse so. går jernbanerne Århus-Odder-Hov (Neder Randlev og Bovlstrup stat.) og Horsens-Odder (Drammelsbæk hpl.).

Areal i alt 1960: 806 ha. Befolkning 26/9 1960: 636 indb. fordelt på 191 husstande (1801: 374, 1850: 690, 1901: 816, 1930: 765, 1955: 658).

I so. byerne: Over Randlev (*o. 1350 Ranlog, *1357 Randløff; u. 1793) m. kirke, præstegd., skole (ny centralskole under opførelse) og møbelfabr. (i det nedlagte mejeri); sognebibl. (opret. 1936; 3600 bd.) vil blive samlet i den nye skole; Neder Randlev (u. 1793) m. alderdomshjem, jernbanehpl. og posteksp.; i so. Randlev og Bjerager Sognes Spare- og Laanekasse, opret. 1871; 31/3 1962 var indskuddene 700.000 kr., reserverne 58.000 kr.; Bovlstrup stationsby (en del i Bjerager so.) m. kro, jernbanestat., posteksp. og telf.stat. – Saml. af gde og hse: Drammelsbæk (1683 Dramels Beck) m. jernbanehpl.; Randlev Mose; Hovgde (1587 Randløf Hovgaard); Hesselbjerg (1683 Hetzell Bierg); Vesterskov; Nørskov; Hobbel (Randlev Hobbel); Kukhuse. – Gårde: Solgd. (1544 Szulsgrtt, 1688 Soelgaard); Bredkær.

R. so., der sa. m. Bjerager so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hads og Ning hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Saksild so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 246. lægd og har sessionssted i Odder.

Den lille kirke består af romansk kor og skib med våbenhus mod n., vistnok fra 1890 ligesom det lille firkantede rytterspir over skibets v.ende. Den romanske bygn. er opf. af veltilhugne granitkvadre på skråkantsokkel. Begge de opr. døre med kilestik om glatte tympaner på profilerede kragbånd er bev., n.døren i brug, s.døren tilmuret. I skibets n.side ses to rundbuevinduer, ét i brug og ét tilmuret. I det indre, der har flade bjælkelofter (koret synes dog at have haft et sengotisk hvælv), står den romanske korbue, som foroven i åbningen har en af to granitsten sammensat »tympanon«, der i midten sikkert har hvilet på en pille. Dens forside har relieffer – syndefaldet og korsfæstelsen – der sammenknytter arbejdet med fonten i Nølev kirke (s. 310) (Mackeprang.JG. 216–17; Aarb. 1896. 226). Våbenhuset i tørre, romanske stilformer er sikkert opf. samtidig med et lille rytterspir over skibets v.ende, i hvis vejrfløj står s. 312 årst. 1890. – På alterbordet enkelt panelværk fra slutn. af 1500t. Altertavlen er en smuk, senkatolsk fløjaltertavle fra o. 1520 med Jomfru Maria på måneseglen mellem Skt. Katharina og Skt. Barbara i midtskabet og på fløjene apostlene. Arbejdet synes beslægtet med tavlen i Vor Frue kirke i Århus (s. 40). Alterstager af drevet messingblik i barok fra o. 1700. Romansk granitfont med glat kumme over svær fodvulst. (En fontekumme fra Randlev er i Immanuelskirken i København, se II. 110). Prædikestolen er et smukt, enkelt renæssancearbejde o. 1610 med koblede, korintiske hjørnesøjler og med lidt senere evangelistmalerier, meget lig den i Bjerager. – Lille sandstensepitafium med dødsengel over provst Jochum Brorson, † 1719, og hustru Anniche Anchersdatter. Romansk gravsten af granit med processionskors og latinsk indskr.: »Her hviler Etie. Elni gjorde mig«; den var en tid borte fra kirken, men kom tilbage 1907. Gravsten over sgpr. Caspar Ernst Hartman, † 1786, og hustru Maren Mørch, † 1774.

Skovsgård mageskiftede Jørgen Rosenkrantz 1559 til kronen, som 1647 gav major Ejler Gabrielsen Akeleye († efter 1662) brev på gden. Han havde hidtil boet på Dybvad, hvorunder S. (8 tdr. hartk.) lå 1688. Før 1770 var gden nedlagt.

Randlev præstegd. blev afbrændt 1749 (N. Blicher. Det gyselige Mordbrænderie, Dansk Minerva 7. Bd. 1818. 150–57. St. St. Blicher. En jydsk Mordbrænderhist.). I haven er der 27/10 1907 afsl. en mindesten (1,6 m høj på en muret granitsokkel) for St. St. Blicher, der var præstegårdsforp. her 1811–19 hos faderen Niels B. (præst her 1785–1822). N. Blicher stiftede 1808 »Selskab for gavnlig Virksomhed« f. R.-Bjerager so.; det bestod til 1815 (Kirkehist.Saml. 4. Rk. III. 103f.). Præstegd., der er opf. 1749, er fredet i kl. B.

På en odde i Sødalsmose skal der efter sagnet have ligget et slot, Sødal; ved mergelgravning er der fundet murstensbrokker, potteskår m.m.

Af forsv. gde i so. nævnes Sparregården (1688 Spar gaarden), der 1662 beboedes af S. Jensen Sparre, og Skovsgård (*1492 Skoffsgord), se ovf.

Skove: Kun lidt skov; til Bredkær 4 ha og til Kulgravegård 0,6 ha samt til enkelte andre gde få ha skov.

Ved pløjning på en mark i Over Randlev fandtes 1932 bunden af en lerpotte m. 237 mønter, hovedsagelig kufiske dirhemer; yngste mønt var slået i Esh-Shash 910. – Allr. 1842 fandtes ved pløjning, mul. på sa. st., 5 kufiske dirhemer.

Litt.: Num.For.Medlemsblad 1934. 18ff., 33ff. Aarb. 1942. 66 nr. 13.

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so. og vides kun at have været én høj. – Ved Over Randlev er fundet et lerkar m. 237 sølvmønter fra vikingetiden, hovedsagelig arabiske, se ovf.

I R. so. fødtes 1888 landbrugsskoleforstanderen N. Bredkjær.

Litt.: M. Hesselbjerg. Gl. Gaardsnavne i Randlev, AarbAarh. 1948. 71–82. Sa. Jordfordeling m.v. i R., Hads Hrd., 1683–88, smst. 1949. 54–88. Sa. Ejendomsforhold og befolkning i R. by, Hads hrd., 1688–1713, smst. 1950. 96–116. Sa. Landboforholdene i R. so., Hads hrd., 1713–92, smst. 1951. 65–112. Sa. Landboforh. i R. so. 1793–1806, smst. 72–98, og 1807–45, smst. 1954. 80–101.